Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 130
Offentligt
1523094_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
27-04-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 130) Forslag til Lov om kommuna-
le internationale grundskoler har udvalget i brev af 21. april 2015 efter
ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
”Ministeren bedes sende udvalget et notat, der beskriver de politiske
følger af, at folkeskoleforliget ifølge normal praksis er blevet opsagt.”
Svar:
Jeg er ikke enig i, at folkeskoleforliget er opsagt. Folkeskoleforliget er et
forlig om folkeskoleloven. Det indebærer, at ændringer af folkeskolelo-
ven skal ske med tilslutning fra folkeskoleforligskredsen.
Bestemmelserne om kommunale internationale grundskoler bliver regu-
leret gennem en ny hovedlov og ikke gennem folkeskoleloven. Da der
således ikke er tale om indholdsmæssige ændringer af folkeskoleloven, er
initiativet ikke omfattet af den aftale, som partierne bag folkeskoleloven
har indgået.
Jeg skal i øvrigt henvise til, at jeg senest i mit svar på spørgsmål 7 og
under 1. behandlingen af lovforslaget om kommunale internationale
grundskoler har redegjort for, at lovforslaget ikke er omfattet af folke-
skoleforliget. Jeg har desuden redegjort herfor i min mundtlige besvarelse
af spørgsmål nr. S 816.
Det fremgår af mit svar på spørgsmål 8, at lovforslaget – ligesom lov-
forslaget om en europaskole – indeholder en teknisk præcisering i folke-
skoleloven. Den foreslåede tekniske præcisering ændrer ikke indholdet i
folkeskoleloven. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8, er den
foreslåede tekniske præcisering efter min opfattelse ikke omfattet af fol-
keskoleforliget. Jeg kan fortsat henholde mig hertil.
Med venlig hilsen
Christine Antorini