Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137 Bilag 3
Offentligt
1500533_0001.png
Til
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Det Etiske Råd
Holbergsgade 6
1057 København K
Tel + 45 7221 6860
www.etiskraad.dk
Att:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
29. august 2014
J.nr.: 1404801
Dok. nr.: 1518847
UH/HKJ.DKETIK
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.
Det anføres i udkastets bemærkninger, at formålet med forslaget er at øge fo-
kus på ligeværd, patientindflydelse, dialog og samarbejde i forbindelse med ind-
læggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling og dermed sikre, at an-
vendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. Det Etiske
Råd finder disse formål afgørende for en positiv udvikling indenfor psykiatrien
herunder en ligestilling af patienter, uanset om den enkelte patients lidelse er af
somatisk eller psykiatrisk karakter. Rådet finder desuden, at udkastets forøgede
fokus på forebyggelse af tvang er overordentlig positivt.
Rådet har behandlet udkastet på møde den 21. august og har følgende be-
mærkninger:
Lovens tvangsdefinition samt præcisering af mindreåriges retsstilling (§
1)
Det Etiske Råd finder det glædeligt, at lovudkastet tager udgangspunkt i, at ind-
læggelse, ophold og behandling på en psykiatrisk afdeling som det klare ud-
gangspunkt kun kan ske med patientens informerede samtykke, jf. reglerne i
kapitel 5 i sundhedsloven. Udkastet pointerer i § 1, stk. 1, at tvang er en undta-
gelse. Dette finder Rådet er en meget grundlæggende og yderst positiv ændring
i forhold til nuværende § 1, stk. 1.
Tvangsdefinition
Side 1 af 11
EAN nr.: 5798 000 362 109
CVR nr.: 11 80 66 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkastet ændrer ikke på lovens tvangsdefinition: ”Ved tvang forstås i denne lov
anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret sam-
tykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven”. I arbejdet med psykiatrien har Rådet mødt
en form for
oplevet
tvang, som ikke dækkes af denne tvangsdefinition. Denne
form for tvang er ofte af verbal karakter og kan fx bestå i, at patienten oplever at
blive ”overtalt” til en bestemt ønsket adfærd – fx at patienten ”frivilligt” indtager
sin medicin.
Det Etiske Råd finder, at der også bør være fokus på den beskrevne oplevede
tvang. Efter Rådets opfattelse er det vigtigt, at der skabes åbenhed om og ind-
sigt i disse former for adfærdsstyring for at fremme en kultur, der behandler pa-
tienter med respekt og imødekommer patienters behov for at føle sig behandlet
med respekt.
Mindreåriges retsstilling
I udkastet er fremlagt en ny bestemmelse om lovens tvangsbestemmelser an-
vendt på mindreårige patienter. Det anføres, at tvang ikke foreligger i de tilfæl-
de, hvor sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at en patient
under 18 år ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen,
og der foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Det fremgår ikke klart af bemærkningerne, hvad der skal indgå i denne habili-
tetsvurdering. Det anføres bl.a., at ”det vil være hensigtsmæssigt, at der skal fo-
retages en modenhedsvurdering af en mindreårig med henblik på at vurdere,
om den pågældende har den fornødne modenhed og kapacitet til at forstå og
tage stilling til behandlingen med den virkning, at den pågældendes protest skal
tillægges betydning i forhold til en beslutning om indlæggelse eller behandling,
herunder de tvangstiltag, der er omfattet af psykiatriloven”. Der henvises desu-
den i bemærkningerne til sundhedslovens § 17, stk. 2, hvorefter forældremyn-
dighedens indehaver kan give samtykke i de tilfælde, hvor den mindreårige pa-
tient over 15 år skønnes ikke at kunne forstå konsekvenserne af sin stillingta-
gen. Dette kan fx være tilfældet for udviklingshæmmede unge, unge med hjer-
neskade m.m.
Rådet finder det vigtigt, at reglerne understøtter, at svært forpinte og psykotiske
børn og unge kan få adækvat behandling af deres sygdom. Den foreslåede be-
stemmelse styrker efter Rådets opfattelse retssikkerheden for gruppen af min-
Side 2 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0003.png
dreårige under 15 år, der skønnes at være habile i behandlingsspørgsmål. For
denne gruppe kan behandling med tvang i dag gives med forældresamtykke.
Anderledes for gruppen af mindreårige mellem 15 og 18 år. Det Etiske Råd fin-
der det betænkeligt at overføre sundhedslovens princip om forældresamtykke til
psykiatrien, når det gælder behandling af denne gruppe. Dette skyldes især, at
der ofte i potentielle tvangssituationer vil være tale om psykotiske unge, som i
øvrigt i sygdomsfrie perioder må anses for habile. Lovudkastet vil indebære, at
denne gruppe unge ikke har den retssikkerhed, som loven giver i tvangssituati-
oner, dvs. tildeling af patientrådgiver, klagemulighed m.v. Der er efter Rådets
opfattelse tale om to helt forskellige situationer i henholdsvis sundhedslovens §
17, stk. 2 og psykiatrilovens § 1, stk. 4. Når det gælder anvendelse af sund-
hedslovens § 17, stk. 2, har den unge et behandlingsbehov, og hvis patienten
selv skønnes inhabil, må reglerne anvise en retlig stedfortræder, der kan give
det nødvendige samtykke. Situationen er en anden efter psykiatrilovens § 1,
stk. 4, idet behandling med tvang ikke fordrer en retlig stedfortræder, da loven i
øvrigt hjemler tvang i behandlingen. Især i psykiatrien vil den unge ofte efterføl-
gende genvinde sin habilitet og skulle håndtere tanker og følelser omkring den
gennemførte tvangsanvendelse. En oplevelse af at være afskåret fra mulighe-
den for at få en efterfølgende vurdering af den anvendte tvang og dens beretti-
gelse kan opleves krænkende og dermed hæmme den unges mulighed for at
komme sig efter en måske voldsom oplevelse.
Det er som nævnt uklart, hvad der mere præcist ligger i lovens ord om vurde-
ring af inhabilitet.
1
Formuleringen indebærer, at sygdommens indvirkning også
skal indgå i habilitetsvurderingen, mens bemærkningerne mere lægger op til en
modenhedsvurdering. Dette spørgsmål bør efter Rådets opfattelse afklares og
præciseres.
Rådets holdning er, at alle mindreårige som udgangspunkt skal være beskyttet
af lovens retssikkerhedsprincipper, hvis de udsættes for tvang. Kun for den
gruppe af mindreårige, som på grund af deres udviklingstrin (alder eller
sen/manglende udvikling) skønnes ikke at kunne forstå konsekvenserne af de-
res stillingtagen, bør forældre kunne samtykke, uden at lovens retssikkerheds-
apparat træder i kraft.
1
For en generel diskussion af sygdomsbehandling af inhabile, se Det Etiske
Råds udtalelse
Sygdomsbehandling af inhabile demente
fra 26. oktober 2011.
Side 3 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Varigt inhabile patienters retsstilling
Rådet bemærker desuden, at lovudkastet ved sin henvisning til kapitel 5 i sund-
hedsloven ikke forholder sig til anvendelse af tvang overfor varigt inhabile pati-
enter, hvor der foreligger et gyldigt samtykke til behandlingen fra de nærmeste
pårørende, jf. sundhedslovens § 18.
Ny formålsbestemmelse (§ 2)
Det Etiske Råd ser forebyggelse af tvang som et væsentligt indsatsområde og
finder det meget positivt, at udkastet i høj grad har fokus på forebyggelse i ny
formulering af § 2.
Respekt og værdighed
Det anføres desuden i udkastet, at et formål med loven er at sikre, at tvangsan-
vendelse i videst muligt omfang tager udgangspunkt i patientens behov og ud-
føres med respekt for patienten og dennes værdighed. Der skal tages størst
mulige hensyn til den enkeltes livssyn og kulturelle baggrund.
Rådet finder det vigtigt, at lovgivningen tilkendegiver, at det er af afgørende be-
tydning for såvel behandlingens som plejens kvalitet som for muligheden for at
forebygge tvang, at personalet generelt møder patienten som en ligeværdig
person og med respekt for patientens værdighed og kompetencer. Der skal ud-
vises indlevelse og respekt. Behandling og pleje skal gives med respekt for alle
menneskers lige værd, og det enkelte menneske skal mødes med indlevelse og
anerkendelse.
I udkastet anføres, at tvang aldrig må erstatte omsorg, behandling og pleje. Rå-
det finder det meget positivt, at det udtrykkeligt i loven fastslås, at mangel på
ressourcer ikke må være en faktor, der indgå i beslutningen om tvangsanven-
delse. Det er vigtigt, at man har det fornødne personale og har udviklet den ret-
te kultur på afdelingerne til i videst mulig udstrækning at undgå tvangsanven-
delse.
Inddragelse af patienten
Det er Rådets opfattelse, at patientens inddragelse i høj grad også har betyd-
ning for forebyggelsen af tvang. Rådet finder det positivt, at dette nu fremgår af
udkastets § 2, stk. 3. Rådet havde dog gerne set en tilføjelse om, at det tilstræ-
bes at udvikle fælles mål for og en fælles forståelse af behandlingen med hen-
blik på i videst mulige omfang at forebygge anvendelse af tvang.
Side 4 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0005.png
Forhåndstilkendegivelser og inddragelse af pårørende (§ 3 og § 12, stk. 4)
De foreslåede bestemmelser om forhåndstilkendegivelser og inddragelse af på-
rørende skal ses i lyset af den nye ramme og retning for indsatsen i psykiatrien,
hvor der blandt andet lægges vægt på ligestilling, selvbestemmelse og inddra-
gelse. Rådet kan tilslutte sig bestemmelserne, som understøtter det nye fokus i
psykiatrien. Nogle medlemmer undrer sig dog over den detailregulering af ind-
holdet af indlæggelsessamtalen, som lovforslagets § 3, stk. 4-6 er udtryk for.
Disse medlemmer noterer sig samtidig, at psykiatrien med disse bestemmelser
vil få en særstatus i forhold til det øvrige sundhedsområde, hvor samtykke til
behandling mv. reguleres i sundhedslovens kapitel 5, særligt i §§ 15 og 16. An-
dre medlemmer finder bestemmelserne relevante, idet psykiatrien er underlagt
særlige vilkår, blandt andet på grund af mulighederne for anvendelse af tvang.
Forhåndstilkendegivelser og patientinddragelse
Forslaget går i korte træk ud på, at patienten i forbindelse med udarbejdelse af
behandlingsplanen skal inddrages og høres og under indlæggelsessamtalen
skal have mulighed for at tilkendegive sine præferencer angående behandlin-
gen, også i forhold til situationer, hvor tvang kommer på tale. Patientens ønsker
skal anføres i journalen og skal så vidt muligt tilgodeses, men patienten skal in-
formeres om, at dette ikke altid vil være muligt.
Af
Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien
2
fremgår det, at en behand-
lingskultur baseret på en opfattelse af patienten som en ligeværdig person efter
Rådets opfattelse er velegnet til at nedbringe brugen af tvang. I forlængelse
heraf giver Rådet sit bud på, hvad det indebærer at behandle patienten som en
ligeværdig person. En af forudsætningerne er, at man anerkender den anden
persons perspektiv og tager personens selvforståelse og herunder hans eller
hendes ønsker og værdier alvorligt. En anden forudsætning er i forlængelse
heraf, at man involverer den anden person i de beslutninger, der vedrører per-
sonen selv og forsøger at overdrage så mange af beslutningerne til ham eller
hende. Dette gælder ifølge Rådet også i relation til patienter, det har været
nødvendigt at anvende tvang over for, idet det bør drøftes med disse patienter,
hvordan sådanne situationer kan undgås fremover - og hvordan patienten fore-
trækker, de skal gribes an, hvis de ikke er mulige at undgå.
2
Se:
http://etiskraad.dk/Projekter/Psykiatri/Udtalelse.aspx
Side 5 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0006.png
På baggrund af de anførte overvejelser kan Rådet tilslutte sig forslaget om for-
håndstilkendegivelser, idet det vil bidrage til at respektere patienten som en li-
geværdig person og måske dermed også kan medvirke til at nedbringe brugen
af tvang.
Inddragelse af pårørende
I
Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien
anbefaler Rådet, ”at persona-
let som hovedregel yder en væsentlig indsats for at involvere de pårørende i
behandlingsforløbet”. Normalt er dette både i patientens og de pårørendes inte-
resse, men der kan naturligvis være undtagelser. Det er ikke altid i patientens
interesse at involvere de pårørende, og det skal naturligvis respekteres, hvis de
pårørende ikke ønsker at blive inddraget eller kun ønsker at blive inddraget i
begrænset omfang, fx fordi de opfatter det som meget belastende eller kræven-
de. I de fleste tilfælde bør personalet dog forsøge at motivere patienten til at gi-
ve samtykke til, at de pårørende involveres.
Overvejelserne og de foreslåede bestemmelser i lovforslaget falder i tråd med
disse anbefalinger, idet forslaget indebærer, at patienten i forbindelse med ind-
læggelsessamtalen skal tage stilling til spørgsmålet om inddragelse af pårøren-
de eller af andre i patientens netværk i behandlingsforløbet.
Eftersom erfaringerne viser, at det ofte er i patientens interesse at involvere de
pårørende,
3
bør personalet i mange tilfælde forsøge at motivere patienten til at
inddrage de pårørende i behandlingen, men Rådet vil gøre opmærksom på, at
der ofte kan være tale om en vanskelig balancegang mellem på den ene side at
opfordre patienten til at inddrage de pårørende – og på den anden side at være
lydhør over for patientens eventuelle modstand mod at inddrage de pårørende
og ikke presse eller manipulere ham eller hende til at gøre det.
Rådet anser det i øvrigt for væsentligt, at en vedtagelse af lovforslaget følges
op af, at der på de enkelte behandlingssteder udvikles planer for, hvordan de
pårørende bedst muligt kan inddrages i forløbet. Ifølge bemærkningerne til lov-
forslaget foreligger der brugbart materiale om dette fra ”Projekt Pårørende i
Psykiatrien”.
Skærpede kriterier for tvangsfiksering og tvangsbehandling (§ 14)
3
Se Det Etiske Råd: Magt og afmagt i psykiatrien - Pårørende i psykiatrien
Side 6 af 11
Det Etiske Råd
(
http://etiskraad.dk/EtiskRaad/Projekter/Psykiatri/~/media/bibliotek/misc/2012/Paaroererende-i-psykiatrien.ashx
)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0007.png
Det anføres i bemærkningerne, at det er afgørende for regeringen, at brugen af
tvangsfiksering reduceres i både antal og tidsmæssig udstrækning. En sådan
udvikling ser Det Etiske Råd gerne fremmet, da brugen af tvangsfiksering ikke
har til formål at forbedre patientens sygdomssituation, men at afværge fare.
Dette kan af patienterne opleves som ubegrundet og nedværdigende. Rådet
har bemærket, at Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur to gange har
kritiseret Danmark for brugen af langvarige tvangsfikseringer.
Rådet finder det både positivt og nødvendigt, at det af udkastet udtrykkeligt
fremgår, at tvangsfiksering kun må anvendes kortvarigt.
Beslutning om tvangsfiksering
Ifølge lovforslaget skal beslutning om tvangsfiksering træffes af overlægen og
ikke som hidtil ”af en læge”. Flere medlemmer af Rådet vurderer, at det snarere
bør fremgå, at beslutningen skal træffes af speciallægen.
Oppegående tvangsfiksering (§ 18c)
Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen blev indført 1. oktober 2010
med en forsøgsperiode på 4 år.
4
Ifølge udkastet gøres denne mulighed nu per-
manent, og der foreslås visse ændringer i ordningen, bl.a. at tilladelse fra
Sundhedsstyrelsen ikke længere har en fastsat tidsbegrænsning på 6 måneder
ad gangen.
Det Etiske Råd anførte i sit høringssvar fra 2010 vedrørende indførelse af mu-
lighed for oppegående tvangsfiksering, at Rådet finder det vanskeligt at vurde-
re, hvilke tvangsmæssige foranstaltninger der er mindst indgribende for disse
svært syge patienter.
Forsøgsordningen har gennemgående vist positive erfaringer, og Rådet be-
mærker særligt, at patienterne har udtalt sig positivt om muligheden for mere
fællesskab og øget aktivitet gennem anvendelse af oppegående tvangsfikse-
ring. Oppegående tvangsfiksering er en tvangsforanstaltning, som kan opleves
som ekstremt ydmygende og dehumaniserende. Indførelse af foranstaltningen
4
Se Det Etiske Råds høringssvar
Vedrørende høring over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens
pleje (betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering
på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.)
fra 8.
marts 2010.
Side 7 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som en permanent mulighed på Sikringsafdelingen forudsætter efter Det Etiske
Råds opfattelse derfor, at man til stadighed er opmærksom på, at det drejer sig
om mennesker, der i udstrakt grad er undergivet andres varetægt. Det sund-
hedsfaglige personale har i høj grad en forpligtelse til at sørge for, at disse
svært syge patienters værdighed bevares i så høj grad, det overhovedet er mu-
ligt under anvendelse af denne tvangsforanstaltning.
Ændring af kriterierne for undersøgelse af post, patientstuer og ejendele
samt kropsvisitation m.v. (§ 19 a)
Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget har dette samlet set to over-
ordnede formål, hvoraf § 19 a udgør det ene.
Det førstnævnte formål er at øge fokus på ligeværd, patientindflydelse, dialog
og samarbejde i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykia-
trisk afdeling og dermed sikre, at anvendelse af tvang alene sker, når alle andre
muligheder er udtømt.
Det andet formål med forslaget er at begrænse forekomsten af rusmidler og far-
lige genstande på de psykiatriske afdelinger og deraf følgende problemer for
såvel behandlingen som for sikkerheden for patienter og personale.
Det andet formål foreslås indfriet ved at udvide de gældende muligheder for
kontrol af post, undersøgelse af patienters ejendele og patientstuer samt krops-
visitation. Ifølge forslaget skal det således være muligt uden retskendelse at
gennemføre de beskrevne undersøgelser på alle psykiatriske afdelinger, selv
om der ikke er en begrundet mistanke om, at en bestemt person er i besiddelse
af rusmidler eller farlige genstande. Dog må der ikke foretages visitationer ruti-
nemæssigt, ligesom kroppens hulrum, herunder mundhulen, ikke må undersø-
ges.
Det Etiske Råd ønsker ikke at tage stilling til det konkrete lovforslag og vil i ste-
det begrænse sig til at konstatere, at de to overordnede formål med det samle-
de lovforslag står i et klart modsætningsforhold til hinanden. Efter Det Etiske
Råds opfattelse involverer dette at behandle en anden person som en ligevær-
dig person, at personens såkaldte ”urørlighedszoner” respekteres. Sådanne zo-
ner er områder, som er særligt væsentlige at beskytte, fordi de understøtter
personens identitet og integritet. For de fleste mennesker er den væsentligste
urørlighedszone formodentlig kroppen, men andre væsentlige urørlighedszoner
Side 8 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0009.png
er personens hjem eller opholdssted, hans eller hendes ejendele herunder ikke
mindst personlige genstande som fx breve eller tasker mv. Normalt kontrollerer
en person selv, hvem der skal have adgang til disse private zoner eller urørlig-
hedszoner, de er en del af personens råderum og skaber en fornemmelse af in-
tegritet og tryghed.
De udvidede muligheder for at kontrollere post mv. må i forlængelse heraf siges
at indebære en udvidet mangel på respekt for patienten som ligeværdig person,
fordi det bliver lettere for personalet at tilgå patientens urørlighedszoner uden
tilladelse fra patienten selv. Dertil kommer, at det ikke gør krænkelsen af patien-
ten som ligeværdig person mindre, at han eller hun fratages rettigheder, der for
langt de fleste andre personer i samfundet er en selvfølgelig del at dette at væ-
re borger i en retsstat.
Som nævnt er det ikke Det Etiske Råds hensigt med disse betragtninger at tage
stilling til lovforslaget. Rådet har nemlig på den anden side forståelse for de sto-
re problemer, det skaber for både patienter og ansatte, at der er rusmidler og
våben på afdelingerne. Men som det fremgår, finder Rådet på ingen måde den
forslåede udvidelse af de gældende muligheder for kontrol af post mv. for at
være uskyldig eller harmløs. Der skal efter Rådets opfattelse være meget væ-
sentlige begrundelser for at gennemføre den.
Medlemmerne af Rådet har forskellige meninger om, hvordan det beskrevne di-
lemma skal håndteres, men nogle medlemmer anbefaler, at det undersøges,
om det er muligt at tage forskellige teknologier i brug, som kan minimere kræn-
kelsen ved visitering mv. Det kunne fx være scannere, der gør det unødvendigt
at åbne breve og pakker.
Tvungen opfølgning efter udskrivning (§ 13 d)
Tvungen opfølgning efter udskrivning blev indført den 1. oktober 2010 med en
forsøgsperiode på 4 år.
5
I udkastet forslås forsøgsordningen forlænget med
yderligere 4 år.
5
Se Det Etiske Råds høringssvar
Vedrørende høring af udkast til Lov om æn-
dring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (tvungen opfølgning efter ud-
skrivning)
fra 14. januar 2010.
Side 9 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Etiske Råd var i sit høringssvar imod indførelse af mulighed for tvungen op-
følgning efter udskrivning. I sit høringssvar angav Rådet, at ordningen bryder
med et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen om frivillighed ved
medicinsk behandling. Patienter, der underkastes tvungen opfølgning, må be-
tragtes som habile i behandlingsspørgsmål, og det var Rådets opfattelse, at det
alene er op til den enkelte, om han eller hun ønsker en ydelse fra sundhedsvæ-
senet. At gennemtvinge behandling eller omsorg mod en persons ønske er en
krænkelse af denne persons integritet. Rådet udtrykte, at det som udgangs-
punkt står den enkelte borger i Danmark frit, hvordan vedkommende ønsker at
leve sit liv og håndtere sin livssituation. Efter Det Etiske Råds opfattelse skal
rettidig omsorg først og fremmest imødekomme patientens perspektiv i forhold
til, hvad der er godt for ham eller hende. Og omsorgen kan være misforstået,
hvis den har til formål at pånøde den anden person ens egen opfattelse af,
hvordan livet bør leves.
Det anføres i udkastet, at Sundhedsstyrelsens evaluering har vist, at ordningen
vurderes meget forskelligt afhængig af, om patienter eller behandlere spørges.
Gennemgående er patienternes oplevelse af ordningen negativ, og ordningen
opfattes som et overgreb, mens det behandlende personale omvendt generelt
mener, at tvungen opfølgning har en positiv effekt i langt de fleste tilfælde. Det
anføres, at evalueringen har omfattet 30 patienter, men at det kun var muligt at
få fire patienter til at deltage i interviewundersøgelsen, hvorfor patientperspekti-
vet er sparsomt belyst. Journalgennemgang har vist, at et stabilt behandlings-
forløb er med til at modvirke indlæggelse.
Det er fortsat Det Etiske Råds opfattelse, at tvungen opfølgning ikke skal være
en mulighed i det danske sundhedsvæsen af de grunde, som Rådet tidligere
har anført. Rådet kan derfor ikke gå ind for en yderligere forsøgsperiode på 4
år. Rådet anbefalede i sit høringssvar fra 2010, at man i stedet for at indføre
tvungen opfølgning afventer effekten af en styrket indsats ved anvendelsen af
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. I udkastet anføres, at dette stadig er
et problem, idet der ses stor forskel på kvaliteten af aftalerne. Rådet henstiller
derfor til en mere effektiv indsats på dette område.
Med venlig hilsen
På Det Etiske Råds vegne
Side 10 af 11
Det Etiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1500533_0011.png
Jacob Birkler
Formand
Side 11 af 11
Det Etiske Råd