Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137 Bilag 3
Offentligt
Til
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Det Etiske Råd
Holbergsgade 6
1057 København K
Tel + 45 7221 6860
www.etiskraad.dk
Att:
med kopi til
29. august 2014
J.nr.: 1404801
Dok. nr.: 1518847
UH/HKJ.DKETIK
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.
Det anføres i udkastets bemærkninger, at formålet med forslaget er at øge fo-
kus på ligeværd, patientindflydelse, dialog og samarbejde i forbindelse med ind-
læggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling og dermed sikre, at an-
vendelse af tvang alene sker, når alle andre muligheder er udtømt. Det Etiske
Råd finder disse formål afgørende for en positiv udvikling indenfor psykiatrien
herunder en ligestilling af patienter, uanset om den enkelte patients lidelse er af
somatisk eller psykiatrisk karakter. Rådet finder desuden, at udkastets forøgede
fokus på forebyggelse af tvang er overordentlig positivt.
Rådet har behandlet udkastet på møde den 21. august og har følgende be-
mærkninger:
Lovens tvangsdefinition samt præcisering af mindreåriges retsstilling (§
1)
Det Etiske Råd finder det glædeligt, at lovudkastet tager udgangspunkt i, at ind-
læggelse, ophold og behandling på en psykiatrisk afdeling som det klare ud-
gangspunkt kun kan ske med patientens informerede samtykke, jf. reglerne i
kapitel 5 i sundhedsloven. Udkastet pointerer i § 1, stk. 1, at tvang er en undta-
gelse. Dette finder Rådet er en meget grundlæggende og yderst positiv ændring
i forhold til nuværende § 1, stk. 1.
Tvangsdefinition
Side 1 af 11
EAN nr.: 5798 000 362 109
CVR nr.: 11 80 66 19