Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 3
Offentligt
1505411_0001.png
Glumsø 22-12-2014
Glumsø
Lokalråd
Høringssvar
Vedrørende Ringsted-Femern Bælt forbindelsen – Glumsø Station
I forbindelse med opgradering af jernbanen Ringsted - Femern Bælt til kørsel med 200 km/timen vil det iflg.
”lov om anlæg af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark” blive nødvendigt
at flytte de nuværende perroner på Glumsø station længere mod syd.
Glumsø Lokalråd/Stationens Venner
1)
er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på Bane Danmarks
planer for den fremtidige udformning af Glumsø station. Vi må desværre konstatere at disse planer giver
klare forringelser i forhold til stationen som den er i dag, og dermed heller ikke lever op til Næstved
Kommunes strategiplaner med Glumsø og omegn som udviklingsområde. Vi ser heller ikke at disse planer
lever op til Transportmister Magnus Heunickes ord
2)
”Bane Danmark vil drøfte en eventuel alternativ
adgang tættere på standsningsstedet med Næstved Kommune”.
1)
2)
Stationens Venner er en arbejdsgruppe under Glumsø Lokalråd
Brev fra Magnus Heunicke til Glumsø Lokalråd dateret 18. august 2014
Gennemføres Bane Danmarks nuværende planer for Glumsø Station ser vi bl.a. nedenstående
forringelser/problemer:
Planen indbefatter en lang ”sluse” hvor al persontrafik til og fra begge perroner skal færdes. Denne
trafik vil dels være modsatrettet, dels i forskellige hastigheder og inkludere rejsende med cykler,
bagage, barnevogne, ældre og handicappede.
Afstand fra handicapparkering til på/afstigning vil blive væsentlig forlænget.
Afstand fra cykelparkering busholdeplads vil blive væsentlig forlænget. Planen giver en gåafstand
op til 500 mtr fra bus/cykelparkering til tog på/afstigning.
Afstand fra bil parkeringsplads til perroner vil blive væsentlig forlænget. Planen giver en gåafstand
op til 600 mtr fra bil til tog på/afstigning.
En nylig udført borgerundersøgelse dækkende Glumsø med omegn viste at det vigtigste for denne pendler
by er infrastrukturen. Med denne baggrund har Glumsø Lokalråd, for at imødegå anførte forringelser af
passagerforholdene på Glumsø station, udarbejdet en alternativ plan for omlægning af stationen. Planen
fokuserer på bl.a. følgende hovedområder:
Personbro over banelegemet erstattes af tunnel.
Parkeringsplads, incl. handicapparkering og cykelparkering, flyttes til modsat side af banelegemet
(på nuværende Aborret grund)
Stationsforplads, incl. bl.a. busholdeplads og cykelparkering, flyttes til Østergade (ved nuværende
bogtrykkeri)
Disse planer har på et møde 24-11-2014 været forelagt for Bane Danmark. Fra Bane Danmark deltog
Anlægschef Klaus S. Jørgensen og Projektleder Frank Jørgensen.
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505411_0002.png
Skitse for planerne ses illustreret nedenstående og Lokalrådet stiller sig selvfølgelig til enhver tid til
rådighed for yderligere uddybning/forklaring af disse.
På vegne af Glumsø Lokalråd/Stations Venner:
Poul B. Eriksen, Sorøvej 29, 4171 Glumsø /
[email protected]
/ mobil 2211 6722
Visti S. Christoffersen, Elmevej 45, 4171 Glumsø /
[email protected]
/ mobil 4123 2860
Ovenstående høringssvar er fremsendt til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
2/2