Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 8
Offentligt
Til L151 – 13. april 2015
Ændringsforslag
Til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
(Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten)
X)
Den ved ændringsforslag nr. 4 foreslåede ændring trækkes, og i stedet indsættes følgende:
”Ny paragraf
4)
Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01
Stk. 1.
Med virkning fra den 1. januar 2017 reducerer Energitilsynet netvirksomhedernes
reguleringspriser varigt, således at beløb, som den enkelte netvirksomhed ved opgørelsen af
reguleringsprisen for reguleringsåret 2004 har indtægtsført til tab på debitorer, ikke indgår.
Stk. 2.
Energitilsynet opgør reduktionen efter stk.1 på grundlag af oplysninger fra virksomhederne
med udgangspunkt i regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004. Oplysningerne indsendes efter
Energitilsynets nærmere retningslinjer, herunder om fristen for indgivelse af oplysninger.
Stk. 3.
Overholder en virksomhed ikke fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller
afgiver mangelfulde oplysninger til brug for opgørelse af reduktionen, kan Energitilsynet
skønsmæssigt fastsætte beløbet for reduktionen.
Stk. 4.
Energitilsynet korrigerer reduktionsbeløbet med virkning fra den 1. januar 2017, hvis en
virksomhed senest den 31. august 2017 indsender de nødvendige oplysninger, som medfører en
væsentlig ændring af det efter stk. 3 skønsmæssigt fastsatte reduktionsbeløb. Ændringen er
væsentlig, hvis de indsendte oplysninger vil medføre en ændring af reduktionsbeløbet på 10 procent
eller mere.«
[Justering af reguleringspriser for indregnede beløb for tab på debitorer i perioden før 1. april 2016]
Bemærkninger
Til nr. X
Forslaget har sammenhæng med § 70, stk. 3, i lov om elforsyning, som affattet ved
ændringsforslag nr. 1. Efter denne bestemmelse vil netvirksomheder gennem en forhøjelse af deres
indtægtsrammer kunne få dækket tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Revision af ændringsforslag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
elafgifter og netydelsen. Formålet med nærværende ændringsforslag er, at tage højde for, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer allerede hidtil har dækket omkostninger af samme type, om
end for at dække tab på enkelte forbrugere, der ikke betaler det skyldige beløb, frem for tab som
følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling i engrosmodellen.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at der pr. den 1. januar 2017 foretages en varig reduktion af
netvirksomhedernes reguleringspriser, således at beløb, som den enkelte netvirksomhed har
indtægtsført til tab på debitorer i 2004, dvs. basisåret for den gældende indtægtsrammeregulering,
ikke længere indgår i grundlaget for beregningen af reguleringsprisen. Reduktionen foreslås
foretaget pr. den 1. januar 2017, for at tage højde for den tidsmæssige forskydning mellem
udsendelse af fakturaer og realisering af tab på debitorer. Energitilsynet fastsætter således en
reguleringspris, der i 2016 kan dække debitortab på enkelte forbrugere opstået før den 1. april 2016,
selvom tabet først realiseres herefter.
Det forudsættes i øvrigt, at Energitilsynet ved beregningen af reduktionen tager højde for
pristalsudviklingen og eventuelle øvrige justeringer i perioden mellem 2004 og 2016, som måtte
have betydning for en retvisende opgørelse af reduktionen.
Det foreslås i
stk. 2
at Energitilsynet opgør reduktionen efter stk.1 på grundlag af oplysninger fra
virksomhederne med udgangspunkt i regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004. Oplysningerne og
dokumentation herfor indsendes efter Energitilsynets nærmere retningslinjer, herunder om fristen
for indgivelse af oplysninger. Netvirksomhederne er efter den gældende § 70, stk. 11, i lov om
elforsyning, der bliver til stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, forpligtede til at opbevare
regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004. Derfor antages det, at virksomhederne har
regnskabsmateriale for regnskabsåret 2004 til rådighed og er i stand til at levere oplysningerne
.
Forslaget til
stk. 3
har til formål at sikre, at korrektionen af reguleringsprisen kan foretages,
selvom virksomheder ikke indsender oplysningerne inden for de af Energitilsynet fastsatte frister
eller hvis oplysningerne er mangelfulde. I disse tilfælde vil Energitilsynet kunne fastsætte
reduktionsbeløbet skønsmæssigt, dog vil denne fastsættelse kunne korrigeres, hvis virksomheden
efterfølgende fremkommer med de nødvendige oplysninger, jf. forslag til bestemmelsen i stk. 4. Det
forventes at den skønsmæssige fastsættelse af reduktionsbeløbet alene vil finde anvendelse i tilfælde
af, at en netvirksomhed imod forventning ikke har opbevaret regnskabsmaterialet for regnskabsåret
2004.
Efter forslagets
stk. 4
har Energitilsynet en forpligtelse til at korrigere det efter stk. 3
skønsmæssigt fastsatte beløb, hvis virksomheden efterfølgende fremkommer med de nødvendige
oplysninger. Det anses for hensigtsmæssigt, at der fastsættes en frist for, hvornår virksomhederne
senest kan komme med oplysningerne. Det vurderes endvidere mest hensigtsmæssigt, at
Energitilsynet kun vil være forpligtet til at korrigere det efter stk. 3 skønsmæssigt fastsatte
reduktionsbeløb, såfremt de efterfølgende fremsendte oplysninger fra netvirksomhederne vil føre til
en væsentlig ændring af beløbet for reduktionen. Ændringen anses efter forslaget for væsentlig, hvis
de efterfølgende inden den 31. august 2017 fremsendte oplysninger vil medføre en ændring af det af
Energitilsynet skønsmæssigt fastsatte reduktionsbeløb på 10 % eller mere.