Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 9
Offentligt
1519110_0001.png
Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Dok. ansvarlig: MSJ
Sekretær:
Sagsnr: s2014-813
Doknr: d2015-4558-11.0
15. april 2015
Engrosmodellen (L151) og betalingstjenesteloven
Kære Henrik Sass Larsen
Dansk Energi er blevet opmærksom på en udfordring, som jeg gerne vil henlede din op-
mærksomhed på.
Det danske elmarked undergår i disse år en række forandringer, som bl.a. har til formål at
fremme konkurrencen og at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for den almindelige el-
kunde.
Med ikrafttræden den 1. april 2016 forventes indført en engrosmodel, der betyder, at elkun-
den fremadrettet alene faktureres af sin elhandler. Med engrosmodellen faktureres slutkun-
den således for både leveret strøm og for transport heraf (netydelsen). Dette indebærer, at
elhandlerens samlede faktura bliver ca. 4 gange større, end den er i dag.
Ved overgangen til engrosmodellen bliver de eksisterende betalingsserviceaftaler mellem
elhandlere og elkunderne derfor stærkt udfordret.
De nævnte betalingsserviceaftaler er omfattet af betalingstjenesteloven, og efter den skal
samtlige betalingsserviceaftaler mellem de danske elhandlere og elkunder fornys eller gen-
bekræftes, når der sker væsentlige ændringer af betalingerne. Det gør der fra 1. april 2016,
når elhandleren ved lov pålægges både at fakturere for den leverede strøm og for transpor-
ten inklusiv skatter og afgifter.
Dansk Energi har været i dialog med Forbrugerombudsmanden, der lægger til grund, at det
ikke vil være i overensstemmelse med betalingstjenesteloven og god markedsføringsskik,
hvis elhandleren ved engrosmodellens ikrafttræden opkræver betaling for både salg af elek-
tricitet og transporten via betalingsservice uden fornyelse fra kundernes side af de eksiste-
rende betalingsserviceaftaler.
Forbrugerombudsmanden henviser til betalingstjenestelovens § 57, der fastsætter, at en be-
talingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre
betalingstransaktionen.
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 15/4-15 fra Dansk Energi
1519110_0002.png
2
Dansk Energi har efterfølgende også været i dialog med Energistyrelsen, som er ressortan-
svarlig for elforsyningsloven, som henviser til Forbrugerombudsmandens vurdering.
Situationen er dermed denne: Langt hovedparten af elkunderne har i dag indgået en beta-
lingsformidlingsaftale med både deres netselskab og elhandelsselskab. For de kunder gen-
nemfører regeringen nu en forenkling med engrosmodellen, der skal sikre, at de fremadrettet
kun får én samlet regning.
I ”forenklingens navn” skal alle kunder, efter Forbrugerombudsmandens udmelding, eksplicit
tage stilling til og bekræfte, om den betalingsserviceaftale, de allerede
har
indgået med deres
elhandler, kan fortsætte for det beløb, som de allerede
har
indgået en betalingsserviceaftale
med i forhold til netselskabet (netydelsen).
Hvis kunden glemmer at bekræfte betalingsserviceaftalen, ”belønnes” de med ekstra om-
kostninger i form af betaling af omkostninger til administration og eventuel girokorthåndte-
ring, indtil en fornyet betalingsserviceaftale er i hus. Altså en betalingsserviceaftale med en
elhandler, som forbrugeren allerede én gang har accepteret som betalingsaftalepart.
Konsekvensen er et krav om en én-gangs-fornyelse af flere millioner betalingsserviceaftaler
inden for en kort periode.
Det er i vores optik helt uholdbart at påføre kunderne det administrative besvær og de poten-
tielt unødvendige omkostninger. Det vil samtidigt påføre sektoren og Nets en enorm admini-
strativ byrde, fordi der er tale om så ekstremt mange kunder, der på én gang skal genbe-
kræfte de aftaler, de allerede har indgået én gang.
Det er klart, at såfremt ministeren ikke er åben over for en ændring af lovgivningen, der kan
hindre dette besvær og disse potentielt administrative byrder, må vi naturligvis følge lovgiv-
ningen og loyalt henvise til, at situationen er opstået, fordi ministeren og Folketinget er villige
til at lade det være sådan.
Dog ønsker jeg ikke, at hverken sektoren eller elkunderne ender i denne situation, hvorfor
jeg meget gerne vil drøfte, om der kan findes en alternativ vej.
Derfor må vi efter Forbrugerombudsmandens udmelding desværre konstatere, at en ændring
af betalingstjenesteloven er nødvendig. Lad mig understrege at branchen godt kan se det
fornuftige i, at kunderne generelt skal godkende de betalingsserviceaftaler de indgår. Dette
udgangspunkt ønsker vi ikke at problematisere.
Men loven har ikke taget højde for den helt særlige engangsbegivenhed og overgangspro-
blematik, der opstår for samtlige danske elkunder i forbindelse med engrosmodellen indfø-
relse.
En løsning kunne være en lovændring, der alene retter sig mod overgangen i forbindelse
med engrosmodellens indførelse, således at en genbekræftelse af betalingsserviceaftalen
ikke kræves, når følgende forhold er opfyldt:
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 15/4-15 fra Dansk Energi
1519110_0003.png
3
Elkunden har i forvejen en betalingsserviceaftale med sit netselskab og med sin elle-
verandør, og
elkunden skifter ikke kundekategori i forhold til netydelsen
Det ville falde naturligt med en lovændring af betalingstjenesteloven, i sammenhæng med
den folketingsbehandling, der pt. er i gang med L151 om justering af engrosmodellen.
Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Jeg vedlægger desuden Dansk Energis henvendelse til Forbrugerombudsmanden og For-
brugerombudsmandens svar herpå.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Lars Aagaard
Adm. direktør