PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 16 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

8. oktober 2014

Høringsnotat ad L 16 Forslag til lov om medarbejderinvesteringsselskaber

(Indførelse af medarbejderinvesteringsselskab (MS) og krav til oplysninger

i ejerregistret)

1. Indledning

Formålet med forslaget til en ny lov om medarbejderinvesteringsselskaber er at

indføre en forsøgsordning med en ny selskabstype - medarbejderinvesteringssel-

skaber (MS) - hvorigennem medarbejdere kan investere lønmidler til gavn for

den virksomhed, som de er ansat i. Ordningen etableres som et 3-årigt pilotfor-

søg og skal evalueres herefter.

Forslaget er en del af regeringens vækstplan for fødevarer samt den politiske

aftale herom mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti.

Der foretages desuden en mindre ændring i selskabsloven, så indberetninger af

fysiske personer til ejerregistret fremover skal indeholde oplysning om CPR-

numre. Der har ikke været særlige bemærkninger til den foreslåede tilpasning af

selskabsloven.

Sideløbende med dette lovforslag har Skatteministeriet udarbejdet et forslag til

udskydelse af medarbejdernes skattebetaling af deres indskud, som er sendt i

høring parallelt med dette lovforslag.

Lovforslaget er sendt i høring den 1. juli 2014 med høringsfrist den 14. august

2014 til i alt 86 organisationer, foreninger, m.v., jf. afsnit 4. Der er modtaget

høringssvar fra 22 af de hørte organisationer, foreninger, m.v. Heraf har 11 haft

konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Der er herudover modtaget 4 høringssvar med bemærkninger fra organisationer,

der ikke var blandt den kreds af organisationer m.v., der fik tilsendt udkastet til

lovforslag, men som desuagtet har ønsket at afgive kommentarer til lovforslaget.

På baggrund af høringen kan det konkluderes, at der er en generel opbakning til

intentionerne med forslaget til ny lov om medarbejderinvesteringsselskaber,

men at der samtidig er en række konkrete bemærkninger, som skal adresseres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/29

En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel

og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og be-

skrives derfor ikke nærmere i dette notat.

Enkelte høringssvar har refereret til den skattemæssige behandling af medarbej-

derinvesteringsselskaber. Da dette ikke er en del af dette lovforslag, vil det ikke

blive berørt i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Akademikerne kan støtte op om intentionerne med forslaget, men mener at der

på en række punkter er behov for afklaring/præcisering.

Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) ønsker ikke at være en del af denne

lovgivning, da de ikke mener, at lovgivningen om medarbejderinvesteringssel-

skaber er skabt til gavn for virksomheder og medarbejdere i bygge- og anlægs-

branchen. BAT mener ikke, at lovforslaget vil skabe vækst og mere beskæftigel-

se i bygge- og anlægsbranchen.

Dansk Erhverv (DE) har sympati for den nye ordning, men finder at man i stedet

for denne nye type selskab burde have overvejet at genindføre den tidligere ord-

ning med medarbejderobligationer, der på samme måde som nærværende lov-

forslag sikrede, at medarbejderne kunne investere en del af deres løn i virksom-

heden.

Dansk Metal ser forslaget som et skridt i den rigtige retning i forhold til at un-

derstøtte vækst og beskæftigelse. Dansk Metal bakker derfor op om forslaget,

men mener at der er en række konkrete problemer i udformningen af lovforsla-

get.

Danske Advokater finder det afgørende, at der er tale om et 3-årigt forsøg, hvor-

efter ordningen bør evalueres grundigt.

DI er generelt positive overfor forslaget. DI har dog en række bemærkninger,

dels af teknisk karakter, dels til forslagets nærmere udformning, så det på visse

punkter bliver mere klart og fleksibelt samt mindre administrativt byrdefyldt.

Fagligt Fælles Forbund (3F) finder det positivt, at der etableres en lovmæssig

ramme for dannelse af medarbejderinvesteringsselskaber, men finder forslaget

meget mangelfuldt.

FSR - danske revisor finder det positivt, at der med forslaget tænkes nye tanker

med henblik på at sikre virksomhedernes finansiering og vækst. FSR har dog en

række betænkeligheder ved den foreslåede model og er skeptiske overfor, hvor

udbredt modellen bliver i praksis. Umiddelbart synes FSR, at det vil være mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/29

hensigtsmæssigt at genindføre en tidligere ordning med medarbejderobligatio-

ner.

FTF finder overordnet set forslagets formål fornuftigt. Imidlertid bemærkes det,

at lovforslaget har en række indbyggede konkrete problemstillinger.

Fødevareforbundet NNF finder muligheden for stiftelse af et medarbejderinve-

steringsselskab for positiv.

HK/Danmark udtrykker tilfredshed med, at man med lovforslaget stræber efter

en løsning, som kan understøtte den fortsatte drift af nødlidende virksomheder

ved at skabe adgang for tilførsel af ny kapital. HK/Danmark peger dog på en

række uhensigtsmæssige og ubalancerede forhold i lovforslaget, som bærer

præg af, at loven er inspireret af erhvervslovgivningen.

Kooperationen anerkender lovforslagets intention om at inddrage lønmodtager-

ne i udviklingen af deres arbejdspladser. Kooperation påpeger dog, at lovforsla-

get i sin nuværende udformning er mangelfuldt, og at de er kritiske overfor ge-

nerel lovgivning, der udspringer af specifikke problemstillinger inden for en

særlig branche. Kooperationen mener, at forslaget er unødigt komplekst og stil-

ler medarbejderne uden en indflydelse og sikkerhed, der svarer til omfanget af

deres indskud i medarbejderinvesteringsselskaber.

Kooperationen finder samlet set, at man kan være bekymret for, at medarbejder-

investeringsselskabet vil skabe uro i det veludviklede aftalesystem i Danmark,

som i dag sikrer stabilitet for arbejdsgiver såvel som arbejdstager. Kooperatio-

nen stiller sig undrende over for, at man ikke har afsøgt mulighederne inden for

gældende selskabsformer og ændringer i skattelovgivningen – eksempelvis et

simpelt sæt krav til vedtægter – der kunne udløse de ønskede skattefordele.

Landsorganisationen i Danmark (LO) er tilfreds med forslagets overordnede

formål, som kan være med til at sikre danske arbejdspladser fremadrettet. LO

peger dog samtidig på en række konkrete problemer i udformningen af lov-

forslaget.

Kommentar

På baggrund af høringen, kan det konstateres, at det generelle billede er, at der

er støtte til intentionerne med den foreslåede lov om medarbejderinvesterings-

selskaber.

Der har været enkelte kommentarer til den valgte løsning, som behandles nær-

mere under afsnit 3.1. Der er derudover en række specifikke bemærkninger til

det konkrete indhold, som adresseres i det følgende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/29

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende opde-

ling:

3.1. Den valgte model og anvendelsesområde

3.2. Antal deltagere samt ind- og udtræden

3.3. Ind- og udbetaling af midler

3.4. Deltagermøde

3.5. Vedtægtsændringer, tilsyn og revision

3.6. Ledelse

3.7. Ændringer i anden lovgivning

3.8. Gennemførelse af forsøgsordning

3.1. Den valgte model og anvendelsesområde

Akademikerne stiller spørgsmål ved, om det er hensigten, at MS´et skal kunne

oprettes uanset virksomhedens økonomi, samt hvordan det sikres, at medarbej-

derne har en reel mulighed for ikke at deltage i MS’et.

Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) finder det nødvendigt med en definition

af hvilke typer virksomheder og præcis hvilke erhverv, som vil være omfattet af

den nye lov. BAT mener ikke, at loven bør gælde eller vil være til gavn for virk-

somheder og medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen.

Dansk Metal, Fagligt Fælles Forbund (3F), FTF, HK/Danmark, Kooperationen

og Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at det bør overvejes at stille

krav til vilkårene for etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, så der

eventuelt stilles krav om, at den pågældende virksomhed skal være nødlidende,

have et særligt behov for kapitaltilførsel, at der er tale om særlige brancher eller

erhverv, eller at der er tale om et vist minimum af medarbejdere i den virksom-

hed, som MS’et skal virke til gavn for.

Danske Advokater finder det problematisk, at lovforslaget opfinder noget, der

reelt er et kommanditselskab samtidig med, at man kalder det et medarbejderin-

vesteringsselskab. Endvidere stilles spørgsmål til, om ikke den støttede virk-

somhed skulle være direkte deltager uden et separat selskab hertil.

DI finder, at kravet om en virksomhedsdeltager - i form af et særskilt oprettet

kapitalselskab - bør undlades. Funktionerne kan efter DI’s opfattelse varetages

direkte af virksomheden selv og den ubegrænsede hæftelse for virksomhedsdel-

tageren kan erstattes af en sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. DI finder endvidere,

at lovens virksomhedsbegreb bør præciseres, således at en afdeling under en

juridisk enhed kan omfattes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/29

Fagligt Fælles Forbund (3F) kan ikke støtte, at der gives adgang til individuelle

aftaler på overenskomstdækkede virksomheder, da det vil være en tilsidesættelse

af den kollektive aftaleret.

Det bør ifølge 3F fremgå af lovforslaget, at deltagelse i et medarbejderinveste-

ringsselskab for en medarbejder, hvis ansættelsesforhold er omfattet af en kol-

lektiv overenskomst, forudsætter lønmodtagerorganisationens godkendelse, at

de faglige organisationers aftaleret respekteres fuldt ud, at alle forhandlingsbe-

rettigede organisationer inddrages i hele processen om etablering af et investe-

ringsselskab, og at drøftelser mellem parterne kan munde ud i et forslag om

etablering af et medarbejderinvesteringsforslag, omfattende

samtlige

medarbej-

dere (herunder ledelsen, som også bør bidrage solidarisk til ordningen, uanset

aflønningsform), som efter godkendelse af de aftaleberettigede organisationer

kan sendes til afstemning blandt samtlige ansatte og kun vedtages med 2/3 fler-

tal.

3F finder endvidere, at det alene bør være muligt at etablere et MS inden for

hele virksomheden – ikke alene i del heraf. En virksomhed med flere geografi-

ske adskilte afdelinger har allerede muligheder for intern omplacering af virk-

somhedens egne midler. Derfor vil etableringen af et medarbejderinvesterings-

selskab inden for et afgrænset område af virksomheden alene føre til intern kon-

kurrence mellem virksomhedens forskellige afdelinger.

Det anføres desuden af 3F, at loven kan risikere at blive endnu et redskab til

social dumping, da lovforslaget vil åbne op for, at ikke overenskomstdækkede

virksomheder vil kunne indgå individuelle aftaler om tilbageholdelse af en del

af lønnen, uden at der kan sikres den fornødne kontrol med, at midlerne investe-

res i overensstemmelse med lovens formål.

FSR - danske revisorer konstaterer, at der ikke er krav om minimumskapital i et

MS. De forventede omkostninger taget i betragtning er det efter FSR’s opfattel-

se tvivlsomt, om de opsamlede midler får en større betydning i finansierings-

mæssig sammenhæng.

Kooperationen udtrykker underen over den foreslåede opdeling mellem ”virk-

somhedsdeltager” og ”medarbejderdeltager” og mener, at virksomhedsdeltage-

ren opnår en usædvanlig og privilegeret rolle samt indflydelse (herunder vetoret)

på MS´et, som ikke modsvarer deres indskud eller manglen på samme.

Forslagets særstilling af virksomhedsdeltageren, der ikke indskyder midler i

medarbejderinvesteringsselskabet men de facto kontrollerer selskabet, giver en

hidtil uhørt mulighed for at disponere over arbejdstageres lønmidler. Kooperati-

onen kan derfor frygte, at muligheden vil få betydning for løndannelsen og det

veludviklede aftalesystem, der i dag regulerer den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/29

Det undrer desuden Kooperationen, at man ikke har afsøgt mulighederne inden

for gældende selskabsformer og ændringer i skattelovgivningen – eksempelvis

et simpelt sæt krav til et selskabs vedtægter – der kunne udløse de ønskede skat-

tefordele.

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder det betænkeligt, at man inden for

en koncern eller en virksomhed med flere geografisk adskilte afdelinger kan

vælge kun at lave medarbejderinvesteringsselskaber på en eller flere afdelinger,

så man derved åbner for intern konkurrence inden for en virksomhed, hvor ejer-

kredsen/ledelsen har den suveræne beslutningsret til at forvalte virksomhedens

investeringspolitik.

Hvis en virksomhed vil oprette et medarbejderinvesteringsselskab, bør det som

altovervejende hovedregel derfor omfatte hele virksomheden eller koncernen,

og reglen skal kun fraviges under forudsætning af de faglige organisationers og

overenskomstparters udtrykkelige godkendelse.

Kommentar

Modellen i lovudkastet er baseret på samme model, som DI og fødevareforbun-

det NNF anvendte i forbindelse med en aftale fra juni 2014 vedrørende et slag-

teri på Bornholm.

Der er enkelte emner, som bliver fastsat i loven, men en lang række forhold er

op til aftaleparterne nærmere at fastsætte, hvilket sker i vedtægten for MS’et.

Der bliver tale om et tilbud i form af mulighed for at etablere et medarbejderin-

vesteringsselskab, som de enkelte virksomheder efter aftale med medarbejderne

kan benytte eller lade være. Hvis en virksomhed finder, at et medarbejderinve-

steringsselskab vil være en løsning til modernisering og udvikling af virksomhe-

den, kræver en etablering imidlertid, at medarbejderne stemmer for at deltage.

Der er ikke sat begrænsninger for, hvilke virksomheder, som kan benytte sig af

den nye foreslåede mulighed for at stifte et medarbejderinvesteringsselskab.

Sådanne begrænsninger – f.eks. i form af antal medarbejdere, særlige bran-

cher/erhverv eller krav om, at virksomheden er nødlidende – har været overvejet

og undersøgt, men er ikke fundet mulige under hensyn til EU-statsstøttereglerne,

da der tilknyttes særlige skattevilkår til medarbejdernes indskud i medarbejder-

investeringsselskabet. Der skal være tale om en generel ordning. Det må imid-

lertid antages, at et MS med kun få medarbejderdeltagere vil have en begrænset

investeringsvolumen henset til, at maksimum for den enkelte deltagers indskud

af lønmidler er på i alt kr. 30.000 pr. år.

Det vil dog blive præciseret i loven, at det er en forudsætning for etablering af

et medarbejderinvesteringsselskab, at der er et behov for at tilvejebringe finan-

siering (risikovillig kapital) til modernisering og udvikling af den virksomhed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/29

som medarbejderdeltagerne er ansat i, og som gør det nødvendigt at anvende

lønmidler.

Modellen i lovudkastet bygger på den forudsætning, at et MS oprettes ved aftale

mellem virksomheden og medarbejderne. Med aftalen om oprettelse af MS’et

kan parterne tilrettelægge den vedtægt for MS’et, som bedst tilgodeser behovet

hos den enkelte virksomhed. Modellen giver således den enkelte virksomhed og

medarbejderne en fleksibel ramme til målrettede investeringer til gavn for den

pågældende virksomhed, i modsætning til de tidligere ordninger om skattebe-

gunstigede medarbejderobligationer, som det under høringen er blevet foreslået

at genindføre i stedet for indførelsen af MS-ordningen. Det skal hertil bemær-

kes, at medarbejderne ikke opnåede indflydelse på virksomheden i kraft af med-

arbejderobligationerne. Skattebegunstigelsen blev ophævet som led i Forårs-

pakke 2.0 i 2009.

Modellen i lovudkastet er primært tiltænkt overenskomstansatte, men tager også

højde for funktionærer eller andre, som er ansat ved individuel kontrakt. Det er

med lovforslaget en forudsætning, at aftalen om etablering af et MS følger de

ansættelsesforhold, som medarbejderdeltagerne i øvrigt er omfattet af. Det vil

f.eks. sige, at i det omfang der er tale om overenskomstansatte, skal afstemning

om et MS ske i overensstemmelse hermed.

Hvis der er tale om ansættelsesforhold, som medfører involvering af de faglige

organisationer, skal aftale om stiftelse af medarbejderinvesteringsselskabet

godkendes af lønmodtagerorganisationen. Idet omfang virksomheden er omfat-

tet af flere overenskomster på samme overenskomstområde bør det dog være

den lønmodtagerorganisation, som er mest repræsentativ på landsbasis, som

skal godkende aftalen. Dog vil medarbejderne skulle stemme om den endelige

tiltrædelse af aftalen. På den måde får de faglige organisationer mulighed for at

varetage deres medlemmers interesser i forhold til udformning af vedtægt m.v.

Medarbejderne skal have en reel mulighed for ikke at deltage i medarbejderin-

vesteringsselskabet, hvorfor der er stillet krav om, at medarbejderne skal stem-

me om at deltage i selskabet. Selve afholdelsen af afstemningen er ikke reguleret

i lovforslaget, men det skal sikres, at alle medarbejdere, faglige organisationer,

eller andre, som i henhold til virksomhedens ansættelsesretlige forhold er beret-

tiget til at stemme, skal have reel mulighed herfor.

Det vil være op til den enkelte virksomhed, medarbejdere osv. at vurdere, om et

medarbejderinvesteringsselskab i den konkrete situation vil være et hensigts-

mæssigt instrument. Der er alene tale om et tilbud i form af mulighed for etable-

ring af et medarbejderinvesteringsselskab, som de enkelte virksomheder kan

benytte eller lade være. Hvis det på forhånd vurderes, at omkostningerne over-

stiger fordelene, må det formodes, at MS’et ikke vil blive oprettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/29

Baggrunden for at vælge den særlige selskabstype, som MS’et udgør, er, at den

har den nødvendige fleksibilitet i forhold til erhvervslivet samtidig med, at sel-

skabet vil være underlagt tilsyn i Erhvervsstyrelsen. MS’et er kendetegnet ved at

give en nem adgang til vekslende deltagerantal – og hermed kapital – modsat

aktie- og anpartsselskaber. Kravet til, at virksomhedsdeltageren skal være et

særligt aktie- eller anpartsselskab, er, at man herved får en afsondring til virk-

somheden, som MS’et skal virke til gavn for, så der ikke sker sammenblanding

af formueandele i de to selvstændige juridiske enheder. Det vil medføre en høje-

re grad af kreditorbeskyttelse.

Baggrunden for, at det er foreslået, at der skal kunne oprettes et MS for en sam-

let virksomhed eller for enkeltafdelinger heraf, er, at det skal være fleksibelt for

den enkelte virksomhed at tilrettelægge MS’et efter de konkrete, mulige forhold.

Det bør være muligt at vælge, hvordan situationen konkret ønskes løst.

Det vurderes ikke, at problemet med eventuel brug af MS’er til social dumping

vil være væsentligt større for disse selskaber end for andre selskaber. MS’et

forudsætter en aftale herom mellem parterne, hvor der er sat maksimumgrænser

for hvor meget, der kan indbetales i MS’et. Desuden skal der udarbejdes en

vedtægt (som parterne skal være enige om), som skal godkendes af tilsynsmyn-

digheden, samt pligt til registrering og offentliggørelse af selskabsoplysninger,

som vil kunne modvirke social dumping. Dertil kommer, at der er indsat en

klausul om evaluering senest 3 år efter lovens ikrafttræden, så der er mulighed

for at beslutte, at der ikke kan etableres nye MS’er, hvis reglerne herom ikke

længere vurderes at være hensigtsmæssige.

Baggrunden for lovens opdeling, så virksomhedsdeltageren opnår en særskilt

rolle i medarbejderinvesteringsselskabet, er, at der ønskes en vis grad af di-

stance mellem MS’et og den virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for. Den

foreslåede fremgangsmåde skal sikre, at de indbetalte midler benyttes, hvor de

er til gavn, og hvor der er brug for midlerne, samt at medarbejderne ikke kom-

mer til at deltage i ordninger, som ikke forventes at have en positiv effekt for

virksomheden, som de er ansat i. Desuden er det ønsket, at der skal være en

minimumskapital i virksomhedsdeltageren.

Selvom den valgte model bygger på principperne i en velkendt selskabskonstruk-

tion - kommanditselskabet – vil MS’et være underlagt en skrappere regulering,

da virksomhedsdeltageren skal være et kapitalselskab, som er reguleret i sel-

skabsloven, og der stilles krav til indholdet af vedtægten, som der føres tilsyn

med. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at lade den virksomhed, som MS’et

skal virke til gavn for, indtræde direkte som virksomhedsdeltager, ligesom det

ikke vurderes at være tilstrækkeligt med f.eks. en sikkerhedsstillelse på et givent

beløb. Den valgte model er foreslået, fordi den sikrer en vis armslængde mellem

MS’et og den virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for, samtidig med at der

opnås en særlig rolle for virksomhedsdeltageren. En løsning med et kapitalsel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/29

skab sikrer desuden en større grad af gennemsigtighed og medfører bedre sik-

kerhed for eksempelvis kreditorerne.

3.2. Antal deltagere samt ind- og udtræden

Advokatrådet finder det uklart, hvad der menes med bemærkningerne om, at

”det er udgangspunktet, at alle medarbejdere i virksomheden skal deltage” i

medarbejderinvesteringsselskabet.

Videre gør Advokatrådet opmærksom på, at medarbejderdeltagerne kan blive

overdraget til et nyt arbejdsgiverselskab, hvilket i givet fald vil være omfattet af

lovens § 3.

Det kan ifølge Advokatrådet og Danske Advokater overvejes, at indsætte en

bestemmelse om videreførelse af ordningen for køberselskabet, hvis der gen-

nemføres en samlet overdragelse i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.

Efter Advokatrådets opfattelse bør det under alle omstændigheder være muligt

at stifte et MS med et begrænset antal medarbejdere. Det er svært at se, hvorfor

dette skulle forbydes, da det vil opfylde lovens formål om medarbejderfinansie-

ring af danske virksomheder. Der kan godt stilles krav om, at ordningen udby-

des til alle medarbejdere (selvom dette er en øget administrativ byrde for virk-

somhederne), men der ses ingen grund til, at MS’et ikke efterfølgende kan etab-

leres med indskud alene fra de medarbejdere, der accepterer at deltage.

Dansk Metal mener, at hvis der skal oprettes et medarbejderinvesteringsselskab,

bør det omfatte alle medarbejdere og de faglige organisationer – igennem en

tillidsrepræsentant eller gennem medarbejdernes overenskomstbærende faglige

organisation – skal inddrages i beslutningen om oprettelsen, da etablering af et

medarbejderinvesteringsselskab vedrører medarbejdernes lønvilkår og dermed

medarbejdernes overenskomstmæssige ansættelsesvilkår.

Desuden anfører Dansk Metal, at medarbejdere generelt gennem ansættelsen har

en svag position. Det bør derfor sikres, at afstemningen om medarbejderinveste-

ringsselskabet foregår ved hemmelig afstemning – det vil sikre, at medarbejdere

ikke tvinges ind i ordningen.

DI finder, at det ikke er klart, om der er minimumskrav til, hvor mange eller

hvor stor en andel af medarbejderne i den virksomhed, som MS’et skal investere

i, der skal være medarbejderdeltagere ved MS’ets stiftelse. DI mener, at det som

udgangspunkt bør være op til parterne, om stiftelse af et MS kræver deltagelse

fra samtlige medarbejdere eller ej.

DI finder endvidere, at lovens regler om bl.a. ind- og udtræden kun bør fastsætte

den helt overordnede ramme og ikke begrænse parternes aftalefrihed unødigt.

DI savner især, at det gøres mere klart, at de nærmere regler for bl.a. ind- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/29

udtræden er forhold, der reguleres af vedtægten, som til gengæld skal være klar

på disse punkter. Som eksempel nævnes fratrædende medarbejderes økonomi-

ske forhold og deres rettigheder i forhold til den økonomiske opgørelse.

DI anfører desuden, at det bør præciseres, at deltagerfortegnelsen er at betragte

som fortrolig, og at den skal opbevares på samme måde og med samme omhu,

som en virksomheds lønoplysninger på den enkelte medarbejder. Disse indivi-

duelle oplysninger bør ikke være tilgængelige for hver enkelt deltager, som det

er foreslået i lovforslaget, idet det vil medføre mulighed for at udregne alle en-

keltdeltageres lønvilkår. Listen bør ej heller være tilgængelig for en fagforening

eller for alle ledelsesmedlemmer generelt, men der bør findes en formulering,

der sikrer, at der er den fornødne fortrolighed om den enkeltes lønforhold, men

som i aggregeret form naturligvis kan fremlægges både for deltagere og deres

repræsentanter.

Fagligt Fælles Forbund (3F) anfører, at incitamentet ved at deltage i et medar-

bejderinvesteringsselskab i højere grad skabes ved, at lønmodtageren er bange

for at miste sit job, end ved at lønmodtagerne gives mulighed for at investere på

vilkår, der ligner dem, som mere professionelle investorer anvender. I den for-

bindelse bemærker 3F, at de midler, der indskydes i et medarbejderinvesterings-

selskab, ikke er beskyttet af Lønmodtagernes Garantifond, og i tilfælde af at den

virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet har investeret i, går konkurs

eller må gennemgå en rekonstruktion, vil investeringen derfor være helt eller

delvist tabt. 3F mener derfor, at der for at sikre den enkelte medarbejder mod

vilkårligheder og urimeligt pres i lovforslaget bør indarbejdes bestemmelser, der

sikrer den enkelte anonymitet i forbindelse med beslutninger om at etablere et

medarbejderinvesteringsselskab.

Ud over bestemmelser om anonymitet etc. bør lovforslaget endvidere indeholde

bestemmelser om, at der skal gå en vis periode, før en eventuel anden afstem-

ning om etablering kan gennemføres.

Det bør endvidere fremgå af lovforslaget, at der er pligt til løbende at holde

medarbejderne orienteret, hvis der sker en forværring eller ændring af virksom-

hedens økonomiske situation. I tilfælde, hvor forudsætningerne for MS’ets etab-

lering ændres væsentligt, skal der være mulighed for at udtræde af ordningen.

FSR - danske revisorer finder det lidt uklart, om det er alle medarbejdere på

tidspunktet for etablering af en ordning – eller om der også for nye medarbejde-

re vil være krav om at indtræde i ordningen – hvilket f.eks. kan vanskeliggøre

rekruttering af medarbejdere.

FTF finder det uklart, hvilke krav der stilles til deltagelse fra medarbejdernes

side førend medarbejderinvesteringsselskabet kan stiftes. På linje med LO er det

imidlertid FTF's opfattelse, at medarbejderinvesteringsselskabet bør omfatte alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/29

medarbejdere, herunder ledelsen, hvorfor alene de relevante faglige organisatio-

ner bør kunne godkende oprettelsen i henhold til vedtagelsesproceduren for

kollektive overenskomster. Dette følger af, at der er tale om en beslutning, som

vedrører medarbejdernes løn- og overenskomstvilkår.

Fødevareforbundet NNF finder, at det bør være en klar betingelse for stiftelse

for et medarbejderinvesteringsselskab, at der er flertal blandt de omfattede løn-

modtagere for stiftelsen. Alle medarbejdere – inkl. ledelsen – skal være omfattet

af aftalen, som skal godkendes af de overenskomstbærende parter, således at

aftalen bliver en del af den kollektive aftale.

HK/Danmark finder, at for at alle medarbejdere bærer ligeligt, bør det være en

betingelse, at alle ansatte uanset placering i virksomhedens organisation og på

alle hierarkiske niveauer bidrager ens til et MS. Det vil også betyde, at medar-

bejdergrupper, som har andre aflønningsformer ud over den almindelige faste

løn, også bidrager relativt af disse lønformer for derved at hindre omgåelser af

denne betingelse.

Forud for etableringen skal der ifølge HK/Danmark være en høringsfrist, hvor

de kollektive organer på virksomheder, som ønsker at blive sponseret af et MS,

inddrages og høres om deres holdning til etableringen. En høringsperiode bør

ikke være under 6 måneder, men kan eksempelvis nedsættes til et lavere antal

måneder, hvis de tillidsvalgte eller de overenskomstbærende faglige organisati-

oner samtykker på vegne af medarbejderne. I høringsperioden skal der desuden

finde en afstemning blandt alle medarbejderne sted. Afstemningen skal være

hemmelig, hvilket vil kræve, at valghandlingen gennemføres af en neutral in-

stans.

HK/Danmark mener, at det ikke er i overensstemmelse med den i anden lovgiv-

ning etablerede og anerkendte hensyntagen til medarbejdernes svagere magtpo-

sition og afhængighedsforhold til deres arbejdsgivere, hvis der ikke etableres en

mere balanceret adgang i medarbejdernes favør til at indtræde i et MS. Aftale-

indgået nedgang i medarbejdernes løn er et så drastisk skridt, at medarbejderne

på alle måder og langt bedre end foreslået skal beskyttes fra, at de direkte og

indirekte kan presses til at gå med i en MS konstruktion.

HK/Danmarks løsning er, at medarbejderes indtræden i MS kun skal kunne ske

efter en hemmelig afstemning med høringsprocedure samt med inddragelse af

kollektive organer på den sponserede virksomhed eller med repræsentanter for

de faglige organisationer.

Kooperationen mener, at der ikke er nogen klar regulering af oprettelsen af et

medarbejderinvesteringsselskab, der sikrer deltagerne sikkerhed og indflydelse,

der modsvarer deres indskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/29

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at hvis der skal oprettes et medar-

bejderinvesteringsselskab, skal det omfatte alle medarbejdere, inklusive ledel-

sen, og de relevante faglige organisationer skal godkende beslutningen om op-

rettelsen. Beslutningen om oprettelsen vedrører således medarbejdernes lønvil-

kår og dermed medarbejdernes overenskomstmæssige ansættelsesvilkår. Desu-

den bør afstemningen om medarbejderinvesteringsselskabet foregå ved hemme-

lig afstemning - det vil sikre, at medarbejdere ikke tvinges ind i ordningen.

Kommentar

Der er enkelte emner, som bliver fastsat i loven, mens en lang række forhold er

op til aftaleparterne nærmere at fastsætte, hvilket sker i vedtægten for MS’et.

Der stilles således bl.a. ikke i lovudkastet krav om, at ”alle” medarbejdere skal

deltage i MS’et. Det er hensigten, at loven skal være fleksibel, så et mindretal

ikke kan blokere for et flertals ønske om et medarbejderinvesteringsselskab, med

mindre andet aftales i forbindelse med etablering af MS’et. Det er derfor alene

op til aftaleparterne at fastsætte vilkårene for, hvornår et MS kan etableres,

herunder antal deltagere – under overholdelse af de for virksomheden gældende

ansættelsesforhold.

Som følge af aftalefriheden, og dermed den store grad af fleksibilitet, som er

ønsket i forhold til MS’erne, er der ikke foreslået bestemmelser om, at ledelsen

skal være omfattet. Ledelsesmedlemmer er normalt ikke omfattet af overenskom-

ster, men det kan konkret bestemmes i aftalen om etablering af MS’et og ved-

tægten, at ledelsen deltager med indskud af kapital.

Det vil være væsentligt at tage stilling til, hvad der skal ske med et MS, hvis den

virksomhed, som MS’et virker til gavn for, overdrages, fusioneres eller lignende.

Det har været overvejet, om dette skal reguleres i loven, men det er ikke fundet

hensigtsmæssigt, da der ønskes en stor grad af fleksibilitet i loven, og da det

ikke på forhånd er muligt at tage højde for de situationer, som kan opstå. Det er

således op til de konkrete ansættelsesvilkår, og aftalerne forbundet med et even-

tuelt salg eller en fusion af den virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for,

der afgør, hvad der skal ske med MS’et og medarbejderne. Det er derfor fore-

slået, at forholdet skal være reguleret i MS’ets vedtægt. Det er udgangspunktet,

at virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for MS'er ikke denne

situation, da der er tale om investorer, som har indskudt risikovillig kapital, og

ikke ansatte og ansættelsesretlige forhold. Hvis der konkret skulle opstå en situ-

ation hvor virksomhedsoverdragelsesloven skal finde anvendelse, kan den ikke

fraviges, da loven er en ufravigelig beskyttelseslov.

Der er ikke i lovudkastet foreslået særlige bestemmelser om anonymitet i for-

bindelse med afstemninger. Der findes i dag ikke en egentlig lovfæstet ret til

anonyme afstemninger, men det kendes bl.a. fra reglerne om afstemninger om

medarbejderrepræsentation. Det formodes, at det ofte vil blive aftalt forud for

en eventuel aftale som et grundlæggende demokratisk princip.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/29

På baggrund af høringen vil det dog blive skrevet ind i lovforslaget, at afstem-

ninger om etablering af et MS vil skulle afholdes anonymt af hensyn til de enkel-

te medarbejdere

I forbindelse med spørgsmålet om høringsprocedure og inddragelse af kollekti-

ve organer i forbindelse med aftalen om etablering af MS’et, vil det blive skrevet

ind i loven, at der til brug for tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægten i

forbindelse med stiftelsen nedsættes et panel bestående af de mest repræsentati-

ve arbejdsmarkedsparter i Danmark og på hele det danske område inden for det

pågældende overenskomstområde, og som høres ifm. etablering af et MS.

Det er ikke fundet nødvendigt at regulere i loven, hvornår en ny afstemning om

etablering af et MS kan finde sted, hvis der en gang er sagt nej til at oprette et

sådan. Dette er et forhold, som de enkelte parter selv kan fastsætte. Der kan

være situationer, hvor forholdene er ændret så meget, at en ny afstemning i et

kortere tidsrum efter den første afstemning, vil give mening.

Det er ikke en egentlig lovmæssig pligt til løbende at holde medarbejderdelta-

gerne orienteret om MS’ets forhold ud over den orientering, som gives på det

årlige ordinære deltagermøde. Men det er op til MS’ets ledelse at holde medar-

bejderdeltagerne løbende orienteret, herunder særligt hvis der sker en forvær-

ring eller ændring af virksomhedens eller MS’ets økonomiske situation. Det er

derfor vurderet hensigtsmæssigt, at det direkte i loven fremgår, at referater af

deltagermøder skal være tilgængelige for samtlige deltagere i MS’et (se indstil-

ling til afsnit 3.4).

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at det i tilfælde, hvor forudsætningerne for

MS’ets etablering ændres væsentligt, skal være lovfastsat ret til at udtræde af

ordningen. Der er tale om indskud af lønmidler, som kan sidestilles med investe-

ring, hvor der må påregnes risiko. Hvis investeringen ikke falder ud som forven-

tet, må der påregnes et tab, men det medfører ikke mulighed for udtræden af

MS’et ud over, hvad der fremgår af vedtægten.

Det vil afhænge af MS’ets vedtægt, hvorledes nye medarbejdere skal indtræde i

ordningen. Der er under hensyn til behovet for fleksibilitet ikke lovgivet om

dette forhold, men det skal klart fremgå af MS’ets vedtægt, jf. den foreslåede §

8, stk. 1, nr. 5. Tilsynsmyndigheden godkender vedtægten ved oprettelse af

MS’et.

Ledelsen skal føre en fortegnelse over samtlige deltagere i MS’et. Deltagerfor-

tegnelse skal virke som dokumentation for bl.a. den enkelte deltagers indtrædel-

sestidspunkt og indbetalte midler. Det vil blive præciseret i lovforslaget, at per-

sondatalovens bestemmelser finder anvendelse på udarbejdelse og ajourføring

af deltagerfortegnelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/29

3.3. Ind- og udbetaling af midler

Advokatrådet angiver, at det ikke er klart, om størrelsen på de indskudte lønmid-

ler er et absolut beløb i kr. eller om der i stedet kan angives en objektiv bereg-

ningsmodel. Under alle omstændigheder er det Advokatrådets holdning, at der

er behov for at kunne tage fremtidige betalinger i betragtning. Hvis medarbej-

derdeltagerne ønsker at indbetale mest muligt over en periode, kan der være

behov for at tage lønstigninger i betragtning for de medarbejdere, der ikke ram-

mer loftet på 30.000 kr. pr. år.

Akademikerne stiller spørgsmål ved den foreslåede bestemmelse om, at udbeta-

ling af midler fra MS før bindingsperiodens udløb alene kan ske ved pensione-

ring eller død.

Danske Advokater spørger til opgørelsen af udbetaling til medarbejderne efter

bindingsperiodens udløb, og hvorledes der skal forholdes til lønafhængige goder

(feriepenge, pension m.m.) af den løn, som indskydes i MS’et.

DI anfører, at lovens regler om ind- og udtræden samt ind- og udbetaling kun

bør fastsætte den helt overordnede ramme og ikke begrænse parternes aftalefri-

hed unødigt. DI savner især, at det gøres mere klart, at de nærmere regler for

ind- og udtræden samt ind- og udbetaling er forhold, der reguleres af vedtægten,

som til gengæld skal være klar på disse punkter. Lovbemærkningerne kunne

generelt gøre mere ud af at præcisere vedtægtens betydning.

Der ses desuden efter DI’s opfattelse ingen grund til en lovfæstet minimumsbin-

dingsperiode for de indskudte lønmidler, da parterne ses bedre selv at kunne

aftale eventuelle begrænsninger i, hvornår en udbetaling tidligst skal kunne ske,

herunder hvilke af de foretagne indskud eventuelle begrænsninger i udbeta-

lingsmulighederne skal beregnes ud fra. Der ses heller ikke behov for lovfæste-

de principper om størrelsen af udbetalingen. Virksomheder er forskellige, og det

kan således eventuelt være relevant i vedtægten at aftale andre kriterier for ud-

betalingens størrelse end MS’ets resultater, underskud og overskud, som er de

kriterier, der er omtalt i lovforslaget. I vedtægterne kan opgørelsesgrundlaget

endvidere beskrives klarere end i en lov.

DI finder i øvrigt, at det bør overvejes, om det er nødvendigt, at den i loven og

vedtægten fastsatte indbetalingsperiode ikke må overstige 5 år, hvis parterne er

enige om, at en længere indbetalingsperiode er mere hensigtsmæssig.

Fagligt Fælles Forbund (3F) mener, at den foreslåede bestemmelse om, at den

enkelte medarbejder ikke kan kræve sine investerede midler udbetalt, selvom

den pågældende bliver afskediget - kun i tilfælde af død eller pension - indebæ-

rer, at grupper af ansatte, der har bidraget til investering i virksomhedens udvik-

ling, vil kunne afskediges, uden at kunne få frigjort de opsparede midler, ikke

synes rimelig i en situation, hvor den enkelte ikke er skyld i afskedigelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/29

3F mener, at der i betragtning af den forholdsvis store andel af deres løn, som

medarbejderne investerer, bør sikres et vist minimumsafkast. Som absolut mind-

stemål skal der i lovforslaget indarbejdes retningslinjer for forvaltning af med-

arbejdernes indskud.

FSR - danske revisorer er skeptiske i forhold til kravet om, at der ikke er mulig-

hed for at få midler ud ved fratrædelse m.v.

HK/Danmark finder, at det ikke er rimeligt, at der ikke skal angives en maksi-

mal bindingsperiode, da det efter en vis periode må forudsættes, at virksomhe-

den har vendt udviklingen til noget positivt, og medarbejderne må på det tids-

punkt have et berettiget krav på at få deres løn tilbagebetalt.

HK/Danmark mener endvidere, at det mere detaljeret bør beskrives og fastsæt-

tes, hvilken reference for forrentning, som medarbejderne skal have ud af at

binde deres indskud i den givne periode. For eksempel kan en forrentning ligge

på et identisk niveau, som svarer til det, ejere af virksomheden eller en virksom-

heds aktionærer får i udbytte eller på anden vis gennem deres ejerskab.

Kooperationen peger på, at man i lovforslaget ikke har været tilstrækkelig op-

mærksom på hensynet til den enkelte lønmodtagers status. Det åbner for

spørgsmål om, hvorledes en medarbejder er stillet, hvis vedkommende bliver

afskediget eller får andet arbejde f.eks. seks måneder efter investeringsselska-

bets oprettelse. Vil vedkommende først få sit indskud udbetalt efter minimum

2,5 år – med mindre vedkommende dør?

Hvis lovgiver ønsker at sikre medarbejdernes interesser, bør der som minimum

fastsættes bestemmelser om individuelle konti for lønmodtagerne. Individuelle

konti for hver enkelt medarbejder giver mulighed for en langt mere fleksibel

ind- og udtræden af selskabet i tilfælde af ansættelse efter investeringsselskabets

dannelse eller udtrædelse i forbindelse med ophør af ansættelse i virksomheden,

der skal nyde gavn af investeringsselskabet. En sådan opdeling, hvor selskabets

midler opgøres i forhold til selskabets fælleskonto og deltagernes individuelle

konti er der allerede erfaringer med indenfor landbrugets andelsselskaber.

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder det ikke rimeligt, at der i forslaget

arbejdes med en minimal bindingsperiode, mens der ikke er angivet nogen mak-

simal bindingsperiode. Det anbefales at sætte en maksimal periode på mellem

fem og ti år.

Kommentar

Størrelsen på de indskudte beløb, beregning af eventuelt over- eller underskud

samt udbetaling må bero på aftalen mellem parterne, og det som de fastsætter i

vedtægten. Baggrunden for ikke at stille lovkrav om, at medarbejderdeltagerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/29

skal have deres indskudte midler – reguleret for et eventuelt over- eller under-

skud – udbetalt umiddelbart efter afskedigelse eller opsigelse, er, at MS’et skal

kunne være sikker på, hvilke midler, det har til rådighed. MS’et skal kunne plan-

lægge investeringer over en årrække uden at skulle indfri investeringer før tid

eller reservere midler fra lønindskud hertil.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt med lovkrav om, at MS’et til stadighed skulle

holde en varierende andel af midlerne klar til udbetaling før tid. For ophør af

ansættelsesforholdet ved pension eller død, er det dog vurderet, at hensynet til

den enkelte medarbejderdeltager eller boet vægter tungere, og derfor også vur-

deret nødvendigt at lade udbetalingen ske med det samme. Parterne kan dog i

vedtægten aftale under hvilke omstændigheder, der kan ske udbetaling før udlø-

bet af bindingsperioden.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at indføre lovkrav om, at medarbejdere, som

afskediges, får udbetalt indskudte midler inklusive et eventuelt over- eller un-

derskud før udløbet af den aftalte bindingsperiode, med mindre andet fremgår af

MS’ets vedtægt. Tilsvarende gælder for medarbejdere, som selv opsiger deres

stilling. Baggrunden herfor er, at MS’et skal kunne være sikker på, hvilke mid-

ler, det er til rådighed til investeringer over en årrække uden at skulle indfri

investeringer før tid. Der er tale om risikovillig kapital, som er indskudt i MS’et,

hvorfor der ikke kan forventes udbetaling før tid.

Derfor er det heller ikke fundet hensigtsmæssigt at indføre lovkrav om en mak-

simal bindingsperiode for medarbejdernes indskud. Det følger af lovforslaget, at

MS’ets vedtægt bl.a. skal indeholde en angivelse af indbetalings- og bindingspe-

rioden, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 7. Hermed kan parterne ved oprettelsen af

MS’et aftale den bindingsperiode, der bedst tilgodeser behovet hos den enkelte

virksomhed, som MS’et skal virke til gavn for.

Udbetaling til medarbejderdeltagerne af de indskudte lønmidler skal forholds-

mæssigt afspejle medarbejderinvesteringsselskabets resultat i den periode, som

investeringen dækker. Dette skal efter lovforslaget være fastsat nærmere i ved-

tægten, som skal indeholde de nærmere rammer for MS’ets virke, herunder for-

mål, størrelsen af indbetaling af lønmidler, indbetalings- og bindingsperioden

og betingelserne for udbetaling af de indskudte midler.

Lovforslaget indeholder kun de mest nødvendige rammer for MS’et for at tilgo-

dese parternes behov for konkret tilpasning i MS’ets vedtægt til den enkelte

situation. Der er i den treårige forsøgsperiode fastsat en indbetalingsperiode på

maksimalt fem år, hvilket anses som en rimelig balance af medarbejdernes inte-

resser henset til de indskudte lønmidler.

Medarbejdernes indskud skal anses for risikovillig kapital, og der fastsættes

derfor ikke i loven retningslinjer for et minimumsafkast eller for forvaltning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/29

medarbejderdeltagernes indskud. Det kan parterne om muligt aftale nærmere i

vedtægten. Lovforslaget sikrer, at parterne ved fælles aftale kan tilrettelægge de

forhold, som bedst tilgodeser behovet hos den enkelte virksomhed. Dette gælder

også spørgsmålet om forrentning.

3.4. Deltagermøde

Advokatrådet og Danske Advokater anfører, at det almindelige selskabsretlige

princip om, at samtlige deltagere/ejere skal indkaldes til det ordinære møde,

hvor årsrapporten behandles, fraviges ved lovforslaget, idet alene medarbejder-

deltagere, der fortsat er ansat, skal indkaldes. Det bemærkes, at en medarbejder-

deltager, er defineret som medarbejdere, der har indskudt lønmidler i MS'et,

hvilket fratrådte medarbejdere i en periode stadig vil have (bortset fra ved pen-

sion og dødsfald). Dermed mister fratrådte medarbejderdeltagere deres stemme-

ret bortset fra tilfælde, der stiller krav om samtykke fra samtlige medarbejder-

deltagere. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse uddybes i lovbemærknin-

gerne.

Der kan efter Advokatrådets opfattelse være gode grunde til denne retstilstand,

men en ændring af et så grundlæggende selskabsretligt princip bør ledsages af

en nærmere forklaring i lovbemærkningerne.

Akademikerne finder, at der bør udarbejdes supplerende bestemmelser, der re-

gulerer indkaldelse til det årlige deltagermøde – også her bør der være rimelige

tidsfrister og angivelse af procedure for forslag til beslutning på mødet, herunder

vedtægtsændringer.

DI finder, at et krav om afholdelse af fysiske deltagermøder vil give store prak-

tiske udfordringer, da deltagermøderne potentielt kan omfatte op til flere tusinde

arbejdstagere fra flere landsdele som deltagere. Det er DI’s opfattelse, at man

bør tilgodese løsninger, som kan reducere mødeomkostninger til et minimum,

men som naturligvis sikrer, at deltagerne i MS’et får rimelig og relevant infor-

mation og kan udøve deres rettigheder mv. Der bør arbejdes for at finde en lov-

model, der i videst mulig omfang tillader fleksible løsninger, såsom videobro-

adcast, elektronisk afstemning, skriftlig kommunikation, afholdelse af møder

som fyraftensmøde osv.

Den nuværende formulering i § 12, stk. 2, gør det ifølge DI praktisk umuligt at

gennemføre vedtægtsændringer, idet det må antages at langt de fleste vedtægts-

ændringer vil ændre på medarbejderdeltagernes forpligtelser eller forrykke rets-

forholdet mellem medarbejderdeltagerne og virksomhedsdeltageren. Det be-

mærkes endvidere, at medarbejderdeltagerne må antages ofte at ville træffe be-

slutning om deltagelse i et MS ved en afstemning, der kun kræver simpelt fler-

tal. I forhold til dette udgangspunkt fastsætter forslaget til § 12, stk. 1, allerede

et skærpet krav om kvalificeret majoritet for generelle ændringer af den oprinde-

lige aftale med virksomheden. Det virker derfor uforholdsmæssigt restriktivt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/29

herudover at kræve enstemmighed om ændringer i aftalen, der ændrer på med-

arbejderdeltagernes forpligtelser eller forrykker retsforholdet mellem medarbej-

derdeltagerne og virksomhedsdeltageren.

DI foreslår, at § 12, stk. 2, omformuleres, så det kun er, hvis det indbyrdes rets-

forhold mellem medarbejderdeltagerne forrykkes, at der kræves enstemmighed.

FSR - danske revisorer anfører, at der efter etableringen af et medarbejderinve-

steringsselskab ikke vil være noget reelt at beslutte i investeringsperioden, hver-

ken på deltagermødet eller for bestyrelsen eller direktionen (= autopilot), hvilket

også fremgår af lovforslagets bestemmelser om bl.a. deltagermøde.

HK/Danmark finder, at der bør være krav om hemmelige afstemninger på delta-

germøderne, da medarbejderne har et stærkt afhængighedsforhold til deres ar-

bejdsgivere, som synes overset i lovforslaget. Dette afhængighedsforhold gør, at

f.eks. en bestemt stemmeadfærd der ikke passer virksomhedens ledelse kan be-

tyde repressalier i form af, at bestemte medarbejdere ikke mere er ønsket som

arbejdskraft i virksomheden.

Det er endvidere HK/Danmarks opfattelse, at medarbejdernes mulighed for del-

tagelse i bestyrelse og deltagermøde skal sikres. Det indebærer at både medar-

bejderrepræsentanter på deltagermødet og i bestyrelsen får den fornødne tid til

udøvelse af henholdsvis deres deltagelse og hverv – herunder frihed med løn til

de pågældende medarbejdere.

Kommentar

Deltagermødet er kun åbent for medarbejderdeltagere, der fortsat er ansat i

virksomheden. Medarbejdere, som har fratrådt deres stilling eller er blevet af-

skediget af virksomheden, har fortsat midler indskudt i MS’et, men deres loyali-

tetsforpligtelse og interesse for virksomheden kan ikke længere forventes at

være af samme karakter som hidtil. Det er på den baggrund foreslået, at det kun

er medarbejderdeltagere, som fortsat er ansatte i virksomheden og derfor har en

særlig interesse i denne, der kan møde op på deltagermødet og afgive stemme.

Da medarbejderdeltagere, hvis ansættelsesforhold er ophørt, ikke længere har

stemmeret på deltagermødet, skal de heller ikke medregnes i det krav om en-

stemmighed som stilles ved forrykkelse af retsforholdet, jf. den foreslåede § 12,

stk. 2.. Det vil derfor alene være samtlige ansatte medarbejderdeltagere, der

skal tiltræde forrykkelse af retsforholdet.

Det foreslås i forlængelse af ovenstående, at MS’ets ledelse forpligtes til at hol-

de alle medarbejderdeltagere orienteret om MS’ets forhold, og investeringens

forløb ved at gøre referater fra deltagermøderne tilgængelige også for disse

medarbejderdeltagere. Herved får også afskedigede og frivilligt opsagte delta-

gere mulighed for at følge forholdene i MS’et.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/29

Der vurderes ikke at være behov for yderligere krav til indkaldelse af deltager-

mødet, da dette forhold skal reguleres af aftalen om oprettelse af MS’et og

MS’ets vedtægt. Der bør være fleksibilitet til at tilrettelægge sådanne forhold på

en måde, som passer til det enkelte setup.

Der er ikke med lovforslaget stillet krav om afholdelse af fysiske deltagermøder.

Afholdelse af deltagermødet bør derimod kunne afholdes elektronisk, hvis ved-

tægten regulerer forholdet nærmere. Da der ikke er fastlagt krav til afholdelsen

af deltagermøderne, kan det i vedtægten fastsættes, at møderne kan holdes ved

eksempelvis live streaming, elektronisk afstemning og skriftlig kommunikation.

Det vurderes, at der løbende i MS’et vil skulle foretages evalueringer af de

igangværende investeringer, ligesom der kan være behov for justering heraf.

Endvidere vil bestyrelsen skulle tage stilling til indgåelse af nye investeringer

alt efter vedtægtens bestemmelser herom. Det vurderes dog, at aktiviteten i

MS’et vil kunne være begrænset, hvilket er baggrunden for, at der kan ansættes

en direktør, som eventuelt allerede er ansat i den virksomhed, som MS’et skal

virke til gavn for, hvor denne har andre arbejdsopgaver end i MS’et.

Der er i dag ikke en egentlig lovfæstet ret til anonyme afstemninger, men det

kendes bl.a. fra reglerne om afstemninger om medarbejderrepræsentation. Det

formodes, at det ofte vil blive aftalt, at medarbejderdeltagerne kan afgive deres

stemme anonymt som et grundlæggende demokratisk princip

På baggrund af høringen vil det dog blive indskrevet i loven, at afstemninger på

deltagermødet vil skulle afholdes anonymt af hensyn til de enkelte medarbejde-

re.

Der vurderes ikke at være behov for at fastsætte nærmere rammer for medar-

bejderdeltagernes mulighed for at kunne deltage på deltagermødet. Det er op til

den enkelte medarbejderdeltager, om denne ønsker at deltage på deltagermødet.

Om den pågældende har tid – herunder frihed med løn – skal ikke reguleres i

loven, men sidsestilles med en ejer af et kapitalselskab, som også selv må afgø-

re, om den pågældende ønsker at deltage i en generalforsamling.

3.5. Vedtægtsændringer, tilsyn og revision

Advokatrådet anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at til-

synsmyndighedens samtykke bl.a. skal indhentes ved dispositioner, som kan

bringe selskabets formue i fare. Denne formulering er mere vidtrækkende end

ordlyden af § 6 og synes at bryde med princippet om, at §§ 4-6 alene hjemler et

legalitetstilsyn, jf. dels lovbestemmelsernes ordlyd, dels bemærkningerne til § 4.

DI finder det hensigtsmæssigt, at der er et særligt offentligt tilsyn med MS’ets

indledende vedtægt i forbindelse med selskabets registrering, således at risikoen

for, at et MS bliver etableret på et uklart grundlag, som efterfølgende giver an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/29

ledning til tvist, minimeres. Tilsynet bør fokusere på, at lovens krav er opfyldt,

og at vedtægten er klar i forhold til parternes retsstilling.

DI finder det derimod uproportionalt med særskilte godkendelsesprocedurer i

forhold til efterfølgende vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner,

som kendes fra lov om erhvervsdrivende fonde. Formelle godkendelsesprocedu-

rer er ressourcekrævende for både selskabet og Erhvervsstyrelsen, og der er en

lang række øvrige bestemmelser i forslaget, der allerede garderer imod utilbørli-

ge beslutninger, misbrug og ulovligheder efter selskabets registrering.

FSR – danske revisorer ønsker det præciseret i lovforslaget, at revisor ikke har

en særlig undersøgelsespligt ud over det, som måtte følge af den konkrete revi-

sionsopgave.

Kommentar

Når det med lovforslaget foreslås, at tilsynsmyndigheden skal godkende vedtæg-

ten ved oprettelse af et MS, er det et almindeligt forvaltningsretligt princip, at

ændringer heraf også skal godkendes. Hvis der alene var tale om en godkendel-

se ved oprettelse, ville der være mulighed for at ændre de oprindelige vedtægter

uden myndighedens deltagelse og godkendelse. En sådan retsstilling vurderes

ikke hensigtsmæssig.

Det er desuden vigtigt at holde fast i tilsynsmyndighedens beføjelser overfor

MS’et, da der er tale om indskud af medarbejdermidler med høj risiko, men med

en udpræget grad af frihed for den pågældende virksomhed til at påvirke for-

holdene. Samtykke fra tilsynsmyndigheden til ekstraordinære dispositioner sker

som led i legalitetskontrollen med, at MS’ets vedtægt overholdes, så medarbej-

derindskuddene anvendes inden for MS’ets formål og ikke bringer selskabets

formue i uforholdsmæssige risici. Bestemmelsen kendes fra erhvervsdrivende

fonde, hvor den ofte benyttes i grænsetilfælde om overholdelse af vedtægter og

særligt risikofyldte tilfælde.

På baggrund af høringen foreslås det at præcisere bemærkningerne, så det klart

fremgår, at en situation hvor ”formuen bringes i fare” ligger inden for lovens

bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse om revisors pligter i forhold til opmærksomhed og

indberetning af nærmere angivne forhold, svarer til bestemmelsen i lov om er-

hvervsdrivende fonde. Bestemmelsen medfører, at revisor har en særlig under-

søgelsespligt i forhold til MS’er, da der er tale om et tilsynsbelagt område, hvor

medarbejderdeltagerne indskyder lønmidler, hvorfor der er behov for at revisor

udfylder en særlig rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/29

3.6. Ledelse

Akademikerne stiller spørgsmål ved, hvordan medarbejderinvesteringsselska-

bets ledelse/bestyrelse skal sammensættes efter salg/fusioner m.v.

Akademikerne anfører desuden, at det fremgår af lovforslaget, at beslutninger

træffes ved simpelt flertal, samt at bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over

halvdelen af medlemmerne er til stede. Akademikerne ønsker, at der udarbejdes

supplerende bestemmelser, der regulerer mødeindkaldelsen – tidsfrister m.v. –

således, at alle har reel mulighed for at deltage. Medarbejderne i bestyrelsen for

medarbejderinvesteringsselskabet bør i henhold til Akademikerne sikres særlig

beskyttelse, således at beslutninger kan træffes uden skelen til mulige repressa-

lier m.v.

Dansk Metal finder ikke, at reglerne for bestyrelsesarbejde tager hensyn til, at

medarbejderne modsat aktionærer og andre bestyrelsesmedlemmer har et direkte

afhængighedsforhold til den virksomhed, de er ansat i. Det anbefales, at der

indføres udvidet ansættelsesbeskyttelse for de medarbejdervalgte bestyrelses-

medlemmer.

Når medarbejdere skal inddrages i bestyrelsesarbejdet i MS’et, bør de pågæl-

dende medarbejdere derfor ifølge Dansk Metal have fri med løn både til besty-

relsesmøderne og til en rimelig forberedelsestid for at sikre, at det enkelte med-

lem af bestyrelsen har fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller vareta-

ge sin stilling. En sådan bestemmelse må således ikke virke som censur i forhold

til, at visse grupper af de deltagende medarbejdere kan udelukkes på grund af

deres formelle uddannelsesbaggrund eller andre usaglige begrundelser, som

bunder i et ønske om at udelukke bestemte medarbejderrepræsentanter.

I lovforslaget lægges der op til, at honoreringen af bestyrelsesmedlemmerne skal

finansieres af MS’et. I og med, at det er den sponserede virksomhed, der får

direkte gavn af de investerede midler, bør det efter Dansk Metals opfattelse også

være den sponsererede virksomhed, der betaler bestyrelsesmedlemmernes løn.

Danske Advokater sætter spørgsmålstegn ved, at der henvises til reglerne om

corporate governance, når medarbejderinvesteringsselskabet skal have en besty-

relse med 50 % repræsentation til medarbejderne og 50 % til virksomheden,

som næsten pr. definition vil give en blokering i ledelsen.

DI har bemærket, at bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen kan give tilladelse

til, at bestyrelsen i et MS ikke består af lige mange repræsentanter fra medarbej-

der- og virksomhedssiden, bør ændres. DI er enig i, at denne paritet mellem

parterne i bestyrelsen bør være det klare udgangspunkt. Såfremt parterne er eni-

ge i at fravige dette, bør det dog kunne ske uden, at der er behov for tilladelse

fra Erhvervsstyrelsen. Hvis det findes påkrævet, kunne lovforslaget eventuelt

kræve indsendelse af dokumentation for, at fravigelsen er aftalt i enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/29

DI finder, at der er retlig uklarhed om, hvilke pligter der gælder, hvis virksom-

hedsdeltageren forestår den daglige ledelse i MS’et, og om hvilken person (eller

personer) hos virksomhedsdeltageren der har disse pligter, samt om i hvilken

grad virksomhedsdeltageren kan ifalde ledelsesansvar som juridisk person.

DI støtter intentionen om, at bestyrelsen skal sikre, at det enkelte medlem af

bestyrelsen har fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin

stilling, men bemærker, at det forekommer problematisk at pålægge bestyrelsen

et ansvar for hvem, der vælges til bestyrelsen, når det hverken er bestyrelsen,

der bestemmer udpegningsreglerne (disse skal fremgå af vedtægten), eller væl-

ger de personer, der indtræder i bestyrelsen.

Fagligt Fælles Forbund (3F) anfører, at det er forudsat i lovforslaget, at med-

lemmerne af ledelsen oppebærer et passende vederlag. Medmindre der er tale

om forholdsvis store virksomheder, må det forventes, at medarbejderinveste-

ringsselskabets administrationsomkostninger mv. vil æde en ganske stor del af

det eventuelle afkast.

3F finder, at den enkelte medarbejderdeltager skal beskyttes mod repressalier i

forbindelse med selskabets drift.

3F mener, at omkostninger til ledelse af medarbejderinvesteringsselskabet bør

afholdes af den virksomhed, der får gavn af de tilvejebragte midler. Bestyrel-

sesmedlemmerne i investeringsselskabet vil typisk være repræsentanter, som

allerede er ansat og lønnet i virksomheden, hvorfor deres ydelser ikke skal bæ-

res af medarbejdernes investering.

FTF kan - på linje med LO - tilslutte sig, at der bør indføres udvidet ansættel-

sesbeskyttelse for bestyrelsesmedlemmer i medarbejderinvesteringsselskabet,

idet disse har et direkte afhængighedsforhold til den virksomhed, de er ansat i

(og som medarbejderinvesteringsselskabet skal investere i). Her vil man således

kunne forestille sig situationer, hvor virksomheden, i hvilken medarbejderinve-

steringsselskabet skal investere, har et stærkt ønske om en bestemt type investe-

ring eller lån, hvilket ønske ikke nødvendigvis deles af den/de enkelte medar-

bejderrepræsentant(er) i MS’ets bestyrelse, hvorefter der vil kunne blive lagt et

(urimeligt) pres på den/de pågældende fra virksomhedens side.

Ydermere er FTF enig med LO i, at medarbejderbestyrelsesmedlemmerne i

medarbejderinvesteringsselskabet bør indrømmes rimelige muligheder for at

varetage hvervet på en ordentlig måde. Som følge heraf bør de pågældende til-

deles frihed med løn til deltagelse i bestyrelsesmøder, ligesom ditto forberedel-

sestid bør allokeres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/29

Herudover finder FTF det konkret urimeligt, at de investeringer/lån, som med-

arbejderinvesteringsselskabet foretager i/yder til virksomheden, ikke følges af

en tilsvarende ret til medindflydelse på virksomhedens drift. Således fremgår det

af lovforslaget, at beslutningen om de konkrete investeringer i virksomheden,

træffes af ledelsen i den virksomhed, hvori medarbejderinvesteringsselskabet

investerer, uden at der dog samtidig indrømmes medarbejderinvesteringsselska-

bet repræsentation i bestyrelsen. Dette gør sig så meget desto mere gældende,

når det samtidig påtænkes, at medarbejderne ikke frit vil kunne trække deres

indskudte midler ud af MS’et, idet der i lovforslaget er opsat en minimumbin-

dingsperiode på 3 år.

Indrømmes medarbejderne/medarbejderinvesteringsselskabet imidlertid ikke en

ret til relativ medindflydelse set i forhold til de investerede/lånte midler, må det

ifølge FTF omvendt forholde sig sådan, at der skal kunne opnås dækning for

midlerne i Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af virksomhedens konkurs. I

givet fald er investeringen/lånet således fuldt ud at ligestille med en lønnedgang,

hvilken som udgangspunkt altid betragtes som væsentlig og følgelig bør varsles

eller kollektivt aftales (hvilket ikke er sket). I modsat fald synes retsstillingen

uklar og højest retssikkerhedsmæssig betænkelig set fra et medarbejderperspek-

tiv.

Fødevareforbundet NNF mener, at de indbetalte penge i princippet er de ansattes

ejendom, og det forekommer derfor mærkeligt, at der i lovforslaget ikke er reg-

ler for selskabets ledelse, der afspejler dette. Medarbejderne bør ifølge Fødeva-

reforbundet NNF tillægges – evt. i en forretningsorden - den afgørende indfly-

delse i tilfælde af stemmelighed, f.eks. ved at formanden er medarbejderrepræ-

sentant hvis stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende.

Fødevareforbundet NFF mener endvidere, at medarbejderrepræsentanter bør

have samme beskyttelse mod afskedigelse, som gives til tillidsrepræsentanter.

De pågældende bør have fri med løn til bestyrelsesmøder og til forberedelsestid,

samt sikres ret til at modtage uddannelse, der er nødvendig for at kunne varetage

deres hverv som bestyrelsesmedlemmer.

Fødevareforbundet NFF mener endvidere, at bestyrelsen bør stå stærkere, når

der foretages investeringer eller gives lån af en vis størrelse. Desuden bør med-

arbejderne bør have ret til i alle forhold at konsultere eksperter, f.eks. fra deres

faglige organisation, før der kan træffes beslutninger.

HK/Danmark mener, at der skal skabes betryggende foranstaltning omkring

medarbejdernes deltagelse i beslutningsprocesser i henholdsvis deltagermødet

og bestyrelsen, det være sig i form af anonym stemmeafgivelse og udvidet an-

sættelsesbeskyttelse for bestyrelsesmedlemmer. Der findes således ikke f.eks.

udvidet ansættelsesbeskyttelse af de pågældende medarbejderrepræsentanter,

hvilket ellers er gængs og reguleret i andre situationer, hvor medarbejdere ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/29

sættes i tillidshverv og skal repræsentere deres kolleger – f.eks. medarbejderre-

præsentanter i A/S-bestyrelser, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsen-

tanter.

Desuden anfører HK/Danmark, at alle medarbejdergrupper skal kunne deltage i

bestyrelsen på lige fod uden censur i forhold til, at visse grupper af de deltagen-

de medarbejdere kan udelukkes på grund af deres formelle uddannelsesbag-

grund eller andre usaglige begrundelser, som bunder i et ønske om at udelukke

bestemte medarbejderrepræsentanter.

Der bør endvidere efter HK/Danmarks opfattelse ikke gives vederlag fra medar-

bejderinvesteringsselskabet til selskabets ledelse, da den sponserede virksomhed

i givet fald selv bør betale. I og med at bestyrelsens medlemmer typisk vil være

repræsentanter, som er allerede er ansat og lønnet i den sponserede virksomhed,

kan der ikke være problemer med at give disse repræsentanter tid eller ekstra

honorering. Ligeledes må den sponserede virksomhed selv stå for finansiering af

løn til en eventuel direktør eller anden ansat i medarbejderinvesteringsselskabet.

Kooperationen udtrykker undren over, at virksomhedsdeltageren skal indtage

halvdelen af bestyrelsesposterne og varetage den daglige ledelse af medarbej-

derinvesteringsselskabet. Dermed gives der en udstrakt indflydelse på selskabet,

der ikke svarer til virksomhedsdeltagerens indskud i selskabet. En tilsvarende

rolle gælder, hvor virksomhedsdeltageren tildeles vetoret i forhold til ændringer

af vedtægen.

Kooperationen frygter, at forslagets særstilling af virksomhedsdeltageren giver

ejerkreds/ledelse af et medarbejderinvesteringsselskab en hidtil uhørt mulighed

for at disponere over arbejdstageres lønmidler, som kan få betydning for løn-

dannelsen og det veludviklede aftalesystem, der i dag regulerer den.

Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at der i reglerne for bestyrelses-

arbejdet tages udgangspunkt i normale regler for stemmeafgivelse. Der tages

ikke hensyn til, at medarbejderne modsat aktionærer og andre bestyrelsesmed-

lemmer har et direkte afhængighedsforhold til den virksomhed, de er ansat i. Det

anbefales, at der indføres udvidet ansættelsesbeskyttelse for bestyrelsesmed-

lemmer, og det sikres, at alle medarbejdergrupper kan få mulighed for at deltage

i bestyrelsesarbejdet.

De pågældende medarbejdere skal have ordentlige muligheder for at deltage og

forberede sig. Det indebærer frihed med løn både til bestyrelsesmøderne og til

en rimelig forberedelsestid samt evt. uddannelse for at sikre, at det enkelte med-

lem af bestyrelsen har fyldestgørende mulighed til at udøve sit hverv.

Hovedsigtet med oprettelsen af medarbejderinvesteringsselskabet er, at man skal

sikre beskæftigelse på virksomheden. Der skal derfor sikres en form for medind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/29

flydelse på virksomhedens drift. Det kan hensigtsmæssigt ske ved, at medarbej-

derinvesteringsselskabet får repræsentation i bestyrelsen i den virksomhed, der

investeres i.

I lovforslaget lægges der op til, at honoreringen af bestyrelsesmedlemmerne skal

finansieres af medarbejderinvesteringsselskabet. I og med, at det er den sponso-

rerede virksomhed, der får direkte gavn af de investerede midler, så bør det også

efter LO’s opfattelse være den sponsorerede virksomhed, der betaler bestyrel-

sesmedlemmernes løn.

Kommentar

Det er ikke muligt at regulere alle ledelsesforhold i loven i forskellige situatio-

ner, men vedtægtens centrale betydning understreges, herunder at den skal in-

deholde bestemmelser om ledelsesforholdene, hvis der sker salg, fusion eller

lignende af den virksomhed, som MS’et virker til gavn for (se også afsnit 3.2).

Det er mest hensigtsmæssigt, at det er bestyrelsens forretningsorden, jf. den

foreslåede § 13, stk. 1, sidste pkt., der regulerer mødeindkaldelser m.v. til besty-

relsesmøder, da sådanne praktiske forhold ikke bør reguleres i MS’ets vedtægt,

som fortrinsvis skal regulere de overordnede rammer for MS’et.

Der er i lovudkastet ikke regler om beskyttelse af medarbejderdeltagernes re-

præsentanter i bestyrelsen. En sådan beskyttelse - svarende til den beskyttelse

tillidsrepræsentanter opnår – kan dog være hensigtsmæssig af grunde som an-

ført i høringen. Det foreslå derfor, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af medar-

bejderdeltagerne beskyttes mod afskedigelse og anden forringelse af deres for-

hold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller

tilsvarende faglige område, hvis den virksomhed, som medarbejderinvesterings-

selskabet skal virke til gavn for, i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt

mindst 35 medarbejdere. Hvis virksomheden har under 35 ansatte kan aftales i

vedtægten aftale, at den særlige beskyttelse skal være gældende uanset antal

medarbejdere.

Det er bestyrelsens ansvar at påse, at de rette kompetencer er til stede i besty-

relsen. Der skal i den forbindelse være mulighed for nødvendig uddannelse og

afsættelse af tid til at deltage i bestyrelsesmøder i MS’er, men det vil i givet fald

være et forhold, som reguleres af aftalen og MS’ets vedtægt. I forhold til uddan-

nelse er der ikke i loven eller bemærkningerne opstillet regler i forhold til, hvil-

ke særlige uddannelser eller lignende, der stilles til bestyrelsesmedlemmerne,

men derimod krav om erfaring som afgørende faktor. Det er ud fra disse kriteri-

er op til medarbejderne at udpege deres repræsentanter.

Honorering af henholdsvis bestyrelsen og direktøren skal afholdes af MS’et, da

det er et grundlæggende selskabsretligt princip, at arbejdet honorereres i den

virksomhed, hvor det udføres. Det vil blive præciseret i § 17 om vederlag, at et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/29

vederlag til ledelsen i et MS formodes at ville være beskedent. Af hensyn til

MS’ets særlige ledelsesforhold vil det dog blive foreslået, at det i vedtægten kan

aftales, at vederlag til direktøren kan afholdes af andre end MS’et.

I forhold til høringens bemærkninger om uklarhed om virksomhedsdeltagerens

rolle i forhold til daglig ledelse, vil lovforslaget blive tilpasset. Der vil blive

foreslået en bestemmelse, hvorefter virksomhedsdeltageren tillægges ret til at

ansætte en direktør i MS’et. Samtidig vil det af bemærkningerne fremgå, at det

formodes at være den samme direktør, som er ansat i virksomhedsdeltageren.

Med en sådan præcisering vil rollefordelingen blive tydeligere, ligesom det

bliver klart, at direktøren skal være en fysisk person. Hvis virksomhedsdeltage-

ren ikke udnytter muligheden for at ansætte en direktør i MS’et, vil både den

overordnede ledelse og den daglige ledelse skulle varetages af bestyrelsen.

Den overordnede model for ledelse af et MS er valgt, fordi parterne skal være

ligestillede, men virksomhedsdeltageren skal kunne have afgørende indflydelse

på de konkrete investeringer, da investeringerne skal virke til gavn for den virk-

somhed, som ejer virksomhedsdeltageren. Med etablering af et MS ændres ikke

på ledelsesretten i den virksomhed, MS’et skal virke til gavn for.

Bestyrelsen skal efter lovforslaget bestå af lige mange repræsentanter for virk-

somheden og for medarbejderdeltagerne. Erhvervsstyrelsen kan tillade en an-

den sammensætning, hvis særlige forhold taler herfor. På baggrund af høringen

er dette udgangspunkt tilpasset, så det nu skal fremgå af MS’ets vedtægt, hvis

denne paritet ikke skal være gældende. Hvis det ikke er aftalt i forbindelse med

etableringen af MS’et, at der ikke skal være paritet, vil den foreslåede tilpasning

medføre, at medarbejderdeltagerne skal beslutte en sådan vedtægtsændring på

et deltagermøde og virksomhedsdeltageren skal samtykke i ændringen. Ved-

tægtsændringen skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 4, som

led i det almindelige tilsyn med MS’et.

Der vil som udgangspunkt ikke være noget til hinder for at eksempelvis faglige

organisationer konsulteres af de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det er dog vig-

tigt, at regler om f.eks. tavshedspligt overholdes, hvilket vil kunne begrænse

inddragelsen.

I forhold til eventuel dækning af ikke udbetalte lønmidler fra MS’et gennem

Lønmodtagernes Garantifond, kan det anføres, at der ikke længere er tale om

lønmidler, men i stedet kapitalindskud i MS’et, hvorfor der ikke kan opnås dæk-

ning for midlerne i Lønmodtagernes Garantifond. Det primære anvendelsesom-

råde for MS’et er indskud af risikovillig kapital (f.eks. egenkapital, ansvarlig

lånekapital eller efterstillet lånekapital) i den virksomhed, som medarbejderne

er ansat i. Hvis investeringen viser sig at være tabt, vil der ikke kunne opnås

dækning, som hvis beløbet var at sidestille med en lønudbetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/29

På baggrund af høringen er det hensigten, at bestyrelsen ikke skal ”sikre” en

kompetent bestyrelse, men derimod ”påse” det. Dette betyder, at bestyrelsen

skal inddrage spørgsmålet om kompetencer i sine overvejelser, men den kan

ikke af egen drift ændre forholdet. De må i givet fald inddrage deltagermødet

eller virksomhedsdeltageren, alt efter hvem, der kan udpege nye medlemmer til

bestyrelsen.

Medarbejderdeltagerne har ligelig repræsentation i MS’ets bestyrelse. Hvis

medarbejderne ønsker medindflydelse i virksomheden, som de er ansat i, må de

eventuelt følge selskabslovens regler om medarbejderrepræsentation, hvorefter

de kan vælge en tredjedel af bestyrelsens medlemmer i virksomhedens bestyrel-

se. Dette forhold vedrører ikke MS’et og ligger udenfor de forhold, der skal

reguleres i dette lovforslag.

3.7. Ændringer i anden lovgivning

Landbrug og Fødevarer ser gerne et forslag vedrørende smidigere omdannelse af

SMBA’er til aktieselskaber indarbejdet i den foreslåede ændring til selskabslo-

ven. Forslaget – som også er meldt ind til Virksomhedsforum – skal gøre det

lettere at omdanne SMBA’er til aktieselskaber, da førstnævnte selskaber ikke

længere lovligt kan stiftes.

Kommentar

Den foreslåede ændring har ikke sammenhæng til den øvrige del af lovforslaget.

Virksomhedsforum for enklere regler har fremsendt et lignende forslag til Rege-

ringen, som vil tage stilling til det rejste punkt i høringssvaret fra Landbrug og

Fødevarer i forbindelse med besvarelsen af Virksomhedsforums forslag.

3.8. Gennemførelse af forsøgsordning

Dansk Erhverv finder det positivt, at der er indsat en ”solnedgangsklausul” i

lovgivningen, således at det er let at stoppe med ordningen, hvis den viser sig

for kompliceret at benytte, eller ikke har den ønskede effekt.

DI lægger afgørende vægt på, at de medarbejderinvesteringsselskaber, der etab-

leres, mens den 3-årige forsøgsordning løber, kan stole på, at kerneforudsætnin-

gerne for selskabsstiftelsen ikke ændres efter forsøgsperiodens udløb.

FSR - danske revisorer finder, at det forhold, at der er tale om en 3-årig forsøgs-

ordning, kan afholde mange virksomheder fra at etablere en sådan ordning. In-

vestering i og finansiering af virksomheder kræver ofte et længere tidsperspektiv

end 3 år, og hvad skal der ske med eksisterende ordninger, når forsøgsperioden

er udløbet? Der er nok behov for, at der i lovforslaget gives en vis tryghed for de

ordninger, som måtte være i gang efter de første 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/29

Kommentar

Evalueringen af lovforslaget er en mulighed for at ændre på reglerne om med-

arbejderinvesteringsselskaber eller afskaffe muligheden for at etablere nye sel-

skaber, hvis der vurderes at være grundlag herfor. Der vil i den 3 årige forsøgs-

periode kunne etableres medarbejderinvesteringsselskaber. Disse selskaber vil

efter den 3-årige forsøgsperiodes udløb kunne videreføres inden for lovens

rammer og en given investering/bindingsperiode kan færdiggøres.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, AE Rådet, Agro-

Skat ApS, ATP, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, CEPOS –

Center for Politiske Studier, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, Det Ko-

operative Fællesforbund, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,

DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans & Leasing, Finans-

ministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Forsvarsministeriet, FSR – danske revisorer, FTF, Fødevarefor-

bundet NNF, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, InvesteringsFor-

eningsRådet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energi- og Byg-

ningsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug &

Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen

A/S, Nationalbanken, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi og ledelse,

Revisortilsynet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk

Universitet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Videnscentret

for Landbrug og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

Advokatsamfundet

Akademikerne

Bygge- Anlægs- og Trækartellet

Dansk Erhverv

Dansk Metal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/29

Danske Advokater

Fagligt Fælles Forbund (3F)

FSR – danske revisorer

FTF

Fødevareforbundet NNF

HK/Danmark

Kooperationen

Landbrug & Fødevarer

Landsorganisationen i Danmark (LO)