Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning. (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 18.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Og så må jeg bede alle, der vil samtale, om at gå udenfor. Måske kunne det foregå lidt hurtigere.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Det lovforslag, L 163, vi i dag skal førstebehandle, er efter vores opfattelse et meget, meget omfattende lovforslag. Og man kan måske også godt sådan undre sig over, hvorfor lovforslaget ikke er blevet delt op, så vi kunne have behandlet nogle af de her ret store og ret alvorlige sager hver for sig. Men modsat er det også sådan, at alt det, vi i dag behandler, er en del af energiaftaler og efterfølgende aftaler blandt de partier her i Folketinget, der står bag energiaftalen.

Lovforslagets måske vigtigste punkt er spørgsmålet om at håndtere el fra vedvarende energikilder, og her er regeringen og Folketinget udfordret af, at Europa-Kommissionen har stillet spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå vi håndterer PSO-støtten til el fra vedvarende energi-anlæg, herunder også fra solcelleanlæg.

Det forslag, der ligger her, har jo ganske små ændringer. Vi undgår fra 2016 at give støtte til anlæg, der er på mere end 500 kWh. Man skal søge, inden man kan etablere og få støtte til strømmen fra et vedvarende solenergi-anlæg. Det er ganske fornuftigt, ligesom det også er fornuftigt, at ministeren pålægges at holde øje med prisudviklingen, herunder om støtten er rimelig.

Lovforslaget er også inde omkring Horns Rev 3, og her kan vi jo glæde os over, at man fik en rigtig god pris på strømmen fra anlægget – den kom ned på 78 øre. Det er et niveau, som vi synes er ganske fornuftigt, og over en 10-årig periode sparer vi så mere end 2 mia. kr., i forhold til hvad vi havde frygtet støtten til anlægget ville komme op på.

Endelig behandler lovforslaget spørgsmål om en afskaffelse af treledstariffen, og det er jo en følge af, at Europa-Kommissionen også her har øje på Danmark og den måde, som vi håndterer støtten til el fra decentrale anlæg på. Også her er vi udfordret.

Vi er også udfordret i forhold til prisen på fjernvarme fra de anlæg fremadrettet, både i forbindelse med afskaffelsen af treledstariffen, men også når det, der hedder grundbeløbet, udløber i 2018. Derfor er det ganske fornuftigt, at vi i kredsen af energiforligspartier er enige om at sætte os ned og få analyseret, hvilke muligheder der er for at sikre, at den fornuftige og miljøvenlige fjernvarme også har en plads i den fremadrettede energipolitik, og at vi ikke kommer til at sende unødig store regninger ud til fjernvarmeforbrugerne.

Et yderligere element i lovforslaget her er spørgsmålet om, hvordan de store centrale kraft-varme-værker kan omstille fra kul til biomasse, og hvordan det håndteres, at bl.a. gartnerier og andre virksomheder, som modtager varme fra de store decentrale kraft-varme-værker, ikke kommer økonomisk alvorligt i klemme, når værkerne omstilles fra kul til biomasse. Herunder spørgsmålet om afregning for den varme, som virksomhederne modtager fra anlæggene, og muligheden for, at de både kan modtage eller få anlægsstøtte, men også driftsstøtte.

Samlet set er det et lovforslag, som vi umiddelbart kan støtte. Vi skal selvfølgelig nu i gang med udvalgsbehandlingen, hvor det også bliver nødvendigt at vi får en grundig forhandling af lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Joel.

Tak for det. Jeg er helt på linje med Venstres ordfører i forhold til, at det her i hvert fald er et meget, meget omfattende lovforslag. Man kan sige, at det er sådan en pose blandede bolsjer. Der er også en hel del af de her bolsjer, der er relativt tekniske, og derfor kan det godt være sådan lidt svært at føre en meningsfuld debat om det her i Folketingssalen. Men det er jo også rigtigt, hvad hr. Lars Christian Lilleholt sagde, nemlig at det er et udtryk for, at det er bygget på brede aftaler, og at det er et udtryk for, hvordan vi håndterer og implementerer vores energiaftaler.

Det er jo rigtigt, at det her også et stykke hen ad vejen har handlet om at håndtere præciseringer og nye retningslinjer og andet, i forhold til hvordan man kan udbetale støtten til vores vedvarende energi og sikre den, samtidig med at det er EU-medholdeligt. Vi er ikke ved vejs ende, kan man sige, i den diskussion. Men vi har lavet nogle tiltag, som gør, at vi kan arbejde videre med det, mens vi finder den rigtige løsning på, hvordan vi fremadrettet sikrer støtten til vores vedvarende energi, samtidig med at vi gør det på en måde, som er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Det er jo rigtigt, som det også blev nævnt, at treledstariffen bortfalder, og det giver i første omgang ikke den store udfordring, kan man sige, fordi der også findes et grundbeløb. De fleste er allerede i dag gået over til grundbeløbet, og det vil også være en mulighed for dem, der nu ikke længere kan få treledstariffen.

Men det er jo også rigtigt, som Venstres ordfører allerede har nævnt, at vi skal diskutere fremtiden for de små kraft-varme-værker. Altså, hvad skal der ske, når vi ikke længere har et grundbeløb? Der har vi givet hinanden håndslag på, at det er en snak, vi tager, så snart vi har et bedre beslutningsgrundlag på ryggen af den afgifts- og tilskudsanalyse, som er på vej.

Jeg har også lyst til at slå et ekstra slag for det med Horns Rev, som vi med dagens lovforslag jo får formaliseret, kan man sige. Vi har fået et bud, som betyder, at prisen bliver på 77 øre pr. kWh. Det er faktisk en pris, som ligger 2,2 mia. kr. under det beløb, vi regnede med for blot 3 år siden, da vi lavede energiaftalen.

Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel på, hvordan industrien dygtigt har bragt priserne ned ved at innovere. Det er et eksempel på, hvordan man i en udbudsproces som den, der har været gennemført, har kunnet indgå en dialog, som alt i alt har skaffet os bedre og billigere grøn energi, og jeg synes, det lover godt for fremtiden, også hvad angår vind til havs. Det er selvfølgelig en vigtig del af vores diskussioner om fremtidens energiforsyning.

Derfor er jeg glad for, at vi både har fået så godt et tilbud, og at der var bred opbakning blandt forligspartierne til at slå til på den nye aftale om Horns Rev.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

De to foregående ordførere har allerede været inde på, at lovforslaget her, L 163, indeholder en ret bred vifte af forskellige ting og sager på energiområdet. Men fællesbetegnelsen kan vel være, at det i alle tilfælde drejer sig om små ændringer, som er aftalt inden for den kreds, som vi kalder energiforligskredsen, og som jo omfatter næsten alle Folketingets partier.

Den største klump af ændringer er en følge af Europa-Kommissionens underkendelse af det danske PSO-system. Den PSO-ordning til støtte af vedvarende energi, som vi her i Danmark har aftalt og vedtaget i Folketinget, er jo blevet underkendt af Europa-Kommissionen.

De har så været så generøse, kan man sige, fra EU's side, at de har givet os lov til at køre videre med i ordningen i 2 år på visse betingelser. Og det er så nogle af de betingelser, som vi her indfaser i lovgivningen, f.eks. at energianlæggene højst må have en effekt på 500 kW, og at der kun må gives støtte til anlæg, der er søgt om støtte til. Det burde i og for sig være ganske naturligt, at det er på den måde.

Der er også flere andre ændringer af den eksisterende lovgivning, og som de foregående ordførere allerede har været inde på, er der også spørgsmålet om Horns Rev 3, som jo har været i udbud, og hvor vi har fået en pris på 77 øre pr. kWh. Det er jo en relativt billig pris, i forhold til hvad man har set ellers. Men her er det så implementeringen af afregningsvilkårene, som sættes ind i lovgivningen.

Jeg skal selvfølgelig sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her, for det er jo ting, som vi selv har været med til at aftale og til fulde står ved. Men jeg vil også godt sige, at vi synes, det er rigtig ærgerligt, at den lovgivning, som vi har aftalt mellem Folketingets partier og vedtaget her – nemlig om PSO-ordningen, som et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget – bliver underkendt af EU-systemet som den store overdommer. De siger: Det må I ikke, og I skal lave en ny ordning.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og jeg synes efterhånden, at vi dagligt ser eksempler på en fjollet indblanding fra EU-systemets side. Det så vi i går med kanelpatruljerne derude på bagerierne, men nu er det så vores støtte til solceller og til husstandsvindmøller, som er blevet underkendt. Og det er utilfredsstillende, at EU i så høj grad blander sig i danske forhold.

Men i Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget.

Tak. Så er det den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Loven her er en såkaldt samlelov, hvor forskellige aftaler i energiforligskredsen føres ud i livet. Loven betyder, at man fra den 1. januar først må sætte husstandsvindmøller og solcelleanlæg op, hvis man har fået støttegodkendelse. Vi måtte desværre vente i alt for lang tid på EU's godkendelse af støtten til de to former for vedvarende energi. Det var ikke rimeligt over for de mennesker, som måtte vente og vente. Derfor er det en god idé at kræve, at støtten er opnået, inden man begynder at bygge de her anlæg.

Loven medfører også, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål, både kan opnå tilskud til omlægning til vedvarende energi og til driften bagefter. Det er med til at drive den grønne omstilling frem.

Med loven afskaffes også den såkaldte treledstarif; den har ikke vist sig at få de decentrale kraft-varme-værker til at producere strøm, når det var nødvendigt, så derfor er det en god idé at afskaffe den. Tilskuddet går i stedet over til det såkaldte grundbeløb, som de værker også får.

Sidst, men ikke mindst indeholder loven prisen for støtte til havvindmølleparken Horns Rev 3 ud for Esbjerg. Tilskuddet pr. kilowatt-time bliver 77 øre, og det gør det til den billigste havvindmøllepark i Europa. Det er meget glædeligt at se, at teknologierne udvikler sig og bliver billigere. Det Radikale Venstre mener, at en fremtid uden kul og olie er prisen er værd, men alligevel er det også rart, når prisen falder, som vi har set det med den her havvindmøllepark.

Vi kan samlet set støtte lovforslaget.

Tak. Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. SF støtter også forslaget. Først et par bemærkninger om Horns Rev 3, som andre jo også har omtalt. Det var jo en overraskelse, men virkelig en glædelig overraskelse, da de bud kom ind, og vi kunne se, at vi var så langt nede i pris på vindmøllestrøm fra Nordsøen. Foruden at understrege det, som Det Radikale Venstres ordfører sagde før, om, at teknologien udvikler sig, og at det fører til lavere og lavere pris, vil jeg også understrege, at udbudsmetoden helt klart har været med til, at vi har fået den lavere pris.

Det er rart at se i praksis, at noget af det, jeg selv har arbejdet en del for – nemlig en mere fleksibel udbudspraksis i det her land, forhandlingsmodeller og den slags ting, og så selvfølgelig at vi politisk sørgede for, at der var en forholdsvis lang periode at færdiggøre det på – har været med til at skaffe os det her enorme dyk, kan man jo godt sige, fra 105 øre på Anholt til 77 øre i Horns Rev 3.

Jeg tror ikke, at vi automatisk kan sige, at næste gang fortsætter vi den kurve nedad i helt samme stejle takt. Men vi kan sige, at det er med til at bevise, at jo mere voksen vores vindmølleindustri bliver i verden, jo billigere bliver det at gennemføre det, og det er jo i virkeligheden hele ideen bag den kraftige vindsatsning i dansk energipolitik.

Det andet, jeg vil sige, som andre har sagt, er jo så, at forslaget handler om at få vores ordninger tilpasset, så de passer sammen med EU-reglerne, og vi er jo i det der svære felt, at EU jo faktisk er inde i et paradigmeskift i støttesystemet, og det er sådan lidt det, vi er blevet squeezet af.

Derfor kan man sige, at nogle af de tidligere beslutninger byggede på, hvad man plejede at gøre i EU, og så er der jo kommet nye statsstøtteregler, som vi så er blevet lidt sqeezet af i processen her. Derfor ligner det her forslag en lappeløsning, og det er jo sådan set også det, det er, kan man sige, altså en lappeløsning på noget, vi har fået afvist.

Det sidste, jeg skal sige, er det, som andre også har sagt om afskaffelse af treledstariffen og overgang til grundbeløb. Men ligesom Socialdemokratiets ordfører vil jeg understrege, at for dem, der nu sidder og hører på det, og dem, der arbejder med det her i fjernvarmesektoren, så er det nok lidt vigtigt, at vi giver et løfte om, at vi vil kigge på 2018, hvor grundbeløbet forsvinder. For det er jo nemlig det, som de alle sammen sidder og venter på: Hvornår finder vi en løsning her? Og den skal vi jo finde så hurtigt som muligt, synes jeg, når vi kender den der afgifts- og tilskudsanalyse, som vi er blevet lovet faktisk i flere måneder. Ministeren kan jo så i den her debat måske løfte sløret for, lige præcis hvilken dato den kommer.

Tak til SF's ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Da Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg bare kort meddele, at Enhedslisten kan støtte forslaget. Vi er med i aftalen, der ligger bag.

Tak. Så er det Liberal Alliances Villum Christensen.

Tak for det. Lovforslaget, vi her behandler, har til formål at sikre, at VE-loven opfylder nye retningslinjer fra EU-Kommissionen i medfør af nogle afgørelser, som bl.a. indebærer, at Energinet.dk giver tilsagn om pristillæg til el, vind og sol forud for projektets opstart.

Herudover er der en række andre ændringer i det 61 sider lange lovforslag – eksempelvis, at kraftværkerne nu også kan få støtte ved omstilling til biomasse, mens andre projekter kan få lidt mindre end forudsat, nemlig de kystnære vindmøller.

De mange bestemmelser frem og tilbage dækker over det forhold, at når man skal reparere på et kludetæppe bestående af nærmest en sump af modsatrettede tilskud og afgifter, får man en masse nye problemer, som man herefter om føje måneder eller år må ændre endnu en gang. Det vil være en ongoing proces, gætter jeg på, og det planstyrede energisystem indhentes hele tiden af nye teknologier, nye priser og nye muligheder, som planøkonomien ikke kunne forudse. Det bedste eksempel er teknologien på solcelleområdet.

Bottomline i alt dette er, at vi i 2014 brugte 7,7 mia. kr. til alle disse velmente tilskud, som forvrider markedet og teknologiudviklingen, al den stund at når nogle får, fravælger man andre, og det er af politiske grunde.

Uanset EU's indblanding hist og pist og en stop and go-lovgivning herindefra, som vi har set så mange gange, så mener vi ikke, at dette tilskuds- og afgiftsregime er godt for nogen – måske undtaget dem, som selvfølgelig nyder godt af tilskuddene.

De kommende vindmølleparker, Horns Rev 3 og Kriegers Flak, vil med udgangspunkt i de erfaringer, vi har gjort indtil nu, formentlig komme op i nærheden af yderligere 3 mia. kr. i PSO-afgift, hvorved vi vælger at bruge 10 mia. kr., svarende til 2-3 supersygehuse, fordi vi skal kunne sige til andre lande: Se nu, hvor høj en vindandel, vi har i vores energisystem.

Vi kan godt nok ikke lagre den endnu og må derfor sælge den for en slik, når det blæser for meget, ligesom vi må betale en bondegård for kraftværkerne, som ikke har noget at lave, men skal stå klar, når det ikke blæser. Men vi skal altså nå den høje procent, som vi hele tiden bryster os af herinde.

I dette Folketing stiler vi efter et bestemt tal, koste hvad det vil, også selv om der ingen miljøeffekt er, ligesom da vi diskuterede biobrændsels bæredygtighed i sidste uge. Og kører man videre med de her milliardinvesteringer, synes vi altså, at det er ret afgørende, at der også reelt er tale om bæredygtighed.

Liberal Alliance har jo valgt at stå uden for den her aftale. Vi siger nej og deltager ikke i den her diskussion, og selv om det her lovforslag kan se fredsommeligt ud, som det jo gør på overfladen, så medvirker vi ikke til noget, der på den måde understøtter den meget kraftige vindudbygning, som sender vores virksomheder til tælling eller i bedste fald ud af landet.

I torsdags havde vi Fyns Gartneri i Energiudvalget, og de er bare millimeter fra at dreje nøglen om – netop på grund af PSO-afgiften.

Nej, lad os holde en pause med al den her driftsstøtte, til teknologierne er modne, så vi undgår at spilde borgernes penge.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand.

Det Konservative Folkeparti forventer jeg kommer til at støtte det her lovforslag. Nu skal vi jo selvfølgelig lige have det i udvalget og have det kigget efter i sømmene, men på det overordnede plan ser det fornuftigt ud.

Det er jo et lovforslag, som samler en lang række forskellige tiltag i samme omgang – omgang betyder så lovforslag i den her sammenhæng – og her forholder vi os så til, hvordan vi vælger at støtte den grønne omlægning. Det synes vi jo er fornuftigt og en god dagsorden. Det tjener vi ikke bare på som land i form af eksporteventyr, men det er også det, der gør, at vi har ren luft, rent vand og et bedre miljø, og at vi afleverer en klode til næste generation, der er i en lidt bedre forfatning, end da vi selv overtog den.

Forslaget er beskrevet som et kludetæppe og en lappelov, og det er det jo, når man har et afgiftssystem som vores. Men det er meget fornuftigt, at solceller og husstandsvindmøller nu på forhånd får tilsagn om støtte, hvis de har fået tilsagn fra Energinet.dk – det er nemlig betingelsen for, at man kan få det her pristillæg.

Med hensyn til den del af det, der handler om kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme, og som har omstillet til biomasse, så bliver der nu adgang til, at de kan få anlægs- og driftsstøtte. Det bakker vi også op om. Og så er der afregningsvilkår og pristillæg til havvindmølleparker, her Horns Rev 3, som jo ligger ud fra Esbjerg. Det er et eventyr for vestkysten ved Esbjergområdet, som jo ikke bare står stærkt inden for offshore, altså olie og gas, men så sandelig også hvad angår havvindmølleparker.

Dem skal vi nu snart til at opføre, og her har industrien leveret til en overraskende god pris, heldigvis, nemlig 77 øre pr. kWh, og når man sammenholder med, hvad vi har givet tidligere, så er det her altså milliarder af kroner billigere. Så det er også en god dagsorden. Det er vi glade for.

Samlet set støtter vi det her lovforslag, men glæder os til at komme i dybden med det under udvalgsbehandlingen, så indtil videre grønt lys.

Tak. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak for det. Tak for indlæggene fra alle ordførerne. Jeg må give ordførerne ret i, at der er tale om blandede tekniske bolsjer, hvordan sådan nogle så ser ud; man ser for sig en pose med skruer, møtrikker og transistorer.

Men som det er fremgået, skal lovforslaget være med til at sikre, at Danmark overholder vilkårene i Europa-Kommissionens to afgørelser fra oktober 2014 om støtte til elektricitet fra solcelleanlæg, husstandsvindmøller og visse andre anlæg, som anvender vedvarende energikilder. På baggrund af Kommissionens to afgørelser fra oktober 2014 foreslås det i lovforslaget, at der indføres en ny ansøgningsprocedure vedrørende støtteordningerne for bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, og fra den 1. januar 2016 skal der så foreligge et tilsagn om pristillæg fra Energinet.dk, før et projekt kan påbegyndes.

Lovforslaget skal være med til at sikre og dokumentere, at støttemodtagerne har tilskyndelse til at modtage pristillæg. Det foreslås samtidig, at der fra den 1. januar 2016 alene kan ydes støtte til solcelleanlæg og visse andre vedvarende energi-anlæg med en installeret effekt på under 500 kW. Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger på en måde, så der regelmæssigt kan foretages en vurdering af, om en støtteordning kan føre til overkompensation.

Ud over tilpasningen af støtteordningerne for bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller indeholder lovforslaget en række øvrige forslag, som det er blevet bemærket. Med lovforslaget foreslås det således, at støtteordningen for havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, tidsbegrænses til og med 2016 i stedet for som hidtil 2019. Og baggrunden er, at Europa-Kommissionen alene har godkendt støtteordningen til og med 2016, og at det vurderes, at ordningen ikke vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen efter 2016 i sin nuværende form.

VE til proces-ordningen foreslås ændret sådan, at kraft-varme-værker, som leverer fjernvarme til procesformål, kan modtage både investeringstilskud til konvertering fra fossile brændsler til vedvarende energikilder og driftsstøtte i form af pristillæg til produktion af elektricitet baseret på biomasse.

Med dette forslag fastholdes det fornødne incitament for kraft-varme-værkerne til at konvertere fra fossile brændsler til vedvarende energi, samtidig med at løftet i energiaftalen om at kompensere procesvarmekunderne for den prisstigning, omstillingen indebærer, indfries i det omfang, det er muligt inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om ophævelse af ordningen med faste afregningspriser for elektricitet produceret på visse decentrale kraft-varme-anlæg, og det er jo altså treledstariffen.

Treledstariffen er samfundsøkonomisk utilstrækkelig, fordi den ikke giver de decentrale kraft-varme-værker incitament til at producere strøm, når elsystemet har brug for det. Så derfor foreslås ordningen ophævet, og de værker, der i dag er berettiget til treledstariffen, forventes umiddelbart at kunne overgå til en ordning med et produktionsuafhængigt grundbeløb.

Lovforslaget indeholder endelig, som det også er blevet noteret, regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3. Med de 77 øre pr. kWh, vi har fået i afregningspris, kan jeg konstatere, at Horns Rev 3 er den billigste park i Europa i øjeblikket. Så vedtagelsen af dette lovforslag er et nødvendigt skridt, for at vinderen af udbuddet af Horns Rev 3 kan vide sig sikker på at få det støttebeløb eller pristillæg, som indgår i det endelige tilbud. Det er jeg selvfølgelig også glad for.

Jeg er i det hele taget glad for interessen fra Tingets side i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkelte elementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Og jeg skal hermed anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren, og så ... Nej, der er sandelig en kort bemærkning fra hr. Villum Christensen, hvis ministeren vil komme tilbage.

Tak for det. Det er på grund af ministerens betegnelse af loven som blandede tekniske bolsjer, tror jeg det var. Var det sådan noget lignende? Andre har brugt udtrykket kludetæppe osv. Og man kan jo læse, at der er over 60 siders reparationer og justeringer på alverdens ting og sager. Og det bringer mig så til mit spørgsmål:

Synes ministeren, det er et fornuftigt og transparent støttesystem, vi har fået lavet i Danmark, vel vidende, at den her lov nu skruer og drejer på alle de mange hjul, der er at skrue på, for at finde noget, der virker rimeligt og lovmedholdeligt i forhold til EU? Og tror ministeren, at det stopper med det her, eller at vi måske om en måned eller to igen skal justere på mange af de her ting?

Hvordan er det overordnede blik, ministeren har på det her system, vi har fået oprettet i medfør af energiforliget?

Ministeren.

Jamen jeg medgiver, at vi har lavet os et system, der er teknisk kompliceret, men som jeg jo så også stolt må sige leverer varen. F.eks. har vi i Horns Rev 3 at gøre med den billigste havvindmøllepark, som kommer til at stå i Nordsøen, og vi har samlet set lavet en grøn omstilling, som er mest ambitiøs og er kommet længst i verden, og som har produceret en industri, der kan eksportere til hele verden. Så jeg synes, at de resultater, som vores komplicerede system leverer, er ganske, ganske imponerende.

Jeg er sådan set helt indforstået med, at for at få disse pragtfulde resultater skal vi både smøre og justere og stramme, og hvad man ellers gør for at vedligeholde en teknisk kompliceret maskine. Det har jeg intet imod, så længe maskinen leverer de smukkeste resultater.

Villum Christensen.

I de resultater, som ministeren kalder ganske, ganske imponerende – sådan tror jeg det blev sagt – indgår det jo så også, at man lægger 2-3 mia. kr. oven i de 7,7 mia. kr., vi sidste år gav i PSO, hvilket er nødvendigt som følge af Horns Rev 3 og Kriegers Flak, altså i alt 10 mia. kr.

Synes ministeren også, det er et helt fantastisk resultat, at vi giver skatteborgerne eller forbrugerne en regning på 10 mia. kr. – eller altså, som jeg sagde i min tale, to-tre supersygehuse hvert år? Er det også noget, ministeren er rigtig stolt af, når nu den her energiaftale skal evalueres?

Ministeren.

Det bærende princip i vores grønne omstilling er jo, at vi er parate til at betale en merpris for at få noget, som ikke har de sideeffekter, som afbrænding af kul har. Da IPCC holdt sin tekniske konference i København i efteråret, konstaterede videnskabsfolkene, at den billigste løsning, nemlig afbrænding af kul, kommer til at medføre uoverskuelige konsekvenser for klodens klima. Det er det, vi – et bredt flertal af Folketingets partier – ønsker at undgå. Derfor betaler vi en merpris for netop at undgå at bidrage til CO 2 -forureningen. Det er det, det her er et udtryk for, og jeg må konstatere, at vi har fundet en måde at gøre det på, som er billigere, end det er lykkedes nogen andre at gøre det, f.eks. med Horns Rev 3.

Så kan man diskutere, om man i mindre grad ønsker at bruge det beløb, det koster at lave omstillingen – det er Villum Christensens holdning – eller om man ønsker at gøre det, og det er så den holdning, som de øvrige partier har. Det er selvfølgelig et politisk spørgsmål, men jeg er selvfølgelig glad for den grønne omstilling, vi har.

Tak til klima-, energi- og bygningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.