Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Midlertidige opholdssteder til flygtninge).

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 18.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.

Tak for ordet. Ifølge Kommunernes Landsforening og regeringen skal der alene i 2015 findes boliger til ca. 12.000 flygtninge, hvilket jo bl.a. skyldes den aktuelle situation i Syrien. Integrationsloven fastlægger jo kommunernes pligt til at finde en permanent bolig, og indtil denne findes, er kommunerne forpligtet til at anvise midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Det er en kæmpe udfordring for kommunerne at skaffe disse boliger, og derfor noterer jeg med tilfredshed, at dette lovforslag lægger op til at iværksætte konkrete initiativer til at imødekomme kommunernes udfordringer, navnlig med at finde eller etablere boliger til de mange flygtninge.

Lovforslaget lægger jo op til, at kommunerne kan tilsidesætte, omgå eller selv bestemme i forhold til planloven, hvorledes de vil skaffe de her boligmuligheder. Det er rigtig, rigtig god tale. Vi har jo i lange perioder kæmpet for at opbløde på en meget rigid planlov, og vi har masser af eksempler, hvor planloven er til hinder for en fornuftig udvikling for mindre erhverv, for en butik, der måske sætter en kaffemaskine op og to stole, så er det pludselig en restaurant, og så bliver man bedt om at lukke ned.

Så vi ser frem til det her lovgivningsarbejde. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi vil afsøge mulighederne for at finde andre åbninger i planloven under udvalgsarbejdet, så vi kan undgå noget af det, som sætter en stopper for lokale vækstinitiativer. Vi er sådan set ikke så bange for at give kommunalbestyrelserne mere selvbestemmelse og lidt større råderum på det her område, så tak for muligheden for at komme i dialog om det her. Det vil vi se frem til under udvalgsarbejdet.

Det ser ud, som om hr. Alex Ahrendtsen har bedt om en kort bemærkning. Det kan ikke være rigtigt, han er ikke til stede. ( Munterhed ). Var det hr. Christian Langballe? Ja – jamen værsgo!

Undskyld, formand. Det her er jo en undtagelsesbestemmelse fra planloven, som er indført udelukkende for at skaffe de her boliger til flygtninge. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Venstre angående den flygtningepolitik, som regeringen nu fører, og om rimeligheden i, at man bare indfører en undtagelsesbestemmelse, når det angår flygtninge. Vi havde fra Dansk Folkepartis side langt foretrukket, at man havde placeret de her flygtninge i asylcentrene, og at de her mennesker kom hjem igen, som det jo burde være meningen at de kom, og at de ikke bliver integreret i det danske samfund, at de ikke kommer ud og får et arbejde, for det er ikke det, der er meningen med det at være flygtning.

Ordføreren.

En debat om flygtningepolitikken på det her område hører ikke hjemme under det her lovforslag. Der er andre ordførere, der skal tage sig af den debat, så den vil jeg ikke gå ind i lige nu. Jeg vil nøjes med her at konstatere, at det her er en undtagelsesbestemmelse i forhold til planloven. Den er vi rigtig, rigtig glade for, og den vil vi selvfølgelig forsøge, om vi kan udvide under udvalgsarbejdet.

Hr. Christian Langballe.

Altså, prøv nu at høre her: Det her er en lovgivning, som ligger helt i forlængelse af den almindelige flygtningepolitik. Det håber jeg at ordføreren er med på. Derfor spørger jeg simpelt hen generelt om rimeligheden af det her forslag. Det skal selvfølgelig sættes ind i den større sammenhæng, ellers giver det jo ikke mening, at vi debatterer det her.

Ordføreren.

Jeg vil strække mig så langt som til at sige, at vi er med på, at dem, vi modtager, skal vi finde ud af hvad vi kan tilbyde i den periode, de er her, og at alle dem, vi overhovedet kan integrere, kan vi nemt få behov for i vores samfund. Men ellers vil jeg ikke gå længere ind i en politisk flygtningedebat.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Mange tak. Det her lovforslag handler jo om en ændring af planloven. Det drejer sig om, at vi skal skaffe midlertidige opholdssteder til flygtninge, og forslaget kommer jo egentlig på en trist baggrund, nemlig situationen i Syrien, og at vi sjældent har set så mange flygtninge komme til Danmark, som vi ser i øjeblikket. Dem skal vi jo tage imod. Dem skal vi tage os af.

Det her lovforslag handler på ingen måde om, hvor mange flygtninge vi skal have til Danmark, hvor mange vi skal tage imod. Det handler heller ikke om, hvordan vi i det store hele skal tage os af dem. Men lovforslaget drejer sig om, at kommunerne skal have de værktøjer, der skal til, for at de kan få deres opgave til at gå op, så de kan løse den. Der er et meget stort og akut behov, og derfor har der været en tæt dialog mellem regeringen og KL om, hvordan vi får det her løst.

Hvad er det så, værktøjet kan og skal kunne, når vi nu laver den her lovændring? Det er jo, at kommunerne skal have mulighed for at tage eksisterende tomme bygninger i brug til midlertidige boliger. Det er jo KL´s vurdering, at det får de behov for. De får behov for, at de bygninger, der måske i dag har et andet formål end bolig, skal kunne tages i anvendelse. Det er, uden at man skal til at lave om på lokalplanerne. Så det er et spørgsmål om, at de formålsbestemmelser, bygningerne har, midlertidigt skal kunne ændres. Det er altså et spørgsmål om midlertidige boliger, for det er ellers sådan, at kommunerne skal skaffe permanente boliger, men her er det lige nøjagtig sådan, at mængden af flygtninge gør den opgave umulig i visse dele af landet, og derfor skal kommunerne i hvert fald have mulighed for at gribe til det her. Det kan også være et spørgsmål om nyopførelse eller ombygning, uden at man skal til at udarbejde nye lokalplaner.

Som også den foregående taler her på talerstolen, hr. Henrik Høegh fra Venstre, sagde, er det op mod 12.000. Det er et stort antal, og selv om de er fordelt på 98 kommuner, er opgaven meget stor, og derfor er det nu, vi skal give den her hjælpende hånd til kommunerne.

Men jeg skal igen præcisere, at det jo altså er en midlertidig løsning, vi taler om, og det er et spørgsmål om, at kommunerne så hurtigt, som det er muligt, får skaffet permanente boliger. Det er sådan, det er.

Så har der også været en høringsfase om lovforslaget her. Der er blevet rettet på et par væsentlige punkter. Dels er tidsbegrænsningen nu sat til at være 5 års dispensation. Det er ret og rimeligt, vurderer vi, også ud fra at det giver kommunerne god tid til at sikre deres planlægning. Det er også lagt ind i lovforslaget, at der skal laves revidering efter 3 år. Det giver også rigtig meget mening for det langsigtede perspektiv i lovforslaget.

Vi synes, det er et rigtig godt lovforslag, og vi er glade for, at vores meget gode planlovgivning kan tages op, når der er et akut behov for det. Derfor støtter vi naturligvis fra socialdemokratisk side det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Tak for ordet. Altså, jeg er glad for, at ordføreren fra Socialdemokratiet jo så bestemt mener, at det her er et led i en større sammenhæng, nemlig angående den flygtningepolitik, som regeringen fører. Og det er vi jo så enige om.

Men det, jeg gerne vil spørge om, er: Er det nu rimeligt, at man laver sådan nogle undtagelsesbestemmelser, fordi det er flygtninge, der er tale om? Altså, vi havde jo langt foretrukket, at flygtningene blev placeret på asylcentrene, fordi det, der ligger i begrebet og det at være flygtning, er, at man skal tilbage til hjemlandet, og det er jo sådan set også det, som regeringens såkaldte stramninger lagde op til i sin tid. Det har man måske glemt alt om.

Ordføreren.

Jeg er meget glad for, Dansk Folkeparti stiller det her spørgsmål til mig. For det giver mig jo lejlighed til at sige: Ja, det er jo forskellen mellem Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes tænkning i forhold til flygtninge.

Jeg ville bare gerne have haft mulighed for at stille ordføreren det spørgsmål: Havde det været bornholmere, der var tvunget væk fra deres ø og skulle have et godt midlertidigt ophold i Danmark, ville Dansk Folkeparti så også sørge for, at de skulle blive på asylcentrene, eller skulle de ud i det rigtige land, tæt på borgere, tæt på den danske kultur, tæt på muligheden for at få en god hverdag i stedet for at være på et asylcenter?

Hr. Christian Langballe.

Nu er billedet ikke ret godt, for bornholmere er jo lige så gode danskere som du jeg. Nu taler vi om folk, der rejser nede fra Syrien – og det er endda nogle af de meget privilegerede, der rejser nede fra Syrien, mens andre bliver tilbage i flygtningelejre.

Det, vi så bare siger, er, at det ligger i det at være en flygtning – og det var sådan set også det, jeg hørte statsministeren sige, da hun talte om, at der var nogle, der kunne hjemsendes – at de skal hjem igen. Det var det, der var meningen. Men altså, er ordføreren ikke enig i det, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i det, statsministeren har sagt. Men det er dog fantastisk, at Dansk Folkeparti siger, at bornholmere er lige så gode danskere som alle mulige andre danskere. Det, der er forskellen, er, at jeg som socialdemokrat synes, at dem, der måtte komme som flygtninge fra Syrien, er lige så gode mennesker som danskere. Det er åbenbart ikke det, Dansk Folkeparti mener, og det er her, jeg mener det er helt oplagt at sige at der er en forskel. Så bliver der leet fra ordførerens side, men jeg mener rent faktisk, at det er alvoren i forskellen i holdningen til mennesker.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Morten Marinus som Dansk Folkepartis ordfører.

Da Dansk Folkepartis miljøordfører ikke kan være til stede, skal jeg hermed læse hendes ordførertale op:

Forslaget er en del af de konkrete tiltag, som regeringen vil iværksætte for at imødekomme kommunernes udfordringer med at finde eller etablere boliger til de mange flygtninge, som kommer til Danmark. Derfor foreslår regeringen en ændring i planloven, så kommunerne kan give tilladelse til byggeri uden at følge planlovens almindelige krav om, at der f.eks. skal laves lokalplan. Og så kan kommunerne give tilladelse til en ændret anvendelse af eksisterende bebyggelser, igen uden at opfylde planlovens krav om, at der skal laves lokalplan eller meddeles landzonetilladelse m.v. Det foreslås så, at kommunerne kan etablere midlertidige opholdssteder til flygtningene, som kommunerne er forpligtet til at anvise en midlertidig bolig.

Selve dispensationsmuligheden er tidsbegrænset til 5 år, og det er frivilligt, om kommunerne vil bruge muligheden. Samtidig vil der være en 2-ugershøringsfrist. I folketingsåret 2017-18 skal miljøministeren så fremsætte forslag om revision af loven med henblik på eventuelt at ophæve den.

I Dansk Folkeparti er vi af den opfattelse, at mange af de her flygtninge bør opholde sig i asylcentrene, at det at være flygtning bør være noget midlertidigt, og at man også skal kunne håndtere det på en måde, så de fleste kan komme hjem igen. Derfor skal flygtninge ikke fordeles ude i kommunerne, og derfor skal flygtninge heller ikke i den periode ind i integrationsprogrammerne. Og af samme årsag kan Dansk Folkeparti ikke støtte dette forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Vi har en helt særlig situation, idet der aldrig har været flere flygtninge i verden siden anden verdenskrig, end der er nu. Derfor kommer der også mange flygtninge til Danmark, og kommunerne har en forpligtelse til at finde opholdssteder til dem. I den sammenhæng har det vist sig at være vanskeligt for mange kommuner at finde en bolig ud fra de givne forhold, og derfor har vi her et lovforslag, som går på at give kommunerne mulighed for at indkvartere flygtninge midlertidigt i boliger, som ikke hidtil har haft den anvendelse.

Kommunerne får så mulighed for at gøre det uden at skulle igennem en almindelig lokalplanændring. Det betyder, at man kan få en dispensation til at bruge andre midlertidige boliger med en varighed af højst 5 år. Det betyder også, at man trods alt, før man gør det, skal have en 2-ugershøringsfrist, så naboer og andre i lokalområdet vil blive hørt. Men det er også hermed sagt, at det her er et tiltag, som det er frivilligt for kommunerne at bruge. Det er således lokalt, man træffer beslutning om, om man vil benytte sig af den her mulighed.

Vi har en regering, som gerne vil integrationen fra første dag, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får mulighed for at få indkvarteret flygtningene rundtom i hele landet. Det her er en planlovsændring, og derfor handler det om planloven, men jeg kan høre, at der er forskellige meninger i salen. Nogle vil gøre det til en integrations- eller flygtningedebat, og det er selvfølgelig interessant at høre, hvordan man på højrefløjen i hvert fald ikke er enige om, hvordan vi håndterer flygtninge, eller hvordan vi tager os af dem.

Det er heller ikke en debat om planloven i det hele taget, selv om Venstre gerne vil gøre det til det. Der kan være mange grunde til at tale om mere midlertidighed i forhold til planloven, men det her handler ikke om, at der fra nu af er mulighed for på alle mulige måder at kunne omgå planlovens bestemmelser, for kommunerne har et stort og stærkt værktøj i netop planloven, hvor man kan bestemme udviklingen og planlægge udvikling.

Men her handler det altså om et lovforslag, som skal gøre det muligt for kommunerne at løfte den opgave, som er en stor og tung opgave nogle steder – at få så mange flygtninge, som skal indkvarteres på kort tid. Og det er jo meget bedre, at vi kan få de muligheder frem for at opleve som i 00'erne, at asylsøgere sad i lejre i årevis og, havde jeg nær sagt, rådnede op. Her er der en mulighed for at få folk integreret hurtigt i lokalsamfund og på den måde også gøre dem i stand til at bevare og udvikle deres kvalifikationer til den dag, hvor de skal hjem.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. I den her sag er jeg her i stedet for fru Lisbeth Bech Poulsen, som er ordfører.

SF støtter forslaget.

Det er jo sådan set sund fornuft at løse et akut problem og dermed også leve op til den aftale eller forståelse, som regeringen har med KL for at få løst et akut problem. Det akutte problem er den enorme tilstrømning af flygtninge, som kommer, fordi vi har en konflikt i Europas nærområde, som er enorm og dramatisk. Det kan der jo dvæles lidt ved, og så må man sige, at det sådan set er småting, at vi siger, at der faktisk kan laves, kan man sige, en anden fortolkning end den, vi ellers har i planloven, for at skaffe de mennesker indkvartering, fordi vi simpelt hen er nødt til at handle hurtigt. Så det er vel bare omhyggelighed og omhu, der ligger i, at vi vedtager det her forslag.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Det er jo rigtigt, at baggrunden for det her lovforslag er, at der i Europas nærområder er omfattende krige og konflikter, som har ført til, at millioner af mennesker er drevet på flugt. Det har sat sig spor i Europa og også sat sig spor i Danmark, selv om man jo i hvert fald skal være dansker for at opfatte Danmark som særlig udsat og særlig udfordret. For sagen er jo, at det er en meget, meget lille, en mikroskopisk del af de flygtninge, som findes som konsekvens af konflikterne i nærområderne til Europa, som kommer til Danmark.

Det ændrer jo ikke noget ved, at udfordringen nogle steder i Danmark godt kan opleves som stor. Det, vi i dag behandler, er jo, hvordan vi skal håndtere flygtninge, som har opnået asyl. For hvad angår den første del af flygtningenes tilværelse her i Danmark, har vi jo sikret os, at de er i lejre. Derfor ved vi også en lille smule om, hvad der sker med mennesker, når de er i flygtningelejre. Og man kan være nogenlunde sikker på, at hvis man vil ødelægge mennesker, er det en effektiv metode. Derfor synes jeg, at man skal være helt klar over, hvad det er, Dansk Folkeparti lægger op til, og det er, at mennesker skal kunne tilbringe år efter år i flygtningelejre og få deres liv ødelagt. Det er konsekvenserne af Dansk Folkepartis politik, medmindre Dansk Folkeparti mener at have en viden om forholdene i Syrien, Libyen og Yemen og andre steder, som overstiger vores viden, og som går ud på, at der inden for kort tid bliver fred og mulighed for at vende tilbage. Man kan godt have en drøm om det, og hvis det er den drøm, statsministeren har, så deler jeg den. Men man kunne måske også forholde sig en smule realistisk til det og sige, at der ikke er meget, der tyder på, at det kommer til at gå så hurtigt.

Nu handler det her lovforslag jo ganske rigtigt om noget så normalt, kedsommeligt og bureaukratisk som planloven. Det er så bare endnu et eksempel på, at planloven tit er alt andet end kedsommelig, i hvert fald ikke konsekvenserne af den. Lige så vel som vi som samfund har en forpligtelse til at modtage flygtninge, der kommer hertil, moralsk og menneskeligt, men jo også som følge af de konventioner, vi har skrevet under på, så har vi også forpligtet kommunerne til at sikre, at flygtninge, når de har fået asyl, får en bolig. Og der er udgangspunktet jo, at det absolut bedste er, hvis man kan skaffe flygtningene en permanent bolig, hvor de kan blive en del af lokalsamfundet – det lokalsamfund, de også skal bo i i årene fremover – og få etableret de nødvendige kontakter. Det er også det, som jeg tror alle kommuner helst vil.

Så har mange kommuner oplevet på grund af den generelle boligsituation i Danmark, hvor man nok også i mange kommuner, i hvert fald i de store byer, har nedlagt billige boliger, fordi man hellere vil have nogle boliger, hvor der kan bo mennesker, der er lidt mere velhavende – og der kan være andre problemer i andre kommuner – at det kan man ikke umiddelbart løse. Man har brug for at etablere midlertidige boliger. Og så er det sådan, at hvis man skal gøre det med overholdelse af planloven, betyder det jo, at det tager lidt tid. Det kan godt lade sig gøre – det er jo ikke det, der er problemet her, altså at det ikke kan lade sig gøre. Det her lovforslag lægger jo ikke op til, at der bliver etableret boliger et eneste sted, hvor man ikke godt kunne få lov til det, men det lægger op til, at det kan gøres hurtigere. Og det synes vi i den her situation er rigtig, rigtig nødvendigt og fornuftigt og en god hjælp til de kommuner, som jo meget entydigt har meldt ind, at de faktisk er helt indstillet på at være med til at løse den her udfordring. Så i virkeligheden hjælper vi med det her lovforslag, ikke flygtningene, men vi hjælper kommunerne. Og så kan det være, at vi hjælper flygtningene ved at give kommunerne bedre muligheder for at lave nogle gode og fornuftige løsninger.

Jeg har bemærket, at der har været lydhørhed over for fornuftige høringssvar om høringsmuligheder for borgerne, begrænsning af midlertidigheden fra 10 til 5 år, og så har man også – og det synes jeg er godt – afvist ønsker om, at der skulle ses bort fra bestemmelser, der forhindrer, at man anbringer flygtninge tæt på lufthavne, hvor støjforureningen gør, at man faktisk ikke kan etablere boliger. Vi synes, det er rigtig godt og fornuftigt, at man har afvist det her.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige til hr. Henrik Høegh, at nu tror jeg ikke, hr. Henrik Høegh skal være alt for optimistisk, med henblik på at vi laver hele planloven om, men hvis nu det var sådan, at vi kunne aftale, at det var hr. Henrik Høegh, der forhandlede for Venstre, og at han fik nogenlunde frie hænder, og at afsættet var de ønsker, som KL har, så ville jeg ikke være ret bekymret for, at vi hurtigt kunne indlede nogle forhandlinger og måske også få nogle fornuftige løsninger. Men det bliver nok svært at nå inden valget, og så er hr. Henrik Høegh her ikke mere, og jeg tør slet ikke tænke på, hvem der skal føre ordet for Venstre, og hvem denne ordfører bliver afhængig af. Så derfor tror jeg, det bliver rigtig svært at få frugtbare forhandlinger, selv om jeg tit har haft det med hr. Henrik Høegh og også gerne ville have haft det i det her spørgsmål.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance har intet at indvende imod denne efter omstændighederne nødvendige lovændring, hvis det skal være muligt for kommunerne at opfylde deres pligt til at anvise midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Med det pres, der er på kommunerne i denne sag, vil det være afgørende at få indarbejdet den nødvendige fleksibilitet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en midlertidig ordning, hvor dispensationer og tilladelser højst kan gives i 5 år, og at bestemmelsernes anvendelsesområde alene er knyttet til flygtninge. Dette betyder, at de særlige vilkår er hegnet ind, og at lovforslaget i øvrigt ikke ændrer i partsrettigheder og andre forvaltningsretlige principper for afgørelsessager, herunder klageret.

Af disse årsager kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. I den seneste tid har rigtig mange kommuner modtaget mange flygtninge. Det har givet nogle store udfordringer mange steder at finde nogle relevante acceptable boliger. Vi har set eksempler på alt fra hoteller og campinghytter til helt nybyggede lejligheder. Mange kommuner er endt med nogle dyre løsninger, andre har haft decideret svært ved at finde mulighederne. Der er et stort behov for midlertidig indkvartering, og derfor har regeringen og KL haft drøftelser om forskellige tiltag. På baggrund af de drøftelser behandler vi nu dette lovforslag.

Kommunerne vil med lovforslaget kunne give tilladelse til byggeri eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse uden at følge planlovens krav om nye lokalplaner, landzonetilladelse m.v. Det er naturligvis frivilligt, om kommunerne vil benytte sig af mulighederne eller blot agere efter de almindelige krav og procedurer i planloven. Det er ikke en åben ladeport for kommunerne, for ændringerne er alene med det formål at etablere midlertidige opholdssteder til flygtninge. Kommunerne skal også tidsbegrænse eventuelle dispensationer og tilladelser til 5 år. Endelig skal en kommende miljøminister i folketingsåret 2017-18 fremsætte et forslag om revision af loven med henblik på en eventuel ophævelse – dette, fordi det er en midlertidig løsning på et akut og vigtigt problem i mange af vores kommuner.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Miljøministeren.

Jeg vil gerne sige tak for den brede opbakning til det her lovforslag. Jeg anser det for godt, at der er den brede opbakning til, at vi nu giver kommunerne nogle flere redskaber til at løse det akutte behov, der er for at finde midlertidige boliger til de mange flygtninge, der jo kommer på baggrund af den særlige situation, som flere ordførere også har beskrevet som den største flygtningestrøm i verden siden anden verdenskrig. Det påvirker selvfølgelig også Danmark. Derfor lytter regeringen selvfølgelig også til kommunerne i forhold til at hjælpe dem med at løfte den store opgave.

Planlægningsprocesser kan jo være tidkrævende, og lovforslaget giver derfor kommunerne en særlig mulighed for at fravige de regler i planloven, som nogle gange kan gøre, at de netop er tidkrævende med henblik på hurtigt og akut at kunne løfte den her opgave, som kommunerne står med. Regeringen er enig med KL i, at planloven ikke skal være en hindring for, at man hurtigt kan finde indkvartering til de mange flygtninge, der kommer. I forhold til vores generelle vilje til at lytte til KL vil jeg minde om, at vi jo i øjeblikket har et eftersyn af planloven i gang sammen med Kommunernes Landsforening, hvor vi har haft et udvalg til at arbejde siden den seneste økonomiaftale med kommunerne. Det er bare lige en påmindelse til dem, der ønsker, at der skal ske mere i forhold til planloven, at jeg så forventer, at det udvalg afrapporterer her i løbet af foråret, og at vi også der vil finde fælles fodslag om andre ting på planlovsområdet.

Men det er jo ikke det, det her forslag handler om. Det handler som sagt om, at vi på baggrund af en helt ekstraordinær situation foreslår at give kommunerne mulighed for at dispensere, give tilladelser, som kan give kommunerne mulighed for at etablere de her midlertidige boliger. Vi har på baggrund af høringen foretaget et par ændringer i forhold til det lovforslag, vi sendte ud i høringen. Det er jo primært i forhold til det her med, at der nu skal finde en obligatorisk 2-ugershøring sted, så vi sikrer, at beboere og andre i de pågældende områder får mulighed for at give deres mening til kende, og til, at vi giver tilladelsen i en 5-årsperiode, så det altså bliver midlertidigt, hvilket også kommunerne finder er passende. Jeg synes alt i alt, at vi er landet på en rigtig god model, som også vil gøre, at kommunerne netop hurtigt kan få et nyt redskab til at løfte den her helt konkrete opgave.

Så jeg er glad for, at der er bred opbakning i Folketinget til at hjælpe kommunerne med det.

Tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.