Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 184 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
24-03-2015
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om ATP, LD
m.fl.
Sagsnr. 2015 - 1113
1. Indledning
Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsfor-
sikring og forskellige andre love (ændring af investeringsregler som følge af Sol-
vens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, frita-
gelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 24. februar 2015 med høringsfrist den
17. marts 2015.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
Harmonisering af investeringsreglerne i lov om ATP og LD med de æn-
dringer for større pensionsvirksomheder i lov om finansiel virksomhed
som følge af implementeringen heri af solvens II-direktivet.
ATP og LD gives mulighed for – i lighed med de øvrige pensionsinstitutter
– at investere i bygning og drift af infrastruktur såsom offentlige projekter
om broer, veje mv.
At udvide den personkreds (ledelse og nøglemedarbejdere) i ATP og LD,
som skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav.
At det i lov om ATP og LD bestemmes, at lov om offentlighed i forvalt-
ningen ikke skal finde anvendelse på fondenes investeringsvirksomhed.
ATP og LD anses ikke for at være omfattet af § 6a i lov om tingslysnings-
afgift og er dermed ikke afgiftsmæssigt ligestillet med andre pensionskas-
ser mv. i relation til afgift for visse koncerninterne tingslysningssager. Det
foreslås derfor, at ATP og LD sidestilles med den øvrige pensionssektor i
relation til § 6a.
Lov om LD ændres, således at bestyrelsen bliver underlagt den samme re-
gel om fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen som ATP aktuelt er un-
derlagt. Med reglen sikres der en afbalanceret tilstedeværelse af mænd og
kvinder.
Herudover foreslås en række enkelte ændringer af ren teknisk karakter.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademiker-
ne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, KL, Danske Regioner, Advokatrådet,
ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk Aktionærfor-
ening og FSR-Danske Revisorer.