L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 199 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag

til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttel-

se af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpoli-

tik og lov om ferie (midlertidig periode med ret til sygedag-

penge ved livstruende, alvorlig sygdom, m.v.).

19. april 2015

J.nr. 2015-1016

Arbejdsmarkedsydelser/

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (midlertidig periode med ret til sygedagpen-

ge ved livstruende, alvorlig sygdom, m.v.) blev sendt i høring hos eksterne parter tors-

dag den 26. marts 2015 med frist mandag den 13. april 2015 kl. 12.

Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Dansk Arbejdsgiverforening og Lederne, Danske Handikaporga-

nisationer, Danske Patienter, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejds-

giverforening, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Institut for Menneske-

rettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening (KL),

Kristelig Fagbevægelse, LO og FTF, Lægeforeningen, Odsherred kommune, Vejle

kommune og Ældre Sagen.

Herudover er der modtaget høringssvar fra Sjældne Diagnoser og Aalborg Kommune.

Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Jobrådgivernes Brancheforening og Vejle kommune har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Generelle bemærkninger

Hovedparten af de organisationer, der har afgivet høringssvar, er positive over for lov-

forslaget, og der er bred enighed om, at det nye forslag om at udvide muligheden for,

at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge, er et po-

sitivt tiltag. Det gælder: Kristelig Fagbevægelse, LO og FTF,

Forhandlingsfællesska-

bet,

Lægeforeningen, Ældre Sagen, Danske Patienter, Odsherred Kommune, Aalborg

Kommune, Det Faglige Hus og Danske Handicaporganisationer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at de kan tilslutte sig indførelsen af

den nævnte sygedagpengeret, som vil medføre, at virksomhederne får et økonomisk

incitament til at påtage sig et socialt ansvar ved at fastholde medarbejdere, som bliver

ramt af en livstruende, alvorlig sygdom.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA og Lederne mener, at det var et skridt i den forkerte retning, da varighedsbe-

grænsningen blev ophævet, og der blev indført en ny, varig offentlig ydelse med syge-

dagpengeaftalen fra december 2013. Det fremsatte lovforslag vil være med til at træk-

ke intentionen i sygefraværsaftalen fra 2013, om at personer i jobafklaringsforløb

modtager en lavere ydelse end sygedagpenge, i den forkerte retning.

2.1 Kritik af høringsfristens længde

For så vidt angår høringsfristen har Forhandlingsfællesskabet bemærket, at man finder

den forkortede høringsfrist stærkt kritisabel, især henset til at høringsperioden ligger

henover påskeferien. Svarfristen blev derfor reelt kun en uge mod normalt 4 uger.

Derudover bemærker Advokatrådet, at man var afskåret fra at fremkomme med be-

mærkninger til det konkrete indhold af forslaget, men at det ikke kan udelukkes, at det

havde været anderledes, såfremt der faktisk havde været reelt tidsmæssig mulighed for

at gennemarbejde materialet.

Advokatrådet kritiserer kraftigt den meget korte og helt uacceptable frist, som forsla-

get er fremsendt med, herunder særligt henset til at 14 dages fristen ligger hen over

påsken. Forslaget har været 16 måneder undervejs fra ministeriet, og ministeriet har

givet organisationerne 6 hverdags svarfrist. Derved undergraves organisationernes

mulighed for at deltage reelt i hørringsprocessen.

Advokatrådet opfordrer til, at der i lovforslagets bemærkninger meget nøje redegøres

for baggrunden far denne uacceptable høringsfrist.

Kommentar:

For at sikre at høringsparterne har rimelig tid til at komme med deres bemærkninger

bestræber Beskæftigelsesministeriet sig på, at der for så vidt muligt er en høringsfrist

på mindst 4 uger på ministeriets lovforslag.

I visse tilfælde er det dog ikke muligt at leve op til dette mål. Det har været tilfældet

for dette lovforslag, hvor forligspartierne bag sygedagpengereformen d. 10. marts

2015 blev enige om midlertidigt at udvide retten til sygedagpenge for personer med

livstruende, alvorlig sygdom med virkning fra den 1. juli 2015.

3. Bemærkninger til forslaget om en midlertidig periode med ret til sygedagpen-

ge ved livstruende, alvorlig sygdom

3.1 Målgruppen for lovforslaget

Danske Handikaporganisationer mener, at forslaget ikke ændrer på den grundlæggen-

de problemstilling, at der er personer, som er alvorligt syge, men som ikke kan for-

længes efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og heller ikke efter det opsam-

lende kriterium ”alvorlig og livstruende”, som dette lovforslag baserer sig på. Dette

skyldes bl.a., at det ofte ikke ved 22 uger er muligt at vurdere, hvordan sygdommen

vil udvikle sig, når det drejer sig om personer, som lider af alvorlige, ofte kroniske el-

ler progredierende sygdomme (fx sclerose, visse gigtformer, epilepsi, hjerneskade

etc.).

Danske Handikaporganisationer påpeger videre, at definitionen af ”alvorlig, livstruen-

de” sygdom stadig er uklar, og at det vil føre til stor variation i praksis på tværs af lan-

dets lægeklinikker, kommuner og regioner. Og at det er en realitet, som af retssikker-

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hedsmæssige grunde bør tages hånd om, f.eks. i et udredningsarbejde/udvalgsarbejde.

Det er dog udmærket, at lovforslaget præciserer, at en vurdering af opfyldelsen af kri-

teriet skal ske hos den praktiserende eller anden behandlende læge, og ikke af kom-

munal lægekonsulent.

Opsummerende er det sådan, at en del borgere, trods alvorlig sygdom, ikke konse-

kvent er omfattet af den opsamlende forlængelsesmulighed, som den foreligger og for-

tolkes i dag. De vil derfor heller ikke kunne drage nytte af den udvidede mulighed for

at fortsætte med/vende tilbage til sygedagpenge, som her foreslås.

Danske Patienter bemærker ligesom Danske Handikaporganisationer, at lovforslaget

fortsat indeholder uklarheder i forhold til, hvilke inklusionskriterier der ligger til grund

for forlængelse af sygedagpenge grundet ”livstruende, alvorlig sygdom”. Det er ud-

mærket, at lovforslaget præciserer, at en vurdering af opfyldelsen af kriteriet skal ske

hos den praktiserende eller anden behandlende læge og ikke af en kommunal læge-

konsulent. Det er dog ikke gennemskueligt, hvornår en patient er syg nok til at få sy-

gedagpengene forlænget efter kriteriet.

Danske Patienter mener derfor, at formuleringen i lovforslaget bør rumme, at den be-

handlende læge kan vurdere, at kriteriet opfyldes for en patient med en alvorlig syg-

dom som eksempelvis SLE/lupus, morbus bechterew, colitis crohn eller sclerose, også

selvom sygdommen ikke umiddelbart er dødelig.

Lægeforeningen er enig i, at der skal ske en konkret, individuel lægelig vurdering af,

om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom, og at disse oplysninger kan indhen-

tes hos en læge i form af en statusattest.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer med en livstruende, alvorlig syg-

dom kan opnå ret til sygedagpenge, såfremt de opfylder visse betingelser. Det er der-

for et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i sygedagpengeloven ved § 1, nr. 27,

i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen fra december

2013. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af

perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende

sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen

blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en

livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen var, at forlængelsesmulig-

heden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende

sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har

klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livs-

truende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-

dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en

statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt

ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser

og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb,

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere

psykoser.

Når der i dette lovforslag tales om personer med en livstruende, alvorlig sygdom, er

det således denne persongruppe, som der henvises til.

3.2 Beskæftigelseskravet

Det Faglige Hus bemærker, at der er en risiko for, at nogle alvorligt syge kan komme i

klemme, da de ikke kan opfylde beskæftigelseskravet i lov om sygedagpenge.

Det Faglige Hus mener, at flere kommuner raskmelder borgere, jf. lov om sygedag-

penge § 7 forholdsvis hurtigt og nogle gange uden borgeren reelt set er rask, hvorfor

borgeren ikke kan stå til rådighed i arbejdsløshedskassen, Denne persongruppe er hen-

vist til, hvis muligt, at søge om kontant- eller uddannelseshjælp.

Persongruppen, kan ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 32, herunder bestemmelsen

i stk. 1, nr. 2, jf. principafgørelse 63-12, da de ikke har aktuel dagpengeret. De færre-

ste vil kunne opfylde beskæftigelseskravet qua anerkendt arbejdsskade iht. § 34.

Persongruppen kommer i klemme, hvis de bliver alvorligt eller livstruende syge, da de

uretmæssigt er frataget sygedagpengene og ikke kan komme retur herpå, da de ikke

kan opfylde beskæftigelseskravet.

Desuden bemærker Det Faglige Hus, at løsarbejdere og vikarer risikerer at komme i

klemme, hvis de ikke sygemelder sig på 1. fraværsdag.

Kommentar:

Det er en forudsætning for retten til sygedagpenge, at sygemeldte opfylder beskæfti-

gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det gælder ligeledes i forhold til

personer med en livstruende, alvorlig sygdom.

Der ændres ikke med lovforslaget på beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra

kommunen.

3.3 Anmeldelse af fraværet

Det fremgår af lovforslaget, at arbejdsgiveren skal anmelde fraværet, hvis medarbejde-

ren efter kortere tids raskmelding får en livstruende, alvorlig sygdom. DA og Lederne

understreger, at en arbejdsgiver alene kan anmelde et sygefravær, men ikke vurdere

karakteren af sygdommen. Det gælder også, hvis en medarbejders sygdom ændrer ka-

rakter i et jobafklaringsforløb. DA og Lederne ønsker derfor, at det bliver slået fast i

lovforslaget, at der ikke påhviler en arbejdsgiver særlige forpligtelser.

Kommentar:

Med lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvem der har pligt til at anmelde en

lønmodtagerens sygefravær til kommunen. Arbejdsgiverens pligt til at anmelde en an-

sats sygefravær til kommunen og a-kassens pligt til at anmelde et ledigt medlems syge-

fravær til kommunen ændres således ikke, hverken i forhold til fristen for anmeldelsen

eller i forhold til hvilke oplysninger, der skal afgives ved anmeldelsen.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.4 Valgfrit om den enkelte vil have sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb udbetalt

Det fremgår af lovforslaget, at der er valgfrihed mellem, om lønmodtageren vil have

kontanthjælpsydelsen under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt. For løn-

modtagere, der modtager løn under sygdom, er arbejdsgiveren berettiget til at modtage

refusion svarende til ydelsen. DA og Lederne foreslår, at arbejdsgivere, der udbetaler

løn under sygdom, modtager en information om medarbejderens valg, da det vil lette

evt. mulighed for at klage over lønmodtagerens valg.

Kommentar:

Den sygemeldte kan vælge imellem sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse. Der er givet valgfrihed, fordi ressourceforløbsydelsen i ganske

særlige situationer vil kunne være højere end sygedagpengene. Det er den sygemeldte,

der har mulighed for at foretage valget. Arbejdsgivers ret til refusion er en afledt ret.

Arbejdsgiver kan derfor ikke klage over den sygemeldtes valg.

Ved kommunens bevilling af sygedagpenge, herunder ved overgang fra jobafklarings-

forløb til sygedagpenge, bliver der sendt en bevillingsskrivelse til arbejdsgiver. På

denne måde vil arbejdsgiveren blive informeret om, at den ansatte vil modtage syge-

dagpenge.

3.5 Oplysningsskema og lægeattest

Aalborg Kommune bemærker, at det i lovens § 10 a er anført, at kommunen hverken

skal indhente oplysningsskema eller en lægeattest, hvis sagen er lægeligt velbelyst.

Aalborg Kommune mener, at et godt oplysningsgrundlag ville komme med oplys-

ningsskemaet, hvorefter man kan vurdere, hvorfra der skal indhentes lægelige oplys-

ninger. Aalborg Kommune ser desuden med tilfredshed på, at det ikke absolut skal

være den sædvanlige sygedagpengeattest.

Lovforslaget skal endvidere give personer, der aktuelt deltager i et jobafklaringsforløb

mulighed for at komme tilbage på en sygedagpengeydelse. Hvis en person får konsta-

teret en livstruende sygdom i jobafklaringsforløbet, er Aalborg Kommune enig i, at

der ikke skal indhentes et oplysningsskema, men bemærker, at man er nødt til at have

lægelige oplysninger til belysning af situationen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig, at kommunernes opfølgning i

sygedagpengesager af denne type forenkles, så kommunen kan undlade at indhente

oplysningsskema efter sygedagpengelovens § 11 samt lægeattest efter sygedagpenge-

lovens § 11 a, hvis det på andet grundlag er fastslået, at lovens betingelser for syge-

dagpengeret efter den 22. uge er opfyldt.

Danske Patienter finder, at kommunerne som i dag ikke bør ulejlige sygemeldte med

livstruende, alvorlig sygdom unødigt med indhentelse af oplysningsskema og attest fra

egen læge, når sagen i forvejen er tilstrækkeligt belyst. Danske Patienter oplever, at

nogle patienter med det nuværende opfølgningsforløb føler sig presset af kommunen.

For denne gruppe vil det fleksible opfølgningsforløb, som er beskrevet i lovforslaget,

være en forbedring.

Ældre Sagen støtter forslaget om, at kommunerne kan fravælge at indhente oplys-

ningsskemaet samt lægeattesten. Ældre Sagen mener, at dette vil kunne lette den ad-

ministrative proces.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med

et længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning kan kommunen i

opfølgningen vælge ikke at indhente oplysningsskema eller lægeattest fra den syge-

meldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Om-

vendt kan kommunen vælge at indhente oplysningsskema eller lægeattest, hvis det

vurderes, at sagen ikke er tiltrækkeligt belyst. Behovet for, om der skal indhentes op-

lysningsskema eller lægeattest i disse sager, beror således på kommunens konkrete

vurdering.

3.6 Opfølgning m.v.

Danske Patienter er bekymrede for, om der med det fleksible opfølgningsforløb sikres

en afklaring i forhold til eksempelvis fleksjob eller førtidspension for de patienter, der

ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Endvidere bemær-

ker Danske Patienter, at det psykisk er meget belastende for alvorligt syge patienter at

være igennem et længerevarende sygdomsforløb, hvor man ikke er afklaret i forhold

til sin fremtidige forsørgelse.

Danske Patienter foreslår desuden, at svære arytmier tilføjes diagnoselisten i lov-

forslaget.

Sjældne Diagnoser fremhæver vigtigheden af Danske Patienters pointe i forhold til, at

den behandlende læge kan vurdere, at også patienter med alvorlige sygdomme, som

ikke umiddelbart er dødelige, også skal kunne omfattes af diagnoselisten, da dette er

særligt aktuelt i forhold til sjældne diagnoser. Endvidere bemærker Sjældne Diagno-

ser, at en række sjældne sygdomme kan have en sådan karakter, at afklaringsforløb og

kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig.

Kommentar:

Opfølgningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsæt-

ninger, behov og helbredsforhold. Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diag-

noselisten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af standby-ordningen.

Sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom fra diagnoselisten har ret til at vælge,

om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.

Standby-ordningens diagnoseliste er ikke udtømmende. I særlige tilfælde kan en sy-

gemeldt på baggrund af kommunens konkrete vurdering blive omfattet af standby-

ordningen, selvom den pågældendes diagnose ikke er på listen. Personer på standby-

ordningen kan på ethvert tidspunkt anmode kommunen om at være omfattet af kom-

munens almindelige opfølgning.

Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på standby-ordningens diagnoseliste.

Odsherred Kommune foreslår, at personer der - mens de er i et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse - får en livstruende, alvorlig sygdom, fortsætter i jobafkla-

ringsforløbet, men med et tillæg som svarer til forskellen mellem sygedagpengesatsen

og ressourceforløbsydelsen. Begrundelsen for ovennævnte er et hensyn til den tvær-

faglige indsats i det jobafklaringsforløb, som allerede er iværksat sammen med borge-

ren og som vil fortsætte med eller uden ændringer - selvom der er konstateret en livs-

truende, alvorlig sygdom. Dette vil sikre, at borgeren kan fortsætte indsatsplanen og

med samme koordinerende sagsbehandler.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Opfølgning og indsats til sygedagpengemodtagere skal altid tilrettelægges under hen-

syntagen til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Det beror

således på en konkret vurdering, om sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom

skal have en indsats som led i sygdagpengeopfølgningen. Det vurderes, at mange sy-

gemeldte i denne gruppe vil være for syge til at modtage en indsats.

Sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom kan være omfattet standby-

ordningen, hvilket indebærer, at der ikke iværksættes en indsats.

3.7 Beregning

Forhandlingsfællesskabet har med tilfredshed noteret sig, at Beskæftigelsesministeriet

får hjemmel til at fastsætte regler for beregningen af sygedagpenge, således at løn-

modtagere, hvor det ugentlige timetal nu er lavere end i sidste sygeforløb med syge-

dagpenge, får lagt timetallet fra den tidligere periode til grund for sygedagpengebe-

regningen.

3.8 Ny/gammel sag for personer som får en livstruende, alvorlig sygdom, og som på

første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen

Odsherred Kommune anbefaler, at det præciseres, at det genoptagede kontaktforløb

sidestilles med forlængelse efter sygedagpengelovens § 27. Hermed menes, at kon-

taktforløbet rent teknisk bør sidestilles med sygedagpengesager, som forlænges ved

modtagelse af sygedagpenge i 22 uger (altså ikke omfattet af tidsbegrænsningen), også

selvom forlængelsen ikke er sket i umiddelbar sammenhæng med oprindelige syge-

dagpengesag, og personen er omfattet af tidsbegrænsningen. Dette vil sikre en ensartet

og gennemskuelig sagsbehandling, herunder korrekt registrering af sagen. Samtidig

anbefaler Odsherred Kommune, at man genover det rimelige i – herunder borgerens

retssikkerhed – at borgere den 1. januar 2017 overgår til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, selvom borgeren har fået konstateret en livstruende, alvorlig

sygdom.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er i en midlertidig periode fra den 1. juli 2015 til og med

den 31. december 2016 at sikre en udvidet ret til sygedagpenge til personer med en

livstruende, alvorlig sygdom, såfremt de opfylder visse betingelser og med opfølgning

efter sygedagpengelovens kapitel 6.

Der er således ikke i disse sager tale om en forlængelse af perioden med sygedagpen-

ge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5. Da der er tale om en særlig ret til sy-

gedagpenge i en midlertidig periode frem til og med den 31. december 2016, ophører

retten til sygedagpenge for disse personer pr. 31. december 2016, og de har ret til at

overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derfor er det nødven-

digt, at disse sager registreres på en sådan måde, at det sikres, at kommunen træffer

korrekt afgørelse overfor borgeren.

3.9 Ophør af sygedagpenge

Danske Handikaporganisationer påpeger, at efter forslaget til ny § 24 c, stk. 3, ophører

sygedagpenge efter udløbet af den kalendermåned, hvor en læge har vurderet, at per-

sonen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Her bør der udsendes en vej-

ledning om, at en persons helbredstilstand kan være svingende, og at der skal foreta-

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ges en samlet vurdering af personens helbredssituation over tid. Forbedringen skal væ-

re varig, før sygedagpengene igen kan stoppes.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er i en midlertidig periode fra den 1. juli 2015 til og med

den 31. december 2016 at sikre ret til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydel-

se under jobafklaring til personer med en livstruende, alvorlig sygdom, såfremt de op-

fylder visse betingelser.

Som ved andre afgørelser efter sygedagpengeloven skal reglerne i retssikkerhedsloven

og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig oplysning af sagen og partshøring iagtta-

ges. For at sikre kommunen tilstrækkelig tid til at overholde reglerne vil bestemmelsen

blive tilpasset, så kommunen, når personen efter en lægelig vurdering ikke længere er

livstruende, alvorligt syg, skal træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.

Det vil desuden blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen træf-

fer afgørelse i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven og forvaltnings-

loven.

3.10 Den midlertidige ordning

LO og FTF undrer sig over, at der foreslås en midlertidig ordning, da de forventede

omkostninger på i alt 14 mio. kr. i 2015 og 2016 er forholdsvis lave i forhold til den

besparelse på 385 mio. kr. som sygedagpengereformen forventes at medføre. Der bur-

de være råd til at gøre ordningen permanent.

Danske Handicaporganisationer positive over for at ordningen evalueres med henblik

på eventuelt at gøre den permanent

Kristelig Fagbevægelse mener, at ordningen, som den er fremsat i lovforslaget, bør

gøres permanent, således at alle sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom sik-

res ret til sygedagpenge, som det oprindeligt var intentionen med sygedagpengerefor-

men.

Forsikring & Pension mener ikke, at regelændringen alene skal være en midlertidig

forsøgsordning. Den bør gøres permanent, så man også undgår at skabe yderligere

usikkerhed for de borgere, der forventes at være alvorligt livstruende syge ved ordnin-

gens ophør.

Forhandlingsfællesskabet vil opfordre til, at den midlertidige udvidede mulighed for

personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, gøres permanent.

Odsherred Kommune anbefaler, at man skal genoverveje det rimelige i – herunder

borgerens retssikkerhed – at borgeren den 1. januar 2017 overgår til et jobafklarings-

forløb med ressourceforløbsydelse, selvom borgeren har fået konstateret en livstruen-

de, alvorlig sygdom.

Kommentar:

Formålet med lovforslaget er i en midlertidig periode fra 1. juli 2015 til og med den

31. december 2016 at sikre ret til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse

under jobafklaring til personer med en livstruende, alvorlig sygdom, såfremt de opfyl-

der visse betingelser. Det gør det muligt i sommeren 2016 at kvalificere et skøn over

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

målgruppens størrelse, og det vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ord-

ningen skal gøres permanent.

3.11 Evaluering

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at evalueringen udvides til også at om-

fatte effekten af de nye og tidsubegrænsede offentlige ydelser, som blev indført ved

sygedagpengereformen i 2014.

Kommentar:

Der gennemføres i efteråret 2015 en evaluering af implementeringen af sygedagpen-

gereformen. Evalueringen skal afdække, hvordan de enkelte elementer i sygedagpen-

gereformen er blevet implementeret, og om de fungerer efter hensigten.

Herudover vil der fra 2016 og frem årligt blive udarbejdet statusredegørelser til for-

ligskredsen med særligt fokus på;



Antallet af borgere på henholdsvis sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder

varighed og effekt



Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelses-

regel ved livstruende, alvorlig sygdom



Udvikling i den aktive indsats for henholdsvis sygedagpenge- og jobafklaringsfor-

løb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats.



Udvikling i brugen af fast-track-ordningen

3.12 Konsekvenser for erhvervslivet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til, at styrelsen ved en yderligere be-

arbejdning af lovudkastet mere præcist analyserer de kvalitative og kvantitative kon-

sekvenser for erhvervslivet ved gennemførelse af lovændringen.

Kommentar:

Lovforslaget vedrører forslag til ændring af lov om sygedagpenge, hvor de fulde kon-

sekvenser endnu ikke er set. Det medfører visse usikkerheder med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Beregningerne tager derfor udgangspunkt i

forudsætningerne for sygedagpengereformen.

Lovforslaget skønnes at medføre en mindreudgift for erhvervslivet. Arbejdsgivere, der

udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobafklaringsforløb til

sygedagpenge, vil modtage lønrefusion svarende til sygedagpenge i stedet for den

mindre ydelse på jobafklaringsforløb. Beløbet skønnes at betyde en øget refusion til

erhvervslivet, svarende til 1,4 mio. kr. Dette modsvares imidlertid af en forventet mer-

udgift til finansiering af ATP for private arbejdsgivere. Denne merudgift skønnes at

udgøre 1,2 mio. kr.

Det er på denne baggrund, at det vurderes, at der vil være meget begrænsede økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

3.13 EU

Med lovforslaget åbner regeringen op for, at personer, der har været raskmeldte, kan

få sygedagpenge. DA og Lederne ønsker oplyst, hvordan denne udvidelse af adgangen

til sygedagpenge skal tolkes i forhold til EU-retten, herunder hvordan borgere, der bor

i andre lande, har adgang til ydelsen. Herunder omfanget af borgere i udlandet, der

ventes at være omfattet.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

En EU/EØS-borger vil være berettiget til sygedagpenge, på trods af at borgeren på

første sygefraværsdag ikke er fri af tidsbegrænsningen (22 uger inden for de seneste 9

kalendermåneder), på samme måde, som en EU/EØS-borgeren generelt er berettiget

til danske sygedagpenge. Borgeren skal således efter EU-reglerne være omfattet af

dansk social sikring, samt opfylde betingelserne i sygedagpengeloven, herunder be-

skæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.

4. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt når borgeren

forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller gå på barsel

indenfor 4 uger samt personer som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra

overgangen til jobafklaringsforløbet, skal ikke i rehabiliteringsteamet

Forsikring & Pension støtter forslaget, der lemper krav til kommunens indsats i tilfæl-

de, hvor sygemeldte forventes raskmeldt inden for 8 uger eller mindre. Udover at give

mulighed for et mere hensigtsmæssigt ressourceforbrug fra kommunens side, forebyg-

ger det også, at borgere skal møde til en samtale eller indsats, der ikke giver mening

for dem.

Ankestyrelsen mener, at der har været behov for at få reglerne om forelæggelse for re-

habiliteringsteamet gjort mere hensigtsmæssige, således at en person med et forventet

kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet.

Endvidere har der været behov for mere fleksible opfølgningsregler ved forventede

kortvarige sygeforløb Dette synes tilgodeset med de foreslåede ændringer til sygedag-

pengeloven.

Odsherred Kommune ser positivt på den administrative lettelse.

Kommentar:

Lovforslaget indebærer en mere hensigtsmæssig brug af ressourcer i sager, hvor den

sygemeldte er på vej tilbage i arbejde. Endvidere bidrager forslaget til en hensigts-

mæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet. Kommunen kan altid vælge at anmode

rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.

5. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

Odsherred kommune ser positivt på, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp

også medfører fradrag i uhævede feriepenge, da reglerne hermed bliver ensrettet.

Danske Handicaporganisationer mener ikke, at det er rimeligt, at antallet af dage med

ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp skal trækkes fra antallet af dage med evt.

opsparede feriepenge, da ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp ikke på samme

måde som kontanthjælp er trangsbestemte ydelser, men er uafhængige af evt. opspa-

ring m.v. Det er kun indtægt fra arbejde, der modregnes efter specielle regler. Derfor

bør der heller ikke fradrages for evt. opsparede feriepenge.

Kommentar:

Efter § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie, kan en lønmodtager efter ferieårets udløb få

udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten vedrører

den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt

inden ferieårets udløb.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, skal antallet af dage med arbejdsløshedsdagpenge,

særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn,

fleksydelse, ledighedsydelse og kontanthjælp trækkes fra antallet af dage med uhæve-

de feriepenge, før der kan ske udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb.

Formålet med bestemmelsen er at sikre mod dobbeltforsørgelse. En lønmodtager, der

har optjente feriepenge til brug for afholdelse af ferie i ferieåret, skal ikke kunne und-

lade at holde sin optjente ferie i ferieåret for i stedet at modtage offentlige ydelser og

efter ferieårets udløb få udbetalt de uhævede feriepenge.

Som det fremgår af den gældende § 34 b, stk. 3, foretages fradrag i uhævede feriepen-

ge for flere offentlige forsørgelsesydelser end kontanthjælp. Det vil i bemærkningerne

til lovforslaget blive præciseret, at der i dag foretages fradrag for en række offentlige

forsørgelsesydelser, og at det ikke kun er ydelser, der er trangsbestemte, der fradrages

for, da formålet med bestemmelsen er at sikre mod dobbeltforsørgelse.

Det er derfor foreslået, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp også skal med-

føre fradrag i de feriepenge, der efter bestemmelsens stk. 1 og 2 kan udbetales efter

ferieårets udløb.

6. Præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder

regler om ressourceforløbsydelsen

Odsherred kommune ser positivt på præciseringerne.

Forsikring & Pension finder det positivt, at det foreslås at præcisere i lov om aktiv be-

skæftigelsesindsats § 2 nr. 14, at borgere i jobafklaringsforløb, der ikke modtager res-

sourceforløbsydelse på grund af fuld modregning af indtægter, er berettiget til samme

indsats, som de, der modtager ressourceforløbsydelse.

Forsikring & Pension foreslår, at samme ændring tilføjes til samme lovs § 2 nr. 11, så

det sikres, at også borgere visiteret til ressourceforløb, der ikke modtager ressourcefor-

løbsydelse på grund af modregning af indtægter, har ret til samme indsats som dem,

der ikke har en forsikring.

Kommentar:

Lovforslaget er ændret, så ændringen i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, også kommer til at gælde for personer, der er omfattet af § 2, nr. 11 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. borgere i ressourceforløb.

6.1 Præcisering af periode for fradrag i ressourceforløbsydelsen

Forsikring & Pension støtter præciseringen i lov om organisering og understøttelse

m.v. § 69 j, stk. 5, af, at indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modta-

geren er begyndt i jobafklaringsforløb, ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydel-

sen, og at det samme gælder indtægter for en periode efter ophør i et jobafklaringsfor-

løb. Det gælder, selvom udbetalingen sker, mens personen modtager ressourceforløbs-

ydelse.

I bemærkningerne til lovforslaget omtales sygedagpenge som en indtægt, der ikke skal

give fradrag, såfremt den vedrører en anden periode, men som det er formuleret, må

det gælde alle indtægter, der er beregnet til forbrug, herunder også løbende udbetalin-

ger fra en forsikrings- eller pensionsordning.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kristelig Fagbevægelse bemærker, at lovforslaget, der præciserer, at der alene skal ske

fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder, hvor personen

er overgået til jobafklaringsforløb (lov om aktiv socialpolitik § 69 j stk. 5), bør være

med tilbagevirkende kraft fra sygedagpengereformens ikrafttræden d. 1. juli 2014.

Kristelige Fagbevægelse oplyser at have mange sager, hvor kommunerne foretager

fradrag for sygedagpenge, som den pågældende har været berettiget til f.eks. fra den 1.

til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse den 11. i måneden. Kristelig Fagbevægelse har påklaget disse

sager til Ankestyrelsen, da det efter Kristelig Fagforening ikke har været intentionen

med lovgivningen, men Ankestyrelsen har givet kommunerne medhold.

Kristelig Fagbevægelse anfører, at når lovgiver så klart i bemærkningerne har angivet,

at kommunerne har administreret imod lovgivers intention til skade for sygemeldte,

bør ændringen ske med tilbagevirkende kraft.

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til ændring af § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der

er tale om indtægter. En udbetaling fra en privat forsikring af en løbende ydelse, vil

således også være omfattet af bestemmelsen. Hvis personen overgår til et jobafkla-

ringsforløb midt i en måned, skal der således ske en forholdsmæssig fordeling af det

udbetalte beløb, således at det alene er den del af indtægten, der vedrører perioden ef-

ter overgang til jobafklaringsforløb, der fradrages i ressourceforløbsydelsen.

Det samme vil være gældende for personer, der er visiteret til ressourceforløb, da der

er indsat samme forslag til ændring i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Kristelig Fagbevægelses forslag om, at ændringen skal have tilbagevirkende kraft

imødekommes ikke. Baggrunden er, at der normalt ikke lovgives med tilbagevirkende

kraft. Indtil loven er ændret, er gældende ret på baggrund af Ankestyrelsens praksis,

at der foretages fradrag for indtægter, der vedrører perioder forud for overgang til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ændringen får således alene virk-

ning for fremtiden.

7. Øvrige bemærkninger

7.1 Ændring af fradragsreglerne i ressourceforløbsydelsen

Forsikring & Pension bemærker, at op mod 2,5 mio. danskere har en forsikring, der

sikrer deres egen og familiens tryghed i tilfælde af, at de bliver for syge til at arbejde

og dermed tjene den løn, familien har indrettet sig efter. Udbetalingen fra forsikringen

er indrettet som et supplement til de offentlige ydelser og kan sikre, at den sygemeldte

kan blive boende i sit hjem og koncentrere sig om at blive rask med hjælp fra bl.a.

kommunen. Siden sygedagpengereformen har denne gruppe oplevet en væsentlig for-

ringelse af deres muligheder for at sikre deres økonomiske tryghed og vej tilbage til

jobbet. Deres forsikringsudbetaling fradrages krone for krone i den offentlige ressour-

ceforløbsydelse, så de skal indrette sig på en væsentligt lavere levestandard og kan

blive tvunget til at flytte fra deres hjem af økonomiske årsager. Dertil kommer, at de i

tilfælde af, at deres forsikringsudbetaling er lige så stor eller større end ressourcefor-

løbsydelsen kan opleve, at kommunen ikke tilbyder dem samme helhedsorienterede

individuelle indsats for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, som andre borgere kan

få.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er ikke rimeligt over for den enkelte, men heller ikke i samfundets interesse, at

denne gruppe ikke får alle muligheder for at komme hurtigt og godt tilbage på arbejde.

Forsikring & Pension foreslår at ændre selve fradragsreglerne, så sygemeldte ikke

kommer i den situation, at de slet ikke modtager ressourceforløbsydelse under jobaf-

klarings- og ressourceforløb. Det er de facto en privatisering af forsørgelsen, som har

negative konsekvenser for såvel borger som samfund.

De mulige produkttilpasninger fra forsikringerne er at gå over til sumudbetalinger,

forsikre indtægten fuldt ud eller ikke udbetale under ressourceforløbsydelse. Løsnin-

gerne har hver især samfundsmæssige ulemper.

Det er værd at holde sig for øje, at både overgang til sumudbetalinger og undtagelse af

perioder med ressourceforløbsydelse fra forsikringsdækningen betyder, at det offentli-

ge ikke får nogen besparelse ved fradrag for forsikringsudbetalingen, men alle de ne-

gative effekter ved modregningen.

Kommentar:

Forslaget er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget. Forsikring

& Pension har tidligere fremsat samme forslag, som er behandlet i BEU alm. del spm.

77 og 101.

7.2 Delvis raskmelding bliver fejlagtigt betragtet som fuld raskmelding

DA og Lederne er af den opfattelse, at en delvis raskmelding, hvor sygefraværet

kommer under fire timer i en uge, ikke skal udløse en ny arbejdsgiverperiode, da der

ikke har været tale om en fuld raskmelding, og at dette bør fremgå af lovforslaget.

Kommentar:

Forslaget er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget.

7.3 Brug for en klar vejledning til kommunerne

Med overgangen til den digitale beregning af sygedagpengesatsen har DA og Lederne

kendskab til en del konkrete eksempler på, at kommunernes praksis på dette område er

usikker og meget forskelligartet. Det gør retstilstanden på området helt håbløs. Det

mener DA og Lederne ikke er acceptabelt. DA og Lederne vil foreslå, at den eksiste-

rende vejledning gøres mere klar og forbedres ved f.eks. at indarbejde konkrete ek-

sempler på beregninger, som kan lette forståelsen.

Kommentar:

Ønsket om at opdatere Vejledning om beregningsgrundlaget for sygedagpenge med

konkrete eksempler på beregning vil blive medtaget ved en kommende revidering af

vejledningen.

7.4 Overgang til pension

Medarbejdere, der overgår til førtidspension/folkepension, kan ikke modtage sygedag-

penge efter lovforslaget. Det kan som udgangspunkt omfatte medarbejdere, der får løn

under sygdom. I denne situation mister arbejdsgiveren retten til refusion, selv om ar-

bejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn til medarbejderen samtidigt med, at perso-

nen også får udbetalt førtidspension. Forslaget rammer derfor arbejdsgivere, der fast-

holder medarbejdere under sygdom.

L 199 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA og Lederne vil foreslå, at arbejdsgiveren som minimum altid modtager en oriente-

ringsskrivelse om, at lønmodtageren har fået tilkendt førtidspension, da det ikke er alle

lønmodtagere, der oplyser deres arbejdsgiver herom. DA og Lederne vil samtidig fo-

reslå, at når en lønmodtager tilkendes førtidspension, er arbejdsgiveren berettiget til at

modtage refusion, så længe arbejdsgiveren udbetaler løn. Dette skal sikre, at en løn-

modtager ikke både modtager løn fra arbejdsgiveren og førtidspension fra det offentli-

ge.

Kommentar:

Forslaget er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget.