Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har d. 15. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (L
199), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 12:
Sagsnr. 2015 - 1016
”Er ministeren enig med Danske Handicaporganisationer i, at lovforslaget ikke
ændrer på det forhold, at mange mennesker med alvorlige sygdomme, der ikke kan
betegnes som livstruende, mister sygedagpenge, da det ofte tager mere end 22 uger
at afklare, hvordan en række sygdomme vil udvikle sig, for eks. kroniske og prore-
gredierende sygdomme som sclerose, visse gigtformer, epilepsi, hjerneskade osv?
Er ministeren også enig i, at dette ikke er hensigtsmæssigt, da det giver utryghed
om de pågældendes økonomiske situation, ligesom alvorligt syge personer ikke kan
eller bør stå til rådighed for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, da det risikerer at
forværre deres tilstand?”
Endeligt svar:
Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer med en livstruende, alvorlig syg-
dom kan opnå ret til sygedagpenge, hvis de opfylder visse betingelser. Det er der-
for et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Med sygedagpengereformen blev forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 5, vedrøren-
de personer med en livstruende, alvorlig sygdom, ændret. Den tidligere forlængel-
sesregel gav ret til forlængelse af sygedagpengeperioden, når den sygemeldte hav-
de en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for ud-
tømt. Med ændringen blev forlængelsesreglen udvidet til at omfatte personer, hvor
en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det betyder, at forlængelsesmuligheden ikke kun – som tidligere – skal være be-
grænset til personer med en livstruende sygdom i terminalfasen, men også omfatte
personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil
sige også personer, for hvem man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen
vil få.
Det vil altid være en læge, der skal vurdere, om der er tale om en livstruende, al-
vorlig sygdom, og kommunens afgørelse skal ske på baggrund heraf. En kommu-
nalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.