Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 199
Offentligt
1530931_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har d. 12. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L
199), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
J.nr. 2015-1016
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt en person med en livstruende sygdom, der
befinder sig i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som ikke er i
et ansættelsesforhold, kan opfylde betingelserne i den foreslåede § 24 b og dermed
have ret til at overgå til sygedagpenge.”
Endeligt svar:
Det er en grundlæggende forudsætning for at modtage sygedagpenge, at man op-
fylder beskæftigelseskravet og derved har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det gælder også i forhold til personer med livstruende, alvorlige sygdomme. Det
ændrer vi ikke på med dette lovforslag.
Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan blandt andet opfyldes ved, at perso-
nen er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de se-
neste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag – og i mindst 5 af
disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
Timer med ressourceforløbsydelse under jobafklaring tæller ikke med i opgørelsen
af de 240 timer, medmindre den sygemeldte har modtaget løn, og arbejdsgiveren
har modtaget refusion under jobafklaring. Så tæller timerne med som almindelige
løntimer.
Det vil sige, at personer, der på det tidspunkt, hvor de får konstateret en livstruen-
de, alvorlig sygdom, er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og
som fortsat har en arbejdsgiver, vil kunne opfylde beskæftigelseskravet, hvis de får
udbetalt løn under sygdom, og arbejdsgiveren dermed indberetter løntimer.
L 199 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt en person med en livstruende sygdom, der modtager ressourceforløbsydelse, og som ikke er i et job, kan have ret til at overgå til sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren
Personer, der på det tidspunkt, hvor de får konstateret en livstruende, alvorlig syg-
dom, er i jobafklaringsforløb uden at være i ansættelse, vil som udgangspunkt ikke
kunne opfylde beskæftigelseskravet og dermed ikke være berettiget til sygedag-
penge.
De vil imidlertid fortsat være sikret en ydelse i form af ressourceforløbsydelse.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2