Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her består af to dele: Den ene del handler om en forenkling af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med børn, som har nedsat funktionsevne eller en indgribende lidelse, og den anden del handler om at få rettet nogle enkelte fejl, som er i serviceloven, og som handler om børn og unge med behov for særlig støtte. Det er et meget kompliceret udmålingssystem, vi bruger i dag. Det er simpelt hen sådan, at vi er helt nede og regne i ottendedele af et standardbeløb osv., og det gør jo altså, at vi lige bør prøve at være realistiske og sige, at det godt kunne gøres enklere.

Regeringen foreslår så her lige at prøve at få afskaffet udmålingssystemet og i stedet lave det sådan, at forældrene kan få udbetalt de faktiske sandsynliggjorte merudgifter, og beløbet rundes så op til nærmeste hele krone. Det er i sig selv en god forenkling ...[Lydudfald] ... en fordel, ved at vi laver det her nye udmålingssystem, for det giver jo alt andet lige en administrativ lettelse for kommunerne.

Forslaget har også en præcisering af, at betingelsen for at få hjælp til dækning af merudgifterne er, at udgifterne ikke kan dækkes et andet sted, altså under en anden lovgivning. Det giver også rigtig god mening, men præciseringen har ikke været med tidligere. I Venstre støtter vi gerne initiativer, som kan være med til at lette de administrative byrder, vi har rundtomkring i vores system, og derfor støtter vi selvfølgelig også denne forenkling af udmålingssystemet.

Vi har lige brug for at sige, at det faktisk er interessant med de rettelser, der nu bliver lavet vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, for det er godt, at vi har netværksplejefamilier, som igen får adgang til at kunne klage til Ankestyrelsen, hvis de oplever, at der er en afgørelse om fastsættelse af omkostningerne ved at dække barnets behov, og de ikke er tilfredse med den kommunale beslutning, der er truffet. Det er fair nok, så får vi også det genbehandlet.

Der er også genetablering af hjemmel til at fastsætte satser for kost og logi, og der er genetablering af pligten til at kvittere for mellemkommunale underretninger. Endelig er det også nu blevet skrevet ind, at hæftestraffen udgår af straffebestemmelserne i serviceloven.

Så alt i alt er det faktisk rigtig godt, at vi får ryddet en lille smule op og får lavet nogle lettelser af de administrative byrder, så samlet set er Venstre godt tilfreds, vi støtter forslaget. Og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak for det. Som socialdemokrat er jeg grundlæggende af den opfattelse, at mennesker med handicap skal have de samme muligheder for at deltage i samfundet og realisere deres potentiale som alle andre. Derfor er jeg også glad for, at vi med den handicappolitiske plan fra oktober sidste år endelig fik brudt 10 års efter min mening VKO-dødvande på det her område.

Planen betyder bl.a., at Danmark nu endelig har tiltrådt tillægsprotokollen til FN's handicapkonvention, og derfor kan mennesker med handicap og andre borgere nu klage til FN's handicapkomité, hvis konventionen bliver krænket og alle klagemuligheder i Danmark er udtømte. Derudover betyder planen blandt meget andet, at vi har nedsat en antidiskriminationsenhed og vi arbejder for at øge tilgængeligheden i almene boliger, kulturtilbud og offentlig transport.

Jeg vil også her sige, at jeg er meget tilfreds med, at vi med satspuljeaftalen er blevet enige om at afsætte millioner af kroner til projekter, der på forskellig vis forbedrer forholdene for handicappede. Når alt det er sagt som indledning, tror jeg, de fleste, der har læst det her lovforslag, vil vide, at man bliver nødt til at komme med sådan en indledning, fordi der er så meget teknik i det her lovforslag og i virkeligheden så lidt substans, at hvis man ikke kommer med sådan en indledning, er der meget lidt at sige.

Det her er teknik, og det er et skridt i den rigtige retning, og det gør det lettere for nogle mennesker at kæmpe med et system; det gør det lettere for nogle kommuner at bokse med en ellers helt uoverskuelig mængde af bureaukrati. Og så tror jeg sådan set ikke, at man kan koge meget mere suppe på det. Det er et fint lille teknisk forslag, og det er et skridt i den rigtige retning. Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Der var nu ellers et spørgsmål fra fru Anne-Mette Winther Christiansen. ( Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Der kunne koges mere suppe. Undskyld!)

Det var den kærlige hilsen, ordføreren sendte til VKO. Jeg havde indtryk af, at vi havde en positiv, god tone, da vi startede, og så kom der lige sådan et smæk over, at der ikke var sket en disse i de 10 år på handicapområdet. Kan vi ikke godt blive enige om, at det var i Bendt Bendtsens tid som erhvervsminister, at handicapkonventionen blev underskrevet for dansk vedkommende? Og ja, det er korrekt, at sidste år blev der så vedtaget en tillægsprotokol.

Ordføreren.

Jo, det kan vi sagtens blive enige om, altså både den del med det første og i særdeleshed den del med, at tillægsprotokollen først kom under os.

Jeg synes, vi skulle spice eftermiddagen en lille smule op, og så synes jeg egentlig, der er anledning til at glæde os over, at vi faktisk har lavet en relativt massiv indsats med hele vores handicaphandlingsplan, og den tror jeg faktisk næppe var blevet født under VKO, hvis jeg skulle komme med et godt gæt. Så Bendt Bendtsen skal selvfølgelig æres for de ting, Bendt Bendtsen skal æres for, men jeg tror nu nok, at handicaphandlingsplanen alt andet lige har groet i vores baghave, og den synes jeg sådan set der er god grund til at være stolt af.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Vi har glæde af sammen at lave rigtig meget på handicapområdet – også senest i satspuljeaftalen. Så jeg vil nu altså gerne have lov til at fastholde: Vi er gode til sammen at lave noget på dette område, og så behøver vi ikke at tage mere eller mindre af æren af de dele, der er, og der er sket mange ting, også de sidste 10 år.

Ordføreren.

Vi har lavet en rigtig god aftale om satspuljen i fællesskab med hinanden og i øvrigt i et rigtig godt forhandlingsklima, men tænk på, hvordan vi fik forlænget en debat om et ellers usandsynligt teknisk forslag, så vi faktisk fik det tvunget ind i handicapdebatten. Tak til Venstres ordfører for det også.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Adsbøl som næste ordfører i rækken, værsgo.

Så kan jeg starte med at sige, at jeg jo faktisk er enig med den tidligere ordfører fru Pernille Rosenkrantz-Theil i, at vi har fået lavet et rigtig godt satspuljeforlig sammen.

Det her lovforslag har jo været længe undervejs. Der har været Rigsrevisionen, som kom med en beretning i 2012, og vi har holdt samråd om emnet og også stillet adskillige spørgsmål. Ministeriets gennemgang af kommunernes revisionsberetninger har også vist, ligesom Rigsrevisionen har konkluderet, at der generelt er mange kommuner, som har fejl på områderne merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste.

Der har været et stort behov for at få lavet det her, hvilket flere også har gjort opmærksom på, heriblandt forældre, som har været tilknyttet Handicapcenter København, der har skrevet ind til os i Socialudvalget.

Det her lovforslag har været sendt i høring den 23. juni 2014 med svarfrist den 5. august. Det har så været midt i sommerferieperioden, og det er nok derfor, at der ikke er afgivet flere høringssvar.

Men med lovforslaget foretages en forenkling af udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse i servicelovens § 41 og en præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen. Det sker ved en ændring af udmålingssystemet, så den udbetalte ydelse fastsættes på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter og afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 100, og ved en præcisering af, at hjælp efter § 41 i serviceloven er subsidiær til hjælp efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven.

Formålet med det her lovforslag er at skabe en tættere sammenhæng mellem det enkelte barns faktiske behov for hjælp til dækning af merudgifter og den udbetalte ydelse samt at lette kommunernes administration af ordningen.

Der sker så en forenkling i form af afskaffelse af løbende genberegning og i stedet får vi en årlig genberegning. Det er så noget, jeg gerne vil spørge ministeren om, altså hvilke konsekvenser det kan have for familier, der har et barn med et handicap – om de kan komme i økonomisk uføre og stå i en eller anden situation, hvor de ikke har råd til at betale det her. Så det må ministeren gerne svare på i udvalgsbehandlingen.

Derudover sker der også ændringer i reglerne om børn og unge med behov for særlig støtte. Det indebærer en genetablering af netværksplejefamiliers klageadgang over afgørelser om omkostninger, genetablering af hjemmel til at fastsætte satser for kost og logi og regler om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier samt genetablering af pligt til at kvittere for mellemkommunale underretninger. Og så vil hæftestraf også udgå af straffebestemmelserne i serviceloven.

Ud over det kunne jeg godt tænke mig, at ministeren også i udvalgsbehandlingen svarer på, hvornår en vejledning til denne lov bliver sendt ud, da ministeriet har skrevet, at der i den kommende vejledning vil blive anført flere eksempler på merudgifter, som vil kunne dækkes, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Ofte oplever vi jo herindefra, at vejledninger kommer for sent ud til kommunerne, og så sker der fejl.

Jeg har spurgt om den årlige genberegning, og så vil jeg bare til slut sige, at alt i alt finder vi i Dansk Folkeparti, at det er et skridt i den rigtige retning. Og så har vi også en forpligtelse til at følge op på Rigsrevisionen og de borgerhenvendelser, vi har fået om merudgiftsydelsen. Vi ser frem til udvalgssamarbejdet og håber på, at der kommer rigtig meget godt ud af det her. Tak for ordet.

Jeg skal sige tak til fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er fra Radikale Venstre, fru Mie Bergmann.

Tak. Vi er født lige og så alligevel ikke. Nogle børn bliver født med eller ramt af betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Vi har som samfund et ansvar for at give de børn og deres familier så gode muligheder som overhovedet muligt. En af måderne til at gøre det er at hjælpe med at dække de nødvendige merudgifter, hvis man forsørger børn under 18 år. Det her er et godt og vigtigt tiltag, men det har også vist sig, at det system, vi har fået opbygget, er blevet lige lidt for besværligt, så det vil vi gerne forenkle.

Fremover skal beløbet afrundes til nærmeste hele 100 kr., så kommunerne ikke længere skal afrunde til nærmeste 1/8 af standardbeløbet i det noget komplicerede udmålingssystem. Samtidig ønsker vi en tættere sammenhæng mellem den udmålte ydelse og det konkrete behov for hjælp ved at mindske omfanget af over- og underkompensation. Til gengæld ændrer vi ikke ved minimumsgrænsen for, hvornår man kan få støtte. Den vil derfor i 2015 ligge på 4.596 kr. pr. år svarende til 383 kr. pr. måned.

Radikale Venstre støtter forslaget. Tak.

Jeg siger tak til fru Mie Bergmann, og vi går videre til næste ordfører, som er fra SF, fru Trine Mach.

Tak. SF ser som vores kollegaer med stor sympati på lovforslaget, som kan være med til at forenkle udmålingssystemet i den kommunale sagsbehandling. Vi ved jo, at den nuværende lovgivning opleves både kompliceret og administrativt besværlig og ikke mindst uigennemskuelig for borgerne.

Der er et par ting, som vi har hæftet os ved i høringssvarene, og som vi virkelig gerne vil drøfte også i det kommende arbejde i Socialudvalget, nemlig det, som Danske Handicaporganisationer bl.a. påpeger, nemlig at der kan være en risiko for, at forslaget vil stille borgerne ringere end i dag, fordi der i fremtiden kan opstå usikkerhed om, hvorvidt allerede afholdte udgifter ved f.eks. prisstigninger og nye udgiftstyper kan forventes dækket efterfølgende.

Institut for Menneskerettigheder, som jo i øvrigt finder den her forenkling positiv, påpeger, at familier med et meget lille økonomisk råderum risikerer at få svært ved selv at skulle afholde merudgifterne i op til 1 år, før de kan refunderes med tilbagevirkende kraft, og instituttet anbefaler, at der tilføjes en mulighed for undtagelsesvis at kunne få foretaget en ny fastsættelse af merudgiftsydelsen, inden der er gået 1 år siden den seneste fastsættelse. Det vil vi rigtig gerne om vi kunne drøfte i det videre arbejde, for vi synes, det giver god mening, at familier med en stram økonomi ikke skal afholde udgifterne selv i så lang tid.

Endelig skal vi have klarlagt spørgsmålet om, hvorledes familier, som har fået genvurderet deres merudgifter før den foreslåede ikrafttræden, er stillet ved en genvurdering.

Vi ser frem til det videre arbejde i udvalget og synes, det er et godt lovtiltag.

Jeg siger tak til fru Trine Mach. Så er det den næste ordfører, og det er fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Vi kan fra Enhedslistens side godt støtte de forholdsvis beskedne forslag, der er til at forenkle reglerne om merudgifter for forældre, som har børn med et handicap. Ligesom SF og Dansk Folkeparti giver udtryk for, er vi også bekymret for, at nogle forældre vil kunne komme i klemme i det her med, at man nu ikke længere har et retskrav på umiddelbart at kunne få genbehandlet, hvor mange merudgifter man kan få refunderet, hvis nu situationen ændrer sig – altså det her med, at der nu kan gå helt op til 1 år, før man kan få sådan en genberegning. Så det lyder, som om vi kan lave et samarbejde med Dansk Folkeparti og SF om at afsøge det videre i udvalgsarbejdet, og det er jo rigtig fint.

Når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at efterlyse nogle flere ambitioner på det her område. For det er jo helt rigtigt, som flere ordførere har været inde på, nemlig at det her system med at få hjælp til at få dækket ekstraudgifter, man har i forbindelse med et barn med et handicap, er utrolig kompliceret, utrolig bureaukratisk og meget, meget vanskeligt at finde rundt i for de forældre, som det handler om. I forhold til hvor mange politikere, som jeg har hørt, inklusive mig selv, som taler for forenklinger og taler for afbureaukratiseringer, så synes jeg simpelt hen ikke der sker nok. Bare for at nævne et par af de forskellige paragraffer, som er i spil, så taler vi om § 41, som vi kigger på her i serviceloven, § 44, § 45, § 83, § 85 og § 95. Dertil kommer regler i sundhedssystemet og regler i undervisningsloven, og der er nogle tredje regler, hvis man skal have hjælp i fritidsordningen. Det er en jungle for forældrene, og jeg forstår det godt, for jeg er ikke engang sikker på, jeg selv ville kunne finde rundt i det, hvis jeg havde et barn, der havde det behov.

Det betyder også, at vi kommer til at se nogle ret absurde situationer. Muskelsvindfonden beskrev et eksempel med nogle forældre, som havde fået tildelt hjælp til deres barn i fritidsordningen, men når barnet skulle til fødselsdag, mens det var i fritidsordningen og tog af sted med klassekammeraterne, så måtte man ikke tage hjælperen med, for hjælperen skulle blive i fritidsordningen, fordi hjælpen ikke var tildelt til det formål. Jeg synes bare, det siger alt om, at vi har en rigtig god mulighed for at gøre langt mere end det, som det her forslag lægger op til. Muskelsvindfonden har været ude med et – synes jeg – rigtig glimrende forslag, som går ud på, at man laver én behovsudmåling for det enkelte barn og kommer hele vejen rundt om barnet, hvad det er for en type hjælp, det her barn har behov for, uanset når det gælder skolegang, når det gælder fritidsordning, når det gælder i hjemmet i dagligdagen, sådan at det ikke er forældrene, der skal løbe spidsrod mellem de mange forskellige forvaltninger.

Kunne vi så også lige få sikret, at løn- og arbejdsvilkår var de samme, så man kunne bruge den samme hjælper i de forskellige sammenhænge, ville det være rigtig, rigtig godt. Så jeg synes, der er meget mere at gøre på det område, som vi taler om her. Det ændrer ikke ved, at selv bittebittesmå forbedringer kan vi også godt støtte.

Jeg siger tak til fru Stine Brix og giver ordet til næste taler, som er Liberal Alliances ordfører, hr. Peter Laigaard.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Det er jo dejligt som et liberalt parti at kunne sige, at vi på forhånd er meget positive over for at anbefale et forslag til den her mindre ændring af loven om social service, som skulle betyde en forenkling af udmålingssystemet osv.

Høringssvarene er jo også generelt meget positive, kan man se, når man læser dem igennem, over for ændringerne. Jeg ser lige en enkelt kommune, som noterer sig, at der kan blive nogle problemer omkring nogle refusioner, men vi er som sagt meget positive over for forslaget, og vi ser da i øvrigt frem til, at vi ser en stribe af den slags forslag, som kan forenkle, specielt når de så, som det fremgår af det her forslag, ikke har nogen omkostning for stat, region og kommune.

Så Liberal Alliance støtter selvfølgelig det her forslag.

Jeg siger tak til hr. Peter Laigaard, og så går vi videre til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Jeg vil også bare kvittere for de bemærkninger, der har været til lovforslaget, og også med glæde konstatere, at der er så stor opbakning blandt partierne. Som det er blevet sagt en del gange, får vi med lovforslaget skabt en tættere sammenhæng mellem det enkelte barns behov for hjælp til dækning af merudgifter og den udbetalte ydelse.

Herudover får vi gjort reglerne lettere for kommunerne at administrere, hvilket har været efterspurgt både kommunalt, og som Dansk Folkeparti også nævnte, af Rigsrevisionen. Endelig vil jeg også nævne, at de foreslåede ændringer i stor udstrækning ensretter ordningen med merudgiftsydelsen til voksne, hvilket i sig selv er med til at lette administrationen af ordningen.

Jeg er meget tilfreds med, at vi med lovforslaget selvfølgelig får løst nogle af de udfordringer, der er, og jeg er selvfølgelig også rigtig glad for den opbakning, som jeg startede med at sige, der er til netop at få rettet de fejl, der desværre er opstået i servicelovens regler om udsatte børn og unge.

Jeg ser også frem til behandling af lovforslaget i udvalget, og jeg stiller mig selvfølgelig også i den forbindelse til rådighed for spørgsmål og bemærkninger. Dansk Folkeparti var inde på nogle, og det var SF også, og Enhedslisten sammen med Liberal Alliance nævnte helt konkret, at det ville være godt at få kigget på det her område. Det er jeg fuldstændig enig i – fuldstændig enig. Vi er jo også ved at kigge på regelforenklinger på voksenområdet, når det gælder handicapområdet, og det er den vej, vi skal.

Nu nævnte fru Stine Brix nogle helt konkrete paragraffer. Jeg kan selvfølgelig i sagens natur ikke forholde mig til dem lige nu, men jeg synes, at det er værd at kigge på, fordi det er rigtig, rigtig vanskeligt. Noget af det kan løses. Det har vi set eksempler på tidligere, og derfor vil jeg også tage initiativ til at invitere Folketingets partier til netop at kigge på, om der er yderligere behov for og mulighed for at se på andre områder også, og så kan man jo tage fru Stine Brix' paragraffer med. Jeg kan i sagens natur ikke love, at det bliver dem – det er klart – men det er helt klart, synes jeg, en vej, som vi skal betræde.

Jeg kan se, at der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for ministerens tale. Jeg kunne godt tænke mig i forhold til det, jeg spurgte om, nemlig vejledningen, at spørge: Kommer den ud, samtidig med at lovforslaget bliver vedtaget?

Så fik jeg en henvendelse fra en mor, som spurgte mig, om jeg ikke kunne spørge, hvor mange måneder det er rimeligt man venter på at få et svar på ens ansøgning, når man har ansøgt om merudgifter til sit barn.

Ministeren.

Jamen jeg vil håbe, at vi, ligesom det gælder for de to andre spørgsmål, også kan tage disse under den videre behandling.

Fru Karina Adsbøl.

Det er rigtig fint, at ministeren inviterer os over – ministeren og jeg har jo også drøftet det tidligere – for netop som fru Stine Brix siger, trænger det her område til nogle gode ændringer, men vi skal jo huske på, at regelforenkling er godt, når det ikke medfører forringelser for borgerne.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren ved noget om, hvornår vi får en invitation. Jeg ved godt, at vi har fået en invitation vedrørende servicelovens § 100, men hvornår får vi en invitation vedrørende det andet, så vi i fællesskab kan finde nogle gode løsninger?

Ministeren.

Jamen nu har jeg lige inviteret for mindre end 45 sekunder siden, så vi går selvfølgelig over i ministeriet og ser på, hvornår der er et hul i kalenderen, og så får ordførerne for de forskellige partier vanen tro en invitation – det er fuldstændig korrekt, som fru Karina Adsbøl også siger – sådan som vi også har gjort det med andre områder. Det gør vi ud fra den betragtning, at vi selvfølgelig alle sammen er enige om, at regelforenkling er rigtig, rigtig godt – det er den vej, vi skal betræde – og at det selvfølgelig ikke må medføre forringelser for borgerne; det er klart.

Ja, og så er der kommet en enkelt spørger mere. Det er fru Trine Mach.

Tak. Jeg glæder mig jo også til sammen med ministeren og de øvrige ordførere at diskutere det her yderligere. Men kan ministeren måske allerede nu bare knytte et par få kommentarer til den anbefaling, Institut for Menneskerettigheder kommer med, nemlig at man kan lave en undtagelse, så familier med et meget lille økonomisk råderum ikke skal have deres merudgifter vurderet med 1 års mellemrum, men kan få dem vurderet efter en kortere periode, af hensyn til at man ikke skal afholde eventuelle for meget-merudgifter, hvis man har en meget, meget stram økonomi, som det jo er tilfældet for nogle familier i Danmark.

Ministeren.

Jeg har også noteret mig nogle af de ting, der er, og det er jo i sagens natur også noget af det, som vi har mulighed for at tale med hinanden om mellem behandlingerne og også i udvalgsbehandlingen. Og som fru Karina Adsbøl også meget rigtigt sagde, skal det jo, når vi går ind og kigger på noget, f.eks. regelforenklinger, ikke være sådan, at det skaber en endnu værre situation eller en vanskeligere situation for andre.

Så jeg vil, som jeg også har sagt det i forbindelse med de andre spørgsmål, der nu har været, glæde mig til at stille mig til rådighed for det videre arbejde mellem behandlingerne.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er ministeren også færdig.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.