L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 1, L 58 A Bilag 1, L 58 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

November 2014

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag

til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

1. Indledning

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 26. september 2014 med frist til den

17. oktober 2014 sammen med lovforslag om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ASE, AK-

Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, atp, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO

Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark,

Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Landbrugsskoler,

Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorga-

nisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige

konsulentforening på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsynet,

Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, For-

eningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Fredensborg kommune, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske re-

visorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Glad-

saxe kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettighe-

der, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommunernes revision,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Landsforeningen for

førtidspensionister, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

(LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Kri-

stelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC,

Odense kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private Gymnasier og

Studenterkurser, Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifon-

den, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet

for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet,

Vejle kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.

Følgende har afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, Ar-

bejdsskadeforeningen AVS, ASE, atp (Udbetaling Danmark), Beskæftigelsesrådet

(Akademikerne, DA, DH, FTF, KL, Lederne og LO ), Danske Erhvervsskoler,

Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af direk-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tører og forstandere ved AMU-centrene, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Finanstilsynet, Frie Funktionærer, Gentofte kommune, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Krifa, Lederforeningen for

VUC, Odense kommune, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

Sundhedskartellet, Vejle kommune, VEU-rådet, Viborg kommune.

Der er derudover modtaget høringssvar fra:

Danske Fysioterapeuter, Forhandlingsfællesskabet, IDA, Randers Kommune,

Syddjurs Kommune, Kræftens Bekæmpelse.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-

de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-

steriets kommentar hertil.

Det er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører

lovforslaget.

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.

Anvendte forkortelser

I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-

vendte forkortelser er:

ATP

FTF

Krifa

REU

Akademikerne

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Danske Handicaporganisationer

Dansk Socialrådgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Frie Funktionærer

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Jobrådgivernes Brancheforening

Kommunernes Landsforening

Kristelig Fagbevægelse

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser

2. Generelle bemærkninger

LO og FTF bakker op om intentionerne i forliget, og anfører, at det er centralt, at

målet med den nye beskæftigelsesindsats er en langt mere aktiv og tidligere indsats

for de ledige. Samtidig er de nye og forbedrede uddannelsesmuligheder afgørende.

LO og FTF er endvidere tilfreds med, at arbejdsløshedskasserne får en mere aktiv

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

rolle, ligesom arbejdsløshedskasserne fortsat er indgangen til beskæftigelsessyste-

met for forsikrede arbejdsløse.

Generelt opfatter LO og FTF forslagene til ændring i de forskellige love som en

passende implementering af den politiske aftale. Der er dog visse undtagelser, som

vil blive nævnt under de enkelte punkter, hvor LO og FTF ønsker præciseringer

og/eller ændringer.

DS oplyser, at de tilslutter sig de høringssvar, LO og FTF sammen har afgivet om

en række generelle forhold vedrørende lovforslaget.

AC ser generelt positivt på intentionerne i beskæftigelsesformen om større vægt på

en individuelt tilpasset beskæftigelsesindsats. AC har dog vanskeligt ved at se, at

disse intentioner er tillagt afgørende vægt i lovforslagets konkrete udmøntning af

forligets intentioner, og her hæfter AC sig særligt ved de overordnede formål: indi-

viduel, fleksibel og ikke mindst et virksomhedsrettet aktivt forløb.

AK-Samvirke er enige i de intentioner, der ligger i reformen om, at beskæftigelses-

indsatsen skal understøtte, at de ledige kommer i varig beskæftigelse, og at ledig-

hedsperioder skal bruges til at ruste den ledige hertil.

DA finder det afgørende, at reformen udmøntes på en måde, der i størst muligt om-

fang sikrer, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver fokus på at kunne afhjælpe og

forebygge, at virksomheder kommer til at mangle arbejdskraft. Dansk Erhverv har

ikke afgivet særskilte bemærkninger til lovforslaget, men har henvist til bemærk-

ningerne fra DA.

FA finder generelt, at lovforslagene indeholder mange skridt i den rigtige retning,

selvom man finder, at den forventede isolerede effekt i forhold til at øge beskæfti-

gelsen og reducere de offentlig udgifter må siges at være meget beskeden. Finans-

rådet har ikke afgivet særskilte bemærkninger til lovforslaget, men har henvist til

bemærkningerne fra FA.

KL er positiv overfor beskæftigelsesreformen og finder det godt med satsningen på

en mere individuel og fleksibel indsats, fokus på jobrettet uddannelse og på virk-

somhedernes behov, vægt på mere ansvar og indflydelse til den ledige, og at re-

formen dermed skaber grundlag for en bedre indsats.

KL bemærker, at der i forliget om beskæftigelsesreformen er udtrykt en markant

ambition om afbureaukratisering. KL mener, at de foreslåede ændringer til loven

om en aktiv beskæftigelsesindsats gør det vanskeligt at realisere en mere effektiv

indsats, som er tilpasset den enkelte lediges behov.

KL anerkender, at lovudkastet rummer meget væsentlige forenklinger. Men det

overskyggende problem er, at en nærmere vurdering af det foreslåede koncept for

kontaktforløbet – hvis intentioner KL støtter – viser så betydelige praktiske og lo-

gistiske udfordringer, at intentionerne om et kontaktforløb, der giver mening for

de ledige, vil være meget vanskeligt at realisere.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Regioner bakker op om, at man med reformen af beskæftigelsesindsatsen

ønsker at skabe rammerne for, at indsatsen i højere grad går på tværs af kommu-

nerne og på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmeindsatserne

regionalt. Samtidig er man enige i, at uddannelse anvendes mere målrettet, samt at

indsatsen i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.

DS påpeger, at der gennem mange år er udviklet et yderst bureaukratisk system på

beskæftigelsesområdet. Det er måske det mest bureaukratiske område overhovedet,

og DS har gentagne gange foreslået en radikal afbureaukratisering. DS glæder sig

derfor over, at beskæftigelsesforliget lægger op til konkrete skridt i den retning, ik-

ke mindst med løftet om en gennemskrivning af de vigtigste beskæftigelseslove.

Forstanderforeningen udtrykker sin anerkendelse af det foreliggende lovudkast til

en ny aktiv beskæftigelsesindsats. Forstanderforeningen finder, at det forøgede fo-

kus på en jobrettet opkvalificering af de ledige i arbejdsstyrken er en visionær til-

gang til at sikre tilstedeværelsen af relevante og efterspurgte kompetencer på ar-

bejdsmarkedet. Koblingen af målrettet kompetenceudvikling med jobåbnin-

ger/gode beskæftigelsesmuligheder er i Forstanderforeningens optik en virknings-

fuld vej ud af ledighed for den enkelte samt et effektiv middel til at skabe den for-

nødne fleksibilitet i arbejdsstyrken.

Forstanderforeningen anser den klare prioritering af de kortuddannede ledige, som

de, der væsentligst får mulighed for et kompetenceløft, som et udtryk for, at der fra

politisk hold er udvist rettidig omhu.

FF finder det positivt, at der lægges op til afskaffelse af bureaukrati, at den enkelte

lediges behov sættes i centrum, og at gentagen aktivering hver sjette måned samt

gentagne og ensartede aktiveringstilbud afskaffes.

IDA anfører, at på det overordnede niveau synes reformforslagene ikke at tage ud-

gangspunkt i, at beskæftigelsesindsatsen skal være et tilbud til alle ledige. Derimod

er det direkte formuleret i bemærkningerne til forslaget, at uddannelsesindsatsen

målrettes ledige med færrest kompetencer og redskabsviften for højtuddannede re-

duceres yderligere.

Lederne er overordnet set enig i intentionerne i reformen af beskæftigelsesindsat-

sen, som nu udmøntes i de to lovforslag. Det gælder såvel en individuel og tidlig

indsats, en mere jobrettet uddannelsesindsats samt en styrket fokus pa virksom-

hedsservice og jobformidling i jobcentrene.

Lederforeningen for VUC vurderer, at der er gode intentioner i ovenstående lov-

forslag.

Danske Fysioterapeuter støtter ambitionen om en større overskuelighed og regel-

forenkling inden for beskæftigelsesområdet – ikke mindst for at understøtte afbu-

reaukratisering i kommunerne.

Randers Kommune er grundlæggende enig i forslaget om, at man skal iværksætte

en effektiv indsats med henblik på at minimere borgernes ledighed.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser henviser til, at reformen

af beskæftigelsessystemet efter deres opfattelse behandles fuldt og dækkende i Be-

skæftigelsesrådet og henviser til høringssvar herfra.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet kan tilslutte sig principperne, som

reformen af beskæftigelsesindsatsen bygger på, og man hæfter sig især ved, at re-

formen lægger op til en individuel og tidlig indsats over for ledige, ligesom der fo-

kuseres på jobcentrenes opgaver i forbindelse med virksomhedsservice og jobfor-

midling. Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet mener, at denne priorite-

ring vil øge mulighederne for over tid at foranstalte en fremrykket beskæftigelses-

indsats over for såvel borgere som virksomheder, hvilket vil gøre det nemmere at

fastholde ansatte - og her i særlig grad psykisk sårbare - samt fremme inklusionen

af ledige med psykiske problemer på arbejdsmarkedet.

Syddjurs Kommune bemærker, at de igennem længere tid har haft fokus på en tid-

lig, individuel, aktiv og virksomhedsrettet indsats i forhold til dagpengemodtagere.

Syddjurs Kommune vil gerne kvittere for, at reform og lovforslag understøtter en

fortsættelse af denne linje i beskæftigelsesindsatsen og ser frem til den kommende

gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styringslovene.

Kommunen efterlyser en grundlæggende afbureaukratisering, som ikke ses i de

fremlagte lovforslag og bemærker, at hvis færre proceskrav erstattes af flere krav

om dokumentation, er der ikke tale om reel afbureaukratisering.

Syddjurs Kommune bemærker endvidere, at reformen har til hensigt at få kommu-

nerne til at fokusere på vækst. Dette vurderer Syddjurs Kommune er vanskeligt for

dem pga. ugunstige rammer for vækst. Det kan betyde øget fraflytning.

DS og FF rejser kritik af høringsfristen.

Arbejdsmarkedets Feriefond, Finanstilsynet og Institut for Menneskerettigheder har

ingen bemærkninger.

Advokatrådet bemærker, at det ikke har været muligt at udtale sig inden for fristen.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og VEU-rådet henviser

til eventuelle høringssvar fra Beskæftigelsesrådet.

Sundhedskartellet henviser til høringssvar fra Forhandlingsfællesskabet og fra FTF.

Sundhedskartellet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Implementering

AK-Samvirke anfører, at det er vigtigt, at intentionerne i reformen føres ud i livet,

og at det derfor bliver helt centralt at sikre en god implementeringsproces i arbejds-

løshedskasser og jobcentrene. AK-Samvirke ser frem til at tage del i implemente-

ringsprocessen og understøtte arbejdsløshedskasserne i at blive den centrale med-

spiller i indsatsen for de ledige, som der lægges op til med reformen.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

I aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen er der lagt op til inddragelse af AK-

Samvirke i arbejdet med at afdække uddannelsesbehovet og efteruddannelsesbeho-

vet, som dermed kan danne grundlag for en prioriteret udmøntning af midlerne til

kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere i arbejdsløshedskasser

og jobcentre. Derudover inddrages AK-Samvirke i tilrettelæggelse af kontaktforlø-

bet, og der nedsættes et netværk af arbejdsløshedskasser med henblik på løbende

sparring og inputs i reformimplementeringen. Endvidere indgår det i forliget, at

arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i udviklingsprojektet ”Kvalitet i indsat-

sen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed”, hvor der i samarbejde med job-

centrene og arbejdsløshedskasserne gennemføres et udviklingsprojekt med fokus på

indholdet i den gode og effektfulde indsats for målgruppen.

Flexicurity

IDA anfører, at flexicurity-modellen er under pres. For et stigende antal grupper

udgør dagpengene ikke en reel sikring, og indsatsen er i højere grad rettet imod rå-

dighedsafprøvning frem for at hjælpe den ledige med at komme i beskæftigelse.

Reformen sigter ikke imod, at der skal være tilbud til alle ledige. Uddannelsesind-

satsen målrettes ledige med færrest kompetencer og redskabsviften for de højtud-

dannelse er blevet reduceret. Det er fornuftigt at udvide indsatsen for ledige med

begrænset uddannelse, men det er farligt at reducere tilbuddene til de højtuddanne-

de. Set i sammenhæng med den lave kompensationsgrad risikerer man, at de højt-

uddannede vender flexicurity-modellen ryggen, og det dynamiske danske arbejds-

marked i sin nuværende form vil være udfordret.

Kommentar:

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen er målet med indsatsen, at de ledige

skal komme i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Fokus skal i særlig grad være på

den virksomhedsrettede indsats, da det er den, der har de bedste effekter. Uddan-

nelsesindsatsen skal rettes imod dem, der har størst behov.

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. En individuel og tidlig indsats

3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb

CV-samtalen i arbejdsløshedskassen

AK-Samvirke noterer sig, at der lægges op til en fremrykning af CV-samtalerne fra

3 til 2 uger. Fremrykningen vil føre til, at der skal holdes flere samtaler i arbejds-

løshedskasserne og inden for kortere tid, hvilket vil lægge pres på arbejdsløsheds-

kasserne for at nå at afholde samtalerne til tiden, særligt i forbindelse med varsling

af større afskedigelser og hjemsendelser, og studieafslutning sommer og vinter,

hvor mange dimittender erfaringsmæssigt melder sig ledige samtidigt.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal etableres

et fælles og intensiveret kontaktforløb, som startes op i arbejdsløshedskassen. Den

ledige skal inden for de første to uger til en samtale i arbejdsløshedskassen, hvor

den lediges CV skal godkendes og ”Min Plan” skal påbegyndes.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

JB bemærker, at det fremgår, at arbejdsløshedskassen skal påbegynde den lediges

personlige plan allerede ved CV-samtalen, som jobcentret så skal arbejde videre

med til første samtale, med eller uden arbejdsløshedskassens deltagelse. Erfa-

ringsmæssige er der imidlertid mange eksempler på divergerende opfattelser mel-

lem en arbejdsløshedskasse og jobcentret i forhold til, hvilken indsats der er rele-

vant for borgeren. Det forekommer uafklaret, hvad der skal ske i sådanne situatio-

ner.

Kommentar:

Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen

også kan deltage, skal bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede op-

lysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”. Det vil blive præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det ale-

ne vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra job-

samtalerne. Ligeledes vil det alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge

krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamta-

lerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de en-

kelte aftaler m.v.

KL foreslår, at der som en naturlig udbygning af den gode platform for samarbejdet

mellem jobcentret og arbejdsløshedskasserne tages initiativ til, at sikre en kvali-

tetsudvikling af de lediges CV, så de giver et mere dækkende billede af lediges

kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder. Et mere præcist og oplysende CV vil

samtidig være et væsentligt arbejdsgrundlag både for arbejdsløshedskasser og for

jobcentre, når der skal findes ledige til konkrete jobåbninger og i forbindelse med

en styrket virksomhedsservice. Et mere dækkende CV med højere kvalitet, vil også

kunne få væsentlig betydning i samspillet mellem arbejdsløshedskassen, jobcentret

og den ledige ved at styrke den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøgning.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tage initiativ til en modernisering

af CV’et med henblik på, at der anvendes strukturerede data i CV’et på områder,

hvor det er relevant. Det gælder blandt andet områder, som erhvervserfaring, kva-

lifikationer og uddannelse. Herved sikres det, at mulighederne for CV-udsøgningen

samt match mellem CV og jobordre/annoncer forbedres. Moderniseringen af CV’et

skal samtidigt medvirke til, at den ledige oplever CV’et som et nyttigt og tidssva-

rende værktøj i relation til sin jobsøgning, som det er relevant at udfylde og løben-

de holde ajour. Herved styrkes den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøg-

ning og det sikres, at CV’et giver et fyldestgørende billede af den lediges tidligere

beskæftigelseserfaring, uddannelse, kvalifikationer, kurser mv., som kan danne

grundlag formidlingsindsatsen samt samarbejdet mellem jobcenteret og arbejds-

løshedskassen.

Jobsamtalerne i jobcentrene

LO og FTF skriver, at et centralt element i reformen er, at det er en mere individuel

og tidligere indsats i form af et nyt, mere intensivt og fælles kontaktforløb med in-

volvering af både jobcentre og arbejdsløshedskasser.

LO og FTF mener, at antallet af samtaler i det fælles kontaktforløb i det første hal-

ve år er ganske højt og højere end hidtil, og at det derfor er helt afgørende, at sam-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

talerne er fremadrettede og dialogorienterede. Der er samtidig behov for nogle

konkrete mål for de enkelte samtaler og nogle grundlæggende retningslinjer, som

kan fungere som kvalitetsstandard for indsatsen. De henviser til Carsten Koch-

udvalget, som har vist, at det er de rådgivende og ikke de kontrollerende samtaler,

som har den bedste effekt.

LO og FTF foreslår derfor, at det indskrives, at samtalerne skal være individuelle,

fremadrettede og dialogorienterede, og skal følge de konkrete mål som er opstillet i

”Min Plan”. For at sikre kvalitet og fokus bør effekten af de nye samtaler følges

tæt, herunder de arbejdsløses vurdering af kontaktforløbets betydning.

Krifa bakker op om, at der iværksættes en tidlig indsats i forhold til den ledige. Det

understøtter ønsket om et intensiveret kontraktforløb i de første 6 måneder af le-

digheden. Krifa vurderer, at det er en god idé med hyppig kontakt via 1 måneders

samtalerne, såfremt samtalerne får et individuelt og relevant indhold for den ledige,

idet der ellers ikke gøres op med ”one size fits all”.

Kommentar:

Efter de gældende regler skal jobsamtaler under kontaktforløbet være individuelle

og fremadrettet. Samtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og un-

der samtalerne fastlægges beskæftigelsesindsatsen for personen, ligesom der følges

op på indgåede aftaler.

Der er således allerede i de gældende regler krav om individuelle fremadrettede

samtaler, hvor der fastlægges mål for den ledige og følges op på aftaler herom.

Det følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der i perioden 2015 til

2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle og videreuddanne medar-

bejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det skal understøtte et mere

professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og

virksomheder.

Der skal i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne gennemføres et udviklings-

projekt, der sætter fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikre-

de ledige med risiko for langtidsledighed. Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfa-

ringerne fra ”Den gode samtale”, hvor den arbejdsløse selv har indflydelse på

samtalerne med sagsbehandleren.

Erfaringerne viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samar-

bejde med sagsbehandleren i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol

til jobrettet og professionel hjælp til at komme i arbejde. Konkret skal arbejdet ud-

vikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for arbejdsløse i risiko for

langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et længerevarende ledig-

hedsforløb. Det skal således understøtte jobcentrenes indsats og medvirke til, at

målgruppen får en effektfuld indsats, der er målrettet deres behov. Bl.a. har projek-

tet fokus på, hvad udbytterige samtaleforløb kan indeholde.

AC mener, at der er lagt op til et meget intensivt kontaktforløb for samtlige ledige i

de første 6 måneder af deres ledighedsforløb, hvor den ledige skal deltage i en CV

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

samtale med arbejdsløshedskassen, seks jobsamtaler i jobcenteret og to rådigheds-

samtaler i arbejdsløshedskassen. AC anerkender, at samtaler og coaching er et godt

redskab i beskæftigelsesindsatsen, hvis det anvendes rigtigt, men mængden af sam-

taler alene gør det ikke. Der skal sikres en kvalitet og progression i samtalerne, før

det virker.

AC anbefaler derfor, at man ikke lovfæster et samtaleregime, som der er lagt op til,

men i stedet udstikker nogle rammer, som jobcentrerne og arbejdsløshedskasserne

får metodefrihed til selv at udfylde under hensyntagen til både de regionale ar-

bejdsmarkedsbehov og den lediges muligheder og kompetencer, således at man kan

optimere ressourceindsatsen og kvaliteten i samtalerne. Ligeledes vil et andet godt

indspark i tilrettelæggelsen af indholdet i samtalerne kunne komme fra regionale

udviklingsstrategier fra Vækstforum og eventuelle andre, tilsvarende relevante ak-

tører.

KL er enig i, at mange ledige kan have gavn af et intensivt samtaleforløb i starten

af ledighedsperioden. KL anfører dog, at selvom der er evidens for, at tidligere

samtaler har en positiv effekt, hvis de vel at mærke gennemføres med et anerken-

dende og fremadrettet perspektiv, vil der blive holdt mange overflødige samtaler

med ledige, der selv finder et job tidligt i ledighedsforløbet. KL henviser til, at det

bliver en meget betydelig udfordring at sikre kvaliteten i samtalerne, da det forven-

tes, at jobcentrene årligt skal afholde ca. 400.000 ekstra samtaler, så det samlede

antal kommer op på 625.000. Når alle skal have 6 samtaler det første halve år uan-

set behov, er der en vis risiko for, at der bliver tale om store praktiske og logistiske

udfordringer.

KL foretrækker en model, hvor kommunen kan screene de ledige, så ressourcerne

primært bliver brugt på at holde samtaler med ledige, der vurderes til ikke umid-

delbart selv at komme hurtigt i arbejde. Det bør således overvejes, hvordan be-

stemmelser om et kontaktforløb (§ 16 a) kan udformes, så der bliver tale om, gen-

nemsnitligt at opfylde målsætningen om 6 samtaler. Det vil gøre det muligt at bru-

ge ressourcerne til de ledige, der har størst behov. KL opfordrer til, at lovgivningen

i lyset af de meget betydelige praktiske udfordringer under alle omstændigheder

giver størst mulig fleksibilitet i forhold til afholdelse af samtaler, f.eks. ved at der

ikke i alle tilfælde skal ske fysisk fremmøde, men at samtalerne også kan afholdes

digitalt.

Lederne er ikke i tvivl om, at en styrket konktakt og kvalitet i kontakten mellem le-

dige, arbejdsløshedskasser og jobcentre har en positiv effekt på lediges muligheder

for hurtigere at komme i arbejde igen. Det viser en række undersøgelser og erfarin-

ger fra ”Den gode samtale”. Lederne mener dog ikke, at de positive erfaringer

blandt andet fra forsøget ” Den gode samtale” afspejles i tilstrækkelig grad i det

fælles og intensiverede kontaktforløb, som der foreslås.

Lederne mener, at der bør være en større metodefrihed i det fælles kontaktforløb,

således at der under CV-samtalen kan ske differentiering af medlemmer ud fra,

hvem der er i risikozonen for at være langtidsledige. De medlemmer, der vurderes

at have gode muligheder for selv at komme i job skal i højere grad have ”hjælp til

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

selvhjælp”, og fælles samtaler skal kun gælde de ledige, der vurderes at have sær-

ligt behov, fordi de vurderes at være i risikozonen.

IDA anfører, at der for de første 6 måneder af et ledighedsforløb lægges op til at

den ledige skal deltage i en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler i

jobcentret og 2 rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen, og at det især for

akademikergruppen er vanskeligt at se, hvad de mange samtaler skal afstedkomme.

IDA så hellere, at der i forbindelse med cv-samtalen og ”Min Plan” gives adgang

til i samråd med arbejdsløshedskassen og jobcentret at aftale behovet for opfølgen-

de samtaler de første 6 måneder, og hvilket indhold disse samtaler skal have. Ved

at lave en ”one-size-fits-all” skyder man langt over målet, idet mange ledige hel-

digvis er meget selvhjulpne i deres jobsøgning. Ved at give adgang til i højere grad

at tage udgangspunkt i den enkeltes behov vil der samtidig kunne omprioriteres

ressourcer henimod grupperne med størst behov.

Randers Kommune finder, at det intensive kontaktforløb kan være relevant i flere

tilfælde. Samtidig vurderes det dog, at forløbet vil være uhensigtsmæssigt for en

række borgere. Randers Kommune foreslår derfor, at man lægger vægt på kvalitet

fremfor kvantitet, og at jobcenteret ved første samtale fastlægger samtaleforløbet

ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov. Ved at differentie-

rer samtaleforløbende kan kommunernes ressourcer målrettes, og man undgår at

”meningsløs aktivering” erstattes af ”meningsløse samtaler”.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpenge-

modtager i de første 6 måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløs-

hedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2 fællessamtaler med arbejdsløs-

hedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen.

Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive be-

skæftigelsesindsats for at forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere

studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af ledighedsforløbet har positi-

ve beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af

samtaler øges med antallet af samtaler.

Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at a-

kassen deltager i den første jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret

vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det, el-

ler hvis jobcentret eller personen anmoder herom.

AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og

arbejdsløshedskasserne får mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vur-

dere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse med forliget og den økonomi,

der er aftalt i reformen.

Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne

tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er rele-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

vant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene til frister for afholdelsen af

samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.

FA oplyser, at man er helt enig i lovforslagets overordnede ambition om at sikre de

ledige et mere koordineret og sammenhængende kontaktforløb med beskæftigel-

sessystemet end i dag, men mener, at lovforslaget bærer mere præg af et politisk

kompromis, idet den ledige i løbet af de første 6 måneder skal gå til mindst 6 job-

samtaler i jobcenteret og til 3 samtaler i arbejdsløshedskassen, hvilket hverken sæt-

ter de ledige, virksomhederne eller en effektivisering af beskæftigelsesindsatsen i

centrum. FA mener, at jobcentret og arbejdsløshedskassen i stedet burde pålægges

at koordinere indbyrdes, så den ledige kan nøjes med at gå til alle samtaler et sted

og så vidt muligt hos den samme hovedansvarlige sagsbehandler.

Kommentar:

Der henvises til ovenfor.

FA’s forslag om, at dagpengemodtagere alene skal gå til alle samtaler et sted, er

dermed ikke i overensstemmelse med forliget.

ASE ser meget positivt på muligheden for et styrket samarbejde med jobcentrene

om at hjælpe den ledige tilbage i beskæftigelse. Der er potentielt store gevinster at

hente gennem dette. Særligt det første fysiske møde mellem jobcentre og arbejds-

løshedskasser, som er foreslået i reformen, fjerner dog mange resurser fra jobråd-

givning og virksomhedskontakt, som i stedet bl.a. går til dobbeltarbejde, uden at

det i tilstrækkelig grad sikrer den vigtige koordinering mellem arbejdsløshedskas-

ser, kommuner og ledige.

ASE foreslår nogle justeringer i kontaktforløbet mellem ledige, jobcentre og ar-

bejdsløshedskasser, som giver et bedre koordineret forløb mellem arbejdsløsheds-

kasser, jobcentre og ledige.

ASE oplyser, at deres forslag er en modificeret udgave af den såkaldte ”Københav-

ner-model”, som indebærer, at hele det fysiske kontaktforløb foregår i arbejdsløs-

hedskassen. I denne modificerede udgave forpligtes kommuner og arbejdsløsheds-

kasser sig til gengæld - i langt højere grad end i dag og på en række konkret define-

rede områder - på koordinering af indsatsen. Modellen giver tillige en væsentligt

øget kontakt mellem ledige og aktørerne i processen og er i videst muligt omfang

tilpasset aftaletekstens krav. ASE har herefter givet en uddybende beskrivelse af

modellen, hvorefter de fysiske møder i de første 6 måneder alene afholdes i ar-

bejdsløshedskassen.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor.

Det fremgår endvidere af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at den

nuværende struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at

jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og arbejdsløs-

hedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale samt løbende rådigheds-

vurdering.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ASEs forslag om, at kontaktforløbet i de første 6 måneder skal foregå i arbejdsløs-

hedskassen, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.

JB anfører, at et af formålene med reformen er at reducere proceskravene til job-

centrene for dermed at give dem større frihedsgrader i indsatsen. Ikke desto mindre

forøges proceskravene i den tidlige indsats med cv-samtale i arbejdsløshedskassen,

eventuel vejledningssamtale med jobcenteret om muligheden for jobrettet uddan-

nelse, 6 lovpligtige jobsamtaler med jobcenteret inden for 6 måneder, heraf 2 i

samarbejde med arbejdsløshedskassen. Hertil kommer minimum 2 rådighedssamta-

ler i arbejdsløshedskassen. JB tror, at disse krav vil beslaglægge mange ressourcer

hos både jobcentre og arbejdsløshedskasser, og at det vil forvolde mange praktiske

problemer.

FF foreslår, at anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalgets rapport fra februar 2014

- om at indføre et landsdækkende profilings-værktøj til at styrke inddelingen af le-

dige efter risiko for langtidsledighed - bliver indtænkt i det fælles kontaktforløb.

Anvendelse af et profilings-værktøj er af stor betydning for den ledige, idet samta-

leskabelonen med månedlige samtaler i jobcentre og arbejdsløshedskasser ikke ud

fra stringente regler skal omfatte alle. Man imødegår dermed unødig brug af res-

sourcer, og de fælles kræfter bliver anvendt på samtaler med ledige, der har behov

for hjælp. Samtidigkan de mange ledige, med en forventet ledighed på få måneder,

bruge deres energi og fokus på konkret og aktiv jobsøgning.

DS bakker op om skiftet fra en aktiveringspræget indsats til et meget stærkere fo-

kus på kontakt og samtaler, men er samtidig skeptiske over for den ret rigide form,

kontaktforløbet har fået, herunder de faste tidsrammer for de enkelte samtaler.

DS anfører, at kontaktforløbet i højere grad bør tilrettelægges i form og indhold ud

fra en faglig vurdering af, hvad der er nødvendigt for at hjælpe den enkelte ledige

videre. F.eks. bør der være større fleksibilitet i, hvornår samtalerne skal holdes, og

hvad de skal indeholde, samt at samtalerne kan erstattes af andre aktiviteter, hvis

jobloggen er korrekt og fyldestgørende udfyldt.

DS anfører endelig, at samtalerne skal være fremadrettede, individuelle og præget

af dialog, og at indførelsen af faste ”værktøjer” vedrørende afklaring og dialog ikke

må lægge en ramme over samtalerne, der udhuler deres individuelle grundtræk.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor.

Det fremgår videre af reformen, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrette-

lægges fleksibelt, så det er mulig at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for

den enkelte. Samtidig lempes kravene om frister, så samtalerne kan udskydes med

op til 2 uger. Lovforslagets udmøntning af kontaktforløbet er udarbejdet i overens-

stemmelse herom.

I forhold til FF’s og Danske Socialrådigiverforenings bemærkninger om profiling/

afklaringsværktøj bemærkes det, at det fremgår af forliget om reform af beskæfti-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gelsesindsatsen, at der udvikles et afklaringsværktøj, som skal biddrage til at kvali-

ficere jobkonsulentens faglige vurdering af hvilken indsats, den enkelte ledige har

brug for. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om afklarings- og dialogværk-

tøjet.

LO og FTF finder, at fleksibiliteten i samtalerne bør styrkes ved en udvidelse af

reglerne om mindre intensiv indsats. Reglerne omfatter bl.a. personer, som inden

for de næste 6 uger skal f.eks. påbegynde fuldtidsarbejde, gå på barsel, efterløn,

fleksydelse eller efterløn mv. og betyder, at disse personer ikke har pligt til at møde

personligt op til samtaler og ikke har pligt til tilbud. LO og FTF foreslår, at ledige,

som inden for de næste 6 uger skal i jobrettet uddannelse eller påbegynde tilbud om

erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, skal omfattes af reglerne, og at beskæf-

tigelsesministeren skal bemyndiges til at fastsætte regler for forhold, der bør være

omfattet af mindre intensiv indsats f.eks. værnepligt og andet.

Kommentar:

I lovforslaget videreføres gældende regler om mindre intensiv indsats.

Forslaget om at udvide personkredsen, som kan omfattes af en mindre intensiv ind-

sats, ligger udenfor forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.

DA anfører, at det fremgår af lovforslaget, at samtaler med ledige kan ske telefo-

nisk, digitalt eller på anden møde, hvis den ledige deltager i tilbud. DA oplyser, at

man er bekendt med, at reglen ikke er ny, men mener, at det bør overvejes, om det-

te fortsat skal være hovedreglen. DA foreslår, at samtaler fremover kun bør kunne

ske uden fremmøde, hvis den ledige i jobloggen har dokumenteret en tilstrækkelig

aktiv jobsøgning under tilbud.

Kommentar:

I lovforslaget videreføres gældende regler om, at samtaler kan holdes på anden vis,

hvis en ledig deltager i tilbud.

Forslaget om at begrænse denne mulighed ligger udenfor forliget om reform af be-

skæftigelsesindsatsen.

Opgørelse af ledighed i forbindelse med jobsamtaler i jobcenteret (sammenlagt le-

dighed)

DA anbefaler i relation til § 1, nr. 11 (LAB § 16 a og 16 b), at der ikke både fast-

sættes tælleværker i måneder og uger i forhold til f.eks. samtalekadence. DA anbe-

faler, at der opgøres tidsperioder efter uger i alle tilfælde.

Kommentar:

Allerede efter gældende praksis opgøres alle tællere efter uger. DA’s bemærknin-

ger giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

KL bemærker, at den tætte mødekadence forudsætter, at tælleværket udvikles og

forenkles, så fristerne for samtaler gøres synlige og gennemskuelige for både job-

centret og den ledige. Dette gør sig ikke mindst gældende for de mange ledige med

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hyppige til- og afmeldinger. KL forventer, at blive inddraget i udarbejdelsen af et

opdateret tælleværk, så booking af samtalerne bliver administrerbare i jobcentrene.

Randers Kommune forudser desuden tekniske udfordringer i forhold til at kunne

imødekomme kravet om et intensivt kontaktforløb. Erfaringsmæssigt går der en vis

tid fra borgeren melder sig ledig, indtil det er muligt at søge i rettidighedsbilledet.

Derfor vil jobcenteret vanskeligt kunne udsøge de pågældende borgere og derved

iagttage rettidigheden. Randers Kommune foreslår videre, at man i lovforslaget ta-

ger stilling til, i hvilket omfang en borger skal deltage i det intensiverede kontakt-

forløb de første seks måneder, når pågældende inden for en vis kortere periode har

været ledig, og dermed allerede har været omfattet af det intensiverede kontaktfor-

løb.

FF bemærker i relation til § 1, nr. 8 og 9 (LAB § 14, stk. 1 og 2), at det er uklart,

hvor i kontaktforløbet en ledig skal placeres efter en arbejdsperiode på eksempelvis

seks måneder, og uden genoptjening af ny dagpengeret, og at klarhed herom har

betydning for, hvilken samtaletype den ledige skal indkaldes til ved gentilmelding.

FF anbefaler, at det bliver præciseret, enten i lovens § 14, eller i bekendtgørelsen,

at en ledig ved gentilmelding, uden genoptjent dagpengeret, fortsætter i kontaktfor-

løbet ud fra ledighedsanciennitet, regnet fra indplaceringsdatoen i dagpengesyste-

met.

Kommentar:

Den konkrete udmøntning af frister for indkaldelser og selvbookingsystemet vil fin-

de sted på baggrund af drøftelser med KL, kommuner, Samvirke og a-kasserne,

herunder i den dialoggruppe, som er nedsat på baggrund af økonomiaftalen for

2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”) om digitalise-

ring på beskæftigelsesområdet og vil i nødvendigt omfang blive fastlagt på be-

kendtgørelsesniveau.

Der henvises til kommentarerne til punkt 3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler.

Opgørelse af ledighedsforløbet sker som sammenlagt ledighed, hvilket er et begreb

der i bruges i gældende lovgivning og er nærmere fastlagt i bekendtgørelsen om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

I overensstemmelse med gældende regler, vil det være således, at en ledig, som ik-

ke er blevet genindplaceret i en ny dagpengeperiode, fortsætter i kontaktforløbet ud

fra sin ledighedsanciennitet (sammenlagt ledighed). En ledig vil først skulle starte

”forfra” på et nyt ledighedsforløb, hvis pågældende er blevet genindplaceret i en

ny dagpengeperiode.

Arbejdsløshedskassernes deltagelse i de fælles jobsamtaler

LO og FTF finder, at der er behov for en indfasning af de mange nye samtaler, som

skal gennemføres med arbejdsløshedskasserne. Det er vigtigt, at de praktiske ud-

fordringer med fællessamtalerne ikke kommer til at skygge for den kvalitetsforbed-

ring i samtalerne, som det nye kontaktforløb muliggør.

LO og FTF foreslår derfor, at man starter med at implementere 2. og 3. fællessam-

tale, som ligger i slutningen af arbejdsløshedsforløbet, så man først tager hånd om

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dem, der har været arbejdsløse længst – og herefter implementerer samtalerne i det

tidlige arbejdsløshedsforløb. Det vil give mulighed for at indhøste praktiske erfa-

ringer omkring tilrettelæggelse og indhold i samtalerne. LO og FTF foreslår, at de

tre fælles samtaler mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser, indfases trinvis, så-

ledes at den styrkede indsats sidst i dagpengeperioden indfases først.

LO og FTF støtter, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse i lovforslaget til

at fastsætte nærmere regler om, hvordan arbejdsløshedskasserne deltager i samta-

lerne i jobcenteret og tilføjer, at kommende regler for arbejdsløshedskassernes del-

tagelse skal give fleksible muligheder for organisering.

FA mener, at lovforslagets mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler for, hvordan arbejdsløshedskassen deltager i de fælles samtaler, bør

udnyttes til at sikre et så pragmatisk og effektivt kontaktforløb som muligt til gavn

for alle parter.

AK-Samvirke skriver, at det nye kontaktforløb er en stor udfordring, både i forhold

til: 1) logistik og sikring af kvalitet i samtalerne, 2) at der skal holdes mere end 1

mio. samtaler med de ledige i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, og 3) at de

fælles samtaler, som arbejdsløshedskassernes skal deltage i udgør op mod 250.000.

AK-Samvirke foreslår derfor, at fællessamtalemodellen indfases gradvist. AK-

Samvirke anfører videre, at det er afgørende at samtalerne samles således, at den

enkelte arbejdsløshedskasse kan deltage i flere samtaler pr. dag, og at der derud-

over bør gives mulighed for at holde fællessamtalerne digitalt, dvs. via digitale

samtaleløsninger.

KL finder, at der er positive elementer i det fælles kontaktforløb med arbejdsløs-

hedskasserne, som kan bidrage til at skabe en god platform til at fremme et tættere

samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Imidlertid er der meget sto-

re logistiske udfordringer i at afholde de op mod 250.000 årlige fælles samtaler

med de ledige. Det vil især være svært at få logistikken til at hænge sammen for de

mange arbejdsløshedskasser, som ikke har en decentral struktur, og som har få

medlemmer spredt ud over hele landet.

Selv for mere lokalt baserede arbejdsløshedskasser vil der være udfordringer, fordi

en del medlemmer af decentrale arbejdsløshedskasser ikke har deres medlemstil-

knytning til den ”lokale” arbejdsløshedskasseafdeling, men den afdeling, hvor

medlemmet havde sit seneste job. Dette faktum giver allerede i det eksisterende

kontaktforløb udfordringer for samarbejdet mellem kommuner og arbejdsløsheds-

kasser.

KL foreslår derfor, at den første fælles samtale efter 3 til 6 ugers ledighed kan hol-

des, så arbejdsløshedskassen medvirker digitalt gennem et videomøde – og ikke

ved fysisk fremmøde. Kravet om fysisk tilstedeværelse skal således kun gælde de

fælles samtaler efter 5-6 måneders ledighed og efter 16 måneders ledighed. Model-

len vil også indholdsmæssigt give større mening, fordi behovet for fælles øjne på

borgerens sag er større efter 5-6 måneders ledighed end efter 3-6 uger. KL henviser

til deres tidligere bemærkninger om risikoen for at bruge unødige ressourcer på

stærke ledige, der alligevel selv hurtigt finder et job.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL henviser til, at det fremgår af den økonomiske aftale mellem regeringen og KL

for 2015, at kommunerne opfordres til at udbrede den nationale videoinfrastruktur

til bl.a. møder mellem borgere og fagprofessionelle bredt på de kommunale opga-

veområder. Videoinfrastrukturen er allerede udviklet og etableret på sundhedsom-

rådet. De fælles samtaler med arbejdsløshedskasserne vil være et oplagt sted at

starte på beskæftigelsesområdet.

Lederne ser gerne, at fællesmøderne kun skal gælde for de ledige, der vurderes at

have særligt behov herfor, og man ser gerne, at det generelt bliver muligt at afholde

fællessamtalerne telefonisk, digitalt eller på anden måde.

Krifa foreslår, at de fælles jobsamtaler kan holdes via telefon eller digitalt, såfremt

deltagerantallet er under 3 personer.

FF skriver, at der i lovforslaget lægges op til en meget bred bemyndigelse til be-

skæftigelsesministeren om at fastsætte de nærmere regler for, hvordan arbejdsløs-

hedskassernes deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet skal rulles ud. FF

peger på, at der for en succesfuld gennemførelse og oplevelse af det fælles og in-

tensive kontaktforløb bør fastsættes regler, som sikrer arbejdsløshedskasserne mu-

ligheden for en effektiv tilrettelæggelse af møderne rundt i landet hos jobcentrene,

herunder muligheden for at anvende telefon- eller skypemøder.

Syddjurs Kommune anfører, at der skal ske en koordinering af de samtaler, som

henholdsvis jobcenter og arbejdsløshedskasse skal holde med dagpengemodtager-

ne, og at koordineringen skal understøttes af regler, og at arbejdsløshedskasserne

skal stille op til samtalerne i kommunerne.

Randers Kommune forudser ligeledes planlægningsmæssige udfordringer med ko-

ordineringen af de fælles samtaler, bl.a. henset til arbejdsløshedskassernes ressour-

cer og organisering, hvor en medarbejder varetager et stort geografisk område.

Randers Kommune anbefaler, at forslaget om fælles samtaler gælder i en forsøgs-

periode, hvor behovet for de fælles samtaler identificeres. Der henvises til, at dag-

pengemodtagere kan frabede sig arbejdsløshedskassens deltagelse.

Kommentar:

På baggrund af de indkomne høringssvar, er lovforslaget tilrettet således, at ar-

bejdsløshedskassen skal deltage i den første fælles samtale, hvis arbejdsløsheds-

kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation fin-

der, at personen har behov herfor, eller hvis jobcentret eller personen anmoder om

det.

Der er i lovforslaget indskrevet en indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagel-

se i den første fælles samtale. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i perioden

fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første samtale. Reglen frem-

går af lovforslagets § 1. nr. 11.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslagets bemyndigelse er delvis ændret således, at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne

under kontaktforløbet.

I bemærkningerne til denne lovforslagets bestemmelse, er det beskrevet, at der

med hjemmel i bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen

deltager ved personligt fremmøde (fysisk tilstedeværelse) i jobsamtaler, som den

efter forslaget til § 16 b skal deltage i. I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal

deltage ved fysisk tilstedeværelse i en samtale, vil den kunne deltage digitalt.

Der vil endvidere f.eks. kunne indgås en rammeaftale mellem KL og AK-Samvirke,

hvori rammen for den nærmere lokale tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb

aftales. Centrale temaer, der kan behandles i en rammeaftale, kunne eksempelvis

være, hvordan den koordinerende indsats og de fælles samtaler tilrettelægges, så

den ledige oplever ét sammenhængende og kvalitetsfyldt forløb, samt hvordan vi-

den og best practice deles mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Ligeledes er

det nærliggende, at rammeaftalen adresserer, hvordan de fælles samtaler kan sam-

les på specifikke dage i de enkelte jobcentre.

ASE har noteret sig, at der i lovforslagets § 1, nr. 17, er hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtalerne og henviser

til, at det fremgår, at bestemmelsen herom er sat til at træde i kraft pr. 1. januar

2015. ASE henstiller derfor til, at disse retningslinjer udsendes snarest muligt.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren ovenfor om bemyndigelsesbestemmelsen. Bestem-

melsen skal rettelig træde i kraft samtidig med det fælles og intensiverede kontakt-

forløb 1. juli 2015. Dette er rettet i lovforslagets ikrafttrædelsesregel.

DS anfører, at man er usikre på, om der er behov for at udforme en særskilt be-

kendtgørelse om arbejdsløshedskassernes deltagelse i samtalerne, som der åbnes op

for i lovforslaget.

Kommentar:

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen, kan der udformes regler om arbejds-

løshedskassernes deltagelse i fællessamtaler under kontaktforløbet. Dette kan ske i

en særskilt bekendtgørelse eller i en allerede gældende bekendtgørelse, hvor der er

andre regler om kontaktforløbet, f.eks. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-

indsats. Der vil blive taget stilling hertil i forbindelse med den administrative ud-

møntning af kontaktforløbet.

DA bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dagpengemod-

tagere selv skal orientere jobcenteret, hvis pågældende ikke ønsker, at arbejdsløs-

hedskassen deltager i en eller flere samtaler. DA går ud fra, at dagpengemodtage-

ren ikke ved hver af de 3 fælles samtaler skal give jobcenteret besked om, at ar-

bejdsløshedskassen ikke skal deltage. Som udgangspunkt må en meddelelse til job-

centeret en gang gælde for alle samtaler.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FF bemærker ligeledes, at det er den ledige selv der skal orientere jobcentret, hvis

pågældende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i en eller flere samtaler.

FF finder det er uklart, hvorvidt der er tænkt indført formkrav til medlemmets afgi-

velse af denne besked. FF foreslår i stedet, at arbejdsløshedskassen sammen med

den ledige ved henholdsvis cv-mødet og senere rådighedssamtale afklarer deltagel-

sen, og herefter via Det Fælles Datagrundlag giver jobcentret besked om, hvorvidt

det ledige medlem ønsker, at arbejdsløshedskassen skal deltage i den kommende

fællessamtale.

Kommentar:

Det fremgår ikke af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fast-

sættes formkrav til meddelelsen fra dagpengemodtageren om, at arbejdsløsheds-

kassen ikke skal deltage i fællessamtalerne med jobcenteret. Dagpengemodtageren

vil derfor kunne give besked til jobcenteret eller til arbejdsløshedskassen, herunder

ved CV-samtalen eller på et andet tidspunkt. Hvis dagpengemodtageren ønsker, at

arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en af samtalerne eller i alle tre samtaler,

kan pågældende oplyse dette ved samme tilfælde.

Det vil ved udmøntningen blive sikret, at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene

kan udveksle besked fra dagpengemodtageren om, hvorvidt pågældende ønsker, at

arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en eller flere af fællessamtalerne, således

at både arbejdsløshedskassen og jobcenteret får beskeden.

Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

LO og FTF finder, at de gode erfaringer fra projektet ”Den gode samtale” bør give

mulighed for en vis fleksibilitet i afholdelsen af rådighedssamtalerne. LO og FTF

foreslår derfor, at såfremt jobloggen er behørigt udfyldt, og arbejdsløshedskassen

vurderer, at der ikke er behov herfor, bør rådighedssamtalerne kunne foregå mere

fleksibelt i form af fx job-understøttende aktiviteter, dog kun såfremt den arbejds-

løse er enig i vurderingen. Samtidig bør de arbejdsløse have mulighed for selv at

vælge form og indhold i samtalerne.

FF finder, at det er en mangel, at resultaterne fra den nu snart treårige forsøgsperi-

ode med ”Den gode samtale”, som er gennemført i en række arbejdsløshedskasser,

ikke er tænkt ind i kontaktforløbet. På baggrund af de positive erfaringer fra forsø-

get anbefaler de, at der etableres mulighed for at gennemføre samtalerne ved en

mere tidsvarende løsning, fx telefonisk eller som et virtuelt møde, fx via Skype.

AK-Samvirke ser gerne, at der på baggrund af de gode erfaringer fra forsøget med

”Den gode samtale” gives mulighed for, at de elementer som forsøget bygger på

vedr. fleksibilitet i forhold til proces- og formkrav, kan overføres til rådighedssam-

talerne i arbejdsløshedskasserne. AK-Samvirke foreslår, at samtalerne kan afholdes

på anden vis end ved personligt fremmøde, hvis dette er et ønske fra den ledige, og

hvis dette er mest hensigtsmæssigt. AK-Samvirke mener, at det vil det være upro-

blematisk at holde samtalen på anden vis, fx telefonisk eller via skype, hvis ar-

bejdsløshedskassen, bl.a. på baggrund af den lediges registreringer i jobloggen, kan

konstatere, at den ledige søger job, som den pågældende skal. Søger den ledige der-

imod ikke job, som den pågældende skal, skal samtalen selvfølgelig holdes med

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

krav om personligt fremmøde. De foreslår også, at de proceskrav, som knytter sig

til rådighedssamtalerne, afskaffes som i forsøget med ”Den gode samtale”.

Kommentar:

Forslagene ligger udenfor forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor det

fremgår, at det skal etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks

måneder af ledighedsforløbet, herunder at arbejdsløshedskassen skal afholde to

rådighedssamtaler i de første seks måneder og derefter rådighedssamtaler efter

behov.

Det betyder, at det efter de første seks måneder er muligt for arbejdsløshedskassen

– i stedet for at indkalde dagpengemodtageren til en rådighedssamtale – at tilbyde

den pågældende jobunderstøttende aktiviteter, hvis der ikke er behov for en rådig-

hedssamtale. Herudover har arbejdsløshedskassen altid mulighed for at supplere

rådighedssamtalerne med tilbud om jobunderstøttende aktiviteter.

Kristelig Fagbevægelse bifalder forslaget om, at der efter 6 måneder kun indkaldes

til rådighedssamtaler efter behov, og at man kun kalder den ledige ind til en samta-

le, hvis der er tvivl om rådighed, da det fjerner overflødige samtaler, og da det be-

tyder, at arbejdsløshedskassen kun indkalder, hvis der er et konkret behov for sam-

talen og de dermed får mulighed for at målrette ressourcerne.

Kompetencefordelingen mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne

DS hilser velkommen, at beskæftigelsessystemets hidtidig struktur ikke er blevet

brudt op, f.eks. med en opsplitning af jobcentrene, og støtter, at arbejdsløshedskas-

serne får en styrket rolle i det samlede system.

DS anfører dog, at den nye konstruktion med et fastlagt samspil ikke må blive til en

kampplads mellem jobcentrene og arbejdsløshedskasserne om kompetenceforhold.

JB påpeger, at det fremgår, at arbejdsløshedskassen skal påbegynde den lediges

personlige plan allerede ved CV-samtalen, som jobcentret så skal arbejde videre

med ved første jobsamtale, med eller uden arbejdsløshedskassens deltagelse. Erfa-

ringsmæssigt er der imidlertid mange eksempler på divergerende opfattelser mel-

lem en arbejdsløshedskasse og jobcentret i forhold til hvilken indsats, der er rele-

vant for borgeren. Det forekommer uafklaret, hvad der skal ske i sådanne situatio-

ner. Rådighedsvurderingen ligger også fremover hos arbejdsløshedskassen, og man

har derfor med reformen ikke løst det ofte påpegede problem, at rådighedsvurde-

ringen ofte er forskellig, afhængig af hvilken arbejdsløshedskasse man er medlem

af.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at den nuværende

struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret.

Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats,

og arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-samtale samt løben-

de rådighedsvurdering. Reglerne for vurdering af rådigheden er ens for alle ar-

bejdsløshedskasser, og det enkelte medlem har mulighed for at klage over afgørel-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sen om rådighed. Derudover føres der fortsat tilsyn med arbejdsløshedskassernes

administration af reglerne.

Jobcentrenes mulighed for at inddrage andre aktører

FF anbefaler, at der fastsættes regler om at i de tilfælde, hvor jobcentret inddrager

andre aktører i kontaktforløbet, forpligtes jobcentret til at løse opgaven med fælles-

samtaler ved deltagelse alene af en enkelt aktør, dvs. enten jobcentret selv eller en

enkelt anden aktør.

Kommentar:

Det er ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen at ændre på reg-

lerne for brugen af anden aktør. Gældende regler om, at kommunen kan overlade

til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse om beskæftigelsesindsatsen,

herunder ift. kontaktforløbet, ændres dermed ikke med lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

FF nævner, at et element fra Carsten Koch-udvalgets anbefalinger som heller ikke

er medtaget i reformen er, hvornår kontaktforløbet skal starte. Den første af ek-

spertudvalgets 39 anbefalinger lyder ”Tilbud om hjælp til afskedigede allerede i

opsigelsesfasen og større fleksibilitet i varslingsindsatsen til gavn for alle ledige”.

Kommentar:

Det er ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen at indføre en

udvidet indsats i opsigelsesperioden.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet tilslutter sig principperne, som lov-

forslagene bygger på og bemærker, at lovforslaget udtrykkeligt nævner muligheden

for at benytte mentorer. I den forbindelse fremfører de, at mentorer vil kunne fun-

gere som formidlere over for virksomheder af viden om, hvad der skal til for både

at fastholde og inkludere psykisk sårbare, samt at mentorer vil kunne fungere som

brobyggere mellem jobcentre, psykisk sårbare og virksomheder.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet tager Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedets til-

slutning til lovforslagene til efterretning.

Det skal bemærkes, at lovforslagene ikke ændrer på reglerne på mentorområdet.

Kommunerne har dermed fortsat en stor og vigtig opgave med at hjælpe psykisk

sårbare personer tilbage på arbejdsmarkedet, herunder ved at give tilbud om men-

torstøtte på baggrund af jobcentrets konkrete vurdering. En mentor kan være med

til at vise vejen tilbage til arbejdsmarkedet, og det er kommunernes ansvar at an-

sætte mentorer med de rette kvalifikationer.

3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud

Krifa bemærker, at det giver god mening, at der tilskyndes til kun at anvende til-

bud, når beskæftigelseseffekterne er positive og reducere omfanget af meningsløs

aktivering.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL støtter fremrykningen af tidspunktet for aktivering og finder det positivt, at

gentagen aktivering generelt afskaffes, så aktivering kan sættes i værk ud fra den

enkeltes behov. KL bemærker, at det bl.a. med de foreslåede indskrænkninger i

brugen af særligt offentligt løntilskud, kan blive en kapacitetsudfordring for kom-

munerne at fremskaffe et tilstrækkeligt antal aktiveringstilbud.

JB finder det positivt, at ret og pligt-tilbud fremrykkes, men er samtidig bekymrede

for den begrænsede ret og pligt aktiveringsindsats. Det påpeges at indsatsen reelt

kan bestå af et tilbud af 1 times varighed løbende over 2 uger, når ret og pligt ind-

træffer. Herefter er den ledige stort set overladt til sig selv indtil 16 måneders le-

dighed, hvor der skal tilbydes en intensiveret indsats. Det indebærer efter JB vurde-

ring en reel risiko for, at "svage" ledige tabes på gulvet i denne periode.

Kommentar:

Efter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen får alle ledige fremover ret og

pligt til et aktivt tilbud og skal dermed ikke længere have gentagen aktivering hver

sjette måned.

Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det

kan være relevant for den ledige. Jobcentrene kan ligeledes give yderligere tilbud

end ret og pligt tilbud, hvis de finder det hensigtsmæssigt for den enkelte ledige.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på kravene til, hvad der tæller som ret og pligt til-

bud.

3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud

KL bemærker, at de har meldinger fra flere kommuner om, at der blandt de lokale

virksomheder har bredt sig den opfattelse, at man kun vil ansætte en ny medarbej-

der, der kommer fra ledighed, hvis vedkommende samtidig har et løntilskud med i

baglommen. Med den nye ret til at selv at finde et løntilskudsjob vil det være op-

lagt for både ledige og arbejdsgivere at aftale, at man lige går forbi jobcentret og

hæver seks måneders løntilskud i starten af ansættelsesforholdet. Forslaget vil der-

for formentlig utilsigtet medføre et øget udgiftspres. Dette problem kan ifølge KL

løses med en tilføjelse om, at jobcentret i særlige tilfælde kan afslå at bevilge løn-

tilskud, når der ikke er god arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for det.

JB ser det som positivt, at borgeren tiltros evnen til at vælge den rette indsats hen

mod det næste job. Men spørger, hvorfor borgeren så ikke kan vælge et jobrettet

vejlednings- og afklaringsforløb, hvis det er det, som borgeren finder mest rele-

vant?

JB bemærker, at disse forløb omtales noget fordomsfuldt som forløb, der er an-

vendt "uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke styrker de-

res kompetencer." Der er utvivlsomt ledige, der har spildt tiden på dårlige jobsøg-

ningsforløb. Men der er utvivlsomt også ledige, der har spildt tiden på dårligt tilret-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

telagte praktikforløb og løntilskudsansættelser. Hvis en ledig selv kan vurdere rele-

vansen af en virksomhedstilknytning, kan en ledig vel også selv vurdere relevansen

af et jobsøgningsforløb?

Randers Kommune bemærker, at de til tider oplever, at en borger ønsker et konkret

tilbud, selvom jobcenteret vurderer, at tilbuddet ikke vil bidrage til, at borgeren op-

når ordinær beskæftigelse. Kommunen anbefaler, at selvfundne virksomhedsrettede

tilbud, kan gives som ret og pligt tilbud, men hvis kommunen vurderer, at tilbuddet

er uhensigtsmæssigt, vil det selvfundne tilbud ikke erstatte ret og pligt tilbuddet.

Kommentar:

Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere

får ret til virksomhedspraktik og løntilskud, hvis de selv finder pladsen og opfylder

de formelle betingelser.

Det er ikke en del af forliget, at dagpengemodtagere får ret til tilbud om øvrig vej-

ledning og opkvalificering, herunder vejlednings- og afklaringsforløb efter kapitel

10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at et selvfundet tilbud godt kan træde i stedet for et ret og pligt til-

bud.

Forhandlingsfællesskabet bemærker, at det foreslås, at dagpengemodtagere får ret

til selvfundne tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud,

såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder kravet om, at der foreligger

skriftlig tilkendegivelse om opfyldelse af rimeligheds- og merbeskæftigelseskrav

fra arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant.

Forhandlingsfællesskabet foreslår i den anledning, at det præciseres, at medarbej-

derrepræsentanten skal være en tillidsrepræsentant.

Kommentar:

Forslaget ligger uden for aftalen om forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.

Der er med reformen ikke ændret på reglerne om rimelighedskravet og merbeskæf-

tigelseskravet.

3.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

KL bemærker, at der med foreliggende lovudkast er tale om en meget betydelig

omprioritering af ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen for at understøtte en mere

effektiv indsats for de ledige. Især to forslag har meget væsentlig betydning for

prioritering og tilrettelæggelse af kommunernes beskæftigelsesindsats:

• afskaffelsen af driftsrefusionen for vejledning og opkvalificering, og

• den meget væsentlige reduktion af løntilskuddet til de offentlige

arbejdsgivere.

Oplysningerne om de økonomiske konsekvenser af de to lovforslag er i følge KL

meget summariske. KL tager derfor helt grundlæggende forbehold for vurderingen

af de økonomiske konsekvenser, som skal forhandles med KL.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Der henvises til kommentaren til punkt [3.14.] Økonomiske og administrative kon-

sekvenser.

Odense Kommune nævner, at de nye regler om, at der ikke ydes refusion af kom-

munernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering, vil have afledte konse-

kvenser, idet kommunen som frikommune har mulighed for og p.t. også giver til-

bud om vejledning og opkvalificering ud over 6 uger. Kommunen mener derfor, at

refusionsændringen vil have en større betydning for kommunen – enten i form af

øget refusionstab eller i form af at skulle omlægge indsatsen for borgerne – end for

øvrige kommuner, der ikke er frikommuner.

Kommentar:

En fjernelse af refusionen af driftsudgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering

skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddan-

nelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalifi-

cering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.

Der anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkel-

tes behov og muligheder, og som ikke styrker deres kompetencer. Herudover har

analyser på danske data generelt ikke kunne påvise positive effekter af at deltage i

øvrig vejledning og opkvalificering. Der kan dog generelt påvises motivationseffek-

ter af udsigten til aktivering.

Fjernelsen af refusionen vil indebære, at statens direkte medfinansiering af den en-

kelte kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres.

Imidlertid vil staten fortsat kompensere alle kommuner under ét for driftsudgifterne

til aktivering via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De styrkede økono-

miske incitamenter vil understøtte, at den enkelte kommune foretager en skarpere

afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af redskabet.

Kommunerne tilskyndes således i højere grad til at anvende redskabet, når beskæf-

tigelseseffekterne er positive.

JB støtter målsætning i reformen om, at ressourcerne skal bruges bedre og mere ef-

fektivt, men mener, at målsætningen modarbejdes af, at driftsrefusionen på ordinær

uddannelses fastholdes på 50 pct. uden at dette har dokumenterede effekter, samt at

jobrotationsperioden som har gode effekter begrænses.

Kommentar:

I reformen indføres differentierede driftsrefusionssatser på dagpengeområdet, bl.a.

bortfalder driftsrefusionen på øvrig vejledning og opkvalificering. Ændringen kan

være med til at reducere omfanget af ”meningsløs aktivering” og i højere grad fo-

kusere uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet på reel opkvalificering og

samtidig fremme brugen af uddannelse til ledige med størst behov. Det bemærkes

tillige, at den højere grad af målretning mod job i uddannelserne vil kunne betyde,

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at beskæftigelseseffekten af uddannelse øges. Samtidig vil ændringerne fremme an-

vendelsen af virksomhedsrettede tilbud.

3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft

3.2.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere

KL, FA, Forstanderforeningen og JB er positive overfor, at der indføres et nyt kon-

cept med 6 ugers jobrettet uddannelse.

LO og FTF havde gerne set, at målgruppen for ret til seks ugers jobrettet uddannel-

se var udvidet, så alle arbejdsløse med kortere videregående uddannelser havde

samme rettighed fra første ledighedsdag, og at arbejdsløse med mellemlang videre-

gående uddannelse havde mulighed for et jobrettet uddannelsestilbud efter fire må-

neders ledighed.

LO og FTF ønsker, at medlemmer, som ikke kan fortsætte med at arbejde på deres

hidtidige arbejdsområde af helbredsmæssige grunde, får ret til jobrettet uddannelse.

LO og FTF støtter, at retten til uddannelse nu målrettes mod jobrettede tilbud, men

understreger, at der ikke bør skelnes mellem arbejdsløse KVU’ere afhængig af,

hvilken indgang de i sin tid har haft til uddannelsen.

Lederne støtter, at retten til uddannelse gøres jobrettet med afsæt i kompetencer og

kvalifikationer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Lederne finder afgræsning af

målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse uhensigtsmæssig.

Lederne anfører, at ledige med et højere uddannelsesniveau end målgruppens, som

har afsluttet deres uddannelse for mange år siden, kan have brug behov for et kort

jobrettet uddannelsesforløb for at kunne leve op til nye kvalifikations- og kompe-

tencekrav, der aktuelt efterspørges til de stillinger, som deres uddannelsesniveau

kvalificerer dem til. Lederne mener, at det vil indskrænke disse gruppers jobsøg-

ningsmuligheder, hvorimod de med de rigtige jobrettede uddannelsesforløb kunne

udvide deres jobsøgningsområde.

AC er af den opfattelse, at uddannelsesredskabet skal anvendes i en konkret sam-

menhæng i forhold til den enkelte lediges behov og de behov, der på et givent tids-

punkt er relevant på arbejdsmarkedet. AC anser det derfor som et problem, at mu-

ligheden for jobrettet uddannelse ikke omfatter højtuddannede.

Krifa mener, at der er tale om en forringelse af retten til 6 ugers jobrettet uddannel-

se, idet målgruppen er indskrænket.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers

jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med kort vi-

deregående uddannelser (KVU’ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannel-

se.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LO og FTF, Ledernes og AC’s forslag om udvidelse af persongruppen, der har ret

til jobrettet uddannelse, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.

AK-Samvirke bemærker, at i den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddan-

nelse tildeles man 222 timers ret til uddannelse (6 x 37). Tager man et kursus på

f.eks. en uge (37) timer, vil man stadig have ret til fem ugers uddannelse. At der

kun er ret til ét kursus vil i eksemplet betyde, at uddannelsesretten er udtømt efter

en uges uddannelse. AK-Samvirke bemærker i den anledning, at det vil føre til

mindre og ikke mere uddannelse for de ledige, hvilket undrer AK-Samvirke, da in-

tentionerne i reformen er at understøtte de ledige i at styrke deres kompetencer.

JB bemærker, at med kun én kursusmulighed er der fare for, at den ledige vælger et

samlet forløb, der kan udfylde de 6 uger, frem for at tage flere kortere kurser inden

for forskellige fagområder, hvilket vil være mere relevant for nogle ledige.

Krifa mener, at der er tale om en forringelse af reglerne om 6 ugers jobrettet ud-

dannelse, idet det skal være et samlet kursusforløb. Krifa mener ikke, at forringel-

sen af ordningen er nødvendig i og med, der gives kurser, som er godkendte og har

relevans for arbejdsmarkedet, jf. positivlisten.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at for at imødekom-

me ufokuseret brug af kurser i regi af 6 ugers jobrettet uddannelse er retten be-

grænset til, at den ledige kun kan deltage i ét kursusforløb fra positivlisten. Et kur-

susforløb kan bestå af flere delforløb, der er stykket sammen til ét samlet udbudt

kursusforløb, der er sammenhængende og tilsammen opkvalificerer til en bestemt

jobfunktion.

LO og FTF finder det problematisk og modstridende, at de arbejdsløse har ret til 6

ugers jobrettet uddannelse ”fra første ledighedsdag”, når der samtidig er lagt to

proceskrav (cv-samtale i arbejdsløshedskassen samt vejledningssamtale i jobcen-

tret) ind, som umuliggør brug af rettigheden fra første ledighedsdag. LO og FTF er

opmærksomme på, at denne modstrid også eksisterer i det politiske forlig på områ-

der. LO og FTF bemærker, at det ikke bliver mindre problematisk deraf. Det be-

grænser de arbejdsløses rettigheder unødigt.

ASE bemærker, at da a-kassen først skal afholde en samtale om CV´et med med-

lemmet indenfor 2 uger fra medlemmet bliver ledigmeldt, er det ikke realistisk at

give medlemmet ret til jobrettet uddannelse fra første ledige dag – det vil på grund

af kravet til 2 samtaler og planlægningen af disse – være nærmest umuligt.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers

jobrettet uddannelse erhverves fra første ledighedsdag.

Det fremgår yderligere, at såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet

uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-

kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige

anmoder om det.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL havde gerne set, at jobcentret kunne sige nej til et ønske om uddannelse, hvis

dette i det enkelte tilfælde ikke styrker den lediges chancer for at komme i arbejde.

Kommentar:

For både den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse såvel som den

forslåede nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse er det ret for den ledige.

Det er således ikke en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at job-

centeret skal kunne sige nej til et ønske om 6 ugers jobrettet uddannelse.

AK-Samvirke bemærker, at de er blevet orienteret om, at man fra centralt hold luk-

ker ned for den adgang til digitalt at ansøge om selvvalgt uddannelse, som blev

idriftsat den 1. juli 2014 som led i den politiske aftale om forenkling af beskæfti-

gelsesindsatsen fra 2011. Ved idriftsættelsen blev de stillet i udsigt, at adgangen ef-

ter enkelte tilretninger også ville kunne bruges, når selvvalgt-ordningen blev om-

lagt til en ny ordning. AK-Samvirke undrer sig over, at det ikke prioriteres hurtigst

muligt at få rettet den digitale adgang til ansøgning til, så den passer til den nye

ordning om jobrettet uddannelse, men i stedet lukker adgangen ned på ubestemt tid

efter mindre end et halvt års drift.

Kommentar:

Ændringen af den nuværende ordning vedr. 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6

ugers jobrettet uddannelse betyder, at der er behov for, at den eksisterende digitale

løsning tilpasses, så den understøtter den nye ordning.

Da regelsættet for den nye ordning, herunder positivlisten først vil være på plads

sidst i 4. kvartal 2014, vil tilpasningen af den nuværende digitale løsning ikke kun-

ne gennemføres, så den er klar 1. januar 2015. Af hensyn til brugerne er det derfor

nødvendigt at lukke for indgangen til løsningen i en periode. Herved sikres det, at

ledige ikke tilmelder sig kurser via den digitale løsning, som de ikke er berettiget til

under den nye ordning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder på at få tilrettet den digitale

adgang til ansøgning hurtigst muligt og vil forsøge at få tilpasset løsningen, så den

kan genåbnes i medio 2015.

FA bemærker, at administration af ordningen, som foreslås opretholdt, forekommer

uhensigtsmæssig, idet a-kassen bevarer ansvaret for at godkende ansøgninger om 6

ugers jobrettet uddannelse, mens jobcenteret betaler. FA mener, at når jobcenteret

betaler, bør det også være jobcenteret, der godkender tilbuddet.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den nuværende

ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse omlægges til en ny ordning med 6 ugers

jobrettet uddannelse. Det fremgår af reformens bilag om ny ordning med ret til 6

ugers jobrettet uddannelse, hvordan ordningen omlægges. Der er ikke sket en om-

lægning af, at det er arbejdsløshedskasserne, der godkender kursusforløb under

ordningen.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget om, at det fremover skal være jobcentrene, der godkender jobrettet ud-

dannelse i ordningen, ligger således uden for forliget om reform af beskæftigelses-

indsatsen.

FF foreslår, at der fastsættes regler om, at den ledige under perioden med jobrettet

uddannelse ikke er omfattet af kontaktforløbet, da det er nødvendigt, at den ledige

har fokus på sit forløb.

Kommentar:

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til for-

sikrede ledige er personer, der deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid, ikke om-

fattet af kontaktforløbet, mens de deltager i uddannelsen. Der er med omlægningen

af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold her-

til.

LO og FTF bemærker, at det i reglerne sikres, at ”personer, som er påbegyndt en

uddannelse i opsigelsesperioden, ved ledighedens indtræden kan fortsætte med ud-

dannelse som jobrettet uddannelse i op til 6 uger, forudsat at uddannelsen kan tages

som jobrettet uddannelse”. I de specielle bemærkninger er det præciseret, at der er

”op til 6 uger fra første ledighedsdag”. § 1, nr. 23 (ny § 26 a, stk. 4): Det ønskes

præciseret, som nævnt i de specielle bemærkninger, at det er ”op til yderligere 6

uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet ud-

dannelse”.

Kommentar:

Det vil blive præciseret i lovforslaget, at personer, som er påbegyndt en uddannel-

se i opsigelsesperioden, kan fortsætte med uddannelse som jobrettet uddannelse i

op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som job-

rettet uddannelse.

Randers Kommune bemærker, at jobcenteret under første jobsamtale skal vejlede

om muligheden for 6 ugers jobrettet kursus, såfremt borgeren efterspørger det.

Randers Kommune kan i den sammenhæng ikke umiddelbart konstatere, hvordan

jobcenterets vejledning vil skulle adskille sig fra den vejledning, som arbejdsløs-

hedskassen allerede har ydet borgeren. Kommunen forslår derfor, at det udgår af de

forslåede regler, alternativt at omfanget og formålet med vejledningen præciseres.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at såfremt den ledige

ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den

ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcentret hurtigst muligt og

senest en uge efter den ledige anmoder om det, kan jobcentret rådgive og vejlede

om valg af uddannelse fra positivlisten.

Forslaget om, at jobcenteret ikke skal vejlede dagpengemodtagere under første

jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette, er derfor ikke i overens-

stemmelse med reformen.

I bemærkningerne i lovforslaget er det uddybet, at jobcenteret dermed har mulig-

hed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

søger om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer

og ønsker.

Positivliste til 6 ugers jobrettet uddannelse

AK-Samvirke går ud fra, at der sker en præcisering af, hvilke kurser man ud fra

positivlisten kan sammenstykke til ét samlet kursusforløb med et sammenhængen-

de indhold, og hvordan samspillet er til tidspunktet for ”ret og pligt”, som jo frem-

rykkes med reformen. AK-Samvirke går desuden ud fra, at der på administrativt

niveau fastlægges en proces for revision af positivlisten, så der ikke opstår nye

overgangsproblematikker.

Kommentar:

Det vil af den landsdækkende positivliste fremgå, hvilke sammenhængende kursus-

forløb og kurser der kan tages som 6 ugers jobrettet uddannelse. I overensstem-

melse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen kan man kun deltage i et

kursus eller et kursusforløb, som fremgår af positivlisten.

Den landsdækkende positivliste vil blive revideret en gang årligt.

Der er i de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til

forsikrede ledige med tilhørende vejledning taget stilling til samspillet mellem tids-

punktet for ”ret og pligt” og selvvalgt uddannelse. Der er med omlægningen af

ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold hertil.

DA bemærker, at det skal være tydeligere, at der overordnet gælder to sæt af krite-

rier for fastsættelsen af positivlisten for 6 ugers jobrettet uddannelse, nemlig rele-

vans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus, og at disse kriterier ikke er sideord-

nede. Ifølge DA bør lovforslagets bemærkninger give indtryk af, at positivlisterne

tilvejebringes i to trin. Først at fastlægge de jobfunktioner, hvor der er behov for

arbejdskraft. Derefter at fastsætte, hvilke kurser som i forhold til disse jobfunktio-

ner, har et konkret jobfokus og dermed er med til at øge lediges chancer for job.

Krifa finder det positivt, at kurserne vil blive udvalgt ud fra en vurdering af rele-

vans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus.

Kommentar:

Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at udarbejdelsen af den lands-

dækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse sker med udgangspunkt i

konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og at det derefter fast-

sættes, hvilke kurser med et konkret jobfokus der kan være relevant at optage på

den landsdækkende positivliste.

LO og FTF bemærker, at det i forhold til udarbejdelsen af en landsdækkende posi-

tivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses og Forsk-

ningsministeriet og efter høring af BER, VEU-rådet og REP er uklart efter, hvilken

proces de tre råd involveres. LO og FTF ønsker dette præciseret samt, at eventuelle

bemærkninger fra VEU-rådet og Rådet for Erhvervsakademier og Professionshøj-

skoler tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af posi-

tivlisten.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA anbefaler, at der indarbejdes i reglerne, at udtalelser fra Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbache-

loruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse

af positivlisten.

DE-L foreslår, at Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser ind-

drages i høring om den landsdækkende positivliste, som skal indeholde de uddan-

nelser, der kan indgå i et 6 ugers jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesfor-

løb. Det forventes, at disse kurser også kan have afklarende eller forberedende re-

levans for de erhvervsuddannelser, som ledige kan påbegynde.

Kommentar:

I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fastholdes

det, at den landsdækkende positivliste udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet med

inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigel-

sesrådet.

Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at udtalelser fra Rådet for

Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Profes-

sionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrå-

dets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

3.2.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

DA støtter forslaget om, at fleksjobvisiterede, der efter de gældende regler har ret

til 6 ugers selvvalgt uddannelse, fremover skal anvende kurser opført på den lands-

dækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

FF mener, at forslaget om, at fleksjobvisiterede bliver omfattet af reglerne om job-

rettet uddannelse i stedet for retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, er et godt til-

tag, der tilgodeser det overordnede mål om at sikre den lediges tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

DS finder det positivt, at dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere sidestilles med

hensyn til 6 ugers selvvalgt uddannelse. DS mener dog, at man skal være opmærk-

som på, at der kun vil være få reelle uddannelsesmuligheder til de ledige fleksjob-

visiterede, idet deres arbejdsevne ved nye visiteringer vil være begrænset, og der-

med vil uddannelsestilbuddene også være meget færre. Derfor anses det for uhen-

sigtsmæssigt at begrænse ledighedsydelsesmodtageres ret til selvvalgt uddannelse,

hvis de allerede har erhvervs- eller videregående uddannelse.

DH foreslår, at der indskrives en dispensationsmulighed for fleksjobvisiterede, så-

ledes at det bliver muligt at forlænge varigheden af den 6 ugers jobrettede uddan-

nelse og/eller tilrettelægge uddannelsen fleksibelt, således at der tages hensyn til

personens skånehensyn.

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Derudover ønsker DH, at det i lovforslaget indskrives, at fleksjobvisiterede, lige-

som dagpengemodtagere, vejledes om retten til jobrettet uddannelse ved samtale

med jobcenteret, herunder vejledes om mulighederne for kompenserende ordnin-

ger, fx mentor, personlig assistance, hjælpemidler m.v.

Det skal også være muligt for fleksjobvisiterede at få specialpædagogisk støtte til et

6 ugers jobrettet uddannelsesforløb.

Kommentarer:

For personer, der er visiteret til fleksjob, har arbejdsmarkedet, når der er taget de

nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det or-

dinære arbejdsmarked. Derfor opretholdes den eksisterende høje grad af paralleli-

tet for forsikrede ledige og ledige fleksjobvisiterede, hvilket betyder, at ændringer-

ne i reglerne, der gør den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, også omfatter

fleksjobvisiterede.

Det er fortsat muligt for ledige fleksjobvisiterede at få tilbud om vejledning og op-

kvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter uddannelser

og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder

praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og af-

klaringsforløb.

Jobcenteret har efter forvaltningsloven pligt til at vejlede og yde bistand til borge-

re, der retter henvendelse til jobcenteret. Jobcenteret skal vejlede om tilbud, der er

relevante for den enkelte borger.

Fleksjobvisiterede kan få hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud

om specialpædagogisk støtte ligger i Undervisningsministeriet, hvilket betyder, at

det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person

opfylder betingelserne for at få socialpædagogisk støtte under 6 ugers jobrettet ud-

dannelsesforløb.

3.2.3. Regional uddannelsespulje

LO og FTF anfører, at 20 pct. af puljemidlerne overføres til budgetgaranterede ud-

gifter, der ydes kommunerne via regulering ad bloktilskuddet. LO og FTF mener,

at den regionale uddannelsespulje til korte erhvervsrettede uddannelsesforløb der-

ved bliver mindre end det i forliget anførte, dels at økonomistyring via bloktilskud

netop er modsætningen til økonomistyring via puljer. Med denne tilgang øremær-

kes der ikke 100 mio. kr. til kortere erhvervsrettede uddannelsesforløb.

Kommentar:

De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt

kommunale bruttoudgifter til puljens formål svarende til 100 pct. af puljebeløbet.

Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til 20 pct. via re-

gulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske ud-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at puljen er redu-

ceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb på 100 mio.kr. ikke øremærkes til

korte, erhvervsrettede forløb.

AC anfører, at den positivliste over korte erhvervsrettede kurser, der kan finansie-

res af den regionale uddannelsespulje, jævnligt bør revideres og ikke kun kan bas-

seres på stillingsbetegnelser i kendte jobfunktioner, men også skal kunne rumme

tværgående kompetenceområder.

Danske Regioner kvitterer for, at den regionale uddannelsespulje skal godkendes af

de regionale arbejdsmarkedsråd og opfordrer til at de regionale vækst- og udvik-

lingsstrategier anvendes som strategiske pejlemærker for udmøntningen.

Lederne bakker op om, at den regionale uddannelsespulje tager udgangspunkt i

jobrettede uddannelser, der er målrettet områder med mange jobåbninger, og at den

omfatter alle ledige uanset uddannelsesniveau.

Forstanderforeningen anfører vigtigheden af, at positivlisten for den regionale ud-

dannelsespulje også har fokus på områder, hvor der er en kontinuerlig gennem-

strømning af arbejdskraft.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at positivlisterne

for den regionale pulje er oversigter over konkret, aktuelle jobrettede uddannelser

inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måne-

der.

Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at de regionale positivlister

udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser

og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau

og f.eks. VEU-centrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, ar-

bejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister over korte

erhvervsrettede uddannelsesforløb skal drøftes og godkendes af de Regionale Ar-

bejdsmarkedsråd.

KL anfører, at det ikke fremgår klart, hvilke målgrupper den regionale uddannel-

sespulje er rettet imod, herunder aldersbegrænsning for uddannelsespuljen.

Kommentar:

Det fremgår af forliget, at den regionale uddannelsespulje er afsat, så flere dag-

pengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Kommunerne

kan fra puljen søge om midler til at dække 80 pct. af driftsudgifterne til køb af ud-

dannelsesforløb på en regional positivliste. Målgruppen er således dagpengemod-

tagere, og der er ingen aldersbegrænsning. Lovforslaget er udarbejdet i overens-

stemmelse hermed.

Administration af puljen

KL bakker op om, at man i reformen af beskæftigelsesindsatsen har et ønske om et

reelt uddannelsesløft med et klart jobrettet sigte, således at tilbuddene matcher

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

virksomhedernes efterspørgsel. Det er vigtigt, at administrationen af puljerne tilret-

telægges med mindst mulig administrativ belastning for kommunerne.

Randers Kommune bakker op om de uddannelsesmuligheder dagpengemodtagerne

vil få via den regionale uddannelsespulje, men foreslår at der opstilles vurdering-

og prioriteringskriterier fremfor, at puljen forbruges efter ”først til mølle”- princip-

pet.

Syddjurs Kommune anføres, at finansieringsmodellen, hvor jobcenteret vil kunne

søge midler fra puljer til dækning af sine udgifter, vil betyde en omlægning af

kommunens administration fra at kommunen selv har driftsmidlerne til, at kommu-

nen nu i hvert enkelt tilfælde skal søge midler. Dette er efter kommunens vurdering

ikke udtryk for afbureaukratisering. Syddjurs Kommune ser gerne, at der ikke bru-

ges unødige ressourcer og kræfter på gentagne processer, der kan undgås.

Kommentar:

Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at der fastsættes admini-

strative regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og ud-

meldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af

kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbag-

grund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

3.2.4. Pulje til uddannelsesløft

LO og FTF bemærker, at der fremover gives mulighed for, at ufaglærte, efter aftale

med jobcentret, kan få et løft til faglært niveau, så længe uddannelsen kan gennem-

føres inden for dagpengeperioden. LO og FTF anfører, at uddannelsesmuligheder-

ne i uddannelsesløftet er begrænses til EUV1 og EUV2. EUV3-forløb, hvor den ar-

bejdsløse indgår en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil som hovedregel fal-

de under bestemmelserne om voksenlærlingsforløb. LO og FTF mener, at lovfor-

muleringerne ikke tager højde for, at det indenfor nogle brancher med dimensione-

rede uddannelser (dvs. uden mulighed for praktikcenter) først er muligt at indgå

uddannelsesaftaler efter gennemført grundforløb.

LO og FTF foreslår derfor, at det skal være muligt at gennemføre grundforløbet til

en erhvervsuddannelse for voksne under bestemmelserne om uddannelsesløft, så-

fremt der foreligger en uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedforløbets start.

DA tilslutter sig teksten i bemærkningerne om, at der alene kan gives tilbud om en

erhvervsuddannelse inden for rammerne af uddannelsesløftet, hvis der på uddan-

nelsen er mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at der under pul-

jen kan bevilges tilbud om en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres in-

den for dagpengeperioden på 2 år, og at der således alene kan bevilges erhvervs-

uddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne)

og erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres

med skolepraktik (spor 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne).

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Baggrunden er, at der med puljen til uddannelsesløft skal bevilges uddannelsesfor-

løb, hvor den enkelte dagpengemodtager får mulighed for at gennemføre en hel

faglært uddannelse og dermed får det forudsatte uddannelsesløft eller sporskifte.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

LO og FTF’s forslag om, at der kan bevilges et grundforløb på en erhvervsuddan-

nelse, såfremt der foreligger en uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedfor-

løbets start, er dermed ikke i overensstemmelse med forliget.

Danske Erhvervsskoler anfører, at arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen

endnu ikke afsluttet, hvad angår hovedforløb og erhvervsuddannelser for voksne

(EUV). Det er derfor ikke muligt at vurdere de reelle uddannelsesmuligheder for

ledige i forhold til, hvor ofte de nye erhvervsuddannelser for voksne kan blive ud-

budt. For nogle ledige, må det endvidere forventes, at karakterkravene på 2 i dansk

og matematik skal erhverves, før erhvervsuddannelse kan påbegyndes.

Danske Erhvervsskoler foreslår derfor, at den plan, der tilrettelægges, for at den le-

dige kan gennemføre en erhvervsuddannelse, udover de nævnte muligheder for del-

tagelse i erhvervsuddannelser for voksne også skal have mulighed for at indeholde

kurser, som kan være adgangsgivende for en erhvervsuddannelse.

Kommentar:

Der henvises til det ovenfor anførte om, at der under puljen kan bevilges tilbud om

en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden

på 2 år. Jobcentrene kan således ikke give adgangsgivende kurser via puljen til

uddannelsesløft.

Hvis dagpengemodtageren har behov for adgangsgivende kurser for at kunne

komme ind på en erhvervsuddannelse eller har behov for f.eks. meritgivende AMU-

kurser, har jobcentrene mulighed for at bevilge sådanne kurser som tilbud om vej-

ledning og opkvalificering efter de almindelige regler.

DA finder, at der med lovforslagets § 1, nr. 20, formuleres en meget uheldig ny-

skabelse i beskæftigelsesindsatsen. Der fastsættes meget præcist en bestemmelse,

der indfører et nyt formål, nemlig at formålet med et tilbud om en erhvervsuddan-

nelse, ikke skal sikre ledige en hurtig vej til job og selvforsørgelse, men skal give

den ledige et uddannelsesløft.

DA finder ikke, at det er relevant hverken i lovteksten eller i bemærkningerne

at anvende begrebet ”opnå varig beskæftigelse”. Dette begreb bør efter DA’s vur-

dering ændres f.eks. til: ”opnå en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet”.

DA finder, at der tillige skal fastsættes en bestemmelse om, at ledige, som er inden

for ordningen med uddannelsesforløb, også skal være uddannelsesaktive og søge

en uddannelsesplads. Det bør endvidere sikres, at jobcentret løbende følger op i

forhold hertil. Efter DA’s vurdering er det ikke tilstrækkeligt, at ledige, som bliver

elever på en erhvervsuddannelse som led i et tilbud om uddannelsesløft, bliver om-

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fattet af de almindelige regler for meddelelse af fravær i forbindelse med deltagelse

i en uddannelse, idet de pågældende modtager dagpengeydelse og er fritaget for rå-

dighed. Efter DA’s opfattelse bør alt fravær meddeles fra skolerne til jobcentrene,

således at det er jobcentrene, der vurderer, om fraværet skal meddeles a-kassen

med henblik på dagpengemæssige konsekvenser.

KL bemærker, at det er vigtigt at få præciseret, hvordan kommunen i praksis kan

følge op på, om borgeren deltager i tilbuddet om uddannelsesløft og dermed have

mulighed for at sanktionere borgeren ved eksempelvis udeblivelse under deltagelse

i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikringer m.v.

Kommentar:

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at reformen bl.a. har

som formål, at flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.

Det fremgår videre af forliget, at pulje til uddannelsesløft skal give ledige med

størst behov mulighed for et uddannelsesløft eller sporskifte via en erhvervsuddan-

nelse. Det fremgår endvidere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse styrker

den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, sam-

tidig med at uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten og der-

igennem væksten i samfundet.

Bestemmelsen, som DA omtaler, er en undtagelse til den gældende bestemmelse i §

22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af den gældende bestemmelse

fremgår det, at et tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og

forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-

gelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det gælder også et tilbud om en erhvervsuddannelse i forbindelse med uddannel-

sesløftet. Dog kan tilbuddet om en erhvervsuddannelse have en varighed på op til 2

år, og det vil derfor ikke i alle tilfælde nødvendigvis være den hurtigste vej til at

opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse for en person. Det er

derfor foreslået, at et sådant tilbud kan gives, hvis tilbuddet styrker personens mu-

ligheder for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lovforslaget, at en dagpengemodtager kan sanktioneres efter gæl-

dende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivel-

se under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de admi-

nistrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder

eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende

har aftalt med jobcenteret.

I forhold til bemærkningerne om meddelelse af dagpengemodtagerens fravær mv.

henvises der til afsnit [3.3.4.]

Randers Kommune finder, at definitionen af målgruppen i lovforslaget er diffus og

foreslår, at det præciseres, hvilken uddannelsesbaggrund der berettiger til et tilbud

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

om uddannelsesløft. Der ønskes endvidere vurderingskriterier for, hvornår tilbud-

det forventes at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Krifa bifalder, at der i visse situationer ikke udelukkende fokuseres på den korteste

vej i job, men også fokuseres på at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet på lagt

sigt via uddannelse.

KL mener, det er uklart, om valg af uddannelse for ufaglærte skal ske med ud-

gangspunkt i noget, der ligner positivlisten fra den regionale uddannelsespulje, el-

ler om uddannelse blot gives efter retningslinjer om uddannelse med gode beskæf-

tigelsesmuligheder.

Kommentar:

Lovforslagets beskrivelse af målgruppen er i overensstemmelse med andre gælden-

de regler, der fastsætter regler om ufaglærte og faglærte. Der henvises til andre

bestemmelser i loven bl.a. § 98 e (om voksenlærlingeordningen).

Uddannelsesløftet omfatter erhvervsuddannelser, som kan gennemføres inden for

dagpengeperioden på 2 år(spor 1 og 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne,

hvor praktikforløb kan gennemføres med skolepraktik), hvor jobcenteret vurderer,

at tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

KL mener, at det er uklart, hvordan unge ufaglærte dagpengemodtagere mellem

25-29 år bliver tilskyndet til at tage en uddannelse, når de ikke kan søge om uddan-

nelse på maksimalt 80 procent af dagpengesatsen. Det kunne overvejes enten at gi-

ve målgruppen et uddannelsespålæg, som unge mellem 18 og 25 år far i dag, eller

at aldersgrænsen for et uddannelsesløft pa 80 pct. af dagpengesatsen sættes ned til

25 år.

Kommentar:

Det fremgår af forliget, at pulje til uddannelsesløft giver mulighed for, at ledige,

der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse,

kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.

KL’s forslag ligger udenfor forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen.

DS er glade for, at der afsættes midler til uddannelsesløft på i alt 152 mio. kr. år-

ligt, men er meget uforstående over for, at 20 pct. af disse midler går til budgetga-

ranterede udgifter, der tildeles kommunerne over bloktilskuddet. Det udhuler den

samlede bevilling, og der er ingen garanti for, at kommunerne faktisk bruger pen-

gene til dette formål.

Kommentar:

Det fremgår eksplicit af en note i aftalebilaget om pulje til uddannelsesløftet, at

”de 150 mio.kr. dækker over de samlede offentlige driftsudgifter, herunder både

statslige udgifter til refusion og taxameter samt de kommunale driftsudgifter til køb

af uddannelse”. De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at

der er afholdt kommunale bruttoudgifter til puljens formål svarende til 100 pct. af

L 58 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

puljebeløbet. Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til

20 pct. via regulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes

faktiske udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at pul-

jen er reduceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb ikke er øremærket til ud-

dannelsesløft.