Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 59 Bilag 10
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2014-15
Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 0. december 2014
Udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var
til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
udvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. december
2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december
2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Be-
skæftigelsesudvalget.
Dispensation fra Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til
lovforslaget kommer til 3. behandling.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
2. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst, at
det af lovforslagets § 39, stk. 1, bl.a. fremgår, at beskæfti-
gelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer,
herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig
betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttel-
sen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne
og arbejdsløshedskasserne.
Efter § 50, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren bl.a. – for
at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesind-
satsen, udgør et sammenhængende system – pålægge offent-
lige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standar-
der, at etablere elektronisk kommunikation mellem syste-
merne eller at anvende fælles it-services samt at bruge de
landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39.
Det fremgår i de almindelige bemærkninger, afsnit
2.4.1.1.4, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til brug for
virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskud-
spladser, virksomhedspraktikpladser m.v. Det fremgår vide-
re, at VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsre-
formen, og at løsningen vil blive obligatorisk for jobcentre-
ne og virksomhederne, jf. bemyndigelsen i den gældende §
10 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løsningen vil
blive udvidet til også at omfatte virksomhedernes ansøgning
om oprettelse af voksenlærlingepladser.
Det fremgår af bemærkningerne til § 39, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i dag stiller et fælles system
til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt
til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min
Side på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i
jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har ind-
kaldt til. Det fremgår videre, at bestemmelsen videreføres
administrativt ved en revision af bekendtgørelse om det fæl-
les datagrundlag og statistiske datavarehus.
Efter lovforslagets fremsættelse er beskæftigelsesministe-
ren og forligskredsen bag beskæftigelsesreformen blevet
enige om at præcisere, hvad der forstås ved obligatorisk an-
vendelse af forskellige løsninger og om rammerne for an-
vendelse af alternative løsninger, herunder om samarbejdet
mellem staten, KL og Arbejdsløshedskassernes Samvirke
m.fl. om it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.
DokumentId
Journalnummer