Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love. (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Værsgo til ordføreren for Venstre, Mads Rørvig.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler om en række forenklinger og tekniske ændringer på afgiftsområdet. Disse ændringer skal mindske byrderne for danske virksomheder, og de væsentligste elementer i lovforslaget er følgende: Afskaffelse af banderoler på spiritus; forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport; adgang til salg af groftskåret røgtobak i løssalg, hvilket betyder, at cafeer, der tilbyder vandpiber, lettere kan sælge vandpibetobak lovligt; ændringer af lov om afgift på skadesforsikringer, herunder indførelse af oplysningspligt for agenter eller formidlere og præcisering af, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgiften; justering af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, så afgift af eksporterede biocidmidler kan godtgøres på et beregnet grundlag; en etapevis indførelse af målerreglen i NOx-afgift for stempelmotorer og turbiner; forenkling af reglerne om gasmålere hos kogekunder; ændring af elafgiftslovens værnsregel mod skattetænkning for elektricitet, der anvendes til belysning; samt ordensmæssige præciseringer af en række bestemmelser i energiafgiftslovene.

Der er tale om en lang række ændringer, hvoraf størstedelen er af en meget teknisk karakter. Overordnet set er det glædeligt, at regeringen har taget fat på arbejdet med at lette byrderne for erhvervslivet. Det er der hårdt brug for. Danmark er et land, hvor man meget nemt kan oprette en virksomhed, men for nogle kan det være meget svært at drive virksomheden. På mange områder stiller vi os selv dårligere ved at have mere strikse regler og højere afgifter end i vores nabolande. Det er bekymrende, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.

Det her lovforslag indeholder en stribe justeringer, der trækker i den rigtige retning, og som erhvervslivet også bakker op om. Der er dog enkelte ændringer, som det i højere grad er værd at hæfte sig ved, og som vi går ind i en lidt dybere behandling af i Skatteudvalget.

Som det første punkt har der i forbindelse med lovforslaget fra autoværkstedernes brancheorganisations side været luftet en bekymring for, at der bliver skabt en konkurrenceforvridende tilstand mellem de udbydere, der opkræver vejhjælp som selvstændig ydelse, og dem, der udbyder den som en del af en pakkeløsning. Samtidig betyder lovforslaget, at når autohjælp fremover skal betragtes som en forsikring, så er der rent faktisk tale om en skattestigning, og det er vi selvfølgelig kritiske over for i Venstre. Danmark har, som vi ved, i forvejen alt for høje skatter og afgifter, og endnu en stigning trækker selvfølgelig i den forkerte retning.

Et andet punkt vedrører afskaffelsen af banderolerne på spiritusflaskerne. Selv om det kan virke som en meget lille byrde at skulle påsætte et klistermærke på en flaske, er det rent faktisk bekosteligt, og derfor er det umiddelbart også en lettelse for producenterne af disse produkter. Det er således, at visse virksomheder endda får sat banderolerne på manuelt uden for Danmarks grænser, da det simpelt hen ikke kan lade sig gøre maskinelt og det derfor vil være dyrt med danske lønninger.

Med afskaffelsen af banderoler kan produktionshastigheden sættes op på danske tapperier, og på den måde kan konkurrenceevnen forbedres til gavn for beskæftigelsen inden for det erhverv. Men det er også vigtigt at være opmærksom på de utilsigtede konsekvenser. Der er kommet nogle vurderinger fra bl.a. Skattefaglig Forening og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. I de to foreninger er der en bekymring for risikoen for, at det bliver lettere at smugle spiritus til Danmark, og det er selvfølgelig også noget, vi skal kigge på i lovbehandlingen.

Men overordnet set er det et positivt lovforslag, der trækker i retning af et mere simpelt afgiftssystem, så vi ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Astrid Krag for Socialdemokraterne.

Tak for det. Uden at fornærme nogen – nu kigger jeg ned på de gode embedsfolk fra Skatteministeriet – kan man vist godt driste sig til at kalde det her lovforslag for lidt af et romkugleforslag. Vi kommer godt rundt, og der er lidt af hvert i. I sidste ende må man så håbe, at det bliver lige så lækkert, som sådan en romkugle fra bageren kan være. Det er fint med sådan et lovforslag, der vil mange ting – Venstres ordfører var ved at miste pusten, da han skulle remse det hele op – når formålet er hæderligt, nemlig at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

I regeringen arbejder vi målrettet og systematisk på at forenkle regler for de danske virksomheder. Vi lytter til virksomhederne; bl.a. gør vi det i form af vores Virksomhedsforum for enklere regler. Her har vi virksomhedsrepræsentanter på direktørniveau, som peger på de største byrder for virksomhederne, og det er også her, de kommer med forslag til forenklinger. Indtil videre har vi imødekommet over 80 pct. af deres forslag. Formålet er det ganske simple at give virksomhederne luft til at gøre det, de er bedst til, nemlig at skabe udvikling og arbejdspladser.

Med lovforslaget her fortsætter vi med det arbejde. Vi forenkler en række administrative regler på arbejdsområdet fra mere enkle regler om gasmålinger hos kogekunder over genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift til afskaffelse af banderole på spiritus. Netop det sidste forslag, altså forslaget om at afskaffe banderole på spiritus, så virksomhederne fremover slipper for at sætte banderoler på spiritusflaskerne inden salg, er en af de ændringer og forenklinger, som har fået en del kommentarer fra de høringsberettigede. Bekymringen går på, om det vil give udfordringer med illegal import og videresalg af spiritus, og det er jo sådan set meget sympatiske bekymringer. Derfor vil jeg også lige knytte et par kommentarer til dem her.

I forhold til om manglen på banderoler fremover vil besværliggøre SKATs kontrol, er det værd at huske på, at der altså er forskellige parametre, der indgår i kontrollen så som transaktionssporing – flaskestørrelserne, som normalt ikke er på det danske marked, er noget, man kigger efter, det kan være 1-litersflasker, eller hvilket sprog bagsideetiketten er på, hvilke pantmærker der er osv. Vi kan også konstatere, at langt de fleste varer, som er afgiftsbelagt, hverken har banderoler eller afgiftsmærker. Det finder vi f.eks. ikke på vores chokolade, vi finder det ikke på øl, og vi finder det heller ikke på vin. Ved at ophæve banderolerne bliver spiritus på den måde sidestillet med vin. Banderolerne på vin blev fjernet i 2001, og vurderingen er, at det på det her område ikke har givet problemer.

Så er der nogle, der peger på et ønske om en højere bødestørrelse. Der vil jeg sige, at der ikke er nogen tal fra branchen, der viser, at grænsehandelen med spiritus er stigende, og derfor er der ikke noget ude i virkeligheden, der gør, at vi skulle øge bødestørrelsen for illegal handel, men sympatisk er det, at man er optaget af det og bekymrer sig for det.

Vi har søsat Virksomhedsforum for enklere regler, vi har nedsat Erhvervsbeskatningsudvalget, vi har efterhånden vedtaget og gennemført en række af vækstplaner. Samtidig har vi kigget på forskellige afgifter, der har hæmmet væksten – fedtafgiften, iværksætterskatten, multimedieafgiften – og på den måde ligger det her lovforslag jo i rigtig fin forlængelse af de mange andre tiltag, hvor vi kæmper for at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark og dermed også at være med til at skabe arbejdspladser og vækst. Derfor er det her en romkugle af et lovforslag, som Socialdemokraterne siger ja tak til.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Og hr. Dennis Flydtkjær er ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Her kan man vist roligt sige at vi har at gøre med en samlelov, som omhandler utrolig mange forskellige ting. Der bliver ændret i en lang række forskellige lovgivninger, og når der så samtidig er fire forskellige forslag, der ændrer i rigtig mange ting, kan man kun frygte, at det kunne ende med at opstå noget lovsjusk. Bare i det her forslag er der nogle tekniske ting, og at ændre i hele 33 forskellige lovgivninger i ét lovforslag synes jeg da er ret så voldsomt, og derfor vil jeg opfordre til, at det eventuelt tages op i Præsidiet, at man prøver på at mindske brugen af de her samlelove. For når man ændrer 33 forskellige lovgivninger i ét lovforslag, kunne det godt tyde på, at det er kørt en smule af sporet.

Det her forslag omhandler som sagt mange forskellige ting. Jeg vil ikke gå i dybden med ret mange af dem, for langt de fleste synes jeg da er positive, men jeg vil lige tage nogle enkelte ting ud.

Den første er afskaffelsen af banderoler på spiritus. I dag er det jo sådan, at banderoler ikke har nogen betydning i forhold til afgiftsberegningen, og der er nogle hindringer, kan man sige, i forhold til erhvervslivet, da man er nødt til at foretage udpakning manuelt og sætte banderolerne på – i forhold til mange andre ting, som kan køre ret hurtigt igennem et transportbånd. På den måde kan man sige at det er en god lempelse i forhold til den del af branchen, men der er også nogle ting, vi er nødt til at tage højde for, inden vi bare gør det her – og det er jo frygten, som også er nævnt af andre ordførere, for, at der kan komme noget illegal handel, fordi det nu bliver sværere at spotte, at det f.eks. er udenlandsk sprut, der står på hylderne.

Så jeg vil gerne annoncere, at vi i udvalgsarbejdet selvfølgelig vil prøve at spørge lidt ind til, hvad man har tænkt sig i forhold til kontrolindsatsen. Kunne det være en idé, at man hævede bøderne, og hvad ville det eventuelt have af effekt, altså med hensyn til om man på den måde kunne mindske incitamentet til at ville snyde med det? Umiddelbart er vi med på, at det her kan være en god administrativ lettelse for branchen, men der er altså den del med svindel, vi er nødt til at kigge lidt nærmere på.

En anden lille ting, jeg vil nævne, er den ændring i forhold til løssalg af groftskåret røgtobak, som jeg synes giver god mening. I Danmark kan vi jo ikke længere sælge cigaretter og anden tobak i løssalg. Det skal være en vis mængde, og det lemper man så på nu ved at sige, at vandpibetobak nu kan beskattes som almindelig røgtobak, så man derved tillader løssalg; det giver god mening, at når man nu får serveret en vandpibe på en café, skal man ikke til at købe en hulens masse tobak for at ryge en enkelt pibe. Det synes jeg sådan set kan være positivt.

En anden ting, jeg også lige vil nævne, er, at man genetablerer sanktionsmuligheden for kørsel uden betaling af vejafgift – en sanktionsmulighed, der blev ophævet den 1. oktober 2008, da man digitaliserede vejbenyttelsesafgiften. Da fjernede man naturligt også den straffebestemmelse, der var, når papirbeviset manglede; det gav naturligvis ikke mening, når det nu var digitaliseret. Men det, der så var lidt underligt i det, var, at man så ikke fik etableret en sanktionsmulighed på den digitale front. Nu har det altså kørt siden 2008 og frem til nu, uden at der har været den mulighed, og jeg synes da, det er noget mærkværdigt, at man ikke har reageret på det noget tidligere. Så jeg synes virkelig ikke, det giver nogen mening, at man ikke før har reageret på det her – det gælder sådan set både den nuværende regering, men også den tidligere regering.

Men det overordnede formål med det her lovforslag er jo at forenkle en række administrative regler og mindske byrderne for erhvervslivet – og færre byrder giver jo færre omkostninger og dermed også en bedre konkurrenceevne. Det synes vi da er et supergodt forslag, og derfor er vi rigtig positive over for det, men vi vil lige have spurgt lidt mere ind til det med banderolerne.

Tak til ordføreren. Så er det Radikale Venstres ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak. Nu nåede Dansk Folkepartis ordfører at komme ind på essensen i det her forslag, nemlig det om at lempe byrderne for erhvervslivet og se på en række administrative regler på afgiftsområdet, altså se på, hvordan man kan lempe der. Og det er jo essensen af det her.

Man taler meget om cost of doing business, altså omkostningen ved at drive virksomhed i Danmark, og der ser man ofte på de her primære faktorer som løn, dvs. lønkonkurrenceevne, og skattepolitikken. Men cost of doing business, altså omkostninger ved at drive forretning, handler jo også om byrder. Jo flere byrder, der er, jo flere administrative regelefterlevelsesting, compliance, der er, desto større ressourcetræk er der ude hos virksomhederne. Så det er også en parameter, som betyder noget for virksomhedernes omkostningsniveau.

Det, vi gør her, er sådan under ét at lempe på det administrative pres, og det synes jeg er rigtig vigtigt. Jeg synes også, det er vigtigt, at man i Skatteministeriet har den tilgang, at det ikke kun handler om at få provenu i statskassen, men at det også handler om at se på, hvad det er, der skaber vækst ude i erhvervslivet.

Så samlet set – jeg kunne selvfølgelig komme ind på de forskellige elementer, men det vil jeg ikke gøre, jeg holder mig til det principielle i det her – vil jeg sige, at det er et lovforslag, som vi i den grad kan bakke op om i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Som det tidligere er blevet nævnt, indeholder lovforslaget en række ændringer og justeringer, og det er noget, som vi i SF samlet set stiller os positivt over for. Vi kan således også bakke op om de foreslåede forenklinger på afgiftsområdet, en bedre oplysningspligt og ikke mindst genetableringen af sanktionsmuligheden for manglende betaling af vejafgift.

Samlet set støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Skatteområdet er jo kendt for at have de her forslag, der slår alt muligt sammen. Andre har nævnt det her med, man bevæger sig fra banderoler på spiritusflasker, og så lige pludselig på en side skal man tage stilling til langtidsvirkninger af dioxid for regnorme. Jeg tror alligevel, det lidt slår rekorden, i forhold til hvad jeg tidligere har set, selv om jeg synes, jeg har set en del.

Så er der nogle, der siger, at det er forkert at bunke det sådan sammen, og det er sådan set et synspunkt, jeg som udgangspunkt deler fuldstændig. Dog vil jeg sige, at man lige skal tænke sig om, for det her kunne så have udløst 33 forskellige lovforslag, og så havde vi ikke været færdige her lige med det samme, hvis hver enkelt skulle igennem den trummerum. Så jeg er ikke sikker på, at det altid giver en større retssikkerhed eller større lovgivningskvalitet at dele tingene op. Jeg tror, vi alle sammen ville have haft det samme døje med 33 særskilte lovforslag, som vi har haft med at læse det her igennem. Der, hvor jeg gennem tiderne synes det har været værst, er, hvor man gør noget i den ene retning i den ene del af lovforslaget og så noget i den modsatte retning i den anden del af lovforslaget. Det har vi set eksempler på.

Der er også eksempler på, at man prøver at luske noget igennem i et tilforladeligt lovforslag, og så er der lige pludselig en lille ting. Der synes jeg det er meget vigtigere at være opmærksom og skride ind; det, at man tager de forskellige forslag, der er her, tror jeg måske er okay sammenlignet med alternativet, altså 33 adskilte lovforslag.

Så vil jeg sige, at der er en masse forenklinger, og dem kan vi umiddelbart støtte. Vi vil selvfølgelig lytte, hvis der er nogen, der giver os advarsler om, at her er der noget, der er forkert; så må vi jo tage det op i udvalgsarbejdet. Jeg hører til dem, der også mener, at det med at fjerne banderolerne fra spiritusflasker er en dårlig idé. Jeg er sikker på, det vil øge muligheden for snyd og smugleri, og det synes jeg er en dårlig idé. Så det vil vi også være opmærksom på i udvalgsarbejdet, altså om det nu er den bedste del af lovforslaget.

Der er en anden del af lovforslaget, som ingen andre har nævnt, nemlig at man forhindrer begyndende momssnyd fra de finansielle virksomheder, og det er klart, at når jeg læser sådan noget op fra et lovforslag, får det jo mit hjerte til at banke ekstra varmt for lovforslaget. Så bortset fra det med banderolerne går jeg ud fra, at vi støtter det samlede forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører – nej, undskyld, der var en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil sige noget i forhold til den her debat om, at man har så mange lovændringer, i det her tilfælde 33, i ét lovforslag, hvor hr. Frank Aaen så siger, at alternativet måske var, at vi skulle bruge alt for lang tid her i Folketinget på at behandle 33 forskellige lovforslag. Men der er jo også en anden mulighed, nemlig at der fremsættes 33 forskellige lovforslag, men at de sambehandles under første og anden behandling og går til afstemning hver for sig, sådan at partierne faktisk kan stemme efter deres overbevisning til de forskellige lovforslag uden at være tvunget til at stemme for noget, de er imod, hvis de gerne vil stemme for noget, de er for.

Det ændrer jo ikke ved, at der skal laves den procedure for de 33 lovforslag. Jeg startede med at sige, at jeg sådan set er enig i, at det jo kan gå for vidt i forhold til at bunke forslag sammen. Jeg har holdt den samme tale som andre tidligere imod den der sammenbunkning. Hvis det er sådan, og det kan det jo lyde som om, at der er mange partier, der vil have præcis det med banderoler ud af lovforslaget, så skal man jo lave en opdeling. Og der vil jeg sige, at der har været enkelte tilfælde, hvor jeg har sagt, at krav om opdeling svarer mere til en slags politisk drilleri, men er der en saglig begrundelse, og det er der som regel, når partier beder om at få et lovforslag opdelt, så de kan stemme for det, de er for, og imod resten, så støtter vi opdeling, og det vil vi også gøre i det her tilfælde, f.eks. med banderolerne.

Så er der en kort bemærkning mere fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg beklager, at hr. Frank Aaen skal gå op og ned ad trappen.

Jeg er glad for, at man er enig i det overordnede budskab om, at det er noget rod, at man har så mange lovforslag sat sammen, men jeg sagde heller ikke, at man nødvendigvis skulle behandle alle 33 hver for sig, men at behandle 33 sammen er trods alt rigtig, rigtig mange. Man kunne trods alt have delt det op i nogle klumper, hvor det gav mere mening. Når jeg bare nævner de første fem forslag, som der er, siger det lidt om, hvor forskellige forslagene er: lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer; lov om afgift af bekæmpelsesmidler; brændstofforbrugsafgiftsloven; lov om afgift af cfc; og chokoladeafgiftsloven.

Det er vidt forskellige områder, som alle sammen er meget tekniske. Hvad er det, der gør, at man skal lave 33 forslag i 1 forslag. Man kunne jo godt dele det op og sige, at det, der handler om tobak var i ét forslag, det, der handler om noget miljøteknisk, var i et andet. Hvorfor ikke lave en opdeling? 33 er måske voldsomt, men 33 forslag i 1 forslag er i hvert fald helt galt.

Ordføreren.

Jeg tror også bare, at jeg nævnte, at man, inden man nu kræver, at lovforslaget skal opdeles i 33 forslag, måske lige skulle overveje det igen, og det er jo det, hr. Dennis Flydtkjær gør, kan jeg høre, altså overvejer, om man kunne gøre det på en anden måde, og det vil jeg være helt positiv over for.

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Ja, så vil jeg igen lige knytte en kommentar til det, hr. Frank Aaen sagde, og glæde mig over, at hr. Frank Aaen siger, at Enhedslisten altid støtter andre partiers ændringsforslag om at opdele lovforslag. Det passer ikke helt med min hukommelse af, hvordan Enhedslisten agerer i den slags sager. Men når hr. Frank Aaen siger, at det er sådan, man åbenbart vil gøre fremover, så vil jeg sige, at vi jo har et lovforslag, som vi behandler – ja, på stående fod kan jeg ikke huske, hvad det handler om, men det er noget, vi behandler i disse uger, hvor vi stiller ændringsforslag om opdeling.

Til dette lovforslag: Som andre har sagt drejer det sig om en masse gode lempelser og præciseringer, som vi kan bakke op om, og så er der lige også i dette lovforslag en enkelt ting, som vi er betænkelige ved, nemlig det forhold, at man nu vil til at betragte vejhjælp som forsikring og vil til at indføre en forsikringsafgift på vejhjælpsydelser. Det er for mig ikke indlysende, at vejhjælp er en forsikring. For mig er det en praktisk hjælp, som man tilbyder bilister i Danmark på linje med f.eks. den praktiske hjælp, som tilbydes af firmaer, der tilbyder sikkerhedssystemer til hjemmet, der indebærer, at hvis alarmen hyler, fordi der har været indbrud, så kommer de ud og kigger. Og det er mig bekendt heller ikke betragtet som en forsikringsydelse. Jeg kan ikke rigtig se, at det her med vejhjælp skulle adskille sig fra det. Det er en konkret ydelse, og det er ikke noget med udbetaling af en pengesum, hvis man oplever en skade, så det er vi skeptiske over for. Og vi må så gøre vores stilling op i løbet af behandlingen af lovforslaget, altså om vi er så skeptiske over for det, at vi ikke vil stemme for hele lovforslaget, hvori der ellers er så mange andre udmærkede ting. Men det er så problemet ved, at man sambehandler så meget.

Hvis der stilles ændringsforslag om, at det her med vejhjælpen skal hives ud i et selvstændigt forslag, og hvis de andre borgerlige partier i Folketinget støtter det ændringsforslag, så har jeg ikke nogen forventning om, at Enhedslisten vil støtte det, sådan at lovforslaget vil blive delt. Det er ikke sket tidligere, og det forventer jeg heller ikke vil ske den her gang.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg tror ikke, at hr. Ole Birk Olesen hørte ordentligt efter, hvad jeg sagde før. Jeg sagde, at vi normalt støtter opdeling af lovforslag, hvis der er en saglig grund til det, men vi har også nogle gange stemt imod, hvis det er politisk drilleri – dem har der været et par eksempler på – eller hvis man ønsker at opdele lovforslaget sådan, at man tager finansieringen ud og forbruget af penge ud i en anden lov. Så kan man få lov til at stemme for det gode og undgå at stemme for det dårlige, selv om de to ting hænger sammen, fordi indtægten er forudsætningen for udgiften. Der har vi stemt imod. Der synes vi at det er at løbe fra ansvaret eller drilleri, men vores normale tilgang til forslag om opdeling af lovforslag er at stemme for.

Ordføreren.

Jeg hørte hr. Frank Aaen sådan, at Enhedslisten betragter det som en saglig grund, at når man klumper forskellige ændringer sammen i et lovforslag og der så er nogle partier, der synes, at noget af det er godt og noget af det er skidt, så er det en saglig grund for at dele det op, fordi så tillader det de partier at stemme efter deres overbevisning i salen. I det her tilfælde er det det, det handler om. Det handler om, at en del af lovforslaget er vi lidt skeptiske over for, men resten synes vi sådan set er udmærket, og derfor vil vi da gerne, hvis vi troede det nyttede noget, stille ændringsforslag om, at det skulle opdeles. Vores erfaring er bare, at når vi gør det, altså stiller den slags ændringsforslag, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken grund vi har, fordi Enhedslisten stemmer altid sammen med regeringen om, at det ikke er en saglig grund.

Hr. Frank Aaen, værsgo.

Det er simpelt hen bare en forkert udlægning af, hvad Enhedslisten har gjort, og hvad Enhedslisten har sagt, for Enhedslisten har sagt så sent som for et lille minut siden: hvis der er en saglig grund, og hvis det ikke er drilleri, forstået på den måde, at man gerne vil stemme for en indtægt og ikke for en udgift. Men det er jo ikke tilfældet her. Jeg nævnte oven i købet i eksemplet, at kommer der nogen og beder om at få en opdeling, og det med banderoler på spiritusflasker tages ud, så man kan stemme særskilt om det, og har resten samlet, så kigger vi på det. Har Liberal Alliance et forslag om at dele forslaget op, så kigger vi på det. Vi er faktisk nogle af dem, der – er jeg helt sikker på – mest konsekvent her i Folketingssalen har stemt for opdeling.

Ordføreren.

Så vil jeg bare tage det, jeg hører hr. Frank Aaen sige, til mig, altså at hvis der stilles ændringsforslag om, at det her med vejhjælp skal betragtes som forsikring og pålægges forsikringsafgift, og at det skal tages ud og behandles selvstændigt, så synes hr. Frank Aaen, at det et sagligt ændringsforslag, og det vil Enhedslisten stemme for, og det øger jo i hvert fald sandsynligheden for, at vi har lyst til at stille det ændringsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det her er jo alt godt fra havet, et væld af forskellige tiltag, et væld af forskellige forslag, hvoraf de fleste, og det er bemærkelsesværdigt, er ganske udmærkede forslag. Det er underligt for en konservativ at stå heroppe og rose et socialdemokratisk skatteforslag, men der er nogle ganske fornuftige ændringer på forskellige konkrete områder, som gør livet lidt nemmere, fjerner noget af bureaukratiet og i det hele taget virker som forenklende. Derfor skal man altså også opleve den dag, hvor en konservativ roser et socialdemokratisk skatteforslag.

Der er to elementer, som flere andre også har været inde på, som vi godt vil dyrke noget nærmere. Det første er spørgsmålet om banderolerne. Vi har været meget i tvivl om, om det har været en god idé eller en dårlig idé at fjerne banderolerne. Der er ikke nogen tvivl om, at det letter det administrative bøvl for virksomhederne at fjerne banderolerne. Det gør livet lidt nemmere. Hele vores udgangspunkt som lovgivere må jo være at sørge for, at det er nemmest muligt at drive forretning, det er nemmest muligt at etablere virksomhed, og at det også er nemmest muligt at være en lille selvstændig. Det giver altså nogle problemer, nogle udfordringer, at banderolerne skal på de her flasker. Det er den ene side af mønten.

Den anden side af mønten er jo, at vi også i høringssvarene bliver advaret mod, at det måske kan blive et udgangspunkt for mere smugleri. Det er sværere at kontrollere, hvis der kommer flasker fra x- eller y-land og man ikke lige kan se en banderole på dem og der ikke rigtig er noget at sammenligne med. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi lige får dyrket det under udvalgets behandling, altså hvad man kan gøre for at få intensiveret den indsats. Der er jo ikke nogen, der er interesseret i mere smugleri. For det første er det kriminelt, statskassen mister penge, men det giver jo for det andet også konkurrenceforvridning i forhold til de lovlige importører af de pågældende varer, der er, at andre så får nemmere ved måske at lave en slags ulovlig parallelimport. Så det skal vi i hvert fald have dyrket under udvalgsbehandlingen: Hvad kan man gøre for ligesom at skærme den lovlige import og for at stoppe den ulovlige parallelimport?

En anden del, som vi er opmærksomme på, er vejhjælpsproblematikken. Det vil alt andet lige gøre det dyrere, at der kommer en sådan forsikringsafgift på. Det synes vi ikke er en god vej at gå. Vi vil gerne have mest muligt konkurrence på området både med store og små aktører, og hvis det bliver lidt dyrere for nogle – vi erkender, at det ikke er rigtig mange penge, men det betyder alligevel noget, at man lægger en forsikringsafgift på – vil konkurrencen blive lidt dårligere af det. Så det vil vi også gerne have dyrket og diskuteret under udvalgsbehandlingen. Men som udgangspunkt er vi positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det skatteministerens tur. Værsgo.

Inspireret af den sidste ordførertale fra hr. Brian Mikkelsen – ikke blot på grund af rosen, tak for den, men lige så meget på grund af understregningen af balancerne mellem, at der er et behov for en kontrol på den ene side, og at der på den anden side er et behov for at tænke i retning af, hvordan vi gør det let for virksomhederne – kan man jo netop sige, at det er det, som er den svære balancegang, når vi netop gør tiltag, som går i retning af at lette regler. Det må man sige er den kunst, som vi altid er ude i, for som regel er regler indført af en eller anden årsag, med en eller anden begrundelse, og når vi så bliver mødt med et synspunkt fra eksempelvis erhvervslivet om, at der er en regel, som er bøvlet, jamen så er det jo en evig afvejning af, om det så rent faktisk giver mening at afskaffe eller at lempe den pågældende regel.

Jeg vil i hvert fald gerne takke for den modtagelse, der har været af dette lovforslag, og det er fuldstændig rigtigt, som flere har sagt, og det erkender jeg gerne, at det er et lovforslag, som er lidt af en mundfuld, uanset om man så kalder det alt godt fra havet eller romkuglen, eller hvad der ellers er blevet sagt undervejs i debatten, forstået på den måde, at det her er et forslag, som består af mange forskellige elementer. Men jeg vil dog så også godt samtidig understrege, at der jo altså er den linje i det, at det overordnede formål med lovforslaget er at forenkle en række administrative regler på afgiftsområdet og i den forbindelse mindske de administrative byrder for erhvervslivet, som vist alle også har været inde på.

Som eksempel på det kan jeg nævne forslaget om forenkling af registreret varemodtageres adgang til at få afgiftsgodtgørelse ved eksport af afgiftspligtige varer. Det vil være en administrativ lettelse for mange virksomheder. Også forslaget om afskaffelse af banderoler på spiritusflasker vil medføre en stor lettelse for virksomheder, der således fremover ikke skal sætte banderoler på spiritusflaskerne inden salget. I den forbindelse var der et par ordførere, som gjorde sig bemærkninger, bl.a. hr. Mads Rørvig og Dansk Folkepartis ordfører, og De Konservatives ordfører var også inde på spørgsmålet. I forhold til den illegale handel er der ikke noget, der tyder på, at en afskaffelse af banderolerne vil medføre en øget illegal handel. I 2001 blev banderolerne på vin fjernet, da kravet om at have banderoler på blev ophævet, hvilket ikke gav anledning til problemer. Men selvsagt kan jeg godt forstå, at der er et behov for at uddybe de spørgsmål, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører var inde på, f.eks. spørgsmålet om kontrol, og det vil vi gerne udbore nærmere i den efterfølgende udvalgsbehandling.

Det gælder også spørgsmålet om bødestørrelser. Her kan jeg for en ordens skyld oplyse, at bødeniveauet i dag er sådan, at hvis man finder ulovligt importeret spiritus, så skal man selvfølgelig først og fremmest betale den unddragelse, som man har gjort sig skyldig i, altså den afgift, som skulle have været betalt, og dertil kommer så en bøde, som udgør halvanden gang den unddragelse, som man i øvrigt gør tingene op til. Det er der, hvor bødeniveauet ligger i dag. Og det er klart, at det afgørende her er, hvor stor unddragelsen dermed er, og det er så også der, hvor bøden lægges. Men vi kan godt vende tilbage til spørgsmålet om dette i udvalgsbehandlingen også, hvis der også er spørgsmål om, hvordan praksis i øvrigt er på det område.

I tråd med regeringsgrundlaget arbejder regeringen generelt med at lette erhvervslivets administrative byrder og dermed gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. En række initiativer er jo allerede gennemført. Et eksempel på det kunne være at nævne de betydelige lettelser, der følger af vækstplanerne, herunder tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgift, forenkling og lempelse af elafgift, afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, ophævelse af sodavandsafgiften, nedsættelse af ølafgift og sådan nogle ting. Initiativerne i lovforslaget her ligger i forlængelse af regeringens tidligere arbejde, som skal sikre, at de danske virksomheder får de bedste betingelser for at konkurrere på det globale marked.

Undervejs i debatten blev spørgsmålet om vejhjælpsabonnementer også nævnt – det var både Venstres og Liberal Alliances ordførere inde på. Hvad det angår, er der to elementer. Det ene er, som Liberal Alliances ordfører var inde på, spørgsmålet: Hvorfor indføre denne afgift på området? Der synes jeg det er vigtigt at understrege, at det i dag alene er forsikringsvirksomheder, som pålægger denne afgift i forbindelse med vejhjælpsabonnementer. Andre, der udbyder vejhjælpsabonnementer, betaler altså ikke den samme afgift. Så formålet med lovforslaget er altså at fjerne den konkurrenceforvridning, som er indbygget i det, så det fremover klart fremgår af loven, at der er en ensartet afgiftsbetaling på vejhjælpsabonnementer, uanset hvem udbyderen så i øvrigt er. Så det her handler altså om at skabe ensartede konkurrencevilkår.

Venstres ordfører var inde på spørgsmålet om konkurrenceforvridning, som bliver nævnt i et af høringssvarene. Der synes jeg det er værd at gøre opmærksom på, at ikrafttrædelsestidspunktet for denne lovændring er blevet udskudt til den 1. juli 2015 i forhold til det forslag, der var i høring. Det er netop blevet gjort for at imødekomme virksomhedernes ønske om, at der gives tid til at implementere de nødvendige it-systemer, så de kan håndtere betalingen af denne skadesforsikringsafgift på lige vilkår med forsikringsselskaberne. Så på det område er der allerede foretaget en imødekommelse. Jeg ved ikke, om Venstre ordfører har yderligere spørgsmål i forbindelse med det, men så kan vi jo selvfølgelig også vende det yderligere i udvalgsbehandlingen.

Jeg vil gerne takke for debatten, som har været vidt omkring, også omkring forskellige procedurer i Folketinget. Det er jeg helt sikker på er et emne, som Folketingets Præsidium vil drøfte, og som de plejer at drøfte med jævne mellemrum, men det vil jeg overlade til Folketingets Præsidium. Jeg vil i hvert fald gerne takke for debatten, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes, at det, jeg kan høre, er, at vejhjælp er en forsikringsydelse, fordi den også tilbydes af forsikringsselskaber. Så hvis forsikringsselskaber begynder at sælge bananer, vil bananer også være en forsikringsydelse. Altså, er en forsikringsydelse ikke, at man forsikrer sig mod en eller anden ulykke, og hvis ulykken indtræffer, så får man et beløb af forsikringsselskabet til at dække sit tab ved ulykken? Jeg vil spørge: Når firmaer, der tilbyder indbrudsalarmer, kommer ud og kigger, om der er tyve i huset og lukker huset af osv., er det så også forsikringsydelser, fordi man også der kan sige, at finansieringen på en eller anden måde er kollektiv, og at godet er større for dem, der bliver ramt af indbrud, end for dem, der ikke bliver ramt af indbrud osv.? Hvordan hænger det sammen?

Ministeren.

De nærmere elementer i, hvorfor man er nået til, at vejhjælp købt via forsikringsselskaber er en forsikringsydelse, vil jeg godt have lov til at vende tilbage til i udvalgsbehandlingen; det kan jeg ikke helt præcist redegøre for nu. Men konklusionen er i hvert fald den, at som situationen er i dag, er der en forskel mellem de typer af vejhjælp, som købes igennem et forsikringsselskab, og de, som ikke gør, og det er en konkurrenceforvridning, som vi med det her forslag udjævner.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil blive i sporet. Hvis ikke jeg tager meget fejl, er årsagen til, at ministeren kommer med forslaget, at der er truffet en afgørelse i Skatterådet, som ikke har været en, som ministeren syntes var rigtig.

Men hvis det nu er det her konkurrenceargument, hvorfor er det så altid sådan, at svaret fra regeringen er, at hvis der er noget, der er skattebelagt, og noget, der ikke er det, må der være en ubalance, og så er løsningen altid at sørge for, at det hele bliver skattebelagt? Altså, jeg ved godt, at det må være svært for en socialdemokrat, men er ministeren i stand til at give bare et eksempel på, at man har tænkt: Okay, hvis der er en konkurrencemæssig forskel her, kunne man prøve at lette skatten i stedet for bare at brede den ud til endnu flere?

Ministeren.

Det er selvfølgelig en spændende og filosofisk debat. Jeg ved ikke, om det er et forslag fra Venstre, at man skal afskaffe en del af forsikringsafgiften. Det er i hvert fald ikke det, vi vil, og det skal der jo så i givet fald også findes finansiering til. Men det er også klart, at hvis der er en ulighed i tingene, vil vi selvfølgelig jo også i udgangspunktet søge at rette den ubalance op.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg har ikke nogen konkrete forslag, men jeg undrer mig bare over den her tilgang. For i forlængelse af det, som hr. Ole Birk Olesen sagde, har det her det jo bare med lige pludselig at udvikle sig. Og hvis man skal gå lidt længere tilbage i historikken af det her, er det vel et spørgsmål om, hvilke forsikringer der var stempelmærker på tidligere, for dem betalte man afgift af. Det er så blevet moderniseret.

Der har altså aldrig været stempelafgift på vejhjælp, men det er så det, ministeren vil gøre nu, og så skal ministeren bare være ærlig og sige, at det er, fordi han synes, der er nogle, der betaler for lidt i skat, og ikke sige, det er noget med konkurrence.

Skatteministeren.

Nej, pointen er jo netop den, at hvis man har vejhjælpsabonnement igennem sit forsikringsselskab, betaler man den her afgift. Diskussionen er jo så den, om vi så skal afskaffe en sådan betaling – og det er helt i orden at have det synspunkt – men så skal man jo i givet fald også finde finansiering til det. Det er så ikke, kan jeg forstå, et forslag, som Venstre abonnerer på.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.