Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 64 , L 64 A , L 64 B
Offentligt
1427732_0001.png
28. november 2014
J.nr. 14-2328147
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 64 - Forslag til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af
lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og for-
skellige andre love. (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af
afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre
særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, ind-
førelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler
på spiritus m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427732_0002.png
Spørgsmål
Spiritusbranchen er underlagt Fødevarekontrollens krav om egenkontrol og sporbarhed.
Det opfyldes i dag både ved manuel håndtering og tjek af flaskerne ved påsætning af ban-
derole samt sporbarheden via banderolen med CVR nummer. Begge disse muligheder
forsvinder, hvis spiritusbanderolen afskaffes. Hvilke konkrete initiativer planlægger mini-
steren og fødevareministeren at foretage sig omkring spiritusbranchens egenkontrol og
sporbarhed på spiritussen, hvis spiritusbanderolen afskaffes?
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har det overordnede ansvar for fødevare-
kontrollen i Danmark. Jeg har derfor modtaget følgende bidrag fra fødevareministeren,
som jeg kan henholde mig til:
”Som nævnt i spørgsmålet, gælder fødevarelovgivningens krav til egenkontrol og spor-
barhed også ved omsætningen af spiritus. Disse krav gælder tilsvarende for øvrige typer
fødevarer og kan opfyldes ved de sædvanlige procedurer og registreringer i fødevarevirk-
somheder. Afskaffelse af spiritusbanderolen ses derfor ikke at udløse behov for særlige
initiativer på området.”
Jeg henviser derudover til mit svar på SAU spørgsmål 9 til L 64 (2014-15).
Side 2 af 2