Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 95 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse,
ophold og arbejde)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.
2 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2014 og var
til 1. behandling den 23. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 7. november
2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 49.
Den 17. december 2014 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 2 og
ministerens svar her på er optrykt som bilag 2 til betænknin-
gen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF, KF og SIU) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det af justitsministeren stille-
de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk
Folkeparti stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget har efter 1. behandling
stillet en række spørgsmål angående ministerens beføjelser,
brug af nummerpladescannere og anvendelse af den infor-
mation, som ANPG’en giver, samt ministerens kommentarer
til Dansk Industris og Dansk Luftfarts bekymringer angåen-
de øgede økonomiske byrder. V kvitterer for svarene fra mi-
nisteren. Dog er der to forhold, som er værd at bemærke.
I forhold til spørgsmål nr. 2 svarer ministeren: »Det lig-
ger mig meget på sinde, at straffe, herunder bødestraffe,
håndhæves. Jeg vil bede mine embedsmænd overveje, om
inddrivelsen af bøder for ulovlig indrejse, ophold og arbejde
kan sikres endnu bedre i praksis.« V har bedt om at få svaret
på spørgsmål 2 optrykt som bilag til betænkningen, ligesom
V vil holde ministeren op på ministerens svar.
Derudover har V bemærkninger i forhold til ministerens
svar på spørgsmål nr. 13. Her skriver ministeren i sit svar:
»Som det fremgår af notatet, er det Rigspolitiets vurdering,
at skitsen overholder persondataloven og således ikke kræ-
ver lovændringer. Det er nu op til Datatilsynet, som er den
uafhængige tilsynsmyndighed i forhold til persondataloven,
at tage stilling hertil.« Det undrer V, at Justitsministeriet ik-
ke har ventet med at sende lovforslaget til Folketinget, da
der mangler afklaring i forhold til brug af ANPG’en og
overholdelse af persondataloven. V havde principielt gerne
set, at der forelå en afklaring fra Datatilsynet, inden lovfor-
slaget var blevet fremsat i Folketingssalen, hvormed de vide
myndighedsbeføjelser til ministeren kunne være indskræn-
ket betydeligt.
Sluttelig mener V dog, at der i lovforslaget er tale om
stramninger af udlændingeloven, og V ser flere positive tak-
ter i forhold til forhøjelse af strafudmåling til personer, der
bryder deres forbud mod indrejse, ophold og arbejde, og V
kan derfor tilslutte sig lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken-
der, at der i et EU uden grænser må mere intelligent grænse-
kontrol til. SF hilser det derfor velkommen, at Danmark
fremover kan lave tilpasset grænsekontrol, at man tager
AX017116