Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 110
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
10. marts 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 27. januar 2015, efter ønske fra Karin Nødgaard
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 4 (L 110), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere og forholde sig til de forskellige forslag til yderligere
tiltag, som DBU anfører i en Ritzau meddelelse den 26. januar 2015, som efter DBUs
mening vil skærpe indsatsen mod matchfixing yderligere i forhold til lovforslaget.
Svar:
Ritzau meddelelsen af den 26. januar 2015 bygger på en pressemeddelelse fra Dansk
Boldspil-Union (DBU) af samme dato, hvori DBU fremhæver, overfor Kulturministeriet
at have foreslået en række yderligere tiltag, som efter DBU’s mening vil skærpe
indsatsen mod matchfixing:
1. Spil på egne kampe skal kriminaliseres med bestemmelse i straffeloven.
2. Lovforslaget begrænser til et bestemt niveau – ‘oprykning til Danmarksserien eller
højere’. DBU mener, at alle niveauer bør være omfattet.
3. Lovforslaget lægger op til at være et supplement til straffeloven med en
strafferamme på et år stigende til to år. DBU foreslår, at kriminalisering af
bestikkelse inden for idrætten alene skal placeres i straffeloven og have op til seks
års fængsel, baseret på erfaringer fra udlandet.
4. Der bør skabes klarhed om pligten til at dele oplysninger til efterforskning mellem
idrætsorganisationerne og spiludbyderne.
5. Der bør etableres en særlig domstol med specialviden på området.
Jeg skal nedenfor kommentere de enkelte forslag punkt for punkt:
Ad 1) Spil på egne kampe skal kriminaliseres med bestemmelse i straffeloven.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de anbefalinger i rapporten fra
arbejdsgruppen om reguleringen af matchfixing, som kræver lovgivning.
Dok. nr. 2541578