Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 173
Offentligt
1525208_0001.png
4. maj 2015
J.nr. 13-0127997
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 173 - Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov
for Grønland om visse spil og forskellige andre love (Natlukning af spillehaller med ge-
vinstgivende spilleautomater, ophævelse af reglen om nedslag i afgiften for udlodninger,
justering af gebyrskalaen for onlinekasino og væddemål, månedsafregning for onlinekasi-
no og væddemål m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 24. april 2015.
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
L 173 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-15 fra Dan Automater Struer A/S og herunder netartiklen "Gamblingsites gemmer sig i skattely" bragt på dr.dk den 27/11-13, til skatteministeren
1525208_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. april 2015 fra Dan Automater Struer
A/S og herefter netartiklen ”Gamblingsites gemmer sig i skattely” bragt på dr.dk den 27.
november 2013, jf. L 173 – bilag 4.
Svar
Dan Automater (DA) udtrykker bekymring over lovforslagets krav om natlukning af
spillehaller mellem kl. 24.00 og 07.00. Det fremføres, at internet spillemarkedet genererer
langt flere ludomaner end de fysiske spilleautomater, idet man kan spille på internettet 24
timer i døgnet.
DA kritiserer endvidere, at onlinespiludbydere alene skal betale 20 pct. i afgift, mens det
fysiske spilmarked minimum betaler 41 pct. i afgift. DA anfører, at onlinespiludbyderne
anvender denne afgiftslettelse til massiv markedsføring af onlinespil, hvilket fastholder
ludomaner i deres misbrug, og får dem til at spille mere. DA anfører, at onlinespiludby-
derne flytter deres fortjeneste i skattely på bl.a. Malta. Afslutningsvis giver DA udtryk for,
at den fysiske spilbranche behandles ringere end online spilleudbyderne.
Hertil bemærkes
Forslaget om at indføre natlukning af spillehaller mellem kl. 24.00 og 07.00 skal mindske
antallet af personer, der udvikler spilafhængighed samt begrænse konsekvenserne for
dem, der allerede er ludomaner. Som beskrevet i bemærkningerne til L 173 har spillerne
på online spilmarkedet mulighed for at udelukke sig selv fra spil i Spillemyndighedens
register ”ROFUS”. Den mulighed er der ikke i forhold til spillehallerne.
Angående forskelle i afgiftens størrelse mellem onlinekasino og fysiske spilleautomater
kan det oplyses, at EU-Kommissionen har godkendt differentieringen. Vurderingen er, at
en afgift på over 20 pct. på onlinekasino vil medføre, at udenlandske udbydere ikke vil
søge spiltilladelse og operere lovligt på det danske liberaliserede marked. Der verserer i
øjeblikket en sag ved EU-Domstolen om, hvorvidt EU-Kommissionens godkendelse af
forskellene i afgiften udgør lovlig statsstøtte er korrekt.
Der er fastsat en række krav i lovgivningen, som markedsføring af spil skal overholde.
Det drejer sig blandt andet om, at spil skal fremstilles som et underholdningstilbud, at
reklamerne ikke må rettes mod børn og unge under 18 år, og at der ikke må gives det
indtryk, at deltagelse i spil fremmer en løsning på økonomiske problemer eller giver spil-
leren social accept. Dette gælder både for udbydere af onlinespil og fysiske spil.
Det er tilladt at udbyde onlinespil her i landet uden at være etableret i Danmark. Det er
således ikke ulovligt, når virksomheder, der udbyder onlinespil til danskere, er etableret i
fx Malta, forudsat virksomhederne betaler den fornødne selskabsskat i Malta. Dette følger
det EU-retlige princip om etableringsfrihed, og svarer til regler på fx momsområdet, hvor
en sælger, der er etableret i et andet land, men som skal svare moms her i landet af salg til
danske forbrugere, alene skal registreres her for momsbetalingen. På samme måde skal
spilleudbydere alene registreres her i landet for så vidt angår betaling af spilafgifter.
Side 2 af 2