Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 199
Offentligt
1530973_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har d. 15. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L
199), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 10:
Sagsnr. 2015 - 1016
”Ministeren bedes kommentere høringsvaret fra Det faglige Hus, som påpeger, at
flere kommuner forholdsvis hurtigt raskmelder borgere i henhold til sygedagpenge-
lovens § 7, selvom borgeren ikke er rask, med den konsekvens af borgeren ikke
kan få dagpenge, og at denne gruppe kan komme i klemme, hvis de efter raskmel-
dingen får en livstruende alvorlig sygdom, idet de ikke opfylder beskæftigelseskra-
vet, da de ikke har dagpengeret, og derfor heller ikke har ret til sygedagpenge ved
gensygemelding? Ministeren bedes i samme forbindelse kommentere Det faglige
Hus´ opfattelse af, at løsarbejdere og vikarer tilsvarende risikerer at komme i
klemme, hvis de ikke får sygemeldt sig på 1. fraværsdag.”
Endeligt svar:
Det er en forudsætning for retten til sygedagpenge, at sygemeldte opfylder beskæf-
tigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det ændres der ikke på med
dette forslag, og det gælder dermed også i forhold til personer med en livstruende,
alvorlig sygdom. Der er desuden ikke lagt op til at ændre reglerne for opfyldelse af
beskæftigelseskravet med dette lovforslag.
I forhold til spørgsmålet om raskmelding af borgere under sygedagpengelovens §
7, er jeg opmærksom på, at en række a-kasser og fagforbund har rejst en kritik af
kommunernes vurderinger af sygemeldte borgeres uarbejdsdygtighed, jf. sygedag-
pengelovens § 7.
Jeg har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse af, om de
kommunale afgørelser er i overensstemmelse med sygedagpengelovens § 7, og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden sendt et særskilt brev til
kommunerne, hvor styrelsen orienterer om reglerne i sygedagpengelovens § 7 om
uarbejdsdygtighed.
For så vidt angår spørgsmålet om vikarer og løsarbejdere, er det rigtigt, at en per-
son, der bliver sygemeldt på anden ledighedsdag, og som ikke forinden har tilmeldt
sig som ledig i jobcentret, ikke opfylder beskæftigelseskravet og derfor ikke er be-
rettiget til sygedagpenge.
L 199 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministerens kommentar til høringsvaret fra Det faglige Hus, som påpeger, at flere kommuner forholdsvis hurtigt raskmelder borgere i henhold til sygedagpengelovens § 7, til beskæftigelsesministeren
Imidlertid stiller den foreslåede ændring ikke i sig selv vikarer og løsarbejdere dår-
ligere end personer med andre ansættelsesforhold. Endvidere kan jeg oplyse, at ad-
gangen til sygedagpenge overordnet set er blevet mere lempelig i og med at be-
skæftigelseskravet i forbindelse med sygedagpengereformen blev ændret, således
at der ikke længere kræves 6 måneders uafbrudt beskæftigelse for opfyldelse af be-
skæftigelseskravet.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2