Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 199
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. maj 2015
Beskæftigelsesudvalget har d. 15. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L
199), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål nr. 3:
Sagsnr. 2015-1016
”Kan kommunen omgøre eller se bort fra en lægelig vurdering foretaget af prakti-
serende læge eller speciallæge, gående ud på at personen lider af en livstruende, al-
vorlig sygdom, og på den baggrund afvise udbetaling af sygedagpenge ved gensy-
gemelding?”
Endeligt svar:
Kommunen skal afgøre sagen på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurde-
ring af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Det skal sædvanligvis
ske i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller en anden behandlende
læge, hvilket Lægeforeningen har bakket positivt op om i den eksterne høring i
forbindelse med fremsættelsen af L 199.
En kommunalt ansat lægekonsulent eller den kommunale sagsbehandler kan ikke
foretage denne vurdering.
De almindelige betingelser for at få sygedagpenge skal derudover fortsat være op-
fyldt, herunder at den pågældende er uarbejdsdygtig.
Borgere, der er uenige i kommunens afgørelse, har som altid mulighed for at klage
til Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen