PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 59
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 (L59), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. december 2014 fra SKS Applika-

tion m.fl, jf. L 59 - bilag 6.”

Endeligt svar:

9. december 2014

SKS Applikation Service har i BEU bilag nr. 6 (L59) fremsendt forslag til ændrin-

ger i L59. Der er et forslag om tilføjelse af et nyt stykke i § 39 og forslag til æn-

dringer i bemærkningerne til lovforslaget.

Forslaget skal ses i forlængelse to tidligere henvendelser fra SKS, jf. bilag 6 (L58)

og bilag 8 (L58), som jeg har kommenteret på i mine svar på BEU spørgsmål nr. 23

(L58) og BEU spørgsmål nr. 30 (L58).

Det fremgår af bilag 6 (L59), at formålet med de ændringer, som SKS foreslår til

L59, er at:



”de nye tvungne softwareløsninger ikke bliver ”lukkede”. Ved at sikre åbne

snitflader kan nye administrative it-systemer integrere med kommunens øvrige

digitale sagsbehandlingssystemer



der undgås silo- eller søjledannelse i jobcentrene til de øvrige forvaltninger og

samarbejdspartnere



der fortsat er et innovativt marked i kommunerne



den aftalte fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor staten og kommunerne

har aftalt mål og arbejdsfordeling, ikke brydes



kommunerne fortsat kan bestemme sags- og arbejdstilrettelæggelse i deres egne

forvaltninger, hvor de har ansvaret for resultatet



kommunerne kan udnytte eksisterende driftsklare it-løsninger, som er smartere

og med integration til kommunes øvrige forvaltninger”

Bemærkningerne fra SKS er i stort omfang en indholdsmæssig gentagelse af tidli-

gere henvendelse til udvalget fra SKS, jf. BEU bilag 6 (L58) og 8 (L58).

Det er vurderingen, at det fremsatte lovforslag i stor udstrækning samt den eksiste-

rende praksis sikrer åbne standarder, forebygger silodannelser og er i overens-

stemmelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Jeg henviser her til mi-

ne svar på BEU spørgsmål nr. 23 (L58) og BEU spørgsmål nr. 30 (L58).

I forhold til enkelte konkrete systemer (VITAS og Jobcenter Planner) er der tale

om en særlig problemstilling, hvor det er min vurdering, at det af hensyn til at sikre

opfyldelsen af de fastsatte mål i flere politiske aftaler, er nødvendigt at fastholde

løsningerne som obligatoriske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VITAS er som senest bemærket i mit svar på BEU spørgsmål nr. 30 (L58) en digi-

tal selvbetjeningsløsning til brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af

virksomhedsrettede tilbud i form af ansættelse med løntilskud og virksomhedsprak-

tik. Det vil blive obligatorisk for jobcentrene at modtage ansøgninger om oprettelse

af virksomhedsrettede tilbud via løsningen, der forventes at bidrage med en admi-

nistrativ lettelse for kommunerne og for private og offentlige arbejdsgivere.

Det skyldes, som også bemærket i mit svar på BEU spørgsmål nr. 30 (L58), at det i

forhold til virksomhederne vil være mest hensigtsmæssigt, at der er én landsdæk-

kende selvbetjeningsindgang for virksomhederne, således at f.eks. virksomheder

med afdelinger i flere kommuner eller med borgere ansat med tilskud fra forskelli-

ge kommuner, ikke skal indrette sig på kommuners forskelligartede løsninger.

Det vil i givet fald medføre en ringere service i forhold til virksomhederne, hvis de

skal anvende forskellige selvbetjeningsløsninger afhængigt af i hvilken kommune

en kommende løntilskudsansat medarbejder eller person i virksomhedspraktik bor.

I forhold til kommunerne er VITAS ikke et lukket system, men en åben minimums-

løsning i den forstand, at det står derfor kommunerne frit for, at bruge oplysninger i

VITAS i egne løsninger. Oplysninger i VITAS vil således blive tilgængelige for

kommunerne via åbne snitflader, så kommunerne selv kan vælge, om de vil anven-

de VITAS’ sagsbehandlervendte brugergrænseflade, eller om de af egne leverandø-

rer vil tilkøbe integration fra egne fagsystemer til VITAS.

Det skal i øvrigt bemærkes, at SKS siden april 2013 har haft god mulighed for at

indrette sig på det faktum, at det i aftalen om kontanthjælpsreformen blev aftalt, at

der var ønske om en fælles løsning af hensyn til virksomhederne, herunder mulig-

heden for at byde på at udvikle løsningen via det udbud, der blev iværksat i den

forbindelse.

Jobcenter Planner er et planlægningssystem, som skaber grundlaget for, at ledige

kan selvbooke samtaler på Jobnet. Systemet er som bemærket i mit svar på BEU

spørgsmål nr. 30 (L58) integreret med de fælles data, som udveksles med kommu-

nernes sagsbehandlingssystemer og Jobnet. Det betyder, at når en ledig selvbooker

en aftale på Jobnet, så bliver den også vist i de kommunale sagsbehandlingssyste-

mer. Der bliver herudover sendt en indkaldelse til sagsbehandlerens kalender, såle-

des at den enkelte sagsbehandler direkte kan se, at der er en ledig, der har booket

en tid.

I forbindelse med indførelsen af det fælles kontaktforløb vil det via de åbne snitfla-

der, som stilles til rådighed, også blive muligt for arbejdsløshedskasserne at se ind-

kaldelser og selvbookinger til samtaler i jobcentrene.

Det er, jf. mit svar på BEU spørgsmål nr. 23 og nr. 30 (L58), min vurdering, at den

obligatoriske understøttelse til selvbooking, er en forudsætning for, at selvbooking

inden for en overskuelig tidshorisont understøttes i alle jobcentre.

Dog har jeg, som også svaret i BEU spørgsmål nr. 30 (L58), forståelse for, at obli-

gatoriske systemer giver mindre fleksibilitet i kommunerne. Jeg er derfor indstillet

på, at vi på sigt, når de politiske mål er indfriet, ser på, hvordan Jobcenter Planner

kan blive en minimumsløsning for kommunerne. Der vil pågå dialog herom i regi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af den fællesoffentlige dialoggruppe, hvor blandet andet KL deltager, samt i for-

ligskredsen.

Med beskæftigelsesreformen skal der gennemføres flere samtaler, og det er derfor

helt afgørende, at der ikke er usikkerhed omkring, hvilken it-understøttelse der skal

anvendes. Herudover vil jeg gerne fremhæve, at det allerede med kontanthjælpsre-

formen og senere sygedagpengereformen blev besluttet at udvikle en løsning til

brug for selvbooking af samtaler i jobcentrene. Med beskæftigelsesreformen byg-

ger vi derfor videre på disse tidligere aftaler.

Jeg er enig i, at det er et vigtigt hensyn i it-understøttelsen af beskæftigelsesområ-

det at undgå lukkethed og silodannelser. Det gælder også i forhold til de obligatori-

ske løsninger. VITAS og Jobcenter Planner er derfor ikke lukkede systemer i for-

hold til jobcentrenes sagsbehandlingssystemer.

Det er ganske rigtigt vigtigt at nedbryde siloer internt mellem kommunale forvalt-

ninger. Det er dog også et vigtigt hensyn at understøtte de beskæftigelsespolitiske

intentioner, herunder nedbryde siloer på tværs af kommuner og på tværs af kom-

muner og arbejdsløshedskasser og dermed sikre at borgere og virksomheder kom-

mer i centrum for indsatsen.

Hverken VITAS eller Jobcenter Planner hindrer variation i tilrettelæggelsen af de

kommunale arbejdsgange. Den igangværende implementering af selvbooking i

jobcentrene demonstrerer dette. Kommunerne deler aktuel viden og forslag om

meget forskellige arbejdsgange på nettet og i netværksgrupper. Den fælles løsning

faciliterer deling af viden og best practise på tværs og er ikke en hæmsko for varia-

tion i organisering og arbejdsgange.

Forslaget fra SKS om at gøre de foreslåede udmøntninger til minimumsløsninger,

som kommunerne har pligt til at anvende, såfremt de ikke selv anskaffer en løs-

ning, er efter min vurdering ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt.

Det vil dels skabe usikkerhed om alle ledige og virksomheder får den service, som

er aftalt i reformerne, og dels vil der være betydelige omkostninger forbundet med

at sikre implementering og dataudveksling mellem flere forskellige decentrale sy-

stemer.

Det gælder endvidere, at det næppe er muligt ved ændringsforslag til L59 at indar-

bejde betegnelsen ”minimumsløsninger” i § 39 således som foreslået af SKS. Det

skyldes, at minimumsløsninger ikke er tilstrækkelig præcist defineret, ligesom kra-

vene til indholdet af en minimumsløsning vil udvikle sig med den teknologiske ud-

vikling og indholdet af allerede aftale reformer og kommende reformer på beskæf-

tigelsesområdet.

På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014 er der nedsat en fællesoffent-

lig dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet. KL, Arbejdsløsheds-

kassernes AK-Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser

indgår i den ovennævnte dialoggruppe, hvor it-understøttelsen løbende drøftes. De

i L59 foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen og

den nødvendige udmøntning i bekendtgørelsesform på baggrund af drøftelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med KL, AK Samvirke m.fl. i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-

offentlige digitaliseringsstrategi.

Jeg mener på den baggrund ikke, at der er grundlag for, at fremsætte ændringsfor-

slag til L59.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen