By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97
Offentligt
Dato:
13. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 18 ad forslag til
lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og udvikling
af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) (L 97). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 18:
Kan ministeren bekræfte, at det nye begreb i lovforslaget om "Normal istandsættelse" vil betyde, at en
lejlighed vil blive istandsat på et lavere niveau, end en lejlighed, der er istandsat efter den almene
lejelovs begreb "Normalistandsættelse", således at den nye lejer i et private udlejningsbyggeri herefter
kan overtage et lejemål, der er ringere istandsat end en lejer, der overtager en almen bolig?
Svar:
Det beror på parternes aftale, herunder det lejedes stand ved overtagelsen, i hvilken stand det lejede
skal afleveres. Udgangspunktet er alene, at det lejede skal afleveres, som det blev overtaget. Det kan
derfor ikke generelt siges, at den ene ordning fører til højere eller lavere istandsættelsesniveau end
den anden. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at istandsættelse af "træ og jern" ikke indgår i
normalistandsættelse efter almenlejeloven.
Jeg skal understrege, at normal istandsættelse ikke er indført som et nyt begreb i lejeloven. Der er
alene tale om en beskrivelse af den istandsættelse, som udlejeren kan forlange i modsætning til den
særlige ordning med nyistandsættelse, der foreslås ophævet.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk