Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3297 - miljø Bilag 2
Offentligt
1337241_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
19. februar 2014
Samlenotat til MIU og FEU
Samlenotat til miljørådsmøde den 3. marts 2014
4.
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014 KOM 2013 0800
Side 2
5.
-
Udveksling af synspunkter
Forslag til ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår
medlemslandenes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af
GMO’er på eget territorium
-
Udveksling af synspunkter
Side 5
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0002.png
PUNKT 4
Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2014 – miljøpolitiske aspekter
KOM 2013 0800
- Udveksling af synspunkter
- Nyt notat
Resumé
Det Europæiske Semester for 2014 blev indledt den 13. november 2013 med offentliggørelse af
Kommissionens årlige Vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for
medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de
enkelte medlemslande. Frem mod Det Europæiske Råds møde den 21. marts 2014 drøftes
undersøgelsen i en række rådsformationer. Sagen drøftes på Miljørådsmødet den 3.marts 2014.
Kommissionen fremsætter i vækstundersøgelsen en række anbefalinger vedrørende miljø og
ressourcer, herunder miljøskatter, udfasning af miljøskadelige subsidier, implementering af den 3.
energipakke samt fremme af ressourceeffektivitet og grøn økonomi.
1. Status
Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 den årlig vækstundersøgelse 2014.
Vækstundersøgelsen markerer starten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for de
økonomisk-politiske samarbejdsprocesser. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for
medlemslandene.
Vækstundersøgelsen er på dagsorden til miljørådsmødet den 3. marts som udveksling af
synspunkter.
2. Formål og indhold
Kommissionen lægger i vækstundersøgelsen for 2014 op til, at man på såvel nationalt plan som
EU-plan især har fokus på følgende fem overordnede prioriteter:
1)
2)
3)
4)
5)
Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
Genetablering af normale lånemuligheder i økonomien
Fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt
Bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser
Modernisering af den offentlige forvaltning.
Disse prioriteter er identiske med prioriteterne i vækstundersøgelserne for 2013 og for 2012.
Kommissionen peger i vækstundersøgelsen på følgende fokusområder på miljø- og klimaområdet:
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
-
-
Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde til forbrug,
bolig og miljø
Fuld implementering af den tredje energi pakke i 2014 og forbedring af
omkostningseffektiviteten af støttesystemer for vedvarende energi
Fremme af ressourceeffektivitet ved at forbedre håndteringen af affald og vand, samt
energieffektivitet. Det påpeges, at forskelle medlemslandene imellem, f.eks. vedr. håndteringen
af vand og affald, er en hindring for et stort vækstpotentiale for grøn økonomi. Skønt det kan
tage tid før, der kommer resultater af disse reformer, så er gennemførelsen af dem essentiel for
muligheden for økonomisk opsving, og afgørende hvis EU´s vækstpotentiale skal fremmes.
Fjernelse af miljøskadelige subsidier.
Medlemsstaterne skal finde måder at beskytte og fremme langtidsinvesteringer i uddannelse,
forskning, innovation, energi og klima.
Den grønne økonomi, den digitale sektor og sundhedssektoren er områder, som vil kunne skabe
signifikante jobmuligheder i de kommende år
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6. Konsekvenser for Danmark
Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent
implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en
bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.
7. Høring
Vækstundersøgelsen blev behandlet i den 5. februar i Miljøspecialudvalget. Der var var igen
bemærkninger.
8. Forhandlingssituationen
EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2014 til
efterretning. Vækstundersøgelsen indeholder ikke landespecifikke analyser eller anbefalinger, men
kun generelle analyser og anbefalinger til euro-landene og EU som helhed.
9. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kommissionens
årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i
overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.
Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den
finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset af
deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne konsoliderings- og reformstrategi
gennemføres konsekvent med henblik på at genetablere tilliden til de europæiske økonomier, at få
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de offentlige finanser tilbage på sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det
vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for
at styrke væksten, herunder gennem det indre marked.
Regeringen finder det væsentligt, at der sker en integration af miljømæssige og klimarelaterede
overvejelser i den europæiske semesterproces, hvor dette er relevant i forbindelse med de enkelte
medlemsstaters udsigter til bæredygtig vækst og er egnet til landespecifikke henstillinger.
Regeringen er generelt enig i de i vækstundersøgelsen nævnte prioriteter på klima og miljøområdet.
10. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Folketingets Europaudvalg blev orienteret generelt om det europæiske semester og den årlige
vækstundersøgelse 2014 ved notat fra økonomi- og indenrigsministeren d. 4. december 2013.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0005.png
PUNKT 5
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF forså
vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på
eget territorium.
KOM(2010) 375
- Udveksling af synspunkter
Revideret notat
Resumé
Formålet med forslaget er at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaterne mulighed for selv
at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium
uden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, som
medlemsstaterne har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre
utilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter
(sameksistensregler). For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på
fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre forhold end dem,
der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af det harmoniserede EU-regelsæt, som
allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en gmo til dyrkning kan udgøre for
sundheden og miljøet. Anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne skal
endvidere være i overensstemmelse med traktaterne og fællesskabets internationale forpligtelser
f.eks. i forhold til WTO. Forslaget berører ikke godkendelser i EU til import af GMO’er til foder og
fødevarebrug.
Forslaget er blevet drøftet på en række tidligere rådsmøder siden 2010 hvor et blokerende
mindretal i Rådet hidtil har forhindret vedtagelse. Det græske formandskab har nu sat forslaget i en
lettere justeret version til en politisk drøftelse på Rådsmødet (Miljø) den 3. marts 2014, med henblik
på at vurdere om det er relevant at genoptage forhandlingerne af forslaget. Forslaget vurderes ikke
at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative eller
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Forslaget skønnes ikke at ville påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark. Danmark hilser forslaget velkomment og regeringen støtter det
græske formandsskabs kompromisforslag.
1. Bagrund
Kommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversion
blev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.
Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedr. det indre marked, og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.
Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for
medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, der
beskriver baggrunden for forslaget.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0006.png
Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 27. september 2010,
med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekvenser, foreneligheden
med det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempel WTO. Det er således
den samlede idé om Medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godkendelse til dyrkning, der
var diskussionens omdrejningspunkt.
Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2010 med en
efterfølgende udveksling af synspunkter, særligt med henblik på forslagets bidrag til
rådskonklusionerne fra 2008 samt, hvorvidt forslaget giver medlemsstaterne en anvendelig og
juridisk forsvarlig mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på eget territorium.
På Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra
Medlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for
nationale dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.
På Rådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011 var der en udveksling af synspunkter blandt
medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets Juridiske Tjeneste til at komme med en
juridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige begrundelser – herunder særligt
begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange Medlemsstater ønskede at skabe juridisk sikkerhed
for begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller alternativt have dem som et bilag til
forslaget. Nogle Medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om forslaget og Kommissionens liste
over begrundelser.
Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende
liste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod
dyrkning af GM-planter. Formandskabet forsøgte på Coreper den 25. maj 2011 at få mandat til at
indlede forhandlinger hen imod en første læsningsenighed med Europa-Parlamentet på baggrund af
kompromisteksten. Der var imidlertid et blokerende mindretal mod formandskabets forslag.
På Rådsmødet (Miljø) den 21. juni 2011 fremlagde det ungarske formandskab en
fremskridtsrapport.
På Rådsmødet (Miljø) den 19.december 2011 fremlagde det polske formandskab en status og
oplyste, at der fortsat var et blokerende mindretal mod forslaget.
Den 9. marts 2012 behandlede Rådet (miljø) et forslag til politisk enighed fremlagt af det danske
formandskab. Det var ikke muligt at opnå et kvalificeret flertal for forslaget.
På baggrund af behandlingen i Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 12. februar 2014 om
GMO majs 1507, valgte det græske EU-formandskab at sætte forslaget på dagsordenen for
Rådsmødet (miljø) den 3. marts 2014 til udveksling af synspunkter, med henblik på at vurdere om
en genoptagelse af forhandlingerne af forslaget vil være relevant. Formandskabet har til formålet
udarbejdet et lettere justeret kompromisforslag.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved at
tilføje en ny art. 26b, der giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde, begrænse eller hindre
dyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.
Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntet
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for hele
medlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt til
dyrkning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.
Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU, alene til foder og fødevarebrug.
Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.
Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning i
EU.
Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering før
de kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveau
m.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed. Når en GM-plante er godkendt til
dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kan medlemsstaterne i dag ikke forbyde eller
begrænse markedsføring af denne plante, undtagen under bestemte betingelser fastlagt i
fællesskabslovgivningen.
Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelser
fra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mest
hensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have en
mulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-
planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.
Kommissionen ønsker med sit forslag til ny artikel 26 b i udsætningsdirektivet – i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme,
hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre
godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne
har ret til at foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af
genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).
For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed
begrundes ud fra andre forhold end dem, der i forvejen er taget stilling til inden for rammerne af det
harmoniserede EU-regelsæt, som allerede omfatter procedurer for hensyntagen til de risici, en GMO
til dyrkning kan udgøre for sundheden og miljøet.
Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning og
import af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imod
anvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der er
godkendt i EU.
Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.
udarbejdelse af sameksistensregler. I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at
medlemsstaterne kan begrænse dyrkning af GM-planter på større områder af deres territorium for at
undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie
områder). Dog skal anvendelse af denne mulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af,
at de gældende sameksistensregler ikke er tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af
GMO’er.
Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemsstaterne være i
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke
nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.
På Rådsmødet den 20. december 2010 gav Kommissionen på baggrund af et ønske fra
medlemsstaterne tilsagn om, at den ville udarbejde en liste over mulige begrundelser for nationale
dyrkningsforbud inden udgangen af februar 2011.
Kommissionen fremsendte den 8. februar 2011 til medlemsstaterne et arbejdsdokument
(SEC(2011)184 final) med en ikke-udtømmende liste over begrundelser. Kommissionen påpeger
indledningsvist, at begrænsning eller forbud mod dyrkning af GMO’er kan have en indirekte effekt
på den frie bevægelighed af GM frø og dermed betragtes som en hindring af varernes frie
bevægelighed jf. TEUF art. 34. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstater sikrer, at
evt. begrænsninger eller forbud ligger inden for de undtagelser for varernes frie bevægelighed, der
henvises til i TEUF art. 36 eller andre forpligtelser jf. afgørelser fra Den Europæiske Unions
Domstol eller anden EU-lovgivning.
På baggrund heraf har Kommissionen identificeret den nedenstående ikke-udtømmende liste over
begrundelser, som Kommissionen vurderer enten allerede er forudset i Traktaten eller i eksisterende
afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol eller anden EU-lovgivning:
Den offentlige moral (inkl. religiøse, filosofiske eller etiske hensyn)
Den offentlige orden
Forhindring af GMO i andre produkter, f.eks. med hensyn til
o
Bevaringen af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer
o
Undgåelse af tilstedeværelsen af GMO’er i andre produkter; særligt fødevarer der
sigter mod at være GMO-frie
Sociale forhold, f.eks.
o
Bevaring af visse typer landbrug for i et givent område at opretholde det
nuværende beskæftigelsesniveau (f.eks. bjergområder)
Planlægning af byer og regioner/ arealanvendelse
Kulturelle forhold
o
Bevaring af samfundsmæssige traditioner mht. traditionelle landbrugsmetoder
o
Bevaring af kulturel arv forbundet med bestemte produktionsprocesser i bestemte
områder
Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af evt. negative
konsekvenser af GMO’er i miljøet, f.eks.
Opretholdelse af visse typer af natur og landskabsformer
Opretholdelse af visse habitater og økosystemer
Opretholdelse af visse økosystemer mht. til deres ydelser og værdier (f.eks. bevarelse
af naturområder af særlig naturmæssig og rekreativ værdi for borgerne).
Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes påkaldelse af en eller flere af disse begrundelser i
deres abstrakte form ikke vil være tilstrækkelig i forhold til gældende domstolspraksis fra den
Europæiske Unions Domstol. I alle tilfælde, hvor art. 36 anvendes, vil domstolen kræve, at den
foranstaltning, som medlemsstaten tager i brug skal være begrundet, overholde
proportionalitetsprincippet, og ikke må udgøre et vilkårligt middel til diskrimination eller en skjult
handlingshindring mellem medlemsstaterne. På Rådsmøde (Miljø) en 14. marts 2011 var der en
udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne, hvor medlemsstaterne opfordrede Rådets
Juridiske Tjeneste til at komme med en juridisk vurdering af Kommissionens liste over mulige
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begrundelser – herunder særligt begrundelsernes WTO-medholdighed. Mange medlemsstater
ønskede at skabe juridisk sikkerhed for begrundelserne ved at indsætte dem direkte i forslaget eller
alternativt have dem som et bilag til forslaget. Nogle medlemsstater udtalte sig fortsat negativt om
forslaget og Kommissionens liste over begrundelser.
Den 12. april 2011 fremlagde Rådets Juridiske Tjeneste en vurdering af bl.a. anvendelse af
forordningsforslagets bestemmelser i forhold til EU-retten og
GATT
(WTO):
-
de grunde, der vedrører et ønske om at forhindre GMO’er i andre produkter,
fysisk planlægning og arealanvendelse og generel miljøpolitik vil
sandsynligvis lettere kunne accepteres af Domstolen og være af større
praktisk nytte end de andre grunde, der foreslås.
-
argumentet om, at GM- og ikke-GM-frø ikke er ”tilsvarende” med henblik på
artikel III.4 i GATT, er plausibelt i det omfang, udtalelserne det ungarske
formandskabs non-paper af 9. februar 2011 kan underbygges, især
henvisning til fysiske forskelle mellem GM- og ikke GM-frø.
-
Hvis en klagende part overbeviser et WTO-panel om, at GM- og ikke-GM-frø
rent faktisk er ”tilsvarende”, vil det være mere sandsynligt, at det lykkes
at forsvare nationale foranstaltninger baseret på grunde, der kan henføres til
undtagelsen vedrørende miljøbeskyttelse i GATT-reglerne, end andre typer
nationale foranstaltninger.
Den 5. maj 2011 fremlagde Kommissionens Juridiske Tjeneste sine bemærkninger til Rådets
Juridiske Tjenestes vurdering af
GATT
spørgsmålet.
De to juridiske tjenester er enige om, at et nationalt forbud mod dyrkning af GMO med basis i de af
Kommissionen fremlagte begrundelser, ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen, og at
visse af begrundelserne vil kunne forsvares i WTO-sammenhæng. I den forbindelse noterer Rådets
Juridiske Tjeneste, at undtagelsen vedrørende offentlig moral sandsynligvis vil blive meget
vanskelig at bruge i praksis. De to tjenester understregede dog, at det i sidste instans vil være
afhængig af hvordan den nationale foranstaltning er udformet og anvendes i praksis.
Det ungarske formandskab fremlagde den 12. maj 2011 en kompromistekst med en udtømmende
liste over begrundelser for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod
dyrkning af GM-planter.
Begrundelserne kan således være en eller flere af flg.:
Offentlig moral,
Forhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold for
udsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler),
Sociale forhold,
By- og regionplanlægning,
Kulturelle forhold,
Generelle miljømæssige mål ud over dem, der er konkret vurderet efter direktiv 2001/18
(udsætningsdirektivet) eller forordning nr. 1829/2003 (foder/fødevareforordningen).
Det polske formandskab fremlagde den 30. november 2011 en kompromistekst med en reduceret
liste over begrundelserne for at anvende forordningens muligheder for at nedlægge forbud mod
dyrkning af GM-planter:
Offentlig moral,
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0010.png
Forhindring af tilstedeværelse af GMO i andre produkter med forbehold for
udsætningsdirektivets artikel 26a (sameksistensregler),
Sociale forhold,
By og regionplanlægning,
Kulturelle forhold.
Det danske formandskab fremlagde et kompromisforslag den 3. februar 2012. Kompromisforslaget
indeholder to muligheder medlemslandene kan anvende, hvis de ønsker at begrænse eller forbyde
dyrkningen af GM-planter.
1. Medlemslandene har mulighed for, under ansøgningsprocessen forud for godkendelsen af
GM-planter på fællesskabsniveau at orientere ansøger om, at man ikke ønsker at den ansøgte
GM-plante skal dyrkes på medlemslandes område. Dette betyder, at det geografiske område
i godkendelsen ikke vil omfatte medlemslandet, hvis ansøger accepterer medlemslandets
anmodning.
2. Medlemslandene kan begrænse eller forbyde dyrkning af GM-planter ved at anvende grunde
i henhold til EU traktaten, som f.eks. miljø, by- og landplanlægning, socio-økonomi og
sameksistens. Kompromisforslaget er udarbejdet for at bryde det blokerende mindretal og
tilgodese de medlemslande, der ønsker muligheden for at begrænse eller forbyde dyrkningen
af GM-planter på deres område.
Den 11. februar 2014 fremlagde det græske formandskab et nyt kompromisforslag. Forslaget ligger
tæt op ad kompromisforslaget under dansk formandskab med to justeringer. For det første gøres
medlemsstatens mulighed for national begrænsning og forbud mod dyrkning af en GM plante
betinget af, at medlemsstaten forinden har gennemgået proceduren med anmodning af ansøgeren
om ikke at blive omfattet af ansøgningen, og er blevet afvist. For det andet indebærer
kompromisforslaget, at medlemsstatens mulighed for at blive undtaget for ansøgningens
geografiske område og for at indføre national begrænsning og forbud i en overgangsperiode tillige
kan finde anvendelse på allerede indsendte GM-ansøgninger og på eksisterende godkendelser.
3. Europa-Parlamentets udtalelse
Som resultat af Europa-Parlamentets førstebehandling vedtog parlamentet på sit møde den 5. juli
2011 28 ændringsforslag til Kommissionens forslag.
I ændringsforslag 41 forholder Parlamentet sig konkret til de begrundelser, der kan anvendes i
forbindelse med forbud mod dyrkning. Parlamentet foreslår her, at der kan henvises til lokale og
regionale miljømæssige grunde, som er komplementære til den miljømæssige risikovurdering, som
foretages jf. del C i udsætningsdirektivet, og som vil kunne omfatte:
Hindring af udvikling af pesticid-resistens blandt ukrudt og skadedyr.
Spredning i miljøet, øget overlevelsesevne eller mulighed krydsning med dyrkede eller vilde
planter.
Forebyggelse af negative påvirkninger af det lokale miljø på grund af forandringer i den
dyrkningsmæssige praksis som følge af dyrkning af GMO’en.
Opretholdelse af landbrugsmæssige praksis, som rummer et bedre potentiale for at forlige
produktion med bæredygtighed i forhold til økosystemet.
Opretholdelse af den lokale biodiversitet inklusive visse levesteder, økosystemer og visse
typer af natur og landskaber.
Mangel på eller fravær af data vedrørende potentielle negative påvirkninger af dyrkning af
GMO’en på det regionale eller lokale miljø, inklusiv biodiversitet.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0011.png
Foruden de komplementære miljømæssige grunde foreslår Parlamentet grunde, der er relateret til
socioøkonomiske forhold, f.eks. vanskelig gennemførlighed, høje omkostninger forbundet med
sameksistensregler eller manglende mulighed for at gennemføre sameksistensregler på grund af
særlige geografiske forhold, f.eks. små øer eller bjergområder, behovet for at beskytte
mangfoldighed i landbrugsproduktionen eller behovet for at sikre mod opblanding i udsæd.
Endelig henviser Parlamentet til andre grunde, som kan omfatte arealanvendelse, by- og
regionplanlægning eller andre legitime faktorer.
4. Nærhedsprincippet
Der sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget på
fællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,
lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer, bekendtgørelse nr. 1319 af 20. november 2006 af
udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
6. Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af det foreliggende kompromisforslag vil betyde, at bekendtgørelse nr. 1319 af 20.
november 2006 af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer skal tilpasses.
Forslagets økonomiske konsekvenser
Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Eventuelle økonomiske konsekvenser
ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende
GMO’s karakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende. Selvom de juridiske tjenester
vurderer, at Medlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på
hovedparten af de af Kommissionen fremlagte grunde vil kunne forsvares i forhold til påstande om
overtrædelse af
GATT-reglerne,
kan muligheden for en negativ WTO-afgørelse i en konkret sag
ikke udelukkes. En sådan WTO-afgørelse kan medføre gengældelsesforanstaltninger fra f.eks. USA,
Canada og Argentina. Der kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der ofte
målrettes mod følsomme produkter som landbrugs-produkter, og de må forvente at ramme en bred
kreds af EU-lande, uanset hvilket EU-lands lovgivning har givet anledning til en tvist ved WTO,
herunder også eksport fra Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der skønnes ikke at være aktuelle samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.
Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiske
konsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den
pågældende GMO’s karakteristika.
Beskyttelsesniveau
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkende
omhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- og
sundhedsmæssige risici.
7. Høring
Kommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationer
mv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010. Der er i alt indkommet 12 høringssvar.
3 F
finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning af
GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de
arbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at
medarbejderstaben har den fornødne uddannelse.
DI
– organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt og
uhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøder
indebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningen
af kompetencen til de enkelte medlemsstater bryder med et helt centralt princip om harmoniserede
beslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning til
subsidiaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbud
ikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådanne
begrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.
DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver en
nationaleafgørelse.
Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af
GMteknologien,at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være
at finde blandt de førende på dette felt. Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.
Økologisk Landsforening
støtter Kommissionens forslag.
Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil få
økonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-frie produkter (f.eks.
økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol med
forekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.
Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemsstaterne kan vælge en
national erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse af
GMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiske
arealer i Danmark. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for,
hvilke begrundelser medlemsstaterne må anvende i forbindelse med forbud mod dyrkning af en
GMO-afgrøde. Det bør således være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national
erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-frie produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie
produkter.
Landbrug og Fødevarer
finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske
myndigheder overfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til
løsning af det nuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og
i forhold til udsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og
fødevareproduktion og den økologiske.
Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden af
sameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, at
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andre dyrker GMO-afgrøder, og at beslutninger om markedsføring fortsat skal baseres på en
vurdering fra sag til sag, af de miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug og Fødevarer finder
imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation i forhold til den nugældende
rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældende rekommandation alene
lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse af sameksistensregler. Hermed kan der -
iflg. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunne
dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske at
fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.
Landbrug og Fødevarer finder, at forslaget ikke løser de egentlige problemer, og at det kan rejse nye
problemstillinger. Landbrug og fødevarer foreslår, at Danmark arbejder for, at fastslå
nødvendigheden af at de enkelte medlemsstater opstiller sameksistensregler og for at fastholde de
nuværende rekommandationer for sameksistens. Landbrug og Fødevarer påpeger, at der på den
måde kan opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvis man skal kunne dyrke GMO-
afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere, som ønske at fravælge GMO,
end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.
Endelig udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.
dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idet
muligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke er
baseret på objektive kriterier. Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske
regering til at arbejde for at sikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel
WTO-reglerne som reglerne for det indre marked.
Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU
finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt,
idet dyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket
vanskeliggør sameksistens. Afdelingen finder dog, at Kommissionens forslag er upræcist i forhold
til at konkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.
Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed ved ikke at
nævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl om
hvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentierede
holdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.
Danmarks Naturfredningsforening
er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, der
betragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemsstaterne.
Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemsstater kan lægge
til grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, og
om et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.
Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til at
underminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør være
uafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.
Forbrugerrådet
støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reelt
valg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-frie produkter, skal
sikres den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.
Foreningen af Danske Biologer
støtter Kommissionens forslag.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Erhverv
har ingen bemærkninger til forslaget.
Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høring
med frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.
Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 23. september 2010, hvor der indkom
følgende bemærkninger:
Greenpeace
mente ikke, at forslaget lever op til Rådskonklusionerne fra 2008, hvor Kommissionen
bl.a. blev opfordret til at forbedre miljørisikovurderingen af GMO'er mht. langtidseffekter og
effekter på målorganismer samt samarbejdet mellem EFSA og medlemsstaterne. Det må være
muligt for medlemsstaterne at anvende miljø- og sundhedsmæssige begrundelser, hvis
medlemsstaterne ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder.
DI
udtrykte deres skepsis overfor forslaget set i lyset af de udfordringer forslaget kan afstedkomme
i WTO-regi. DI anførte, at det er vigtigt at finde frem til en afklaring af, hvilke begrundelser, der
kan anvendes af medlemsstater, der ønsker et forbud mod dyrkning af GM-afgrøder. DI anførte, at
der allerede i dag er mulighed for at afvise GM-afgrøder via sameksistensreglerne. Dette bør indgå i
en orientering af Folketinget.
DN
spurgte til om regeringen selv arbejdede med mulige begrundelser for et forbud.
Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 1. december 2010, hvor der var følgende
bemærkninger:
Greenpeace
efterlyste en omtale af baggrunden/ formålet med forslaget, så det fremgår at formålet
med forslaget udover at give større fleksibilitet også er at sikre en mere smidig
godkendelsesprocedure i fremtiden. Greenpeace fremhævede endvidere, at risikovurderingerne i EU
ikke er gode nok, og at kritiske lande nu får mulighed for at lave nationale forbud. I den
sammenhæng anfægtede Greenpeace, at miljø og sundhed ikke kan bruges som begrundelse for et
nationalt forbud.
Forslaget gør ifølge Greenpeace Kommissionens oprindelige forslag "værre end det er", idet det
nationale forbud ikke må begrundes med et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af
GMO'er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag for at løse sådanne
problemer gennem sameksistensregler (artikel 26a i udsætningsdirektivet). Det er tidligere fremgået
af forslaget, men det er ifølge Greenpeace blevet fjernet i det endelige forslag. Herudover
tilkendegav Greenpeace, at de gerne så de samfundsøkonomiske fordele ved at have mulighed for at
lave nationale forbud belyst. Endelig tilkendegav Greenpeace, at det er positivt, at det bliver
afklaret, hvilke begrundelser, der kan anvendes i forhold til at lave nationale forbud. Det bør ifølge
Greenpeace være muligt at bruge miljø og sundhed som begrundelse. Greenpeace tilkendegav
endvidere, at sameksistensreglerne, som i dag er frivillige, bør være obligatoriske.
Ved Miljøspecialudvalget den 9. februar 2011 modtog Miljøministeriet følgende bemærkninger:
Økologisk Landsforening forhørte sig, hvorfor man stillede så mange spørgsmål til Kommissionens
forslag, og ikke bare accepterede, at man kunne bruge andre begrundelser end miljø og sundhed, og
anvende begrundelsen ”vi vil ikke have GMO”.
Danmarks Naturfredningsforening
påpegede, at reglerne om sameksistens bør kunne løse
problemet, og at der ville være nye udfordringer for sameksistensen jo mere økologi, der indføres.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. februar 2011 med frist 18.
februar 2011.
Der er i alt indkommet 6 høringssvar.
3F
finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemsstater om dyrkning af
GMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de
arbejdsmiljømæssige forhold indgår. Ved dyrkning i medlemsstaterne bør det også sikres, at
medarbejderstaben har den fornødne uddannelse.
Landbrug & Fødevarer
(LF) er enige i, at det er vigtigt at sikre den enkelte landmand og
forbrugers valgmulighed, herunder muligheden for at fravælge anvendelsen af GMO, men finder, at
dette bedst sikres gennem effektive, fagligt baserede sameksistensregler.
LF finder, at det er afgørende, at såvel de danske myndigheder som EU's institutioner er sig bevidst
om de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med, om Kommissionens forslag er i
overensstemmelse med Traktatens regler om det Indre Marked og de internationale handelsregler i
regi af WTO. LF henleder opmærksomheden på, at både Ministerrådets og Parlamentets juridiske
tjenester har vurderet, at de finder det vanskeligt at begrunde nationale forbud inden for WTO-
reglerne, samt at de danske myndigheder opfordres til at gå den fremlagte liste med mulige
begrundelser for nationale forbud meget kritisk igennem. LF finder, at det er vigtigt, at de danske
myndigheder bidrager til at fremme en forståelse i EU for, at det primære formål med
sameksistensregler er at fastsætte betingelser under hvilke det kan
accepteres, at landmænd dyrker GM afgrøder, samt regler som sikrer, at denne dyrkning sker på en
måde, så man forebygger økonomiske tab hos andre landmænd, herunder økologiske, som
fravælger genmodificerede afgrøder.
Endvidere finder LF, at det er vigtigt at være opmærksom på, at sameksistensreglerne skal opstille
virkemidler, som forhindrer uønsket forekomst i ikke-GM afgrøder. Hvis det i henhold til disse
virkemidler ikke er muligt at dyrke en GM afgrøde, så er der tale om et de facto forbud.
Sameksistensregler skal ikke opstille regler som nødvendigvis gør det muligt at dyrke enhver GM
afgrøde. Derfor vil sameksistensregler, der for hver enkelt afgrøde fastlægger betingelser, der skal
være overholdt, være et effektivt og fagligt baseret og dermed WTO-medholdeligt redskab, der vil
være anvendeligt uanset om det er i England, i Danmark eller på Madeira.
LF opfordrer derfor de danske myndigheder til i EU at arbejde målrettet for at forpligte
medlemsstaterne til at udarbejde effektive sameksistensregler, som på et fagligt objektivt grundlag
kan opstille betingelser for dyrkning. LF finder, at de danske myndigheder skal arbejde for at
forpligte medlemsstaterne til at opstille sameksistensregler på et fagligt grundlag frem for at arbejde
for at fremme dette forslag. Effektive sameksistensregler er den langsigtet bedste måde at sikre
økologiske og konventionelle landmænds mulighed for at dyrke non GM afgrøder.
LF mener, det er en særdeles teoretisk betragtning, at det anføres at forslaget ikke skulle medføre
restriktioner for den frie handel med frø. Idet det bør være åbenbart for enhver, at hvis man forbyder
landmænd at dyrke en given GM afgrøde eller alle GM afgrøder, så forhindrer man samtidig den
frie handel med godkendte frø og udsæd.
LF er enige i, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beregne de økonomiske konsekvenser
ved et forbud, da det vil afhænge af den konkrete afgrøde. Det er imidlertid vigtigt at være
opmærksom på, at udover den direkte effekt af en konkret afgrøde er der en meget stor økonomisk
risiko forbundet med at indføre muligheden for at forbyde dyrkningen af GM afgrøder på et
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grundlag, hvor det er stærkt tvivlsomt, om begrundelserne herfor er WTO-medholdelige. Dette er
særlig vigtigt for Danmark, da vi har en meget stor fødevareeksport. Derfor er LF grundlæggende
uenig i synspunktet i Rammenotatet om, at der ikke skulle være samfundsøkonomiske konsekvenser
forbundet med forslaget.
LF er af den opfattelse, at kun enkelte lande har udtrykt opbakning til forslaget, hvorimod flere
lande, herunder Tyskland, meget kraftigt har taget afstand fra forslaget og flertallet af lande har haft
tekniske spørgsmål og betænkeligheder ved forslaget.
LF skal således fastholde, at de tidligere fremsatte synspunkter om, at Kommissionens forslag rejser
flere problemer end det løser, og at dyrkningen af GM afgrøder allerede er national kompetence i
kraft af, da sameksistensregler fastsættes nationalt.
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) bakker op om det principielle i denne mulighed som
forslaget giver og opfordrer den danske regering til at tage muligheden i brug. DN er glade for, at
kommissionen nu har identificeret de kriterier, som kan være gældende for, at medlemsstaterne kan
begrunde et afslag eller forbud.
DN opfordrer den danske regering til at støtte kommissionens forslag og den ikke-udtømmende
liste, og især støtte kommissionen i at få vedtaget begrundelse nr. 3, Forhindring af GMO i andre
produkter, f.eks. med hensyn til: bevaring af økologiske eller konventionelle landbrugssystemer og
undgåelse af tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter; særlig fødevarer der sigter mod at være
GMO fri og begrundelse nr. 7, Generelle miljømæssige mål, som ikke er indgået i vurderingen af
evt. negative konsekvenser af GMO’er i miljøet.
Dansk Industri (DI)
henviser til det tidligere fremsendte høringssvar fra 23. august 2010. DI’s
kritiske holdning til forslaget er ikke ændret af Kommissionens nye udspil.
Et revideret notat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 16. maj 2011 med frist 17. maj
2011.
Der er i alt indkommet 5 høringssvar.
3F
henviser til tidligere fremsendte bemærkninger.
Dansk Industri (DI)
henviser til tidligere fremsendte høringssvar af 23. august 2010. DI gør
desuden opmærksom på, at Folketinget bør tage alvorligt på risikoen for
gengældelsesforanstaltninger fra tredjelande, såsom USA, Canada og Argentina, som følge af en
negativ WTO afgørelse.
Greenpeace
ønsker, at Danmark fastholder at en eventuel forbedret national mulighed for at
forbyde
GMO-dyrkning ikke fritager Kommissionen fra på EU-niveau at gennemføre den forbedret
GMOrisikovurdering.
Greenpeace fremhæver endvidere, at man ønsker at miljøargumenter kan bruges
som begrundelse for nationalt forbud og at Kommissionen forsøger at forhindre medlemsstaterne, at
anvende miljø- og sundhedsargumenter som begrundelser for nationalt forbud. Greenpeace finder,
at uafhængige forskere skal have adgang til alt relevant materiale vedr. GMO’er.
Greenpeace ønsker ikke, at Danmark støtter et kompromis der undtager miljø- og
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sundhedsargumenter. Endvidere finder Greenpeace, at medlemsstaternes ret til at forbyde
GMOdyrkning skal dække alle grupper af GMO’er. Ligeledes at der skal være obligatoriske regler
for sameksistens.
Endelig tilkendegav Greenpeace, at de er enige med Europa-parlamentets miljøudvalg og
Europaparlamentets retsudvalg at henvisningen til TEUF art 114 (indre marked) skal ændres til
TEUF 192 a(miljø).
Økologisk Landsforenings
(ØL) finder, at et hvert EU land skal have mulighed for at nedlægge
nationalt forbud mod dyrkning af GMO afgrøder i det pågældende land.
ØL mener, at hvis givne sameksistensregler baserer sig på accept af en
vis
GMO forekomst på f.eks.
0, 1 – 0,9% GMO i GMO fri produkter, så må eksistensen af sameksistensregler ikke kunne
anvendes til at afvise introduktion af et nationalt forbud. ØL finder, at det er essentielt, at
medlemslandene skal have mulighed for at vælge at satse på GM
fri dyrkning som nationalt brand. Endvidere finder ØL, at man hellere vil have det foreliggende
forslag vedtaget i den foreliggende form end at der evt. opstår usikkerhed om, hvorvidt der kan
opnås enighed om at indføre adgang til at vedtage et nationalt forbud.
Landbrug & Fødevarer
finder, at forslaget er særdeles problematisk. Bekymringen understreges
af, at såvel Ministerrådets som Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt stærk tvivl om, om
forslaget er WTO medholdeligt og mener ikke at tvivlen er blevet mindre efter, at Kommissionen
har publiceret en (ikke udtømmende) liste over mulige begrundelser for nationale forbud.
L&F er derfor særdeles bekymret for, at det kan føre til en WTO sag, hvis medlemsstater forbyder
dyrkning af GM afgrøder med baggrund i dette forslag. Dette er særdeles uheldigt for Danmark,
som er storeksportør af fødevarer. L&F mener, at medlemsstaterne kan opstille sameksistensregler,
og herigennem betingelser, som skal opfyldes for, at en given GM afgrøde kan dyrkes et givet sted.
L&F finder, at frem for at følge Barroso-forslagets præmis om at tage stilling til, om man kan dyrke
en GM afgrøde, så er det langt mere hensigtsmæssigt – og en bedre og mere varig beskyttelse af de
landmænd, som ønsker at fravælge GM afgrøder – at der via nationale sameksistensregler opstilles
betingelser, hvorunder man eventuelt kan dyrke en specifik GM afgrøde. L&F finder derfor, at det
vil være langt mere hensigtsmæssigt at ændre artikel 26a, således at Medlemsstaterne ikke alene
kan, men skal opstille nationale sameksistensregler, hvorved ovennævnte forslag bliver overflødigt.
Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalgsmødet den 9. februar 2012, hvor der var følgende
bemærkninger:
Greenpeace
udtrykte bekymring for, om aspektet med de frivillige aftaler ville få betydning for
medlemslandenes kritiske engagement i risikovurderingerne. Hermed forstået, at medlemslandene
ville bruge mindre energi på at rejse kritiske spørgsmål hvis de kunne opnå et forbud i stedet.
Greenpeace understregede, at de frivillige aftaler ikke tilføjede noget nyt, men i værste fald kunne
mindske engagementet i de kritiske risikovurderinger.
Landbrug og Fødevarer
mente, den nationale kompetence som forslaget skulle dække allerede er
omfattet af sameksistensreglerne, der både er sagligt begrundede og WTO medholdige. L&F var
således utrygge ved formuleringen ”ikke nødvendigvis WTO stridigt” og påpegede, at en eventuel
retssag kunne være langvarig og have konsekvenser for både eksport og arbejdspladser, mens den
stod på. Samtidig fandt man, at forslaget ophævede det indre marked. L&F anmodede om
ansvarlighed for forslagets konsekvenser.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1337241_0018.png
DI
Fødevarer tilkendegav, at man var enig med Landbrug og Fødevarer i, at sameksistensreglerne
var dækkende.
Det græske formandskabs kompromisforslag fra februar 2014 har ikke været sendt i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Siden Kommissionen fremlagde sit forslag første gang i 2010 har der været et blokerende mindretal
imod forslaget. Der er imidlertid nu tegn på en mulig opblødning af det blokerende mindretal,
hvorfor det græske formandskab nu genoptager sagen.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilste Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger inden for rammerne af
Folketingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketinget
vedtager i V83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af
genetisk modificerede afgrøder.
Regeringen lægger vægt på, at begrundelserne vil give medlemsstaterne en reel ret til selv at
bestemme, om der skal dyrkes GMO’er på deres territorium.
Regeringen lægger vægt på, at de reelle begrundelser for at kunne forbyde dyrkning af GMO'er på
deres territorium inkluderes eksplicit i forslaget
Regeringen lægger vægt på, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen er enige om, at
medlemsstaternes anvendelse af muligheden for at nedlægge forbud begrundet på visse af de af
Kommissionen fremlagte begrundelser ikke nødvendigvis er i strid med WTO-lovgivningen.
Regeringen støtter fortsat forslaget om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder, såfremt forslaget fortsat giver medlemsstaterne en reel ret til at kunne
forbyde dyrkning af GMO-afgrøder.
Regeringen støtter således også det græske formandsskabs kompromisforslag.
10. Tidligere forelæggelser for Folketinget Europaudvalg
Der er oversendt grund- og nærheds notat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3.
september 2010. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved
samlenotat oversendt den 16. september 2010 forud for Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 27.
september 2010, den 30. september 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 14.oktober 2010, den 9.
december 2010 forud for Rådsmødet (Miljø) den 20. december 2010, den 24. februar 2011 forud for
Rådsmødet (Miljø) den 14. marts 2011, den 17. maj 2011 med henblik på opnåelse af
forhandlingsmandat, den 10. juni 2011 forud for Rådsmødet den 21. juni 2011, den 23. februar
2012 forud for Rådsmøde (Miljø) den 9. marts 2012 og den 25. maj 2012 forud for Rådsmøde
(Miljø) den 11. juni 2012.
18