PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2014-3051/01-0020

Dok.:

1068458

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 3.-4. marts 2014

Side:

4-27

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om EU-agenturet for samarbejde

og uddannelse inden for retshåndhævelse

(Europol) samt om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA

-status og orienterende debat

KOM(2013) 173 endelig

Den fremtidige udvikling for området for ret-

lige og indre anliggender (Post-Stockholm)

-præsentation af Kommissionens meddelelse

KOM-dokument foreligger ikke

Migrationsstrømme – tendenser og fremtidig

udvikling

-orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Middelhavstaskforcen

-orientering fra Kommissionen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

28-32

Dagsordenspunkt 2

33-36

Dagsordenspunkt 3

37-41

Dagsordenspunkt 4

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM-dokument foreligger ikke

42-54

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om indførelse af en europæisk

kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende

gældsinddrivelse på det civil- og handelsret-

lige område*

-orientering fra formandskabet

KOM(2011) 445 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde*

-orientering fra formandskabet

KOM(2013) 554 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 1346/2000 om konkurs*

-orientering fra formandskabet

KOM(2012) 744 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af en europæisk an-

klagemyndighed (EPPO)*

-status og orienterende debat

KOM(2013) 534 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retssikkerhedsgarantier for børn,

der er mistænkt eller tiltalt i straffesager*

- orienterende debat

KOM (2013) 822 endelig

55-71

Dagsordenspunkt 6

72-82

Dagsordenspunkt 7

83-110

Dagsordenspunkt 8

111-

130

Dagsordenspunkt 9

131-

208

Dagsordenspunkt 10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger

-status og orienterende debat

KOM-dokument (2012) 0011 endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

209-

214

Dagsordenspunkt 11 Udkast til rådskonklusioner om retssystemer i

den Europæiske Union

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 12 2014 - Justice scoreboard

-præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 13 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med de kompetente myndighe-

ders behandling af personoplysninger*

-status

KOM(2012) 10 endelig

215-

219

220-

249

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse

inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse

2009/371/RIA og 2005/681/RIA*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2013) 173 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 med

henblik på en status fra formandskabet samt en orienterende debat. For-

slaget viderefører dele af de nugældende regler for Europol. Samtidig

lægges der op til en række nyskabelser, blandt andet foreslås Det Europæ-

iske Politiakademi, Cepol, nedlagt og opgaverne lagt ind under Europol.

Forslaget har både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set posi-

tivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-

lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-

agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-

pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, der

udgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.

Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt

samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-

ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-

sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af

grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen

af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-

ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.

Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale

politikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde

med en europæisk dimension.

Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-

ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres ved

forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmere

bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter

sammen med de nationale parlamenter.

Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-

holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-

depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-

hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, at

der indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for alle

med en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt plan

og på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til at

sikre den europæiske dimension.

Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's

indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”

(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale

udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-

blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som

grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.

Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-

bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede

kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-

nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for

nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor

kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.

Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-

fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-

te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-

digheder indtægter.

På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,

der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.

Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig ramme

for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol og

det nuværende Cepol.

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælles

erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-

serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-

dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefaling

om, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor det

kan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning af

Europol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.

I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslag

afgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-

ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet

”LETS”.

Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøre

EU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hæve

standarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fælles

retshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-

dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpe

mangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-

den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-

vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.

Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for at

gennemføre uddannelsesordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover har

formandskabet lagt op til en orienterende debat om udvalgte dele af for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,

litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,

herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-

rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverken

Europol-samarbejdet eller i Cepol.

2. Indhold

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast til

konsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt i de-

cember 2013 (for så vidt angår kapitlerne I-II og anneks 1), januar 2014

(for så vidt angår kapitlerne IV og VII-XIV) og februar 2014 (for så vidt

angår kapitlerne V-VI og anneks 2).

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til

en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-

mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse

om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig

lægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.

For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-

relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-

nale parlamenter.

For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-

lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-

pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det

bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i

systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-

lysninger og øget databeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,

som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-

ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal det

nye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse former

for kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.

For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.

Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.

For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.

I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende

dele.

2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)

Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur

for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol). Det

nye Europol erstatter og efterfølger det nuværende Europol og det nuvæ-

rende Cepol.

Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.

For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente

myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge

og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme

og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet

af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-

fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-

seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal

indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-

kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel

med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl.

Der er tilføjet enkelte nye

kriminalitetsområder i forhold til det nuværende Europols kompetence,

bl.a. seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og

seksuelle tilnærmelser til børn.

Omfattet af Europols målsætning er for det andet

strafbare handlinger, der

relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-

linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under Europols kompetenceområde.

For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-

dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-

ges i dag af Cepol.

De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-

rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.

2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagets

kapitel II)

2.3.1. Europols opgaver

Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af

det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er

dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.

Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-

samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-

så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-

selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.

Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse

af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat

vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-

brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre

justeringer i opgavebeskrivelsen.

Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.

Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævende

personale.

Endvidere skal Europol samarbejde med EU-organer, der er

oprettet med hjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekon-

trol, asyl og indvandring samt retligt samarbejde i straffesager) og Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidra-

ge med efterretninger om kriminalitet og relevant analytisk bistand.

Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-

ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-

petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med

at koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-

ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-

merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det

nye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.

2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol

Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-

nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-

ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-

litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-

hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.

Som noget nyt foreslås det desuden, at

medlemsstaterne skal kunne give

tilladelse til, at Europol kan tage direkte kontakt med medlemsstaternes

kompetente myndigheder.

Europol skal da straks give den nationale enhed

meddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger, der er

blevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og de respekti-

ve kompetente myndigheder.

Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-

dereføres.

Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,

som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette

omfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,

der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at tilsende en kopi

af bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en anden medlemsstat el-

ler andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører kriminalitet omfattet af

Europols målsætninger.

Medlemsstaterne kan dog i visse helt specifikke til-

fælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks. hvis der

herved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser.

Hvert år

skal Europol rapportere om mængden og kvaliteten af de oplysninger, som

medlemsstaterne således har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kom-

missionen og de nationale parlamenter.

Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutioner

for retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikerer

og samarbejder med Europol.

Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.

2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale

(forslagets kapitel III)

Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling af

Europol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinere

uddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-

derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,

afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for den

offentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,

ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.

Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.

For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser af

uddannelsesbehovet.

For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-

ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-

læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-

grammer for retshåndhævende personale.

For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-

uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-

jelande.

For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelse

inden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.

Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingen

af relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-

tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.

2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)

Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at

det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-

linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-

sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.

Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en

bestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-

nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-

retter.

2.5.1. Bestyrelsen

Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-

præsentanter for Kommissionen.

Der skal ved udnævnelsen af bestyrel-

sesmedlemmer tages højde for relevante evner for ledelse, administration

og økonomi samt kendskab til samarbejde om retshåndhævelse.

Hvert

medlem skal have en suppleant, som udnævnes på grundlag af sin ledel-

seserfaring og sit kendskab til national uddannelsespolitik for retshåndhæ-

vende personale. Suppleanten skal optræde som medlem i forbindelse med

spørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal udnævnes for 4 år ad gan-

gen.

Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-

programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-

tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen

og de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-

ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af

betydning for Europols organisation og drift.

2.5.2. Eksekutivdirektøren

Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-

pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-

ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-

slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en

række dispositioner af betydning for Europols drift.

Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om

at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelse

Det videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-

gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejde

med uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-

verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårig

periode.

Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren for

uddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europols

uddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-

litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.

2.5.4. Direktionen

Bestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionen

skal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en af

Kommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.

Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes

af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-

tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-

tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-

dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning

på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.

2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)

Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves

om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,

om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse

af, og siden analysere dem.

Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-

system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-

les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til

rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-

minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-

tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af

eller involveret i vedkommende emne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet

én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-

lemsstaterne.

Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af

oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget

fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige

typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af

oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit

2.8.

Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt

agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)

EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-

ter

og privatpersoner

i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

forordningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt

tilgængelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og in-

ternationale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der

gælder for disse informationssystemer.

Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende tre

formål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellem

oplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser, c) operationelle analy-

ser i konkrete tilfælde

samt d) lette udvekslingen af oplysninger.

De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af

personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-

samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de

fire

data-

behandlingsformål.

Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer til

hvilke(t) af de

fire

hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-

handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til eller

brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-

verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebygge

eller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-

tuation.

Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-

rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et

hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser

i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres

kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-

gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.

Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde

om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-

pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem

oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.

2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)

Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de

nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-

der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler

med tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-

lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-

arbejdsaftaler”).

Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,

retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner for

retshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationer

samt private parter.

Europol kan efter forslaget

selv indgå såkaldte arbejdsaftaler med tredje-

lande og internationale organisationer. Disse arbejdsaftaler må ikke tilla-

de udveksling af personoplysninger og er ikke bindende for hverken EU el-

ler medlemsstaterne.

Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-

fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-

ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-

sat af dataleverandøren.

Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-

ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt

hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-

telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-

tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er indgået i medfør af TEUF art. 218, og som giver tilstrækkelige garantier

med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende ret-

tigheder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende

Europol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye

forordning,

og som tillader udveksling af personoplysninger.

Der foreslås

dog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at eksekutivdirektøren og

bestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tillade videre-

givelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisati-

oner.

Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-

gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-

ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen

af nye partnere og indgåelsen af aftalerne.

Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-

vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en

medlemsstat eller hos en partner.

2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)

Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i

store træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en række

punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-

skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig på

nye elementer.

2.8.1. Tilsyn

Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-

rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn

fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af

repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som

nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-

svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-

melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-

give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af

personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager

fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre

tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede

forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske

personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.

Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter

forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en

advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,

blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at

nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og

om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til

at indbringe sagen for EU-Domstolen.

Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-

synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den

pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol

samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-

tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i

rådsafgørelsen om Europol.

Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.

med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-

lemsstater.

Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvi-

dere holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner,

der vedrører dem og inddrage de relevante nationale databeskyttelses-

myndigheder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra en

medlemsstat.

2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier

Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af

personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-

tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.

En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-

ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab

af fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-

elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-

slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsomme

personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighed

for det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-

ladelse hertil. Der lægges op til, at Europol

på forespørgsel

skal udarbejde

en oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over

behandlede følsomme personoplysninger.

Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-

svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående

kontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er

tale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-

handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredes

grundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-

lysninger.

Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at

Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt

med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-

kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-

ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De

registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal

bruges til løbende kontrol.

Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-

oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal

give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i

forslaget.

Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler om

almindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-

skellige grader af pålidelighed og nøjagtighed, om frister for opbevaring

og sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltnin-

ger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af op-

lysninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, slet-

ning og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om an-

svarsfordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databe-

skyttelse.

2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)

I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne for

klagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den Europæiske

Unions Domstol.

Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i

og uden for kontraktsforhold.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge

af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-

pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra

den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.

2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)

Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er der

fastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,

15, 19 og 56 samt i kapitel XI.

Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-

ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets

kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til

en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.

Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-

lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-

skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over det

flerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de

nationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængden

og kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt til

Europol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.

Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-

pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af

trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-

ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,

som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler med

tredjelande og internationale organisationer,

der tillader udveksling af per-

sonlige data,

og som er relevante for Europols videregivelse af oplysnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger til disse.

Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter

anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-

telse af spørgsmål vedrørende Europol.

Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-

dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentet

kan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør til

høring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentet

kan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.

2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)

Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-

stemmelser.

Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-

muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-

missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert

femte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,

hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-

sætninger.

Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-

stemmelser, blandt andet om at forordningen

erstatter rådsafgørelse

2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (om Cepol)

for de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af forordningen.

3. Gældende dansk ret

Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-

tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol

gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale

enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-

synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-

tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-

dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af

opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives

på Rigspolitiets anmodning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse

2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning af

relevans for uddannelsesdelen af forslaget.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af

Europol-loven.

Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623

mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil

kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-

telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s

budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det

svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-

oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

Advokatrådet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Sø- og Han-

delsretten og Østre Landsret har afgivet høringssvar, men har ikke haft

bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Retspolitisk Forening og Rigspolitiet har afgivet hørings-

svar med bemærkninger til forslaget.

5.1. Datatilsynets høringssvar

Datatilsynet har i sit høringssvar indledningsvis opsummeret en række af

de ændringer, der er lagt op til med det nye forslag. Datatilsynet anfører

herefter, at når der lægges op til et intensiveret samarbejde inden for et

bredere kompetenceområde og dermed også til øget udveksling af person-

oplysninger, så er det vigtigt, at der etableres et effektivt og tidssvarende

databeskyttelsesregime i tilknytning til Europols virksomhed. Datatilsynet

anfører, at de foreslåede databeskyttelsesregler i forslagets kapitel V efter

tilsynets opfattelse indeholder mange væsentlige og hensigtsmæssige ele-

menter. Datatilsynet henviser herefter til den udtalelse om forslaget, som

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har afgivet,

og henleder i den forbindelse navnlig opmærksomheden på udtalelsens

punkt 43-51, som efter tilsynets vurdering bør indgå i de videre overvejel-

ser om forslaget. Pkt. 43-51 omhandler bl.a. de foreslåede regler om for-

målsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger. Udtalelsen

kan findes på EDPS’ hjemmeside: www.edps.europa.eu.

Datatilsynet har videre anført, at Kommissionens forslag viderefører mu-

ligheden for, at Europol bl.a. kan indsamle oplysninger fra nationale in-

formationssystemer gennem direkte it-adgang, for så vidt det er tilladt i

henhold til national ret. Datatilsynet henviser til, at EDPS finder en sådan

adgang betænkelig, navnlig fordi der er risiko for, at den dataansvarlige

(nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den bag-

grund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – at muligheden ikke videreføres i

det nye retsgrundlag for Europol. Datatilsynet bemærker desuden, at en

sådan adgang efter tilsynets opfattelse heller ikke vil være forenelig med

persondatalovens §§ 6-8, da videregivelse/udlevering af oplysninger for-

udsætter, at den dataansvarlige danske myndighed vurderer berettigelsen

heraf i den konkrete situation. Datatilsynet henviser samtidig til forslagets

artikel 23, stk. 3, hvorefter national ret finder anvendelse på Europols ad-

gang til og brug af oplysningerne, hvis denne indeholder strengere regler

herom end forordningen.

Datatilsynet har i sit høringssvar endvidere fremhævet, at enhver efter for-

slagets artikel 45, stk. 4, har ret til at anmode den nationale tilsynsmyndig-

hed om at kontrollere en række forhold vedrørende videregivelse af oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger om ham selv til Europol – en ret, der udøves i overensstemmelse

med national ret i den medlemsstat, hvor anmodningen indgives. Datatil-

synet har i den forbindelse anført, at Datatilsynet ikke har kompetence i

forhold til ”ren manuel” videregivelse af personoplysninger fra en dansk

forvaltningsmyndighed til ikke-danske myndigheder.

Datatilsynet har videre anført, at tilsynet i lighed med EDPS finder, at for-

slagets artikel 49 giver anledning til tvivl om de nationale tilsynsmyndig-

heders kompetence, herunder om EDPS vil kunne meddele eksempelvis

indsigt i oplysninger, selv om en national tilsynsyndighed udtaler sig her-

imod.

Afslutningsvis har Datatilsynet med henvisning til den tilsigtede øgede

udveksling af personoplysninger og ændringerne i øvrigt anført, at det ikke

er muligt for tilsynet inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer at

afsætte yderligere ressourcer til tilsynsaktiviteter på Europol-området.

5.2. Institut for Menneskerettigheders høringssvar

Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar indledningsvis rede-

gjort for Europol-forslagets baggrund og formål. Herefter følger et afsnit

om menneskeretten, hvoraf det fremgår, at databeskyttelse er en del af ret-

ten til respekt for privatlivet, som dækker blandt andet personlige oplys-

ninger og kommunikation. Institut for Menneskerettigheder henviser til, at

retten til respekt for privatlivet er beskyttet i bl.a. FN’s Verdenserklæring

om menneskerettigheder, FN’s konvention om civile og politiske rettighe-

der, FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonventionen, EMRK artikel 8

samt Europarådets konvention nr. 108 fra 1981 om elektronisk databe-

handling af personoplysninger og henstilling nr. R(87)15 af 1987 om poli-

tiets brug af personoplysninger. Instituttet henviser desuden til TEUF arti-

kel 16 om databeskyttelse og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

artikel 7 (privatlivsfred) og artikel 8 (databeskyttelse). Instituttet henviser

herudover til direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om persondatabeskyt-

telse i fællesskabsinstitutionerne og –organerne. Endelig henviser institut-

tet til, at EU ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har fastlagt nærmere be-

tingelser for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-

arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder er herefter fremkommet med en række

bemærkninger til selve Europol-forslaget. Det anføres indledningsvis, at

instituttet ved vurderingen af forslagets databeskyttelsesmæssige aspekter

har taget højde for, at behandlingen af data, herunder persondata, til under-

støttelse af de nationale retshåndhævende myndigheders indsatser er en af

hovedårsagerne til eksistensen af Europol. Instituttet finder, at forslaget

indeholder en ganske betydelig beskyttelse vedrørende behandlingen af

oplysninger, herunder personoplysninger. Instituttet anfører, at instituttet i

den forbindelse finder det positivt, at tilsynsopgaven forankres hos Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), og at EDPS sikres

uafhængighed og mulighed for at kunne handle effektivt, herunder med til-

strækkelige beføjelser til at kunne intervenere.

Instituttet henviser herefter til den udtalelse fra EDPS, der er omtalt i for-

bindelse med Datatilsynets høringssvar, og det anføres, at instituttet over-

ordnet set er enigt med de bemærkninger, der er anført i EDPS’ udtalelse.

Instituttet fremhæver generelt følgende synspunkter:

En stærk ramme for databeskyttelse er vigtig, ikke alene for data-

subjekterne, men også fordi et stærkt databeskyttelsesregime ska-

ber tillid medlemsstaterne imellem, som igen er en betingelse for

en succesfuld udveksling af information.

Formålsbegrænsning er et nøgleprincip for databeskyttelse. Det har

særligt betydning i det politimæssige og retlige samarbejde i efter-

forskning af straffesager, da datasubjekterne normalt ikke er be-

kendt med, at der behandles oplysninger om dem.

Institut for Menneskerettigheder anfører herefter følgende i relation til for-

slagets enkelte artikler:

I forhold til artikel 24 om databehandlingsformål foreslås en række

præciseringer, bl.a. af de tilladte databehandlingsformål, samt at

kravene til formålsbegrænsning tydeliggøres (EDPS’ udtalelse pkt.

173).

I artikel 26, stk. 1, om medlemsstaternes direkte adgang til oplys-

ninger hos Europol foreslås indsat en passage om, at medlemssta-

ternes adgang skal være baseret på et ”need to know”-princip

(EDPS’ udtalelse pkt. 177).

Artikel 29, stk. 4, foreslås ændret, således at en medlemsstat skal

give sit udtrykkelige samtykke, før Europol kan videregive oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger fra medlemsstaten til eksterne samarbejdspartnere (EDPS’

udtalelse pkt. 179).

Det anbefales, at listen over Europols samarbejdsaftaler med tred-

jelande og internationale organisationer offentliggøres (EDPS’ ud-

talelse pkt. 181).

Det anbefales, at muligheden i artikel 23 for direkte adgang for Eu-

ropol til nationale databaser fjernes (EDPS’ udtalelse pkt. 184 a).

Det anbefales at styrke artikel 35 om forskellige grader af person-

oplysningers nøjagtighed og pålidelighed ved at gøre medlemssta-

ternes vurdering heraf obligatorisk (EDPS’ udtalelse pkt. 184 c).

5.3. Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar

Landsforeningen af Forsvarsadvokater har i sit høringssvar bemærket, at

forslaget er omfattet Danmarks retsforbehold. Landsforeningen af For-

svarsadvokater har herefter peget på, at der som en del af forslaget skal op-

rettes en stor fælles database med generel adgang for medlemsstaterne,

hvortil medlemsstaterne har direkte og indirekte adgang efter forskellige

regler. Det anføres i høringssvaret, at bestyrelsen kan have sine bekymrin-

ger i den forbindelse i lyset af de nyeste eksempler på indtrængen i det

danske politis datamateriale.

5.4. Retspolitisk Forenings høringssvar

Retspolitisk Forening har i sit høringssvar indledningsvist konstateret, at

forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Foreningen har videre an-

ført, at Danmark således ikke vil være omfattet af forordningen, når/hvis

den vedtages, og at foreningens høringssvar på den baggrund vil være gan-

ske kortfattet, også fordi Danmarks indflydelse i forhandlingsforløbet må

formodes at være enten marginal eller ikke til stede. Afslutningsvis har

foreningen anført, at ”[s]kulle forordningen blive vedtaget, kan Danmark

naturligvis gennemføre tilpasset national lovgivning (i Folketinget), hvor-

efter Danmark vil kunne indgå som deltager i ”systemet”, men på mellem-

statsligt grundlag og ikke direkte/umiddlebart underlagt forordningen, for-

udsat selvfølgelig at EU som sådan accepterer en sådan parallel-aftale.”

5.5. Rigspolitiets høringssvar

Rigspolitiet har i sit høringssvar anført, at Rigspolitiet er positivt indstillet

over for forslaget, herunder at Europol styrkes som knudepunkt for infor-

mationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder. Det er desu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den Rigspolitiets forventning, at den foreslåede omlægning af Europols

analysedatabaser vil medføre en markant styrkelse af grundlaget for at

gennemføre kriminalitetsanalyser.

Rigspolitiet har om den foreslåede sammenlægning af Europol og Cepol

anført, at en sådan sammenlægning efter Rigspolitiets opfattelse vil ligge i

naturlig forlængelse af den ændring af Cepols styringsform, som blev af-

sluttet under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. Rigspolitiet

har videre anført, at oprettelsen af et egentligt politiakademi inden for EU

med et stærkt fokus på den eksterne dimension efter Rigspolitiets vurde-

ring vil medføre, at akademiet vil kunne opnå en højere professionel aner-

kendelse inden for retshåndhævelse. Endvidere vil et dobbelt mandat for

det nye Europol efter Rigspolitiets opfattelse sikre en tættere sammen-

hængskraft mellem de strategisk prioriterede indsatsområder og det tilsva-

rende uddannelsesbehov. Rigspolitiet har desuden anført, at den foreslåede

styringsform med en dobbelt repræsentation i bestyrelsen svarende til

mandatet vil sikre medlemslandene fortsat indflydelse også på uddannel-

sesområdet.

Rigspolitiet har i sit høringssvar videre bemærket, at forslaget er omfattet

af Danmarks retsforbehold. I den forbindelse har Rigspolitiet understreget,

at Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter Rigspolitiets

opfattelse er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at

varetage sine opgaver. Rigspolitiet anfører, at dansk politi således i vidt

omfang bruger Europols analyse af kriminalitetsmønstre i det strategiske

arbejde, herunder når særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmark

skal prioriteres, ligesom Europol udgør den centrale ramme for det opera-

tive, internationale politisamarbejde i forhold til udveksling og analyse af

efterretninger samt efterforskning af konkrete sager.

Endelig har Rigspolitiet anført, at dansk politi vil have stærkt begrænsede

muligheder for at videregive generelle efterretningsoplysninger til Euro-

pol, såfremt Europol-forordningens hjemmel til videregivelse af oplysnin-

ger til Europol ikke gennemføres i dansk ret.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med

den foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for

samarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-

plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-

onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-

litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå dette mål.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets Libe-udvalg har den 30. januar

2014 stemt om ordførerens betænkning over forslaget, hvorfor Parlamen-

tet nu er parat til at påbegynde trilogforhandlinger.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.

Endvidere

har udvalget modtaget statusorienteringer om sagen

forud for rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober og 5.-6. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Den fremtidige udvikling for området for indre

anliggender (post-Stockholm programmet)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at præsentere

sin meddelelse om den fremtidige udvikling for området for retlige og in-

dre anliggender. På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen

med syv ligesindede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke

politiske prioriteter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og

nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen kan generelt

bakke op om de prioriteter, der fremhæves i det fælles forslag fra denne

kreds. På det civil-, politi- og strafferetlige område er det generelt Dan-

marks holdning, at fokus skal være på implementering og konsolidering af

eksisterende lovgivning, herunder styrkelse af det praktiske samarbejde.

1. Baggrund

Det gældende strategiske program for EU’s prioriteter på området for ret-

lige og indre anliggender for perioden 2010-2014, Stockholm-programmet,

udløber med udgangen af 2014.

Ifølge artikel 68 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

udformer Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for den lovgiv-

ningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed.

På den baggrund fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Råds

møde den 27.-28. juni 2013, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni

2014 vil drøfte udformningen af nye strategiske retningslinjer for den lov-

givningsmæssige og operationelle programudformning i området med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed. Som forberedelse til Det Europæiske Råd

opfordres de kommende formandskaber til at indlede en refleksionsproces

i Rådet. Kommissionen opfordres til at bidrage til denne proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om den fremtidige udvikling på området for retlige og indre

anliggender efter udløbet af Stockholm-programmet er i rådsregi drøftet på

det uformelle rådsmøde den 18.-19. juli 2013 i Vilnius,

rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 og det uformelle rådsmøde

den 23.-24. januar 2014 i Athen.

Kommissionen afholdt den 29.-30. januar 2014 en konference, hvor man

inviterede medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale

parlamenter, andre EU-institutioner, relevante organisationer og forskere

til at drøfte fremtidige udfordringer og prioriteter på området for indre

anliggender.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes Kommissionen at præsentere sin meddelelse om den fremtidige udvik-

ling for området for retlige og indre anliggender. Selve meddelelsen for-

ventes ikke at være endeligt klar til rådsmødet, hvorfor der alene vil være

tale om en mundtlig præsentation fra Kommissionen.

2. Indhold

Det må på baggrund af tidligere tilkendegivelser fra Kommissionen gene-

relt forventes, at meddelelsen bl.a. vil have fokus på implementering og

konsolidering samt på spørgsmål vedrørende evaluering og effektivt prak-

tisk samarbejde. Derudover må det forventes, at der vil være fokus på at

sikre sammenhæng med EU’s politik på andre områder, herunder EU’s

eksterne relationer og EU’s vækststrategi.

Det må endvidere forventes, at Kommissionen vil fokusere på at sikre en

effektiv gennemførelse af EU's fælles asylsystem, ligesom det må forventes,

at Kommissionen vil opfordre til andre former for øget solidaritet, f.eks. i

form af intern omfordeling af flygtninge i EU.

Endvidere er det sandsynligt, at Kommissionen vil foreslå, at der etableres

særlige humanitære kanaler til EU, f.eks. i form af humanitære visum, som

udstedes med henblik på indgivelse af en asylansøgning i EU. Et sådant

forslag indgik i Kommissionens første udkast til rapport om den taskforce,

som blev nedsat som opfølgning på ulykken ved Lampedusa i oktober

2013. Forslaget udgik af den endelige rapport, idet Kommissionen i stedet

ville tage det op i forbindelse med drøftelserne om et nyt flerårigt pro-

gram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med syv ligesin-

dede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske priori-

teter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Det er hensigten, at for-

slaget skal fungere som et oplæg til videre drøftelser i Rådet (retlige og in-

dre anliggender).

For så vidt angår de indledende bemærkninger fremgår det af det fælles

papir fra kredsen af ligesindede lande, at den fremtidige asyl- og migrati-

onspolitik bør være baseret på en såkaldte ”whole of government ap-

proach” og omfatte alle relevante politikområder, herunder de eksterne re-

lationer. Det understreges endvidere, at den fremtidige asyl- og migrati-

onspolitik bør fokusere på praktisk samarbejde og gennemførelse af eksi-

sterende lovgivning frem for på vedtagelse af ny lovgivning. Endvidere

fremhæves behovet for solidaritet, herunder forpligtelsen til en effektiv

gennemførelse af EU-lovgivningen inden for asyl- og indvandringsområ-

det og i forhold til visum og grænser.

Det fremgår endvidere af det fælles papir, at EU’s fremtidige politik på

asylområdet bør have fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre en

effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder gen-

nem et styrket praktisk samarbejde mellem nationale asylmyndigheder,

som koordineres af EASO. Endvidere bør den nye varslings- og bered-

skabsmekanisme (”early warning”) anvendes til at forberede EU-landene

bedre på kriser, der opstår uden for EU. Herudover bør arbejdet med regi-

onale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i transit- og oprindelseslande

styrkes, og der bør fortsat være fokus på genbosætning under hensyntagen

til forholdene i den enkelte medlemsstat.

I forhold til visum og grænser fremgår det af det fælles papir, at fokus bør

være på at sikre den rette balance mellem åbenhed, sikkerhed og forebyg-

gelse af migrationsrisiko. Mulighederne i visumkodeks bør udnyttes bedre,

ligesom man bør se på muligheden for at anvende udvidede visumlempel-

sesaftaler som et alternativ til visumfrihed, hvis dette selv i et langt per-

spektiv må anses for urealistisk. Endvidere understreges det, at forhandlin-

ger om visumfritagelsesaftaler og tilbagetagelsesaftaler bør følges ad, og at

EU bør kunne ophæve aftaler om visumfritagelse eller visumliberalisering,

hvis betingelserne herfor ikke (længere) er til stede. Det foreslås også, at

der – bl.a. gennem en styrkelse af det lokale Schengen-samarbejde – sikres

ensartethed i medlemsstaternes visumudstedelse. Samtidig lægges der op

til, at medlemsstaterne ikke alene skal fokusere på, hvilket land en visum-

ansøger kommer fra, men også på den konkrete ansøgers profil. I den for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bindelse kan den mere målrettede og risikobaserede grænsekontrol, som

smart borders-forslagene vil give mulighed for, inddrages. Endvidere bør

muligheden for indførelse af et såkaldt EU-ESTA overvejes. Endelig fore-

slås en styrkelse af Frontex’ operationelle kapacitet, herunder i forhold til

kapacitetsopbygning i tredjelande.

For så vidt angår håndtering af migrationspres understreges det, at en

fremtidig asyl- og indvandringspolitik bør tage sit udgangspunkt i, at per-

soner, der ikke har ret til at opholde sig på EU’s område, skal tilbagesen-

des. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendelse

– frivillig såvel som tvangsmæssig. I den forbindelse bør fokus særligt væ-

re på dialoger med centrale tredjelande. Endvidere kan der ses muligheden

for at tidsbegrænse Kommissionens forhandlingsmandater, så de ikke blo-

kerer for bilaterale tilbagetagelsesaftaler. Endvidere fremhæves samarbej-

det med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvan-

dring, og det anføres bl.a., at en pligt til tilbagetagelse bør indgå som et

fast element i aftaler om handel, udvikling mv. med tredjelande. Et andet

emne, som fremhæves, er retten til fri bevægelighed og behovet for at be-

kæmpe svig og misbrug med hensyn til denne ret. I den forbindelse bør der

bl.a. være fokus på identitets- og rejsedokumenters sikkerhed og på en ef-

fektiv håndhævelse af opholdsdirektivet.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er – ud over høringen af

Specialudvalget for politimæssigt og retlige

samarbejde

og Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

(SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke,

udover hvad der allerede fremgår af det fælles forslag

fra Danmark og syv ligesindede medlemsstater, som nævnt under punkt 2,

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-

gen.

8. Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i det

fælles forslag

fra Danmark og syv ligesindede medlemsstater

til prioriteter

for et nyt strategisk program, og som beskrives under punkt 2. På det ci-

vil-, politi- og strafferetlige område er det generelt regeringens holdning, at

fokus skal rettes mod implementering og konsolidering af eksisterende

lovgivning,

herunder styrkelse af det praktiske samarbejde.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retlige sam-

arbejde

den 18. februar 2014

og Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde (SPAIS)

den 19. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orientering for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Migrationsstrømme – tendenser og fremtidig ud-

vikling

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at orientere

om migrationsstrømme mod EU-medlemsstaterne. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet

har ikke betydning for sagen. Regeringen agter at tage orienteringen til ef-

terretning.

1. Baggrund

Rådet har i løbet af de seneste år drøftet forskellige spørgsmål i relation til

migrationsstrømme. Det gælder bl.a. bekæmpelse af ulovlig indvandring,

asylsituationen i Grækenland, intern omfordeling af flygtninge og konflik-

ter i EU’s nærområder, herunder Nordafrika og Syrien.

Det forventes, at Kommissionen vil orientere nærmere om migrations-

strømme til EU med fokus på situationen i Syrien og dennes indvirkning

på de aktuelle migrationsstrømme.

2. Indhold

Det samlede antal asylansøgere i EU (inklusiv de associerede lande) ud-

gjorde i 2013 over 465.000 personer. Til sammenligning modtog landene i

2012 ca. 336.000 asylansøgere. Danmark har på samme måde oplevet en

stigning i ansøgertallet, hvor foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen be-

kræfter, at der blev modtaget 7.540 asylansøgere i 2013 mod 5.184 i 2012.

Beregninger foretaget på baggrund af tal fra Eurostat viser, at Danmark i

perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af oktober 2013 var blandt de

medlemsstater, der modtog flest asylansøgere pr. capita. Danmark modtog

således 9. flest asylansøgere i hele EU foran bl.a. Italien, Grækenland og

Bulgarien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særligt Grækenland har i løbet af de seneste år været udsat for et markant

migrationspres på landets ydre grænser. I den senere tid er presset på Græ-

kenlands landgrænse til Tyrkiet imidlertid mindsket ganske betragteligt.

Dette skyldes først og fremmest en række konkrete initiativer, som de græ-

ske myndigheder med støtte fra EU’s grænseagentur, Frontex, har iværksat

ved den græsk-tyrkiske grænse. Initiativerne har bl.a. omfattet en midlerti-

dig udstationering af mere end 1.800 yderligere politibetjente og tilførelse

af bedre teknisk udstyr til Evros-regionen.

Migrationsstrømmene ses derfor nu i højere grad at bevæge sig til EU via

landgrænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien. Denne udvikling har betydet, at

Bulgarien i 2013 har oplevet en betydelig stigning i antallet af personer,

der søger om asyl. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har

Bulgarien i perioden fra den 1. januar 2013 til primo december modtaget

ca. 9.100 asylansøgninger, hvilket er væsentligt mere end i tidligere år.

Herudover bevæger migrationsstrømmene sig ifølge Frontex i stigende

grad mod EU via den centrale middelhavsrute fra lande som Tunesien, Al-

geriet, Libyen og Egypten på trods af flere konkrete initiativer til at bremse

den ulovlige indvandring. Blandt disse initiativer kan nævnes ”Joint Ope-

ration Hermes”, ”Operation Mare Nostrum” og ”Joint Operation Aeneas”.

En opgørelse fra EASO viser, at syriske statsborgere i december 2013 var

blandt de tre største asylansøgernationaliteter i 16 medlemsstater. Dan-

mark har ifølge foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen modtaget 1.702 sy-

riske asylansøgere i 2013 mod 822 i 2012. I perioden fra den 1. januar

2012 til udgangen af oktober 2013 modtog Danmark 5. flest syriske asyl-

ansøgere pr. capita i EU. Kun Sverige, Cypern, Malta og Bulgarien mod-

tog flere syriske asylansøgere pr. capita. Herudover var Danmark antals-

mæssigt den 7. største modtager af syriske asylansøgere blandt medlems-

staterne i samme periode.

En række medlemsstater har oplevet problemer med deres asyl- og modta-

gesystemer som følge af migrationspresset. Dette har været situationen i

Grækenland gennem længere tid, men senest har også Italien og Bulgarien

anmodet EASO om teknisk og operationel assistance til at håndtere pro-

blemerne på asyl- og modtageområdet. Således indgik EASO og Italien i

juni 2013 en støtteaftale, mens støtteaftalen med Bulgarien blev indgået i

oktober 2013. Der tages i aftalerne afsæt i et antal prioriterede områder,

der er tilpasset situationen i den enkelte medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande udgør ifølge

UNHCR på nuværende tidspunkt næsten 2,5 mio. og tallet er fortsat sti-

gende. Libanon har ifølge de seneste oplysninger omkring 910.000, Jordan

ca. 600.000 og Tyrkiet ca. 600.000. Hertil kommer, at Irak har registreret

ca. 220.000 syriske flygtninge og Egypten ca. 130.000. Situationen medfø-

rer et stort og stadig stigende pres på såvel asyl- og modtagesystemer som

lokalsamfund i de nabolande, som har holdt deres grænser åbne for flygt-

ninge fra Syrien siden krisens udbrud.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

for Danmark.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den 19. februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men si-

tuationen i Syrien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Middelhavstaskforcen

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes Kommissionen at følge op på

sin meddelelse fra 4. december 2013 om Middelhavstaskforcens forslag til

initiativer, der kan bidrage til at forhindre fremtidige ulykker, hvor mi-

granter omkommer i Middelhavet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betyd-

ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen bakker generelt op

om Middelhavstaskforcens arbejde og de initiativer, som er identificeret i

taskforcens rapport. Særligt er man fra dansk side positivt indstillet over

for, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobilitets-

partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tilde-

les en fremtrædende rolle.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-

rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvor

mindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500

personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,

hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslande

kan løses.

Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-

delhavstaskforcen), der skulle komme med forslag til, hvordan ulykker,

som den der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.

Middelhavstaskforcen blev ledet af Kommissionen. Herudover deltog alle

interesserede medlemsstater samt EU-agenturer som bl.a. EU’s asylstøtte-

kontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltog Justitsministe-

riet. Der blev afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den 20.

november 2013.

Den 4. december 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om

Middelhavstaskforcens arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013

præsenterede Kommissionen meddelelsen og de identificerede initiativer.

På sit møde den 19.-20. december 2013 vedtog Det Europæiske Råd kon-

klusioner, hvoraf det bl.a. fremgår, at Det Europæiske Råd byder Kommis-

sionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at alle kræfter mobiliseres

for at gennemføre de foreslåede initiativer.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes Kommissionen at orientere om, hvordan man har til hensigt at sikre

gennemførelsen af de initiativer, som er identificeret i Kommissionens

meddelelse om Middelhavstaskforcens arbejde.

2. Indhold

Formålet med Middelhavstaskforcen var at identificere initiativer, der kan

medvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge mod

EU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.

Kommissionens meddelelse om taskforcens arbejde indeholde initiativer

inden for følgende fem områder:

- Samarbejde med tredjelande

Regionale beskyttelsesprogrammer, genbosætning og lovlig ad-

gang til EU

- Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet

- Grænseovervågning

- Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspres

Samarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgang

til migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrke

samarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-

lig interesse – f.eks. Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitets-

partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bi-

drage til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationale

standarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablere

en netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-

lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-

bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-

re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelse

med internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-

bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til at sikre den lovlige adgang til EU opfordrer Kommissionen

medlemsstaterne til i videre omfang at genbosætte flygtninge via UNHCR

(kvoteflygtninge), ligesom der lægges op til at se nærmere på den lovlige

adgang f.eks. for studerende og arbejdstagere fra tredjelande. Kommissio-

nen vil herudover undersøge yderligere muligheder for at skabe lovlig ad-

gang til EU, f.eks. i form af såkaldte "humanitære visa", som giver mulig-

hed for at rejse lovligt til EU og søge asyl. Dette henskydes dog til overve-

jelserne om nye strategiske retningslinjer for RIA-området.

I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet

foreslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-

den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-

overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvis

ulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-

vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-

neskesmugling.

I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-

vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.

gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-

seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføre

redningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-

seovervågningssystem, Eurosur, er blevet operationelt fra den 2. december

2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-

kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-

bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-

operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-

dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe og

fiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgende

oplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.

Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-

strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,

at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-

ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-

slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-

øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-

ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-

onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rolle

i forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-

systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordinering af intern omfordeling. Endelig opfordres medlemsstaterne til

i højere grad overvejer intern omfordeling af flygtninge i EU.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage Kommissionens orientering til efterret-

ning.

Regeringen bakker generelt op om taskforcens arbejde og de initiativer,

som er blevet identificeret.

Særligt er man fra dansk side positivt indstillet

over for, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobili-

tetspartnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, til-

deles en fremtrædende rolle.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejde (SPAIS) den

19. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orientering for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013

og Det Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-

velse på det civil- og handelsretlige område*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 445 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2014 forventes formandskabet at give en ori-

entering om forhandlingerne. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011, og er senest

drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december

2013, hvor der blev opnået en generel indstilling til forslaget. Der har si-

den pågået trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Forslaget har til

formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, som

vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver inde-

ståender på sine bankkonti i EU. Da forslaget er omfattet af retsforbehol-

det, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Irland

ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt ind-

stillet over for forslaget, og man agter at tage formandskabets orientering

til efterretning.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-

derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-

fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mere

effektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti og

skyldneres aktiver.

Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning om

indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område.

Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra

2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-

iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel

81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-

procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage

forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 5.-6. december 2013, hvor der blev opnået en generel indstilling til

forslaget.

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2014 at orientere om forhandlingerne om forslaget. Under tri-

logforhandlingerne med Europa-Parlamentet har der været uenighed om

forordningens artikel 4 om definition af kreditor samt anvendelsesområdet

for forordningens artikel 17 om proceduren for indhentelse af kontooplys-

ninger. På baggrund af en kompromistekst fra formandskabet er man

imidlertid nået til enighed, og formandskabet forventes snarligt at præsen-

tere den samlede kompromistekst for Europa-Parlamentet. Kommissionen

har dog oplyst, at Kommissionen ikke kan acceptere forordningens defini-

tion af kreditor, som skelner på baggrund af bopælsstat. Kommissionen

har besluttet at gå imod Rådet (nedlægge veto) i relation til dette spørgs-

mål, og rådet skal derfor træffe beslutning med enstemmighed.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-

deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den

6. februar

2014.

2.1. Generelt

Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vil

sætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-

deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre

det umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet en

retsafgørelse mod debitor i hovedsagen.

Det følger af forslagets artikel 4 og betragtningerne hertil, at det alene er

en kreditor med bopæl i en medlemsstat, der deltager i forordningen, der

kan anvende forordningens bestemmelser til at opnå sikring af et bankin-

destående, ligesom der alene kan sikres indeståender på bankkonti, der be-

finder sig i en medlemsstat, der deltager i forordningen.

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og

virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale

lovgivning.

Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangsmåde, der skal

anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikringskendelse, og reg-

ler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den kontoførende bank.

Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sikringsforan-

staltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto, men ikke

om mulighed for udbetaling af penge til kreditor.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren

for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om

en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-

modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor

kontoen befinder sig.

Reglerne for udstedelse af en kontosikringskendelse fremgår af forslagets

artikel 5-22.

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse

er hos retterne i den medlemsstat, hvor sagen vedrørende det krav, hvis

fuldbyrdelse ønskes sikret (hovedsagen), anlægges.

I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-

lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor

endvidere anmode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed,

der har udstedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-

gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-

se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-

ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-

ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for

en del af dette beløb.

Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvis mundtlige

– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at

kreditor stiller sikkerhed for et beløb, der er tilstrækkeligt til dækning af

enhver skade, som debitor måtte blive påført som følge af kendelsen, i det

omfang kreditor hæfter for sådan skade.

Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-

delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af

kendelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som er

nødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-

nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger om

debitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed i

fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.

Det kræver

dog som udgangspunkt, at kreditor har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument vedrørende det krav, som ønskes

sikret.

Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-

ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,

således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,

om debitor har en konto hos dem, indføre en pligt for debitor til at oplyse, i

hvilken bank eller hvilke banker debitor har en konto/konti, eller give de-

res fuldbyrdelsesmyndigheder adgang til de oplysninger herom, som er in-

deholdt i offentlige myndigheders registre mv.

Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente ret

eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,

som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-

byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-

sikringskendelsen udstedes senest fem dage efter anmodningens indgivel-

se. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrund-

lag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest ti da-

ge efter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

Det fremgår af forslaget, at en kontosikringskendelse skal anerkendes og

fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om

eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.

Det fremgår endvidere, at en kontosikringskendelse skal fuldbyrdes i over-

ensstemmelse med de nationale regler i fuldbyrdelseslandet. En kontosik-

ringskendelse vil således bl.a. skulle fuldbyrdes i overensstemmelse med

Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område med

de tilpasninger, der gælder efter forslaget til forordning.

Fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen sker ved, at kendelsen forkyndes

for den eller de banker, der fører de konti, der er genstand for kendelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-

ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-

løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-

den tre arbejdsdage fra gennemførelsen af en kontosikringskendelse skal

banken udstede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor.

Af erklæringen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors

konto er blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplys-

ninger må saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige mid-

ler til at efterkomme kendelsen fuldt ud.

Når kontosikringskendelsen er gennemført af banken, og banken har ud-

stedt en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, for-

kyndes kendelsen for debitor.

Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den

samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne

beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-

tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-

sen.

Hvis der ikke kan gøres udlæg i visse beløb i medfør af lovgivningen i

fuldbyrdelsesmedlemsstaten, undtages disse beløb fra fuldbyrdelsen af en

kontosikringskendelse. I det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere

oplysninger fra debitor, meddeler den kompetente myndighed banken, at

dette beløb skal stå til rådighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af

debitor på vegne af andre, kan kun sikres i det omfang, national ret i fuld-

byrdelsesmedlemsstaten giver mulighed herfor. I forhold til konkurrerende

kreditorer har en europæisk kontosikringskendelse samme rang som et do-

kument med tilsvarende virkning efter national ret.

Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-

bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-

des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkomme

en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr i

forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-

kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-

forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den

kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse

med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-

delse i udstedelsesstaten. Debitor kan bl.a. anmode om prøvelse med den

begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområ-

de, at den udstedende ret ikke er kompetent, at betingelserne for udstedel-

sen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, eller at debitor helt eller

delvis har indfriet fordringen.

Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 21 dage træffe af-

gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen

skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det

sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-

elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i

henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse.

Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller

forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-

delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.

Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen

stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-

dring.

Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-

sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedt

under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten i

den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-

sen.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet

for gennemførelse af forslaget.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (benævnt ”arrest”) af

et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuldbyrdelse. Ar-

rest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages allerede forud

for indledning af en retssag om kravet, hvis det må antages, at muligheden

for senere at opnå dækning hos skyldneren ellers vil blive væsentligt for-

ringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kreditors krav f.eks. er fastslået

ved dom, kan der normalt foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen

gennem et udlæg, og der kan derfor ikke foretages arrest for kravet.

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.

Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers

vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.

retsplejelovens § 628.

Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille

sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-

sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-

kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-

ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under

denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-

plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest

i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to

uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i

landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-

tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.

En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-

hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.

Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-

ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-

bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved

betaling eller sikkerhedsstillelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt

grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-

serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale

erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-

pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.

Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-

516, kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-

retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og

dennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af

forsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-

skilt fra debitors øvrige formue.

En afgørelse om sikring af et bankindestående truffet af en domstol i en

anden medlemsstat vil efter omstændighederne være omfattet af Bruxelles

I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og afgørelsen

vil således kunne fuldbyrdes i Danmark i overensstemmelse med Bruxelles

I-forordningens bestemmelser, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,

jf. nærmere lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-

forordningen m.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit

V, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-

gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-

bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-

vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-

ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk

Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-

nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-

det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-

livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,

Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,

Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-

rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-

sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes

Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-

tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation for

erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-

giverforening og Landsorganisationen i Danmark.

5.1. Generelle bemærkninger

Sø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-

hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark

er generelt positive over for forslaget,

mens

Finansrådet

ikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-

ning, som forordningen indfører.

5.2. Behandling af personoplysninger

Datatilsynet

påpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-

lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelse

med de i forordningen beskrevne aktiviteter.

Finansrådet

peger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelse

af oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel

virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-

gives fortrolige oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

understreger vigtigheden af, at det sik-

res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-

ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-

sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-

fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-

vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitor

har mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.

5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesser

Finansrådet

finder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-

føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom både

DI-

Organisation for erhvervslivet

Dansk Arbejdsgiverforening

finder

det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-

delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-

tor.

5.4. Betaling eller godtgørelse

Finansrådet

finder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kan

opkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af

kontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling på

tværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling eller

godtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom

banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, som

kontosikringsinstituttet pålægger sektoren.

5.5. National kompetence og voldgift

Dansk Arbejdsgiverforening

efterspørger en afklaring af, hvilken myn-

dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørende

kontosikring. Herudover finder

Dansk Arbejdsgiverforening

Lands-

organisationen i Danmark

det problematisk, at en voldgiftskendelse ikke

vil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-

relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.

Sø- og Handelsretten

finder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-

ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og

Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens

§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab til

internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er

forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en

klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at

medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres

lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-

flødigt.

Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller lovgiv-

ningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har omhandlet

tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en overskuelig

fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det er i den for-

bindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internationalt initia-

tiv, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessystemer i EU det

yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt tidsrum skul-

le kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i betragtning af,

at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lovgivningsproces

ville kræve enstemmighed.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-

ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Man er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget til

forordning.

Man agter fra dansk side at tage formandskabets orientering

til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. december

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om ret-

ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser på det civil- og handelsretlige område*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 554 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 3.-4. marts 2014 forventes formandskabet at give en gene-

rel orientering om arbejdet med sagen. Forslaget har til formål at gøre det

muligt at sætte patentdomstolsaftalen i kraft. Forslaget skal endvidere sik-

re overensstemmelse mellem den omarbejdede Bruxelles I-forordning og

henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten om Beneluxdomstolen.

Herudover afhjælper forslaget manglen på kompetenceregler for fælles

retter i forhold til sagsøgte i lande uden for EU. Forslaget fastslår bl.a., at

en ret, der er fælles for flere medlemsstater, er en ret i Bruxelles I-

forordningens forstand, og efter forslaget udstrækkes forordningens regel-

sæt til at gælde herfor. Der indføres endvidere to nye værnetingsregler for

fælles retter. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af

forslaget ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vurderes endvidere ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Ef-

ter parallelaftalen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område vil Dan-

mark imidlertid kunne meddele, at man ønsker at gennemføre forordnin-

gen i dansk ret. I så fald vil forordningen på mellemstatsligt grundlag

gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. En sådan gennemfø-

relse vurderes umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er overordnet

set positivt indstillet over for forslaget, og man agter at tage formandska-

bets orientering til efterretning.

1. Baggrund

1.1. Bruxelles I-forordningen

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for

samarbejdet mellem medlemsstaternes retter om civilretlige spørgsmål i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæisk Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilken

retsinstans der er den mest egnede til at løse tvister på tværs af

landegrænserne, og skal hindre, at der verserer parallelle sager ved retterne

i forskellige medlemsstater. Endvidere skal forordningen sikre, at

retsafgørelser, der er afsagt i en medlemsstat, let kan anerkendes og

fuldbyrdes i andre medlemsstater. Forordningen finder bl.a. anvendelse på

tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.

Den 12. december 2012 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (den

omarbejdede Bruxelles I-forordning) vedtaget. Den væsentligste ændring

af Bruxelles I-forordningen indebærer en afskaffelse af den såkaldte

eksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet i én medlemsstat som

udgangspunkt uden videre kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Den

omarbejdede Bruxelles I-forordning (EU) nr. 1215/2012 vil finde

anvendelse fra den 10. januar 2015.

I december 2012 blev der indgået en aftale om den såkaldte patentpakke,

et lovgivningsinitiativ, der består af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og Rådets

forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af

et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så

vidt angår gældende oversættelsesordninger samt en international aftale

(Aftale om en fælles patentdomstol).

Forordningerne om enhedspatentet blev vedtaget inden for rammerne af et

forstærket samarbejde, der omfatter 25 medlemsstater (samtlige

medlemsstater

med

undtagelse

Italien

Spanien).

Patentdomstolsaftalen blev undertegnet henholdsvis den 19. februar og den

5. marts 2013 af 25 medlemsstater (samtlige medlemsstater med

undtagelse af Polen og Spanien). Der er mulighed for, at Polen, Spanien,

Kroatien (medlem af EU pr. 1. juli 2013) og eventuelt tiltrædende EU-

lande kan tilslutte sig aftalen senere.

Når forordningerne træder i kraft, er det muligt at opnå europæisk patent

med ensartet retsvirkning (enhedspatent) for alle 25 kontraherende

medlemsstater, hvilket vil nedbringe omkostningerne til opnåelse af

patenter og lette landenes administrative byrder forbundet hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles patentdomstol bliver en fælles ret for de medlemsstater, der har

tiltrådt aftalen om en fælles patentdomstol. Den vil være underlagt de

samme forpligtelser i henhold til EU-retten som nationale domstole, og

dens internationale kompetence fastlægges i henhold til bl.a. den

omarbejdede Bruxelles I-forordning. Patentdomstolen vil have

enekompetence i langt de fleste retssager om europæiske patenter og

enhedspatenter og vil træde i stedet for nationale domstole, i det omfang at

retssagerne er omfattet af aftalen om en fælles patentdomstol.

Den fælles patentdomstol består af en førsteinstansdomstol og en appel-

domstol. Førsteinstansdomstolen består af en central afdeling (med hjem-

sted i Paris og underafdelinger i London og München) samt lokale og regi-

onale afdelinger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere op til fire

lokale afdelinger. Herudover kan to eller flere kontraherende medlemssta-

ter sammen etablere en regional afdeling. Appeldomstolen etableres med

hjemsted i Luxembourg.

Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager

om krænkelse af europæiske patenter og enhedspatenter er, at sådanne sa-

ger skal anlægges ved den lokale afdeling af førsteinstansdomstolen i den

medlemsstat, hvor krænkelsen eller truslen om krænkelsen har fundet sted

eller kan finde sted, eller ved den lokale afdeling i den medlemsstat, hvor

sagsøgte er hjemmehørende. Hvis den pågældende kontraherende med-

lemsstat deltager i en regional afdeling af førsteinstansdomstolen, kan

krænkelsessagen anlægges der.

Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager

om et patents gyldighed er, at sådanne sager skal anlægges ved den centra-

le afdeling, det vil sige i Paris, London eller München. Hvis en krænkel-

sessag om samme patent mellem samme parter allerede er anlagt ved en

lokal eller regional afdeling, skal ugyldighedssøgsmålet som udgangspunkt

anlægges dér, idet den lokale eller regionale afdeling dog kan vælge at

henvise ugyldighedssagen til den centrale afdeling.

Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, kan patentdomstolsaftalen

først træde i kraft, når de ændringer til den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, der regulerer forholdet mellem de to instrumenter, er trådt i

kraft, jf. herved nærværende forslag til forordning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 blev

der opnået en generel indstilling til formandskabets kompromistekst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2014 at give en orientering om arbejdet med sagen.

1.2. Beneluxdomstolen

Den 15. oktober 2012 undertegnede Belgien, Luxembourg og Neder-

landene (Benelux-landene) en protokol om ændring af traktaten af

31. marts 1965 om oprettelse af en Beneluxdomstol og dennes

kompetence.

Beneluxdomstolen er en ret, der er fælles for Benelux-landene, og som har

kompetence inden for en række områder, som de pågældende

kontraherende medlemsstater fastlægger. Formålet med Beneluxdomstolen

er at sikre ensartet anvendelse af Benelux-landenes fælles regler

vedrørende de områder, som de kontraherende medlemsstater har fastlagt,

f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder (særligt visse rettigheder

vedrørende varemærker, modeller og design). Protokollen åbner imidlertid

mulighed for at udstrække Beneluxdomstolens kompetence til at træffe

afgørelser på særlige områder, som falder ind under Bruxelles I-

forordningen.

Protokollen til Beneluxtraktaten forudsætter på samme måde som Aftale

om en fælles patentdomstol en ændring af den omarbejdede Bruxelles I-

forordning.

Protokollen til Beneluxtraktaten er en mellemstatslig aftale mellem

Benelux-landene, og de øvrige EU-medlemsstater skal lovgivningsmæssigt

i øvrigt ikke forholde sig hertil.

1.3. Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e)

, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funtionsmåde (TEUF). Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på denne baggrund anvendelse.

Forslaget var oprindeligt fremsat med hjemmel i artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2,

litra a), c), og e), i TEUF. Hjemmelsangivelsen blev ændret i formandskabets kompro-

mistekst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I kraft af parallelaftale af 19. oktober 2005 er Danmark imidlertid bundet

af reglerne i Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Aftalen

trådte i kraft den 1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles I-

forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddele

Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringer-

ne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelse

i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikke

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af parallelafta-

len, at aftalen skal betragtes som opsagt. Forordningens regelsæt vil heref-

ter ikke længere gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Regeringen har den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Dan-

mark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning. I forlængel-

se heraf blev lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen mv.

(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-

lige område mv.) vedtaget den 28. maj 2013.

Regeringen forventes tilsvarende inden 30 dage efter vedtagelsen af nær-

værende forslag til forordning at meddele Kommissionen, om man fra

dansk side ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i den omarbej-

dede Bruxelles I-forordning. Regeringen vil i den forbindelse tage stilling

til, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver lovændringer

og dermed godkendelse i Folketinget.

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-

deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den 30. januar

2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Generelt

Kommissionens forslag har til formål at muliggøre patentdomstolsaftalens

ikrafttræden. Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, forudsætter

aftalens ikrafttræden, at den omarbejdede Bruxelles I-forordning ændres.

Forslaget skal endvidere sikre overensstemmelse mellem den omarbejdede

Bruxelles I-forordning og henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten

om Beneluxdomstolen. Herudover afhjælper forslaget manglen på

kompetenceregler for fælles retter i forhold til sagsøgte i lande uden for

EU.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Fastslåelse af, at den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen er

”retter” som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordning

Som følge af den interne kompetencefordeling i den fælles patentdomstol

vil en person eller en virksomhed kunne sagsøges ved en afdeling, der ikke

ligger i den medlemsstat, som fastlægges efter reglerne i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

Som eksempel kan nævnes, at hvis Danmark tilslutter sig Aftale om en

fælles patentdomstol, vil en dansk statsborger med bopæl i Danmark, der

efter artikel 4, stk. 1, i den omarbejdede Bruxelles I-forordning som

udgangspunkt skal sagsøges i bopælslandet (Danmark), ifølge aftalen

kunne blive sagsøgt ved den kompetente centrale, regionale eller lokale

afdeling, som vil kunne befinde sig i en anden medlemsstat end Danmark,

afhængigt af hvor den regionale eller lokale afdeling for de nordiske lande

oprettes.

Tilsvarende vil en person eller et selskab, herunder fra en medlemsstat der

ikke er kontraherende part til Benelux-traktaten, som følge af Benelux-

landenes overdragelse af kompetence til Beneluxdomstolen, kunne blive

sagsøgt ved en afdeling af domstolen, der ikke ligger i den medlemsstat,

der udpeges efter reglerne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder ikke en definition af

begrebet "ret". Med henblik på at skabe den fornødne retssikkerhed og

forudsigelighed foreslås det derfor, at der indføjes en bestemmelse, hvoraf

fremgår, at en ret, der er fælles for flere medlemsstater (fælles retter), skal

forstås som (det vil sige sidestilles med) en ret i en medlemsstat, der i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henhold til den aftale, ved hvilken den fælles ret blev oprettet, udøver

kompetence på det civil- og handelsretlige område, som defineret i

forordningen. Herudover foreslås det fastslået, at Bruxelles I-

forordningens begreb "ret" omfatter den fælles patentdomstol og

Beneluxdomstolen.

Ved at præcisere, at både den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen

skal anses for "retter" som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, sikres det, at disse retters internationale kompetence er fastsat i

forordningen.

2.2.3. Anvendelse af kompetencereglerne i forhold til på den ene side den

fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen og på den anden side retter i en

medlemsstat, der ikke er kontraherende til Aftale om en fælles

patentdomstol eller Benelux-traktaten

Med det formål at skabe klarhed over på den ene side den samtidige og

sammenhængende anvendelse af Aftale om en fælles patentdomstol og

Benelux-traktaten og på den anden side den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, indeholder forslaget en bestemmelse, der angiver, at den fælles

patentdomstol og Beneluxdomstolen kun har kompetence, når en national

ret i en af de respektive kontraherende medlemsstater ville blive tillagt

kompetence på grundlag af kriterierne fastlagt i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

Den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen har således ikke

kompetence til at træffe afgørelser om patent, når ingen national ret i en

kontraherende medlemsstat har kompetence i henhold til forordningen.

2.2.4. Nye kompetenceregler i forhold til sagsøgte i tredjelande

Det fremgår af artikel 31 i patentdomstolsaftalen, at den fælles

patentdomstols internationale kompetence fastlægges i henhold til den

omarbejdede Bruxelles I-forordning eller i givet fald på grundlag af

Lugano-konventionen om samarbejdet mellem EU-landene og Island,

Norge og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

I det omfang en sagsøgt har bopæl i et tredjeland eller en ikke-

kontraherende stat til Lugano-konventionen, fastlægges den internationale

kompetence på baggrund af national ret i sagsøgerens bopælsland, jf. den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omarbejdede Bruxelles I-forordnings artikel 6 og Lugano-konventionens

artikel 4. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning (og Lugano-

konventionen) indeholder derimod ikke regler om, hvilke (nationale)

regler der skal anvendes ved fastlæggelsen af international kompetence for

retter, der er fælles for flere medlemsstater, når sagsøgte har bopæl i et

tredjeland eller en ikke-kontraherende stat.

Der er på denne baggrund behov for at udbygge kompetencereglerne i den

omarbejdede Bruxelles I-forordning i forhold til sager, der vil høre under

den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolens kompetence, og hvor

sagsøgte har bopæl uden for EU (eller Lugano-området).

Det foreslås, at forordningens kompetenceregler i kapitel II udstrækkes til

at omfatte tvister, der involverer sagsøgte med bopæl i tredjelande

(tredjelandssagsøgte)

uanset sagsøgtes bopæl.

Endvidere foreslås det, at

den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen – ligesom nationale

domstole i EU – har kompetence til at anvende foreløbige retsmidler,

herunder sikrende retsmidler, i tilfælde, hvor en ret i et tredjeland er

kompetent til at påkende selve sagens realitet.

Ifølge kapitel II i den omarbejdede Bruxelles I-forordning skal en sagsøgt

uanset nationalitet som hovedregel sagsøges ved retterne i den

medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl (hjemting), jf. artikel 4.

Kapitlet indeholder dog en række specielle kompetenceregler, der fraviger

hovedreglen. Eksempelvis kan en person med bopæl på en medlemsstats

område sagsøges i en anden medlemsstat i sager om kontraktsforhold ved

retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er

opfyldt eller skal opfyldes (kontraktsværneting). I sager om erstatning

uden for kontrakt kan personen sagsøges ved retten på det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå (deliktsværneting). Den

omarbejde Bruxelles I-forordning indeholder endvidere visse regler om

enekompetence. I sager om registrering eller gyldighed af bl.a. patenter er

retterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponering

eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller i

henhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at være

foretaget, enekompetente, uden hensyntagen til parternes bopæl.

Der vil dog fortsat kunne opstå situationer, hvor forordningens

kompetenceregler ikke indeholder hjemmel til at tillægge patentdomstolen

eller Beneluxdomstolen kompetence, f.eks. hvor betingelserne i

ovennævnte deliktsværneting ikke er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund skabes der med forslaget hjemmel til yderligere et

værneting for tvister

om krænkelse af europæiske patenter, der giver

anledning til økonomisk tab både inden for EU og uden for EU. Hvis en

ret, der er fælles for flere medlemsstater, har kompetence efter reglerne i

kapitel II i forhold til det økonomiske tab, som krænkelsen giver anledning

til inden for EU, vil retten med forslaget tillige have kompetence i forhold

til det økonomiske tab, som krænkelsen giver anledning til uden for EU,

hvis sagsøgte ejer et formuegode, der befinder sig i en medlemsstat, der er

kontraherende til Aftale om en fælles patentdomstol eller Benelux-

traktaten, og tvisten har en tilstrækkelig tilknytning til en sådan

medlemsstat.

2.2.5. Litispendens og indbyrdes sammenhængende krav

Med det formål at sikre, at den omarbejdede Bruxelles I-forordnings regler

om litispendens (regler for behandling af retssager om samme tvist anlagt

ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav finder anvendelse i

forholdet mellem på den ene side den fælles patentdomstol eller

Beneluxdomstolen og på den anden side retterne i medlemsstater, som

ikke er kontraherende parter, foreslås der indføjet en bestemmelse, der

fastslår, at bestemmelserne herom i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning finder tilsvarende anvendelse, når der anlægges søgsmål ved en

fælles ret og en ret i en medlemsstat, der ikke er part i den aftale, ved

hvilken den fælles ret blev oprettet.

Det fastslås endvidere, at bestemmelserne i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning finder anvendelse på søgsmål, der i den overgangsperiode, der

er omtalt i patentdomstolsaftalens artikel 83, stk. 1, anlægges ved

henholdsvis den fælles patentdomstol og de nationale retter i

kontraherende medlemsstater.

2.2.6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet af fælles retter

i ikke-kontraherende medlemsstater

Aftale om en fælles patentdomstol indeholder regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af patentdomstolens afgørelser i andre kontraherende

medlemsstater. Anerkendelsen og fuldbyrdelsen sker i disse sager med

hjemmel i aftalen. Hverken aftalen eller den omarbejdede Bruxelles I-

forordning indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser i forholdet mellem to medlemsstater, hvor kun den ene stat er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontraherende til aftalen. Ligeledes indeholder Bruxelles I-forordningen

ikke regler herom vedrørende Beneluxdomstolen.

For at skabe fuldstændig klarhed over den samtidige og sammenhængende

anvendelse af de respektive internationale aftaler og den omarbejdede

Bruxelles I-forordning foreslås det, at forordningens regler om

anerkendelse og fuldbyrdelse finder anvendelse på retsafgørelser fra den

fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen for så vidt angår anerkendelse

og fuldbyrdelse i ikke-kontraherende medlemsstater. På samme måde skal

retsafgørelser truffet af ikke-kontraherende medlemsstater anerkendes eller

fuldbyrdes i kontraherende medlemsstater efter reglerne i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

Det betyder, at medlemsstater, der ikke ratificerer Aftale om en fælles

patentdomstol, som udgangspunkt vil skulle anerkende og fuldbyrde

retsafgørelser fra den fælles patentdomstol efter reglerne i den

omarbejdede Bruxelles I-forordning (dvs. behandle retsafgørelsen som om

den var truffet af en national ret i en anden medlemsstat).

Det foreslås herudover, at det i den omarbejdede Bruxelles I-forordning

præciseres, at forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse ikke

finder anvendelse, når anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse fra en

ret, der er fælles for flere medlemsstater, søges i en anden medlemsstat,

der er kontraherende til den pågældende aftale. I et sådant tilfælde skal

anerkendelse og fuldbyrdelse derimod ske efter reglerne i den aftale, der

etablerer den fælles ret.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning er – i kraft af parallelaftalen her-

om og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen

mv., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013 – en del af gældende

dansk ret. Eventuelle ændringer af den omarbejdede Bruxelles I-

forordnings regelsæt vil således – medmindre Danmark ønsker at ophæve

parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovens § 9 indeholder imidlertid en bemyndigelse til justitsministeren til

administrativt at gennemføre senere ændringer af Bruxelles I-

forordningen. Efter lovens § 9, stk. 1, kan justitsministeren således fastsæt-

te nærmere bestemmelser om gennemførelse af lovens § 1, dvs. til opfyl-

delse af parallelaftalen mv. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk. 2, at

justitsministeren kan bestemme, at loven med de nødvendige ændringer

skal finde anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger

til Bruxelles I-forordningen eller Lugano-konventionen. Der er således

hjemmel til, at justitsministeren administrativt kan tiltræde og gennemføre

ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forordningen.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lov

om Bruxelles I-forordningen mv., herunder ved bekendtgørelse udstedt i

medfør af loven, anvendes forordningens regler om værneting i stedet for

retsplejelovens værnetingsregler.

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om, hvilke ret-

ter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gen-

sidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager. Forord-

ningen har således væsentlig betydning for gennemførelse af retssager på

tværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger bl.a. heraf,

at forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område

uanset rettens art, jf. artikel 1. Forordningen finder bl.a. anvendelse på

tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.

3.1.2. Den omarbejdede Bruxelles I-forordnings kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands retter der er

kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningens

kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-

petenceregler.

Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne

og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler. Hvis sagsøgte ikke

har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangspunkt, at kompeten-

cen afgøres af de nationale værnetingsregler i den medlemsstat, hvor sagen

er anlagt. Der gælder dog nogle undtagelser hertil, jf. nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i artikel 62-63. Det afgørende er,

hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område, hvor sagen er an-

lagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen fastsætter endvi-

dere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske personer.

De almindelige kompetenceregler findes i artikel 4-6. Hovedreglen er, at

en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting). Artikel 7-9 indehol-

der som undtagelse til hovedreglen en række alternative kompetenceregler

på særlige områder. Artikel 10-23 indeholder særlige kompetenceregler i

forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle ar-

bejdsaftaler.

Herudover indeholder forordningens artikel 24 særlige bestemmelser om

enekompetence for en bestemt ret uden hensyn til parternes bopæl i sager

om bl.a. immaterialretlige sager, herunder patenter. I sager om registrering

eller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende ret-

tigheder, der forudsætter deponering eller registrering, uanset om spørgs-

målet rejses ved, at der nedlægges påstand herom, eller i form af indsigel-

se, er retterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om depone-

ring eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget

eller i henhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at

være foretaget, enekompetente.

Som endnu en fravigelse af udgangspunktet om, at sagsøgte skal sagsøges

i den medlemsstat, hvor han har bopæl, har parterne visse muligheder for

at aftale værneting (artikel 25) uden hensyn til parternes bopæl.

En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten uden

at bestride rettens kompetence (artikel 26).

Forordningen indeholder i artikel 27-34 visse processuelle regler om sa-

gens behandling:

Efter artikel 27 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i en

anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 28 skal retten af egen

drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl i

landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i artikel 29-34 vedrører behandlingen af sager, hvor krav,

der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhængende, fremsættes i

forskellige medlemsstater eller et tredjeland. Forordningen indeholder

endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellem

de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 32).

Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-

staternes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, da

nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-

rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet for

forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Reglerne om anerkendelse findes i artikel 36-38, mens reglerne om fuld-

byrdelse findes i artikel 39-44. Reglerne om afslag på anerkendelse findes

i artikel 45, mens reglerne om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51.

Endelig indeholder artikel 52-57 fælles bestemmelser for anerkendelse og

fuldbyrdelse.

Retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat anerkendes uden videre, dvs.

at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelsesstaten prøver den døm-

mende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at afgørelsen skal

anerkendes, kan retten i anerkendelsesstaten prøve, om der foreligger

grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan derimod ikke

prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig. Anerkendelsen

indebærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at

retsafgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag

om samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part i for-

bindelse med afgørelsens fuldbyrdelse få rettens afgørelse af, om retsafgø-

relsen skal anerkendes.

Forordningens artikel 45 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde retten kan

nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet medlemsland.

Efter artikel 45 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-

bleven, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-

mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,

selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endvidere kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig

med andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter i en anden

medlemsstat eller et tredjeland.

Herudover kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompetencereg-

ler vedrørende forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om in-

dividuelle arbejdsaftaler er tilsidesat, eller hvis retsafgørelsen strider mod

forordningens regler om enekompetence. Det er i øvrigt ikke grund til at

nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod forordningens kompe-

tenceregler.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 39-44. Af ar-

tikel 39 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-

gørelsen er truffet, skal være eksigibel i de øvrige medlemsstater uden krav

om en erklæring om eksigibilitet.

En eksigibel retsafgørelse giver uden videre adgang til at anvende ethvert

sikrende retsmiddel, der findes i henhold til lovgivningen i det fuldbyrden-

de land. I øvrigt finder loven i fuldbyrdelsesstaten anvendelse på fuldbyr-

delsen af retsafgørelser fra andre medlemsstater, dog med de begrænsnin-

ger, der følger af forordningens artikel 39-44. Også fuldbyrdelsesstatens

lovgivning finder anvendelse på spørgsmålet, om fuldbyrdelsen skal afslås

eller udsættes, så længe den ikke er uforenelig med de grunde, der er an-

ført i artikel 45, jf. ovenfor.

Forordningens bestemmelser om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-

51. Fuldbyrdelsen afslås i henhold til artikel 46 efter anmodning, når det

konstateres, at en af de grunde, der er anført i artikel 45, jf. ovenfor, fore-

ligger. Anmodningen fremsættes over for den ret, som fuldbyrdelsesstaten

har meddelt Kommissionen (i Danmark fogedretten), der straks træffer af-

gørelse i sagen. Afgørelsen kan appelleres til den ret, som fuldbyrdelses-

staten har meddelt Kommissionen (i Danmark landsretten).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU

I forhold til personer, der har bopæl uden for EU, fastlægges kompetencen

til at behandle en sag som udgangspunkt af nationale regler, jf. afsnit 3.1.2.

Mulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke har

bopæl eller hovedkontor i EU, ved retter her i landet, er reguleret i retsple-

jelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan der anlægges sag ved de retter, som efter

de almindelige værnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervs-

værnetinget (§ 237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§

241), opfyldelsesværnetinget (§ 242) og retskrænkelsesværnetinget (§

243). En person, der ikke har bopæl i EU, kan endvidere i sager, der vedrø-

rer formueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder

sig i retskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan

både fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her i

landet, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet an-

går, befinder sig (§ 246, stk. 3).

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,

og er dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager såle-

des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-

ler finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-

le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-

gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-

delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelse

af forslaget i dansk ret umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet gennemførelse i givet fald på det foreliggende grundlag

forventes at kunne gennemføres administrativt, jf. § 9, stk. 2, i lov om

Bruxelles I-forordningen mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

En eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderes

ikke umiddelbart at ville have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Ju-

rist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,

Danske Mediers Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, Retspolitisk

Forening, Danske Speditører, Patentagentforeningen, Det Danske Vold-

giftsinstitut, Finansrådet, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forene-

de Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domsto-

lenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Køben-

havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af forsvarsad-

vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd,

Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, 3F, Privat-

service, Hotel og Restauration, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dansk Pante-

brevsforening, Syddansk Universitet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og An-

lægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Uni-

versitet.

Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, FTF, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillings-

nævnet, Rigsadvokaten, Syddansk Universitet, Vestre Landsret og

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til forslaget.

Advokatrådet

henviser til rådets høringssvar vedrørende lovforslag om en

fælles patentdomstol mv., der imidlertid ikke indeholder nogen bemærk-

ninger om forslag til ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri og ADIPA (Association of Danish Intellectual Property

Attorneys)

støtter en vedtagelse af forslaget til forordning og opfordrer til

en hurtig gennemførelse heraf i dansk ret. Herudover bemærker organisa-

tionerne, at danske virksomheder og borgere, uanset om Danmark tilslutter

sig den fælles patentdomstol, vil kunne sagsøge og sagsøges ved de af den

fælles patentdomstols afdelinger, der måtte være beliggende uden for

Danmark. Dansk tilslutning til den fælles patentdomstol er imidlertid en

afgørende forudsætning for, at danske virksomheder og borgere kan føre

sagen i Danmark.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for forslaget,

og man agter at tage formandskabets orientering til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordningen behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Eu-

ropa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om

konkurs*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 744 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014

for, at formandskabet kan give en orientering om EU-arbejdsgruppens

forhandlinger om ændringsforslaget til konkursforordningen. Forslaget

har til formål at modernisere konkursforordningen for bl.a. at styrke mod-

standskraften over for økonomiske krisetider. Forslaget tager for det første

sigte på at afhjælpe de mangler, der har vist sig ved anvendelsen af kon-

kursforordningen i praksis. For det andet ønsker Kommissionen at udvide

forordningens anvendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokus

fra likvidation af insolvente virksomheder til rekonstruktion. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er om-

fattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Danmark er overordnet positiv over for forslaget.

Danmark agter at tage orienteringen om forhandlingerne til efterretning.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i

kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-

vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en

skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om

skyldneren er en fysisk eller juridisk person.

Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-

lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den

medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og

virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær

insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-

sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-

dende medlemsstats område.

Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-

ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-

ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.

Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni

2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten

skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-

ordningen.

Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-

ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-

se af forordningens anvendelse i praksis.

På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til

ændring af konkursforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes formandskabet at redegøre for status på forhandlingerne om forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast til

konsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt

i febru-

ar 2014 (for så vidt angår artikel 1-15) og for så vidt angår de øvrige ar-

tikler i december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Generelt

Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under

hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere

forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-

setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.

Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport

om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er

effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-

delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og

formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i

den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.

For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-

område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-

te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-

bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde

deres økonomiske problemer.

Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse

af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og

procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-

handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-

delse af fordringer samt koncerner.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde

Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-

solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der

derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.

En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført

bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-

somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at

opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske

personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-

dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-

sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i

de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-

konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav

fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).

Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-

område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren

bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,

gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede

er omfattet af 2000-forordningen.

Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde

anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor

skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.

Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-

fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-

ster rådigheden over sine aktiver.

Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet til

at omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risiko

for, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå konkurs-

behandling.

Der foreslås ligeledes indsat en ny bestemmelse om, at eventuelle fortroli-

ge ordninger først omfattes af forordningen, når de bliver offentlige, og

hvis de ikke finder anvendelse på krav fra kreditorer, der ikke deltager i

ordningen.

Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere sådan-

ne ordninger, der under alle omstændigheder alene vil blive omfattet af

forordningens bestemmelser, hvis den pågældende medlemsstat anmelder

sådanne ordninger til Kommissionen.

Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs

af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.

2.2.2. Definitioner

2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber i

forordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved anven-

delsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslåede

ændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.

Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”insol-

vensbehandling”, ”kurator” og ”ret”.

Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget hertil

definerer det centrale begreb ”insolvens”, der overlades til national ret.

2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandling

Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i

den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig

(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt

forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at

identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og

andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.

Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-

res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder

sig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.

Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-

des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-

stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI

bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-

son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når

virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,

og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-

hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den

anden medlemsstat.

For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslås

det, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteresser

formodes

at være

det sted, hvor den pågældende har bopæl.

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den

medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen

drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,

der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge

at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig

for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-

vensbehandlinger.

Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektiv

mulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås det

endvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerne

om, at der er indledt insolvensbehandling.

2.2.4. Sekundære insolvensbehandlinger

Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der i

medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en

anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære

insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne

anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling

blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette

behandlingen af komplekse sager.

2000-forordningen indeholder en bestemmelse om, at sekundær insolvens-

behandling kun i visse tilfælde kan indledes inden indledning af hovedin-

solvensbehandling. Medlemsstaterne drøfter et forslag til udvidelse af

denne bestemmelse.

Kommissionen foreslår desuden en række ændringer til forordningen med

henblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-

tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-

reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-

vensbehandling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kurator

kunne afvise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokale

kreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. være

tilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksom-

hed på ”going-concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større ud-

bytte end likvidation af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvens-

behandlingen giver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på sam-

me måde i denne insolvensbehandling, som var der indledt sekundær in-

solvensbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-

kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-

ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler

denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-

veksling af oplysninger.

2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse

af fordringer

For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med

henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-

nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre

bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger, frist

for anmeldelse af krav og navn og postnummer på skyldneren. Endvidere

skal der foretages en sammenkobling af medlemsstaternes nationale regi-

stre med henblik på at skabe central adgang til oplysningerne i systemet.

Efter Kommissionens forslag

skal registrering alene ske ved indledning af

insolvensbehandling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en

selvstændig erhvervsdrivende.

Efter det seneste kompromisforslag gælder

pligten til at offentliggøre oplysninger i insolvensregistret for alle fysiske

personer.

For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-

vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-

dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-

torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage for

kreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.

2.2.6. Koncerner

Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af

koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-

vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.

Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-

handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af

gruppens aktiver.

Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-

behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede

retter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-

vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-

struktion for koncernen.

3. Gældende dansk ret

3.1. Konkursloven

Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-

kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-

hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres

udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt

konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.

Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om

grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-

stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte

bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-

stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller

anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.

3.2. Den nordiske konkurskonvention

Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de

øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en

skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners

aktiver i de øvrige nordiske lande.

Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af

konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-

synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-

stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-

eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-

sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-

tifond.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond og

Institut for Menneskerettigheder.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer

Lønmodtagernes Garanti-

fond

har ingen bemærkninger til forslaget.

Sø- og Handelsretten

støtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion af

levedygtige virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

har om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistre

vedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samt

sammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-

mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-

vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse til

bemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-

re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mest vidt-

gående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på internet-

tet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør i forslaget

endvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregistrene skal

fremgå heraf.

Institut for Menneskerettigheder

henviser ligeledes til udtalelsen fra

EDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-

vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og of-

fentliggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelse

overvejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der bør

endvidere etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med be-

handlingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sik-

kerhedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af per-

sonoplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-

handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med adgang

til oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-

ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget

indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-

for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.

Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om

sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på

unionsplan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af

konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.

har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder

(videreførsel) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).

Danmark agter at tage formandskabets orientering om forslaget til efter-

retning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har den 5. februar 2014 vedtaget en lovgivningsmæs-

sig beslutning om forslaget.

Europa-Parlamentets forslag svarer i det væsentlige til Kommissionens

forslag. Europa-Parlamentet lægger op til at indføre en koordinationsbe-

handling for behandling af koncernvirksomheders insolvens med henblik

på at sikre, at et eller flere koncernmedlemmers insolvens ikke bringer de

øvrige koncernmedlemmers fortsatte aktivitet i fare.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den

18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 med

henblik på status fra formandskabet samt en orienterende debat. Formålet

med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal

efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget

indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds

organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne, procedurereg-

ler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kom-

missionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11

landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet be-

grundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er

blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man

finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgivningspro-

cessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters be-

grundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt

skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-

isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,

der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-

cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-

ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-

ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-

nes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for

udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt

regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med

de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder

under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-

handles i et særskilt notat.

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort”

på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den

27. november 2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde det-

te, men at der i lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de

nationale parlamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissi-

onens meddelelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlever

nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikke

finder det nødvendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover har

formandskabet lagt op til en orienterende debat.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det

følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale dele om Den Europæi-

ske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.

2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)

I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-

hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,

herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-

nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-

le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle

personoplysninger”.

”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-

tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-

kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og

agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de

forvalter eller fører tilsyn med.

Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”

skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-

nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under

behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)

Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-

gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-

gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-

de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et

uafhængigt EU-organ med en decentral struktur.

Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,

at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skal

være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår dem

under udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-

gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegerede

anklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-

ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og under

dennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hver

medlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-

hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-

lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udfører

den efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-

ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,

som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændig

uafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-

pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-

slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.

Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådet

med Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-

lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. De

europæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år med

mulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af en

liste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-

stat(er). Den europæiske anklager, dennes stedfortrædere og de europæiske

delegerede anklagere skal udvælges blandt personer, hvis uafhængighed er

uomtvistelig, som har de nødvendige kvalifikationer for udnævnelse til hø-

je retlige embeder, og som har relevant erfaring med straffesager. Med-

lemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede anklager til ankla-

ger i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tidspunktet for ud-

nævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er national ankla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger.

Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fra

Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiske

anklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af

sine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. En

af den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-

ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvis

denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,

eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiske

anklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikke

længere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-

vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis denne

har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationale

myndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne en

europæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, så

længe denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-

forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlinger

og for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-

ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskning

og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-

gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder Den

Europæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-

petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger,

herunder skal Den Europæiske Anklagemyndighed rejse tiltale og iværk-

sætte appel, indtil sagen er blevet endeligt afgjort. Den Europæiske Ankla-

gemyndighed skal efter forslaget være den eneste komptente myndighed til

at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af

sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk måde

og tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning

skal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt den

nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-

forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-

gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skal

sidstnævnte efter forslaget have forrang.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskning

uden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-

gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetente

myndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-

dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodning

og afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker eller

hindrer dennes gang.

Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessorisk

kompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-

linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-

bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning og

retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.

Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at de

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mest

tungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-

ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-

lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,

ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skader

Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til at

foretage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-

riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvist

blev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborger

i en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-

tionerne.

2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager (forslagets kapitel III)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.1. Udførelse af efterforskningen

Den europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-

de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-

ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der

henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,

er ved at blive begået eller er blevet begået.

Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-

terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsen

herfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-

nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, som

gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres

foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,

hvis det er hensigtsmæssigt.

De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-

ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-

følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-

rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationale

myndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-

gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-

ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-

ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-

heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og

gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-

ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,

hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –

mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-

foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning

og retsforfølgning i sagen. Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-

dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarende

inden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de

foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvis

en indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-

forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-

petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sag

til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbar

handling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.

Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til

at forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af den

europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-

de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selv

foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-

håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver

sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme den

europæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-

skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal de

europæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle i

tæt samråd, og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-

legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.

Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til en

anden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-

forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-

forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-

overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-

digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særlige

omstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-

rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat

ikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevante

medlemsstat har anmodet herom.

2.4.2. Behandling af oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-

tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-

velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-

heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres

mellemkomst.

Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning

skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-

delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-

pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-

stemt igangværende efterforskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-

ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge

de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på

dennes anmodning.

2.4.3. Efterforskningsskridt

Efter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til enten

at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal fore-

tages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anvendelse

af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande (edition),

beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og blokering af fi-

nansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række tilfælde an-

vender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt, hvorfor

ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes om de

tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.

De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-

grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,

der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er

medlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kan

anvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, som

Den Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-

myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andre

efterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen i

den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-

skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,

såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-

anstaltninger.

Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at en

række af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund af

en kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvor

de skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-

get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages uden

retskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-

delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-

terforskningsskridt efter dansk ret.

Hvis betingelserne i forordningen såvel som de betingelser, der efter nati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onal ret gælder for at tillade det efterforskningsskridt, der begæres iværk-

sat, er opfyldt, skal den kompetente retsinstans give tilladelsen inden for

48 timer i form af en skriftlig og begrundet afgørelse.

Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring

for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-

tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.

2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-

forfølgningen

Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efter

forslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-

syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til at

fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de

relevante retsmidler.

Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-

ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-

ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-

lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpege

den kompetente nationale domstol:



stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere

lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,

stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,

stedet, hvor bevismidlet forefindes,

stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.

Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetence

til at henlægge sager pga. bevismangel, hvis lovovertrædelsen er af ringe

betydning, hvis den mistænkte er afgået ved døden, hvis de handlinger, der

har været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare hand-

linger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kan

gennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-

lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-

tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af

oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-

ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.

I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-

dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,

hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til

en forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet

er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og

underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-

der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-

institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om at

henlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-

ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelse

på bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,

der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-

retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved en

afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-

dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-

pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation

for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-

ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-

lemmer har én stemme.

2.4.5. Anerkendelse af bevismidler

Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-

myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-

erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge til

grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen

i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det

for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og

den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-

gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-

ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-

liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse

af sådanne bevismidler.

Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-

delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til

frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed under sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.6. Konfiskation

Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-

gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har

relation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører

under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal

værdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's

budget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.

2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)

Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-

hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder

som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.

Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-

tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:



ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,

ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/13/EU, og

ret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med og

underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til ad-

gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved

anholdelse,

ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,

ret til retshjælp og

ret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.



2.6. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)

Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under

udøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-

onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det er

medlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen af

Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.

Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henhold

til forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation til

TEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-

judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-

tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på Den

Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.

2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)

Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-

klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at

specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-

tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-

ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-

delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel

eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i

punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:



strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-

før af denne forordning,

udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-

lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,

samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.



For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-

sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden

for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-

bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-

tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af

sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-

digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.

Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset

tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre

personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller

de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.

Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-

stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-

ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske

Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er

strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.

Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-

stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-

ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-

lysninger bringes i anvendelse.

For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger

vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-

fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-

rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger

er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-

sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-

svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.

Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-

rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske

anklager.

Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang

tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som

udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-

oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:



datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-

lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,

den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået

retskraft,

tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-

ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-

forfølgningen, eller

den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,

at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen.



Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at

lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-

ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end

fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

herom.

Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-

gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-

digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og

den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste

vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en

fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.

Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,

slettes de automatisk efter tre år.

For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-

rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger

henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og

dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-

sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-

lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-

gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-

delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)

2.8.1. Forbindelser med partnere

Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske

Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-

myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine

opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-

onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første

etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et

nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-

ningsmæssige forbindelser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks

sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder

uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-

petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem

Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-

stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller

for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at

yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-

ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, eller tredjelande.

Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.

Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til

de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-

gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-

gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som

meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-

rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig

af Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-

hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,

at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-

klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af

årsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-

nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab

og revision.

For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget

udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-

lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger

er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.

Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med

Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler

om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-

handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-

lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-

nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen

med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem

de kompetente myndigheder.

For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget

etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-

onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger

navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af

forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom

Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-

digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af

TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger

om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-

lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der

henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.

Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske

Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-

nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i

forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-

hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-

terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-

myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den

udfører sine opgaver.

2.8.2. Videregivelse af personoplysninger

Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår

Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til

EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-

sationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis

det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -

agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsninger

herfor i medfør af denne forordning.

Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til

en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i

det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.

Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-

nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-

keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international

aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i

medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier

med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-

læggende rettigheder og friheder.

Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-

fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed

kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande

mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:



det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte

Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-

pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,

det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til

forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet

eller terrorhandlinger,

det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-

pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig

samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-

kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-

slås, gøres gældende eller forsvares, eller

det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser.



Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-

se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-

stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-

nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-

telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder

og friheder.

2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)

Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-

ser vedrørende personale.

Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-

nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-

nale parlamenter og Kommissionen.

Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-

ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens

ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-

relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-

ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-

klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF

artikel 86, stk. 4.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med

EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi

og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-

slutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten.

Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille

spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning

her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-

gæring fra en udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-

kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-

ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og

beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,

proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-

rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven

og særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-

dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår

samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dette

navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-

gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning

og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-

rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-

ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-

forskningshold i sager.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod

ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.

OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at

gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-

ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-

dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-

nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig

og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-

drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der

er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Ad-

vokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-

tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præ-

sidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret på

vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet høringssvar til forsla-

get. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

5.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsad-

vokaten kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september

2013, hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager ind-

satsen mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsad-

vokaten bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at

det indeholder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhand-

lingerne.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening

lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklage-

myndigheder samt domstole.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker ved-

rørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan gi-

ve anledning til mange afgrænsningsproblemer.

5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser

5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en de-

centraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang in-

tegreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte med-

lemsstat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der

er opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører,

at de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale an-

klagere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den eu-

ropæiske anklagemyndigheds mandat.

5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer

Rigsadvokaten

bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje en

model, hvor den europæiske anklagemyndigheds kompetence er subsidiær

i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen mod

svig allerede varetages effektivt og målrettet.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3.3. Den europæiske anklagemyndigheds uafhængighed

Rigsadvokaten

sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den de-

legerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale anklage-

myndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det må

formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5 år

med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i den

nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan

afskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-

handling af straffesager

5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at den europæiske anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigs-

advokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når

forordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have for-

rang for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der

fremgår af retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigs-

advokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske

retsprincipper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at

afvise eller indstille en efterforskning.

5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forslagets

artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og

mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”,

idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge

en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den op-

fattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét med-

lemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseover-

skridende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af

spørgsmålet, eventuelt med klageadgang til EU-domstolen.

5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Uni-

on”, hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejel-

serne om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Euro-

paudvalget i det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of

the House of Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om

bl.a. forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk ankla-

gemyndighed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rappor-

ten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

der gives den europæiske anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,

videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende

personale

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til den euro-

pæiske anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har

i forslaget

i forhold til nærhedsprincippet anført, at der

er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv

har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering

af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,

der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både

Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I

overensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-

onen kun nås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværende

situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der ska-

der Unionens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes

myndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dette

mål.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-

tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse

på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale

karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-

stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-

derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-

ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-

vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet

begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-

vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-

kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at

trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på nationalt

plan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte med-

lemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i

medlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-

plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-

ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-

fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er

blevet afvist inden retssagen.

Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke er

tilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-

jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboende

begrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.

Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-

slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af

svig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-

dre såkaldt ”forum shopping”.

Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for den

europæiske anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndighe-

dens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det kon-

krete forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffepro-

cessuelle regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og

ikke øvrige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk

anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande:

Storbritannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig,

Malta, Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter

finder typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret

for oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger li-

geledes på, at strafferet primært hører under national kompetence.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-

de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer

et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,

herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-

fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed

varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og

målrettet.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-

ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-

ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager

ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-

ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-

med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. okto-

ber 2013.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt

eller tiltalt i straffesager*

Revideret notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2013) 822 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 med

henblik på en status fra formandskabet og en orienterende debat. Forsla-

get er en del af en lovgivningspakke, hvorved der lægges op til at indføre

fælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager. Forsla-

get indeholder regler om processuelle rettigheder for børn, der er mis-

tænkt eller tiltalt i straffesager, og børn, der er omfattet at reglerne om eu-

ropæiske arrestordrer. Forslaget indeholder således bl.a. regler om børns

ret til information, advokatbistand, lægeundersøgelse, individuel vurde-

ring, adgang til retsmøder, rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt

beskyttelse af privatlivet. Forslaget indeholder endvidere nærmere regler

om børns rettigheder i forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse. Da

forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vur-

dering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for inten-

tionerne om på EU-plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffe-

sager. Fra dansk side finder man dog, at visse elementer i forslaget umid-

delbart forekommer vidtgående.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-

kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-

anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,

og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag

hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet

gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-

der straffesager.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en

grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-

sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I

Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det

flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til

gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-

taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,

f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-

bejde på dette område.

Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det

drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-

ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-

bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om

ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-

munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-

berøvelsen.

Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den

27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager.

Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-

digt fremsatte forslag til direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-

formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager

(KOM (2013) 821 endelig) og direktiv om foreløbig retshjælp til mistænk-

te eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæi-

ske arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig), der behandles i særskilte nota-

ter.

Direktivforslaget om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-

ler tiltalt i straffesager, skal i øvrigt ses i sammenhæng med Kommissio-

nens samtidigt fremlagte henstilling om retssikkerhedsgarantier for sårbare

personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, og sårbare personer, der

er omfattet af sager angående europæiske arrestordrer. I henstillingen op-

fordres medlemsstaterne til at indføre minimumsrettigheder, der i det væ-

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sentlige svarer til minimumsrettighederne i dette direktiv, for personer der

på grund af f.eks. alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sen-

soriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser må

anses for sårbare.

Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-

mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-

dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 forven-

tes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudover

har formandskabet lagt op til en orienterende debat om udvalgte dele af

forslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i

traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-

vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser

samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-

seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-

soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for

rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager og børn, der

er omfattet reglerne i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den euro-

pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-

staterne.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret), navnlig artikel 4, 6, 7, 24, 47

og 48, idet det bygger på artikel 3, 5, 6 og 8 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK), således som disse bestemmelser er blevet

fortolket af Menneskerettighedsdomstolen.

Forslaget afspejler endvidere folkeretlige regelsæt, herunder navnlig ret-

ningslinjerne for børnevenlig retspleje fra Europarådets Ministerkomité

(2010), FN’s såkaldte Beijingregler (1985) og FN’s konvention om barnets

rettigheder (navnlig generel bemærkning nr. 10 fra 2007 om børns ret-

tigheder i forbindelse med ungdomsretspleje).

Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes

således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-

der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, EMRK el-

ler andre relevante folkeretlige regler, herunder navnlig FN’s konvention

om barnets rettigheder, eller nationale retsregler, der giver et højere be-

skyttelsesniveau.

2.2. Anvendelsesområde

Forslaget finder anvendelse på børn, der er involveret i en straffesag.

Herudover finder forslaget anvendelse på børn, der er omfattet af overgi-

velsesproceduren i medfør af reglerne om europæiske arrestordrer. Dette

gælder dog ikke forslagets bestemmelser om individuel vurdering, afhø-

ring, alternative foranstaltninger samt rettidig og omhyggelig sagsbehand-

ling.

Ved børn forstås ifølge forslaget en person, der er under 18 år. I præam-

belbetragtningerne til forslaget opfordres medlemsstaterne imidlertid til at

anvende direktivets retssikkerhedsgarantier på personer indtil det 21. år.

For så vidt angår børn, der er involveret i en straffesag, finder forslaget an-

vendelse fra det tidspunkt, hvor barnet mistænkes eller tiltales for at have

begået en strafbar handling, og indtil straffesagens afslutning.

For så vidt angår børn, der er genstand for sager om europæiske arrestor-

drer, finder forslaget anvendelse fra det tidspunkt, hvor barnet bliver an-

holdt i den fuldbyrdende medlemsstat.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget finder endvidere anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesa-

ger, og personer, der er genstand for sager om europæiske arrestordrer,

som ikke længere er børn, når retssagen pågår, men som var børn, da rets-

sagen blev indledt.

Herudover finder forslaget anvendelse på børn, som ikke er mistænkt eller

tiltalt, men som under politiets eller en anden retshåndhævende myndig-

heds afhøring bliver mistænkt eller tiltalt.

Forslaget påvirker ikke nationale bestemmelser om den kriminelle laval-

der.

2.3. Processuelle rettigheder

Forslaget indeholder følgende processuelle rettigheder for børn:

Information

Børn skal ifølge forslaget straks informeres om deres rettigheder i henhold

til direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager. De skal i

den forbindelse tillige informeres om deres rettigheder i henhold til nærvæ-

rende direktivforslag.

Indehaveren af forældreansvaret eller, hvis dette vil stride mod barnets

tarv, en anden egnet voksen skal ligeledes gives de anførte informationer.

Advokatbistand og retshjælp

Børn har ifølge forslaget ret til i straffesager at blive bistået af en advokat i

overensstemmelse med reglerne i direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til

advokatbistand i straffesager. Børn kan ifølge forslaget ikke give afkald på

denne ret.

Retten til adgang til advokatbistand gælder også i straffesager, hvor ankla-

gemyndigheden endeligt frafalder tiltalen, efter at barnet har opfyldt visse

vilkår.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at national lovgivning om retshjælp

garanterer en effektiv udøvelse af retten til adgang til advokatbistand.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Individuel vurdering

Der skal ifølge forslaget tages hensyn til børns særlige behov for beskyttel-

se, uddannelse og social integrering. Med henblik herpå skal der foretages

en individuel vurdering af barnet. Ved vurderingen skal der tages særligt

hensyn til barnets personlighed og modenhed samt barnets økonomiske og

sociale baggrund. Vurderingens omfang og detaljeringsgrad kan variere

afhængigt af sagens omstændigheder, grovheden af den påstående over-

trædelse og den potentielle sanktion.

Den individuelle vurdering skal foretages på et passende tidspunkt og un-

der alle omstændigheder, inden der rejses tiltale. Hvis de elementer, der

ligger til grund for vurderingen, ændrer sig, skal det sikres, at den indivi-

duelle vurdering afspejler de faktiske forhold under hele straffesagens for-

løb.

Forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering kan fraviges, hvis det

under hensyntagen til sagens omstændigheder ikke vil være proportionalt

at foretage en sådan vurdering.

Lægeundersøgelse

Børn, der frihedsberøves, skal ifølge forslaget have adgang til en lægeun-

dersøgelse med henblik på navnlig at vurdere barnets generelle mentale og

fysiske tilstand for derved at afgøre, om barnet er i stand til at blive afhørt

eller deltage i andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger el-

ler alle andre foranstaltninger, der træffes eller påtænkes truffet i forbin-

delse med barnet. Resultatet af lægeundersøgelsen skal foreligge skriftligt.

Barnet, indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet voksen og

barnets advokat kan anmode om lægeundersøgelsen.

Lægeundersøgelsen skal gentages, hvis omstændighederne kræver det.

Afhøring

Enhver afhøring af børn, der foretages af politiet eller andre retslige eller

retshåndhævende myndigheder forud for tiltalerejsning, skal ifølge forsla-

get optages med audiovisuelt udstyr.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder ikke, hvis det under hensyntagen til sagens kompleksitet,

grovheden af den påståede overtrædelse og den potentielle sanktion, ikke

vil stå i rimeligt forhold til formålet.

Audiovisuelt udstyr skal dog altid anvendes, såfremt barnet frihedsberøves,

uanset på hvilket stadie straffesagen befinder sig.

Ret til frihed

Frihedsberøvelse af børn inden domsfældelse må ifølge forslaget kun ske

som sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Frihedsberøvelsen skal

endvidere regelmæssigt prøves af en domstol.

Hvis et barn frihedsberøves i henhold til en europæisk arrestordre, skal den

fuldbyrdende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

begrænse varigheden af et barns frihedsberøvelse, dog under iagttagelse af

reglerne om varetægtsfængsling i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne.

Alternative foranstaltninger

Når betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, skal medlemsstaterne så

vidt muligt have adgang til alternative foranstaltninger. Sådanne foran-

staltninger kan bl.a. omfatte meldepligt hos kompetente myndigheder, te-

rapeutisk behandling og deltagelse i uddannelsesmæssige foranstaltninger.

Særbehandling under frihedsberøvelse

Frihedsberøvede børn skal ifølge forslaget holdes adskilt fra voksne, med-

mindre det strider mod barnets tarv. Når et frihedsberøvet barn fylder 18

år, skal det være muligt fortsat at holde barnet adskilt fra voksne.

Under frihedsberøvelsen skal der kunne træffes passende foranstaltninger

for at sikre og opretholde barnets sundhedsmæssige og fysiske udvikling,

sikre barnets ret til uddannelse, sikre en effektiv og regelmæssig udøvelse

af retten til familieliv, herunder opretholdelse af de familiemæssige bånd,

samt fremme barnets udvikling og fremtidige integrering i samfundet.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rettidig og omhyggelig sagsbehandling

Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget behandles hurtigt og

med den fornødne omhu. Sagens behandling skal ske under hensyntagen til

barnets alder, særlige behov, modenhed, forståelsesniveau og eventuelle

kommunikationsproblemer.

Beskyttelse af privatlivet

Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget gennemføres for

lukkede døre. I ekstraordinære tilfælde kan det dog under behørig hensyn-

tagen til barnets tarv besluttes, at dørene ikke skal lukkes.

De kompetente myndigheder skal endvidere træffe passende foranstaltnin-

ger for at beskytte barnets og familiemedlemmers privatliv, herunder sikre

at der ikke offentliggøres oplysninger, der kan føre til en identifikation af

barnet.

Adgang til retsmøder

Børn har ifølge forslaget ret til at være til stede ved retsmøder. Hvis barnet

ikke til stede ved et retsmøde, hvor der træffes afgørelse om skylds-

spørgsmålet, har barnet ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende

er til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af sagens reali-

tet.

Endvidere skal indehaveren af forældreansvaret eller en anden egnet vok-

sen have adgang til retsmøder, der vedrører barnet.

2.4. Øvrige bestemmelser

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at retslige og retshåndhævende

myndigheder samt fængselspersonale, der tager sig af sager, der involverer

børn, er specialiseret i behandlingen af sådanne sager. De skal således have

en særlig uddannelse i børns rettigheder, passende afhøringsteknikker,

børnepsykologi, kommunikation med børn og pædagogiske færdigheder.

Medlemsstaterne skal også sikre, at advokater, der forsvarer børn, modta-

ger denne uddannelse. Herudover skal medlemsstaterne enten i offentligt

regi eller ved støttemidler til børneorganisationer tilskynde initiativer, der

sikrer, at de, der tilbyder støtte og genoprettende foranstaltninger til børn,

får den nødvendige uddannelse og overholder faglige standarder.

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslaget endvidere, at medlemsstaterne afholder udgifter til

tolkning og oversættelse i forbindelse med afhøring, individuel vurdering

og lægeundersøgelse af barnet, uanset om barnet findes skyldig.

Endelig indeholder forslaget afsluttende bestemmelser om gennemførelse

og ikrafttræden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år

skal rapportere til Kommissionen, hvordan de rettigheder, der er fastsat i

direktivet, er blevet udøvet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Danmark har indgået folkeretlige forpligtelser, der er relevante i relation til

behandlingen af børn og unge, der mistænktes eller tiltales i straffesager.

Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

der bl.a. indeholder regler om retten til ikke at blive underkastet tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), om

beskyttelse mod ulovlig anholdelse og frihedsberøvelse (artikel 5), om ret-

ten til en retfærdig rettergang (artikel 6) og om retten til respekt for privat-

livet og familielivet (artikel 8).

Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992

med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-

te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-

tolkes i lyset af konventionen.

Det drejer sig endvidere om FN’s Børnekonvention, der bl.a. indeholder

regler om beskyttelse af barnets privatliv (artikel 16), om beskyttelse af

barnet mod ulovlig frihedsberøvelse og tortur (artikel 37) og om barnets

ret til en retfærdig rettergang, hvis barnet er anklaget for strafbare forhold

(artikel 40).

Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention fra 1989 (ikrafttræden for

Danmark den 18. august 1991). Konventionen er ikke inkorporeret i dansk

ret, men indgår som et bidrag ved fortolkningen af relevante bestemmelser

i dansk lovgivning.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget finder anvendelse på børn, der er mistænkt eller tiltalt i

straffesager. I dansk ret straffes strafbare handlinger foretaget af børn un-

der 15 år ikke, jf. straffelovens § 15 om den kriminelle lavalder.

Politiet har dog mulighed for at efterforske sagen, når et barn er under 15

år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlægge

omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-

tænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kan

politiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for det pågældende

barn, jf. retsplejelovens §§ 821 a-821 g.

Retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle regler finder anvendelse

for unge lovovertrædere i alderen 15-17 år. Retsplejeloven indeholder dog

visse særlige regler for unge lovovertrædere. Herudover har Rigsadvoka-

ten i meddelelse nr. 4/2007 fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen

af sager mod unge lovovertrædere.

3.2. Underretning

3.2.1. Underretning af de sociale myndigheder

Det følger af Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010, at

politiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtet

mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en overtrædelse af

straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsberøvelse.

Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sig-

tede bor. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen fo-

retages direkte i forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umid-

delbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højere

straf end bøde.

I andre tilfælde skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den un-

ge har bopæl, underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ik-

ke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale

myndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvis

der i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver formodning om, at den

unge har behov for særlig støtte, herunder hvis den unge har vanskelighe-

der i forhold til de daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt le-

ver under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grund

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regler herom findes i be-

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over

for kommunen efter social service.

Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndigheder

komme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflægges

et besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation og

den fremtidige indsats over for den unge.

3.2.2. Underretning af forældre

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod

unge lovovertrædelser, at forældrene (forældremyndighedens indehaver)

skal underrettes snarest muligt, når en ung anholdes eller skal afhøres.

Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges op-

holdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-

forskningen nødvendiggør dette.

Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan være

til stede under afhøringen. Politiet bør kun nægte forældrene at overvære

afhøringen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.

I andre sager – det vil sige, hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gen-

nemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarest

muligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidigt med ud-

sendelse af et bødeforelæg.

Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-

rakter, eksempelvis mindre overtrædelser af færdselsloven og politived-

tægten, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligt

påtales over for den unge. Hvis der findes grundlag for at meddele en ad-

varsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades. Underret-

ning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer eller våbenloven.

3.3. Frihedsberøvelse inden domfældelse

3.3.1. Anholdelse

Anholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler herom

i retsplejelovens kapitel 69.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af § 755, stk. 1, at politiet kan anholde en person, der med rime-

lig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig på-

tale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere

strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at

hindre hans samkvem med andre.

Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karakter

eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.

§ 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-

stændighederne tillader, jf. § 758, stk. 1. Der skal ifølge Rigsadvokatens

retningslinjer for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere ved vur-

deringen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og ved

anvendelse af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tages

særligt hensyn til den unges alder.

Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart

begrundelsen for anholdelse ikke er til stede. Inden 24 timer efter anhol-

delsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en

dommer (grundlovsforhør), jf. § 760, stk. 2.

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte personer.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-

takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, retten

til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-

takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-

levante konsulære myndigheder.

Rigsadvokaten har i meddelelsen om behandlingen af sager mod unge lov-

overtrædere, fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af unge an-

holdte. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke bør ske anbringelse

af anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.

Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes at

være nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge ifølge ret-

ningslinjerne begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthus

eller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvor

det er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhør

den følgende dag.

Herudover følger det af retningslinjerne, at der kun helt undtagelsesvist

bør ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgø-

rende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse,

f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.

3.3.2. Varetægtsfængsling

Retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling finder anvendelse over

for unge lovovertrædere.

Der kan ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne i § 762 er opfyldt.

Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal va-

retægtsfængsles, jf. § 764, stk. 1. Det følger af § 767, at retten fastsætter en

frist for varetægtsfængslingens længde. Fristen skal være så kort som mu-

ligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4

uger ad gangen. Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til

retten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan retten

ved fristens udløb, bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte uden

yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten så-

dan bestemmelse, kan tiltalte tidligst efter 3 uger efter afgørelsen anmode

retten om at ophæve varetægtsfængslingen. I så fald skal retten inden 7

dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodnin-

gen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-

modning.

Med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder, må varetægts-

fængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhæn-

gende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovover-

trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder,

når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fæng-

sel i 6 år eller derover, jf. § 768 a, stk. 2.

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sager mod

unge lovovertrædere, at personer under 18 år som altovervejende hovedre-

gel bør søges undergivet varetægtssurrogat efter § 765. Denne hovedregel

kan alene fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller personfarlig kri-

minalitet.

Anbringelse i varetægtssurrogat vil kunne ske på egnet hjem eller instituti-

on, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Varetægtssurrogater forudsætter samtykke fra

sigtede.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de tilfælde, hvor 15-17-årige ikke kan anbringes i vare-

tægtssurrogat, er der i bekendtgørelse nr. 239 af 13. marts 2012 fastsat

nærmere regler for behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-

forsorgens institutioner.

Det følger heraf, at 15-17-årige varetægtsarrestanter, der ikke anbringes i

varetægtssurrogat, som udgangspunkt anbringes i arresthus så vidt muligt i

nærheden af det sted, hvor den pågældende har sin bopæl eller anden per-

sonlig tilknytning. I den enkelte institution placeres de 15-17-årige efter en

konkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den unge

mod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses. 15-17-årige unge

må ikke uden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele op-

holdsrum med indsatte over 17 år.

Institutioner, der modtager en 15-17-årig varetægtsarrestant eller dom-

fældt, skal snarest muligt søge at etablere et særligt behandlingsprogram

med udgangspunkt i den unges motivation og samlede forudsætninger.

Dette handlingsprogram kan f.eks. tage form af undervisnings- eller akti-

veringstilbud for den pågældende. Herudover skal 15-17-årige indsatte ha-

ve adgang til fysisk udfoldelse eller træning mindst to timer om dagen,

hvoraf mindst en time skal være i fri luft, medmindre dette er uforeneligt

med varetagelsen af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er an-

bragt i sikringscelle.

3.4. Advokatbistand

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder regler om, hvornår en mistænkt eller

sigtet har ret eller pligt til en forsvarer.

Således følger det af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-

get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-

ler. Er den sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægte-

skabet, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er beretti-

get til at optræde på sigtedes vegne.

Desuden opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes en

forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, når

retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i

øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af

en forsvarer.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 178 om vejledning

af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer, at politiet skal vejlede

den sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, hvis sigtel-

sen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end bøde.

Vejledningen skal gives samtidigt med, at sigtede gøres bekendt med, at

han ikke er forpligtet til at udtale sig.

Sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede advokat, udredes af

det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 91, jf. § 1007, stk. 1. Hvis tiltalte findes skyldig, har

han som udgangspunkt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige ud-

gifter, som er medgået til sagens behandling, jf. § 1008, stk. 1. Hvis den

tiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes

domfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkostninger, und-

tagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige og

retsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.

De anførte regler om advokatbeskikkelse og sagsomkostninger finder også

anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

3.5. Indhentelse af oplysninger om personlige forhold

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om behandlingen af sager om unge

lovovertrædere fastsat nærmere retningslinjer for indhentelse af oplysnin-

ger om personlige forhold.

Oplysninger om sigtedes personlige hold indhentes hos de sociale myn-

digheder i sigtedes opholdskommune. Oplysningerne bør ifølge retnings-

linjerne indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt. De bør dog ikke

indhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmere

karakter og omfang. Oplysninger om personlige forhold indhentes normalt

i alle sager. Dette gælder dog ikke sager, der må forventes at ende med på-

taleopgivelse, der kan afgøres med bøde eller advarsel, der forventes slut-

tet med et tiltalefrafald, eller der med altovervejende sandsynlighed vil

medføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personli-

ge oplysninger.

Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke i

sager mod unge under 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de sociale

myndigheder, antages således at være tilstrækkelige i de fleste tilfælde.

Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til en

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

helt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjene-

ste, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder,

hvis der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikke kan skaffes

gennem de sociale myndigheder.

3.6. Adgang til retsmøder

Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til

stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til

dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade

tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-

tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

For så vidt angår ankesager følger det af § 921, stk. 1, at tiltalte har ret til

at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.

I sager om unge lovovertrædere underrettes indehaveren af forældremyn-

digheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen om

retsmøder i sager.

Hvis tiltalte udebliver, udsættes sagen som udgangspunkt. Hovedforhand-

lingen kan dog i særlige tilfælde fremmes til dom, selv om tiltalte udebli-

ver, jf. s § 855, stk. 3, § 897, stk. 1, og § 921, stk. 1. Der findes i § 987

særlige regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme.

De anførte regler om retten til at være stede under hovedforhandling og om

udeblivelsessager finder også anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

3.7. Dørlukning, referatforbud og navneforbud

Retsplejelovens kapitel 2 indeholder nærmere regler om afviklingen af

retsmøder, herunder regler om dørlukning, referatforbud og navneforbud,

der også finder anvendelse i sager om unge lovovertrædere.

Det følger af § 28 a, at alle retsmøder som udgangspunkt er offentlige,

medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsmøder,

hvori der afsiges dom, er altid offentlige.

Retten kan bestemme, at et retsmøde i straffesager skal holdes for lukkede

døre (dørlukning), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 29, stk. 3, nr. 1.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retten kan i straffesager endvidere forbyde offentlig gengivelse af for-

handlingen (referatforbud), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 30, nr.

Endelig fremgår det af § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, at

der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-

te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes iden-

titet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse

må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse

vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet kan ud-

strækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter

bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, jf. § 31, stk. 4.

3.8. Sagsbehandlingstid

Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod

unge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden i straffesager, hvor en ger-

ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke må være på

mere end 2 måneder.

Sagsbehandlingstiden regnes fra tidspunktet for sigtelse til sagen sendes til

retten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 måneder

omfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-

heder og politi og anklagemyndighed.

I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminali-

tet begået af unge under 18 år bosat i udsatte boligområder er der gennem-

ført en særlig hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør efter-

forskningen i sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommu-

nen, der inden for yderligere 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan

for indsatsen over for den unge. Medmindre sagen kan afgøres udenretligt

af politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sa-

gen.

I sager om vold, voldtægt og våbenovertrædelser er der i retningslinjer fra

Rigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, fastsat en ræk-

ke målsætninger for sagsbehandlingstiden, der også finder anvendelse på

unge lovovertrædere. Det følger af disse retningslinjer, at det samlede tids-

forbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i sager om vold og

om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige

steder ikke bør overstige 30 dage. I sager om voldtægt bør det samlede

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ifølge retnings-

linjerne ikke overstige 60 dage. I de tilfælde, hvor der gennemføres men-

talundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Rets-

lægerådet, bør det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse

for retten ikke overstige 4 måneder.

3.8. Udleveringssager

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-

loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte i

kraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Efter udleveringslovens § 10 c kan udlevering ikke finde sted, hvis den

pågældende på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf.

straffelovens § 15.

Udleveringsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om behandlingen

af sager vedrørende personer under 18 år.

Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i rets-

plejelovens 4. bog (strafferetsplejen) med de fornødne lempelser gælder

for undersøgelsen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, at til fremme af undersø-

gelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i rets-

plejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling,

anvendes, i det omfang den europæiske arrestordre er udstedt for en lov-

overtrædelse, der efter udleveringslovens regler i kapitel 2 a kan medføre

udlevering.

Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-

ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-

leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-

vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.

Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det

offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at

de skal betales af den, som søges udleveret.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.

2, litra b, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager så-

ledes ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

5. Høring

Forslaget

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.

Høringsfristen

fastsat til den 24. marts 2014.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen

har i den forbindelse bl.a. anført, at fastsættelse af fælles minimumsregler

om børns processuelle rettigheder i straffesager vil styrke medlemsstater-

nes tillid til straffesystemerne i andre medlemsstater, hvilket vil medvirke

til at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager. Så-

danne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at fjerne hindringer

for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemsstaternes område. Det-

te mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstater til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffesager. Fra dansk side

finder man dog, at visse elementer i forslaget umiddelbart forekommer

vidtgående. På nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke er foretaget hø-

ring over forslaget – findes der imidlertid ikke at burde tages endelig stil-

ling til de enkelte elementer i forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.

marts 2014 forventes formandskabet at give en orientering om arbejdet

med sagen. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af regule-

ringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder

samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Forslaget vurde-

res at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have

statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre

såvel administrative lettelser som administrative byrder for danske virk-

somheder. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side finder man, at der er anledning til at modernisere de gældende EU-

regler om persondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imid-

lertid i den nuværende udformning en række elementer, som efter dansk

opfattelse bør afklares, ligesom der på visse punkter er behov for ændrin-

ger af forslaget, hvis man fra dansk side skal kunne tilslutte sig det.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det græske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning

på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3. og 4.

marts 2014 med henblik på en generel orientering om arbejdet med sagen.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven).

Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar

2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på teknisk

niveau i Rådet. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-

dringer i forhold til Kommissionens forslag.

Forordningsforslaget blev

drøftet på Det Europæiske Råds møde den 24.

og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende i konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme borgernes og

virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedtagelse af nog-

le stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og direktivet om

cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre

marked senest i 2015.”

På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at der – i forbindelse med fore-

læggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-

lingsoplæg i december 2013 – burde udarbejdes en detaljeret gennemgang

af forslaget, som det så ud på daværende tidspunkt. Gennemgangen af for-

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slaget nedenfor tager således udgangspunkt i de seneste kompromisforslag

forud for rådsmødet i december 2013.

Forslaget –

og derved gennemgangen nedenfor

– indeholder en række væ-

sentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det

bemærkes dog, at der endnu ikke er opnået enighed om den foreliggende

tekst, og at det forventes, at der fortsat løbende vil komme nye kompro-

misforslag fra formandskabet, ligesom medlemsstaterne løbende vil frem-

komme med nye forslag.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-

pitlet en række definitioner.

Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-

ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-

skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-

sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der

vedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behandling

af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på an-

den behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som er

eller vil blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,

undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-

betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-

kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-

ning nr. 14).

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, i

traktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik).

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behandlinger, som foretages af en fysisk person som led i person-

lige aktiviteter eller husholdningsaktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente offentlige myndigheder

med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller rets-

forfølgning af straffelovsovertrædelser, opretholdelsen af den of-

fentlige orden, når dette sker med de nævnte formål, eller fuldbyr-

delse af strafferetlige sanktioner.

Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-

handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-

handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,

som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis be-

handlingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til så-

danne registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor eller

ikke, dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt denne

adfærd finder sted i EU.

Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på behand-

ling af personoplysninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke

er etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lov-

givning gælder i henhold til folkeretten.

I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber er

nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende da-

tabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:



”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-

handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt

registreret person uden brug af yderligere information, så længe

denne yderligere information opbevares separat og er underlagt

tekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-

sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-

rede (nr. 2a).

”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-

de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-

handling af disse oplysninger (nr. 3a).

135



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-

fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring eller

klar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ind-

villiger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-

stand for behandling (nr. 8).

”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-

den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,

ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-

deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).

”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende

de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-

get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra den

pågældende person (nr. 10).

”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-

sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en

persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,

som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne

person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).

”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig

til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-

mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).

”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling

af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil

ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk

person, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrøren-

de erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præfe-

rencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering eller

bevægelser (nr. 12a).

”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for så

vidt angår den registeransvarlige – stedet for den centrale admini-

stration i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler

for behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. I

det sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træf-

fes, betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning om

formål med og midler for behandling af personoplysninger træffes i

136



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU, skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysnin-

gerne finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af

en registeransvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.

For så vidt angår registerføreren er hovedvirksomheden stedet for

den centrale administration i EU og – såfremt registerføreren ikke

har en central administration i EU – er hovedvirksomheden den

virksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted i

forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registerførers

virksomhed i EU.

I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-

virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i

koncernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med el-

ler midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr.

13).

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at

dette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsyns-

myndighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelse

være enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-

tel 6 og 7.



”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelse

af personoplysninger, som en registeransvarlig eller registerfører,

der er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse med

en videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysnin-

ger til en registeransvarlig eller registerfører i et eller flere tredje-

lande inden for en koncern (nr. 17).

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-

mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig

med disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).

Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal

være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,

der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-

der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-

re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvert

rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til

de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter ar-

tikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,

at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end

det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne

behandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee, ske på en

måde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge artikel 5, stk. 2,

den registeransvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle

behandlingsprincipper.

Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse regler

regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernes

indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.

Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,

bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litra

a), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt

(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig

forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige (litra d). Dertil kan be-

handling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvel-

se, som den registeransvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan be-

handling finde sted, hvis den er nødvendig, for at den registeransvarlige

kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser

eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor,

navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kan

ikke anvendes for behandling, som foretages af offentlige myndigheder

som del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser (litra f).

Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-

der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,

og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets

interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den registeransvarlige

er underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-

handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandling

efter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af en

opgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt. Inden for ram-

merne af forordningen kan den registeransvarlige, behandlingerne og be-

handlingsprocedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og ri-

melig behandling, være uddybet i lovgrundlaget.

Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den registeransvarlige i forbindelse med

vurderingen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforene-

lig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal

inddrage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blev

indsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skal

den registeransvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev ind-

samlet i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konse-

kvenser, den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og til-

stedeværelse af tilstrækkelige garantier (litra e).

I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,

hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-

ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-

kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).

I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, som

den registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Det

følger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-

ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-

tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.

stk. 1a.

Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-

kaldelse af samtykke.

For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykke

i artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et

samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-

rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sit

samtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at et

samtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den registeran-

svarlige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet fri-

villigt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).

Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige krav

til samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-

fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børn

under 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-

ældre eller værger.

Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler, der

fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af per-

sonoplysninger skal efterleve.

Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for en

række særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).

Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at være

følsomme, er udtømmende.

Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og etnisk

oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-

lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.

Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske af

en række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan fin-

de sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en så-

dan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-

givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-

gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for

overholdelse af den registeransvarliges forpligtelser og specifikke ret-

tigheder på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet i

EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødne

garantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den

pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (lit-

ra c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, en

sammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,

filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter og

med de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alene vedrø-

rer organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på grund

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysningerne

ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke (litra

d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsomme oplys-

ninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger, som

tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingen er

nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.

Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtig

samfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-

givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvis

behandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål med

forbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81 (lit-

ra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske eller

videnskabelige formål under de betingelser og garantier, der er omhandlet

i artikel 83 (litra i).

Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger om straf-

fedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger alene

kan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed, eller

hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse, som

den registeransvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelse af en

opgave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er autorise-

ret i EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødne garan-

tier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuldstændigt

myndighed.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den re-

gisteransvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således at

oplysninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddeles

den registrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forord-

ningen, meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver

anvendt et klart og tydeligt sprog.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-

ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-

sen af en række af den registreredes rettigheder.

Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsens

stk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-

kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-

bart grundløse eller overdrevne, kan den registeransvarlige nægte at hand-

le. I så fald er det den registeransvarlige, der har bevisbyrden i forhold til

at demonstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven.

Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) en

forpligtelse for den registeransvarlige til at meddele de personer, der be-

handles oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunder

formålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-

de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvor

oplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).

Det følger af artikel 14, stk. 1, at den registeransvarlige i forbindelse med

indhentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysnin-

ger indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktop-

lysninger for den registeransvarlige samt dennes eventuelle repræsentant

og databeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den registeransvarlige altid

skal meddele den registrerede formålet med den behandling, som person-

oplysningerne skal bruges til (litra b). Den registeransvarlige skal derud-

over – hvor yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig og

gennemsigtig behandling i forhold til den registrerede med hensyntagen til

de konkrete omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysningerne bli-

ver behandlet – meddele den registrerede de legitime interesser, som den

registeransvarlige forfølger, såfremt behandlingen baseres på artikel 6, stk.

1, litra f (litra b), modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysnin-

gerne (litra c), hvis det er relevant, at oplysningerne forventes at blive vi-

deregivet til en modtager i et tredjeland eller international organisation (lit-

ra d), retten til at anmode den registeransvarlige om indsigt i, berigtigelse,

begrænsning eller sletning af personoplysninger vedrørende den registre-

rede eller gøre indsigelse mod behandlingen af sådanne personoplysninger

(litra e), retten til at indgive en klage (litra f), om den registreredes medde-

lelse af personoplysninger er et krav, som følger af lovgivning eller kon-

trakt eller om indgivelse af personoplysningerne er nødvendig for at indgå

en kontrakt, og i den forbindelse også mulige konsekvenser, hvis den regi-

strerede ikke indgiver personoplysningerne (litra g), og tilstedeværelsen af

profilering, som omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3, oplysninger vedrøren-

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de denne profilering samt betydningen af profileringen og de forventede

konsekvenser heraf for den registrerede (litra h).

I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skal

meddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysninger

hos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal medde-

les, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse betin-

gelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til oplys-

ningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, indehol-

der dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til den

registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede allerede er

i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne stammer fra

offentligt tilgængelige kilder (litra d).

Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse om

den registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registrerede

har således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få en

bekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,

der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-

dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få op-

lysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a), mod-

tagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder især

modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er muligt det

forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel 15,

stk. 1, litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om berigtigelse

eller sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse mod

behandlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), retten til at

indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f), enhver

tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt oplys-

ningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra g), og

såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab til den

logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og de for-

ventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra h).

I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registreredes

ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.

Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysninger

om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret til at

fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen af

en såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter

forslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletning

af personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-

fælde foreligger en forpligtelse for den registeransvarlige til at slette op-

lysningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis per-

sonoplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,

hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,

der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-

lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har været

behandlet ulovligt.

I de tilfælde, hvor den registeransvarlige har offentliggjort personoplys-

ningerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerne

om den registrerede, skal den registeransvarlige tage rimelige skridt, her-

under tekniske foranstaltninger, til at informere andre registeransvarlige,

som behandler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at alle

link til, kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17,

stk. 2a).

Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,

stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel

17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på at

udøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandling

af oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henhold

til EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af en

opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra

b). Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behand-

ling af oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folke-

sundhedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et

retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).

Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-

handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-

fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den registeransvarlige ikke

længere har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den regi-

strerede i forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller for-

svares.

Den registeransvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere alle

rettelser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplys-

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæs-

sigt vanskeligt.

Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-

portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har ret

til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlingssy-

stem, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en form,

som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et andet au-

tomatisk behandlingssystem.

Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimelige

grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse

mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, der

er begrundet i, at den er nødvendig, for at den registeransvarlige kan for-

følge en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den re-

gisteransvarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilside-

sætter den registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettigheder.

Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.

Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret til

som udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-

kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvorligt

påvirker den pågældende.

Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-

seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen af

en aftale mellem den registrerede og den registeransvarlige og passende

foranstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foreta-

get, herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneske-

lig indgriben fra den registeransvarliges side, muligheden for at udtrykke

den registreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis be-

handlingen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning,

som den registeransvarlige er underlagt, og som foreskriver passende for-

anstaltninger, som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) eller

såfremt behandlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige samtyk-

ke.

Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-

lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredes

legitime interesser er til stede.

Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle databe-

handlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses ved EU-

lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgør en

nødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund. Be-

grænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), forsvar

(litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning i

straffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker med

de nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsning

kan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andre

vigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-

le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-

sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsning

finde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse og

retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede

erhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv af

midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i de

tilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvis

dette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-

tigheder og frihedsrettigheder (litra f).

Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste in-

deholde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne af

behandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet for

begrænsningerne, specificering af den registeransvarlige eller kategorier af

registeransvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragelse af

karakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen for den

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv.

Det følger af forslagets artikel 22, at den registeransvarlige under hensyn-

tagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål og de

risici, der er for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal

gennemføre passende foranstaltninger og kunne demonstrere, at behand-

lingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forslaget.

Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-

tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den registeransvarlige således

under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostninger-

ne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registre-

redes rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karak-

ter, omfang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstalt-

ninger, som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herun-

der ved at anvende pseudonyme data, således at behandlingen vil opfylde

kravene, som fastlægges i forslaget, og som beskytter den registreredes ret-

tigheder.

Den registeransvarlige skal efter artikel 23, stk. 2, gennemføre passende

foranstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at det ale-

ne er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling, der bli-

ver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af personop-

lysninger, som bliver indsamlet, perioden oplysningerne opbevares og til-

gængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er formålet

med behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, skal der

være indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver gjort tilgæn-

gelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved menneskelig

indgriben.

Efter artikel 23, stk. 2a, kan den registeransvarlige demonstrere overhol-

delse af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.

Af forordningsforslaget artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at der

er flere registeransvarlige, skal disse fælles registeransvarlige på gennem-

sigtig vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtel-

serne, der følger af forordningen. Efter artikel 24, stk. 2, har denne forde-

ling af ansvar mellem de registeransvarlige ingen indflydelse på den regi-

streredes mulighed for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre den

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registrerede på en gennemsigtig måde er blevet gjort bekendt med ansvars-

fordelingen.

Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den register-

ansvarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder anven-

delse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, skal den registeran-

svarlige udpege en repræsentant i EU. Efter artikel 25, stk. 2, gælder det

dog ikke for registeransvarlige, som er etableret i et tredjeland, som Kom-

missionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (litra a), for

virksomheder, som beskæftiger under 250 ansatte, medmindre behandlin-

gen, som den udfører, medfører specifikke risici for den registreredes ret-

tigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens karak-

ter, omfang og formål (litra b), eller for offentlige myndigheder og organer

(litra c).

Efter artikel 25, stk. 3 og 3a, stilles der krav til repræsentantens etable-

ringssted og rolle.

Forslagets artikel 26 indeholder regler om registerføreren. Det følger såle-

des af bestemmelsen, at den registeransvarlige alene skal anvende register-

førere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af pas-

sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlingen

opfylder kravene i forordningsforslaget. Efter artikel 26, stk. 1a, kan regi-

sterføreren demonstrere de tilstrækkelige garantier ved overholdelse af en

adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39.

Registerførerens behandling af oplysninger skal efter artikel 26, stk. 2, ske

i henhold til en skriftlig kontrakt, som bl.a. fastsætter aftalens genstand og

varighed, karakteren og formålene med behandlingen, typen af personop-

lysninger og kategorien af registrerede samt en række detaljerede krav,

som angives i bestemmelsen.

Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28 også krav om, at den regi-

steransvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlin-

ger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar. Dis-

se optegnelser skal indeholde oplysning om navn og kontaktoplysninger

for den registeransvarlige, enhver fælles registeransvarlig, den registeran-

svarliges repræsentant samt databeskyttelsesansvarlige (litra a), formålet

med behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges ved be-

handlingen, såfremt den er baseret på behandlingsgrundlaget i artikel 6,

stk. 1, litra f (litra c), en beskrivelse af kategorien af registrerede og kate-

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gorien af oplysninger, som behandles om dem (litra d), kategorien af mod-

tagere, som oplysningerne er eller vil bliver videregivet til, især modtagere

i tredjelande (litra e), kategorien af eventuelle videregivelser af personop-

lysninger til et tredjeland eller en international organisation (litra f), og så-

fremt det er muligt, oplysning om hvornår oplysningerne vil blive slettet

(litra g). Registerføreren pålægges efter artikel 28, stk. 2a, et næsten tilsva-

rende krav om at opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlinger

af personoplysninger, som foregår på vegne af den registeransvarlige.

Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikke

for virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 personer,

medmindre behandlingen medfører specifikke risici for den registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens ka-

rakter, omfang og formål. Kravene gælder heller ikke, hvis det er usand-

synligt, at behandlingen på grund af dens karakter, omfang og formål, vil

medføre specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder.

Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-

ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den registeransvarlige og registerføre-

ren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-

ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-

gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behandlin-

gens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekniske

og organisatoriske foranstaltninger, herunder anvendelse af pseudonyme

data, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den registeransvarlige eller registerføre-

ren kan demonstrere opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, ved overhol-

delse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel

39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at registeransvarlige og regi-

sterførere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler under

de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysninger,

kun behandler disse efter instruktion fra den registeransvarlige, medmindre

den pågældende i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning er

forpligtet til at behandle oplysningerne.

Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et krav

om, at den registeransvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden

til tilsynsmyndigheden. Ifølge forslaget skal et brud, som sandsynligvis vil

påvirke den registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, anmeldes

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den re-

gisteransvarlige er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden. I

det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 timer, skal den regi-

steransvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig med, at anmeldel-

sen indgives.

Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,

hvor den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttel-

sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger,

som var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger,

der har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig ad-

gang til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering. Kravet

om anmeldelse gælder heller ikke i de tilfælde, hvor den registeransvarlige

efterfølgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsyn-

ligt, at den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt

påvirket. I disse tilfælde skal den registeransvarlige dog opbevare doku-

mentation for brudene på sikkerheden, således at det er muligt for tilsyns-

myndigheden at kontrollere, at anmeldelseskravet er overholdt.

Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, bl.a. be-

skrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder – såfremt

det er muligt – kategorierne og antallet af berørte registrerede og databe-

skyttelsesbruddets forventede konsekvenser. Anmeldelsen skal endvidere

indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som foreslås eller er

iværksat for at afhjælpe bruddet.

Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes at

krænke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder alvorligt, skal

den registeransvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den re-

gistrerede om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal efter artikel 32,

stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og inde-

holde en række af de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives til

tilsynsmyndigheden. Dog er det efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt at

underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis den

registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesforan-

staltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som var

påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der har

gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang til

dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering (litra a). Den re-

gistrerede skal heller ikke underrettes, hvis den registeransvarlige efterføl-

gende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvir-

ket (litra b), og hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, herunder

især med henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne tilfæl-

de skal en offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de regi-

strerede er informeret på en effektiv måde (litra c). Underretning skal end-

videre ikke finde sted, hvis det alvorligt ville påvirke en væsentlig sam-

fundsinteresse (litra d).

Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den registeransvarlige i

de tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og for-

mål sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes ret-

tigheder og frihedsrettigheder, forud for behandlingen af oplysninger skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslagets artikel 33, stk. 2, anføres det, at behandlinger, der indebærer

disse specifikke risici, og som derfor udløser kravet om en konsekvensana-

lyse, bl.a. er behandlinger, hvor der indgår en systematisk og omfattende

evaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person, som er ba-

seret på profilering, og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil have

retsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truffet. En

konsekvensanalyse er efter bestemmelsen også nødvendig, hvis en behand-

ling vedrører oplysninger, der afslører race og etnisk oprindelse, politiske

holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt

tilhørsforhold, genetiske data, oplysninger om helbred eller oplysninger

om seksuelle forhold, straffedomme og forseelser eller tilknyttede sikker-

hedsforanstaltninger, og oplysningerne bliver behandlet for at træffe en et

stort antal afgørelser vedrørende specifikke personer.

Herudover er en konsekvensanalyse efter bestemmelsen nødvendig, hvis

der finder en omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige

områder, eller hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre

vedrørende genetiske data eller biometriske data.

Tilsynsmyndigheden kan endvidere beslutte, at andre typer af behandlin-

ger sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes ret-

tigheder eller frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden skal i så fald udar-

bejde og offentliggøre en liste over disse behandlinger.

En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-

nerel beskrivelse af den planlagte behandling og en analyse af risiciene for

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de foranstaltninger, der er

nødvendige for at afhjælpe disse risici, samt garantier, sikkerhedsforan-

staltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personoplysnin-

ger og påvise overensstemmelse med forslaget under hensyntagen til de

registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime interesser.

Offentlige myndigheder og organer er efter artikel 33, stk. 5, i visse tilfæl-

de undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse.

Efter artikel 34, stk. 1, skal den registeransvarlige i de tilfælde, hvor en

konsekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sand-

synligvis vil medføre en høj grad af specifikke risici, høre tilsynsmyndig-

heden, inden behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at i

de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagte

behandling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder især

hvis risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal til-

synsmyndigheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive den

registeransvarlige herom.

Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelse

med forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsynsmyn-

digheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af oplysninger

og vil kunne berøre kategorier af registrerede alvorligt på grund af karakte-

ren, omfanget og formålene med behandlingen.

Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det, jf. artikel 34, stk. 7a,

følge af en medlemsstats lovgivning, at en registeransvarlig skal høre og

indhente forudgående godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelse

med, at en registeransvarlig skal behandle oplysninger ved udførelse af en

opgave i samfundets interesse.

Artikel 35 indeholder regler om udpegning af såkaldte databeskyttelsesan-

svarlige. Udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er efter forslaget i dets

nuværende udformning frivillig, medmindre krav herom følger af EU- el-

ler medlemsstats lovgivning.

Forordningens artikel 35 indeholder en række krav, som en ordning med

en databeskyttelsesansvarlig skal overholde. Den databeskyttelsesansvarli-

ge skal eksempelvis udpeges på baggrund af professionelle kvaliteter og

dennes ekspertviden om databeskyttelse (artikel 35, stk. 5), ligesom den

databeskyttelsesansvarlige som udgangspunkt alene kan afskediges, så-

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremt den pågældende ikke længere opfylder de betingelser, som er nød-

vendige for at udføre de opgaver, som følger af forordningen (artikel 35,

stk. 7). Den databeskyttelsesansvarlige kan være en person, som allerede

er ansat af den registeransvarlige eller registerføreren (artikel 35, stk. 8).

Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle

spørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger, ligesom

de kan udøve deres rettigheder i henhold til forordningen over for den da-

tabeskyttelsesansvarlige (artikel 35, stk. 10).

Efter artikel 36 skal den registeransvarlige eller registerføreren sikre, at

den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle

spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ligesom den regi-

steransvarlige eller registerføreren skal støtte den databeskyttelsesansvarli-

ge i udførelsen af dennes hverv, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkelige

ressourcer.

Den databeskyttelsesansvarlige skal efter artikel 37 bl.a. oplyse og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren og de ansatte, som behandler

personoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordningen, lige-

som den databeskyttelsesansvarlige skal overvåge overholdelsen med for-

ordningen. Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. samarbejde

med og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i virksomheden

angående spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.

Kapitlet indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, at

medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-

sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-

ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-

torer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne ad-

færdskodekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes af foreninger og an-

dre organisationer, som repræsenterer kategorier af registeransvarlige eller

registerførere, med henblik på at uddybe anvendelsen af forordningens be-

stemmelser. Som eksempel herpå er bl.a. anført, at adfærdskodekser kan

vedrøre rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger, indhen-

telsen af oplysninger, brugen af pseudonyme data, information til offent-

ligheden og til registrerede, registreredes udøvelse af deres rettigheder

samt overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisa-

tioner. En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som overvåger og

sikrer dens overholdelse af de registeransvarlige eller registerførere, der

vælger at tilslutte sig en sådan adfærdskodeks (artikel 38, stk. 1b).

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde en adfærdsko-

deks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.

Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-

slåede adfærdskodeks er i overensstemmelse med forordningen (artikel 38,

stk. 2). I de tilfælde, hvor en adfærdskodeks vedrører behandling i flere

medlemsstater, skal tilsynsmyndigheden iværksætte sammenhængsmeka-

nismen med henblik på, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer

med en udtalelse om udkastet til en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).

Forslaget indeholder i sin nuværende udformning endvidere en bestem-

melse i artikel 38a om, at overvågningen af overholdelse af adfærdskodek-

sen kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i

forhold til kodeksens genstand, og som er akkrediteret til dette formål af

den kompetente tilsynsmyndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indehol-

der krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal de-

monstrere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører

forslagets bestemmelser om sanktioner, kan organet tage nødvendige

skridt i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser i en adfærdskodeks,

herunder suspendering eller eksklusion (artikel 38a, stk. 2-6).

Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-

lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skal

tilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-

ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker

med det formål, at registeransvarlige og registerførere kan demonstrere

overholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som små

og mellemstore virksomheder har, skal inddrages. Artikel 39, stk. 2-4, in-

deholder nærmere regler om den registeransvarliges og registerførerens

forpligtelser i forbindelse med certificeringer, herunder oplysningspligt til

organer oprettet i henhold til artikel 39a.

I lighed med adfærdskodekser indeholder forslaget i sin nuværende form i

artikel 39a en bestemmelse om, at certificering og periodisk gennemgang

heraf kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i

forhold til databeskyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af den

kompetente tilsynsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholder

krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demon-

strere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører forsla-

gets bestemmelser om sanktioner, kan organet trække en certificering til-

bage i tilfælde af uhensigtsmæssig anvendelse heraf (artikel 39a, stk. 2-8).

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-

velse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændringer og nyska-

belser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende direktiv.

For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere i

tredjelande eller i en international organisation efter artikel 41 finde sted,

hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en be-

handlingssektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internatio-

nal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en såkaldt

tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke godken-

delse (artikel 41, stk. 1). Ved udfærdigelsen af sådanne afgørelser er det

anført, at Kommissionen især skal tage hensyn til en række nærmere op-

regnede forhold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of

law”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder,

relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sikkerhedsforan-

staltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af personoplysninger til

et andet tredjeland eller international organisation, og om der er effektive

rettigheder, der kan håndhæves administrativt eller retsligt af registrerede.

Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet er en eller

flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som har til opgave at sikre overhol-

delse af databeskyttelsesregler, og om der foreligger en international for-

pligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældende tredje-

land har tilsluttet sig (artikel 41, stk. 2).

Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen træffe en afgø-

relse om, at et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjeland

eller en international organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesni-

veau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstrækkelighedsafgørelsen skal

fremgå af, skal specificere territorialt og sektorspecifikt anvendelsesområ-

de samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder. Gennemførelsesretsakten

skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (arti-

kel 41, stk. 3).

Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet af

Kommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukket

tilbage af Kommissionen (artikel 41, stk. 3a).

Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ik-

ke længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for,

såfremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilbage

(artikel 41, stk. 5).

Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvor

Kommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41 – endvidere

finde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de fornødne

garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger (artikel 42, stk. 1).

De fornødne garantier kan bl.a. sikres gennem såkaldte bindende virksom-

hedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43, gennem standardbestem-

melser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen efter proceduren i

artikel 87, stk. 2, gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedta-

get af en tilsynsmyndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Euro-

pæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen, gennem kontraktbestem-

melser – som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeran-

svarlige eller registerføreren og modtageren af personoplysningerne eller

gennem en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39

(artikel 42, stk. 2).

Hvis de fornødne garantier for beskyttelse af personoplysninger, ikke er

omhandlet i et retligt bindende instrument, indhenter den registeransvarli-

ge eller registerføreren, som er en offentlig myndighed eller organ, en for-

udgående godkendelse af videregivelsen fra en kompetent tilsynsmyndig-

hed for enhver videregivelse eller kategorier af videregivelser eller af med-

tagelsen af bestemmelser, som udgør grundlaget for en sådan videregivelse

i administrative ordninger (artikel 42, stk. 5).

Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis der

foreligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at

disse bindende virksomhedsregler er godkendt af den kompetente tilsyns-

myndighed. En sådan godkendelse skal efter artikel 43, stk. 1, gives, hvis

reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle omfattede med-

lemmer af en koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksomheder,

som udøver fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne udtrykke-

ligt tillægger den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt i for-

bindelse med behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de ud-

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førlige krav til de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel 43,

stk. 2, er opfyldt (litra c).

Endvidere indeholder forslaget i artikel 44 adgang til, at der – uden for de

tilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række konkrete

tilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har givet sit

samtykke hertil efter at være blevet gjort opmærksom på de risici, der er

ved videregivelsen (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til op-

fyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den registeransvarlige

eller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra b),

eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller opfyl-

delsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mellem

den registeransvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra c). Vi-

deregivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af vigtige hen-

syn til samfundsinteresser, som er anerkendt i EU-lovgivning eller med-

lemsstatslovgivning, som den registeransvarlige er underlagt (litra d), vide-

regivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende el-

ler forsvares (litra e) eller videregivelsen er nødvendig for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser, hvor den registrerede

ikke er fysisk eller juridisk i stand til at give sit samtykke (litra f). Endelig

kan videregivelse ske, hvis den finder sted fra et register, der ifølge EU-

lovgivning eller medlemsstatslovgivning er beregnet til at informere of-

fentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller for

personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men alene i

det omfang de ved lov fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er

opfyldt i det specifikke tilfælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke er

omfattende eller hyppig, er nødvendig af hensyn til den registeransvarliges

eller registerførerens legitime interesser, og den registeransvarlige eller re-

gisterføreren har vurderet samtlige de forhold, der har indflydelse på en

videregivelse eller en serie af videregivelser af oplysninger, og på grund-

lag af denne vurdering yder de fornødne garantier for beskyttelsen af per-

sonoplysninger (litra h).

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en eller

flere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidrage

til en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-

dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-

lerne herom i forordningen (stk. 1a).

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre

(artikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodens

ophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse

hverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-

videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-

der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer

samt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøve

sine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, at

tilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-

trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-

synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, og

som kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).

Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser

om, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,

regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af et

uafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-

statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal have

tilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetage

opgaven (stk. 2).

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler

om tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendige

for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og

procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,

regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4

år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-

myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger og

stillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden

(artikel 49, stk. 1).

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personale

såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør

tavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-

lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til

deres kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.

Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-

svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted i

forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registeransvarligs eller

registerførers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,

og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,

stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt i

henhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.

Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-

rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-

hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skal

tildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetent

i hele EU.

Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-

deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-

denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitel

VII).

Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikke

finde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.

Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føre

tilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretager

som led i deres retspleje.

Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-

ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-

delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og ret-

tigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse parla-

ment, regering og andre politiske institutioner om forhold, som relaterer

sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettigheder i

henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fra organer,

organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre tilsynsmyn-

digheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og overvåge rele-

vant udvikling (stk. 1).

Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver være

uden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.

Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-

lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.

Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighed

på dens eget territorium.

Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-

synsmyndighederne skal kunne anmode den registeransvarlige eller regi-

sterføreren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-

synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-

sesrevisioner (litra aa), give den registeransvarlige eller registerføreren på-

bud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de ret-

tigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den regi-

steransvarlige eller registerføreren om en påstået overtrædelse af forord-

ningen og i givet fald give den registeransvarlige eller registerføreren på-

bud om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenfor

under kapitel VII.

Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår her-

af, at tilsynsmyndighederne fra den registeransvarlige eller registerføreren

skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at udøve

myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til alle den

registeransvarliges eller registerførerens lokaler, herunder databehand-

lingsudstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-

pitel VII.

Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-

af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en register-

ansvarlig eller en registerfører om, at en påtænkt behandling formentlig vil

overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en reprimande

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til en registeransvarlig eller en registerfører, når en behandling har været i

strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra b). Dertil

kan tilsynsmyndigheden påbyde den registeransvarlige eller registerføreren

at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med forordningen, og

hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for en bestemt

tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller sletning af op-

lysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og med en medde-

lelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2a og artikel

17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan endvidere mid-

lertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), suspendere vide-

regivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisati-

on (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overens-

stemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor

under kapitel VII.

Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår heraf,

at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausuler,

som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standardklau-

suler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kontrakt-

klausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel 53,

stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43 (ar-

tikel 53, stk. 1c, litra b).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitel

VII.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt

”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-

ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-

de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-

ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om et

såkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed i

visse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed i

hele EU (herefter "lead authority").

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel

4, nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel

53 i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registre-

rede bosat i andre medlemsstater.

Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egen

medlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-

ty" er en undtagelse hertil.

Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysninger

behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-

ansvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og den registeran-

svarlige eller registerføreren er etableret i mere end én medlemsstat skal

tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-

gende agere som "lead authority" i forhold til den registeransvarlige eller

registerførerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-

virket af behandlingen.

Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-

ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-

gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og hvor den re-

gisteransvarlige eller registerføreren alene er etableret i én medlemsstat,

men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én med-

lemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for Unio-

nen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".

I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en

"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen

alene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreligger

der dog flere udkast til i det nuværende udkast.

I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som

"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse be-

føjelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser der

skal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighed

om, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser (ar-

tikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" tillige

skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde den

registeransvarlige eller registerføreren at bringe en ulovlig behandling i

overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som er be-

skrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt begrænse

en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivelsen af op-

lysninger til et tredjeland eller en international organisation (artikel 53, stk.

1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstemmelse med ar-

tikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).

Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en

"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt for

registeransvarlige og registerførere.

Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver registeransvarlig eller registerfører

kunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser deres

hovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at denne

tilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette til

de øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyn-

digheder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt

for enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-

beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål

(artikel 54a, stk. 7).

En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-

myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnå

enighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.

2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skal

den dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-

rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende et

udkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (litra

b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som disse

tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).

Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-

tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-

dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-

gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge proce-

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndigheder-

ne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for to

uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som har

modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængsmeka-

nismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)

Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et

udkast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsme-

kanismen.

I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",

vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egen

medlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde uden

forsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden for

vedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-

sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er be-

skrevet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).

Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-

rette den registeransvarlige eller registerføreren om de afgørelser, som den

træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal underrette

klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel 54c,

stk. 2).

Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser,

som vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i

kapitel VII, være bindende i alle medlemsstater.

Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal være

adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead autho-

rity".

Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, at

der udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler om

gensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederne

udveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik på

at gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe for-

anstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Det

gensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-

synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-

ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alle

foranstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en an-

den tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-

gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.

omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen eller

håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller forby-

de behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).

Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-

myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at

imødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelse

med anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skal

iværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med

bestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.

Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-

stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighed

om bl.a. resultatet af undersøgelserne.

I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, som

den er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbig

foranstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats territo-

rium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og

Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-

kel 57.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeli-

ge regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan ud-

føre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver

og fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere in-

deholder forslaget regler om, at når en registeransvarlig, der er etableret i

flere medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvis

berøres mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af disse

medlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fælles

aktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde

tilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i de

respektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skal

straks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-

terne (artikel 56, stk. 2).

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-

ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunder

undersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlem-

mer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værts-

tilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndig-

heden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer

eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelse

med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-

danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-

deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere

(artikel 56, stk. 3).

I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmere

regler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter at

vedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-

stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-

staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,

er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,

hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litra

c) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,

hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal være

gældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).

Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier for

akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,

igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,

der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelse

som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstaltnin-

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet i

artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til formål at

godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43 (litra f)

igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt den

kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til artikel

57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller for-

pligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-

synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-

råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-

iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, komme

med en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet af

sammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.

Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udta-

lelse inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som

har iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet

(artikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammen-

hængsmekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det

Europæiske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden

ikke agter at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd,

skal den inden for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen

med begrundelsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9).

Inden for en måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsyns-

myndigheden kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal

vedtage en ny udtalelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden

fortsat ikke at følge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd dette samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel 58,

stk. 10-11).

Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-

fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiode

uden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennem

sammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytte

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden

skal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndighe-

den kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer med

en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endelig for-

anstaltning (artikel 61, stk. 2).

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelse

af en hasteprocedure.

Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter

med et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-

vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elektro-

nisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem til-

synsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Disse

gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 87,

stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende den

registreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-

sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakter

i overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.

3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.

I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det Europæiske

Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-

sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herud-

over har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttel-

sesråds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel

64, stk. 4).

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-

ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-

ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.

rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af

personoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-

vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-

fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-

pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjer

for tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelser

samt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen af

adfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-

veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).

Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål om

databeskyttelse i Den Europæiske Union.

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-

punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-

retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-

mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde til

møder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skal

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-

tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-

strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.

Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-

lige.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shop

princippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-

ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-

kument fra formandskabet.

Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-

strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") eller

i den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,

at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-

stemmelse med bestemmelserne i forordningen.

Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-

gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-

lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-

ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-

rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).

Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke er

kompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til den

kompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som har

modtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-

gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-

myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underrette

klageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-

den for domstolsprøvelse efter artikel 74.

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har ret

til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighed

vedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at den

registrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-

myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt eller

delvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som er

fastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-

ler resultatet af en klage.

En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-

lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er

etableret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågælden-

de medlemsstat.

Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-

hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til

forordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-

ninger i strid med forordningen. En sag mod en registeransvarlig eller en

registerfører skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i den

medlemsstat, hvor den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i

overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-

stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-

lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre

den registeransvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligretli-

ge beføjelser.

Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skal

have ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive en

klage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolene

samt at føre en sag mod en registeransvarlig eller en registerfører til et or-

gan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold til

lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-

skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-

skyttelse af personoplysninger

De samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-

hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-

dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet af

artikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-

vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse har

rimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling fin-

der sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel 76a,

stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette bekræf-

tet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbindelse

med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en an-

den medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen, så-

fremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a, stk.

2).

Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,

som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-

stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade

fra den registeransvarlige eller registerføreren. Ifølge artikel 77, stk. 2, skal

registeransvarlige og registerførere være solidarisk ansvarlige for hele ska-

desbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en registeransvarlig eller registerfø-

rer fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den registeransvar-

lig eller registerføreren kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed,

som har medført skaden.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,

at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-

tive bøder.

Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skal

være bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af

forordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-

stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, som

er nævnt i artikel 53.

Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfælde

være effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel

79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-

syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggel-

se af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde

skal være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter,

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grovhed og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, om-

fang og formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karak-

ter (litra b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og gra-

den af den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den registeran-

svarlige eller registerføreren har taget for at afhjælpe den skade, som den

registrerede har lidt (litra d), graden af den registeransvarliges og register-

førerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikker-

hed) (litra e) og om den registeransvarlige eller registerføreren tidligere har

overtrådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der di-

rekte eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtrædel-

sen, eller om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden overtræ-

delsen kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i hvil-

ket omfang – den registeransvarlige eller registerføreren har anmeldt brud-

det (litra h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel 53, stk.

1, litra b og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed beføjelser,

herunder muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og overholdelse

af godkendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certificeringsmærknin-

ger, jf. artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herudover inddrage al-

le andre skærpende eller formildende forhold i den konkrete sag (litra m).

Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-

jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-

lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b, lit-

ra b.

Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-

vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvil-

ket omfang dette i givet fald kan ske.

Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrative

bøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passende

proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning og

medlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdig

rettergang.

Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-

mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-

gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor en

overtrædelse kan medføre en administrativ bøde.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-

løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats af

virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgående

regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt

ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal være.

Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan

pålægge en bøde i de tilfælde, hvor den registeransvarlige forsætligt eller

uagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for den

frist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,

stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede

(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-

veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om en

virksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan

pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de tilfælde,

hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller uagtsomt

undlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-

stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i en

tilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,

artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den registeransvarlige eller register-

føreren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ikke

berigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i artikel

17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de registeransvarlige ikke – eller ikke

i tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med artikel 24

(litra e), eller den registeransvarlige eller registerføreren ikke opfylder kra-

vene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel 31, stk. 4

(litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det andet

niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede sig om en

virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.

Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndigheden

kan pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de til-

fælde, hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller

uagtsomt behandler personoplysninger uden at have et lovligt behand-

lingsgrundlag eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6,

7, 8 og 9 (litra a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering i

artikel 20 (litra d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger eller

ikke er i stand til at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e),

ikke udpeger en repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller gi-

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver instrukser om behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan til-

synsmyndigheden pålægge en bøde, hvis den registeransvarlige eller regi-

sterføreren forsætligt eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasikker-

heden til tilsynsmyndigheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt eller

fuldstændigt anmelder et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter den

registrerede i overensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller hvis

den registeransvarlige eller registerføreren ikke udarbejder en konsekvens-

analyse, når dette er påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplysninger

uden forudgående høring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel 34, stk.

1 (litra i). Desuden kan den registeransvarlige eller registerføreren pålæg-

ges en bøde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt misbruger en

databeskyttelsesmærkning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder betingelserne

og procedurerne, der er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k). Endelig kan

den registeransvarlige eller registerføreren pålægges en bøde, såfremt den

pågældende forsætligt eller uagtsomt overfører oplysninger til et tredjeland

i strid med reglerne i artikel 40 til 44 (litra l), eller hvis den pågældende

ikke overholder et påbud, et midlertidigt eller definitivt forbud om behand-

ling eller en suspendering af en videregivelse, som er givet efter artikel 53,

stk. 1, eller ikke giver tilsynsmyndigheden adgang til lokaler mv. i strid

med artikel 53, stk. 1b (litra m). I Kommissionens forslag var det foreslået,

at bøderne i det tredje og sidste niveau skulle udgøre op til 1.000.000 euro,

eller, hvis det drejede sig om en virksomhed op til 2 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en registeransvarlig el-

ler registerfører, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestemmel-

ser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde ikke

overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse. Endvi-

dere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal være

højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen af

reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke er

tilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-

synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere end

det angivne maksimum.

Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-

lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,

som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at

disse gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-

skrækkende.

174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller forskningsformål.

I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal forene

retten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-

ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiske

formål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.

Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle doku-

menter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besid-

delse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller med-

lemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for at

forene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til be-

skyttelse af personoplysninger, som følger af forordningen.

Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-

tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikation

kan gøres til genstand for behandling.

Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-

ninger om helbredsforhold i en række situationer.

Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordningen

og i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan behand-

les personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller med-

lemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikke for-

anstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, og som

er nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedicin,

medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af

læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger fo-

retages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til med-

lemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente nationale

organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavs-

hedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelse mod al-

vorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje kvalitets-

og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr (litra b) og

behandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser på områder

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og rentabiliteten af

de procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger om ydelser og

tjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger af artikel 81,

stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig til historiske,

statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, der oprettes

for at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende sygdomstyper

samt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de betingelser og

garantier, som følger af artikel 83.

Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – under over-

holdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om behand-

ling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. i for-

bindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse, plan-

lægning og tilrettelæggelse.

Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-

oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.

Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-

storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-

ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-

gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeransvarlige sik-

rer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behandlet

til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltninger eller

afgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelserne for

adgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den registeransvar-

lige sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som er nævnt

i stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, at oplys-

ningerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.

Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den registeransvarlige i

artikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når per-

sonoplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal finde

anvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til histori-

ske formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller for-

bundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse eller

offentliggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlems-

statslovgivning. I så fald skal den registeransvarlige sikre de fornødne ga-

rantier.

176

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-

streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til at

blive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel

18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-

ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som er

nødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelse

forudsat, at den registeransvarlige sikrer de fornødne garantier under hen-

syntagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,

herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at træffe foran-

staltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende person.

Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-

tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som

oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeran-

svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver

behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-

staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af

pseudonyme data.

Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel

83a, stk. 3 og 4.

Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningen

kun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disse

formål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længere

tillader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvende

oplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse af

yderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,

og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).

Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-

kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den registeransvarlige, hvis offentlig-

gørelsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formid-

le videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede har gi-

vet sit udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offent-

liggjort af den registrerede (litra b).

Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-

denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den register-

ansvarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder

og frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bli-

ver behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-

staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af

pseudonyme data.

Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-

melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.

Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvor-

ved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,

og en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighed

om, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerede

retsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke

opnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Det

bemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgået

af forslaget.

Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal

finde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-

førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)

Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-

gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-

handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-

gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunika-

tionsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser

med samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).

Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-

ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive den

første evaluering til EU-parlamentet og Rådet.

Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-

dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at det

finder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i al-

le enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

180

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-

oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning for

forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,

hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til – in-

den for rammerne af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-

handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor. Række-

vidden af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lov-

givning på disse områder, er endnu ikke afklaret.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-

myndigheder skal kunne udstede administrative bøder. Datatilsynet har ik-

ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således i givet fald kræve

en lovændring, hvis der skal etableres en sådan adgang i overensstemmelse

med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav. Lettelserne vurderes især at vedrøre virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om opbevaring af optegnelser for databe-

handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-

beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-

kel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget overvejes løben-

de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget med henblik

på dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels at

komme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslaget

kan reduceres.

182

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisati-

oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012. Det bemærkes, at det såle-

des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-

skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-

land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

184

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen

bemærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat

et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-

tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at

der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men

på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes be-

tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved

en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i

Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-

handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-

heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages

herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende

forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommis-

sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for

at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en

risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-

ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-

ske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissio-

nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst

bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-

ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

186

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-

rådet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-

akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Lægemiddel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende,

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-

legeret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder end-

videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har an-

ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede

retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-

hed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-

onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter

på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at

der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-

ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfor-

drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-

vendigt.

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er bekymrede for, om forsla-

get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative

byrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

188

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-

reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke

gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter for-

ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-

ke er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over

for virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mel-

lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-

lighedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et re-

gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-

sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggen-

de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel

4, nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder lige-

ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-

finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det

vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-

neres.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

190

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-

videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,

forudsætter lovændringer på en række områder.

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-

tivt, ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med

det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke

mindre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det

bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,

hvis et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom

på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden

begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-

se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-

tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte

enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-

somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-

ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

192

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-

tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning

med henblik på at få udbetalt en ydelse.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk,

at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et

ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil med-

føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv

over for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-

talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

194

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil

medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-

strative omkostninger.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,

litra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i arti-

kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og

3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-

ceres over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at ar-

tikel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en

ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-

nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder

sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

196

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-

miserede data eller data på backup ikke omfattes.

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-

kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Ad-

vokatsamfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-

hed har tilført oplysningerne.

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-

ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præ-

ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

198

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtel-

sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et

stort ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsent-

lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst

niveau.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen

knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-

de.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet, Realkreditrådet,

Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til til-

synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af

disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold

til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-

sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-

re i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,

medmindre nøglen brydes samtidigt.

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for

artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.

5, om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har an-

ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-

tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i

persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.

200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den

foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,

Norge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes posi-

tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det

imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-

telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke

strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-

ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige

og præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-

ternationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-

ses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-

skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,

herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,

at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-

ede foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at

afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

202

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-

ves til.

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Danmarks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer,

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af

en klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring

og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,

Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-

eningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges

administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-

destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder

det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at

udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under

domstolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-

serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-

vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-

lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-

net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-

den.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerken-

der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige

data til medicinsk forskning.

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil

begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er

indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres

rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres

fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulig-

hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-

tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at

forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-

synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

204

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-

skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-

veksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-

dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-

tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning er

især byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,

at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen

af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.

Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet for

medlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-

handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er der

således fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificerer

den generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfører

det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at et

kommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne sær-

regler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikke vur-

deres at give adgang til.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder be-

stemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndig-

heder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registrerede

sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikke

på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og om-

kostninger, herunder i form af administrative konsekvenser. Det er derfor

væsentligt, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med henblik på at

sikre, at de administrative omkostninger reduceres. Regeringen finder i

den forbindelse, at der bør arbejdes videre med den risikobaserede tilgang,

som det irske formandskab tog udgangspunkt i.

206

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-

holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-

de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede og

detaljeret regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konsekvens,

at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskuelig. Re-

geringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter nedbringes.

Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shop

princip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-

myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i en

dansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.

Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-

landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-

re, virksomheder mv. i Danmark.

Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-

deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-

mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-

stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmålet

om det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-

melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra dansk

side finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke

skal kunne udstede administrative bøder, som således i en dansk sammen-

hæng ligeledes vil rejse principielle spørgsmål.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemsstater.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober

2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget har endnu

ikke været forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

18. februar 2014.

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til forhand-

lingsoplæg

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. de-

cember 2013.

208

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: De retlige aspekter under Det Europæiske Se-

mester - EU’s resultattavle for retsområdet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 at præsen-

tere et udkast til rådskonklusioner om medlemsstaternes civile retssyste-

mer set i lyset af Kommissionens fremtidige anvendelse af EU’s resultat-

tavle for retsområdet med henblik på vedtagelse. Sagen har ingen statsfi-

nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmål

i forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen er

overordnet positivt indstillet overfor, at Rådet ved hjælp af rådskonklusio-

ner forholder sig til resultattavlen og den fremadrettede anvendelse heraf.

Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-

pæiske Semester

, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle

politikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold til

fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.

Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.

belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-

hængighed og effektivitet.

Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-

stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til de

forskellige nationale retstraditioner.

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den

økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud

for vedtagelsen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte

land kan påvirke andre lande.

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EU

resultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har til

formål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-

stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data

om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af resultattavlen for

2013 anmodet Den Europæiske Kommission for Effektivt Retsvæsen (The

European Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) under Euro-

parådet om at indsamle data og foretage en analyse af området. CEPEJ ud-

arbejder i forvejen hvert andet år rapporten "European Judicial Systems"

baseret på en indsamling af data i medlemsstaterne i Europarådet – herun-

der også EU-medlemsstaterne. Kommissionen har desuden indgået en afta-

le med CEPEJ om at foretage en indsamling af en delmængde af data fra

EU-medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af resultattavlen for de

kommende års resultattavler.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3-4. marts 2014 forventes

formandskabet at præsentere et udkast til rådskonklusioner om medlems-

staternes civile retssystemer set i lyset af Kommissionens fremtidige an-

vendelse af EU’s resultattavle for retsområdet. Rådskonklusionerne for-

ventes efterfølgende vedtaget på dette eller et senere rådsmøde.

Indhold

2.1. Generelt

Kommissionens årlige vækststrategi for 2014 fremhæver bl.a. behovet for

at forbedre kvaliteten, effektiviteten og uafhængigheden af retssystemerne

i EU. En nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene for civile

sager samt anvendelse af alternative tvistbilæggelsesorganer kan således

bidrage til at skabe et attraktivt forretningsmiljø i EU.

Formålet med EU’s resultattavle for retsområdet, der påtænkes udarbejdet

årligt, er at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive rets-

systemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige da-

ta om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater med henblik på

at påvise potentielle mangler såvel som gode eksempler og for at støtte ud-

viklingen af retspolitikker på nationalt og europæisk plan.

210

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultattavlen består primært af et sammenligningsværktøj, der dækker al-

le medlemsstater uanset forskel i opbygningen af de enkelte landes retsvæ-

sen eller i retstradition. Tavlen opstiller ikke en rangorden og anbefaler ik-

ke en bestemt type retssystem blandt medlemsstater, men skal afsløre ten-

denser i de nationale retssystemer. Resultattavlen er et ikke-bindende

værktøj, der skal danne grundlag for en åben dialog blandt medlemsstater-

ne med henblik på at fremme udformningen af bedre retspolitikker i lan-

dene og EU-institutionerne. Hvis tavlens indikatorer afslører dårlige resul-

tater, skal årsagerne hertil analyseres, og reformer igangsættes i fornødent

omfang.

Resultattavlen forventes således at blive et dynamisk værktøj, der gradvist

vil identificere parametrene for et effektivt retssystem.

Resultattavlen er primært baseret på de indikatorer, som vedrører retssa-

gernes effektivitet, som 1) retssagernes varighed, 2) gennemførelsespro-

centen og 3) antal verserende sager. Herudover analyseres andre faktorer,

som kan afkorte varigheden af retssagerne og forbedre retsvæsnets kvalitet

såsom overvågning og evaluering af domstolenes virksomhed, anvendelse

af ikt-systemer (informations- og kommunikationsteknologi), alternativ

konfliktløsning og dommeres uddannelse. Resultattavlens overvågning vil

omfatte en offentliggjort årlig aktivitetsrapport og måling af indkomne sa-

ger, afsagte afgørelser, udsatte sager og varigheden af retssagerne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i resultattavlen for 2013

Resultattavlen for 2013 viser store forskelle i medlemsstaterne i forhold til

retssagernes varighed, kapacitet til at afgøre bestemte sagskategorier, antal

verserende sager og sammenfald af ugunstige faktorer i domstolssystemet

såsom langvarig sagsbehandling kombineret med en lav gennemførelses-

procent.

Resultattavlen for 2013 viser endvidere, at flere medlemsstater ikke har et

omfattende overvågningssystem, ikke foretager regelmæssig evaluering af

domstolenes virksomhed eller ikke har defineret kvalitetsstandarder på

området. Flere medlemsstater har endvidere ikke et veludviklet sagsregi-

streringssystem, og der er store forskelle mellem landenes udvikling af ikt-

systemer til informationsudveksling mellem domstole og sagens parter.

Resultattavlen for 2013 har endvidere vist, at der i hovedparten af med-

lemsstaterne er etableret alternativ konfliktløsning, men at der ikke findes

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilgængelige oplysninger om brugen heraf i handelssager. Kommissionen

tilskynder på den baggrund til udbredt brug af og større kvalitet i mediati-

on og andre former for alternativ konfliktløsning.

Herudover fremgår det af resultattavlen, at der i visse medlemsstater

blandt slutbrugerne af retssystemet inden for erhvervslivet hersker en op-

fattelse af, at retsvæsenet ikke i tilstrækkeligt omfang er uafhængigt.

Danmark fremstår generelt i resultattavlen for 2013 som et foregangsland

på retsområdet. Det fremgår bl.a., at Danmark har en af de laveste sagsbe-

handlingstider for civile sager, og at Danmark er det land i EU og verden,

hvor slutbrugerne inden for erhvervslivet anser retsvæsenet som mest uaf-

hængigt. Til gengæld halter Danmark bagefter i forhold til elektronisk

kommunikation mellem domstole og parter samt i forhold til graden af til-

gængelige metoder til alternativ konfliktløsning.

En række medlemsstater har efterlyst en nærmere redegørelse for, hvilken

betydning retlige aspekter, herunder resultattavlen, har under Det Europæi-

ske Semester. Endvidere har en række medlemsstater rejst kritik af, at lan-

dene ikke i større omfang har været inddraget i udarbejdelsen af resultat-

tavlen for 2013.

Medlemsstaterne udvekslede synspunkter om resultattavlen på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013, hvor en række

medlemsstater gav udtryk for skepsis i forhold til resultattavlens merværdi

og relevans i forhold til Det Europæiske Semester. Herudover blev det af

visse medlemsstater anført, at resultattavlen kunne give anledning til fun-

damentale problemer i forhold til de nationale retssystemers uafhængig-

hed. En lang række medlemsstater ønskede endvidere, at medlemsstaterne

i højere grad blev inddraget i Kommissionens udarbejdelse og anvendelse

af resultattavlen.

Kommissionen har på denne baggrund nedsat en teknisk arbejdsgruppe,

som har til opgave at drøfte tilgængeligheden af data på forskellige områ-

der og udveksle praksis i forhold til indsamling af data indenfor det civile

retssystem. Arbejdsgruppen har endvidere mulighed for at sammenligne

dataindsamlingsmetoder.

En række medlemsstater har dog alligevel efterlyst, at Rådet ved vedtagel-

se af rådskonklusioner forholder sig til resultattavlen og den fremtidige

212

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse heraf. Formandskabet har på baggrund heraf udarbejdet et

udkast til rådskonklusioner.

2.3 Rådskonklusioner

Formandskabet lægger i udkastet til rådskonklusioner op til, at medlems-

staterne udtrykker enighed om, at en udveksling af bedste praksis på det

civile retsområde kan være med til at forbedre de nationale retssystemer,

men at eventuelle EU-tiltag skal foretages i fuld respekt for de enkelte

medlemsstaters forfatning, kultur og juridiske tradition. De eventuelle vur-

deringer, der bliver foretaget af de nationale retssystemer, skal ikke være

bindende for de enkelte medlemsstater. Endelig lægges der op til, at med-

lemsstaterne, Rådet og Kommissionen overvejer, hvad der er den mest

hensigtsmæssige metode til at udveksle bedste praksis inden for det civil-

retlige retssystem. Kommissionen anmodes endvidere om at overveje den

fremtidige anvendelse af resultattavlen, herunder om resultattavlen er den

mest hensigtsmæssige metode til at vurdere medlemsstaternes civile retssy-

stemer.

Det forventes, at der på baggrund af formandskabets udkast til rådskon-

klusioner vil være en drøftelse på rådsmødet af, om Kommissionens resul-

tattavle er den bedste fremgangsmåde for udveksling af bedste praksis in-

den for de civile retssystemer på tværs af medlemsstaterne.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke − ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor − foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor, at Rådet ved hjælp af

rådskonklusioner forholder sig til resultattavlen og den fremadrettede an-

vendelse heraf.

Europa-Parlamentet

Kommissionen fremlagde resultattavlen for 2013 for Europa-Parlamentets

Libe-udvalg den 24. februar 2013. Europa-Parlamentet har i en udtalelse af

2. oktober 2013 budt resultattavlen velkommen og opfordret medlemssta-

terne til med baggrund i resultattavlen for 2013 at overveje eventuelle na-

tionale tiltag på retsområdet.

Europa-Parlamentet har den 4. februar 2014 på eget initiativ vedtaget en

rapport i anledning af Kommissionens tidligere præsentation af resultat-

tavlen. Parlamentet har i den forbindelse anført, at det er vigtigt, at 1) vis-

se værdier såsom retssystemets uafhængighed måles, 2) der etableres fæl-

les standarder for levering af data, 3) EU’s institutioner involveres i for-

beredelsen af evalueringen af de nationale retssystemer og 4) der undervi-

ses i EU lovgivning henset til national behandling af sager, der har græn-

seoverskridende elementer. Parlamentet anser endvidere anvendelse af al-

ternativ konfliktløsning og it-teknologi som vigtigt for medlemsstaternes

reduktion af omkostninger mv. i retssystemerne.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde

den 18. februar 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

214

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: EU’s resultattavle for retsområdet for 2014

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes at præ-

sentere EU’s resultattavle for retsområdet for 2014. Sagen har ingen stats-

finansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgs-

mål i forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen

agter at tage Kommissionens præsentation af EU’s resultattavle for rets-

området for 2014 til efterretning.

Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-

pæiske Semester

, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle

politikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold til

fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.

Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.

belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-

hængighed og effektivitet.

Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-

stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til de

forskellige nationale retstraditioner.

Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EU

resultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har til

formål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-

stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data

om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den

økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud

for vedtagelsen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte

land kan påvirke andre lande.

215