PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3299 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

O P D AT E R E T S A M L E N O T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

21. februar 2014

Rådsmøde (energi) den 4. marts 2014

Dagsorden

Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i perio-

den 2020-2030

Side

- Politisk drøftelse

Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger

Politisk drøftelse

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i pe-

rioden 2020-2030

- Politisk drøftelse

KOM(2014) 15 endelig

- Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- og

energipolitikken i perioden 2020-2030. Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-

tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-

slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:

- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles

mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem med-

lemslandene.

- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende for

EU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.

- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering af

Energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.

Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning af

EU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planer

for de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for

2030.

Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts.

Meddelelsen forventes desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts

2014. Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke

have direkte konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –

udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for perioden

efter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-

ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblik

på at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020

samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.

På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og

det blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima -

og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.

På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og hø-

ringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem

mod 2050 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme

for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030. Meddelelsen er sat på dagsordenen

til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts. Meddelelsen forventes desuden

drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere

konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitik-

kerne for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på

Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre en

ramme for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblik

på at:



facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier

bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU og

sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsig-

tede klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.

Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise,

EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioner

af drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.

Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s

klima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:



EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes

at være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.



EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrug

og forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.



EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-

gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i

2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.

På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-

nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslår

Kommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:



Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.

Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitunge

industrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de reste-

rende sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning af

husholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udlednin-

gerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke -

kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå de

krævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor for

kvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke -

kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på baggrund af en forde-

lingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tager hensyn til de enkelte

medlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionen ser ikke behov for, på

nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbindelse med de internatio-

nale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.



Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sig

selv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår på

den baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøres

bindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-

med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-

duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidrag

i nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en, af Kommissionen foreslå-

et, ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for for-

valtning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sek-

tormål for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuvæ-

rende direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revi-

deres for perioden efter 2020.

Vedrørende

energieffektivitet

afventer Kommissionen den kommende evaluering af

energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest

den 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal for eslås yderli-

gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-

gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at redukti-

onsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende til ca.

25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus på

energieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima - og

energipolitiske målsætninger.

Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,

som værende vigtige for 2030-rammen:



Reform af EU’s kvotehandelssystem

Kommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, der

blandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil vær e til

stede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og levere

det nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier , fore-

slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kra ft i 2021.

Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.



Gennemførelse af det indre energimarked

Gennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til et

konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæver

desuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-

er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadig

kan forekomme.



Konkurrencedygtig og prisbillig energi

Kommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-

ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USA

og Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriser

udsendt parallelt med 2030-meddelelsen.



Fremme af forsyningssikkerhed

Kommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,

herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold til

gennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350

mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedre

EU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-

versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.

Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s

klima- og energipolitikker. Forslag skal sikre højere grad af sammenhæng og koordine-

ring mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima - og ener-

giområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konku r-

rencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive,

hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og EU-mål på klima- og energi-

området på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil her-

efter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en itera-

tiv proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planerne. Yderlige-

re vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer for konkurrence-

dygtig, sikker og bæredygtig energi.

Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:



Transportsektoren

Kommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til

1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behov

for yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.



Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)

Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i en

fremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-

LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.



CO2-opsamling og -lagring (CCS)

Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi for

energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvik-

ling og demonstration.



Innovation og finansiering

Kommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-

ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.

Næste skridt:

Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet

til at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktioner

på 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP

21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-

tember 2014.

Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at

tilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-

missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissi-

onen overveje mulige tiltag for energieffektivisering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Udvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og

Energi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme f or kli-

ma- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.

marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for

2030:



mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.



30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.



40 pct. energieffektivitet

Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,

nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstat situation og potentiale. Den

blev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke

have direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-

tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-

miske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-

tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-

tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget for

klima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, var

der indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:

Biorefining Alliance finder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-

holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-

ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra

2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-

vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-

lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,

at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020 -2030 og til

at fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskrav

for 2. generations biobrændstoffer.

Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’s

energi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, og

således at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-

linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasredukti-

onsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nu

også er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havde

også gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30

pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejde

for bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-

sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering af

energieffektivitetsdirektivet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-

gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner inden

for EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,

at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål for

vedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag for

udbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriens

fortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE -

teknologier. Dansk Energi er enig meddeler Kommissionens konklusioner i meddelelsen

Energipriser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima - og

energipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør en

meget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, at

USA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samti-

digt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.

Dansk Industri er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en række

grundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem,

som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt in-

citament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratis-

kvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerne

et initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er til-

freds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt,

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi - og

klimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser og

omkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har nogle

mangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-

sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-

serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.

Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- og

energipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov og

skovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan prod uce-

res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at den

danske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-

tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst o g udvik-

ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.

EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-

tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i

2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet må

ses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-

ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør ske

på baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for

europæisk industri, og at der frem mod 2030 fastsættes specifikke mål for bilers energi-

effektivitet og den øgede iblanding af avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel.

Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2-

reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2oC. Green-

peace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologier,

som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og tek-

nologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.

Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamål

for en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til

1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forhold

til 2005). Regeringerne bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bli-

ver udmøntet i bindende nationale mål.

Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt og

peger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste

udfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-

tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse af

en global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grøn

omstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke må

medføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-

devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-

veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke er

mål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelse

af det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvis

CO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-

varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-

holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fra

transportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-

fikt VEmål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffer

gennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27

pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på

40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.

Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medføre

risiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlem slande

helt kan undgå at øge VE-udbredelsen.

Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, at

biobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.

Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40

pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål på

mindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-

ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-

varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27

pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE -

andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nu

blot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-

ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,

herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.

På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-

ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, at

der ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.

Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-

gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europa

sammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-

gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-

holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kan

tilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. især

vindkraft.

WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde for

at hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sættes

et ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, at

Danmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa -

Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2 -

reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at

VE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-

lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-

reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmål

for 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at den

senest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.

Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030

meddelelsen.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionens

opfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO

-reduktioner

på 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for

2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.

på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-

tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt

governance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af

det overordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer

i fremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfri-

else af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser til

Kommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-

kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke fyldestgørende kendskab til øvrige medlemslandes konkrete holdnin-

ger til Kommissionens meddelelse. På baggrund af medlemslandes høringssvar til

Kommissionens grønbog fra marts 2013 forventes der dog at være divergerende hold-

ninger til målene for 2030. En række lande har meddelt Kommissionen, at de ønsker et

drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens andre lande lægger vægt på, at EU bør

afvente en international forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål.

Flere lande ønsker et bindende mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandere

af dette. Enkelte lander støtter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet.

Vedtagelsen af nye mål på DER i marts kræver enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-

bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 i

god tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC konferencen (COP21) i Paris

i december 2015.

Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage

til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv

brug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-

delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-

gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering

af de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.

Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30

pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål i

EU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.

Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for re-

duktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vil

samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabel

byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og

mellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regerin-

gen lægge vægt på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske in-

strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremme

teknologiudviklingen, særligt indenfor centrale sektorer såsom transport.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fsva. andelen af vedvarende energi, vil regeringen arbejde for, at det bindende EU -mål

hæves fra 27 pct. til 30 pct. Regeringen arbejder endvidere for en ubureaukratisk og ef-

fektiv implementering af VE-målet – bl.a. af hensyn til investorsikkerhed.

Regeringen arbejder for et bindende mål for energieffektivisering, men endelig danske

holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og

efter fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen.

Endelig vil regeringen i forhandlingerne kunne støtte tiltag til forbedring, herunder et

mål, for udbygning af energiinfrastruktur i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger

- Politisk drøftelse

KOM(2014) 21 endelig.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har som opfølgning på DER-mødet i maj 2013 udarbejdet en rapport om

energipriser og omkostninger. På rådsmødet (energi) den 3. marts er en meddelelse om emnet

sat på dagsordenen til politisk drøftelse. I meddelelsen beskrives årsager og konsekvenser af

udviklingen i el- og gaspriserne i EU. Priserne sammenholdes med udviklingen i energifor-

bruget mhp. at vurdere udviklingen i de samlede energiomkostninger. Desuden sammenholdes

udviklingen i energipriserne med udviklingen i andre regioner, herunder USA.

På EU-niveau er der tale om ret begrænsede stigninger i el- og gaspriserne, når der tages

højde for inflationen. Stigningerne skyldes primært afgifter og netomkostninger. Når industri-

ens priser er væsentligt højere end i USA, til skade for konkurrenceevnen i den energiintensi-

ve industri, skyldes det altså ikke store prisstigninger i EU, men store prisfald i USA som føl-

ge af boomet i produktionen af skifergas i USA.

På baggrund af analysen anbefaler Kommissionen at fortsætte den hidtidige energipolitiske

linie i EU med vægt på ikke mindst liberaliseringen af el- og gasmarkederne i EU og fortsatte

energieffektiviseringer samt et øget fokus på omkostningseffektivitet i de klima- og energipoli-

tiske tiltag.

Der er ingen umiddelbare konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd i maj 2013 drøftedes energiprisudviklingen og dens konse-

kvenser for husholdninger og industri. Baggrunden var i hovedsagen bekymring for, at EU’s

konkurrenceevne forringes pga. højere energiomkostninger end i andre regioner, herunder

særligt USA, og en bekymring for konsekvenserne for sårbare forbrugeres energiregning.

Kommissionen blev anmodet om en grundig analyserapport om energiprisudviklingen og

dens årsager og konsekvenser. Rapporten, der blev offentliggjort den 22. januar 2014, danner

grundlag for Kommissionens meddelelse.

Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts og

forventes også drøftet på Det Europæiske Råd den 20-21. marts 2014.

3. Formål og indhold

Meddelelsen (og rapporten) fokuserer primært på el- og gasmarkederne. Markederne for øvri-

ge brændsler, olie og kul, er præget af verdensmarkedspriser og berøres stort set ikke.

Hvad angår el- og gasmarkederne skelnes der mellem engros- og detailniveauet, netomkost-

ninger til transmission og distribution samt afgifter og gebyrer mv., og der skelnes mellem

husholdningernes og industriernes energiomkostninger. Der analyseres gennemgående på ud-

viklingen i perioden 2008-12 i løbende priser, og datagrundlaget er primært baseret på udtræk

fra Eurostat.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i analysen fokus på, at der er store prisforskelle på el- og gas på tværs af EU-landene,

og at disse forskelle udgør en udfordring for et velfungerende indre energimarked i EU.

For el er detailpriserne for husholdninger for EU som helhed steget med 4 pct. årligt i perio-

den 2008-12 i løbende priser. Tilsvarende er elpriserne for industrien steget med 3,5 pct. årligt

i løbende priser. Dette overstiger den generelle inflation i halvdelen af medlemsstaterne.

Korrigeret for inflation er de danske elpriser, for både husholdninger og industri, faldet i

Danmark over perioden 2008-2012.

Der er stor forskel på niveauet i de enkelte lande. De danske elpriser for husholdningerne inkl.

moms, afgifter og Public Service Obligations (PSO) er de højeste i EU. Industriens elpriser

inkl. PSO og afgifter ligger lidt under EU gennemsnitligt. De danske elpriser for industrien er

opgjort uden evt. fastpristillæg.

Detailpriserne for gas er for husholdninger i EU som helhed steget med 3 pct. årligt fra 2008-

12 i løbende priser. Gaspriserne for industrien er steget med mindre end 1 pct. årligt i løbende

priser svarende til et fald i faste priser i de fleste medlemsstater. Der er også for gas stor for-

skel på niveauet i de enkelte lande. De danske gaspriser til industrien ligger lidt over EU-

gennemsnittet.

Når man ser nærmere på elementerne i stigningen i el-detailpriserne fremgår det, at det især er

afgifterne og netomkostningerne, der er steget fra 2008-12 for EU som helhed. Derimod er

energielementet stort set konstant over perioden. Der er dog store forskelle mellem de enkelte

lande. Netomkostningerne for el steg med 30 pct. og 18,5 pct. i perioden 2008-12 for hen-

holdsvis industri og husholdninger.

Engrospriserne for el er i modsætning til detailpriserne faldet 35-45 pct. over perioden 2008-

12. Det tilskrives liberaliseringen af elmarkedet, faldende CO2-priser og stigningen i elpro-

duktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. vindkraft og solceller, udover eksiste-

rende kernekraft og vandkraft.

Når de faldende engrospriser på el ikke har givet sig udslag i tilsvarende fald i energielemen-

tet i detailpriserne på el, ses det som et symptom på ringe konkurrence på detailmarkedet,

herunder som følge af regulerede elpriser for over halvdelen af husholdningerne i EU.

Mht. stigningen i afgiftselementet i priserne konstateres det, at medlemsstaterne bruger afgif-

ter af mange årsager, herunder både fiskale og mhp. finansiering af vedvarende energi (VE)

mv. Omkostningen til finansiering af VE opgøres i den forbindelse til 7 pct. af husholdnin-

gernes elpriser i EU gennemsnitligt og 10 pct. af industriens elpriser (før fritagelser og lem-

pelser). Det konstateres dog samtidig, at datagrundlaget mht. afgiftslempelser er mangelfuldt.

Afgifter og gebyrer mv. ses som forvridninger i forhold til det indre marked, og Kommissio-

nen bemærker, at de bør pålægges så omkostningseffektivt som muligt.

Det konstateres, at det afgørende for både husholdningerne og industrien ikke er energiprisen

alene, men også mængden, dvs. den samlede energiomkostning. Der har været en betydelig

forbedring af energieffektiviteten i husholdningerne over perioden 2008-11. Også for indu-

strien er energieffektiviteten løbende forbedret, men pga. prisstigningerne på el er de samlede

elomkostninger i industrien i løbende priser steget 5-6 pct. De samlede gasomkostninger er

derimod faldet med 5 pct. fra 2008-11. Der vurderes fortsat at være betydelige potentialer for

energieffektivisering ikke mindst i den energiintensive industri.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor industriens energipriser har været konstante eller moderat stigende i EU, er der sket be-

tydelige fald i energipriserne i USA især som følge af skifergas-boomet. Industriens gaspriser

i EU er i dag 3-4 gange højere end de tilsvarende priser i USA. Industriens elpriser er dobbelt

så høje som de tilsvarende detailpriser i USA, hvilket også skal ses i lyset af de lave gaspriser

i USA.

Prisforskellene mellem EU og USA samt andre regioner fører alt andet lige til forringelser af

industriens konkurrenceevne, men det imødegås til dels af udviklingen i energieffektiviteten.

Energiintensive industrier står generelt for en faldende andel af BNP i EU samlet.

Sammenfattende konkluderes det, at



Elpriserne og -omkostningerne har været stigende i perioden 2008-12. Gaspriserne har set

over hele perioden været stort set konstante.



Elprisstigningen skyldes hovedsagligt afgiftsstigninger og stigninger i netomkostningerne.

Kommissionen vil før sommer 2014 fremlægge en meddelelse om detailmarkederne, her-

under om husholdningernes adgang til dynamiske priser og smarte målere Der er store

forskelle på priserne i de enkelte lande og i de enkelte brancher i industrien.

Som følge af især de faldende gaspriser i USA, som ikke er slået igennem i Europa, og det

ledsagende fald i elpriserne i USA, er der en stigende prisforskel i forhold til konkurrenter

uden for EU.



På den baggrund anbefaler Kommissionen, at



fastholde bestræbelserne på at færdiggøre det indre energimarked i 2014 og videreudvikle

infrastrukturen.



sikre, at afgifter og gebyrer mv til finansiering af klimatiltag, VE og energieffektivise-

ringstiltag indrettes mere omkostningseffektivt.

reducere netomkostningerne gennem benchmarkanalyser og effektivisering.

udnytte de fortsatte potentialer for øget energieffektivitet, ikke mindst i industrien.

så vidt muligt undgå subsidiering af energiforbrug, men om nødvendigt undtage og lempe

særligt udsatte forbrugere og virksomheder fra stigninger i energiomkostningerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelse ikke have di-

rekte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget. Ved høringsfristens udløb den 6. februar, var

der indkommet høringssvar fra nedenstående aktører.

Dansk Industri konstaterer, at analysen viser, at EU’s statistiske beredskab på området har

nogle mangler, og at et særligt problem er, at de analyserede forbrugsstørrelser for industrien

ikke er repræsentative. Analyserne dækker kun virksomheder med et mindre energiforbrug.

DI finder desuden, at opgørelsen ikke er sammenlignelig mellem landene, da PSO-udgifterne

ikke er korrekt opgjort. PSO er en udfordring for danske virksomheder, men hører ikke

hjemme i en opgørelse af transmissionstariffer, men derimod i en opgørelse af afgifter for in-

dustrien, da PSO reelt er at sammenligne med energiafgifter. Desværre redegør rapporten ikke

for disse spørgsmål, anfører DI.

Landbrug og Fødevarer understreger, at det er en væsentlig udfordring, at de europæiske gas-

priser, som anført af Kommissionen, ligger 3 til 4 gange over tilsvarende priser i USA, Indien

og Rusland samt 12 pct. over priserne i Kina, og at det kan føre til, at virksomheder placerer

nye investeringer i eksempelvis USA frem for i Europa på baggrund af de markant lavere

energiomkostninger. Landbrug og Fødevarer finder det desuden bekymrende, at Danmark har

nogle af de allerhøjeste gaspriser for industrien internt i EU, hvilket peger på en betydelig

yderligere konkurrenceulempe for danske virksomheder. Landbrug og Fødevarer er enige i

Kommissionens konklusion, at der er en alvorlig mangel på troværdige, informationer om

især driverne bag transmissions- og distributionsomkostninger på såvel dansk som europæisk

plan. Endelig opfordrer Landbrug og Fødevarer til, at der arbejdes intensivt med at sikre det

indre marked for energi samt en omkostningseffektiv udbygning af den europæiske energiin-

frastruktur.

Dansk Energi gør i sit geneelle høringssvar om 2030-pakken blandt andet opmærksom på, at

det ikke er omkostningerne til energi, der øger elregningen, men derimod regulerede priser og

skatter og afgifter. En måde at øge konkurrenceevnen på er derfor at gøre op med de regulere-

de elpriser gennem fuld implementering af den tredje liberaliseringspakke.

Vindmølleindustrien bemærker, at elprisstigningen ikke henføres til VE-udbygningen men

især skyldes stigninger i afgifter og netomkostninger for EU som helhed, og noterer, at de

gennemsnitligt 6 pct. af husholdningernes elpris, der udgøres af VE, opvejes af den stigende

mængde billig elproduktion fra VE-anlæg. Desuden understreger Vindmølleindustrien, at EU

umuligt kan få amerikanske gaspriser, og at VE og energieffektivisering er den eneste om-

kostningseffektive mulighed for større energiuafhængighed.

På specialudvalgsmødet torsdag den 6. februar 2014 gav Dansk Energi udtryk for, at man bør

fokusere på de enkelte virksomheder, som rent faktisk er konkurrenceudsatte, og målrette løs-

ninger mod dem, frem for at fokusere bredt på energiomkostningernes betydning for virksom-

heder generelt. Dansk Energi pointerede desuden, at det ikke er VE, der presser priserne op.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace understregede tilsvarende, at det ikke er sol og vind, der presser prisen op, men

netværksomkostninger og afgifter. Greenpeace bemærkede desuden, at gasprisen er på vej op

og kan blive ”break-even” med kulprisen og anførte, at det vil kunne blive et miljømæssigt

problem, hvis kul igen bliver konkurrencedygtig som brændsel.

Det Økologiske Råd mente, at der i rapporten var for stort fokus på priser frem for omkost-

ninger. F.eks. kunne rapporten have reflekteret det lave dansk energiforbrug i husholdninger-

ne i forbindelse med el og gasprisfigurerne, der viser, at de danske priser for husholdningerne

er blandt de højeste i EU. Det Økologiske Råd bemærkede endvidere, at skifergas eventyret i

USA måske kun holder i 10 år.

WWF tilsluttede sig bemærkningerne fra Det Økologiske Råd og Greenpeace.

9. Forhandlingssituationen

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at meddelelsen udgør et godt grundlag for at diskutere udviklingen i ener-

gipriser og -omkostninger i EU.

Udviklingen i industriens konkurrenceevne er vigtig for vækst og beskæftigelse, og de stigen-

de forskelle i energipriserne mellem EU og USA samt andre regioner er en udfordring i for-

hold til energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Det er dog positivt, at EU’s industri

i en vis grad har kunnet kompensere for prisforskellene gennem forbedringer af energieffekti-

viteten.

Når virksomhederne i USA i dag er begunstiget af lave el- og gaspriser, skal det ikke mindst

ses på baggrund af indvindingen af billig skifergas i USA, hvor Europa er afhængig af dyrere

gasimport. Udbygning med VE og CO2-kvoteomkostninger er af relativt mindre betydning

for prisforskellene. Kommissionen peger på nationale afgifter og gebyrer som en hovedårsag

til de stigende elpriser sammen med stigende netomkostninger.

Det bedste svar på udfordringerne vil efter regeringens opfattelse som udgangspunkt være at

fortsætte den hidtidige linje og høste de langsigtede gevinster i form af bl.a. klimaeffekter,

grøn vækst og øget forsyningssikkerhed samt de kortsigtede gevinster i form af øgede investe-

ringer og beskæftigelse. Stabilitet og forudsigelige rammer er afgørende for erhvervsliv og in-

vestorer.

Samtidig ser regeringen et behov for, at de klima- og energipolitiske mål forfølges så omkost-

ningseffektivt som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 16