PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3301 - beskæftigelse mv. Bilag 1
Offentligt

NOTAT

14. februar 2014

Samlenotat om rådsmøde for Beskæftigelse og

Sociale Anliggender (EPSCO) den 10. marts 2014

CAIJ/BIK/TKR

2014-1444

Den foreløbige dagsorden ser ud som følger:

1. Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse,

KOM(2013) 361 (APP).

s. 2

- Vedtagelse

2. Forslag til en rådshenstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

KOM(2013) 413.

- Vedtagelse

s. 5

3. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 20-21. marts

- politisk drøftelse

(a)

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

- Vedtagelse af udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

[evt.] Operationaliseringen af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

- Beskæftigelseskomitéens/Komitéen for Social Beskyttelses bidrag

til resultattavlen

(b)

Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for

beskæftigelsespolitikken i medlemslandene

Generel indstilling

Social situation i EU:

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

s. 12

4. Europa 2020-Strategien: Status (KOM-dokument foreligger ikke)

- præsentation ved Kommissionen af Meddelelse om Europa2020 målsætningerne

[foreløbig titel]

- Udveksling af synspunkter

s. 17

(c)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse,

KOM(2013) 361 (APP).

- Vedtagelse

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse om et

socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (KOM(2013)740). Der er tale

om en revision af en allerede eksisterende afgørelse, hvormed Rådet (EPSCO) den

6. marts 2003 (2003/174/EF) institutionaliserede den praksis at holde høringer på

højt plan mellem EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter. Revisionen er

begrundet i institutionelle ændringer i forbindelse med vedtagelse af

Lissabonstrategien og behovet for at tilpasse strategien til 2020-strategien samt

præcisere, hvordan det sociale trepartstopmøde kan bidrage til den overordnede

styring i EU.

1. Baggrund

Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse blev indført ved Rådets

afgørelse af 6. marts 2003 (2003/174/EF), der formaliserede den praksis, som

indledtes i 1997, at afholde uformelle møder på højt plan mellem EU-

institutionerne og arbejdsmarkedets parter som led i den europæiske

beskæftigelsesstrategi og efterfølgende Lissabonstrategien.

Kommissionen oplyste i sin meddelelse (COM(2013)690) af 2. oktober 2013 om

ØMU'ens sociale dimension, at den vil fremsætte forslag om at revidere Rådets

afgørelse fra 2003. Kommissionen fremsatte på den på den baggrund revideret

forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og

beskæftigelse (COM(2013)740) den 31. oktober 2013.

Det sociale Trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to

kommende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på

europæisk niveau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/resultater

rapporteres til Det Europæiske Råd. Business Europe (de europæiske

arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbevægelse) varetager den tekniske

koordinering af sammensætningen af delegationerne for henholdsvis arbejdsgiver-

og arbejdstagersiden.

Efter den institutionelle ændring, som Lissabontraktaten indførte for at oprette

funktionen som formand for Det Europæiske Råd (TEUF art.15), er der behov for

at revidere afgørelsen fra 2003. Desuden er der behov for at revidere den

overordnede politikramme og erstatte Lissabonstrategien med Europa 2020-

strategien samt præcisere, hvordan det sociale trepartstopmøde om vækst og

beskæftigelse bidrager til den overordnede styring.

Hjemmelsgrundlag

Rådsafgørelse 2003/174/EF er traktatfestet i TEUF artikel 152 vedr.

arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af Kommissionens forslag fremgår det, at hjemlen for Rådets afgørelse, efter

Lissabonstrategiens vedtagelse, bør være art. 352 i TEUF, som siger, at såfremt en

handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de

politikker, der er fastlagt i traktaterne, for at nå et af målene i heri, og disse ikke

indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag

af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende

bestemmelser hertil.



2. Formål og indhold

Formålet med afgørelsen af 2003/174/EF er at styrke den sociale dialogs rolle

gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om

beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder, i forbindelse med

Lissabonstrategien og nu EU2020-stragien.

Dette formål er fortsat gældende i det reviderede forslag og det fremgår således

heraf, at det er EU’s mål at udvikle en social markedsøkonomi med høj

konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Ved

fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager EU hensyn

til den sociale dimension, herunder særligt de krav, der er knyttet til fremme af et

højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af

social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og

beskyttelse af menneskers sundhed.

EU anerkender desuden arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan og ønsket om at

lette dialogen samt øge parternes ejerskab og involvering i 2020-stategien, samtidig

med at man respekterer deres uafhængighed.

Et specifikt aspekt ved revisionen vedrører desuden Rådets repræsentation ved

Trepartstopmødet. Der kan ved en retligt streng fortolkning af artikel 15 i TEUF

argumenteres for, at kontinuiteten i Rådets deltagelse kunne opretholdes

udelukkende ved deltagelse af formanden for Det Europæiske Råd. Kommissionen

lægger imidlertid i sit forslag op til, at man bevarer den nuværende kadence, i lyset

af de positive erfaringer med deltagelse af både rådsformandskabet og de to

følgende formandskaber.

I spørgsmålet om mødehyppighed er der ifølge den gældende rådsafgørelse alene

krav om, at der afholdes møde mindst én gang om året. I praksis har det sociale

trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse dog afholdt to møder om året med

interaktiv deltagelse af de skiftende formandskaber siden 2003 forud for Det

Europæiske Råds forårs- og efterårsmøder. Kommissionen foreslår, at man

fastholder denne praksis under henvisning til de positive erfaringer hermed, samt at

behovet for et effektivt og synligt samråd på højt plan mellem EU-institutionerne

og EU’s arbejdsmarkedsparter berettiger til afholdelse af to møder årligt.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er den 6. januar 2014 kommet med deres foreløbige udtalelse

om Rådsbeslutningen (2013/0361(APP)), hvori de foreslår mindre tilføjelser. Det

drejer sig bl.a. om art. 1, hvor man ønsker tilføjet, at der skal være en koordination

mellem Rådet, Kommissionen og de sociale partnere, som skal medvirke til højere

vækst, beskæftigelse, social integration, uddannelse og beskyttelse af sundheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover ønsker Europa-Parlamentet i art. 4, at konklusionerne fra Topmødet skal

præsenteres for det Europæiske Råd med henblik på videre tiltag.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

En formel høring af arbejdsmarkedsparterne er ikke påkrævet i betragtning af det

valgte retsgrundlag, men Kommissionen har sendt forslaget i en formel høring hos

EU’s tværfaglige arbejdsmarkedsparter, og bemærker i den forbindelse, at der var

bred støtte til idéen om en begrænset/teknisk revision.

Forslaget blev den 18. november 2013 endvidere sendt i høring i Specialudvalget

for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der var ingen bemærkninger til forslaget.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemslande har generelt kunne bakke op om en begrænset teknisk

revision af forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan umiddelbart støtte en begrænset revision af Rådets afgørelse af 6.

marts 2003.

Regeringen kan støtte tilpasningen af forslaget til 2020-strategien.

Regeringen kan desuden støtte, at praksis i forhold til mødehyppighed og

repræsentation af Rådet fastholdes, således at der også fremadrettet holdes møder

to gange årligt med deltagelse af de tre på hinanden følgende formandskabers på

stats- eller regeringschefniveau og på beskæftigelsesministerniveau.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til en rådshenstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

KOM(2013) 413.

- Vedtagelse

Nyt notat.

Resumé

Målet med forslaget til Rådets henstilling er at sikre, at praktikophold (traineeship)

effektivt sikrer en lettere overgang fra uddannelse til arbejde og dermed forbedrer

de unges beskæftigelsesegnethed. Forslaget indeholder retningslinjer, der kan sikre

læringsindhold af høj kvalitet og bedre arbejdsvilkår. Det beskriver desuden,

hvordan Kommissionen vil støtte medlemsstaternes indsats via EU's strukturfonde,

udveksling af god praksis og overvågning. Forslaget omfatter såkaldte

"praktikophold på det frie marked", dvs. praktikophold aftalt mellem en praktikant

og en udbyder af praktikophold (erhvervslivet, almennyttige organisationer eller

offentlige myndigheder, som generelt gennemføres efter afslutning af studier

og/eller som led i jobsøgning.

Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende dansk

lovgivning.

Der er den 6. januar 2014 oversendt et grund- og nærhedsnotat til Folketinget om

henstillingen.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 857 af 4. december 2013 fremsendt forslag til

Rådets Henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold. Forslaget er oversendt

til Rådet den 9. december 2013 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 153, 166 og 292.

I december 2012 præsenterede Kommissionen Ungdomsbeskæftigelsespakken,

som bl.a. omfattede høring af arbejdsmarkedets parter om en kvalitetsramme for

praktikophold. Kommissionens høringer kortlagde ligesom flere undersøgelser en

række problemer i forbindelse med brug af praktikophold i EU. Særligt to områder

fremhæves:



Utilstrækkeligt læringsindhold (dvs. praktikanter anmodes om at udføre

underordnede opgaver) og



Uacceptable arbejdsvilkår (lange arbejdstider, utilfredsstillende dækning

for sundheds- og sikkerhedsrisici og erhvervsbetingede risici, ringe eller

ingen løn/godtgørelse, uklar retssituation, forlænget varighed osv.).

Desuden fremhæves det forhold, at mange ulønnede eller dårligt lønnede

praktikophold kan være et problem i forhold til lige adgang til arbejdsmarkedet og

desuden skabe en tendens til at erstatte lønnede arbejdstagere med praktikanter.

Endvidere får praktikanterne sommetider ikke klar besked på, om de vil få løn eller

godtgørelse, eller besked om centrale arbejdsvilkår som fx syge- og

ulykkesforsikring og ret til ferie. Større gennemsigtighed med hensyn til

læringsindhold og arbejdsvilkår i forbindelse med praktikophold vil føre til et mere

effektivt arbejdsmarked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den lovgivningsmæssige ramme varierer meget, både hvad angår de forskellige

former for praktikophold og på tværs af medlemsstaterne. Visse medlemsstater har

ingen retlig definition af praktikophold. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes

fælles regler og kvalitetskriterier generelt, kan en fælles forståelse – efter

Kommissionens vurdering – af praktikophold og mindstestandarder bidrage til at

understøtte medlemsstaternes politikker og regler.

Som reaktion på den meget høje ungdomsarbejdsløshed i flere medlemsstater og

for at følge op på tidligere forpligtelser fremsatte Kommissionen et forslag til en

henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti, som Rådet vedtog den 22. april

2013. I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at sikre, at alle unge i alderen

op til 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en

lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter, at de er blevet

arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Kvalitetskrav til

praktik ses som afgørende for en effektiv gennemførelse af henstillingen.

2. Formål og indhold

Forslaget til Rådshenstilling skal sikre, at praktikophold giver en lettere overgang

fra uddannelse til arbejde og dermed gøre unge bedre egnet til beskæftigelse.

Kommissionen foreslår, at Rådet henstiller til medlemsstaterne:

1) At forbedre kvaliteten af praktikophold på det frie marked, navnlig hvad angår

læringsindhold og arbejdsvilkår, med henblik på at lette overgangen for unge

fra uddannelse til arbejdsliv ved i deres lovgivning eller nationale praksis at

vedtage følgende principper for en kvalitetsramme for praktikophold:

Indgåelse af en skriftlig praktikaftale

2) At kræve, at praktikophold baseres på en skriftlig aftale indgået forud for

praktikopholdet mellem praktikanten og praktikudbyderen.

3) At sikre, at praktikaftaler omfatter læringsmål, arbejdsvilkår, angivelse af, om

praktikopholdet er lønnet eller om der ydes godtgørelse til praktikanten af

praktikudbyderen, parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til gældende

EU lovgivning og national lovgivning samt varigheden af opholdet, jf.

henstilling 4-12.

Læringsmål

4) At fremme bedste praksis med hensyn til læringsmål for at hjælpe unge med at

erhverve praktisk erfaring og relevante færdigheder; de opgaver, som

praktikanten tildeles, bør bidrage til at nå disse mål.

5) At opfordre praktikudbydere til at udpege en mentor for praktikanter, der kan

vejlede praktikanten om de opgaver, der skal udføres, og overvåge

praktikantens fremskridt.

Arbejdsvilkår

6) At sikre, at praktikanternes rettigheder i henhold til gældende EU-lovgivning

og national lovgivning samt deres arbejdsvilkår, herunder gældende grænser

for den maksimale ugentlige arbejdstid, mindstekrav til daglig og ugentlig

hviletid og mindstekrav vedrørende ret til ferie, overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7) At kræve, at praktikudbydere præciserer, hvorledes praktikanten er dækket

med hensyn til syge- og ulykkesforsikring samt sygefravær

8) At sikre, at praktikaftalen gør det klart, om praktikopholdet er lønnet, eller om

der ydes godtgørelse, og hvis det er tilfældet, lønnens og/eller godtgørelsens

størrelse.

Rettigheder og pligter

9) At sikre, at praktikaftalen fastsætter praktikantens og praktikudbyderens

rettigheder og forpligtelser, herunder evt. praktikudbyderens politikker om

fortrolighed og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Rimelig varighed

10) At sikre en rimelig varighed af praktikophold, der som hovedregel ikke

overstiger seks måneder undtagen i tilfælde, hvor en længere varighed er

begrundet, fx interne uddannelsesprogrammer for ansættelse eller

praktikophold, der gennemføres i en anden medlemsstat.

11) At præcisere, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser et

praktikophold kan forlænges eller fornys efter udløbet af den oprindelige

praktikaftale.

12) At tilskynde til, at det i praktikaftalen angives, at praktikanten eller

praktikudbyderen kan opsige aftalen skriftligt med to ugers varsel.

Korrekt anerkendelse af praktikophold

13) At tilskynde praktikudbydere til ved et certifikat eller en udtalelse at attestere

den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er erhvervet under

praktikopholdet.

Krav om gennemsigtighed

14) At sikre, at praktikudbydere i deres stillingsopslag og annoncer oplyser om

vilkår og betingelser for praktikophold, navnlig om, hvorvidt det omfatter løn

og/eller godtgørelse og social sikring, og at arbejdsformidlingen anvender

gennemsigtighedskrav og passende karrierevejledning.

Arbejdsmarkedets parter

15) At sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af

kvalitetsrammen for praktikophold.

Grænseoverskridende praktikophold

16) At fremme grænseoverskridende mobilitet for praktikanter i Den Europæiske

Union, bl.a. ved at afklare de nationale retlige rammer for praktikophold på det

frie marked og indføre klare regler om at tage imod praktikanter fra og udsende

praktikanter til andre medlemslandene og ved at begrænse de administrative

formaliteter.

17) At fremme brugen af det udvidede Eures-netværk og udveksling af oplysninger

om praktikophold gennem Eures-portalen og tilskynde arbejdsformidlingerne

til at oplyse om muligheder for praktikophold på Eures-portalen.

Anvendelse af EU's struktur- og investeringsfonde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18) At gøre brug af EU's struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske

Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i den kommende

programmeringsperiode for 2014-2020 samt i givet fald

ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at øge antallet og kvaliteten af

praktikophold, herunder gennem effektive partnerskaber med alle relevante

aktører

Gennemførelse af en kvalitetsramme for praktikophold

19) At iværksætte kvalitetsrammen for praktikophold snarest muligt og senest ved

udgangen af 2014

20) At identificere de offentlige myndigheder, der har ansvaret for denne

gennemførelse, og meddele Kommissionen, hvordan kvalitetsrammen for

praktikophold gennemføres

21) At sikre aktiv inddragelse af arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner og

praktikudbydere i gennemførelsen af kvalitetsrammen for praktikophold

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke høres. Rådshenstillingen vedtages af Rådet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke

hører under EU's enekompetence. En rådshenstilling vurderes at være relevant som

rammeskabende for national handling på området. Regeringen er enig i

Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Henstillingen vurderes ikke at få konsekvenser for den regulering, der er af

praktikophold i forskellige former i dag – bl.a. som led i beskæftigelsesindsatsen,

trainee-forløb som del af overenskomster, ulønnet praktik mv.

Efter gældende regler om fx virksomhedspraktik er det jobcentrene, som vurderer

den rigtige indsats for den enkelte for, at personen hurtigst muligt kommer tilbage

på arbejdsmarkedet. Efter kontanthjælpsreformen, som træder i kraft 1. januar

2014, skal unge med erhvervskompetencegivende uddannelse have en indsats rettet

mod ordinær beskæftigelse, hvilket bl.a. kan indebære et tilbud om

virksomhedspraktik. Efter gældende regler skal jobcenteret og virksomheden aftale

formålet med, indholdet i, samt varigheden og omfanget af opholdet i

virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens

faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller afklare beskæftigelsesmål. For

unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan tilbuddet gives som led i

en uddannelsesrettet indsats. Det er derfor formålet med tilbuddet, at disse personer

skal kunne opnå visse færdigheder og erfaringer, som kan hjælpe dem videre.

Personer under virksomhedspraktik skal være omfattet af arbejdstidsregler,

arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter gældende regler skal personer under tilbud om virksomhedspraktik modtage

den ydelse, som personen er berettiget til. Dvs. primært dagpenge, kontanthjælp

eller uddannelseshjælp. Arbejdsgiveren giver ikke løn eller godtgørelse.

Kommunerne er forpligtet til kvartalsvis at underrette det lokale beskæftigelsesråd

om anvendelsen af virksomhedspraktik. Arbejdsmarkedets parter er derfor

inddraget i forbindelse med denne underretning.

Ulønnet praktikophold og andre former for praktikophold i overgangen fra

uddannelse til beskæftigelse er som alt overvejende hovedregel omfattet af

arbejdsskadelovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen og ansættelsesbevisloven, når

den unge arbejder for en arbejdsgiver og yder en arbejdsindsats af nytteværdi for

arbejdsgiveren. Det er således vurderingen, at praktik i overgangen fra uddannelse

til beskæftigelse er omfattet af lovgivninger, der sikrer høj kvalitet af praktikken og

gode arbejdsforhold for den unge. Ved siden af de ansættelsesretlige regler gælder

aftaleloven, der også anvendes i forhold til aftaler om udførelse af arbejde mv.

Efter lovens regler kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det

vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

6. Konsekvenser

Som forslaget ligger nu, vurderes det ikke, at der er behov for ændringer i

gældende dansk lovgivning.

Forslaget vurderes evt. at kunne medføre administrative konsekvenser for

virksomhederne.

7. Høring

Henstillingen har tidligere været sendt til høring i EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

FTF

finder, at Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktik bør støttes af

den danske regering og ikke mindst implementeres i Danmark. FTF lægger vægt

på, at henstillingens pkt. 13 understreger arbejdsmarkedets parters aktive rolle i

udformningen, gennemførelsen og overvågningen af praktikordninger nationalt.

finder det generelt vigtigt, at virksomheder kan ansætte unge i særlige

uddannelsesforhold, både i og efter afsluttet uddannelse. DA er dog noget skeptiske

over for meget regulerede og bureaukratiske rammer for disse uddannelsesophold,

bl.a. de meget formelle krav til en skrevet aftale om rettigheder og pligter,

uddannelsesmål og uddannelseslængde. Det er meget vigtigt for DA, at der findes

en balance mellem regulering og virksomhedens eget frivillige valg, ellers vil

interessen falde hos virksomhederne. DA kan støtte, at arbejdsmarkedets parter

involveres i det videre forløb i sagen.

er generelt positiv i henhold til forslaget om en kvalitetsramme for

praktikophold, der ligger i tråd med henstillingen om en ungegaranti og

Kommissionens Ungebeskæftigelsespakke fra 2012. KL er af den opfattelse, at

kvalitetsrammen om praktikophold er et positivt initiativ og er enige i, at det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vigtigt, at det er medlemsstaterne selv, der skal gennemføre henstilling i national

praksis.

er positivt indstillet over for, at Rådet kan vedtage en kvalitetsramme for

praktikophold. Det forelæggende forslag indeholder ganske mange positive

elementer. Det vil dog være en forudsætning for LO’s støtte til kvalitetsrammen, at

indførelsen af traineeforløb på overenskomstdækkede områder kun kan ske i den

udstrækning, overenskomsterne giver mulighed for ulønnede traineeforløb. LO ser

endvidere det ulønnede traineeforløb som et resultat af ulige forhandlingspositioner

mellem et ungt arbejdssøgende menneske og en arbejdsgiver. At dette legitimeres i

en henstilling tilfører ingen kvalitet til den virkelighed unge arbejdssøgende

oplever, men vil kun tjene til at legitimere en urimelig situation. Endelig mener

LO, at aldersgrænsen på 25 år bør sættes op til 30 år.

(Finanssektorens Arbejdsgivere) finder det misvisende at kalde det en

kvalitetsramme for praktikophold. Der er reelt tale om traineeansættelser. For så

vidt angår traineeansættelser, har FA i standardoverenskomsten på bank-,

sparekasse- og realkreditområdet bestemmelser om minimumsindplacering af

trainees i overenskomstens lønsystem (§ 28) og 6 måneders ansættelse som trainee

for nyuddannede finansøkonomer (§ 70). På den baggrund finder FA det uheldigt,

hvis EU-lovgivningen skal gribe ind i eksisterende kollektive overenskomster.

FA antager, at der med hjemmelsgrundlaget i TEUF artikel 153 er sikret respekt

for, at arbejdsmarkedets parter kan indgå overenskomst om også denne gruppes

løn- og ansættelsesforhold, og at indgåede kollektive aftaler respekteres.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positivt stemt over for en kvalitetsramme for

praktikophold. Som et led i forhandlingerne har detaljeringsgraden i forslaget været

genstand for diskussion.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Virksomhedspraktik kan være et godt redskab til at styrke lediges kompetencer og

muligheder for at opnå varig beskæftigelse. For unge uden en uddannelse kan

praktik i en virksomhed medvirke til at afklare og motivere den unge til uddannelse

ved at give den unge indblik i, hvad uddannelse på sigt kan føre til af job.

Regeringen er enig i, at det er vigtigt at sikre ordentlige rammer for praktikken og

kvaliteten i praktikforløbet, så unge får et reelt udbytte af praktikken og ikke

erstatter ordinær arbejdskraft. På den måde kan et praktikophold være vejen til

videre uddannelse eller varig beskæftigelse, hvilket medvirker til at nedbringe

ungdomsarbejdsløsheden i EU-medlemslandene.

Henstillingen indeholder flere elementer, der allerede er en del af dansk lovgivning

eller praksis på beskæftigelsesområdet, og som man fra dansk side gerne ser

udbredt til medlemslandene i EU.

Henstillingen skal kunne følges under hensyntagen til nationale rammer og praksis,

herunder aftaler om brug af praktik/traineeship i kollektive overenskomster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 20-21. marts

- politisk drøftelse

(a)

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

- Vedtagelse af udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport

[evt.] Operationaliseringen af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

- Beskæftigelseskomitéens/Komitéen for Social Beskyttelses bidrag

til resultattavlen

(b)

Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for

beskæftigelsespolitikken i medlemslandene

Generel indstilling

Social situation i EU:

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)

- Vedtagelse af udkast til Rådskonklusioner

(c)

Nyt notat

Resumé

EPSCO skal vedtage Den fælles beskæftigelsesrapport samt Rådskonklusioner om

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport. Desuden skal

EPSCO vedtage de årlige retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker.

Fællesrapporten og rådskonklusionerne kortlægger de tendenser og udfordringer,

der gør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør grundlaget for

Det Europæiske Råds konklusioner og retningslinjer til medlemslandene under Det

Europæiske Semester. Retningslinjerne for beskæftigelse er grundlaget for

medlemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategier for beskæftigelse og

de nationale reformprogrammer, der skal afleveres medio april.

1. Baggrund

Den årlige Vækstredegørelse markerer starten på Det Europæiske Semester, som er

EU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske politikker,

hvor de nationale politikker gennemgås samlet for at sikre, at medlemsstaterne

bevæger sig i samme retning.

Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder Varslingsrapport

om Makroøkonomiske Ubalancer (Alert Mechanism Report) og Den Fælles

Beskæftigelsesrapport. Fællesrapporten (fælles for Kommissionen og EPSCO)

uddyber Den Årlige Vækstredegørelses analyser på beskæftigelsesområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstredegørelsen diskuteres i de relevante rådsformationer forud for Det

Europæiske Råds møde i marts og udgør således grundlaget for Det Europæiske

Råds konklusioner og retningslinjer for medlemslandene.

Disse retningslinjer indgår i arbejdet med de nationale reformprogrammer, som

medlemslandene sender til Kommissionen i april, og som er udgangspunkt for

udarbejdelsen og vedtagelsen af landespecifikke henstillinger på Det Europæiske

Råds møde i juni.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport indeholder for første gang en resultattavle for

indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet (dette kapitel blev vedtaget på

rådsmødet i december). Resultattavlen skal identificere vigtige udfordringer på et

tidligt stadie. Resultattavlen bygger på eksisterende data, men skal ved at

fremhæve udvalgte områder samtidig fungere som et supplement til de eksisterende

overvågningsredskaber og analyser, der indgår i samarbejdet omkring EU2020-

strategien.

Kommissionen har desuden fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2014. Retningslinjerne for

beskæftigelsen indgår i grundlaget for medlemslandenes udarbejdelse af deres

nationale reformprogrammer.

2. Formål og indhold

(a) Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:

politisk guidance vedrørende beskæftigelses- og socialpolitikker

[evt.] Operationalisering af resultattavlen for indikatorer på

beskæftigelses- og socialområdet

Den Årlige Vækstredegørelse,

der blev præsenteret på rådsmødet i december,

indeholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske

udfordringer i EU, herunder fremskridt med hensyn til hovedmålene i Europa

2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillinger om

strukturreformer. Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på

gennemførte tiltag i medlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger til

euro-området og EU som helhed, men indeholder ikke landespecifikke

anbefalinger.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

skal vedtages på Rådsmødet. Fællesrapporten

præsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i Den Årlige Vækstredegørelse.

Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og

resultaterne af eksaminationen af medlemslandenes nationale reformprogrammer.

Som led i Det Europæiske Semester skal Det Europæiske Råd identificere de

væsentligste udfordringer i medlemslandene og give ”strategisk vejledning” til

landene. Anbefalingerne forventes afspejlet i landenes nationale

reformprogrammer i 2014.

Formålet med

EPSCO´s rådskonklusioner

er at pege på områder på beskæftigelses-

og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefalingerne til

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EPSCO forventes i rådskonklusionerne at lægge vægt på, at der er tegn på langsom

forbedring af økonomien i EU, men at krisen forventes at have langsigtede

konsekvenser i form af risiko for høj arbejdsløshed, faldende husstandsindkomster

og stigende fattigdom og ulighed. Arbejdsløsheden synes at have stabiliseret sig,

men der er fortsat 26,8 mio. jobsøgende i EU.

Rådskonklusionerne fremhæver bl.a. følgende pejlemærker for beskæftigelses- og

socialpolitikken:



Den vigtigste faktor for at forbedre arbejdsmarkederne i EU er, at der

skabes flere og bedre jobs.



Der er et behov for målrettet implementering af vedtagne politikker og

fokus på rækkefølgen af reformer.



Reformmomentum bør bevares gennem bl.a. multilaterale eksaminationer

vedrørende implementering.



Reformer af socialpolitikken bør involvere både universelle og målrettede

tiltag.



Pensionsreformer bør have fokus på længere arbejdsliv og aktiv aldring,

længere indbetalingsperioder, balance mellem bidrag og ydelser samt

fremme af varige offentlige og private pensionsordninger.



Jobskabelse og bekæmpelse af ledighed bør særligt rettes mod

ungdomsledighed, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, styrkelse af

incitamenterne til arbejde, herunder i skattesystemet, og langtidsledighed.



Resultattavlen for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet kan

blive et værdifuldt supplerende redskab i Det Europæiske Semester, som

der bør arbejdes videre med.

Resultattavlen for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet

(scoreboard)

skal både bruges til at se på det enkelte lands egen udvikling og til sammenligning i

EU og Eurozonen for de udvalgte indikatorer. Indikatorerne skal identificere

vigtige udfordringer på et tidligt stadie, og inden udfordringerne kommer til at

medføre store konsekvenser for det enkelte land og EU.

Der indgår i første omgang følgende indikatorer i resultattavlen.



Arbejdsløshed – niveau og ændringer,



Unge i NEET-gruppen – dvs. uden for beskæftigelse, uddannelse og

opkvalificering,



Ændringer i husstandens realindkomst,



Ændringer i risiko for fattigdom – raten for personer i alderen 16-64 år,



Ulighed.

I løbet af 2014 skal resultattavlen videreudvikles, og det skal bl.a. drøftes, om der

skal fastlægges kvantitative grænser (thresholds) for i tide at spotte en udvikling,

hvor et land afviger markant fra tidligere resultater eller fra resten af EU.

(b) Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i

medlemsstaterne

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2014. Rådet skal på forslag af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentet og

Beskæftigelseskomiteen opnå politisk enighed om nye retningslinjer for

beskæftigelsen.

Retningslinjerne for beskæftigelsen indgår i de integrerede retningslinjer, der

omfatter de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- og

mikroøkonomi. Retningslinjerne for beskæftigelsen er grundlaget for

medlemslandenes udarbejdelse af nationale reformprogrammer.

Kommissionen forslår, at de retningslinjer, der blev vedtaget af Rådet i oktober

2010, fastholdes for 2014. Retningslinjerne fastholdes for at sikre, at

medlemslandene fastholder et fokus på implementering.

Rådet forventes på baggrund af en rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse at

vedtage konklusioner om den sociale situation i Europa, hvori det konstateres, at

risikoen for fattigdom og social udstødelse er øget, og at uligheder i indkomst er

steget, ikke mindst i de medlemslande, der har de største stigninger i arbejdsløshed.

Til gengæld er beskæftigelsen for ældre mennesker øget i 25 medlemslande,

hvilket betyder, at ældre mennesker er mindre udsat for risiko for fattigdom end

tidligere.

Det erkendes endvidere, at den økonomiske og finansielle krise har mindsket

udsigten til at nå målet i Europa-2020-strategien om at reducere fattigdommen i

Europa med 20 millioner mennesker i 2020. Det er derfor nødvendigt, at

medlemslandene forstærker deres bestræbelser på at efterleve denne vigtige

strategi. Der er behov for forbedringer i den sociale situation gennem øget

beskæftigelse, navnligt for unge mennesker og ved at mindske risikoen for

fattigdom. Det er nødvendigt at investere i børn og unge mennesker, henset til de

gevinster en sådan investering vil afkaste med henblik på øget beskæftigelse og

bedre uddannelse.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om beskæftigelsesrapporten eller

rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2 om

retningslinjerne for beskæftigelse.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Dokumenterne medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport er sendt til

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes en generel positiv holdning til udkastet til Den Fælles

Beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne.

Der forventes generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens

forslag til fastholdelse af retningslinjer for beskæftigelsen for 2014.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Den Fælles

Beskæftigelsesrapport og rådskonklusionerne.

Regeringen er desuden positiv over for Kommissionens forslag om, at

retningslinjerne for beskæftigelsen videreføres uændret for 2014, og at

medlemslandene skal tage hensyn til dem ved tilrettelæggelsen af deres

beskæftigelsespolitikker.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa 2020-Strategien: Status (KOM-dokument foreligger ikke)

- præsentation ved Kommissionen af Meddelelse om Europa2020 målsætningerne

[foreløbig titel]

- Udveksling af synspunkter

Nyt notat

Resumé

1. Baggrund

Som led i Europa2020-strategien har Kommissionen opstillet fem overordnede mål

på EU-niveau (samlede mål for EU som helhed) for hhv. beskæftigelse, forskning

og udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Målene

skal nås i fællesskab, men for at nå hertil opstiller landene nationale 2020-mål.

Midlerne til at nå målet afgøres af landene selv.

Det samlede EU2020-mål for beskæftigelse er, at 75 % af de 20-64-årige skal være

i beskæftigelse. EU2020-målsætningen vedrørende social inklusion er, at der skal

være 20 mio. færre mennesker, der risikerer et liv i fattigdom.

2. Formål og indhold

Kommissionen forventes at redegøre for status for opfyldelsen af EU2020-

målsætningerne på beskæftigelses- og socialområdet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Der er ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Der er ikke udsendt noget i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Landene forventes at tage præsentationen til efterretning.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor de fælles mål og arbejder for at opfylde det

nationale danske beskæftigelsesmål og målet for social inklusion. Det danske

beskæftigelsesmål er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 % for de 20-64-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årige i 2020. Det nationale mål for social inklusion er udmøntet til at reducere

antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.