PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3315 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 2. maj 2014

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2014

SAMLENOTAT

1. Udviklingsdagsordenen post 2015 ................................................................................................2

2. Udmøntning af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring .......................................4

3. Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling ..............................................................6

4. Den private sektors rolle i udvikling.............................................................................................8

5. Det Østlige Partnerskab og udviklingspolitikken ...................................................................... 10

6. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser ...................................................................................... 12

7. EU's politik for samtænkning .................................................................................................... 14

8. Fælles EU holdning forud for den tredje FN-konference om små ø-udviklingsstater (SIDS) i

Samoa den 1. – 4. september 2014 .................................................................................................. 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Udviklingsdagsordenen post 2015

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Ministrene ventes på rådsmødet at drøfte status i det internationale arbejde med en ny global dagsorden for bære-

dygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse for tiden efter 2015 og EU’s muligheder for at øve indflydelse på proces-

sen og i de kommende forhandlinger.

2. Baggrund

Den 25. september 2013 vedtog man i FN på et særligt møde event, at post-2015

processen skal samles i et spor frem mod vedtagelsen i september 2015 af de mål for fattigdoms-

bekæmpelse og bæredygtig udvikling, som skal gælde for tiden efter 2015. Processen er for inde-

værende forankret i den såkaldte åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål (SDG-arbejds-

gruppen), som vil afgive rapport til FN’s generalforsamling i september 2014. Danmark deler

medlemskab af gruppen med Norge og Irland. Når gruppen har afleveret sin rapport til FN’s

generalforsamling i september 2014 og FN’s generalsekretær i slutningen af 2014 har oversendt

sin rapport om post-2015 dagsordenen, forventes de mellemstatslige forhandlinger at gå i gang,

idet man sigter mod at kunne vedtage den nye globale ramme for bæredygtig udvikling i septem-

ber 2015.

3. Formål og indhold

Ministrene ventes på rådsmødet at drøfte status i det internationale arbejde med en ny global

dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse for tiden efter 2015. De ventes i

særlig grad at udveksle synspunkter om EU’s muligheder for at øve indflydelse på processen,

herunder i SDG-arbejdsgruppen og i de fremtidige mellemstatslige forhandlinger. EU har ikke en

formel plads i SDG-arbejdsgruppen, men kan tale til gruppens møder som observatør. Ministre-

ne forventes også at drøfte, hvornår EU igen skal fastlægge en mere detaljeret position til proces-

sen, som kan udbygge EU’s gældende holdning fastlagt i rådskonklusioner i juni 2013. I decem-

ber 2013 fastlagde Rådet de generelle principper for EU’s position i forhold til finansiering af

fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling efter 2015.

SDG-arbejdsgruppen, som indtil februar 2014 havde åbne drøftelser af en række forskellige te-

matiske områder, er nu gået ind i en mere afgørende fase, hvor man i maj, juni og juli vil fortsæt-

te drøftelser af teksten fra de to formænd fra Kenya og Ungarn, som bevæger sig længere hen

imod et målrammeværk i format såvel som indhold, p.t. med 16 fokusområder og en lang række

konkrete forslag til tidsbestemte undermål. Mange af EU’s prioritetsområder er godt integreret i

den tekst, man arbejder med. Det samme gælder danske prioriteter som vand og uddannelse og

til dels energi, mens flere andre prioriteter, særligt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

og fokus på fredelige samfund og retsstatsprincipper, ventes at komme under pres. Der ventes

også udfordringer i forhold til håndtering af spørgsmålet om, hvad der skal til – og hvem der skal

bidrage og betale – for implementering af post-2015 dagsordenen. Seneste møde i gruppen var

den 31. marts – 4. april 2014, og der resterer nu møder den 5.-9. maj, 16.-20. juni og 14.-18. juli

2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har en nøglerolle i forhold til vejen frem mod post-2015 topmødet i september 2015,

da den danske FN-ambassadør sammen med Papa New Guineas FN-ambassadør er udpeget

som co-facilitator for processen med at fastlægge modaliteterne for topmødet om post-2015

dagsordenen, dvs. dato og sted for afholdelsen og mødets forberedelse og afvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til en drøftelse af status i det internationale arbejde med en ny

global dagsorden for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse for tiden efter 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i EU gøres status for arbejdet med post-2015 processen og EU’s mu-

ligheder for at øve indflydelse på processen og de kommende forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 6. december 2013

til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Udmøntning af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at have en politisk drøftelse af udmøntningen af EU’s udviklingspolitik, ”En dagsorden for for-

andring”, især i programmeringen af EU's egen bistand i lande- henholdsvis tematiske programmer for 2014-20.

Landerammer og sektorvalg er nu fastlagt, hvorfor evt. justeringer vil skulle ske i forbindelse med den konkrete

planlægning og udrulning. Regeringens linje vil være i overensstemmelse med den nye strategiske ramme for EU-

samarbejdet på udviklingsområdet.

2. Baggrund

EU opdaterede i maj 2012 sin udviklingspolitik med ”En dagsorden for forandring”, der er di-

rekte forpligtende for EU’s bistand, men også politisk retningsgivende for medlemsstaterne.

Politikken fastlægger to overordnede indsatsområder: menneskerettigheder, demokrati og god

regeringsførelse henholdsvis inklusiv og bæredygtig vækst. Herudover skal fokuseres mere på de

fattigste lande, hvor bistanden kan gøre mest gavn, ligesom der skal ske en udfasning af EU's

bilaterale støtte til en række mellemindkomstlande. Endelig skal bistandens effektivitet og resulta-

ter øges, bl.a. ved at reducere antallet af EU's indsatssektorer i partnerlandene og ved en forøget

fælles-programmering af EU's og medlemslandenes indsatser.

Politikken er søgt fremmet ad flere spor, hvoraf det vigtigste er programmeringen af EU's egen

bistand for 2014-2020, der indebærer en prioritering mellem regioner, lande, sektorer og særlige

globale temaer.

3. Formål og indhold

Kommissionen og EU's Fælles Udenrigstjeneste ventes at orientere om den nye politiks ud-

møntning, primært i programmeringen af EU's lande- og tematiske programmer som netop er

gennemført bl.a. gennem et stort arbejde på landeniveau. Drøftelsen ventes at fokusere på forde-

lingen mellem landegrupper, sektorer og globale temaer, som den er kommet til udtryk i den

konkrete programmering samt om bestræbelserne for øget fælles-programmering af indsatserne.

Hovedbudskabet forventes at være, at den nye politik er kommet godt på vej: a) støtte til menne-

skerettigheder og god regeringsførelse indgår med mere vægt end tidligere, ligesom især landbrug

og bæredygtig energi er prioriteret; b) der er sket et betydeligt løft i bistanden til lavindkomstlan-

de, og 16 mellemindkomstlande står til udfasning; c) EU vil fremover arbejde i maksimalt tre

sektorer og d) bistanden samordnes i højere grad end tidligere.

På denne baggrund forventes en drøftelse af, hvorledes medlemslandene vurderer den samlede

udmøntning, herunder bestræbelserne på øget EU-samordning og i det lys behovet for eventuelle

yderligere justeringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene generelt vil udtrykke tilfredshed med den foretagne program-

mering. Enkelte lande vil antagelig argumentere for, at partnerlandenes egen indsats, ikke mindst

hvad angår menneskerettigheder og god regeringsførelse, bør belønnes i form af øget bistand, fx

ved midtvejsgennemgangen af programmerne. Enkelte kan forventes at tale om vigtigheden af at

fastholde et bredere engagement i de lande, hvor den bilaterale bistand udfases (især i Latiname-

rika). Andre lande vil udtrykke ønske om, at EU opfylder målet om, at minimum 20 % af den

samlede bistand skal gå til de sociale sektorer, mens flere lande vil tale for, at kønsaspektet indar-

bejdes mere solidt i den forestående detaljerede programudarbejdelse.

10. Regeringens generelle holdning

I overensstemmelse med den nye strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU’s udviklings-

samarbejde, vil regeringen tale for, at EU fastholder og udbygger sin indsats på områderne skrø-

belige stater, demokrati og menneskerettigheder samt grøn vækst. Herudover er regeringen stærk

tilhænger af, at bistandsindsatsen på landeniveau i størst muligt omfang udarbejdes i fællesskab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

EU's udviklingspolitik, ”En dagsorden for forandring”, har tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering: den 11. november 2011 forud for rådsmødet den 14. november

2011, den 3. maj 2012 forud for Rådsmødet den 14. maj 2012, den 17. maj forud for rådsmødet

den 28. maj 2013 samt 6. december forud for rådsmødet den 12. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes vedtaget rådskonklusioner om arbejdet med at udmønte en rettighedsbaseret tilgang til EU’s udvik-

lingssamarbejde. (Rådskonklusionerne understreger EU’s forpligtelse til at fremme menneskerettighederne gennem

udviklingspolitikken og -samarbejdet i overensstemmelse med Rådskonklusionerne om En Dagsorden for Foran-

dring (Agenda for Change), EU’s Strategiske Ramme og Handlingsplan for Menneskerettigheder og Demokrati

og Rådskonklusioner om Demokratistøtte i EU’s udenrigsanliggender. Samtidigt er formålet med rådskonklusio-

nerne at byde Kommissionens udkast til en værktøjskassefor den rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbej-

det velkommen.

2. Baggrund

Arbejdet med menneskerettigheder i EU’s udviklingssamarbejde foregår primært indenfor ram-

merne af En Dagsorden for Forandring og EU’s Strategiske Ramme og Handlingsplan for Men-

neskerettigheder og Demokrati. Hertil kommer EU’s Strategi for Civilsamfundets Rolle i EU’s

udviklingspolitik, som sigter mod at støtte befolkningens kamp for at kræve deres rettigheder og

holde deres regeringer ansvarlige.

Strategidokumenterne taler et tydeligt sprog om, at EU skal bevæge sig væk fra en sektortilgang

til at fremme menneskerettighederne og i stedet tage en rettighedsbaseret tilgang til hele udvik-

lingssamarbejdet. Dvs. at prioritetsområdet ikke skal isoleres som en selvstændig del af udvik-

lingssamarbejdet, men at menneskerettigheder i stedet skal indtænkes på tværs af alle EU’s udvik-

lingsinstrumenter og aktiviteter.

I EU’s Strategiske Ramme og Handlingsplan for Menneskerettigheder og Demokrati fastlægges,

at Kommissionen skal udarbejde en værktøjskassefor den rettighedsbaserede tilgang til udvik-

lingssamarbejdet. Disse retningslinjer har til formål at sikre overensstemmelse mellem EU’s

menneskerettighedsarbejde og udviklingssamarbejdet, og at vejlede EU’s ansatte i at indarbejde

menneskerettighedsprincipper i EU’s konkrete udviklingsaktiviteter. Den overordnede tilgang til

værktøjskasse har været drøftet, blandt andet på et dansk arrangeret højniveaumøde i juni 2013

med deltagelse af den daværende danske udviklingsminister, EU’s udviklingskommissær og EU’s

særlige repræsentant for demokrati og menneskerettigheder samt på et møde på arbejdsniveau

organiseret af Kommissionen i november 2013.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne understreger EU’s forpligtelse til at fremme menneskerettigheder gennem

udviklingspolitikken- og samarbejdet. Fremme af menneskerettighederne er både et mål og et

middel for udviklingssamarbejdet, som skal baseres på menneskerettighedsstandarder og prin-

cipper om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed. Kommissionens værktøjs-

kasse om den rettighedsbaserede tilgang til udvikling skal understøtte dette arbejde og sikre at

menneskerettighedsperspektivet reflekteres i hele programmeringsprocessen (fra planlægning,

over implementering, til evaluering). Samtidigt skal værktøjskassen medvirke til at skabe sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menhæng mellem EU’s relevante politikker og instrumenter. Rådskonklusionerne fremhæver

også civilsamfundets og den private sektors rolle i at fremme menneskerettighederne og en ret-

tighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejdet, samt vigtigheden af, at de nye globale ud-

viklingsmål (post-2015 rammen) reflekterer at respekt for de grundlæggende menneskerettighe-

der er afgørende for at opnå bæredygtig udvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til EU’s præcisering af, hvordan arbejdet med at implementere

den rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet skal udmøntes.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vedtog i maj 2012 Strategien for Danmarks Udviklingssamarbejde ”Retten til et Bed-

re Liv” med opbakning fra et samlet Folketing. Strategien introducerer for første gang en men-

neskerettighedsbaseret tilgang til dansk udviklingssamarbejde. Det er derfor en politisk prioritet

for regeringen, at EU – i overensstemmelse med Rådskonklusionerne om en Dagsorden for For-

andring – benytter en rettighedsbaseret tilgang på tværs af de udviklingspolitiske instrumenter.

Danmark har spillet en ledende rolle i dialogen med Kommissionen omkring udarbejdelsen af

den nævnte værktøjskasse for den rettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Den private sektors rolle i udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Ministrene ventes på rådsmødet at drøfte Kommissionens kommende meddelelse om den private sektors rolle i

udviklingssamarbejdet.

2. Baggrund

Kommissionen vil informere om den kommende meddelelse om den private sektors rolle i ud-

viklingssamarbejdet, som forventes udsendt den 14. maj 2014 kort tid før rådsmødet. Ministrene

ventes på rådsmødet at have en første uformel drøftelse af meddelelsen.

3. Formål og indhold

Ministrenes drøftelse af Kommissionens kommende meddelelse om den private sektors rolle i

udviklingssamarbejdet forventes at give vejledning til efterfølgende udarbejdelse af rådskonklusi-

oner. Forud for vedtagelsen af den kommende meddelelse fra Kommissionen har Kommissio-

nen udarbejdet syv principper, som foreslås gældende for samtlige medlemslandes udviklingspo-

litiske arbejde vedrørende den private sektor. Disse principper omfatter:



Fokus på beskæftigelse, inklusion og fattigdomsreduktion

Differentieret tilgang til den private sektor

Forretningsmuligheder gennem markedsbaserede løsninger

Klare kriterier for tildeling af støtte til privatsektor-aktører, herunder CSR

Tage højde for forskellige lokale kontekster

Fokus på mål- og resultatstyring

Politikkohærens

De foreslåede principper er baseret på Kommissionens egne erfaringer, men afspejler også prak-

sis fra andre donorer og udviklingsbanker. Principperne har været drøftet med medlemsstaterne

på ekspertniveau.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om meddelelsen..

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til etablering af fælles principper for den private sektors delta-

gelse i udviklingssamarbejdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i EU etableres et sæt fælles principper for støtte til og engagement af

den private sektor i udviklingssamarbejdet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Det Østlige Partnerskab og udviklingspolitikken

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en orientering om det Østlige Partnerskabs relation til udviklingspolitikken.

2. Baggrund

Det Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-

land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Centralt for partnerskabet er for-

handlingerne om associeringsaftaler om politiske spørgsmål og herunder også frihandelsaftaler.

Det østlige partnerskab er relevant for EU’s udviklingspolitik i kraft af den Europæiske Nabo-

skabspolitik (ENP), som blev udformet i forbindelse med EU’s udvidelse med ti nye lande i 2004

med henblik på at undgå en ny skillelinje mellem et udvidet EU og dets nabolande samt at styrke

velstand, stabilitet og sikkerhed. ENP omfatter 16 nabolande: seks østlige nabolande (Armenien,

Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland Moldova, Ukraine) og ti sydlige (Algeriet, Egypten, Israel,

Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, De palæstinensiske Selvstyreområder, Syrien og Tunesien).

Et centralt udenrigspolitisk mål med ENP er at skabe gode og stabile relationer til EU’s nærme-

ste naboer baseret på EU’s fælles værdier og interesser. EU har stor interesse i at støtte op om

nabolandenes politiske og økonomiske reformer og dermed bl.a. skabe grundlag for større vel-

stand i nabolandene og i EU gennem udbygning af handelsrelationer. Det kræver som udgangs-

punkt, at nabolandene tilpasser deres lovgivning og rammebetingelser på en række områ-

der/sektorer. Der er ofte tale om en langvarig og dyr transformationsproces for nabolandene,

der til gengæld tilbydes et intensiveret politisk og økonomisk samarbejde med EU, bl.a. gennem

frihandelsaftaler, støtte til sektorpolitikker, øget mobilitet og øget folk-til-folk kontakter.

Hovedparten af EU’s støtte til landene i Det Østlige Partnerskab kanaliseres gennem Det Euro-

pæiske Naboskabsinstrument (ENI). Beløbsrammen for ENI er 15,4 mia. EUR for 2014-20.

3. Formål og indhold

Udviklingsministermødet ventes at modtage en orientering om EU’s bistand til landene i det

Østlige Partnerskab gennem Den Europæiske Naboskabspolitik.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant – der er alene tale om et informationspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Den Europæiske Naboskabspolitik og Det Europæiske Naboskabsinstru-

ment, og det danske Naboskabsprogram skal ses som et supplement til EU-støtten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil med afsæt i bistandstallene for 2013 drøfte EU-landenes bistandsforpligtelser og fremskridt i målet om

kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, som vil

udgøre Rådets årlige rapport til Det Europæiske Råd om sagen.

2. Baggrund

EU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæi-

ske Råd (DER) i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbi-

stand i 2015. I 2015 skal de 15 gamle EU-lande således hver især nå målet om 0,7 procent, de 12

nye EU-lande skal nå 0,33 procent, og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7

procent målet har forpligtet sig til at have en bistandsprocent over dette niveau.

Med en samlet udviklingsbistand i 2013 på 56,5 mia. euro forblev EU og EU’s medlemslande

verdens største donor og ydede over halvdelen af den globale udviklingsbistand. Til trods for

alvorlige budgetmæssige begrænsninger øgede 10 medlemslande deres udviklingsbistand, hvoraf

to af disse er blandt verdens tre største donorer. EU’s udviklingsbistand steg dermed fra 2012 til

2013 for første gang i tre år, med omkring 1,2 mia. euro til 56,5 mia. euro. Dette svarer til 0,43

pct. af EU-landenes samlede BNI i 2013. På trods af stigningen i udviklingsbistanden er det

samme procentniveau som i 2012, fordi der har været en tilsvarende vækst i EU’s samlede BNI i

samme periode.

Med et bistandsniveau på 0,85 pct. af BNI placerede Danmark sig i 2013 blandt de kun fire EU-

lande, der opfylder det internationale mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Der kun

fem lande i verden, der lever op til dette mål. De omfatter foruden Danmark Sverige (0,99), Lu-

xembourg (1,0), Norge (1,0) og for første gang Storbritannien (0,72). På trods af en stigning i

EU’s samlede udviklingsbistand, synes det ikke længere realistisk at nå målet om kollektivt at yde

0,7 procent af BNI i udviklingsbistand (kaldet ODA) i 2015.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-

telser, herunder drøfte udsigterne til at nå målet om kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklings-

bistand i 2015 og vedtage en rapport herom til Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være tilslutning til, at Rådet gør status over sine bistandsforpligtelser i en rap-

port til Det Europæiske Råd.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene overholder deres bistandsforpligtelser og vil arbejde

for, at de EU-lande, som er langt fra målet, gør en aktiv indsats.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådets årlige rapport om EU’s bistandsforpligtelser blev senest forelagt Folketingets Europaud-

valg den 17. maj 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. EU's politik for samtænkning

JOIN (2013) 30

Nyt notat.

1. Resumé

Det er forventningen, at Rådet vil vedtage rådskonklusioner på basis af den fælles meddelelse om samtænkning af

EU’s indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater. Styrket samtænkning har været en mærkesag for Danmark

siden EU-formandskabet i 2012, og den fælles meddelelse indeholder flere elementer fra et dansk-drevet indspil til

processen. Regeringen vil arbejde for, at den fælles meddelelse og rådskonklusionerne følges op af konkret imple-

mentering.

2. Baggrund

Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse i 2009 blev rammen for EU’s eksterne ageren styrket, bl.a.

med udnævnelsen af en udenrigsrepræsentant og ikke mindst etableringen af den Fælles Uden-

rigstjeneste. Der er dog fortsat et betydeligt potentiale for styrkelse af de eksterne politikker gen-

nem styrket samtænkning af EU’s indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater, herunder ift. bå-

de udenrigs- og udviklingsområdet. Det er blandt andet på denne baggrund, at udenrigsrepræsen-

tant Ashton og Kommissionen i december 2013 udsendte en fælles meddelelse om samtænkning

(”Comprehensive Approach”). Et øget fokus på samtænkning af EU’s indsatser har været en

dansk mærkesag siden EU-formandskabet i 2012, hvor der blev arrangeret en konference om

styrket samtænkning af EU’s indsatser ifm. krisestyring og -håndtering. Dette initiativ er blevet

fulgt op med konkrete politikindspil og et vedvarende pres for udmøntningen af en sammen-

tænkt tilgang. Rådskonklusionerne forventes at afspejle en række markante danske fingeraftryk,

herunder understregning af 1) behovet for fælles analyser af EU-indsatser i tredjelande på tværs

af institutioner og instrumenter; 2) behovet for stærk lokal koordination centreret omkring EU-

delegationerne; 3) nødvendigheden af bedre samspil mellem EU’s krisestyrings- og stabiliserings-

indsatser; eksempelvis bedre sammenhæng mellem EU’s CSDP-missioner/operationer og EU’s

udviklingssamarbejde, samt 4) behovet for bedre samspil mellem EU og andre internationale

aktører/organisationer samt civilsamfundsorganisationer.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner, der ventes at understrege behovet for en mere sy-

stematisk samtænkning af EU’s indsatser fra ”early warning” til langsigtede udviklingsindsatser,

herunder eksempelvis fokus på udviklingen af fælles analyser og strategier som platform for EU’s

engagement, forebyggelse, styrket samspil mellem EU-institutionernes og medlemsstaternes ind-

satser samt bedre kobling mellem kort- og langsigtede udviklings- og stabiliseringsindsatser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til vedtagelse af rådskonklusioner blandt

medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går foran i arbejdet med at styrke samtænkningen af EU’s indsatser og bakker op om

den fælles meddelelse og de forventede rådskonklusioner. Regeringen vil fortsat arbejde for at

fremme samtænkning og koordinationen af alle relevante eksterne politikker både på politisk og

operationelt niveau.

Regeringen har bl.a. arbejdet for at styrke fokus på fælles analyser, strategier og politiske ramme-

dokumenter; at EU's indsatser bygger på de internationale principper for engagement i skrøbelige

stater (New Deal), og at erfaringerne fra samarbejdet på landeniveau om fælles programmering af

EU’s udviklingsbistand udnyttes; samt øget fokus på overgang mellem forskellige EU-indsatser

(både mellem katastrofehjælp/humanitær bistand og mere langsigtet udvikling samt mellem

CSDP-indsatser og øvrige instrumenter). Regeringen desuden fortsat arbejde for, at såvel den

fælles meddelelse som rådskonklusionerne følges op af konkret implementering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samtænkning (”comprehensive approach”), herunder det danske arbejde herfor, blev senest be-

rørt i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for udenrigsanliggender (inkl. forsvar) den 15.

november 2013 vedr. dagsordenspunktet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering. Herudover har sagen tidligere været forelagt

for Folketingets Europaudvalg 6. december 2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Fælles EU holdning forud for den tredje FN-konference om små ø-udviklingsstater

(SIDS) i Samoa den 1. – 4. september 2014

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes vedtaget rådkonklusioner, som udtrykker EU's støtte til små ø-udviklingsstater.

2. Baggrund

Den tredje FN-konference om små ø-udviklingsstater (SIDS) afholdes i Samoa den 1. – 4. sep-

tember 2014. Konferencen finder sted samtidig med at FN har erklæret, at 2014 er det internati-

onale år for små ø-udviklingsstater. Konferencen skal søge at skabe større opmærksomhed og

fremme holdbare partnerskaber og løsninger på de særlige økonomiske, sociale og miljømæssige

udfordringer som mange små ø-udviklingsstater står overfor, herunder blandt andet afstedkom-

met af klimaforandringerne.

De små ø-udviklingsstaters (SIDS) særlige sårbarhed overfor klimaændringer fremgår også af

Københavnsaftalen fra COP 15 i 2009, hvor der henvises eksplicit til de små ø-udviklingsstater

særlige sårbarhed. Fra dansk side har man efter Københavnsaftalen bl.a. ydet støtte til de små ø-

udviklingsstater gennem klimapuljen med det formål at fremme anvendelse af bæredygtig energi-

forsyning og investeringer i tilpasning overfor klimaændringer.

3. Formål og indhold

Formålet med konferencen er at fremme bærdygtig udvikling af små ø-udviklingsstater gennem

holdbare partnerskaber. Der forventes vedtaget et politisk forhandlet slutdokument. Rådskon-

klusionerne forventes at understrege EU's fortsatte støtte til små ø-udviklingsstater som både

ledende donor og vigtig handelspartner. Rådskonklusionerne forventes bl.a. at opfordre til, at

konferencen anvendes som løftestang for at fremme ø-udviklingsstaternes perspektiver i kom-

mende klimaforhandlinger, hvor EU og små ø-udviklingsstater har sammenfaldende interesser.

En række andre emner vil bliver omfattet, bl.a. prioriteter for nye globale udviklingsmål.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder afholdelsen af den tredje FN-konference om små ø-udviklingsstater (SIDS)

velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg