PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj 2014 (rum- og forskningsde-

len)

Rumdelen

Punkt 1

Rådskonklusioner vedrørende forbindelserne

mellem EU og ESA

Vedtagelse

Side 2

Forskningsdelen

Punkt 2

Rådskonklusioner vedrørende Det Europæiske

Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ES-

FRI)

- Vedtagelse

Samarbejde om Middelhavsområdet

- Forventet politisk drøftelse [afventer]

Side 4

5. maj 2014

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

13/033180-07

Punkt 3

Side 7

Side

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Rådskonklusioner vedrørende forbindelserne mellem EU

og ESA

Vedtagelse

1. Resumé

Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del af

EU-samarbejdet. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 189, at der skal etable-

res relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European Space

Agency – ESA).

Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdet

mellem EU og ESA. Fremskridtsrapporten blev drøftet på rådsmødet den 21. febru-

ar 2014. Kommissionen peger i fremskridtsrapporten på, at de mest hensigtsmæs-

sige løsninger vil være, at der enten iværksættes et forbedret samarbejde under den

nuværende status quo, eller at der etableres en ny struktur (en ”EU søjle”) inden for

ESA, der udelukkende vedrører samarbejde og styring af EU programmer. De mu-

lige scenarier analyseres fortsat.

Nærværende udkast til rådskonklusioner støtter det fortsatte arbejde med at analy-

sere konsekvenserne ved de to modeller med henblik på en beslutning i slutningen

af 2014 eller begyndelsen af 2015.

2. Baggrund

Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del af

EU-samarbejdet. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 189, at der skal etable-

res relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European Space

Agency – ESA).

Kommissionen vedtog den 14. november 2012 en meddelelse, som vedrører den

fremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og ESA. Der blev på Konkurrenceev-

nerådsmødet (rumdelen) den 18. februar 2013 vedtaget rådskonklusioner, hvor der

bakkes op om, at der foretages analyser af mulige samarbejdsmodeller mellem EU

og ESA, således at disse samarbejdsrelationer kan vedtages af begge organisationer

inden udgangen af 2014 eller i begyndelsen af 2015.

Kommissionen vedtog den 6. februar 2014 en fremskridtsrapport om forholdet

mellem EU og ESA, som blev drøftet på mødet i Konkurrenceevnerådet den 21.

februar. Kommissionen peger i rapporten på, at det mest realistiske scenario enten

er et forstærket samarbejde inden for rammerne af de nuværende rammer for sam-

arbejde eller etablering af en særskilt struktur inden for ESA (en ”EU-søjle”), der

udelukkende fokuserer på EU-ESA samarbejdsprojekter.

Kommissionen ønsker, at strategien om EU's voksende politiske rolle i forhold til

rumspørgsmål går hånd i hånd med stadig tættere forbindelser med medlemslan-

dene og ESA som de tre vigtigste aktører i den europæiske rumpolitik. Kommissio-

nen finder, at behovet for større operationel effektivitet, industriel styrke, symmetri

i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål samt politisk samordning og ansvarlighed kun

kan løses på lang sigt gennem en tilnærmelse af ESA til EU.

Både Kommissionen og ESA har på nuværende tidspunkt udført en række analyser

omkring den fremtidige tilnærmelse, omend der ikke for nuværende er draget kon-

klusioner på den baggrund. Kommissionen peger på, at der på baggrund af de fore-

løbige vurderinger er behov for nærmere analyser af styrker og svagheder ved de to

mulige løsninger. Kommissionen vil derfor intensivere drøftelserne med medlems-

staterne og ESA med henblik på at nå frem til et forslag, der fastlægger rammerne

for det fremtidige samarbejde mellem de to organisationer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventer at kunne fremsætte konkrete forslag til rammen for de

fremtidige forbindelser mellem EU og ESA i slutningen af 2014 eller i begyndelsen

af 2015.

Det skal nævnes, at ESA ligeledes har lavet en rapport om fremtidige scenarier for

EU-ESA samarbejdet. Denne rapport peger på mulige løsninger, der til en vis grad

synes sammenlignelige med forslagene i Kommissionens fremskridtsrapport.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne støtter en fortsat fælles analyse af fordele og ulemper samt

risici ved de forskellige implementeringsmuligheder med henblik på at sikre mak-

simal synergi mellem de to aktører. Der opfordres i rådskonklusionerne til, at det

også analyseres, hvorledes man håndterer ikke-EU-medlemslandes fortsatte delta-

gelse i rumsamarbejdet samt konsekvenserne for rumsektoren i Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 24. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive over for, at der kigges på samarbejdsrelatio-

nerne mellem EU og ESA, således at Europa opnår den bedste udnyttelse af rumba-

serede systemer og kompetencer. Mange medlemslande har understreget vigtighe-

den af, at man i analyserne har særligt fokus på, at ESA’s særlige organisation og

kompetencer skal tilgodeses og respekteres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der fortsat arbejdes frem mod en afklaring af forbindelserne

mellem EU og ESA med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af rummet. Herunder

anser regeringen det for naturligt at bruge ESA’s akkumulerede kompetencer skabt

gennem næsten 40 års udvikling og samarbejde på området. Regeringen har ikke

for nuværende særlige præferencer for en fremtidig model, men ønsker en model,

der tilgodeser måden, hvorpå EU og ESA-medlemslandene bedst muligt udnytter

rummets muligheder fremover.

Regeringen har dog samtidig forståelse for, at EU ikke kan placere alle sine policy-

behov på rumområdet ved en ekstern organisation som ESA, og at EU også har

behov for egen varetagelse af området, herunder særligt med hensyn til regulering,

anvendelse, sikkerhedsspørgsmål, finansiel revision og lignende jævnfør Lissabon-

traktaten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

Rådskonklusioner vedrørende Det Europæiske Strategi-

forum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI)

- Vedtagelse

1. Resumé

I december 2012 udvidede Konkurrenceevnerådet mandatet for ESFRI først og

fremmest med sigte på, at de i alt 48 projekter, der pt. indgår i ESFRI’s roadmap

for forskningsinfrastruktur, skulle prioriteres. ESFRI har på den baggrund udar-

bejdet en rapport, som identificerer i alt 12 prioriterede forskningsinfrastruktur-

projekter, hvoraf tre vurderes at have særlig videnskabelig og strategisk relevans

samt være klar til realisering gennem blandt andet specifik økonomisk støtte fra

Horisont 2020 - henholdsvis EPOS (the European Plate Observing System), ELI-

XIR (the European Life-Science Infrastructure for Biological Information) og ESS

(the European Spallation Source).

Rådskonklusionerne er en reaktion på ESFRI’s rapport. I rådskonklusionerne

bekræfter medlemsstaterne beslutningen i regi af ESFRI om, at de vil målrette

deres nationale ressourcer mod de respektive prioriterede projekter, som de måtte

deltage i, og Kommissionen opfordres til at supplere medlemsstaternes finansie-

ring af de prioriterede projekter gennem et engangstilskud fra Horisont 2020 til

de respektive projekter. Ligeledes hilses det velkomment, at ESFRI planlægger en

opdatering af roadmap’en i 2015/2016.

2. Baggrund

Det græske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om ES-

FRI på baggrund af rapporten ”Prioritisation of Support to ESFRI Projects for Im-

plementation”. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på Konkurrenceevneråds-

mødet den 26. maj 2014. Rådskonklusionerne vedrører den fremadrettede håndte-

ring af de af ESFRI prioriterede projekter på ESFRI’s roadmap.

ESFRI er et strategiforum sammensat af to ministerudpegede delegerede fra hver

medlemsstat og hver associeret stat. ESFRI skal støtte en sammenhængende og

strategisk tilgang til politisk beslutningstagning om etablering af forskningsinfra-

strukturer i Europa og lette multilaterale initiativer, der fører til bedre udnyttelse

og udvikling af forskningsinfrastrukturer på både EU-plan og internationalt plan.

ESFRI lancerede i 2006 den første europæiske roadmap for nye og moderniserede

forskningsinfrastrukturer i Europa. Roadmap’en er blevet opdateret i både 2008 og

2010 og omfatter for nuværende 48 projekter. Hovedopgaven for ESFRI er nu at

hjælpe projekterne på roadmap’en hen imod gennemførelse. Den næste opdatering

af roadmap’en forventes gennemført i 2015-2016.

Alle ESFRI-projekter vil som altovervejende hovedregel skulle finansieres af de

medlemsstater, associerede stater eller mellemstatslige forskningsorganisationer

(variabel geometri), som ønsker at deltage i etableringen og driften af en given

forskningsinfrastruktur. Hertil kan komme eventuel finansiering via strukturfonde.

Kommissionen har for alle ESFRI-projekternes vedkommende givet tilskud til for-

beredelse af projekterne. Omkring ti projekter på roadmap’en er realiserede, hvil-

ket dog ikke betyder, at de er fuldt implementerede eller fuldt finansierede.

Da mange ESFRI-projekter er ret omkostningstunge, er det generelt en omfattende

og tidskrævende proces at nå til en endelig beslutning om etablering og finansie-

ring. I sammenhæng hermed er det en af målsætningerne i flagskibet Innovation

Union, at 60 % af ESFRI-projekterne skal være implementeret i 2015/16. I decem-

ber 2012 udvidede Konkurrenceevnerådet ligeledes mandatet for ESFRI med hen-

blik på at få adresseret de eksisterende udfordringer og opfølgningen på allerede

implementerede projekter samt ikke mindst en prioritering af projekterne på

roadmap’en. Endelig har Kommissionen sikret, at der i Horisont 2020 er afsat mid-

Side

4/8

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler til specifik engangsstøtte til prioriterede ESFRI-projekter under den forudsæt-

ning, at de deltagende lande selv afgiver forpligtende tilsagn om finansiering.

ESFRI har identificeret følgende tre projekter fra ESFRI roadmap’en som priorite-

ter, idet de kan skubbe grænserne for videnskabelig topkvalitet, er strategisk rele-

vante for Europa og er klar til øjeblikkelig handling:



EPOS – the European Plate Observing System

ELIXIR – the European Life-Science Infrastructure for Biological Information

ESS – the European Spallation Source

Set med danske øjne er denne prioritering tilfredsstillende, idet Danmark aktivt

deltager i alle tre projekter og for så vidt angår ESS er medvært sammen med Sve-

rige.

ESFRI peger også på følgende yderligere ni projekter, der med passende støtte fra

medlemsstaterne og med støtte fra egnede Horisont 2020-instrumenter kunne nå

implementering i 2015:



ECCSEL - European Carbon Dioxide Capture and Storage Laboratory Infra-

structure

EISCAT_3D - the next generation European incoherent scatter radar system

EMSO - the European Multidisciplinary Seafloor and Water Column Observa-

tory

BBMRI - the Biobanking and Biomolecular Resources Research Infrastructure

ELI - the Extreme Light Infrastructure

CTA - the Cherenkov Telescope Array

SKA - the Square Kilometre Array

CLARIN - the Common Language Resources and Technology Infrastructure

DARIAH - the Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

3. Formål og indhold

Det centrale i rådskonklusionerne er, at medlemsstaterne bekræfter, at de vil mål-

rette deres nationale ressourcer mod de respektive prioriterede projekter, som de

måtte deltage i, samt at Kommissionen opfordres til at supplere medlemsstaternes

egne finansielle forpligtelser gennem et engangsbidrag fra Horisont 2020 til de

prioriterede projekter.

Herudover anerkender rådskonklusionerne ESFRI’s arbejde med at etablere en

liste over prioriterede projekter, der er modne nok til at være under gennemførelse

i 2015-2016, ligesom det hilses velkomment, at ESFRI vil opdatere roadmap’en i

2015/2016. For så vidt angår de ESFRI-projekter, der allerede er under gennemfø-

relse eller er godt på vej til det, anerkendes de fremskridt, der er gjort.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Side

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 24. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og

innovationsområdet inklusive 0ptimalt tværnationalt samarbejde og effektive inve-

steringer i og anvendelse af forskningsinfrastruktur for at skabe et reelt indre mar-

ked for viden, forskning og innovation.

Konkret støttes der op om prioriteringen af de tre forskningsinfrastrukturer EPOS,

ELIXIR og ESS.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3

Samarbejde om Middelhavsområdet

- Forventet politisk drøftelse [afventer]

1. Resumé

For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig

samhørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen,

socioøkonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige ud-

vikling af landene omkring Middelhavet. Der er inden for det nuværende samar-

bejde mellem EU og Middelhavslandene i form af forskellige ERA-Net ønsker om

at udvikle et artikel 185-initiativ på området, dvs. et offentlig-offentligt partner-

skab. Der forventes på rådsmødet en drøftelse af samarbejdet om Middelhavsom-

rådet.

2. Baggrund

For landene omkring Middelhavet udgør havet en geografisk og miljømæssig sam-

hørighed. De hurtigt voksende ændringer i befolkningssammensætningen, socio-

økonomiske forandringer samt klimaændringer truer den bæredygtige udvikling af

landene omkring Middelhavet.

Under både det 6. og det 7. forskningsrammeprogram har samarbejdet på området

været indkapslet i flere ERA-Net (MARISISH, MARINERA, MIRA, MED-SPRING

og ERANET_MED), og der er i Horisont 2020 hjemmel til at fortsætte samarbej-

det, som dækker bredt over sundhed, miljø, vand, fiskeri osv.

3. Formål og indhold

Der er inden for det nuværende samarbejde mellem EU og Middelhavslandene i

form af forskellige ERA-Net ønsker om at udvikle et artikel 185-initiativ, dvs. et

offentlig-offentligt partnerskab. Der forventes en drøftelse af samarbejdet på Mid-

delhavsområdet på rådsmødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med hørings-

frist den 24. april 2014.

Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at bakke op om det fortsatte samarbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at samarbejdet om Middelhavsområdet drøftes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

8/8