PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2014

Indholdsfortegnelse

4. Direktiv om forretningshemmeligheder .............................................. 2

5. Varemærkereform – direktiv og forordning ...................................... 11

6. Typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret

eCall system ............................................................................................. 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Direktiv om forretningshemmeligheder

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og

kursiv.

Resumé

Direktivforslaget er fremsat den 28. november 2013 og har til formål at

indføre en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder i

EU, hvilket samtidig vil forbedre rammerne for udvikling og udnyttelse af

innovation og vidensdeling i det indre marked. Forslaget vil medføre be-

hov for tilpasninger i den danske lovgivning på området.

Forslaget har været behandlet på seks møder, hvor flere medlemslande

har givet udtryk for en overordnet positiv holdning til forslaget. I det

seneste kompromisforslag er der blevet taget højde for medlemslande-

nes ønsker om at tydeliggøre, at der er tale om et minimumsdirektiv

samt muligheden for at regulere forældelsesfristen for retlige skridt på

nationalt niveau.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2013) 813 final af 28. november

2013 fremsat Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-

skyttelse af fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (for-

retningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.

Forslaget er oversendt til Rådet den 5. december 2013 i dansk sprogversi-

on.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget har i løbet af 2014 været behandlet på seks møder i

rådsarbejdsgruppen (Intellectual Property (Trade Secrets)).

På baggrund af medlemslandenes bemærkninger har det græske for-

mandskab udarbejdet to kompromisforslag til direktivet. I det seneste

kompromisforslag er der blevet taget højde for medlemslandenes ønsker

om at tydeliggøre, at der er tale om et minimumsdirektiv samt mulighe-

den for at regulere forældelsesfristen for retlige skridt på nationalt ni-

veau.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre de europæiske virksomheders

og forskningsinstitutioners konkurrenceevne gennem tilstrækkelig beskyt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse af deres forretningshemmeligheder på tværs af grænserne. En ensar-

tet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder skal samtidig for-

bedre rammerne for udvikling og udnyttelse af innovation og vidensde-

ling i det indre marked.

Hvad er forretningshemmeligheder?

Både virksomheder, forskere, opfindere mm. udvikler information, som

har kommerciel værdi, og som hemmeligholdes for at skabe en konkur-

rencemæssig fordel i forhold til konkurrenterne. Forretningshemmelighe-

der bidrager til at skabe en ”first-mover”-fordel.

Forretningshemmeligheder kan enten være af teknisk karakter (fx produk-

tionsprocesser) eller forretningsmæssig karakter (fx kundelister). De kan

være strategiske forretningshemmeligheder, som har stor værdi også på

lang sigt (fx opskrifter eller kemiske blandinger). Deres værdi kan også

være mere kortsigtet (fx resultatet af en marketings undersøgelse, navnet

på et nyt produkt eller prisen, lanceringsdatoen mm.).

Forretningshemmeligheder kan have stor økonomisk værdi. Både små og

store virksomheder, inden for alle brancher, benytter sig af forretnings-

hemmeligheder.

De europæiske virksomheder er i stigende omfang udsat for misbrug af

deres forretningshemmeligheder. Det skyldes bl.a. den globaliserede kon-

kurrencesituation og øget brug af informationsteknologi og outsourcing.

Modsat intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som fx varemærker og

patenter, giver forretningshemmeligheder ikke ejeren nogen eksklusiv

rettighed. Forretningshemmeligheder beskytter således ikke imod at kon-

kurrenter kopierer og bruger de samme løsninger - eksempelvis efter at

have foretaget ”reverse engineering”. Reverse engineering er en fuldt lov-

lig proces, hvorved de teknologiske principper bag et apparat, et objekt

eller et system afdækkes gennem en analyse af dets struktur, funktion og

virkemåde.

Forretningshemmeligheder nyder udelukkende beskyttelse imod situatio-

ner, hvor hemmeligholdt information erhverves, bruges eller videregives

uretmæssigt – eksempelvis gennem spionage, tyveri eller bestikkelse.

Forretningshemmeligheder supplerer IPR-beskyttelsen. Således udvikles

der typisk forretningshemmeligheder undervejs i de processer, som senere

fører til skabelsen af nye, innovative løsninger og produkter og IPR. Der

vil for eksempel foreligge en forretningshemmelighed forud for udstedel-

sen af et patent, da patentbeskyttelse slet ikke kan opnås, hvis nyhedskri-

teriet ikke er opfyldt gennem hemmeligholdelse. Der vil også ligge en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forretningshemmelighed forud for en ophavsrettighed (fx til en ny roman

eller sang), en varemærkerettighed (fx til et nyt logo) eller en designret-

tighed (fx til udseendet af en ny bil-model).

Forretningshemmeligheder benyttes også til at beskytte information af

kommerciel værdi, som ikke kan opnå IPR-beskyttelse, men som alligevel

er vigtig for innovationen, og hvor der er behov for yderligere investerin-

ger eller udvikling. Det kan fx dreje sig om en ny forretningsidé eller en

opskrift til en parfume eller en fødevare.

Baggrunden for forslaget

Kommissionen har i årene op til direktivforslagets fremsættelse foretaget

forskellige studier og høringer, som viser, at medlemslandenes eksiste-

rende beskyttelse af forretningshemmeligheder er uensartet og mangel-

fuld.

Direktivforslaget har således til formål at skabe bedre rammer for en ef-

fektiv vidensdeling ved at gøre bl.a. overførsel af know-how, indgåelse af

licensaftaler og fælles forsknings- og innovationssamarbejder mere sikre

på tværs af EU – og til gavn for EU’s innovations- og konkurrenceevne.

Uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmelig-

heder medfører tab for indehaverne af forretningshemmelighederne, sam-

tidig med at de uretmæssige erhververe af forretningshemmelighederne

snylter på det arbejde og de investeringer, som ligger til grund for forret-

ningshemmelighederne.

Den slags uretmæssige handlinger skader samfundsøkonomien, da det

bringer fremtidige investeringer i forskning, udvikling og innovation i

fare og underminerer tilliden til vidensdeling og teknologi-overførsel.

Derved stiger forretningsrisikoen, og incitamentet til innovation bliver

mindre.

Direktivforslaget indeholder bl.a.:

En definition af hvad der beskyttes som forretningshemmeligheder

Bestemmelser om hvornår erhvervelse, brug og videregivelse af

forretningshemmeligheder sker uretmæssigt

Bestemmelser om beskyttelsen af forretningshemmeligheder før

og under en retssag, anvendelsen af sikrende retsmidler (midlerti-

dige og endelige) med henblik på at forhindre uberettiget anven-

delse af forretningshemmeligheden før og efter at domstolene har

truffet en realitetsafgørelse, adgangen til erstatning samt fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler om forældelse og herunder i forhold til muligheden for at

iværksætte midlertidige sikrende retsmidler

Bestemmelse om pålæg af sanktioner bl.a. ved manglende over-

holdelse af foranstaltninger truffet med henblik på beskyttelse af

forretningshemmeligheder samt mulighed for at pålægge tvangs-

bøder for manglende overholdelse af midlertidige sikrende rets-

midler

Europa-Parlamentets udtalelser

Den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294 finder anvendel-

se, og Europa-Parlamentet er derfor medlovgiver.

Der foreligger endnu ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.

Direktivforslaget skal behandles af Europa-Parlamentets retsudvalg

(JURI).

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen konkluderer

i sin konsekvensanalyse,

at nærheds-

princippet er opfyldt, da direktivforslagets formål, som er at sikre europæ-

iske virksomheder tilstrækkelig beskyttelse af deres forretningshemme-

ligheder på tværs af grænserne, ikke kan opnås på medlemsstatsniveau.

Europa-Kommissionen konkluderer

desuden,

at der bør indføres en ensar-

tet og god beskyttelse af forretningshemmeligheder i alle EU’s medlems-

lande. Europa-Kommissionen konkluderer endvidere, at en effektiv sik-

ring af, at der bliver mindst mulig tilskyndelse, til uretmæssig udnyttelse

af forretningshemmeligheder, kun kan opnås gennem en lovgivningsmæs-

sig harmonisering.

Det er den danske regerings vurdering, at direktivforslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer der ”indefra” i

en virksomhed på utilbørlig måde tilegner sig, ubeføjet benytter eller ube-

føjet viderebringer erhvervshemmeligheder findes i markedsføringslovens

§ 19. Bestemmelsen omfatter eksempelvis ansatte, og straffen er bøde

eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, jf. markedsføringslovens § 30,

stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overtrædelse af markedsføringslovens § 19 kan endvidere under særligt

skærpende omstændigheder straffes med fængsel i indtil 6 år i medfør af

straffelovens § 299 a.

Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer ”uden for virk-

somheden” findes i straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 264, stk. 2,

jf. stk. 1, og § 264 c, der under visse nærmere betingelser kriminaliserer

industrispionage. Overtrædelse af de anførte bestemmelser kan straffes

med fængsel i indtil 6 år.

Derudover bidrager en række retsgrundsætninger fra andre retsområder

også til beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det gælder for eksem-

pel loyalitetsforpligtelsen inden for ansættelsesretten.

Retsplejeloven indeholder bl.a. bestemmelser om retsmøders offentlighed,

jf. retsplejelovens § 28 a, stk. 1,

dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk.

1, samt gengivelse af retsmøder i retsbogen og aktindsigt, jf. retsplejelo-

vens § 29 d

og §§

41– 41 e. Bestemmelserne finder også anvendelse i

sager mellem konkurrerende forretningsdrivende mv. Dommerne og ret-

tens personel har pligt til at iagttage tavshed om det passerede under en

retssag, hvilket følger af de almindelige regler om tavshedspligt, i

bl.a.

straffelovens §§ 152-152 f og tjenestemandsloven.

Retsplejeloven regulerer endvidere adgangen til at pålægge midlertidige

retsmidler i form af

bl.a.

forbud, påbud og beslaglæggelse, jf. retsplejelo-

vens kapitel 40 og 56-57.

Der er ikke i retsplejeloven mulighed for at

pålægge en, der krænker en rettighed, at betale økonomisk kompensati-

on til den krænkede i stedet for at meddele eksempelvis et forbud eller et

påbud.

Retsplejeloven indeholder ikke en forældelsesfrist for parternes

adgang til at søge iværksættelse af midlertidige sikrende retsmidler, men

overlader det til domstolene at vurdere, hvorvidt parterne har udvist en

sådan passivitet i forhold til at sikre deres rettighed, at de må afvente tvi-

stens retlige afgørelse.

Endvidere berører de civilretlige retsmidler, som reguleres af direktivfor-

slaget, spørgsmål i forhold til de almindelige erstatningsretlige regler

samt forældelseslovens regler.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af direktivforslaget i sin nuværende form vurderes at nødven-

diggøre tilpasninger i dansk lovgivning, herunder i retsplejeloven og

forhold til

forældelsesloven.

En tilpasning af markedsføringslovens be-

stemmelser, særligt virksomheders erhvervshemmeligheder (§ 19), kan

blive aktuel afhængig af direktivforslagets endelige form.

Eksempelvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil den foreslåede regulering af adgangen for den krænkede til at søge

erstatning, og spørgsmålet om erstatningens beregning, kræve lovæn-

dring, da forslaget på disse punkter fraviger de almindelige erstatningsret-

lige regler.

Direktivforslaget udgør ikke en strafferetlig regulering og indebærer såle-

des ikke i sig selv materielle ændringer af straffeloven.

Forslaget forventes hverken at få væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for

EU’s budget.

Danmark har i forvejen indført bestemmelser om beskyttelse af forret-

ningshemmeligheder, som kan håndhæves ved domstolene. Det kan i den

sammenhæng nævnes, at det indgår i direktivforslagets formål, at indfø-

relsen af en fælles høj beskyttelse og civile håndhævelsesbeføjelser, på

tværs af EU, skal øge den forebyggende effekt i forhold til uretmæssig

udnyttelse af forretningshemmeligheder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

skyldes, at forslaget forventes at få en positiv økonomisk effekt for virk-

somheder og forskningsinstitutioner, som vil opnå en bedre og mere ens-

artet beskyttelse af deres forretningshemmeligheder på tværs af EU. Heri-

gennem forventes rammerne for forsknings- og innovationssamarbejder

og anden vidensdeling på tværs af EU også at blive forbedret. Forslaget

forventes i det hele at få en positiv effekt på de europæiske virksomheders

innovations- og konkurrenceevne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget forventes at få positive administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

De nuværende forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør det van-

skeligt for erhvervslivet at få overblik over, hvordan deres forretnings-

hemmeligheder er beskyttet og kan håndhæves i de forskellige medlems-

lande. Det kan medføre usikkerhed og unødvendige omkostninger og bar-

rierer for grænseoverskridende innovationssamarbejder og anden videns-

deling.

minimumsharmonisering

af reglerne på tværs af EU

vil sikre, at der

findes regler på området på tværs af EU, og

vil gøre det lettere for virk-

somhederne at få overblik over

de grundlæggende regler

på området.

Direktivforslaget

vil derfor mindske de administrative byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Høring

Direktivforslaget blev den 29. november 2013 sendt i høring i Specialud-

valget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist til

den 6. december 2013.

DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer angiver i deres høringssvar,

at de ser positivt på direktivforslaget og hilser det velkomment. Både

Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer fremhæver i deres høringssvar,

at forretningshemmeligheder har stor betydning for virksomhederne og

ikke mindst for de mindre virksomheder.

Dansk Aktionærforening udtrykker stor forståelse for vigtigheden af, at

en virksomhed kan beskytte sine forretningshemmeligheder, og forenin-

gen finder det rigtigt at harmonisere lovgivningen i EU på dette område.

Foreningen nævner samtidig, at spændingerne mellem beskyttelsen af

forretningshemmeligheder og pligten for børsnoterede virksomheder til at

give markedet retvisende information, herunder om virksomhedernes

økonomiske potentiale, bør behandles i forbindelse med direktivet.

Lif (Lægemiddelindustriforeningen) hilser direktivforslaget velkommen

og har kun en enkelt betænkning vedrørende bestemmelsen om anven-

delsesbetingelser, garantier og alternative foranstaltninger. Lif finder

det bekymrende, at en retsinstans kan pålægge krænkeren en betaling i

stedet for et forbud, da dette sender et forkert signal til potentielle mis-

brugere om, at de kan slippe med at betale og derefter fortsætte med at

anvende den information de på ulovlig vis har tilegnet sig.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til direktivet har i løbet af 2014 været behandlet på seks mø-

der i rådsarbejdsgruppen (Intellectual Property (Trade Secrets)). På

møderne gennemførtes en artikelgennemgang, hvor flere medlemslande

har givet udtryk for en overordnet positiv holdning til forslaget.

Flere medlemslande udtrykte på møderne i rådsarbejdsgruppen, at de

foretrækker et minimumsdirektiv, samt at det tydeliggøres, at direktivet

udelukkende beskæftiger sig med civilretlige spørgsmål og ikke straffe-

retlige. Ved artikelgennemgangen udtrykte flere medlemslande et ønske

om at justere bestemmelserne omkring forældelse for retlige skridt, er-

statning, muligheden for at tilkende økonomisk kompensation i stedet

for anvendelsen af de retsmidler, der omtales i forslaget, og anvendelse

af civile sanktioner, således at medlemslandene kan regulere dette på

nationalt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af medlemslandenes bemærkninger har det græske for-

mandskab udarbejdet to kompromisforslag. I det seneste kompromisfor-

slag er der blevet taget højde for medlemslandenes ønsker om at tyde-

liggøre, at der er tale om et minimumsdirektiv samt muligheden for at

regulere forældelsesfristen for retlige skridt på nationalt niveau.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen ser overordnet positivt på direktivforslaget. Regeringen fin-

der, at indførelsen af en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshem-

meligheder på tværs af Europa vil forbedre konkurrence- og innovations-

evnen i EU. Forslaget vil derved både gavne erhvervslivet og samfunds-

økonomien generelt. Regeringen tilstræber generelt, at der opnås en hen-

sigtsmæssig balance mellem hensynene til forretningshemmeligheder og

konkurrencen, men også at der med de foreslåede regler ikke slækkes på

retssikkerheden i forhold til de involverede parter.

Forretningshemmeligheder har en tæt sammenhæng med og supplerer

IPR-beskyttelsen. Beskyttelsen og håndhævelsen af IPR er i høj grad

harmoniseret på EU-plan. Også af den grund forekommer det naturligt, at

der sker en tilsvarende harmonisering af beskyttelsen og håndhævelsen af

forretningshemmeligheder i EU.

Regeringen vil arbejde for, at direktivforslagets bestemmelser i videst

muligt omfang stemmer overens med dansk lovgivning – herunder sær-

ligt reglerne om forældelse, erstatning, muligheden for at tilkende øko-

nomisk kompensation i stedet for anvendelsen af de retsmidler, der om-

tales i forslaget, og anvendelse af civile sanktioner.

Regeringen lægger i den forbindelse særligt vægt på, at medlemsstater-

ne stilles frit i forhold til at fastlægge den nærmere regulering af foræl-

delse, således at det sikres, at forældelsesreglerne i forhold til krav om-

fattet af direktivet kommer til at svare til forældelsen for andre civilret-

lige krav.

Regeringen bemærker, at der i direktiv om håndhævelse af intellektuel-

le ejendomsrettigheder, EU-direktiv 2004/48/EF, som det foreslåede

direktiv i vid udstrækning lægger sig op af, ikke blev fundet anledning

til at regulere spørgsmålet om forældelse. Spørgsmålet om forældelse i

forhold til immaterielle rettigheder er således overladt til medlemssta-

ternes nationale lovgivning. Hertil kommer, at den af Kommissionen

foreslåede bestemmelse i princippet vil kunne føre til uforældelige krav

eller i hvert fald krav, der forældes meget sent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger endvidere særligt vægt på, at eventuelle civile sank-

tioner ved overtrædelse af direktivets bestemmelser anvendes i overens-

stemmelse med national lovgivning, således at direktivets bestemmelse

herom kommer til at svare til en tilsvarende EU-bestemmelse om hånd-

hævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er vigtigt, at EU-

reglerne på disse ensartede områder i videst muligt omfang stemmer

overens.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Varemærkereform – direktiv og forordning

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed.

Resumé

Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

Det overordnede mål med ændringerne er dels at modernisere og effekti-

visere EF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de natio-

nale varemærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet. Forsla-

gene indeholder en lang række ændringer af både processuel og materiel

karakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærkeloven og

den tilhørende bekendtgørelse,

ligesom forslagets eventuelle konsekven-

ser for retsplejelovens regler om Sø- og Handelsretten vil skulle overve-

jes nærmere.

Rådsarbejdsgruppen for Immaterialret (Varemærker) har færdiggjort

første læsning af Kommissionens forslag. Formandskabet har herefter

fremsat kompromisforslag vedrørende både direktivet og forordningen.

Disse har været genstand for drøftelser i arbejdsgruppen.

Baggrund

Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-

steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig fra

sine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-

mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.

Et varemærke er en

eneret,

som kan opretholdes i uendelighed, så længe

det anvendes af virksomheden.

Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-

varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer administreres af de

nationale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere,

som har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombine-

ret med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-

varemærkesystemet administreres af Kontoret for Harmonisering i det

Indre Marked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trade-

marks and Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for hele

EU territoriet baseret på en ansøgning.

Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendt

forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-

slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-

ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-

mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-

ning om nationale varemærker. Forslagene er oversendt til Rådet den 2.

april 2013 i dansk sprogversion.

Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1 og

sidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Begge for-

slag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-

Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.

Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-

ste seks år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a.

udmøntet sig i rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielle

perspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-

varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revision af

varemærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.

Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen at

fremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt at

foretage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.

Gebyrerne blev nedsat i 2009

og en undersøgelse blev igangsat. Resulta-

tet af undersøgelsen kom den 15. februar 2011.

Undersøgelsen konkluderede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EU

generelt fungerer godt, og at der alene er behov for mindre justeringer og

moderniseringer for at sikre, at der også i fremtiden er velfungerende sy-

stemer inden for EU.

Det fremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er et behov for

at indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellem

OHIM og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmel

for, at 50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-

varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair forde-

lingsnøgle. Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringen

af praksis og udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de na-

tionale varemærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er et behov for

at fremsætte forslag til ændringer af både forordning og direktiv for at

sikre en øget harmonisering mellem systemerne.

Forslagene behandles som en samlet pakke i Rådsarbejdsgruppen for Im-

materialret (Varemærker). Der har været afholdt

en række møder

i råds-

arbejdsgruppen og

det litauiske formandskab har i 4. kvartal 2013 udar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdet et kompromisforslag vedrørende direktivet, mens kompromisfor-

slag vedrørende forordningen er udarbejdet under det nuværende for-

mandskab.

Formål og indhold

Formålet med varemærkereformen er at fremme innovation og økono-

misk vækst ved at gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU

mere effektive og lettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavere

omkostninger, større forudsigelighed og retssikkerhed.

3.1. Forslag til ændringer af direktivet

Kommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indfører

nye procedureregler i direktivet.

Reglerne er i vidt omfang harmoniseret

i forhold til reglerne i forordningen.

Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører en tilpasning af procedure-

regler ved klassificering af varer og tjenesteydelser, indsigelsesprocedurer

og introduktion af tredjepartsindlæg.

I Kommissionens forslag til ændring af direktivet findes to bestemmel-

ser, der giver varemærkeindehavere bedre mulighed for håndhævelse i

forhold til piratkopierede og varemærkeforfalskede varer. Der foreslås

således nye regler for varer, der indføres i toldområdet ved handel via

Internettet, hvor kun afsenderen af varen handler erhvervsmæssigt, og

hvor modtageren af varen er en forbruger, samt nye regler om varer i

transit. Reglen om varer i transit medfører, at varer der blot er i transit i

et medlemsland, kan stoppes og destrueres, hvis de krænker et vare-

mærke i det pågældende medlemsland. Dette er til forskel fra i dag,

hvor der er et krav om, at der foretages en kommerciel handling rettet

mod dette medlemsland. For at tilgodese hensynet til den legitime han-

del findes der i kompromisforslaget til direktivet en række alternative

tekstforslag til bestemmelsen om varer i transit. Det foreslås således

enten, at bestemmelsen kun finder anvendelse, såfremt rettighedshave-

ren kan bevise, at varemærket også er registreret i destinationslandet,

eller at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis tredjemand kan bevi-

se, at den endelige destination ligger uden for det pågældende medlems-

land.

Ved ansøgning om et varemærke skal det angives, hvilke varer og/eller

tjenesteydelser, som varemærket skal registreres for. Varer og tjeneste-

ydelser er grupperet i 45 klasser i henhold til et internationalt klassifice-

ringssystem, hvor hver klasse består af nærmere defineret gruppe af

varer eller tjenesteydelser blandt andet parfumevarer og kosmetiske

præparater i klasse 3. I dag dækker grundgebyret for en varemærkean-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søgning 3 klasser. Forslaget indeholder en ændring således, at grund-

gebyret fremover kun skal dække én klasse,. Kompromisforslaget inde-

holder et alternativ, hvorefter det gøres valgfrit for medlemslandene, om

de ønsker, at der skal betales gebyr for klasser udover den første klasse.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejde

mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-

gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-

hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.

3.2 Forslag til ændringer af forordningen

Kommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-

ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at

”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.

En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-

rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærer

bl.a., at alene OHIM, og ikke længere de nationale kontorer skal være

modtagende myndighed for ansøgninger om EF-varemærker, samt at an-

søgningsgebyrer skal betales ved indleveringen af ansøgningen og ikke

som nu senest en måned efter. Desuden foreslås det, at OHIM ikke længe-

re skal foretage søgning for eksisterende forvekslelige varemærker, samt

at der ikke længere gives mulighed for at foretage søgninger for eksiste-

rende kolliderende rettigheder fra de medlemsstater, der tilbyder dette.

Baggrunden for dette forslag er, at mange brugere selv overvåger mar-

kedet og får foretaget disse søgninger. I kompromisforslaget foreslås det

at gøre det valgfrit for ansøgere at modtage resultatet af søgningen.

Resultatet af søgningen vil stadig blive kommunikeret til indehaverne af

de mærker, der har været nævnt i en søgerapport, så disse virksomheder

bliver klar over, at der findes en ansøgning om et varemærke, der ligger

tæt op af deres. Baggrunden for at opretholde søgningerne i kompro-

misforslaget er hensynet til de små og mellemstore virksomheder, som

ikke er bekendte med varemærkesystemet og som derfor kan have svært

ved selv at foretage sådanne søgninger og især vurdere søgeresultatet.

Herudover

foreslås ligesom i direktivet

nye regler for varer, der indføres i

toldområdet ved handel via Internettet, hvor modtageren af varen er en

forbruger, samt nye regler for varer i transit i EU. Den del af forordnings-

forslaget, der handler om varer i transit vil medføre, at varer, der blot er i

transit i EU, kan stoppes og destrueres, hvis de krænker et varemærke i

EU. Dette er til forskel fra i dag, hvor der er krav om, at rettighedshaver

kan bevise, at der foretages en kommerciel handling rettet mod EU.

kompromisforslaget til forordningen vedrørende varer i transit foreslås

en alternativ tekst, der henviser til, at bestemmelsen er med forbehold

for internationale regler om fri transit. Med hensyn til import af varer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor modtageren er en forbruger, er der et alternativt forslag, hvorefter

bestemmelsen kun finder anvendelse når varemærket er identisk eller

næsten identisk. Dette er til forskel fra det oprindelige forslag, der også

omfatter forvekslelige og velkendte varemærker, som er en bredere de-

finition. Det vil sige at med det oprindelige forslag er der mulighed for

at stoppe varer, der ikke er direkte varemærkeforfalskning, men som

krænker et varemærke. Det er uklart, om de nuværende forslag omfat-

ter parallelimport. Det vil sige, om forslaget omfatter forbrugeres køb af

lovlige mærkevarer fra f.eks. USA over internettet.

Forslaget indeholder ligeledes en ændring i forhold til procedurerne i

Sø- og Handelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol, som

bl.a. indebærer, at Sø- og Handelsretten skal udsætte deres behandling

af sagen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Baggrunden for dette

forslag er et ønske om at undgå parallel behandling, når der verserer en

sag både hos OHIM og ved varemærkedomstolene.

Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring af

organisati-

onsstrukturen m.v.

hos OHIM, således at der sker en tilpasning til Euro-

pa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agen-

turer. Der foretages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samt

indføres et ekstra ledelsesniveau

bestående af 5 medlemmer, hvoraf én er

formanden for administrationsrådet, én er fra Kommissionen og 3 an-

dre udpeges af administrationsrådet fra dets medlemmer fra medlems-

landene.

Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmelserne, hvor-

efter et eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres til EU´s budget.

kompromisforslaget ændres disse bestemmelser i vidt omfang. Blandt

andet slettes bestemmelserne om det ekstra ledelsesniveau. Desuden

slettes muligheden for at overføre overskuddet til EU´s budget, så over-

skuddet fortsat bruges inden for varemærkeområdet. Det foreslås såle-

des, at OHIM skal oprette en reservefond, samt at yderligere overskud

skal bruges til fremme af projekter til promovering og beskyttelse af

intellektuel ejendomsret.

Kommissionen foreslår desuden, at der indføres bestemmelser om obliga-

torisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for

at øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.

Samtidig foreslås en bestemmelse, der fastsætter rammen for den finan-

sielle støtte fra OHIM til de nationale kontorer for deltagelse i disse

samarbejdsprojekter. Denne støtte baserer sig på en procentdel af

OHIM´s indtægter. Kompromisforslaget lægger op til en forhøjelse af

denne procentsats og alternativt, at den finansielle ramme skal baseres

på fornyelsesgebyrerne.

Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage visse

regler ved en lang række delegerede retsakter bl.a. vedrørende sprogregi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

met, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i forbindelse med sagsbe-

handlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket fastsat i Kommissio-

nens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførel-

sesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker

og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. december 1995 om

de gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget om indførelse af delege-

rede retsakter begrundes med, at der sker en tilpasning til Lissabontrakta-

tens artikel 290.

I kompromisforslaget til forordningen slettes størstede-

len af beføjelserne til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter.

I kompromisforslaget opretholdes således kun 8 beføjelser ud af de op-

rindelige 63. Det drejer sig om regler vedrørende:



procedurer ved ansøgning og undersøgelse af indsigelser

oplysninger, som noteres i registret ved registrering

procedurer ved fornyelse af varemærker

procedurer ved ophævelse af varemærker

procedurer ved ansøgning og undersøgelse ved appel

tilbagebetaling af appelgebyrer

organiseringen af OHIM´s appelkammer

proceduren ved videreførelse af international registrering i EU-

varemærkesystemet

De øvrige beføjelser bibeholdes i vidt omfang som gennemførelsesbe-

myndigelser mens visse af de eksisterende gennemførelsesbestemmelser

foreslås indsat i forordningen.

For så vidt angår fastsættelsen af gebyrerne lægger kompromisforslaget

op til, at disse fastsættes som en del af forordningen. I kompromisfor-

slaget findes to alternative forslag vedrørende ansøgningsgebyret:

1) Kommissionens oprindelige forslag om at ansøgningsgebyret re-

duceres

2) Et forslag om, at det nuværende ansøgningsgebyr fastholdes,

samtidig med at gebyret for fornyelse reduceres således, at geby-

ret for fornyelse kommer til at svare til gebyret for ansøgning om

et varemærke.

Endelig foreslås det som noget nyt i kompromisforslaget vedrørende

forordningen, at OHIM kan oprette et Center for mægling og voldgift.

Der lægges således op til, at konflikter, der er omfattet af forordningen

og direktivet, kan behandles af dette center. P.t. kan afgørelser truffet af

OHIM påklages til OHIM´s appelkammer, hvis afgørelser om klager

kan indbringes for EU-Domstolen. Herudover har hvert land udpeget

nationale varemærkedomstole, som har kompetence i sager om kræn-

kelse og gyldighed af EU-varemærker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 118, stk. 1 samt art. 114, stk.

1, medlovgiver på både forordningen og direktivet.

Retsudvalget (JURI)

udarbejdede

udkast til rapporter vedrørende forslag til

ændring af direktivet og forordningen den 31. juli 2013.

Den endelige rap-

port fra JURI forelå den 17. december 2013. Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag blev vedtaget den 25. februar 2014.

Det kan således bl.a. nævnes, at Europa-Parlamentet med hensyn til be-

stemmelsen vedrørende import af varer, hvor modtageren er en forbruger,

har foreslået en ændring, hvorefter bestemmelsen kun omfatter varemær-

keforfalskede varer. Desuden indføres der en forpligtelse for medlemslan-

dene til at orientere den, der har bestilt varen om årsagen til tilbageholdel-

sen samt om deres rettigheder over for afsenderen.

I forhold til bestemmelsen om varer i transit har Europa-Parlamentet

foreslået en ændring, hvorefter anvendelsen af bestemmelsen skal ske

med forbehold for WTO reglerne og særligt artikel V i GATT vedrøren-

de transitfrihed. Det fremgår desuden af præamblen i Europa-

Parlamentets ændringsforslag, at varemærkeindehavers muligheder for

at stoppe varer i transit er med forbehold for den smidige transit af ge-

nerisk medicin i overensstemmelse med EU´s internationale forpligtel-

ser.

Endvidere fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at den

finansielle ramme for støtten fra OHIM til medlemslandene i forbindel-

se med samarbejdsprojekter fastsættes til 20 % af OHIM´s årlige ind-

tægter og ikke 10 % som foreslået af Kommissionen.

Med hensyn til de foreslåede ændringer af OHIM´s struktur kan det bl.a.

nævnes, at Europa-Parlamentet foreslår, at bestemmelserne om det ekstra

ledelsesniveau skal udgå. Herudover har Europa-Parlamentet foreslået

ændringer til udpegelsen af præsidenten, således at dette skal ske på bag-

grund af en kandidatliste med mindst tre kandidater, der udarbejdes af

administrationsrådets forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræ-

sentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har desuden foreslået, at gebyrerne skal fastsættes

i et anneks til forordningen. Det fremgår af Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag, at gebyrerne skal fastsættes til et niveau, der blandt andet

sikrer, at man undgår akkumulering af store overskud. Samtidig udgår

Kommissionens forslag, om at betydelige overskud overføres til EU´s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budget. Det kan nævnes, at gebyrerne svarer til Kommissionens forslag

til gebyrændringer, der medfører reduceringer af ansøgningsgebyrerne.

Derudover fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at befø-

jelserne til delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af gebyrer samt

organiseringen af OHIM´s appelkammer udgår. Det kan nævnes, at Eu-

ropa-Parlamentet herudover har opretholdt de øvrige bemyndigelser til

delegerede retsakter, dog i visse tilfælde med nogle præciseringer. Euro-

pa-Parlamentet foreslår desuden at forlænge fristen til at gøre indsigelse

mod en delegeret retsakt til 4 måneder i stedet for 2 som foreslået af

Kommissionen.

Endvidere har Europa-Parlamentet foreslået en ny bestemmelse om opret-

telse af et mæglings-og voldgiftscenter hos OHIM, som minder om be-

stemmelsen i kompromisforslaget til forordningen.

Nærhedsprincippet

Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 final af

2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at for-

bedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-lovgiver,

der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.

Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-

dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål inden

for både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau for

tilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-

valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-

vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-

telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale proce-

duremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.

Det er regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den gældende forordning finder direkte anvendelse i Danmark. Enkelte

bestemmelser stiller krav til dansk lovgivning. Disse bestemmelser er gen-

nemført ved lov om varemærker samt tilhørende bekendtgørelse og retsple-

jeloven.

Det gældende direktiv er i dag gennemført ved lov om varemærker, lov om

fællesmærker og tilhørende bekendtgørelse.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-

gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-

gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-

jelovens regler om Sø- og Handelsretten som EF-varemærkedomstol i

Danmark vil skulle overvejes nærmere.

En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring af

varemærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

En nedsættelse af ansøgningsgebyret for et EU-varemærke kan dog bety-

de, at virksomhederne indleverer færre danske varemærkeansøgninger,

hvilket vil have begrænsede negative statsfinansielle konsekvenser. End-

videre kan en eventuel overførelse af OHIM´s overskud til EU´s budget

mod en modregning i medlemslandenes bidrag til EU-budgettet kunne

have positive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører øget harmonisering af varemærkesystemerne, hvilket

vil medføre øget retssikkerhed til gavn for især europæiske virksomheder.

Forslaget vil desuden kunne give bedre muligheder for håndhævelse i

forhold til piratkopierede varer.

Derudover vil forslaget

om at afskaffe søgningerne hos OHIM

kunne

medføre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i form af øge-

de udgifter til håndhævelse af varemærkerettigheder,

da konflikter i større

omfang vil kunne opstå efter registreringsprocessen.

Endvidere er det uklart, hvordan det nuværende forslag med hensyn til

varer i transit vil kunne påvirke den legitime handel med ikke-forfalskede

varer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10.

Høring

Forslagene er den 3. april 2013 sendt i høring i specialudvalget for vækst og

konkurrence med høringsfrist 16. april 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:

Dansk Erhverv (DE)

DE finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort stykke arbejde for

at sikre yderligere samordning mellem fællesskabsordningen og de nationa-

le ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virksomhederne mellem et

europæisk varemærke eller et nationalt varemærke, der alene baserer sig på

behovet for den enkelte virksomhed.

I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurdere

patentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere om-

råder, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset af

den fælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som det

fremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”

analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-

bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellers

har vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derfor

over, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,

går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvilket

omfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.

Dansk Industri (DI)

DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-

der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-

te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidere

anmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-

lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF)

LIF støtter fuldt ud en modernisering af forordningen og direktivet og den

overordnede målsætning om øget samarbejde mellem Harmoniseringskon-

toret (varemærker og designs) og de nationale varemærkemyndigheder med

det formål samlet set at gøre varemærkesystemerne inden for EU mere virk-

ningsfulde, effektive og konsekvente.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt

en lang række møder

i rådsarbejdsgruppen for im-

materialret (varemærker).

Rådsarbejdsgruppen har således færdiggjort

første læsning af Kommissionens forslag. Det litauiske formandskab

har herefter fremsat kompromisforslag vedrørende direktivet, mens

kompromisforslag vedrørende forordningen er fremsat under det nuvæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende formandskab. Disse kompromisforslag har været genstand for

drøftelser i arbejdsgruppen.

Landene har i mange henseender stået samlet i deres bemærkninger til

forslagene, og kompromisforslagene har i vidt omfang taget hensyn til

disse bemærkninger. Der er dog stadig områder, hvor der fortsat arbej-

des på at finde en løsning. Det kan i den forbindelse bl.a. nævnes, at

fastsættelsen af gebyrerne til OHIM nu indgår i forhandlingerne som

en del af kompromisforslaget vedrørende forordningen. Herudover kan

bl.a. nævnes den nye regel om transit samt bestemmelserne om anven-

delsen af OHIM´s overskud.

Kompromisforslagene har dog samtidig i vidt omfang taget hensyn til

landenes bemærkninger. Blandt andet kan nævnes, at et flertal af lan-

dene udtrykte skepsis over for den af Kommissionen foreslåede ændring

af strukturen af OHIM for at tilpasse OHIM til

fælleserklæringen vedrø-

rende decentrale agenturer.

Særligt var man ikke tilfredse med forslaget til

ændring af reglerne om organisationsstrukturen i OHIM, herunder at regler-

ne for udpegning af præsidenten for OHIM ændres, hvorefter denne udpe-

ges på baggrund af en kandidatliste udarbejdet af Kommissionen og ikke

som tidligere på baggrund af en liste udarbejdet af OHIM´s administrations-

råd.

Landene angav i den forbindelse,

at OHIM er en særlig type instituti-

on, der bl.a. er selvfinansierende, og at ændringen ikke

tog

hensyn til de

særlige karakteristika, der kendetegner OHIM. En lang række lande

fandt

det

således

uhensigtsmæssigt, at

Kommissionens

forslag åbnede mulighed

for, at et eventuelt overskud i OHIM

blev

overført til EU´s budget i stedet

for, at overskuddet anvendes til eksempelvis projekter til gavn for varemær-

kesystemet generelt og dermed brugerne af systemet, således som det sker i

dag.

Ændringerne i kompromisforslaget til forordningen imødekommer i

vidt omfang ovennævnte bemærkninger.

Derudover har stort set alle landene generelt udtrykt bekymring i forhold til

antallet og omfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforhold

og fastsættelse af gebyrer i OHIM

i forslaget fra Kommissionen. Landene

er derfor overordnet positive i forhold til, at der i kompromisforslaget til

forordningen kun er få beføjelser til delegerede retsakter tilbage, og at

størstedelen er lavet om til gennemførelsesretsakter. Flere lande har for-

behold overfor nogle af de resterede delegerede retsakter. Derudover har

flere lande stillet spørgsmål ved at flere af de regler, der i det oprindelige

forslag skulle reguleres ved delegerede retsakter nu indsættes fuldt ud i

kompromisteksten, idet dette gør teksten meget teknisk og dermed mindre

brugervenlig. Landene har som hovedregel ønsket, at disse skulle indgå

som gennemførelsesbestemmelser.

Generelt er et stort flertal af landene positive over for, at gebyrerne i kom-

promisforslaget fastsættes i et anneks til selve forordningen, idet fastsæt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telsen af gebyrerne anses for et væsentligt element i EU´s varemærkesy-

stem. På nuværende tidspunkt har de fleste lande dog ikke en endelig po-

sition vedrørende de enkelte forslag til ændring af gebyrerne. Dog er lan-

dene generelt imod Kommissionens forslag om at reducere ansøgningsge-

byret for ansøgninger, der omfatter én eller to klasser. Baggrunden for

dette er bl.a., at endnu en sænkning af ansøgningsgebyret vil udfordre

sameksistensen mellem EU-varemærkesystemet og de nationale vare-

mærkesystemer yderligere. Desuden vil et lavere gebyr for ansøgning om

et EU varemærke gøre det mere attraktivt for virksomhederne at anvende

EU´s varemærkesystem, selvom varen kun sælges i få lande. Dette bidra-

ger til, at varemærkeregistret oversvømmes med varemærker, der reelt

ikke bruges, hvilket kan blokere for andre virksomheders varemærker.

Kompromisforslaget indeholder, som alternativ til Kommissionens oprin-

delige forslag om at reducere ansøgningsgebyret, et forslag om, at man

bibeholder det nuværende ansøgningsgebyr samtidig med at gebyrer for

fornyelse af et varemærke sænkes således, at grundgebyret for fornyelse

svarer til grundgebyret for ansøgning om et varemærke. Dette forslag

støttes umiddelbart af en lang række lande.

Et flertal af landene har påpeget, at det ikke klart fremgår, at 50 pct. af

de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-varemærker, skal

tilgå de nationale varemærkekontorer til finansiering af projekter ved-

rørende harmoniseringen af praksis og udviklingen af fælles IT værktø-

jer mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer sådan som det

fremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010. Der er i kompromisfor-

slaget forskellige forslag til, hvordan OHIM skal finansiere medlems-

landenes deltagelse i samarbejdsprojekter, og hvordan OHIM´s over-

skud i øvrigt skal anvendes.

I forhold til den nye bestemmelse om varer i transit har en gruppe af

lande udarbejdet et non-paper til støtte for Kommissionens forslag om

varer i transit. Andre lande har påpeget hensynet til den legitime handel

samt forholdet til internationale traktater såsom WTO og GATT´s be-

stemmelser om freedom of transit, og disse lande er således mere stemt

for nogle af de ændringsforslag, der findes i kompromisforslaget til di-

rektivet, hvorefter bestemmelsen eksempelvis ikke finder anvendelse,

hvis modtageren af varerne kan dokumentere, at varen er tiltænkt et

land udenfor EU. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om der er

flertal for Kommissionens forslag eller for nogle af de kompromisfor-

slag, der findes i direktivet eller forordningen.

Med hensyn til bestemmelsen om import af varer, hvor modtageren er

en forbruger, foreligger der p.t. to tekstforslag i kompromisforslaget til

forordningen. De fleste lande støtter det forslag der også omfatter for-

vekslelighed. En mindre gruppe lande har desuden stillet spørgsmåls-

tegn ved, om forslagene omfatter parallelimporterede varer og har i den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse gjort opmærksom på, at det er langt vanskeligere for for-

brugere at gennemskue, om der er tale om ulovlig parallelimport af ek-

sempelvis varer fra USA end om der er tale om varemærkeforfalskede

varer.

Et flertal af landene ønsker fortsat, at OHIM skal foretage søgninger

efter eksisterende forvekslelige varemærker, da dette er til fordel for de

små og mellemstore virksomheder, der kan have svært ved selv at fore-

tage disse søgninger samt vurdere resultatet af disse. Disse lande ønsker

en opretholdelse af disse søgninger dog med muligheden for, at ansø-

gerne kan fravælge at modtage resultatet af søgningen. På denne måde

tilgodeses de store virksomheder, som ønsker selv at foretage søgninger

forud for ansøgning om et varemærke, og som derfor ikke har brug for

OHIM´s søgning, imens de virksomheder, der er blevet identificeret i

søgningen vil blive notificeret om resultatet.

Endvidere har et flertal af landene udtrykt skepsis i forhold til den be-

stemmelse om oprettelse af et center for mægling og voldgift, der fore-

slås i kompromisforslaget til forordningen. Flere lande har i den for-

bindelse bl.a. påpeget, at bestemmelsen indikerer, at OHIM kan tvinge

parterne til voldgift, hvilket er i modstrid med, at voldgiftssager som

udgangspunkt beror på en frivillig aftale mellem parterne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for dansk er-

hvervsliv. Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er gene-

relt positiv over for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne,

hvor det er

til gavn for brugerne af systemerne. Det er regeringens holdning,

at forslaget til direktiv og forordning skal ses som en samlet pakke, da de

har indflydelse på hinanden og derfor skal behandles og vedtages samlet.

Regeringen er positiv over for formandskabets kompromisforslag om, at

OHIM´s gebyrer skal fastsættes i forordningen i stedet for ved delegeret

retsakt som foreslået i Kommissionens forslag. Regeringen har som ud-

gangspunkt et forbehold over for en yderligere sænkning af ansøgnings-

gebyret. Det er regeringens opfattelse, at ansøgningsgebyret skal afspejle,

at der gives en eneret, herunder størrelsen af det territorium, som beskyt-

telsen omfatter og dermed give virksomhederne et incitament til at søge

om beskyttelse på de markeder, som de reelt er interesseret i at gøre for-

retning i. Herved sikres, at varemærkeregistret ikke oversvømmes med

varemærker, der ikke bruges forretningsmæssigt, hvilket vil være en

ulempe for systemet og virksomhederne.

Regeringen vil derudover være opmærksom på, hvorvidt andre gebyrer

med fordel kan ændres med henblik på at undgå ubrugte varemærker i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

registret, give tredjemand lettere adgang til at anmode om ophævelse af

varemærker samt sikre en balancering af OHIM’s budget.

Regeringen er positiv over for bestemmelser, der har til formål at bekæm-

pe piratkopiering og varemærkeforfalskning og styrker håndhævelsen på

dette område.

Med hensyn bestemmelsen om varer i transit er det vigtigt at reglerne ikke

har uhensigtsmæssige konsekvenser for den legitime handel. Fx bør ge-

nerisk medicin kunne transporteres igennem EU på sin vej til udviklings-

landene, selvom det krænker et varemærke i EU. Herudover er regeringen

opmærksom på, at forholdet til internationale frihandelsregler skal re-

spekteres.

Det er den erhvervsmæssige brug af andres varemærker, der er ulovlig, og

som udgangspunkt ikke den private brug. Med hensyn til bestemmelsen

om forbrugeres import af varer via internethandel, arbejder regeringen på

den baggrund for, at det tydeliggøres, at det ikke er forbrugeren, der

krænker varemærket. Herudover mener regeringen, at parallelimportere-

de varer ikke bør være omfattet. Det skyldes, at det kan være vanskeligt for

en forbruger at gennemskue, at der er tale om parallelimport, hvor afsen-

dervirksomheden handler ulovligt, eksempelvis ved køb af varer fra fx

USA, når der er tale om originale produkter.

Regeringen er af den opfattelse, at OHIM´s overskud som udgangspunkt

skal overføres til EU´s budget, således at overskuddet modregnes i med-

lemslandenes generelle bidrag til EU-budgettet. Relevante projekter til

fremme og optimering af OHIM’s virke, herunder støtte til at dække de

nationale kontorers omkostninger ved deltagelse i projekter i samarbejde

med OHIM, bør indbudgetteres på linje med andre udgifter i OHIM’s

årlige budgetter og bør ikke finansieres særskilt af eventuelle overskud.

Regeringen vil lægge vægt på, at der skal ske en konkret vurdering af hver

enkelt bemyndigelse. Regeringen er positiv over for kompromisforslaget,

hvorefter der kun er 8 af de oprindeligt 63 bemyndigelser til delegerede

retsakter tilbage i kompromisforslaget til forordningen, og at de øvrige 55

bemyndigelser i vidt omfang bibeholdes som gennemførselsretsakter. Re-

geringen vil i forhold til de resterende bemyndigelser til delegerede retsak-

ter som vedrører procedurerne ved indsigelser, ophævelser og videreførel-

ser arbejde for, at disse ændres til gennemførselsretsakter, idet det er rege-

ringens holdning, at målet er at sikre ensartede betingelser for gennemfø-

relsen. Regeringen er desuden af den opfattelse, at organiseringen af

OHIM´s appelkammer samt procedurerne i forbindelse med appel er væ-

sentlige emner, som derfor bør fastlægges i forordningen. Regeringen vil

også kunne acceptere, at der i forordningen fastlægges detaljerede ram-

mer inden for hvilke Kommissionen gives bemyndigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen deler den generelle skepsis blandt medlemsstaterne med hen-

syn til kompromisforslagets artikel 137a om oprettelse af et center for

mægling og voldgift, herunder bl.a. i forhold til forslaget om, at OHIM på

eget initiativ kan indlede en voldgiftssag, som normalt beror på en frivillig

aftale mellem parterne.

Regeringen er positiv over for, at bestemmelsen om, at OHIM foretager

søgninger for eksisterende forvekslelige varemærker genindsættes i kom-

promisforslaget, idet dette er til gavn ikke mindst for små- og mellemstore

virksomheder, der har svært ved selv at foretage sådanne søgninger samt

vurdere resultatet af disse. Regeringen er i den forbindelse positiv overfor,

at det gøres valgfrit for ansøgere om de ønsker at modtage resultatet af

søgningen, idet større virksomheder kan have et ønske om selv at foretage

disse søgninger. Regeringen er desuden af den opfattelse, at søgningerne

både bør omfatte eksisterende forvekslelige EU- samt nationale varemær-

ker.

Regeringen har visse bekymringer i forhold til forslaget, om, at Sø- og

Handelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol skal udsætte

deres behandling af sagen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Det

skyldes, at forslaget vil betyde, at en mulig krænker ved at anlægge sag

hos OHIM kan forsinke en allerede anlagt sag ved domstolene. Rege-

ringen er således positiv overfor ændringen i kompromisforslaget, der

medfører, at dette kun gælder, såfremt sagen på tidspunktet for anlæg-

gelsen af sag hos domstolene, allerede verserer hos OHIM.

Det er

endvidere

regeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrø-

rende OHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteter

bør være udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser, her-

under at ændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses til

tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effekt

for OHIM samt brugerne af systemet.

Regeringen er derfor positiv over for

de ændringer, som indgår i kompromisforslaget til forordningen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

19.

november

2013 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret

eCall system

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 13. juni 2013 fremsat forslag til forordning om

typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall system,

KOM (2013) 316.

eCall er et automatisk system til alarmopkald fra køretøjer til alarmcen-

tralen. Ved opkaldet overføres oplysninger om ulykkesstedet automatisk

til alarmcentralen, hvorefter der etableres taleforbindelse mellem bilen

og personalet på alarmcentralen. eCall kan også udløses manuelt.

Parallelt med fremsættelsen af nærværende forslag har Kommissionen

fremsat KOM(2013) 315, der pålægger EU-medlemslandene at sørge for,

at eCall kan modtages af alarmberedskabet i de enkelte lande.

Derudover har Kommissionen offentliggjort henstilling 2011/750/EU, der

retter sig mod mobilnetværksoperatører, med henblik på at mobilnet-

værksoperatørerne skal understøtte eCall.

Der blev i 2009 som led i den politiske aftale om ”En grøn transportpoli-

tik” afsat 10 mio. kr. til eCall. Dette beløb skønnes at være tilstrækkeligt

til at kunne dække udgifterne til de nødvendige opgraderinger af alarm-

centralerne i Danmark.

Danmark deltager sammen med en række andre EU-lande i et ”pre-

deployment” projekt om eCall med det formål at gøre alarmcentralerne

klar til at modtage eCall. I projektet, der ledes af Trafikstyrelsen, deltager

også Københavns Brandvæsen (ansvarlig for alarmcentralen i hoved-

stadsområdet), Rigspolitiet (ansvarlig for de to øvrige alarmcentraler i

Danmark) og Erhvervsstyrelsen (som reglerne om mobiltelefoni mv. hører

under). EU yder et tilskud til projektet på 1,5 mio. kr.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.

februar 2014 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 13. juni 2013 fremsat forslag til forordning om

typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall system,

KOM (2013) 316. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og forslaget skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at indføre krav i EU’s typegodkendelsessystem

om montering af et køretøjsmonteret eCall-system. Ifølge forslaget skal

nye typer af person- og varebiler fra 1. oktober 2015 være konstrueret

således, at de i tilfælde af en alvorlig ulykke automatisk udløser et nødop-

kald (eCall) til 112. Det skal også være muligt at udløse nødopkald

(eCalls) til 112 manuelt.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

vedrørende detaljerede tekniske forskrifter og afprøvningsmetoder med

henblik på typegodkendelse af eCall-systemer. Disse retsakter vil blive

baseret på de standarder, der er nævnt i forslagets artikel 5, herunder EN

16072 ”Intelligente transportsystemer – eSafety – Driftskrav til paneuro-

pæisk eCall” og EN 16454 ”Vejtransport og trafiktelematik - esikkerhed –

ekald – Tilpasningsafprøvning fra ende til ende”.

Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter vedrørende beskyttelse af personoplysninger og undtagelser for

køretøjer til særlig anvendelse og i andre begrundede tilfælde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udpeget tjekkiske Olga Sehnalová fra Gruppen

for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) som ordfører.

Europa-Parlamentet har førstebehandlet forslaget og fremsat en række

ændringsforslag på følgende områder:



eCall-løsninger leveret af 3. part, hvor opkaldet ikke går direkte

til 112, skal tillades som alternativ til 112-baseret eCall, dog med

112-baseret eCall som backup.

Bedre sikkerhed for, at eCall ikke kan benyttes til overvågning af

borgerne.

Bedre beskyttelse af persondata i forbindelse med eCall.

Kommissionen pålægges at undersøge om eCall også bør kræves

i andre kategorier af køretøjer, fx tunge køretøjer og motorcyk-

ler.

Nærhedsprincippet

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der er brug for foranstaltning

på EU-niveau for at sikre en interoperabel og stabil eCall-tjeneste i hele

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa, og at dette ikke kan løses tilfredsstillende af de enkelte medlems-

stater. For øjeblikket er der mere end 100 mio. grænseoverskridende ture

om året i EU og antallet er stigende.

Gældende dansk ret

Der findes ikke regler om eCall i dansk ret i dag.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Et krav om eCall vil ifølge forslagets konsekvensanalyse kunne forhøje

prisen på en ny person- eller varebil fra fabrikken med et beløb i størrel-

sesordenen 100-120 euro. Dette kan give staten et merprovenu fra regi-

streringsafgifterne på nye person- og varebiler.

Der skal afholdes udgifter til opgradering af de to alarmcentraler i Dan-

mark, der hører under Rigspolitiet, og den alarmcentral, der hører under

Københavns Brandvæsen. Der blev i den politiske aftale om ”En grøn

transportpolitik” fra 2009 afsat 10 mio. kr. til dette formål og disse penge

skønnes at kunne dække udgifterne forbundet med at implementere eCall.

Hertil kommer, at Danmark er kommet med i EU-projektet HeERO2, der

handler om at implementere eCall i udvalgte medlemslande, hvor EU

yder et tilskud på ca. 1,5 mio. kr. til Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

eCall skønnes ved fuld indfasning at kunne reducere antallet af trafik-

dræbte med mellem 1 og 10 % og at kunne reducere personskadernes al-

vor. Dette skyldes dels, at nødopkald foretages automatisk, også når føre-

ren er bevidstløs og er ude af stand til at ringe selv, dels at der overføres

præcise oplysninger om ulykkesstedet til alarmcentralen i form af GPS-

koordinater eller tilsvarende. Mange mennesker er konfuse efter et trafik-

uheld og ude af stand til præcist at forklare personalet på alarmcentralen,

hvor de befinder sig. Dermed går værdifuld tid tabt.

Reducerede ulykkestal vil påvirke samfundsøkonomien positivt. Kom-

missionen anslår forslagets benefit-cost forhold til at være 1,74 for EU

som helhed.

Hvor stort benefit-cost forholdet vil være i de enkelte EU-

lande, herunder Danmark, afhænger af mange faktorer, fx hvor mange

alarmcentraler, der er i det enkelte land, hvor tætbefolket landet er, antal-

let af trafikulykker osv.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil være administrative konsekvenser for erhvervslivet af forslaget,

da de fire mobilnetværksoperatører i Danmark skal opdatere deres net-

værksprotokoller for at kunne skelne mellem almindelige 112 opkald fra

mobiltelefon og eCalls.

10.

Høring

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for

transport.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning har svaret, at de ikke har bemærk-

ninger til forslaget.

Dansk Erhverv støtter tanken om et eCall-system, da de samfundsmæssi-

ge gevinster synes store og skal anbefale at arbejdet videreføres med re-

guleringsmæssige tiltag som mål (løsningsmodel 3).

Dansk Erhverv har i den forbindelse lagt vægt på Kommissionens udførte

cost-benefitanalyse. Dansk Erhverv skal dog i den forbindelse minde om,

at analysen selv anfører, at de udfundne resultater er behæftet med usik-

kerhed.

Dansk Transport og Logistik noterer med tilfredshed, at tunge erhvervs-

køretøjer ikke er omfattet af kravet om et eCall-system.

Det forhindrer dog ikke, at vognmandsvirksomheder af egen drift måtte se

fordele i at investere i et eCall-system, og højst sandsynligt vil et stigende

antal lastbiler frivilligt være monteret med systemer med en lignende

funktionalitet som eCall.

FDM hilser Kommissionens forslag velkommen, idet de finder, at eCall

kan få en positiv indvirkning på færdselssikkerheden herunder rekonvale-

scens hos de tilskadekomne, der med eCall i nogle situationer kan sikres

hurtigere redning og præhospital behandling. Systemet passer således

også godt ind i det kommende danske nationale beredskab af akutlægehe-

likoptere.

Selv om eCall først og fremmest er tænkt som et ensartet sikkerhedssy-

stem, rummer teknologien sideløbende mulighed for anden kommunikati-

on. I relation til direktivets artikel 5 pkt. 6 skal FDM derfor udtrykke til-

fredshed med, at det nu fremgår klart, at eCall-systemet skal være tilgæn-

geligt for alle uafhængige operatører gratis og uden forskelsbehandling.

Bilerne vil fra 2015 reelt indeholde en mobiltelefon, der løbende kan sen-

de data om bilens og dens færden. FDM har noteret sig, at bilproducen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne og andre aktører som forsikringsselskaber har udtrykt interesse i at

indsamle sådanne data. Derfor finder FDM, at det er vigtigt at forhindre

bilproducenterne i at installere skjulte eller forkert rapporterende data-

transmissionsenheder.

Det er endvidere vigtigt, at det sikres, at ejeren af køretøjet har den eneste

og ubetingede ret til at bestemme, hvem der modtager de indberettede

ikke sikkerhedsrelaterede data. Det er derfor ligeledes med tilfredshed, at

FDM kan konstatere, at der i direktivets artikel 6 er rettet fokus på denne

problemstilling.

Rådet for Sikker Trafik bemærker, at Færdselssikkerhedskommissionen i

maj vedtog en ny ambitiøs handlingsplan, med en målsætning om at hal-

vere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i

2010. Indførelse af eCall vil ligge helt i tråd med den ambition, og være

med til at muliggøre opfyldelsen af målet.

Rådet for Sikker Trafik glæder sig således over, at eCall er ved at blive

implementeret, så en hurtigere og mere effektiv redningsindsats kan være

med til at begrænse skaderne og de menneskelige følger af trafikulykker i

Danmark og EU.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene støtter forslaget om at gøre eCall ob-

ligatorisk for nye typer af person- og varebiler, dog først 36 måneder

efter offentliggørelse af forordningen. Kun få medlemslande ønsker

ligesom Danmark hurtigere ikrafttrædelse.

Et mindretal af lande ønsker ikke, at eCall-løsninger leveret af tredje-

part skal tillades som alternativ til 112-baseret eCall. Der er også en

gruppe af lande, der ikke ønsker, at det skal være muligt at foretage

manuelle eCall-opkald til 112.

Spørgsmålet om delegation af beføjelser til Kommissionen er et væsent-

ligt udestående, idet en række lande er imod, at Kommissionen tildeles

beføjelser til at udarbejde delegerede retsakter.

12.

Regeringens generelle holdning

Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om, at antallet af

dræbte i trafikken i 2020 skal være reduceret til 120 personer. Regeringen

ser gerne, at denne målsætning nås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har noteret sig, at eCall skønnes at kunne reducere antallet af

dræbte i trafikken med mellem 1 og 10 % afhængigt af befolkningstæthed

og vej- og alarmberedskabsinfrastruktur i de enkelte EU-lande. For Dan-

marks vedkommende svarer dette til en reduktion i antallet af trafikdræbte

på mellem 2 og 20 med de nuværende tal for antallet af dræbte i trafikken

pr. år, når eCall er fuldt indfaset. Hertil kommer en reduktion af person-

skadernes alvor.

Da eCall således skønnes at kunne levere et markant bidrag til forbedring

af færdselssikkerheden på en omkostningseffektiv måde, støtter regerin-

gen forslaget.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 29.

november 2013.