PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3317 - Konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 26. maj 2014

Indholdsfortegnelse

8. Pakkerejsedirektivet ............................................................................... 2

9. Rådets henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper ............ 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Pakkerejsedirektivet

Nyt notat

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om ændring af for-

ordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af

Rådets direktiv 90/314/EØF. KOM (2013) 512 endelig.

Resumé

Med forslaget til et nyt pakkerejsedirektiv lægges der op til at modernise-

re EU-reglerne om pakkerejser i lyset af den udvikling på rejsemarkedet,

som er sket siden 1990, hvor det gældende pakkerejsedirektiv blev vedta-

get. Direktivforslaget indebærer bl.a., at den gældende pakkerejsedefiniti-

on udvides, således at flere rejsearrangementer omfattes af den beskyttel-

se af den rejsende, som gælder ved pakkerejser. Der indføres endvidere en

ny kategori af rejsearrangementer, såkaldt ”formidlede rejsearrangemen-

ter”, hvor beskyttelsen af den rejsende dog vil være mindre omfattende

end den, der gælder ved pakkerejser. Der lægges desuden op til, at det

fremover alene er rejsearrangøren (og ikke tillige formidleren) af en pak-

kerejse, som kan pålægges ansvar for levering af pakkerejsen. Det er re-

geringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for

forslaget. Regeringen er dog skeptisk over for visse enkeltelementer i

forslaget, herunder det forhold, at der lægges op til en totalharmonisering,

og at det ikke længere vil være muligt at kunne pålægge formidleren af en

pakkerejse ansvar for levering af rejseydelserne.

Baggrund

I Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og

pakketure (90/314/EØF) (pakkerejsedirektivet) er der fastsat en række

rettigheder for europæiske rejsende (forbrugere) i forbindelse med køb af

pakkerejser med f.eks. fly, hotel og billeje.

Siden 1990 er der efter EU-Kommissionens opfattelse sket en fundamen-

tal ændring af rejsemarkedet. Navnlig bruger flere især internettet til at

sammensætte individuelle rejsearrangementer frem for at vælge en fær-

digarrangeret pakkerejse i en brochure.

De nuværende regler er efter Kommissionens opfattelse vanskelige at

anvende i forhold til mere moderne måder at kombinere rejseydelser på,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og dette skaber usikkerhed dels hos køberne om, hvorvidt de er omfattet

af beskyttelsen, dels hos udbyderne i forhold til, hvilke forpligtelser de

har.

Kommissionen har på denne baggrund fundet, at pakkerejsedirektivet bør

moderniseres med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen inden

for rejsemarkedet.

Kommissionens forslag til direktiv bygger på en høring af bl.a. branche-

og forbrugerorganisationerne.

I forbindelse med en offentlig høring i oktober 2009, der bestod af fem

onlinespørgeskemaer rettet mod forbrugere, forbrugerorganisationer,

virksomheder, erhvervssammenslutninger og medlemsstaterne/offentlige

myndigheder, støttede 89 % af de offentlige myndigheder, 70 % af

virksomhedssammenslutningerne, 64 % af virksomhederne og 96 % af

forbrugerorganisationerne således en revision af direktivet.

Den 22. april 2010 blev konsekvenserne af de politiske løsningsmodeller,

der var fremlagt, drøftet i en workshop for interessenterne på området. Fra

september 2009 til oktober 2010 blev der gennemført 15 interviews af

vigtige repræsentanter for branchen.

3. Formål og indhold

3.1 Indledning

Der lægges med forslaget til direktiv navnlig op til at tydeliggøre og

modernisere anvendelsesområdet for beskyttelsen af rejsende, der køber

kombinationer af rejseydelser til samme rejse/ferie, herunder at gøre

forpligtelserne efter direktivet teknologineutrale.

Det følger af forslaget, at formålet er at søge at mindske de retlige

forskelle og styrke den gensidige anerkendelse af beskyttelsen i tilfælde

af konkurs eller insolvens med henblik på at minimere hindringerne for

handel på tværs af grænserne og mindske omkostningerne for

erhvervsdrivende, der ønsker at sælge rejseydelser på tværs af grænserne,

samt sikre lige vilkår for alle på rejsemarkedet.

Med forslaget bevares den overordnede opbygning af det gældende

direktiv, mens anvendelsesområdet for beskyttelsen af de rejsende

præciseres og udvides på visse punkter.

Det præciseres således, at kombinationer af flere rejseydelser – en

pakkerejse – fra

en enkelt erhvervsdrivende

er omfattet af reguleringen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uanset at det er den rejsende selv, der medvirker til at sammesætte rejsen,

f.eks. via internettet.

Endvidere udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på under

visse omstændigheder at medtage

pakkerejser fra flere erhvervsdrivende,

dvs. kombinationer af rejseydelser, der købes hos forskellige

erhvervsdrivende. Disse rejsearrangementer bliver således også omfattet

af den beskyttelse af den rejsende, som gælder ved pakkerejser, herunder

fuldt ansvar for levering af kontraktmæssig ydelse og pligt til at yde

beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Desuden udvides direktivets anvendelsesområde med henblik på at

medtage

formidlede rejsearrangementer fra flere erhvervsdrivende.

Med

”formidlede rejsearrangementer” omfattes kombinationer af rejseydelser,

der ikke har de typiske træk for pakkerejser, men som vedrører samme

rejse eller ferie.

For sådanne rejsearrangementer fastsættes der en mindre omfattende

beskyttelse af den rejsende bestående af en beskyttelse i tilfælde af

rejsearrangørens konkurs eller insolvens og en pligt til at give klare og

tydelige oplysninger om, at det er den enkelte tjenesteyder (og ikke

formidleren), som er ansvarlig for kontraktmæssig levering af den enkelte

ydelse.

Der lægges endvidere op til at revidere en række bestemmelser i det

gældende direktiv bl.a. for at sikre, at rejsende informeres bedre om de

ydelser, som de køber, og om deres muligheder for at klage, hvis noget

går galt.

3.2 Genstand, anvendelsesområde og definitioner (direktivforslagets

kapitel I)

I forslagets kapitel I fastlægges navnlig anvendelsesområdet for direktivet

og de definitioner, som har betydning for fastlæggelsen heraf.

Det er i dette kapitel, at de væsentligste ændringer foretages i forhold til

det gældende pakkerejsedirektiv.

Direktivet foreslås – på samme måde som hidtil – at gælde for

erhvervsdrivendes udbud og salg af ”pakkerejser”, jf. forslagets artikel 2,

stk. 1.

Forslaget undtager i artikel 2, stk. 2, dog visse rejsearrangementer fra

direktivets anvenelsesområde, selv om de falder inden for de anførte

definitioner af ”pakkerejse” og ”formidlede rejsearrangement”.

Undertagelserne svarer til dels til de allerede gældende undtagelser som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f.eks. rejsearrangementer under 24 timer uden overnatning. Endvidere

præciseres det, at enkeltstående aftaler om en enkelt rejseydelse ikke er

omfattet, jf. litra e, ligesom accessoriske ydelser, herunder finansielle

ydelser, undtages. Herudover fastslås det som en ny undtagelse i forhold

til det gældende pakkerejsedirektiv, at rejsearrangementer, der er baseret

på en rammeaftale mellem arbejdsgivere og specialiserede rejsearrangører

(såkaldte forretningsrejser), undtages fra direktivet, jf. litra c.

En pakkerejse omfatter efter direktivforslaget

for det første

kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser (personbefordring,

indkvartering, billeje eller anden turistydelse) med henblik på den samme

rejse eller ferie. Det er dog en forudsætning, at der indgås én samlet aftale

om alle rejseydelserne med en enkelt erhvervsdrivende, og at ydelserne er

sammensat enten af den erhvervsdrivende eller på foranledning af den

rejsende eller i overensstemmelse med dennes valg. Det forslåede direktiv

vil således udtrykkeligt gælde for rejseydelser til samme rejse/ferie, som

sammensættes på den samme webside eller hos det samme rejsebureau,

uanset om den rejsende selv har medvirket til at sammesætte de enkelte

elementer i rejsen, eller om arrangøren har stået herfor.

En pakkerejse vil

for det andet

omfatte en kombination af mindst to

forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme rejse eller ferie,

hvis ydelserne – uanset om der indgås separate aftaler med forskellige

leverandører af rejseydelser – opfylder nogle nærmere fastsatte kriterier.

Det kræver bl.a., at rejsen er købt fra et enkelt salgssted som led i den

samme bestilling, eller at rejsen købes fra forskellige erhvervsdrivende

ved bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link, når den

rejsendes navn eller andre oplysninger, som er nødvendige for at foretage

bestillingen, overføres mellem de erhvervsdrivende, senest når

bestillingen af den første ydelse bekræftes.

Direktivforslaget indebærer på dette punkt en udvidelse af den gældende

definition af pakkerejser.

Herudover lægges der op til, at direktivet også skal gælde for en ny

kategori af rejsearrangementer, som benævnes ”formidlede

rejsearrangementer”.

Et formidlet rejsearrangement omfatter en kombination af mindst to

forskellige typer rejseydelser til samme rejse/ferie – selv om der er tale

om indgåelse af separate aftaler med hver enkelt leverandør af

rejseydelserne – når kombinationen fremhjælpes (faciliteres) af en

formidler

1) på grundlag af separate bestillinger foretaget ved et enkelt besøg på

salgsstedet eller ved en enkelt kontakt til salgsstedet eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) gennem køb af andre rejseydelser fra en anden erhvervsdrivende

gennem bestillingsprocedurer, der indbyrdes er forbundet ved link

tilrettelagt under hensyn til kunden, senest når bestillingen af den

første ydelse bekræftes.

Ud over "pakkerejser" og "formidlede rejsearrangementer" defineres i

forslagets artikel 3 en række andre vigtige begreber i direktivet, hvoraf

nogle definitioner er nye, mens andre svarer til definitionerne i det

gældende

pakkerejsedirektiv

bl.a.

"rejsende",

"rejsearrangør",

"formidler".

3.3 Oplysningspligt og indholdet af aftaler om pakkerejser

(direktivforslagets kapitel II)

Forslagets kapitel II regulerer indholdet af aftaler om pakkerejser,

herunder hvilke oplysninger den rejsende skal meddeles, inden aftalen

indgås.

Forslaget indebærer, at rejsearrangøren (og en eventuel formidler af

pakkerejsen) forpligtes til at meddele en række oplysninger om bl.a.

rejseydelsernes væsentlige kendetegn (f.eks. rejserute, befordringsmidler,

indkvarteringsstedets karakteristika, eventuel forplejning mv.),

kontaktoplysninger på rejsearrangøren (og en eventuel formidler) og den

samlede pris for pakkerejsen (inklusiv afgifter, gebyrer mv.), jf. forslagets

artikel 4.

I forhold til det gældende pakkerejsedirektiv udvides oplysningspligten

med forslaget om at omfatte en række yderligere oplysninger som f.eks.

oplysninger om, hvilket sprog inkluderede aktiviteter vil foregå på og om

adgangsforhold for bevægelseshæmmede personer.

Der foretages i den forbindelse visse justeringer i oplysningspligten bl.a.

således, at omfanget af oplysningspligten ikke længere afhænger af, om

der stilles en brochure til rådighed for den rejsende.

Forslaget indebærer endvidere, at rejsearrangøren ikke kan foretage

ændringer i de oplysninger, der er meddelt den rejsende, medmindre der

er taget forbehold herfor og forudsat, at eventuelle ændringer er meddelt

inden aftalens indgåelse, jf. forslagets artikel 5, stk. 1. Dette svarer i vidt

omfang til retsstillingen efter det gældende pakkerejsedirektiv.

Forslaget indebærer desuden, at der fastsættes en række krav til indholdet

af aftaler om pakkerejser. Der er bl.a. krav om, at aftalen skal være

skriftlig, udfærdiget på et let forståeligt sprog og indholde de oplysninger,

der er omfattet af oplysningspligten, jf. forslagets artikel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 Ændringer i aftalen inden pakkerejsen begyndelse (direktivforsla-

gets kapi-tel III)

Kapitel III regulerer adgangen til at foretage ændringer i aftalen inden

pakkerejsens begyndelse.

I overensstemmelse med det gældende pakkerejsedirektiv foreslås der

bl.a. en regulering af adgangen for den rejsende til at overdrage rejsen til

en anden person, jf. forslagets artikel 7.

Som noget nyt foreslås der endvidere indført en adgang for den rejsende

til at afbestille rejsen mod at betale rejsearrangøren en passende erstatning

herfor., jf. forslagets artikel 10. Det bemærkes, at en sådan bestemmelse

allerede findes i pakkerejselovens § 9.

Desuden foreslås der en regulering af rejsearrangørens mulighed for at

ændre prisen og andre aftalevilkår, der i vidt omfang svarer til det gæl-

dende pakkerejsedirektiv, jf. forslagets artikel 8 og 9.

I forhold til ændring af prisen foreslås det imidlertid som noget nyt ind-

ført en 10 % grænse for prisstigninger således, at prisen – i de tilfælde,

hvor der er adgang til at sætte prisen op (f.eks. ved ændringer i brænd-

stofpriser) – ikke kan forhøjes med mere end 10 % i forhold til prisen på

aftaletidspunktet. Endvidere fastsættes der med forslaget som noget nyt

regler for den underretning om prisændringer, der i givet fald skal medde-

les den rejsende.

3.5 Levering af pakkerejsen (direktivforslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV vedrører rejsearrangørens ansvar for levering af

pakkerejsen, herunder den rejsendes ret til prisnedsættelse og erstatning i

tilfælde af mangler ved rejsen mv. og arrangørens pligt til at yde bistand

til den rejsende.

Som det også er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslås

det, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af de rejseydelser, der er

inkluderet i aftalen, uanset om ydelserne leveres af rejsearrangøren eller

af andre tjenesteydere, jf. forslagets artikel 11, stk. 1. Hermed videreføres

det centrale element i beskyttelsen af rejsende, der køber en pakkerejse.

I modsætning til det gældende pakkerejsedirektiv, hvor medlemsstaterne

kan vælge mellem at holde rejsearrangøren, formidleren eller dem begge

ansvarlige for levering af rejseydelserne, foreslås det, at det

alene

skal

være rejsearrangøren, der er ansvarlig for levering af pakkerejsen. I

forhold til formidleren vil der således alene kunne rejses krav om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erstatning for fejl, der er begået under bestillingen, medmindre fejlen

skyldes den rejsende selv eller uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder, jf. forslagets artikel 19.

Der fastsættes endvidere bestemmelser om forpligtelsen for

rejsearrangøren til at afhjælpe mangler og tilbyde passende alternative

foranstaltninger for at fortsætte pakkerejsen, hvis en væsentlig del af

ydelserne ikke kan leveres som aftalt. Det præciseres, at sidstnævnte

forpligtelse også finder anvendelse, hvis den rejsendes befordring tilbage

til afrejsestedet ikke leveres i overensstemmelse med det aftalte.

Når det er umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage til

afrejsestedet på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder,

er rejsearrangørens forpligtelse til at afholde udgifterne til det fortsatte

ophold begrænset til 100 EUR pr. nat og tre nætter pr. rejsende, jf.

forslagets artikel 11, stk. 5. Hermed skabes der sammenhæng mellem

pakkerejsedirektivet og de tilsvarende (foreslåede) bestemmelser i

forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation

og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser, jf. Kommisissionens forslag KOM (2013) 130.

Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse i forhold til særligt

sårbare persongrupper som handicappede, bevægelseshæmmede, gravide

kvinder og uledsagede børn.

Der foreslås desuden fastsat bestemmelser om prisnedsættelser som følge

af mangler og alternative foranstaltninger, der medfører en pakkerejse af

ringere kvalitet, samt om erstatning, herunder for ikke-økonomisk skade,

jf. forslagets artikel 12.

Da det første kontaktpunkt for mange rejsende er den formidler,

hvorigennem de bestiller pakkerejsen, fastsættes der bestemmelser om, at

den rejsende også kan rette henvendelse, klage og krav over for denne

formidler, jf. forslagets artikel 13. Formidleren skal så videresende

henvendelserne til rejsearrangøren hurtigst muligt. I forhold til eventuelle

tids- eller forældelsesfrister for den rejsendes klager mv. er det

tidspunktet for rejsearrangørens/formidlerens modtagelse af sådanne

meddelelser, der er afgørende herfor.

Ligesom det er tilfældet efter det gældende pakkerejsedirektiv, foreslås

det, at rejsearrangører skal være forpligtet til at yde bistand til rejsende,

der er kommet i vanskeligheder, herunder ved at at give relevante

oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, jf.

forslagets artikel 14.

3.6 Beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens (direktivforslagets

kapitel V)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets kapitel V vedrører beskyttelse af den rejsende i tilfælde af

pakke-rejsearrangørens

eller

formidleren

formidlet

rejsearrangements konkurs eller insolvens.

Beskyttelsen ved konkurs eller insolvens omfatter således begge

kategorier af rejsearrangementer, som er omfattet af direktivet.

Med det gældende pakkerejsedirektiv blev der indført en generel

forpligtelse for rejsearrangører og/eller formidlere af pakkerejser til

gennem en garanti at sikre hjemrejse og tilbagebetaling af forudbetalte

beløb i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Med forslaget skal det fremover kun være arrangører af pakkerejser samt

formidlere, der bistår med køb af "formidlede rejsearrangementer", der er

omfattet af garantiforpligtelsen. Formidlere af pakkerejser vil således ikke

længere være omfattet af garantiforpligtelsen, jf. forslagets artikel 15, stk.

Kommissionen anfører i begrundelsen for direktivet, at medlemsstaterne

har valgt forskellige retlige løsningsmodeller, og at dette ofte har ført til

en fordobling af rejsearrangørernes og formidlernes omkostninger.

Ensartede regler på dette punkt vil efter Kommissionens opfattelse lette

transaktioner på tværs af grænserne.

Herudover fastsættes der mere konkrete kriterier for bl.a. omfanget af den

krævede garantiordning, jf. artikel 15.

For at fremme handlen på tværs af grænserne forslås der endvidere

bestemmelser om gensidig anerkendelse af den beskyttelse i tilfælde af

konkurs eller insolvens, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat,

hvor pakkerejsearrangøren eller formidleren af et formidlet

rejsearrangement er etableret, jf. artikel 16.

3.7 Oplysningskrav i forbindelse med formidlede rejsearrangementer

(direktivforslagets kapitel VI)

Forslaget kapitel VI vedrører oplysningspligt ved formidlede

rejsearrangementer, der er den nye kategori af rejsearrangementer, som

foreslås indført.

Som anført under pkt. 3.2 omfatter formidlede rejsearrangementer en

kombination af mindst to forskellige typer af rejseydelser til samme

rejse/ferie – selv om der er tale om indgåelse af separate aftaler med hver

enkelt leverandør af rejseydelserne – når kombinationen fremhjælpes

(faciliteres) af en formidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved formidlede rejsearrangementer skal formidleren klart og tydeligt

meddele oplysninger til den rejsende om, at det kun er de relevante

tjenesteydere, der er ansvarlige for levering af de aftalte ydelser, og at den

rejsende ikke har andre af de i EU-retten fastsatte rettigheder for deltagere

i pakkerejser end retten til at få refunderet forudbetalte beløb og retten til

hjemrejse, hvis formidleren selv eller nogen af tjenesteyderne rammes af

konkurs eller insolvens. Retten til hjemrejse i tilfælde af formidlerens

konkurs mv. gælder alene for så vidt, at aftalen er omfattet befordring af

passagerer.

Det sikres herved, at den rejsende ikke fejlagtigt tror, at den beskyttelse,

der gælder for pakkerejser, finder tilsvarende anvendelse for det

pågældende rejsearrangement.

3.8 Almindelige og afsluttende bestemmelser (direktivforslagets kapi-

tel VII og VIII)

Kapitel VII og VIII indeholder bl.a. bestemmelser om et særligt ansvar

for formidlere af rejsearrangementer, hvor rejsearrangøren er etableret

uden for EU/EØS-området, jf. forslagets artikel 18. Det sikres herved, at

den rejsende er beskyttet i tilfælde, hvor rejsearrangøren har hjemsted

uden for EU/EØS-området, hvis rejsen er købt af en formidler etableret i

en medlemstat. Efter forslagets artikel 20 kan rejsearrangørens ret til at

søge regres hos en ansvarlig tredjemand ikke må begrænses, mens

direktivets ufravigelige karakter fastslås i forslagets artikel 21.

Herudover ændres med forslagets artikel 25, stk. 2, henholdsvis

forordning nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelse og direktiv 2011/83

om forbrugerrettigheder. Det sker for at sikre, at henvisningerne i de

pågældende direktiver til pakkerejsedirektivet også omfatter det nye

pakkerejsedirektivs udvidede anvendelsesområde.

Kapitlerne indeholder desuden bestemmelser rettet til medlemsstaterne

vedrørende håndhævelse og fastsættelse af sanktioner samt gennemførelse

og ikrafttræden. Der foreslås i den forbindelse bl.a., at de nye regler i

direktivet skal være gennemført og anvendes af medlemsstaterne 18

måneder efter direktivets ikrafttræden.

Endeligt foreslås det, at Kommissionen forpligtes til at forelægge Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, jf.

artikel 24.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af såvel

Rådet som Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har den 7. februar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014 vedtaget betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt om æn-

dring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2011/83/EU og om

ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EOF (COM(2013)0512 – C7-

0215/2013 – 2013/0246(COD)).

Af betænkningen fremgår det, at Europa-Parlamentet overordnet set støt-

ter forslaget om at modernisere pakkerejsedirektivet. Det bemærkes hertil,

at det er vigtigt at et nyt pakkerejsedirektiv holdes teknologineutralt, da

rejsemarkedet er i en konstant udvikling. For så vidt angår graden af har-

monisering finder Europa-Parlamentet, at totalharmonisering er i de euro-

pæiske forbrugeres interesse og af konkurrencemæssige årsager også i de

europæiske virksomheders interesse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet med direktivet er at forbedre den måde,

hvorpå det indre marked fungerer, ved at fjerne forskellene mellem

medlemsstaternes love og forbedre forbrugernes adgang til ydelser fra

andre medlemsstater.

Dette mål kan efter Kommissionens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad

nås af medlemsstaterne uden samordning og EU-retlige foranstaltninger,

der sikrer en indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger på

området.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget på den baggrund er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1 Pakkerejseloven

Pakkerejsedirektivet er – bortset fra direktivets artikel 7 om garanti i for-

bindelse med insolvens og konkurs – gennemført ved lov nr. 472 af 30.

juni 1993 om pakkerejser (pakkerejseloven).

Loven bygger ud over pakkerejsedirektivet også på Pakkerejseudvalgets

betænkning nr. 1240/1992 om pakkerejser, der blev afgivet i november

1992.

Pakkerejseloven trådte i kraft den 1. oktober 1993.

I overensstemmelse med pakkerejsedirektivet indeholder pakkerejseloven

først og fremmest bestemmelser om forholdet mellem køberen af en pak-

kerejse (kunden) og rejsearrangøren, herunder navnlig regler om kontrak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tens indgåelse og opfyldelse, misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser,

reklamation mv. samt bestemmelser om oplysninger i brochurer, annon-

cer og andet markedsføringsmateriale.

I medfør af pakkerejseloven er der udstedt bekendtgørelse nr. 776 af 21.

september 1993 om pakkerejser. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nær-

mere regler om indhold af (pakkerejse)brochurer og pakkerejsearrangø-

rens oplysningspligter.

I forbindelse med den danske implementering af det gældende pakkerej-

sedirektiv er det lagt til grund, at folkelige foreninger og klubber mv.,

som af og til arrangerer ferieture og udflugter primært for deres egne

medlemmer, ikke er omfattet af pakkerejsedirektivet. Pakkerejseloven

finder således ikke anvendelse for sådanne foreninger mv.

Efter pakkerejseloven er rejsearrangøren kundens kontraktspart, mens

formidleren defineres som en fuldmægtig (agent), der handler i arrangø-

rens navn. Med henblik på at give kunderne den bedst mulige beskyttelse

hæfter formidleren umiddelbart over for kunden for dennes økonomiske

krav, jf. pakkerejselovens § 28. Kunden kan således vælge, om vedkom-

mende vil rette sit krav mod arrangøren eller formidleren.

Pakkerejseloven går på enkelte punkter videre i forhold til at beskytte

kunden end pakkerejsedirektivet, hvilket er muligt, idet det gældende

pakkerejsedirektiv er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

Pakkerejseloven indeholder således bl.a. – i modsætning til pakkerejsedi-

rektivet – en ret for kunden til at afbestille en pakkerejse (bortset fra i

visse særlige tilfælde), jf. pakkerejselovens § 9. Arrangøren har i tilfælde

af kundens afbestilling normalt mulighed for at kræve et passende veder-

lag. Vederlaget fastsættes under hensyn til navnlig arrangørens mulighed

for at sælge pakkerejsen til anden side.

6.2 Rejsegarantifondsloven

Pakkerejsedirektivets artikel 7 om arrangørens og/eller formidlerens pligt

til at stille sikkerhed for tilbagebetaling og hjemtransport, hvis en

pakkerejse ikke kan gennemføres på grund af arrangørens insolvens mv.,

er gennemført ved lov nr. 315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond

med senere ændringer, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december

2009.

Loven hører under Erhvervs- og Vækstministeriets område.

Det følger af loven, at rejsegarantifonden bl.a. yder bistand til rejsekun-

der, der har købt en pakkerejse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fondens bistand til pakkerejsekunder består bl.a. i, at fonden tilbagebeta-

ler beløb, som kunden har betalt for rejsen, hvis den ikke påbegyndes på

grund af rejsearrangørens økonomiske forhold.

Fonden sørger endvidere for hjemtransport, hvis pakkerejsekunden ikke

er sikret en passende hjemtransport pga. arrangørens økonomiske forhold.

Medfører en rejseudbyders økonomiske forhold, at der ikke er sikret kun-

den passende overnatningsmuligheder samt andre væsentlige fornødenhe-

der, sørger fonden også herfor eller yder en rimelig godtgørelse.

Fonden kan desuden yde kunden en rimelig godtgørelse for tab, der skyl-

des en rejseudbyders økonomiske forhold.

Ud over pakkerejsekunder, som pakkedirektivet gælder for, yder fonden

også bistand til rejsekunder, der har købt konkursdækning til en flybillet

eller til billeje i udlandet.

Herudover finansierer og sekretariatsbetjener fonden også Rejseankenæv-

net, der behandler klager, som rejses af forbrugere vedrørende rejseydel-

ser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil indebære, at den gældende danske

lovgivning på området skal tilpasses direktivet.

Der vil således skulle foretages en ændring af pakkerejseloven og

rejsegarantifondsloven med henblik på bringe dansk ret i

overensstemmelse med direktivet.

Ændringerne vil navnlig bestå i, at de pågældende loves

anvendelsesområde udvides til at omfatte den nye definition af

pakkerejser og formidlede rejsearrangementer samt i en begrænsning af

ansvaret for levering af pakkerejsen til rejsearrangøren.

Det bemærkes i den forbindelse, at direktivforslaget indeholder en afbe-

stillingsret for kunden, som i vidt omfang allerede gælder efter pakkerej-

seloven.

Det bemærkes endvidere, at det umiddelbart vurderes muligt at oprethol-

de den gældende danske retstilstand, hvorefter folkelige foreninger og

klubber mv., som af og til arrangerer ferieture og udflugter primært for

deres egne medlemmer, ikke er omfattet af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvis direktivforslaget vedtages, vil det have konsekvenser for erhvervsli-

vet, idet der foretages en udvidelse af den gældende definition af en pak-

kerejse, så flere rejsearrangementer end hidtil omfattes af direktivet. Om-

vendt vil de rejsende opleve at flere bestillinger omfattes af direktivets

beskyttelse. Herudover er der som nævnt lagt op til, at det alene er arran-

gøren af en rejse (og ikke også formidleren), der pålægges ansvar for le-

vering af rejsen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hvis direktivforslaget vedtages, vil det have konsekvenser for erhvervsli-

vet, idet der foretages en udvidelse af den gældende definition af en pak-

kerejse, så flere rejsearrangementer omfattes af direktivet. Herudover er

der som nævnt lagt op til, at det alene er arrangøren af en rejse (og ikke

tillige formidleren), der pålægges ansvar for levering af rejsen.

10.

Høring

Direktivforslaget er sendt i høring den 7. maj 2014.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande har alle udtrykt, at de overordnet er positive over

for en revision og modernisering af pakkerejsedirektivet. Flere medlemslan-

de har fortsat undersøgelsesforbehold og/eller parlamentariske forbehold. En

række medlemslande har afgivet foreløbige skriftlige bemærkninger til for-

slaget. De væsentligste punkter, hvor der er bemærkninger, vedrører fast-

læggelsen af direktivets anvendel- sesområde, graden af harmonisering

samt spørgsmålet om, hvem der skal være ansvarlig for at levere en pak-

kerejse. Disse punkter har også været genstand for drøftelse på arbejds-

gruppemøder.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv indstillet over for forslaget.

Den teknologiske udvikling, der har medført markante ændringer i den

måde, der købes rejser på, medfører behov for en mere tidssvarende

regulering af pakkerejseområdet.

Direktivforslaget lægger – i modsætning til det gældende direktiv – op til

en totalhamonisering af medlemsstaternes lovgivning, hvilket bl.a.

indebærer, at der ikke vil være den samme adgang som i dag til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastsætte en mere vidtgående beskyttelse af de rejsende end den, der

følger af direktivet.

Fra dansk side er det væsentligt, at beskyttelsen af de rejsende ikke

svækkes i forhold til i dag, hvorfor der bør ses nøje på

harmoniseringsniveauet i forhold til de enkelte bestemmelser i forslaget.

Det gælder bl.a. i forhold til kundens mulighed for at rette et krav både

mod pakkerejsearrangøren og formidleren.

Det bemærkes endvidere, at det præcise indhold og rækkevidden af visse

af direktivforslagets bestemmelser kan give anledning til tvivl. Det gælder

bl.a. afgrænsningen af den nye kategori af rejsearrangementer, som

omfattes af direktivet – de såkaldte ”formidlede rejsearrangementer”.

Dette vil blive søgt afklaret under forhandlingerne, således at der ikke

opstår tvivl om henholdsvis den rejsendes og den erhvervsdrivendes

rettigheder og pligter.

Man agter fra dansk side at tage præsentationen af fremskridtsrapporten til

efterretning.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Rådets henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 et forslag til henstilling

om europæiske turismekvalitetsprincipper.

Henstillingen skal ses i sammenhæng med Europa-Kommissionens fokus

på at skabe øget vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet i Europa. Ini-

tiativet stammer fra Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-

politik for Europa - verdens førende rejsemål”, KOM(2010) 352.

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at sup-

plere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, især ved at fremme EU-

virksomhedernes konkurrenceevne inden for denne sektor, jf. artikel 195

TEUF.

Henstillingen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansiel-

le konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 et forslag til henstilling

om europæiske turismekvalitetsprincipper. Henstillingen er oversendt til

Rådet den 20. februar 2014 i dansk sprogversion.

Med lanceringen af Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-

politik for Europa – verdens førende rejsemål” anerkendte EU behovet for

en have en samordnet tilgang til turismeinitiativer og en ny handlingsplan til

at styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Henstil-

lingen indgår i Kommissionens meddelelse fra 2010.

Ifølge

Kommissionen

udgør

turisme

den

tredjestørste

samfundsøkonomiske aktivitet i EU, hvad angår bidrag til BNP og

beskæftigelse efter handels- og distributionssektoren og bygge- og

anlægssektoren. Turismesektoren er en af de få økonomiske sektorer, der

globalt oplever økonomisk vækst trods økonomiske og finansielle

vanskeligheder, og EU kan, på trods af øget konkurrence fra andre af

verdens regioner, fortsat kalde sig verdens førende rejsemål med omkring

384,8 mio. besøgende fra hele verden i 2011.

Turismen i Europa udfordres imidlertid af den vedvarende økonomiske

krise, som hovedsageligt rammer det europæiske turisterhvervs små- og

mellemstore virksomheder (ca. 1,8 mio. virksomheder, hovedsageligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SMV'er). Derudover udfordres turisterhvevet af svingende efterspørgsel,

ændrede rejsemønstre, demografiske ændringer, konkurrence fra billigere

regioner osv.

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at støtte,

samordne og supplere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, jf. artikel

195 TEUF, hvilket gør det muligt for EU at fremlægge strategier på turis-

meområdet.

Kommissionen kan således med de nye beføjelser foreslå fælles strategier

og handlingsplaner på turismeområdet og bidrage til, at turismeerhvervet

kan tilpasse sig udfordringerne og skabe vækst i erhvervet.

3. Formål og indhold

Formålet

med

Kommissionens

henstilling

europæiske

turismekvalitetsprincipper er at skabe mere kvalitet i det europæiske

turismeprodukt. Forbrugernes sikkerhed og tillid til turistproduktet skal

øges og fagfolk i turistbranchen, der gør en ekstra indsats for

kvalitetsprægede turistydelser og kundetilfredshed, skal belønnes.

Kvalitet har fået større betydning for turismevirksomhederne i Europa,

idet kvalitet kan give såvel virksomheder som destinationer

konkurrencemæssige fordele. Det er derfor væsentligt, at turister har

adgang til pålidelige, ajourførte og relevante oplysninger om en bestemt

turisttjenestes kvalitet, så det er muligt for dem at skelne mellem

konkurrerende produkter og træffe kvalificerede valg.

Der er i dag medlemsstater, der på frivillig basis driver nationale,

subnationale eller regionale offentlige kvalitetsordninger på deres

område, ligesom der findes forskellige brancheinitiativer for

kvalitetsordninger.

Disse private og offentlige kvalitetsordninger er ofte forskellige, hvilket

fører til et fragmenteret marked med hensyn til evaluering af

turisttjenesters kvalitet. Det kan skabe forvirring hos forbrugerne, og det

kan betyde, at de virksomheder, der investerer i kvalitet, ikke belønnes.

Med henstillingen ønsker Kommissionen at gøre kvaliteten af

turisttjenester i EU mere ensartet ved at indføre en række europæiske

turismekvalitetsprincipper, der kan anvendes på frivillig basis af

turismeorganisationerne i medlemslandene.

Principperne er målrettet turismeorganisationer, der af Kommissionen

defineres som ”en offentlig eller privat organisation, der er etableret i

Unionen, og som leverer tjenesteydelser på turismeområdet”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principperne omhandler uddannelse af medarbejdere, anvendelse af for-

brugertilfredshedspolitik, rengøring og vedligeholdelse af faciliteter og

adgang til oplysninger for forbrugere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke ved henstillingen.

5. Nærhedsprincippet

Regeringens foreløbige vurdering er, at henstillingen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet principperne er baseret på frivillighed.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Henstillingen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10. Høring

Henstillingen har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6. marts 2014. I den

forbindelse er modtaget følgende bemærkninger.

HORESTA mener, at en frivillig europæisk kvalitetsordning vil forvirre

forbrugerne yderligere, da et europæisk kvalitetsmærke vil være endnu et

mærke, forbrugerne skal forholde sig til.

HORESTA gør opmærksom på, at der allerede eksisterer et europæisk

klassifikationssystem ”Hotel Stars Union”, hvor 15 europæiske lande, pt.

har tilsluttet sig og klassificeres efter samme system, hvilket gør det mu-

ligt for forbrugere at sammenligne hotelprodukter på tværs af landegræn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser. HORESTA tiltræder fra årsskiftet 2015. Derudover mener HORE-

STA, at det er mere hensigtsmæssigt at henvise til de eksisterende miljø-

mærker i branchen, ikke kun EU-blomsten, men også andre ordninger

som eksempelvis Green Key, så der ikke skabes ulige konkurrencevilkår

ved at forfordele eget mærke og dermed kvæle eksisterende og velfunge-

rende initiativer og miljømærker.

Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere, er HORESTA uenig

i Kommissionens henstilling, da HORESTA mener, at Kommissionens

henstilling vil pålægge erhvervet en tilnærmelsesvis umulig opgave samt

gøre det sværere at få adgang til den ønskede arbejdskraft.

Overordnet støtter HORESTA ikke Kommissionens henstilling om euro-

pæiske turismekvalitetsprincipper.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at de europæiske turismekvalitetsprincip-

per bliver etableret som en frivillig ordning, og herunder at allerede eksi-

sterende og velfungerende mærkningsordninger videreføres. Dansk Er-

hverv mener ikke, at etablering af fælles principper for kvalitet i europæ-

isk turisme vil have stor indflydelse på konkurrenceevnen.

Dansk Erhverv understreger, at der allerede findes en række mærkeord-

ninger for kvalitet i Danmark, som er branchespecifikke. Dansk Erhverv

opfordrer til, at man i implementeringen af de nye kvalitetsprincipper

supplerer med informationer fra de eksisterende ordninger, hvor det er

muligt og relevant. Ydermere anbefaler Dansk Erhverv, at omkostninger-

ne ved etablering og overvågning af kvalitetsprincipperne holdes nede og

ikke væltes over på virksomhederne.

Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere opfordrer Dansk Er-

hverv til, at man med uddannelse definerer dette bredt, således at det både

handler om uddannelse, kompetenceløft, ”on the job” træning mv, så det

sikres, at der fortsat er plads til ufaglærte og faglærte i dansk turisme.

Dansk Erhverv støtter ikke en registrering af uddannelse på de enkelte

virksomheder, da det ikke i sig selv vil medvirke til at højne kvaliteten i

turismen. Dansk Erhverv mener heller ikke, at kvalitetskoordinatorer vil

øge kvaliteten i sig selv. Såfremt dette bliver et princip, så bør det kun

gælde for større virksomheder.

Dansk Erhverv støtter initiativet om, at turismeorganisationerne etablerer

en praksis for håndtering af forbrugerklager. Vedrørende henstillingen om

gennemførelse af forbrugertilfredshedsundersøgelser og anvendelse af

resultaterne til forbedring af tjenesteydelsers kvalitet, så opfordrer Dansk

Erhverv til, at dette bliver et frivilligt anliggende for turismevirksomhe-

derne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv mener, at oplysninger om lokal kulturarv og lokale sæd-

vaner, mm. er en opgave, der skal løftes af lokale, regionale og nationale

turismeorganisationer, og ikke af de enkelte private turismevirksomheder.

Dansk Erhverv opfordrer til, at den statslige koordinering, overvågning og

fremme af turismekvalitetsprincipperne udøves med proportionalitet, og

på en for virksomhederne lempelig måde. Dansk Erhverv ønsker ikke, at

de danske turismevirksomheder skal pålægges flere administrative byrder.

DI er grundlæggende enig med Kommissionen i, at service og kvalitet i

turismeindustrien skal udvikles løbende, hvis de europæiske destinationer

fortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence. DI er dog tvivlsom

overfor, hvorvidt de skitserede principper vil styrke kvaliteten af turisme-

produktet holdt op i mod det ressourceforbrug, som principper pålægger

erhvervet og offentlige myndigheder.

DI mener ikke, at kvaliteten i EU skal være ensartet, men snarere, at for-

brugeren oplever et tilfredsstillende forhold mellem pris og kvalitet. DI

mener, at der fra EU’s side skabes de rette rammevilkår for investeringer i

innovations- og produktivitetstiltag.

DI er enig i, at uddannelse er en central paramenter til at styrke turister-

hvervet både i forhold til innovation, produktivitet, service og kvalitet. DI

mener dog, at kravet om, at virksomhederne skal etablere et register over

samtlige medarbejderes uddannelse vil være en betydelig administrativ

byrde for virksomhederne. DI mener heller ikke, at det er relevant med

udpegningen af en kvalitetskoordinator.

Vedr. forbrugertilfredshed mener DI, at det vil stille krav til administrati-

ve ressourcer og kræve investeringer i it-systemer, hvilket for en betyde-

lig del af de mindre virksomheder ikke vil være relevant pga. deres stør-

relse og forretningskonceptet.

DI mener ikke, at krav til planer for rengøring og vedligeholdelse mv. er

relevant, da der allerede eksisterer klare regler både nationalt og europæ-

isk.

Vedr. adgang til information mener DI, at dette vil være en betydelig ad-

ministrativ byrde for erhvervslivet. Denne opgave bør varetages af en

turismeorganisation, hvilket allerede sker mange steder i regi af en DMO.

DI finder, at henstillingen pålægger medlemsstaterne omfangsrige byrder

i forhold til monitorering af erhvervet. I tråd hermed mener DI, at det med

udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet kunne være hensigtsmæssigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imødekomme en række at de forhold, henstillingen søger at fremme på

nationalt plan frem for på europæisk plan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Henstillingen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme i

Athen den 10. marts 2014 og på møder i rådsarbejdsgruppen for turisme

den 17. marts,

25. marts og den 8. april 2014.

Der var generel skepsis

over for merværdien af fælles europæiske principper på området og for de

eventuelle administrative byrder for det offentlige og erhvervet ved hen-

stillingen.

På møderne i rådsarbejdsgruppen er der identificeret et blokerende

mindretal, hvori Danmark indgik. Det blokerende mindretal mente ikke,

at de europæiske turismekvalitetsprincipper ville medføre merværdi set i

forhold til de eventuelle administrative byrder, henstillingen ville på-

lægge landene og erhvervet. Det blokerende mindretal kunne således

ikke støtte rådshenstillingen i den nuværende form.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens intentioner om at forbedre

kvaliteten i den europæiske turismesektor.

Kvalitetsturisme er et vigtigt indsatsområde for regeringen, hvilket også

afspejles i regeringens vækstplan for dansk turisme, hvor det prioriteres,

at dansk turisme skal være kvalitetsturisme.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at de europæiske turismekvali-

tetsprincipper er holdt på et overordnet og generelt niveau, og vedrører

relevante områder for skabelsen af kvalitetsturisme, herunder fokus på

uddannelse af medarbejdere og forbrugertilfredshed.

Regeringen er dog forbeholden over for merværdien for medlemslandene

ved de europæiske kvalitetsprincipper. De fleste medlemslande har deres

egne kvalitetsordninger, herunder Danmark, hvor der som led i vækstplan

for dansk turisme sættes fokus på at gøre dansk turisme til kvalitetsturis-

me. Det kan derfor skabe unødvendige byrder for både medlemslandene

og erhvervet at indføre de europæiske turismekvalitetsprincipper.

Kommissionens forslag lægger op til, at henstillingen er frivillig for med-

lemslandene at implementere, og det er ligeledes frivilligt for turismeor-

ganisationerne, om de vil indføre principperne. Regeringen forholder sig

dog foreløbigt afventende i forhold til henstillingen

i den nuværende

form.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har indgået i det blokerende mindretal imod rådshenstillin-

gen. Regeringen er forbeholden over for merværdien ved henstillingen i

den nuværende form, set i forhold til de eventuelle administrative byr-

der henstillingen kan medføre for det offentlige og turismeerhvervet i

Danmark.

Regeringen lægger derfor vægt på, at de europæiske turismekvalitets-

principper er frivillige at anvende, og at de ikke skaber barrierer eller

unødige administrative byrder for erhvervslivet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.