PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014

2. maj 2014

Kultur og sport

9. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2018 i

Nederlandene

– side 2

KOM (2014) 253

- Vedtagelse

10. Forslag til Rådets afgørelse om praktiske foranstaltninger og procedurer med

henblik Rådets udpegelse af tre medlemmer af juryen til gennemførelse af udvæl-

gelses- og overvågningsprocedurerne for EU-aktionen vedrørende ”Den Europæiske

Kulturhovedstad”

– side 3

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. Kulturarven som en strategisk ressource for et bæredygtigt Europa

– side 5

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

12. Håndtering af kulturpolitiske udfordringer i forbindelse med Rådets arbejds-

plan vedr. kultur efter 2014

– side 7

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

13. Kulturel mangfoldighed og det transatlantiske handels- og investeringspart-

nerskab –

side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

14. Ligestilling på idrætsområdet

– side 13

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

15. En anden EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017

– side 15

KOM-dokument foreligger ikke

- Resolution fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

16. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af store idrætsbegivenheder

–

side 18

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 2135988

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Ad 9. Rådets afgørelse om udpegning af Den Europæiske Kulturhovedstad

for 2018 i Nederlandene

KOM (2014) 253

- Vedtagelse

1. Resumé

Rådet forestår den formelle udpegelse af kulturhovedstæder efter henstilling fra

Kommissionen, der bygger på en indstilling fra juryen vedr. den europæiske kultur-

hovedstad.

På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014 forventes

Leeuwarden i Nederlandene udpeget som Europæisk Kulturhovedstad for 2018.

Nederlandene deler i 2018 værtskabet for kulturhovedstaden med Malta, hvis kul-

turhovedstad Valletta blev formelt udpeget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 16.-17. maj 2013.

2. Baggrund

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober

2006 udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – de byer i

medlemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne

udpeges normalt fire år før, de skal være kulturhovedstad. Valget sker efter hen-

stilling fra Kommissionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelsesjuryen.

3. Formål og indhold

Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal hovedstaden for 2018 være i Nederlandene

og Malta. Mens Malta allerede i 2013 fik udpeget Valletta som kulturhovedstad for

2018, forventes Kommissionen at henstille, at Rådet ligeledes udpeger Leeuwarden

i Nederlandene som kulturhovedstad for 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Udpegningen medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedta-

gen retsakt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udpeg-

ninger af kulturhovedstæder har ved flere tidligere lejligheder været forelagt for

Europaudvalget; senest på møde den 8. maj 2013 forud for rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 16.-17. maj 2013.

Ad 10. Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om praktiske foran-

staltninger og procedurer med henblik Rådets udpegelse af tre medlem-

mer af juryen til gennemførelse af udvælgelses- og overvågningsprocedu-

rerne for EU-aktionen vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad”

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet har den 3. april 2014 fremlagt forslag til Rådets gennemførelsesaf-

gørelse om praktiske foranstaltninger og procedurer i forbindelse med Rådets udpe-

gelse af tre medlemmer af juryen for EU-aktionen vedrørende ”Den Europæiske Kul-

turhovedstad”.

Der er tale om en teknisk opfølgning af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

en EU-aktion vedr. ”Den Europæiske Kulturhovedstad” for 2020-2033.

Forslaget forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 20.-21. maj 2014.

2. Baggrund

Forslaget har baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Euro-

pæiske Kulturhovedstad for 2020-2033, der afløser den hidtidige kulturhoved-

stadsaktion. I medfør af afgørelsen bistår en ekspertjury på i alt 10 europæiske

eksperter med udvælgelse og overvågning af de europæiske kulturhovedstæder.

Jurymedlemmerne udvælges blandt en pulje af potentielle medlemmer, som er

samlet af Kommissionen på baggrund af en åben interessetilkendegivelse. Fra pul-

jen vælger Regionsudvalget en ekspert, mens Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen hver vælger tre eksperter. Hver institution udnævner deres eksper-

ter i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Juryen skal træde sammen første gang i 2015 med henblik på den foreløbige ud-

vælgelse af Den Europæiske Kulturhovedstad for 2020.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag tager sigte på at etablere Rådets procedure for udnævnelse

af medlemmer til juryen for ”Den Europæiske Kulturhovedstad”.

Nærmere bestemt lægger forslaget op til, at Rådets tre medlemmer af juryen ud-

vælges gennem frivillig lodtrækning blandt medlemsstater. De tre udtrukne med-

lemsstater får herefter mulighed for hver især at anbefale et medlem til juryen fra

puljen af mulige eksperter, som Kommissionen har samlet.

Juryens habilitet er sikret ved, at medlemsstater, som i juryens beskikkelsesperio-

de skal have udvalgt eller overvåget en europæisk kulturhovedstad, foreslås at

blive udelukket fra lodtrækningen. Af hensyn til den geografiske balance lægges

der endvidere op til, at medlemsstater, som er blevet udtrukket ved lodtrækning,

udelukkes fra at deltage i lodtrækningen for den efterfølgende periode.

Lignende praktiske procedurer og foranstaltninger har været anvendt i forbindelse

med den hidtidige hovedstadsaktion.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører udvælgelsesprocedurer for Rådet i forbindelse med en europæ-

isk ekspertjury. Det vurderes derfor, at forslaget mest hensigtsmæssigt behandles i

europæisk regi.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgs-

mål med frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for, at de foreslåede procedurer og foranstaltninger i

forbindelse med Rådets udnævnelse af eksperter for juryen for ” Den Europæiske

Kulturhovedstad” for 2020-2033 – på linje med de hidtidige procedurer – baseres

på principper om gennemsigtighed, habilitet og geografisk balance.

Regeringen kan derfor støtte det foreliggende forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. Kulturarven som en strategisk ressource for et bæredygtigt Europa

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Det græske formandskab har fremlagt forslag til rådskonklusioner om kulturarven

som en strategisk ressource for et bæredygtigt Europa. Forslaget lægger op til at

anerkende og synliggøre kulturarvens vigtige rolle i forbindelse med bl.a. bæredyg-

tighed og vækst og beskæftigelse, ligesom forslaget har til formål at sætte fokus på

kulturarvens brede samfundsmæssige potentiale.

Forslaget indeholder opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen om at styr-

ke kulturarvens rolle og potentiale yderligere ved bl.a. at indskrive området i poli-

tikker og strategier samt f.eks. fremme grænseoverskridende samarbejde, analyser

og forskning, samarbejde på tværs af politikområder mv.

Forslaget skal bl.a. ses med baggrund i det græske formandskabsprogram, der peger

på Europas kulturarv og mangfoldighed som en vigtig ressource for økonomisk gen-

opretning og social samhørighed.

Rådskonklusionsudkastet forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014.

2. Baggrund

Forslaget skal ses i forlængelse af det græske formandskabsprogram, hvor kultur-

arven og dets brede samfundsmæssige potentiale er et prioriteret område, og af

formandskabets ekspertkonference om ”kulturarven og en fælles tilgang til et bæ-

redygtigt Europa”, som blev afholdt i Athen den 6.-8. marts 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Kulturarven indgår endvidere som prioriteret område i Rådets arbejdsplan vedr.

kultur for 2011-2014.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at understrege kulturarvens værdi og betydning for frem-

me af et bæredygtigt Europa. Bl.a. peger forslaget på kulturarvens mangesidede

potentiale i forhold til områder som vækst og beskæftigelse, social samhørighed og

andre politikområder.

Med afsæt heri peger forslaget på det vigtige i at betragte kulturarven som en vig-

tig strategisk ressource og følge op med initiativer, som kan bidrage til at udnytte

kulturarvsområdets potentiale yderligere.

Forslaget opfordrer således medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres

respektive ansvarsområder bl.a. at anerkende kulturarvens egenart, tænke områ-

det sammen med andre relevante politikker og samle og videreudvikle kvalitative

og kvantitative data om kulturarvsområdet.

Forslaget rummer endvidere opfordringer til medlemsstaterne om bl.a. at styrke

kulturarvens rolle i forbindelse med bæredygtig udvikling, fremme samarbejde

mellem kulturarvsområdet og andre politikområder samt fremme samarbejdet om

emner af relevans for kulturarvsområdet på tværs af landene.

Kommissionen opfordres endelig til bl.a. at gennemføre en analyse af kulturarvens

økonomiske og bredere samfundsmæssige betydning og bane vejen for en strategisk

tilgang til kulturarvsområdet, ligesom Kommissionen opfordres til at fremme sam-

arbejdet og udvekslingen af bedste praksis på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konklusionerne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom de ikke har administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklu-

sionerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse

med en konkret opfølgning afholdes i givet fald inden for eksisterende bevillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgs-

mål med frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlinger været generel opbakning til forslaget om et sæt råds-

konklusioner, der sætter fokus på kulturarvens rolle og betydning set i et bæredyg-

tighedsperspektiv. Der har været forskelle blandt landene mht., hvor mange ele-

menter og budskaber, der skulle indgå i forslaget, men alle lande forventes at kun-

ne bakke op om det foreliggende forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets initiativ til at sætte kulturarven og

områdets betydning og bredere potentiale på dagsordenen.

I Danmark er der allerede udbredt fokus på såvel kulturarvens egenværdi som

områdets potentiale og samspil med bæredygtigheds- og vækstdagsordenerne.

Regeringen kan på den baggrund bakke op om det foreliggende forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 12. Håndtering af kulturpolitiske udfordringer i forbindelse med Rå-

dets arbejdsplan vedr. kultur efter 2014

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Formandskabet har sat Rådets arbejdsplan vedr. kultur efter 2014 på rådsmøde-

dagsordenen med henblik på en bred politisk drøftelse af de vigtigste kulturpolitiske

udfordringer i disse år samt, hvordan Rådets næste kulturarbejdsplan efter 2014

bedst kan bidrage til at håndtere udfordringerne.

Formålet med drøftelsen er bl.a. at give kulturministrene mulighed for at give input

til Kommissionen, som efter sommeren 2014 forventes at fremlægge forslag til en

kulturarbejdsplan for den kommende periode.

Rådets nuværende arbejdsplan vedr. kultur løber fra 2011-2014 og har en række

prioriterede temaer, som medlemslandene og Kommissionen har behandlet på

grundlag af en såkaldt åben koordinationsmetode – dvs. informations- og vidende-

ling og udveksling af god praksis uden nogen form for harmonisering.

Til brug for drøftelsen har formandskabet forberedt et skriftligt oplæg med spørgs-

mål, som ministrene kan tage udgangspunkt i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Alle lande forventes at ville deltage i drøftelsen på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 20.-21. maj.

2. Baggrund

Rådets nuværende kulturarbejdsplan for 2011-2014 danner grundlag for udveks-

ling af viden og erfaring blandt medlemsstaterne inden for følgende prioriterede

områder:

Kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og tilgængelig og inkluderen-

de kultur.

Kulturelle og kreative industrier.

Kompetencer og mobilitet.

Kulturarven, herunder samlingers mobilitet.

Kulturen i eksterne forbindelser.

Kulturstatistikker.

Planen udgør en form for rullende dagsorden, og på grundlag af planen har med-

lemslandene sammen med Kommissionen behandlet en række emner inden for

hvert prioriteret område. Arbejdet har bl.a. været drevet frem i arbejdsgrupper

bestående af repræsentanter for medlemslandene eller i Kommissionens ekspert-

grupper. Flere af disse grupper har udarbejdet en række rapporter med eksempler

på god praksis og anbefalinger på et givent område. Planen har ligeledes været

afsæt for politiske drøftelser i Rådet.

Kommissionen forventes efter sommer at fremlægge forslag til en ny arbejdsplan,

der skal afløse den nuværende. Rådets kulturarbejdsgruppe har på den baggrund

drøftet de hidtidige erfaringer og ønsker til den fremtidige plan, herunder gyldig-

hedsperiode, emner, arbejdsformer, slutprodukter i form af rapporter mv. Rådsar-

bejdsgruppen har under drøftelsen af arbejdsplanen bl.a. taget udgangspunkt i

aktuelle kulturpolitiske problemstillinger som f.eks. sikring af borgernes adgang til

kulturen, finansiering af kulturen i en tid med knappe ressourcer, digitalisering og

den teknologiske udvikling generelt, hensyntagen til kulturområdet i EU’s andre

politikker, sikring af fokus på kunstens og kulturens egenværdi, kulturens poten-

tiale i forbindelse med EU’s vækstdagsorden og EU’s relationer udadtil, kunstneres

og kulturarbejderes vilkår m.m.

Drøftelserne i rådsarbejdsgruppen tyder på, at der er generel opbakning til at fort-

sætte samarbejdet på grundlag af en arbejdsplan, ligesom der er tilslutning til at

fortsætte den hidtidige arbejdsform centreret om arbejdsgrupper. Der er ligeledes

enighed om det vigtige i at fokusere planen omkring et begrænset antal temaer,

mens der stadig er basis for diskussion af, hvilke temaer der bør indgå i planen. I

den forbindelse har en bred kreds af medlemslande, herunder Danmark, udtrykt

støtte til at videreføre og videreudvikle de nuværende temaer, idet temaer som

f.eks. fremme af kulturel mangfoldighed, inkluderende kultur, kultur i forholdet til

tredjelande og kulturstatistikker fortsat findes at være meget centrale temaer at

samarbejde om på europæisk plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

3. Formål og indhold

Formandskabet har til punktet udarbejdet et skriftligt oplæg, der peger på kultu-

ren som en af Europas styrker i form af at være kilde til værdier, identitet og med-

borgerskab. Oplægget peger samtidig på en række udfordringer, som der skal foku-

seres på for at udnytte kulturens potentiale fuldt ud. Der drejer sig f.eks. om føl-

gende udfordringer:

Undersøgelse af nye finansieringsmodeller som modsvar mod en ændret fi-

nansiel kontekst.

Fremme af adgang til og deltagelse i kultur, herunder via digitale midler.

Håndtering af ændrede forvaltnings- og styringsmodeller inden for kultu-

ren.

Bedre viden om og måling af kulturens samfundsmæssige effekt.

Tværsektoriel tilgang til kultur og mainstreaming af kultur i andre politik-

områder (f.eks. regional udvikling, social samhørighed, uddannelse mv.)

Oplægget henviser endvidere til de hidtidige drøftelser i Rådets kulturarbejds-

gruppe om den næste kulturarbejdsplan og angiver, at de tre mest populære tema-

er for en kommende arbejdsplan har vist sig at være temaerne: kulturarven, kul-

turstatistik og en tilgængelig og inkluderende kultur. Imidlertid peger formand-

skabet også på, at der har været udtrykt ønske om at inddrage nye emner, som så

vidt muligt tager højde for de nuværende udfordringer og fremtidige udviklings-

tendenser.

På den baggrund stiller formandskabet følgende spørgsmål:

1) Hvad er den vigtigste udfordring for kulturpolitikken på nationalt/europæisk

plan de kommende år?

2) Hvordan kan Rådets kommende kulturarbejdsplan mest effektivt imødekomme

udfordringen?

I den forbindelse kan der fra dansk side blive peget på, at de i oplægget nævnte

problemstillinger alle er vigtige, men at behovet for at fremme borgernes adgang til

og deltagelse i kultur til stadighed vil være grundlæggende, herunder også i for-

hold til de øvrige udfordringer. For så vidt angår den kommende rådsarbejdsplan

kan der fra dansk side gives støtte til at videreføre prioriteter fra den nuværende

arbejdsplan, ligesom der kan angives mulige konkrete emner som kunstnerisk yt-

ringsfrihed, børns møde med kulturen samt fokus på samfundsdialog gennem kul-

turen nationalt, på europæisk plan og i forhold til den omkringliggende verden.

Hvad angår arbejdsmetoder og slutprodukter, kan der fra dansk side bakkes op om

de hidtidige metoder og arbejdsformer, som findes at være mest egnede for områ-

der, der som kulturområdet har medlemsstatskompetence.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom de ikke har administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på den politiske

drøftelse vil have væsentlige udgiftskonsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse

med en konkret opfølgning afholdes i givet fald inden for eksisterende bevillinger.

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse om Rådets kulturarbejdsplan efter 2014 er

blevet sendt i høring i EU-specialudvalget vedr. kulturpolitiske spørgsmål med

frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at et samarbejde ud fra en plan og på grundlag af en åben koor-

dinationsmetode er velegnet for kulturområdet, som henhører under medlemslan-

denes kompetence, og hvor Unionen alene kan understøtte og supplere medlems-

staterne indsatser.

Kulturarbejdsplanen og de tilhørende arbejdsgrupper og ekspertgrupper har givet

anledning til på en struktureret måde at udveksle viden og erfaringer med andre

lande om fælles problemstillinger, ligesom arbejdsplanen har gjort det muligt at

hente inspiration fra andre lande og præsentere danske eksempler inden for kul-

turpolitikken. Samarbejdet har derudover bidraget til at knytte værdifulde kontak-

ter og netværk.

Regeringen kan derfor støtte, at der på rådsmødet gennemføres en politisk drøftel-

se af sigtelinjerne for den ny kulturarbejdsplan, der tager afsæt i de vigtigste kul-

turpolitiske udfordringer og giver bud på, hvordan udfordringerne bedst kan hånd-

teres i den nye arbejdsplan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg, men spørgsmål vedr. Rådets kulturarbejdsplan har været fore-

lagt for Europaudvalget ved gentagne lejligheder; senest på møde den 8. maj 2013

(om brug af kultur i EU’s eksterne forbindelser) forud for rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 16.-17. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Ad 13. Kulturel mangfoldighed og det transatlantiske handels- og investe-

ringspartnerskab

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ventes at sætte emnet om kulturel mangfoldighed og det transatlan-

tiske handels- og investeringspartnerskab på dagsordenen for rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014 med henblik på en orientering

fra Kommissionen om status i frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA og en

efterfølgende udveksling af synspunkter.

Punktet skal ses med baggrund i et ønske fra en række medlemslande om at blive

orienteret om frihandelsforhandlingerne med USA og at få mulighed for at erindre

om vigtigheden af at værne om Europas kulturelle mangfoldighed i forbindelse med

den endelige frihandelsaftale.

Alle lande forventes på rådsmødet at tage Kommissionens statusorientering til efter-

retning og bidrage til udvekslingen af synspunkter.

2. Baggrund

De igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA blev lanceret i juni

2013, og der har siden været gennemført flere forhandlingsrunder. Kulturelle og

audiovisuelle tjenester indgår ikke i forhandlingerne.

Kulturministrene har tidligere behandlet emnet om et handels- og investerings-

partnerskab med USA. Dette skete på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 16.-17. maj 2013, hvorfra der blev sendt et budskab om vigtigheden af at

beskytte kulturel mangfoldighed i forbindelse frihandelsforhandlinger med USA.

3. Formål og indhold

Punktet forventes at have til formål at bane vejen for en statusorientering fra

Kommissionen om frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA og en efterføl-

gende udveksling af synspunkter om behovet for at beskytte kulturel mangfoldig-

hed i forbindelse med en endelig frihandelsaftale.

Kulturelle og audiovisuelle tjenester er undtaget fra frihandelsforhandlingerne,

men en række medlemslande forventes at fremsætte ønsker om at opnå sikkerhed

for, at kultur, film og andre audiovisuelle tjenester forbliver ude af forhandlingerne

og af en endelig aftale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med udvekslingen af synspunk-

ter.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser

Udvekslingen af synspunkter har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvekslingen af synspunkter medfører ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

8. Høring

Punktet om udvekslingen af synspunkter er blevet sendt i høring i EU-

specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. maj 2014. Høringen

gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tage Kommissionens statusorientering til efterretning og

under den efterfølgende udveksling af synspunkter understrege vigtigheden af at

værne om den kulturelle mangfoldighed i forbindelse med et transatlantisk han-

dels- og investeringspartnerskab med USA.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA, som bidrager

til at styrke de økonomiske og handelsmæssige relationer.

Regeringen finder det samtidig vigtigt at kunne opretholde danske støtteordninger

på det kulturelle og audiovisuelle område, således at dansk kultur, film og andre

audiovisuelle tjenester bevares.

Set i et europæisk og internationalt perspektiv støtter regeringen arbejdet med at

beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed i overensstemmelse med UNE-

SCO's konvention om kulturel mangfoldighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. en udveksling af synspunkter om kulturel mangfoldighed og det trans-

atlantiske handels- og investeringspartnerskab har tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg på møde den 8. maj 2013 forud for rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 16.-17. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Ad 14. Ligestilling på idrætsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om ligestilling på

idrætsområdet. I rådskonklusionerne inviteres medlemsstater, sportsorganisationer

og andre interessenter samt Kommissionen til på forskellig måde at fremme politi-

ske tiltag, der kan være med til at sætte fokus på og arbejde for ligestilling på

idrætsområdet. De primære fokusområder er, at kønsproblematikken indtænkes i

alle politikker på idrætsområdet, at elimineringen af kønsstereotyer i sport fremmes

på alle niveauer og at kønsbaseret vold bekæmpes. Derudover er der fokus på at

kvinder skal få lige adgang til beslutningstagene organer i sporten og til trænerjobs.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 20-21. maj 2014.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne henviser til Lissabontraktaten, hvoraf det fremgår, at ligestil-

ling imellem mænd og kvinder er et fundamentalt princip i EU sammenhæng, og at

det er EU's mål og opgave at fremme ligestilling (TEU artikel 2 og 3(3) og TEUF

artikel 8. Ligestilling er endvidere essentielt for at opnå EU-målene om økonomisk

og social sammenhængskraft og høj beskæftigelsesprocent, for at sikre bæredygtig

vækst og konkurrencedygtighed og for at takle demokratiske udfordringer. Rådet

har taget konklusioner fra Rådkonklusionerne om en Europæiske Pagt for ligestil-

ling (2011-2020) til sig og støttet implementeringen af Kommissionens strategi for

lighed mellem mænd og kvinder 2010-2015 med disse konklusioner. Endvidere er

ligestilling en del af artikel 23 i Chartret for Fundamentale Rettigheder i EU.

3. Formål og indhold

Formandskabet anfører i rådskonklusionerne, at der i EU-strategien for ligestillin-

gen imellem mænd og kvinder 2010-2015 er identificeret fem prioriterede områder,

herunder lige økonomisk uafhængighed; ligestilling i beslutningstagning; værdig-

hed, integritet og en ende på kønsbaseret vold. Kommissionen har påtaget sig at

opfordre til, at ligestilling integreres i alle EU-politikker.

Formålet med rådskonklusionerne er at understrege idrættens bidrag til EU stra-

tegien om fremme af ligestilling. Idrætten kan være et effektivt redskab til lige

muligheder og social inklusion.

Det anerkendes i rådskonklusionerne, at der er medlemsstater, der i forvejen giver

ligestilling i sporten stor opmærksomhed. Der lægges vægt på, at idrætten er en

sektor, hvor der er mange mindreårige personer, og hvor der er risiko for vold,

overgreb og sexchikane, idet der opstår et tillidsforhold mellem de involverede. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

forlængelse af dette pointeres det, at kønsbaseret vold i sporten, særligt sexchikane

og udnyttelse af mindreårige, er et problem, men at der er behov for yderligere

forskning, for at få en bedre forståelse af problemets omfang. Derudover anerken-

der rådskonklusionerne, at antallet af kvinder i idrætsorganisationernes beslut-

ningsorganer er lavt.

Rådskonklusionerne inviterer blandt andet medlemsstaterne til, at



overveje at udvikle eller fastholde nationale handlingsplaner, rammeaftaler

eller strategier om ligestilling i idrætten,



understrege værdien af forskellighed og kønsbalance i sportsorganisationer og

fremme ligestillingen i beslutningsorganer på alle niveauer og i alle sportsgre-

ne,



opfordre til og gøre det tilgængeligt for relevante interessenter at deltage i eu-

ropæiske programmer såsom Erasmus+ samt



overveje at inkludere ligestilling som kondition for tildeling af offentlige midler

til sportsorganisationerne, hvor det er passende.

Rådskonklusionerne inviterer blandt andet sportsorganisationerne til, at



overveje at udvikle eller fastholde handlingsplaner eller strategier om ligestil-

ling i idrætten,



synliggøre værdien af diversitet og ligestilling i sportsorganisationer og promo-

vere ligestilling i beslutningsorganer på alle niveauer,



overveje initiativer såsom et registreringssystem, interviews, referencer eller

andet i overensstemmelse med national lovgivning og persondatabeskyttelses-

loven, for at sikre baggrundsinformation om personer, der arbejder med min-

dreårige samt



inkludere mål og procedurer angående kønsbaseret vold i det etiske kodeks.

Kommissionen opfordres inden for dens kompetenceområde til bl.a., at:



skabe et sæt guidelines eller en handlingsplan, som kan understøtte implemen-

teringen af centrale initiativer på EU-niveau,



overveje at skabe et ”forpligtelses udvalg” (oversat fra den engelske betegnelse

”pledge board”) om ligestilling i sporten i samarbejde med internationale

sportsorganisationer,



lave forskning på ligestilling i sporten under henvisning til tæt samarbejde

med Europæisk Institut for Ligestilling. Lancere en specifik undersøgelse af

kønsbaseret vold i sporten for at opnå viden om dens natur og udbredelse samt



støtte udviklingen af og fremme anvendelsen af ligestillingsskabende værktøjer

såsom kønsbudgettering og overveje implementeringen af disse værktøjer i regi

af Erasmus+ og andre EU-finansierede instrumenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

Rådskonklusionerne er endvidere blevet sendt i bred høring i idrætsorganisatio-

nerne, herunder DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund,

Team Danmark, Sport Event Danmark, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og An-

lægsfonden, Anti-Doping Danmark og ISCA med frist d. 10. februar 2014.

Idrætsorganisationerne har ikke haft bemærkninger til rådskonklusionerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder emnet ”ligestilling på idrætsområdet” relevant.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 15. En anden EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017

KOM-dokument foreligger ikke

- Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til en resolution fra Rådet og regeringsre-

præsentanter forsamlet i Rådet om en ny EU-arbejdsplan på sportsområdet for peri-

oden 2014-2017. I resolutionsudkastet foreslås tre tematiske prioritetsområder samt

tilhørende aktiviteter på EU-niveau, der skal danne ramme om samarbejde og ko-

ordinering på sportsområdet i henhold til den traktatgivne kompetence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Der er tale om den anden EU-arbejdsplan på sportsområdet, siden sport med Lissa-

bontraktatens ikrafttrædelse blev en del af det formelle EU-samarbejde.

Rådsresolutionen forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 20-21. maj 2014.

2. Baggrund

Forslaget om en rådsresolution indeholdende en EU-arbejdsplan på sportsområdet

skal ses i lyset af den kompetence, som med Lissabontraktaten er givet EU på

sportsområdet, og på baggrund af Kommissionens meddelelse om sport fra januar

2011.

Af artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) frem-

går det, at EU på sportsområdet ”har kompetence til at gennemføre tiltag for at

understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag.” I artikel 165 hed-

der det bl.a., at EU ”bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse

hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed,

og dens sociale og uddannende funktion.”

Som opfølgning på EU-kompetencen på sportsområdet offentliggjorde Kommissio-

nen i januar 2011 en meddelelse om sport

(Meddelelse fra Kommissionen til Euro-

pa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-

udvalget: Udvikling af sportens europæiske dimension – KOM (2011) 12).

Meddelel-

sen er Kommissionens bud på en samlet tilgang til sportsområdet i EU-regi i lyset

af den nye kompetence og skal ses i sammenhæng med Kommissionens hvidbog om

sport fra 2007

(Hvidbog om sport – KOM (2007) 391)

og det hidtidige uformelle EU-

samarbejde på sportsområdet.

I anerkendelse af, at EU-kompetencen lægger op til styrket samarbejde på sports-

området, og som opfølgning på at den første EU-arbejdsplan udløber medio 2014,

har formandskabet taget initiativ til en ny EU-arbejdsplan på sportsområdet gæl-

dende for 2014-2017.

3. Formål og indhold

Forslaget om en arbejdsplan har til formål, inden for rammerne af den traktatgiv-

ne kompetence, at styrke EU-samarbejdet på sportsområdet ved at opstille temati-

ske prioriteter og aktiviteter for medlemsstater og Kommissionen på sportsområ-

det.

Forslaget lægger op til, at arbejdsplanen skal være styret af en række vejledende

principper, herunder at arbejdsplanen skal fremme samarbejde og koordinering

blandt medlemsstater og Kommissionen med henblik på, at politikken på EU-

niveau skal tilføre merværdi til sportsområdet.

På baggrund af Kommissionens meddelelse fra 2011 og erfaringerne fra den første

EU-arbejdsplan, lægges der op til, at der i arbejdsplansperioden fokuseres på tre

tematiske prioritetsområder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

1. Sportens Integritet, herunder særligt kampen mod doping, matchfixing og

fremme af god forvaltning på sportsområdet.

2. Sportens økonomiske aspekter, herunder bæredygtig finansiering af idræt-

ten.

3. Sport og samfund, herunder frivillighed, ligestilling, sundhed og uddannel-

se.

For hvert af de tre prioritetsområder har formandskabet i et bilag til arbejdsplanen

foreslået en række aktiviteter på EU-niveau, som medlemsstater og

Kommissionen skal fokusere på i arbejdsplansperioden. Aktiviteterne er strukture-

ret i forhold til førnævnte tema og spænder over udarbejdelsen af principper om

menneskerettigheder og demokrati i sport – f.eks. bekæmpelse af homofobi, anbefa-

linger for sportsbegivenheder og forankring af effekter samt anbefalinger på frivil-

lighed og motivation i idrætten.

For så vidt angår strukturen indeholder forslaget en beskrivelse af de arbejdsme-

toder, som skal danne grundlag for arbejdet med de tematiske prioritetsområder og

udmøntningen af konkrete aktiviteter på EU-niveau. De forskellige aktiviteter vil

hovedsageligt blive gennemført i nedsatte ekspertgrupper og i EU-

rådsarbejdsgruppen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Resolutionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Rådsresolutionsudkastet er endvidere blevet sendt i bred høring i DGI, Danmarks

Idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Sport Event Dan-

mark, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Anti-Doping Danmark

og ISCA med frist d. 17. marts 2014.

Idrætsorganisationerne har lagt vægt på, at arbejdsplanen skal omfatte både bred-

de og eliteidræt. Kommissionen har henvist til, at dokumentet anvender sportsbe-

grebet, som det er defineret i traktaten, hvor det både omhandler bredde- og elite-

idræt. Idrætsorganisationerne har endvidere peget på bl.a. good governance, her-

under bekæmpelse af doping og matchfixing som vigtige emner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at alle medlemsstater kan tilslutte sig arbejdsplanen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet det ska-

ber en ramme for EU-samarbejdet på sportsområdet i henhold til den traktatfast-

satte kompetence, og idet de tematiske prioritetsområder, der fastlægges i resoluti-

onsudkastet, er i overensstemmelse med regeringens idrætspolitiske prioriteter.

F.eks. er bekæmpelse af doping og matchfixing, samt fremme af good governance i

idrætten prioriteter i det foreliggende resolutionsudkast.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 16. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af store idræts-

begivenheder

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af økonomisk, social og miljø-

mæssig bæredygtighed af store idrætsbegivenheder.

Begrebet ”legacy” er blevet vigtigt i planlægningen af store idrætsbegivenheder og

handler om at skabe længerevarende effekter og fordele for værtsnationen, -regionen

og -byen.

Debatten om idrætsbegivenheders effekter og fordele har hovedsageligt fokuseret på

de finansielle aspekter. Formandskabet ønsker med drøftelsen at skabe en bredere

drøftelse, der også fokuserer på sociale og miljømæssige effekter ved afholdelse af

store idrætsbegivenheder.

David Grevemberg, genereldirektør for Commonwealth Games i Glasgow 2014, vil

holde et indledende oplæg, og herefter vil drøftelsen tage udgangspunkt i to spørgs-

mål fremlagt af formandskabet.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

2. Baggrund

Begrebet ”legacy” er blevet vigtigt i planlægningen af store idrætsbegivenheder og

handler om at skabe længerevarende effekter og fordele for værtsnationen, -

regionen og – byen.

En lang række værtsnationer har på forskellig vis forsøgt at forankre fordele og

effekter i forbindelse med afholdelse af de Olympiske Lege, men erfaringerne viser,

at en række betingelser skal være opfyldt, for at forankringen bliver en succes:



Investeringer i infrastruktur skal være intelligent og realistisk.

Begivenhederne skal involvere de lokale samfund i planlægning og forberedel-

se.

Begivenheden skal se fremad og bør indtænke et program, der fortsætter efter

selve begivenheden.

Debatten om idrætsbegivenheders effekter og fordele har hovedsageligt fokuseret

på de finansielle aspekter. Formandsskabet ønsker med drøftelsen at skabe en

bredere drøftelse, der også fokusere på sociale og miljømæssige effekter ved afhol-

delse af store idrætsbegivenheder.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at drøfte økonomisk, social og miljømæssig

bæredygtighed af store idrætsbegivenheder med det mål, at medlemsstaterne skal

få inspiration til nationale drøftelser af emnet.

Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt to foreløbige spørgsmål:

1. Er det muligt for medlemsstaten i en periode, hvor der er store begrænsninger

på de offentlige udgifter, at overveje afholdelse af en stor sportsbegivenhed

(OL, VM) enten alene eller i kombination med andre?

2. Med henblik på at være vært for en sådan begivenhed hvilke elementer af ”le-

gacy” er da de vigtigste? Kan der gives eksempler på store idrætsbegivenheder,

som har givet enten positive eller negative erfaringer med hensyn til skabelse

af blivende effekter?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 28. april 2014. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om

økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af store idrætsbegivenheder, idet

emnet er relevant i forhold til de fælles EU prioriteter.

Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser

på området, blandt andet vigtigheden af at koble bredde- og eliteidræt, overholdel-

se af grundlæggende menneskerettigheder mm.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.