Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3316 - Uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt
1366412_0001.png
Undervisningsministeriet
Den 2. maj 2014
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 20. maj 2014
Uddannelse
Punkt 1: Effektiv læreruddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
(s. 3)
Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
(s. 6)
Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
(s. 9)
Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk debat
- nyt notat
(s. 12)
Ungdom
Punkt 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusive deres
sociale inklusion.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådsresolution
- nyt notat
(s. 14)
Punkt 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet 2014-2015.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådsresolution
- nyt notat
(s. 17)
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres sociale
inklusion.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
(s. 20)
Punkt 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk debat
- nyt notat
(s. 23)
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 1: Effektiv læreruddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
1. Resumé:
Rådskonklusionerne har til formål at understøtte, at lærere besidder de rette færdigheder i mødet
med en omskiftelig omverden med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen og tiltrække og fastholde
lærerne i professionen. Det foreslås, at medlemsstaterne har fokus på bl.a. at fastlægge og sikre lærerne og
underviserne på læreruddannelsen de rigtige kompetencer, herunder bl.a. digitale færdigheder, udnytte
mulighederne i bl.a. Erasmus+ for mobilitet og politikudvikling på området og sikre, at relevant viden, erfaring
og knowhow inddrages ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsesforløb.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er lærerprofessionens betydning for at sikre gode
læringsresultater for deres elever både inden for grundskoleområdet, erhvervsuddannelserne og
voksenuddannelsesområdet. Europa-Kommissionen offentliggjorde i november 2012
meddelelsen
Nytænkning på uddannelsesområdet
med det tilhørende arbejdsdokument
Supporting the
Teaching Profession,
hvor der bl.a. sættes fokus på undervisernes centrale rolle og på de
udfordringer, som undervisningssystemet står overfor i de kommende år. Lærernes rolle var
ligeledes emnet for den politiske debat for undervisningsministrene ved rådsmødet den 16.-17.
maj 2013.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne peger på, hvilke færdigheder lærere, og særligt nye lærere, bør besidde i
forhold til en hurtigt skiftende omverden dels gennem selve læreruddannelsen, dels tidlig
karrierestøtte og via efteruddannelse.
Rådskonklusionerne skal ligeledes understøtte, at læreruddannelse ses som en integreret del af
det bredere politiske mål om at styrke tiltrækningskraften og kvaliteten i lærerprofessionen.
Rådskonklusionerne opfordrer også til et større fokus i læreruddannelsen på undervisning i
tværgående færdigheder, sprogkompetencer og på støtte til forskelligartede grupper af elever.
Medlemsstaterne inviteres til at sikre, at den formelle læreruddannelse rummer muligheden for
at opnå alle de relevante og nødvendige kompetencer for en succesrig start på lærernes
karrierer. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fremme udviklingen af professionelle
kompetencerammer for lærere og for undervisere af lærere, der definerer de kompetencer, de
har behov for. Desuden bør potentialet for styrket samarbejde, partnerskaber og netværk med
mange interessenter undersøges yderligere ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsen, og effektiv
digital læring skal fremmes ved at sikre, at lærere og undervisere af lærere selv har de
nødvendige digitale færdigheder til at undervise andre og styre individuelle læringsprocesser
bl.a. ved hjælp af forbedret adgang til og brug af åbne uddannelsesressourcer. Endelig
opfordres medlemsstaterne til at bruge midlerne i Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond til
at støtte nationale politikker, der skal styrke kvaliteten i læreruddannelsen og lærernes
efteruddannelse, samt fremme lærermobilitet, strategiske partnerskaber og policy-eksperimenter
vedrørende udvikling af læreruddannelsen.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0004.png
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fælleskab at anvende
ET 2020-strukturerne under den åbne koordinationsmetode til at styrke evidensbaseret
politikudvikling og sprede god praksis vedrørende effektiv læreruddannelse, til professionel
udvikling af arbejdspladsbaserede undervisere på erhvervsuddannelserne givet deres nøglerolle
for praktikophold af høj kvalitet og andre former for arbejdsbaseret læring, samt læreres
professionelle færdigheder også gennem tættere samarbejde med arbejdsgivere og firmaer.
Desuden skal resultater af relevante undersøgelser, f.eks. TALIS, udnyttes til inddragelse af
læreres og skolelederes synspunkter angående læreruddannelsen, og endelig bør der via
forskning identificeres eksempler på god praksis på læring i nutidens mangedimensionelle
læringsmiljøer.
Endelig inviteres Kommissionen til gennem brug af eksisterende europæiske platforme som
eTwinning at yderligere styrke udviklingen af samarbejdet mellem lærere, herunder nye lærere,
om undervisningspraksis på tværs af EU, samt til at støtte samarbejde med partnere, netværk og
organisationer, der har erfaringer og knowhow i forhold til tilrettelæggelsen af
læreruddannelsesforløb.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev
desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkom
følgende bemærkninger.
GL oplyste, at de som repræsentant for ETUCE havde deltaget i et møde i ET 2020-
arbejdsgruppen for skoleområdet, hvor holdningen havde været, at det var for snævert kun at
fokusere på den grundlæggende læreruddannelse. Der bør også sættes fokus på lærernes
efteruddannelse. Selv om efteruddannelse er indeholdt flere steder i rådskonklusionerne, bør
det også fremgå af invitationerne til medlemsstaterne og Kommissionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, at der er fokus på at sikre
effektiv uddannelse til både nye og nuværende lærere, så de er rustet til de forandringer, som
uddannelsessystemerne står over for.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusionerne har til hensigt at understøtte en vurdering af fremskridt i udviklingen af sprogkompetencer i
EU til fremme af flersprogethed og effektiv sprogundervisning i skolerne. Det skal ske ved, at Kommissionen
sammen med medlemsstaterne gennemfører et studie
med det formål at undersøge den bedste fremgangsmåde til at
skabe evidens på området, f.eks.
en europæisk surveyundersøgelse eller anvendelse af sammenlignelige, nationale
data.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne skal understøtte erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i
2002, i hvilken det fremhæves, at EU’s borgere bør modtage undervisning i mindst to
fremmedsprog fra en tidlig alder. De skal bl.a. ses i sammenhæng med Strategirammen for det
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem mod 2020 (ET 2020) og rådsresolutionen
fra 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, hvori medlemsstaterne opfordres til at
fremme flersprogethed til støtte for konkurrenceevnen, mobilitet og beskæftigelsesegnethed.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at gøre det muligt at vurdere fremskridt i udviklingen af
sprogkompetencer på EU-niveau med den hensigt at fremme flersprogethed og effektiv
sprogundervisning i skolerne.
En sådan vurdering kan omfatte både læse-, skrive-, lytte- og talefærdigheder, og den kan enten
blive organiseret på EU-niveau eller blive baseret på nationale data. Vurderingen kan finansieres
gennem Erasmus+-programmet og forudsætte minimale ressourcer på nationalt plan til
gennemførelse på skolerne og indrapportering.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at vedtage og forbedre tiltag til fremme af
flersprogethed og styrke kvaliteten og effektiviteten af sprogundervisningen, herunder ved at
undervise i mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder, samt til at udnytte mulighederne i
Erasmus+ og i de europæiske struktur- og investeringsfonde for at opnå disse mål.
Endvidere opfordres medlemsstaterne med støtte af Kommissionen til at udnytte den åbne
koordinationsmetode til at forbedre kvaliteten af sprogundervisning, samt til at anerkende den
rolle, som ikke-formel og uformel læring kan spille ved sproglæring ved at udforske måder til
anerkendelse og validering af sprogkompetencer, der er opnået på denne måde. Endelig
opfordres der til at identificere måder til at øge tiltrækningen ved sproglæring, bl.a. gennem
brug af it-redskaber i undervisning og åbne uddannelsesressourcer, for at formindske antallet af
elever, der opgiver sprogstudier, før de opnår et tilstrækkeligt niveau.
Kommissionen opfordres til at gennemføre et studie om mulighederne for at vurdere
sprogkompetencer i medlemsstaterne, herunder en europæisk surveyundersøgelse eller ved brug
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0007.png
af nationale data, med støtte fra en gruppe sammensat af eksperter fra medlemsstaterne og i
samarbejde med den stående gruppe for indikatorer og benchmarks. Endvidere bør
Kommissionen sammen med medlemsstaterne og Eurostat undersøge måder at komplettere
eksisterende EU-data om antallet af elever på udskolingsstadiet, der har et andet
fremmedsprog, samt fortsætte og styrke samarbejdet med andre organisationer på området,
herunder Europarådet og dets Europæiske Center for Moderne Sprog.
På baggrund af Kommissionens studie kan en vurdering af sprogkompetencer få den form,
som beskrives i rådskonklusionernes bilag, ifølge hvilken vurderingen af sprogkompetencer
baseres på:
Procentdelen af elever på 15 år eller, hvor det passer med nationale omstændigheder, 14 eller 16 år, som
opnår niveauet “uafhængig bruger” i deres andetsprog.
“Uafhængig bruger” svarer til B1-niveauet jævnfør den fælles europæiske referenceramme for
sprogkompetencer (CEFR), og ”andetsprog” betyder i dansk sammenhæng første
fremmedsprog, dvs. engelsk.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. april 2014 og i en revideret version den 30. april 2014. Der blev ikke modtaget
bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den
30. april 2014. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger.
GL anførte, at det er nok så relevant også at se på omfanget af fremmedsprogsundervisningen i
upper secondary undervisningen i lyset af de tidligere opstillede EU benchmarksmål. Derfor
foreslog GL, at man i undersøgelsen belyser sprogkompetencen både ved afslutningen af lower
og af upper secondary trinnet frem for at fastlægge ét bestemt alderstrin. I annekset bør man
også ændre definitionen af secondary languages, så den ikke blot omfatter officielle EU
sprog. Russisk, japansk, kinesisk, arabisk så vel som en række indvandrersprog kan være lige så
relevante for at åbne samfundet mod den omgivende verden både kulturelt og erhvervsmæssigt.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0008.png
DLI anførte, at det, man testes på, bør være i overensstemmelse med start- og
sluttidspunkterne for skolegangen, da der er forskel mellem de europæiske lande. Det vil sige, at
man bør teste på baggrund af klassetrin og ikke alder. DLI mente desuden, at man bør inddrage
de store indvandrersprog og ikke kun officielle EU-sprog.
DA gjorde opmærksom på, at sprogkompetencer også kan tænkes i forhold til erhvervsmæssige
behov, f.eks. kinesisk.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Danmark ser frem til resultatet af
Kommissionens studie og vil lægge vægt på, at den metode til vurdering af sprogkompetencer,
der på den baggrund vælges, er af høj kvalitet og sikrer størst mulig sammenlignelighed på tværs
af medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
1. Resumé
Rådskonklusionerne noterer sig erfaringerne med europæiske kvalitetssikringsinstrumenter på det videregående
område og inden for erhvervsuddannelserne og vil med udgangspunkt i disse understøtte det videre arbejde med de
eksisterende rammer for kvalitetssikring på disse to områder samt bidrage til at styrke kvaliteten på tværs af
uddannelsessektorer med den hensigt at forbedre gennemsigtighed og sammenhæng i de eksisterende europæiske og
nationale kvalitetssikringsarrangementer.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er udarbejdelsen af to evalueringer af henholdsvis
gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
og om udvikling af kvalitetssikring af videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at der er
opnået fremskridt på de to områder, men der er stadig udfordringer at løse.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at anvende erfaringerne med europæiske
kvalitetssikringsinstrumenter fra videregående uddannelse og erhvervsuddannelse til at
understøtte kvaliteten i formel og ikke-formel uddannelse på tværs af uddannelsessektorer og
udvikle en kultur til kvalitetsstyrkelse inden for uddannelse og læring, der kan hæve niveauerne
og forbedre læringsresultaterne.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at udvikle og fremme en kultur til
kvalitetsstyrkelse for at forbedre kvaliteten af de lærendes færdigheder og læringsprocessen og
anvende de europæiske kvalitetssikringsredskaber. Medlemsstaterne bør også styrke
kvalitetssikringsarrangementernes kapacitet til at rumme nuværende og kommende udviklinger
inden for uddannelse, herunder alle former for online læring, samt sikre større gennemsigtighed
med resultaterne af kvalitetsvurderinger. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at støtte den
igangværende revision inden for Bologna-processen af standarder og guidelines for
kvalitetssikring inden for det europæiske højere uddannelses område, samt sikre kvaliteten af
uddannelserne på videregående uddannelsesinstitutioner, der har campusser og franchise-kurser
i udlandet, gennem bl.a. et styrket samarbejde mellem kvalitetssikringsagenturer i sender- og
modtagerlandet. Endelig skal medlemsstaterne fortsætte implementeringen af EQAVET-
rammen for at udvikle en kvalitetssikringskultur inden for og mellem medlemsstaterne,
herunder også for erhvervsuddannelsesudbyderne.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fortsætte med at fremme gennemsigtighed
og komplementaritet i tilgange til kvalitetssikring ved at bygge på fælles europæiske principper
for kvalitetssikring i et livslang læringsperspektiv, herunder ved at styrke brugen af en
læringsresultatbaseret tilgang til definition og vurdering af viden og kompetencer, ved at
fremme transparente kvalitetssikringstiltag, der trækker på eksisterende kvalitetssikringsrammer
og støtter troværdige vurderingsmetodologier og –redskaber til validering af ikke-formel og
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0010.png
uformel læring, samt ved at styrke samarbejdet mellem interessenter inden for uddannelse og
arbejdsmarked og involvere relevante interessenter med henblik på at sikre en fortsat styrkelse
af kvaliteten inden for uddannelsesinstitutionerne. Endvidere opfordres medlemsstaterne og
Kommissionen bl.a. til baseret på erfaringerne fra de videregående uddannelser at øge den
transnationale gennemsigtighed af kvalitetssikringsarrangementer, samt til at undersøge
relevante emner vedr. kvalitetssikring i forhold til alle former for online-læring, herunder
validering af nye former for undervisning og læring.
Kommissionen opfordres til at fortsætte med at forbedre links og synergier mellem EU’s
redskaber til støtte for kvalitetssikring, anerkendelse og mobilitet for at opnå større
sammenhæng og konvergens, herunder ved at notere sig resultaterne af konsultationen om et
europæisk område for færdigheder og kvalifikationer. Endelig opfordres Kommissionen til at
undersøge måder at understøtte udviklingen af kvalitetssikringsprocesser, der kan rumme
forskellige former for læring og undervisning eller, som kan anvendes på områderne for
grundskole, voksenuddannelse og ikke-formel læring.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. april 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget.
LO kan støtte, at udkastet lægger op til at sikre større gennemsigtighed i
kvalitetssikringssystemer samtidig med, at der i højere grad skal være fokus på læringsudbytte.
Det er desuden positivt, at der foreslås et styrket samarbejde mellem interessenter på hhv.
uddannelses- og beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre en større relevans i
uddannelserne. Uddannelserne kan bedst sikre arbejdsmarkedsrelevante færdigheder tilpasset
fremtidens arbejdsmarked gennem en tæt og løbende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
LO er positiv overfor, at kvalitetssikringssystemerne i højere grad også skal adressere uformel
læring og arbejdspladsbaseret læring, så længe det sker under hensyntagen til medlemsstaternes
nationale uddannelsessystemer.
DA foreslår, at Danmark ikke støtter dette forslag, da der i forvejen er mange initiativer
iværksat, som vi fortsat har til gode at se resultaterne af.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0011.png
Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014.
Ved mødet fremkom følgende bemærkninger.
Danske Studerendes Fællesråd gav udtryk for bekymring over, at rådskonklusionerne
adresserede kvalitetssikring af uddannelser i andre lande, da uddannelseseksport ikke burde
kunne finde sted.
FTF ønskede en udvidelse af interessentbegrebet i forhold til invitationerne til medlemsstaterne
og Kommissionen, så det ud over ansatte og elever omfattede de sociale parter og ikke kun
arbejdsgiverne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, herunder det videre arbejde med
eksisterende kvalitetssikringsrammer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk debat
- nyt notat
1. Baggrund
Det græske formandskab har fremlagt et debatoplæg, der tager udgangspunkt i det element i
rådskonklusionerne om kvalitetssikring, som vedrører spørgsmålet om kvaliteten i de
uddannelser, der udbydes på tværs af grænser både på traditionel vis og online. Debatoplægget
refererer også til et nyligt studie fra EU om udbud af uddannelser på tværs af grænser i EU, der
kortlægger status og undersøger risici, fordele og kvalitetsspørgsmål på området.
2. Formål og indhold
Formandskabets oplæg opridser de muligheder og udfordringer, der ligger i den stigende, men
dog stadig begrænsede, tendens til, at uddannelse udbydes på tværs af grænser. Det være sig
både i den traditionelle form med undervisning ansigt-til-ansigt, via digitale redskaber eller en
kombination af de to.
Med hensyn til traditionelle uddannelsesformer på tværs af grænser er deres kritiske masse
stadig begrænset til visse EU-lande. Udbyderne er ofte private og består mest af aflægger-
campusser, franchise- og valideringsaftaler. Trods nationale forskelle er udfordringerne ofte de
samme. Vedrørende online-udbydere er dette område i hastig vækst gennem spredning af it-
redskaber og åbne uddannelsesressourcer, og ikke mindst i forbindelse med udviklingen af
modellen for Massive Open Online Courses (MOOCs), hvilket skaber øget adgang til
uddannelse, som ikke er begrænset af nationale grænser.
Debatoplægget henviser endvidere til de rådskonklusioner om kvalitetssikring, der forventes
vedtaget før debatten, der opfordrer til forbedret samarbejde på tværs af grænser på
kvalitetssikringsområdet, som skal understøtte bl.a. læringsmobilitet og fælles
uddannelsesprogrammer, samt validering af online-læring.
Disse udviklingstendenser vedrører primært det videregående område, men er også relevant for
erhvervsuddannelserne og voksenuddannelsesområdet, ligesom eTwinning har skabt virtuel
mobilitet på grundskoleområdet.
På den baggrund stiller oplægget følgende to diskussionsspørgsmål til undervisningsministrene:
a) I et nationalt perspektiv hvordan ser De mulighederne og udfordringerne ved uddannelse på
tværs af grænserne. Hvad er implikationerne i forhold til kvalitetssikring? Hvordan kan
adgangen lettes for udbydere og elever?
b) Hvilken merværdi kan EU bibringe til at fremme, facilitere og udvikle kvalitetssikring for
forskellige former for uddannelse på tværs af grænser?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0013.png
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
6. Konsekvenser
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser.
7. Høring
Debatoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom
den 30. april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden
drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkom følgende
bemærkninger.
FTF anførte, at det var en væsentlig diskussion særligt i forhold til online-læring og MOOC’s
(Massive Open Online Courses), og hvordan anerkendelsesaspektet og kvaliteten sikres.
GL fandt, at det var godt at have disse tilbud på det videregående område og
voksenuddannelsesområdet, men at man ikke i samme omfang kan bruge de digitale
muligheder på grunduddannelses- og ungdomsuddannelsesområdet, da vi i Danmark i
undervisningssituationen lægger vægt på mødet og den sociale interaktion. Det skal være en
mulighed lærerne har, men det kan ikke erstatte det andet.
Dansk Magisterforening anførte, at IT kan være et godt supplement, som på fornuftig vis kan
understøtte undervisningen, men aldrig erstatte et undervisningsforløb, da der ikke kun skal
være fokus på målet, men også processen.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pkt. 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusive
deres sociale inklusion.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådsresolution
- nyt notat
1. Resumé:
Det græske formandskab gør status for den tredje 18-måneders arbejdscyklus for den
strukturerede dialog med unge og fremsætter forslag til forbedringer af arbejdsmetoder og udbytte.
2. Baggrund
I rådsresolutionen gør formandskabet status for den tredje 18-måneders periodes arbejde med
den strukturerede dialog med unge som afslutning på trio-formandskabet, som har omfattet
Irland, Litauen og Grækenland og har været gennemført under den fælles overskrift ”social
inklusion af unge.” Samtidig fremsættes der anbefalinger til arbejdet i medlemslandene,
herunder den næste trio, som består af Italien, Letland og Luxembourg.
3. Formål og indhold
Formålet med resolutionen er at samle op på den nuværende trios erfaringer, først og fremmest
via de anbefalinger, som deltagerne i de halvårlige ungdomskonferencer i henholdsvis Dublin,
Vilnius og Thessaloniki har fremsat til det videre arbejde i medlemslandene og i
Kommissionen. Irland har haft fokus på unges frivillige arbejde og øgning af kvaliteten heraf,
Litauen på en særlig indsats for unge uden beskæftigelse og uddannelse – de såkaldte NEETs –
og Grækenland på fremme af unges entreprenørskab med særligt henblik på social inklusion og
”grønne” jobs. Endvidere understreges vigtigheden af at fremme:
Lige muligheder for alle unge inklusive validering af uformel og ikke-formel læring.
Samarbejde mellem myndighederne på uddannelsesområdet, ungdomsorganisationerne
og andre relevante aktører på ungdomsområdet med det formål at styrke båndene til det
formelle uddannelsessystem.
Unges adgang til at gøre brug af deres rettigheder og lige muligheder for at gøre det
muligt for dem at deltage aktivt i samfundslivet.
Tværsektorielt samarbejde på både lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau for
bedre at kunne imødekomme unges behov og sikre sammenhæng i ungdomspolitikken
specielt med hensyn til social inklusion af unge.
Formandskabet anbefaler herefter at rette opmærksomheden særligt på følgende områder:
Processen med den strukturerede dialog og de nationale høringer, som er knyttet hertil,
bør fokusere på de problemer, som unge selv og det politiske system finder relevante at
sætte til debat for at sikre en sammenhængende og fortløbende proces i hver 18-
måneders arbejdscyklus.
Processen bør endvidere forenkles efter følgende tretrins model: For det første sikres en
fælles forståelse af og en bottom-up tilgang til udformningen af de overordnede
prioriteter, som Rådet har fastlagt – For det andet gennemføres så nationale
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konsultationer, der resulterer i en række mulige løsningsforslag med anbefalinger til
Rådet – På grundlag heraf fremsætter aktørerne i fællesskab for det tredje forslag til
konkrete handlinger, som fremsendes til Rådet til overvejelse.
De nationale arbejdsgrupper i medlemslandene bør sikre en aktiv involvering af unge i
høringsprocessen på både nationalt og, hvor relevant, regionalt og lokalt niveau og
herunder medvirken af ungdomsforskere og andre relevante aktører.
De halvårlige ungdomskonferencer under hvert formandskab bør underkastes et
eftersyn for at forbedre kvaliteten med hensyn til beslutningsprocesserne og udbyttet,
ligesom en feed-back mekanisme til de unge bør overvejes om det videre arbejde med
konferencernes anbefalinger.
Anbefalingerne bør i videst muligt omfang tages i betragtning ved udformningen af
relevante politikker på ungdomsområdet og tilgrænsende områder.
Processen bør gøres mere synlig i medlemslandene for at udvikle en fælles deltagelse i og
forståelse af arbejdsmetoder og udbytte, bl.a. ved brug af den Europæiske
Ungdomsportal.
Det overordnede tematiske indsatsområde for den kommende 18-måneders
arbejdscyklus er ”unges selvstændiggørelse”( ”youth empowerment.”) Her vil der bl.a.
blive fokuseret på unges adgang til at udnytte deres rettigheder og vigtigheden af unges
deltagelse i de politiske beslutningsprocesser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.
april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i
EU-specialudvalget den 30. april 2014. Der var ingen bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af resolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Den strukturerede dialog med unge har vist
sig som et nyttigt instrument ved udformningen af relevante tiltag på det ungdomspolitiske
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
område, fx Ungepakker o.l., ikke mindst i den nuværende stramme beskæftigelsesmæssige
situation, og har inddraget unge i processen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pkt. 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet 2014-2015.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådsresolution
- nyt notat
1. Resumé:
Det græske formandskab ønsker vedtaget en rådsresolution om indførelse af særlige arbejdsplaner
som et nyt målrettet, fleksibelt og konkret instrument ved udformningen af fremtidige tiltag på ungdomsområdet.
2. Baggrund
Formandskabet ønsker i lyset af den nuværende vanskelige situation med høj
ungdomsarbejdsløshed at introducere særlige arbejdsplaner som et nyt og mere fleksibelt
instrument ved fastlæggelsen af indsatsområder for det europæiske ungdomspolitiske
samarbejde, sammenholdt med de normale 18 måneders arbejdscyklus med en overordnet trio-
prioritering og tre nationalt specifikke handlingsområder. Under det irske formandskab vedtog
Rådet den 16. maj 2013 et sæt rådskonklusioner om at udvikle arbejdsplaner som et nyt værktøj
inden for de fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018.
Det nuværende forslag er tænkt som et første pilot-forsøg for perioden 1. juli 2014 til 31.
december 2015, hvor det næste triosamarbejde mellem Italien, Letland og Luxembourg
udløber. Der findes tilsvarende arbejdsplaner på både kultur- og sportsområdet.
3. Formål og indhold
Formålet med arbejdsplanen er først og fremmest at gøre det muligt at sætte ind med en
konkret, målrettet og fleksibel indsats på ungdomsområdet for at imødegå særlige problemer,
som kræver hurtig handling på tværs af sektorer. Speciel fokus sættes på følgende tre
indsatsområder:
Udvikling af unges frivillige arbejde og ikke-formel og uformel læring og dets bidrag til
at imødegå udfordringerne for unge i den nuværende stramme økonomiske situation.
Øgning af det tværsektorielle samarbejde i den forbindelse.
Unges ”selvstændiggørelse” (”Empowerment”) med særlig fokus på deres adgang til
rettigheder, selvbestemmelse og aktivt medborgerskab inden for og uden for EU.
Det er tanken at lade arbejdet med arbejdsplanen foregå ved hjælp af et antal ekspertgrupper
med frivillig deltagelse fra medlemslandene og diverse peer-learning aktiviteter, ligesom
inddragelse af unges synspunkter planlægges at ske via processen med den strukturerede dialog.
I anden halvdel af 2015 vil implementeringen blive evalueret af Rådet på basis af en vurdering,
der foretages af Kommissionen i juli 2015 i forbindelse med forberedelserne til udarbejdelsen af
den fjerde EU Ungdomsrapport med planlagt udgivelse i anden halvdel af 2015.
På denne baggrund opfordres medlemslandene og Kommissionen til at:
Deltage aktivt i arbejdet i ekspertgrupper og peer learning aktiviteter m.m.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0018.png
Fremme arbejdet med ungdomspolitiske problemstillinger i national politikudvikling
også på andre sektorområder i relation til EU 2020 strategien og Det Europæiske
Semester.
Overveje at fremsætte forslag til en ny arbejdsplan til sin tid, baseret på en
Kommissions-undersøgelse, jf. ovf.
Overveje at lade generaldirektørerne for ungdomsområdet i medlemslandene diskutere
og efterfølgende sprede resultaterne fra arbejdsplans-indsatserne, hvor det findes
relevant.
Fremme anerkendelsen af ungdomspolitikkens bidrag til opnåelse af EU 2020-
målsætningerne om smart, bæredygtig og inkluderende vækst og beskæftigelse og de
positive virkninger på unges sociale inklusion, uddannelse samt sundhed og
velbefindende.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.
april 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget.
LO finder det positivt, at det med resolutionen vedtages at etablere en 18 måneders arbejdsplan
for ungdomsområdet. Arbejdsplanerne bør fremadrettet anvendes til at sikre, at EU’s arbejde
på ungdomsområdet har et langsigtet og tværsektorielt fokus. Særligt bør der være fokus på det
bidrag, som både beskæftigelses- og uddannelsesområdet kan give til ungdomsområdet.
Desuden bør de sociale parter inddrages i det videre arbejde, som der fx lægges op til i de nye
ekspertgrupper.
Forslaget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Der var
ingen bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af resolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Planen kan som forsøg anvendes til en mere
konkret, målrettet og fleksibel indsats på ungdomsområdet, og erfaringerne herfra bør
analyseres inden en evt. beslutning om igangsætning af en næste fase.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pkt. 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres sociale
inklusion.
- KOM-dokument foreligger ikke
- rådskonklusioner
- nyt notat
1. Resumé:
Det græske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at styrke unges entreprenørskab,
herunder socialt entreprenørskab, ved at opfodrer medlemslandene til at give de unge bedre muligheder, øge
synligheden og fjerne barrierer, hvor der er relevant.
2. Baggrund
Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenland
har som fælles overskrift for deres indsats sat ”Social inklusion af unge.” Inden for denne
ramme har det græske formandskab valgt at sætte fokus på at fremme entreprenørskab blandt
unge, herunder socialt entreprenørskab, for at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet,
specielt i den nuværende situation med den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa.
3. Formål og indhold
I rådskonklusionerne understreges vigtigheden af at anerkende den betydning, som unge
gennem deres evner til at skabe innovative og bæredygtige løsninger kan have på deres situation
både på arbejdsmarkedet og i deres personlige liv i øvrigt. Og det gælder både deres
entreprenørskabs-evner generelt i innovations-øjemed, men også i form af deres evne til og
muligheder for at skabe egne virksomheder, herunder også ”socialt entreprenørskab” forstået
som non-profit virksomheder eller -aktiviteter inden for det frivillige sociale område og via
uformel og ikke-formel læring.
På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at:
Øge synligheden af unges sociale entreprenørskab og udvikle værktøjer til at fremme
oplysning om de forskellige former for virksomheder, herunder sociale virksomheder
inkl. kooperativer
Fremme traineeships og udvekslingsordninger, videndeling og andre læringsaktiviteter
inden for entreprenørskab med det formål at give unge bedre muligheder for at udvikle
deres evner og færdigheder og herunder støtte bestræbelser for at definere
læringsudbyttet af sådanne aktiviteter
Fremme SMEs og unge entreprenørers muligheder for udlandsophold og tværnationale
aktiviteter i form af netværk og erfaringsudveksling
Opmuntre unge entreprenører til yderligere udveksling af erfaringer og oplysninger –
også på tværs af generationerne via fx mentorprogrammer m.m. - om mulighederne i de
enkelte medlemslande
Øge tværsektorielt samarbejde og sikre adgang til relevant information og
støttemuligheder for at skabe bedst mulige betingelser og reducere de administrative
barrierer for unge entreprenører
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fremme tilgængeligheden blandt alle relevante aktører til de europæiske programmer så
som Erasmus+, Erasmus for Unge Entreprenører inden for rammerne af COSME-
programmet, Den Europæiske Socialfond og andre finansielle programmer for sociale
entreprenører under ESIP (Employment and Social Innovation Programme) og, hvor
det er relevant, til specialiseret støtte til unge entreprenører og kapacitetsopbygning for
aktører, der arbejder med unge for at udnytte deres potentiale fuldt ud.
Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til at
Øge opmærksomheden og præsentere eksempler på god praksis om unges
entreprenørskab, bl.a. via Den Europæiske Ungdomsportal
Igangsætte forskning eller udviklingsstudier om unges entreprenørskab med fokus på
socialt entreprenørskab og ”grønne” jobs og unges frivillige arbejde
Styrke aktivt samarbejde mellem unge entreprenører og relevante parter i erhvervslivet
og på det sociale område m.v. inklusive brug af programmerne Erasmus+ og Erasmus
for Unge Entreprenører.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.
april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i
EU-specialudvalget den 30. april 2014. Der var ingen bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Ikke mindst i den nuværende
økonomiske situation i Europa er det vigtigt at fremme unges entreprenørskab, herunder socialt
entreprenørskab og ”grønne” jobs, og reducere barriererne for at forbedre deres situation både
på arbejdsmarkedet og personligt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pkt. 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk debat
- nyt notat
1. Baggrund
Det græske formandskab ser fremme af en ”entreprenørskabs-ånd” blandt unge som en vigtig
faktor i processen med at nå målene om øget vækst og beskæftigelse i Europa. Potentialet heri
kan medvirke til ikke blot at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, men også til en øget personlig
udvikling, selvbestemmelse og velbefindende hos unge.
2. Formål og indhold
Med afsæt i ”Handlingsplanen for Entreprenørskab 2020” om det formelle uddannelsessystem
ønsker formandskabet at sætte fokus på den store betydning, som unges uformelle og ikke-
formelle læring og deres frivillige aktiviteter både inden for og uden for de frivillige
organisationer har for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Der tænkes især på unges færdigheder
inden for kommunikation, samarbejde, evne til at træffe egne beslutninger, deres
organisatoriske evner og tro på sig selv.
På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende to spørgsmål:
Hvordan kan medlemsstaterne udvikle et ”øko-system,” der kan støtte udviklingen af en
”entreprenørskabs-ånd” hos unge?
Hvordan kan der på EU-niveau støttes op om medlemsstaternes indsats for at fremme
entreprenørskab blandt unge?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
7. Høring
Diskussionsoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom
mv. den 24. april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Oplægget blev desuden drøftet
på et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkom følgende
bemærkninger.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366412_0024.png
DLI pegede her på vigtigheden i at fremme entreprenørskabsånden hos unge også uden for det
formelle uddannelsessystem og ikke kun rettet imod iværksættere, men med fokus på unges
evner til generelt at tænke nyt og se nye idéer som led i deres aktive medborgerskab og som
bidrag til et sammenhængende samfund.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte diskussionsoplægget.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
24