Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3314 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
1366291_0001.png
1
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
7. maj 2014
Bidrag til samlenotat til FEU
4.
Kommissionens rapport om oprettelse af en europæisk fond for
anvendelser af mindre betydning inden for plantebeskyttelsesmidler
Side 2
– KOM(2014) 82 final
- Præsentation og udveksling af synspunkter
- Nyt notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366291_0002.png
2
Kommissionens rapport om oprettelse af en europæisk fond for anvendelser af mindre
betydning inden for plantebeskyttelsesmidler – KOM(2014) 82 final
- Præsentation og udveksling af synspunkter
- Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsendt en rapport om oprettelse af en europæisk fond for anvendelser af
mindre betydning inden for plantebeskyttelsesmidler til Europa-Parlamentet og Rådet den 18.
februar 2014.
I forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler er et krav til, at Kommissionen skal
fremlægge en sådan rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.
Rapporten indeholder fire mulige optioner for en europæisk fond, hvoraf Kommissionen vælger
option 3), hvorefter Kommissionen skal medfinansiere et teknisk sekretariat, der vil oprette og
vedligeholde en database over anvendelser af mindre betydning samt koordinere arbejdet mellem
medlemsstater og interessenter.
Rapporten i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser for regioner, kommuner eller erhverv og
ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Rapporten er sat på dagsordenen til præsentation og udveksling af synspunkter på et Rådsmøde
(Landbrug- og fiskeri)19. maj 2014.
Rapporten har ingen indflydelse på miljøbeskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at anvende option 3 i rapporten, hvor der oprettes en
rådgivende koordineringsenhed i form af et teknisk sekretariat. Regeringen vil følge sekretariatets
arbejde, da en sådan ordning vil have positiv betydning for danske producenter af specialkulturer
som pryd- og grønsagsfrø, frilandsgrønsager, frugt- og bær, samt planteskoledrift, både
konventionel og økologisk.
2. Baggrund
Kommissionens rapport om oprettelse af en europæisk fond for anvendelser om mindre betydning
inden for plantebeskyttelsesmidler, dokument KOM(2014) 82 final, er fremsendt til Europa-
Parlamentet og Rådet den 18. februar 2014.
Rapporten har baggrund i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 51, stk. 9, som
fastlægger, at Kommissionen skal fremlægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
oprettelse af en europæisk fond for anvendelser af mindre betydning.
Baggrunden for arbejdet med rapporten er, at hvis industrien ikke indgiver nogen ansøgning for en
specifik anvendelse af et plantebeskyttelsesprodukt, vil denne anvendelse heller ikke blive vurderet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
og godkendt, hvilket i mange tilfælde resultere i, at der mangler plantebeskyttelsesløsninger.
Manglen på godkendte plantebeskyttelsesmidler gælder især for mindre afgrøder, men ses også for
større afgrøder i forhold til mindre almindelige skadegørere og sygdomme.
Problemet med anvendelser af mindre betydning rammer også økologisk landbrug, eftersom ingen
plantebeskyttelsesmidler – heller ikke dem, der kan anvendes i økologisk landbrug – er fritaget for
vurdering og godkendelse.
De fleste medlemsstater er berørt af problemet med anvendelser af mindre betydning, og under
drøftelserne forud for vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 pegede mange af dem i lighed
med en række interessenter på behovet for incitamenter i form af en europæisk fond, der kan
koordinere EU's indsats for at løse problemet med anvendelser af mindre betydning.
Det studie, der ligger til grund for udarbejdelsen af rapporten, er blevet præsenteret på
arbejdsgruppemøder i Kommissionsregi.
Rapporten forventes præsenteret på et Rådsmøde (Landbrug- og fiskeri) i maj 2014.
3. Formål og indhold
Forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsemidler indeholder særlige bestemmelser om
godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse af mindre betydning. Disse bestemmelser er
udarbejdet, så der kan godkendes nødvendige plantebeskyttelsesmidler til afgrøder, der dyrkes på så
små arealer, at det ikke er økonomisk interessant for virksomheder at markedsføre midlerne til disse
mindre afgrøder. Mindre afgrøder i Danmark kan være specialkulturer som pryd- og grønsagsfrø,
frilandsgrønsager, frugt- og bær samt en del frøafgrøder, herunder visse økologiske afgrøder.
Ifølge bestemmelserne om anvendelse af mindre betydning kan andre end industrien søge om
godkendelse af et allerede godkendt plantebeskyttelsesmiddel til anvendelse i en mindre afgrøde
eller til en mindre skadevolder i en normal afgrøde. Det kan være planteavlerorganisationer,
foreninger eller lignende, der kan ansøge om mindre anvendelse.
Selv om de enkelte afgrøder anses for mindre i en medlemsstat, kan de alligevel være af stor
økonomisk betydning for de enkelte planteavlere og for en medlemsstats økonomi. F.eks. hvis det
er en højværdiafgrøde, der i væsentlig grad eksporteres. Danmark har en stor eksport af frø fra
frøafgrøder.
For at sikre, at der godkendes plantebeskyttelsesmidler til mindre anvendelse i tilstrækkeligt
omfang i EU, har Kommissionen foretaget en undersøgelse af anvendelser af mindre betydning i
EU, og hvad der kan gøres for at hjælpe medlemsstaterne til at samarbejde om disse godkendelser.
På basis af denne undersøgelse har Kommissionen udarbejdet rapporten om oprettelse af en
europæisk fond for anvendelser om mindre betydning inden for plantebeskyttelsesmidler.
Rapporten anfører, at utilstrækkelig beskyttelse af afgrøder mod skadegørere kan have forskellige
konsekvenser. Det kan blive vanskeligt at sikre en bæredygtig produktion af fødevareafgrøder af høj
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
kvalitet, og manglen på plantebeskyttelsesløsninger kan få potentielle negative virkninger for
menneskers sundhed og miljøet, fordi det kan resultere i ulovlig brug af plantebeskyttelsesmidler.
I rapporten opstilles 4 optioner for handling inden for området:
1.
2.
3.
At Kommissionen ikke yder støtte.
At EU's ekspertgrupper om anvendelser af mindre betydning genoprettes.
At Kommissionen foruden oprettelse af ekspertgrupper medfinansierer en
koordineringsenhed (teknisk sekretariat) i form af et uafhængigt centralt sekretariat, der
koordinerer arbejdet mellem medlemsstater og interessenter samt opretter og vedligeholder
en database over anvendelser af mindre betydning.
At Kommissionen medfinansierer en koordineringsenhed (teknisk sekretariat) og database,
som beskrevet under option 3, samt derudover opretter en fælles EU-fond til finansiering af
specifikke projekter.
4.
Kommissionen foreslår, at option 3 benyttes, dvs. at der oprettes en EU-ekspertgruppe til
udveksling af oplysninger og erfaringer, der er gjort på nationalt plan, og til iværksættelse af
bilaterale projekter mellem medlemsstaterne. Kommissionen vil to gange om året stille mødelokaler
til rådighed, refundere rejseudgifterne for én delegeret pr. medlemsstat og udbetale diæter til
koordinatorerne af ekspertgrupperne. Derudover vil Kommissionen etablere og delfinansiere et
centralt sekretariat bestående af to fuldtidsansatte, der skal koordinere arbejdet mellem
medlemsstater og interessenter (herunder etablerede forskningsnetværk på området), oprette og
vedligeholde en database over anvendelser af mindre betydning samt fremme harmonisering på
området (f.eks. definitioner af afgrødegrupper og skadegørergrupper samt udarbejdelse af
retningslinjer).
Kommissionen anslår, at budgettet for en eventuel implementering af option 3 vil blive på mellem
3,7 og 5,2 mio. DKK årligt, og at omkostningerne fordeles ligeligt mellem medlemsstaterne og
Kommissionen. Kommissionen angiver dog ingen fordelingsnøgle for fordelingen mellem
medlemsstaterne. Kommissionen foreslår endvidere, at option 4 kun iværksættes, hvis erfaringerne,
der opnås igennem option 3, viser, at yderligere tiltag er nødvendige. Kommissionen mener i øvrigt,
at løsningsmodel 4 overskrider rammerne for artikel 76, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 og
vil kræve en ændring af det eksisterende retsgrundlag, hvilket ikke er muligt på kort og mellemlang
sigt.
Endvidere viser rapporten, at der er en stærk forskydning af den geografiske fordeling af arealer
med mindre afgrøder fra nord mod syd. Således udgør arealerne med mindre afgrøder i nordzonen
blot 2 % af det samlede areal med mindre afgrøder i EU. Ved en eventuel implementering af option
4 må det alt andet lige forventes, at der vil komme en tilsvarende geografisk forskydning blandt de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1366291_0005.png
5
projekter, som fonden finansierer.
Kommissionen anslår, at budgettet for en eventuel implementering af option 4 vil blive på mellem 9
og 44,5 mio. DKK årligt, og at omkostningerne fordeles mellem industrien, planteavlerne og
medlemsstaterne/Kommissionen. Kommissionen angiver dog ingen fordelingsnøgle.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler er
direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Rapporten har i sig selv ingen væsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det beskrevne
implementeringsscenarie heller ikke vil have betydelige økonomiske konsekvenser for Danmark.
Endelig vil rapporten ikke have administrative konsekvenser, da forordning 1107/2009, hvor
reglerne om godkendelse til anvendelser af mindre betydning er anført, er direkte bindende i
Danmark. Der vil dog i det lange løb kunne forventes nogle flere ansøgninger om godkendelse til
anvendelse af mindre betydning, hvis samarbejdet mellem landene om disse godkendelser øges.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser:
Det kan have positive økonomiske konsekvenser for danske avlere af mindre afgrøder, hvis
Kommissionens implementeringsforlag følges. De handlinger, der er lagt op til i rapporten vil
kunne hjælpe medlemsstaterne med at samarbejde om godkendelser af plantebeskyttelsesmidler til
anvendelse af mindre betydning. Det vil kunne medføre, at der hurtigere, vil kunne gives
godkendelse i Danmark til en anvendelse af mindre betydning, og evt. vil det kunne betyde, at der
kan bruges data fra andre medlemsstater til at give godkendelsen. Herved vil erhvervet kunne spare
nogle udgifter til etablering af f.eks. forsøg til belysning af restkoncentrationer af aktivstoffet i
spiselige afgrøder.
Beskyttelsesniveau:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Rapporten har i sig selv ingen indflydelse på miljøbeskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rammenotat om rapporten har været i høring i EU-specialudvalg for miljø fra 25. april – 2. maj, og
har ikke givet anledning til at ændre dansk holdning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten forventes taget til efterretning af Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter, at Kommissionen fremsætter forslag om, at Kommissionen foruden oprettelse af
ekspertgrupper medfinansierer en koordineringsenhed (teknisk sekretariat) i form af et uafhængigt
centralt sekretariat, der koordinerer arbejdet mellem medlemsstater og interessenter samt opretter og
vedligeholder en database over anvendelser af mindre betydning, som forslået i rapportens option 3.
Danmark vil arbejde for, at økologiske plantebeskyttelsesmidler omfattes af ekspertgruppens
/sekretariatets arbejdsområde.
Danmark vil følge koordineringsenhedens erfaringer, da en sådan ordning kan have positiv
betydning for danske frø-, frugt og grønsagsproducenter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.