PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

26. maj 2014

Rådsmøde (energi) den 13. juni 2014

Dagsorden

Side

Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-

direktivet (ILUC)

Politisk enighed

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

- Politisk enighed

KOM(2012) 595 Endelig

Revideret notat

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til politisk enighed på rådsmødet (energi) den 13. juni 2014.

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et (samlet) direktivforslag til ændring af VE-

direktivet og brændstofkvalitets

direktivet. Det anføres i forslaget, at dets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, som

giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indirek-

te arealforskydninger (benævnt ILUC – indirect land use change).

Med forslaget

fastsættes der en grænse på 5 pct. for den andel, som biobrændstoffer og flyden-

de biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10

pct. vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct.

grænse i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer,

der begrænser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende be-

stemmelser i direktivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anven-

delse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan

tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet

i VE-direktivet. Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberet-

te om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner

som følge af ILUC. Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af

ændringernes effekt med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt frem-

sætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Forslaget kan have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Emnet har tidligere været debatteret på rådsmøde (energi) den 22. februar 2013, rådsmøde

(miljø) den 21. marts 2013, rådsmøde(energi) den 7. juni 2013 og rådsmøde (miljø) den 18.

juni 2013. På rådsmødet(energi) den 12. december 2013 var der et blokerende mindretal

imod formandskabets daværende forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direk-

tivforslag til ændring af de to direktiver.

Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestem-

melse skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effek-

ten af indirekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på

drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.

Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der

fortsat er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødeva-

rer et andet sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændrin-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger i arealanvendelsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigi-

ves en betydelig del CO2-emissioner.

Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af

Kommissionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy

Institute´s arbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate”

fra oktober 2011. Det noteres, at Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste,

tilgængelige videnskabelige grundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget

af biobrændstofforbruget i EU.

Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. For-

slaget forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer,

som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner

fra indirekte arealforskydninger.

Det angives således, at forslaget sigter på:



At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre

ILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i

transport i 2020

At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav

risiko for ILUC-effekt)

At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstoffer

At forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at den-

ne også omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på

fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i

transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point).

Der har ikke hidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholder

ikke en tilsvarende bestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.

Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et be-

grænset marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations

biodiesel, da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter).

Generelt er 2. generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan så-

danne biobrændstoffer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til op-

fyldelse af 10 pct. målet. De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer ba-

seret på bl.a. husholdningsaffald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restproduk-

ter fra industrielle processer (rå glycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er

biobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale og

nonfood cellulose materiale.

Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fast-

sættes til 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skær-

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pelse, idet 60 pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i

drift efter 1. januar 2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan

anvendes biobrændstoffer med lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lem-

pelse.

Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-

udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge

af ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rappor-

ter til Kommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt

med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at

indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge

metodologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.

Formandskabet har lagt op til politisk aftale på rådsmødet (energi) den 13. juni 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 11. september 2013 udtalt sig om den kommende lovgivning. Eu-

ropa-Parlamentet foreslår et loft på 6 pct. for biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder og

energiafgrøder. Loftet skal både gælde for VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet.

Endvidere foreslås et delmål på 0,5 pct. i 2016 og på 2,5 pct. i 2020 for avancerede biobrænd-

stoffer baseret på en række affalds- og restprodukter, og et krav om mindst 7,5 pct. VE-

brændstoffer i benzin i 2020. ILUC-faktorer indregnes i emissionsberegningerne efter brænd-

stofkvalitetsdirektivet i 2020 og frem. Før den 31. december 2017 skal Kommissionen komme

med en rapport om ILUC, som eventuelt ledsages af et forslag til at indføre ILUC-faktorer i

de relevante bæredygtighedskriterier fra 1. januar 2021.

Europa-Parlamentet gav ikke ENVI rapporteur, Corinne Lepage, mandat til at indlede trilog

med Rådet og Kommissionen.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på

EU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gæl-

dende direktiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål

med ændringen af de to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at op-

fylde formålet på er at skabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af

ILUC-problematikkens komplekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ik-

ke håndtere problematikken på nationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering

af området.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævel-

se af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af

direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og

om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af driv-

husgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikatio-

nerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophæ-

velse af direktiv 93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)

Direktiverne er gennemført ved



Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om

reduktion af drivhusgasser fra transport

Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og

om reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed

m.v. med senere ændringer

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

7. Konsekvenser

Direktivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver

olieselskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af di-

rektivforslaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de

forpligtelser, de pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstruktu-

rerne udvikler sig på markederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstof-

fer.

Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områ-

der, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre

scenarier er mulige.

Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne

skal være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med

baggrund i de gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-

direktivet vil blive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks.

ethanol på korn eller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag

indføres der en maksimumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer

ved opfyldelse af 10 pct. målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end

biobrændstoffer baseret på restprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive op-

fyldt med mindst 5 pct. fødevarebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-

fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidstnævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt

eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet, vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent

kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.

En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne

(olieselskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er reg-

ler om dobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr.

energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenter

pr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct.

(anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere mu-

ligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. biobrænd-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er

også frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksi-

mumsgrænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes

med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.

Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstof-

fer baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil af-

hænge af, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige

prisstruktur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang

primært vil være biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodi-

esel. Der anvendes allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.

Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret

på nye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der

kun forventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne

producere biobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende

regler, er en lempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.

Lovmæssige konsekvenser.

En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgiv-

ning, der er nævnt i afsnit 6.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel

af biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes

der at være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes

stort set at være uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forven-

tes at ændre sig markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser

på biobrændstoffer, hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikker-

hed. Der er foretaget beregninger af flere cases for opfyldelse af kravene.

Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bili-

sterne.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhe-

derne, da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (driv-

husgasemissionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Be-

stemmelserne fremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdi-

rektivet) og er gennemført i dansk lovgivning.

Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af

brændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører

ubetydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i

direktivet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.

Beskyttelsesniveauet

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kom-

missionens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede,

globale emissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport,

sammenlignet med baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport

i 2020 i langt overvejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante æn-

dringer i niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhus-

gasemissionerne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktioner-

ne på forslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til

at bakke op om forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringspar-

terne har dog forslag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentre-

res om 2. generation biobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt

det foreslåede loft på 5 procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af hørings-

svarene, at intentionerne med forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentio-

nerne om at fremme af avancerede biobrændstoffer.

I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de

berørte elementer:

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-

ding.

DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og mar-

kedsføringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for

tvungen iblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a,

da dette vil give en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer.

Biorefining Alliance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer.

Denne holdning støttes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i til-

strækkelig grad sikrer fremme af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilveje-

bringer den fornødne investorsikkerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer.

CO-industri ser forslaget som et positivt skridt mod udviklingen af 2. generations biobrænd-

stoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene til sikring af udviklingen af 2. generations

biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at der indføres et iblandingskrav for 2.

generation biobrændstoffer, således at der allerede nu skabes incitamenter for produktion.

Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrændstoffer og indførelse af incita-

menter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og fremmes mest muligt på

dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. generations biobrænd-

stoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede biobrændstoffer. EOF

anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. generations biobrænd-

stoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. eller 2. gene-

rations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt de rette inci-

tamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct. målet i

brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i anven-

delsen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g,

da disse fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generations biobrændstof an-

læg. Denne holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at forslaget ikke tilveje-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bringer den nødvendige investorsikker for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer.

NOAH påpeger, at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generations biobrændstoffer

hviler på et spinkelt grundlag, og at man er ved at gentage den oprindelige fejltagelse med at

fastsætte bindende målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved at satse massivt

på ”avancerede biobrændstoffer”.

Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.

Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for

ILUC og opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer,

som anvendes, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i

reguleringen, men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vur-

dering tidligere end 2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Føde-

varer mener, at ILUC er en bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, fagli-

ge grundlag ikke er tilstrækkeligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN,

Verdens Skove og DOF mener at ILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer.

NOAH mener, at det må kræves, at der gøres rede for alle emissioner i forbindelse med pro-

duktion og anvendelse af biobrændstoffer. NOAH mener videre, at de modeller, som Kom-

missionen har bygget deres impact assessment på – herunder ILUC-modelling – er misvisen-

de. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan have en betydning for CO2-

fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er behæftet med betydelig

usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og biprodukter, hvorfor de

nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Energi anerkender

også, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte ILUC

som reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem til

konsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men er

ikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vi-

se, at europæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en

forøgelse af udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal

arbejdes videre med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der

fortsat hersker stor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at

ILUC ikke indgår i den direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være en

del af rapporteringsforpligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord i

landbruget til dyrkning af energiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virk-

somheder, der forarbejder afgrøderne til brændstof for at sikre biodiversitet.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter

ligeledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være

muligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål.

Landbrug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for

unuanceret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne

anvendes. Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne produ-

cere, hvad de gør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne

umuliggøre det for medlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive

svært at få etableret anlæg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet

vil ikke automatisk føre til de investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. genera-

tions biobrændstoffer. DAKA anfører, at det kan være problematisk for udviklingen af hele

biobrændstofindustrien med et loft for konventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at en

skarpe sondring mellem 1. og 2. generation biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de be-

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænsninger, der allerede er indført i VE direktivet for 1. generations biobrændstoffer tillige

med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en udfasning af disse biobrændstoffer. Fremsæt-

telsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet de initiativer og investerings tiltag,

der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic Green mener, at opdelingen af

biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de biobrændstoffer, der har la-

vest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. genera-

tion biobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser

markedet for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transport-

sektoren. DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle

brugt fritureolie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie.

Landbrug og Fødevarer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2.

generation og dermed modarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil

ikke have en positiv effekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. gene-

ration bioethanol. Nordic Green anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumen-

ter til at stimulere udviklingen af biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk

Energi og Dansk Industri påpeger, at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medfø-

re, at den reelle iblanding af biobrændstoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætnin-

gen. Baseret på hidtidige erfaringer udtrykker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- og

firedobbelttælling kommer til at virke. Emmelev mener, at den foreslåede indførelse af fire-

dobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af ambitionsniveauet for CO2-reduktion i

transportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel på hvilken faktor de forskellige 2.

generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om affaldsbaserede biobrændstof-

fer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instrument til udvikling af nye

teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer for markedsmodning

af de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens

Skove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incitament til at udvikle

2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøtte til at skabe

teknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.

Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.

DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstoffer

produceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til at

undgå fejlinvesteringer.

Revision af regler for elkøretøjer.

DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer

fastholdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke

stilles ringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt sam-

spil med elnettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF mener, at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2�½ gange for elbiler bør

øges til fire gange, da en elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmo-

tor, og leverer fire gange så stor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.

Methanol

Agro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol,

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

da methanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de

gældende benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener,

at det vil være nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår end-

videre, at alle hindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender

pumps, fjernes, ligesom bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel ve-

hicles tilgængelige senest i 2017.

Fødevaresikkerhed

NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF

udtrykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Sam-

virke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af

1. generations biobrændstoffer.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar

2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar.

De grønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev føl-

gende dog understreget:

Generelt

De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer

mente, at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget,

før det kunne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ik-

ke kunne løse alle problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er

vigtigt, at den danske regering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag.

92-gruppen mente, at forslaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres

markant. 92-gruppen mente derfor, at den danske regering bør være meget offensiv på æn-

dring af forslaget. WWF påpegede, at delmål er en god mekanisme også for at fremme vedva-

rende elektricitet i transportsektoren frem mod 2020.

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-

ding.

Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt på

bioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF og Danmarks Natur-

fredningsforening var enige i, at delmål for 2. generations biobrændstoffer var en farbar vej.

Danmarks Naturfredningsforening ønskede endvidere, at der blev etableret en indfasningsplan

for 2. generations biobrændstoffer. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. generations

biobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder til

rådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. genera-

tions biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2�½ pct. 2. generation og 7�½ pct.

1. generations biobrændstof.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incita-

ment til udvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi

og WWF anser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og

el-tog. Det Økologiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal

virke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det

er godt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen,

der også skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret pro-

duktions- og forbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Natur-

fredningsforening og NOAH påpegede, at 1. generations biobrændstoffer bør udfases hurtigt.

Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godt element, bare ikke i dens nuværende

form, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor der derfor ikke blevet taget hensyn

til regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations biobrændstoffer

har en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fødevarer ud-

trykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generations biobrændstof, men

understregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst,

at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.

ILUC-faktorer

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Mellemfolkeligt Samvirke mente,

at det er et stort tab, at der ikke indføres ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at

Kommissionens tidsplan for ILUC-behandling skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres.

NOAH peger endvidere på, at også 2. generations biobrændstoffer kan være problematiske,

særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI og Landbrug & Fødevarer finder det pro-

blematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættes

spørgsmålstegn ved ILUC-modellernes validitet.

Fødevarepriser

Mellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt

utilstrækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødven-

digt omfang.

Energiafgrøder

Mellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og

nævnte som eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.

Biodiversitet

Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen af

biobrændstoffer hænger sammen med andre planer i denne forbindelse særlig biodiversitets-

målene, som Danmark er forpligtet under biodiversitetskonventionen, samt EU's vandramme-

direktiv.

Forslag til direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Landbrug og Fødevarer har supplerende oplyst, at de vurderer, at Kommissionen burde have

koordineret direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer med

forslaget om ændring af VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Landbrug og Fødeva-

rer mener, at direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer over-

ser, at det er nødvendigt med et markedstræk for avancerede biobrændstoffer på samme måde

som for elektricitet, brint og gas.

Landbrug og Fødevarer påpeger endvidere vigtigheden af, at der skabes investorsikkerhed for

avancerede biobrændstoffer, og at dette kunne ske gennem indførelse af et obligatorisk iblan-

dingskrav for avancerede biobrændstoffer.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har Landbrug og Fødevarer supplerende gentaget sin opfordring til en endnu tætte-

re dialog mellem Kommissionen og de danske myndigheder og landbruget og gør brug af den

viden, som landbruget har om inden for området for biobrændstoffer, herunder i forhold til

brug af land, afgrødevalg- og skift, biomassepotentiale m.v.

Sagen blev endvidere behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 13.

maj 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Vedvarende Energi opfordrer regeringen til at arbejde for, at energikoefficienten for elbiler

øges fra de eksisterende 2,5.

Greenpeace bemærkede, at det eksisterende forslag ikke nødvendigvis vil skabe et større mar-

ked for 2.g biobrændstof, og at en evt. forøgelse primært ville ske inden for 2.g biodiesel.

Endvidere så Greenpeace gerne at det fremgik klarere af notatet, om regeringen mener, at det

tilstrækkelige grundlag er til stede for at indføre ILUC faktorer.

Biorefining Allience udtrykte sig positivt overfor dele af et irsk kompromisforslag om tvun-

gen iblanding af 2.g, der ville kunne fungere som incitament til udvikling af 2.g. Biorefining

Alliance udtrykte samtidigt skepsis over dobbelt- og firedobbelttælling. Endelig så man gerne

at regeringen arbejdede for et mere langsigtet mål som 2025.

EOF var skeptiske ift. dobbelt- og firedobbelttælling og spurgte ind til hvilke faktorer, der

indgik ved beregningen af energikoefficienten for elbiler. EOF gjorde sig endvidere overve-

jelser om, hvorvidt det kunne være formålstjenligt med indførelse af en ILUC-faktor for elbi-

ler. EOF påpegede, at hvis fristen for indførelse af ILUC-faktorer blev markant fremrykket

ville det kunne give problemer i forhold til opfyldelsen af brændstofkvalitetsdirektivet, da der

vil være færre biobrændstoffer, der kan anvendes til reduktion af drivhusgasser.

92-gruppen fandt den såkaldte reviewklausul i Kommissionens forslag, efter hvilken der – om

fornødent - skal fremsættes nyt ILUC-forslag senest i 2021, for langsigtet. Denne dato bør

rykkes betydeligt frem. 92-gruppen mente endvidere at forslaget som det ser ud i dag tilgode-

ser industrien, og at klimaeffekten af forslaget er ikke eksisterende.

Landbrug og Fødevarer henviste til deres høringssvar og opfordrede til, at det sikres, at der

kommer gang i udbygningen af biobrændstofproduktionen i Danmark, og at 2.g biobrændstof-

fer har mange kvaliteter. Landbrug og Fødevarer udtrykte endvidere skepsis over for det vi-

denskabelige grundlag for ILUC.

Det Økologiske Råd mente, at det ikke ville være farbart med en ILUC-faktor på elbiler, da

denne vil være meget afhængig af elsystemerne i de enkelte medlemsstater, og der derved ik-

ke vil være et ensartet grundlag af udarbejde ILUC-faktoren på. Det Økologiske Råd efterly-

ste endvidere oplysninger om, hvad der skal ske på området i 2030. Det Økologiske Råd og

92-gruppen fremkom med forskellige syn på metoden til opgørelse af hvor meget grøn strøm,

der er i medlemsstaternes elmix til brug for elbiler.

Mellemfolkeligt Samvirke mente, at 5 % cappen bør indføres i både VE- og brændstofkvali-

tetsdirektivet, og at der også bør være fokus på de sociale faktorer.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOAH udtrykte generel skepsis over for biobrændstoffer, og påpegede, at der også kan være

problemer ved anvendelse af 2.g biobrændstoffer.

Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i klima-, energi- og bygningspolitisk speci-

aludvalg med frist d. 4. september 2013, hvor de fremsendte holdningerne kan opsummeres

som følger:

Biorefining Alliance finder det afgørende, at der kommer et krav om tvungen iblanding af 2.g

biobrændstoffer på 2-2�½ %, og at dette sker uden dobbelt- eller firedobbelttælling. Et mindre

krav vil give et usikkert signal til markedet. Iblandingskravet bør række udover 2020. Biore-

fining Alliance har sammen med 10 andre organisationer (Dansk Metal, 3F, Landbrug & Fø-

devarer, FDM, Dansk Energi, DONG Energy, Novozymes, WWF, Det Økologisk Råd, Energi

og Olieforum, BioRefining Alliance) udarbejdet et støttebrev til ITRE’s position vedrørende

tvungen iblanding af 2.g biobrændstoffer.

Det Økologiske Råd støtter i hovedtræk den danske holdning, og mener, at ILUC skal være en

del af bæredygtighedskriterierne, at 5 % cap’en skal sænkes til 4 %, og også indgå i brænd-

stofkvalitetsdirektivet, at mindst 2,5 % af biobrændstofferne skal være 2.g biobrændstoffer og

el, hvis der anvendes dobbelt- eller firedobbelttælling skal iblandingskravet være højere, og at

eldrift af tog skal medregnes. Det Økologiske Råds holdning støttes af WWF.

Dansk Energi er enig i regeringens linje om at fremme avancerede biobrændstoffer gennem et

minimumsmål på 2 %, men støtter ikke dobbelt- og firedobbelttælling, da dette vil medføre, at

iblandingskravet ikke er tilstrækkeligt til at få sat gang i de nødvendige investeringer. Dob-

belt- og firedobbelttælling bør derfor ikke finde anvendelse.

3F opfordrer til at iblandingskravet af 2.g biobrændstoffer øges udover det foreslåede, da dette

vil medføre jobskabelse og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

Landbrug & Fødevarer vil opfordre regeringen til at sikre tilslutning til ITRE’s forslag, hvil-

ket vil indebære støtte til et væsentligt højere iblandingskrav af 2.g biobrændstoffer (hvor og-

så animalsk fedt er omfattet af iblandingskravet), som vil kunne give det nødvendige mar-

kedstræk, at der sættes et loft på 6,5 % for iblanding af konventionelle biobrændstoffer for at

beskytte den nuværende produktion af biobrændstoffer og at der laves en ny model for inklu-

dering af ILUC-faktorer - senest i 2016. Om end det anerkendes, at nuværende biobrændstof-

fer kan have en højere CO2-udledning, når der tages højde for ILUC, er der ikke faglig enig-

hed om de eksisterende modellers validitet, hvorfor det er nødvendigt med en revidering af

det eksisterende grundlag for ILUC-modellerne. Landbrug & fødevarer anbefaler endvidere

regeringen til at udvise fleksibilitet og kompromisvillighed i de kommende forhandlinger for

at opnå et højere iblandingskrav.

EOF bakker op om Parlamentets forventelig forslag om et iblandingskrav for avancerede bio-

brændstoffer og henviser til det brev, som EOF sammen med en række danske organisationer

har sendt herom til en række MEP’er. I forhold til EOF´s tidligere bemærkninger på special-

udvalgsmødet den 13. maj 2013 præciserer EOF, at de er skeptiske i forhold til dobbelt- og fi-

redobbelttælling, og at det mest reelle vil være et krav om tvungen iblanding af en bestemt

mængde 2. generation i henholdsvis benzin og diesel. EOF mener ikke, at det foreslåede mål

på 0,5 procent vil være tilstrækkeligt til at sikre en efterspørgsel efter f.eks. halmbaseret

ethanol og produktion heraf. EOF påpeger, at beslutning om iblandingskrav bør træffes hur-

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigt, hvis der skal være tid til at etablere et marked og opbygge en produktion. EOF mener, der

bør være en ILUC-faktor for elbiler, som også tager højde for nettab m.v. ved elproduktion og

for spørgsmålet om marginal elproduktion versus gennemsnitlig elproduktion. EOF støtter ik-

ke forøgelse af faktoren for elbiler til faktor 5, da elbiler ikke er 5 gange mere effektive end

konventionelle biler, og da der vil være tale om et andet princip end der gælder for biobrænd-

stoffer.

Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer til, at Rådet bevæger sig tættere på EPs

forslag om at indføre ILUC-faktorer direkte i bæredygtighedskriterierne i både VE-direktivet

og brændstofkvalitetsdirektivet, og at dette både bør gælde fødevareafgrøder og energiafgrø-

der. Organisationerne påpeger, at formandskabets forslag om et loft på 7 pct. for 1. g bio-

brændstoffer vil medføre en stigning på 50 pct. af forbruget af disse i forhold til den nuvæ-

rende situation. Et reelt loft bør ligesom det danske forslag om et loft på 4 pct. give en reduk-

tion i forhold til det nuværende loft og bør også gælde i brændstofkvalitetsdirektivet for at be-

grænse ILUC-emissionerne og lette presset på jord og fødevarepriser. Organisationerne anfø-

rer, at formandskabets forslag om yderligere incitamenter for brug af el er et fremskridt, men

ikke tilstrækkeligt til at realisere det fulde potentiale for elektrificering af transportsektoren.

Organisationerne kritiserer, at formandskabet foreslår et delmål for avancerede biobrændstof-

fer, uden at der er fastsat bæredygtighedskriterier for de råvarer, der anvendes. De påpeger, at

det er vigtigt at få de sociale aspekter inkluderet i bæredygtighedskriterierne.

Skovforeningen ønsker ikke bæredygtighedskriterier, der afhænger af slutanvendelsen, da bæ-

redygtigt skovbrug er sagens kerne. Skovforeningen udtrykker endvidere nervøsitet for, at det,

som virker som en umiddelbart fornuftig tilretning af VE-direktivet med henblik på at fremme

2. generations biobrændstoffer, har grebet om sig, og er kommet til at handle om ændring af

en række andre emner – herunder bæredygtigt skovbrug.

Vedvarende Energi støtter det danske forslag om 4 pct. loft for 1. generation og går ind for, at

elbiler og eltog indgår med faktor 4. Vedvarende Energi støtter den danske holdning om, at

ILUC-faktorer indgår som en del af bæredygtighedskriterierne.

Sagen blev endvidere behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 18.

november 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Skovforeningen udtrykte bekymring vedr. ændringsforslag fra Europaparlamentet, som måtte

kunne føre til en begrænsning i brugen af træ.

Biorefining Alliance støttede, at regeringen ikke stemmer for formandskabets forslag til poli-

tisk enighed og så gerne, at regeringen i sin kommunikation herom klart fremhævede, at man

uden et dedikeret iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer ikke ville kunne udnytte

EU's teknologiske styrkepositioner på disse områder. Biorefining Alliance fremhævde desu-

den, at der er behov for et langsigtet perspektiv af hensyn til investeringssikkerheden.

Landbrug & Fødevarer ønskede at regeringen udviste fleksibilitet i forhandlingerne, specielt

ift. holdning til loft over 1.g. biobrændstoffer og indførelse af ILUC med henblik på at frem-

me avancerede biobrændstoffer.

Greenpeace opfordrede regeringen til at stå fast i sin afvisning af formandskabets kompromis-

forslag. Greenpeace henviste til holdning fra tidligere afgivne høringssvar og supplerede med

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modstand mod formandskabets nyligt tilføjede tekst om dobbelttælling mod det overordende

VE-mål.

Mellemfolkeligt Samvirke støttede ligeledes regeringens afvisning af formandskabets tekst og

fremhævede, at det høje loft over 1 g. biobrændstoffer også udgjorde en grund til at nedstem-

me formandskabets forslag.

Det Økologiske Råd, støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, så gerne langsigtede mål for 2. g.

biobrændstoffer, men bæredygtighedskriterierne skulle være på plads først.

DI Bioenergi fremhævede at mål var vigtige for at trække udvikling og investeringer og at

dette også gjaldt for avancerede biobrændstoffer. DI Bioenergi opfordrede til ikke at have en

for firkantet tilgang til 1. generation biobrændstoffer, idet disse udgjorde fundamentet for ud-

vikling af mere avancere biobrændstoffer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Det seneste udspil fra formandskabet omfatter følgende hovedelementer:



Medlemsstaterne skal søge at opnå en minimumsandel af avancerede biobrændstoffer, og

hver medlemsstat skal derfor fastsætte et nationalt mål for avancerede biobrændstoffer. En

referenceværdi herfor er 0,5 procentpoint (opgjort efter energiindhold før dobbelttælling)

af andelen af VE i transport. Medlemsstaterne kan fastsætte nationale mål, som er lavere

end referenceværdien, baseret på en eller flere af følgende grunde: i) objektive faktorer så-

som begrænset potentiale for bæredygtig produktion af de nævnte biobrændstoffer eller

begrænset tilstedeværelse af disse til kosteffektive priser, eller ii) specifikke tekniske eller

klimatiske karakteristika ved det nationale marked for transportbrændstoffer, såsom sam-

mensætningen og tilstanden af den nationale bilflåde, eller iii) nationale politikker, som

tildeler tilsvarende økonomiske ressourcer til at fremme brugen af VE-el i transport.

I præamblen til direktivforslaget er indsat tekst om, at avancerede biobrændstoffer og

fremme af disse forventes at spille en fortsat vigtig rolle for decarbonisering af transporten

og udvikling af transportteknologier med lav CO2-effekt efter 2020.

Avancerede biobrændstoffer skal tælle dobbelt mod det overordnede VE-mål, som hver af

medlemsstaterne skal opfylde i 2020.

Kommissionen skal fremlægge ILUC-review senest den 31. december 2017, eventuelt

ledsaget af forslag til indførelse af ILUC-faktorer (dato for, hvornår disse i givet fald kan

træde i kraft, er ikke angivet i forslaget)

Der sættes et loft på 7 pct. over andelen af biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder,

der kan anvendes til opfyldelsen af 10 pct. transportmålet i VE-direktivet

Faktoren for VE-el anvendt i elbiler øges fra 2,5 til 5, og faktoren for VE-el anvendt i el-

tog øges fra 1 til 2,5



Da Europaparlamentet ikke har givet mandat til at indgå i trilog-forhandling om førstelæs-

ningsløsning, arbejder formandskabet på at opnå politisk aftale på rådsmødet (energi) den 13.

juni 2014. Det vurderes ikke at være urealistisk, at der kan opnås en politisk aftale på rådsmø-

det den 13. juni 2014, men det understreges, at forhandlingssituationen stadig er uafklaret.

10. Regeringens generelle holdning

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsy-

stemet til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at

mindske afhængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.

lyset af den økonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningsef-

fektiv og som understøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige fi-

nanser.

Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig ud-

fordring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrænd-

stoffer den mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende

energi i transportsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer,

der medfører reelle drivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller an-

dre naturområder (indirekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevare-

priserne i vejret. Regeringen arbejder derfor for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal

sikres.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sæt-

ter biobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styr-

kelse af Kommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.

Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. genera-

tions biobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og

sænkes til 4 pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter

de mere problematiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point af

VE-direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmateria-

ler, der er særligt bæredygtige og derfor tæller fire gange (svarende til 0,5 pct. nominel iblan-

ding). Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiudvikling og en bredere råvarebasis

(restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, da der skabes et særskilt marked

for denne type biobrændstoffer.

Regeringen ser gerne, at ILUC-faktorer indgår som del af bæredygtighedsfaktorerne for bio-

brændstoffer, under forudsætning af, at det tilstrækkelige grundlag herfor er til stede. Kom-

missionen bør derfor fremskynde arbejdet frem mod at kunne indarbejde disse.

Endelig foreslår regeringen, at beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra VE an-

vendt i elbiler revideres, så reguleringen reelt afspejler elbilernes højere energieffektivitet og

anvendelsen af VE-baseret strøm i det fremtidige energiforsyningssystem, samtidig med at

denne teknologi reelt fremmes på lige vilkår med 2.g biobrændstoffer.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der som minimum udstikkes tilstrækkelige retnings-

linjer for en fremtidig adressering af ILUC-problematikken, og at der samtidig skabes et mar-

kedstræk for avancerede biobrændstoffer, eksempelvis gennem et iblandingskrav for avance-

rede biobrændstoffer, som endnu ikke er nået til et kommercielt udviklingsstadie.

I forlængelse heraf lægger regeringen endvidere stor vægt på, at der ikke sker en udhuling af

det overordnede VE-mål, f.eks. gennem dobbelttælling af avancerede biobrændstoffer imod

dette mål. Det overordnede VE-mål blev opstillet af Det Europæiske Råd i marts 2007. Målet

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og dets fordeling på de enkelte medlemsstater er et af de grundlæggende elementer i Klima-

og Energipakken, som blev vedtaget på det Europæiske Råds topmøde i december 2008 og ef-

terfølgende vedtaget af Europa-Parlamentet.

Set ud fra de danske prioriteter, vurderes det, at formandskabets seneste udspil er bedre end

det forslag, som blev nedstemt på rådsmødet (energi) den 12. december 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 8. februar, d. 1. marts 2013, d. 31. maj

2013, d. 10. september 2013 med henblik på forhandlingsoplæg og den 6. december 2013 til

orientering. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

november 2012.

Side 17