PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014

2.b. EU Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s

energiforsyningssikkerhed og analyse af energiforsyningssikkerhed

Præsentation ved Kommissionen

KOM(2014) 330 endelig

Nyt notat

1. Resumé

På anmodning af Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014 har

Kommissionen den 28. maj 2014 fremlagt en meddelelse om en strategi for

EU’s energiforsyningssikkerhed samt en dybdegående analyse af EU’s

energiforsyningssikkerhed. Baggrunden for Kommissionens analyse er krisen

i Ukraine og det fornyede fokus på EU’s afhængighed af importeret energi.

Der ventes på energirådsmødet den 13. juni en præsentation af meddelelsen

ved Kommissionen efterfulgt af en politisk drøftelse.

Den politiske drøftelse er ikke retslig bindende og vil ikke have konsekvenser

for dansk ret.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 20.-21. marts 2014 at anmode

Kommissionen om inden juni 2014 at gennemføre en dybtgående

undersøgelse af EU's energisikkerhed og at forelægge en samlet plan for

nedbringelsen af EU's energiafhængighed. Kommissionen fremlagde den 28.

maj 2014 sin plan i en meddelelse om en strategi for EU’s

energiforsyningssikkerhed samt en dertilhørende undersøgelse i form af en

dybdegående analyse af EU’s energiforsyningssikkerhed.

Kommissionens strategi skal ses i lyset af krisen i Ukraine og det fornyede

fokus på EU’s afhængighed af importeret energi, herunder især naturgas,

som krisen i Ukraine har medført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KLIMA-, ENERGI- OG

3. Formål og indhold

På rådsmødet (Energi) den 13. juni 2014 ventes en politisk drøftelse af

Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s

energiforsyningssikkerhed samt den dertil hørende analyse af EU’s

energiforsyningssikkerhed. Drøftelsen blandt energiministrene vil forberede

drøftelsen i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014.

Kommissionen anfører indledningsvist, at EU i dag importerer 53 pct. af sin

energi, 90 pct. af sin råolie og 66 pct. af sin naturgas. Naturgasimporten fra

Rusland var i 2013 42 pct. svarende til 27 pct. af EU’s samlede gasforbrug.

Dertil kommer forventningen om, at verdens samlede energiforbrug vil stige

med 27 pct. frem mod 2030, hvilket vil medvirke til at forstærke EU’s

sårbarhed.

Strategien har til hensigt at nedbringe EU’s energiafhængighed ved hjælp af

en række foranstaltninger. Den bygger på otte søjler. Kommissionen anfører,

at EU’s forsyningssikkerhed er snævert forbundet med arbejdet med at gøre

EU til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, hvorfor 2030-målene for

klima- og energipolitikken også er udgangspunkt for strategien.

Hver af de otte søjler indeholder en række forslag til initiativer:

1. Kommissionen skal sikre et tæt samarbejde med regulatorer,

transmissionssystemoperatører (TSO’er) m.v. for at sikre tilstrækkelig

kapacitet, udvikle en fleksibilitet så naturgassen kan transporteres i

begge retninger (reverse flows) samt koordinere

forsyningssikkerhedsplaner på EU og regionalt niveau. Der foreslås

udførsel af stresstests af medlemslandenes energisystemer med

henblik på at teste konsekvenser af forsyningsbrister , udvikling af

nødinfrastrukturer, reduktion af energiefterspørgslen på kort sigt samt

en forøgelse af energiproduktionen.

2. Kommissionen vil gennemgå eksisterende mekanismer med henblik

på at sikre forsyningssikkerheden samt foreslå en ny mekanisme , der

skal sikre koordination mellem medlemslandene og industrien om

forsyning af energi. Konkret skriver Kommissionen:

at EU bør have fokus på større internationalt samarbejde og

transparens om olielagre og oliemarkeder og ikke mindst

involvere nye konsumenter som Indien og Kina.

ii) at selvom meget er gjort for at imødegå pludselige afbrud i

gasforsyningen som i vintrene 2006 og 2009, kan forsyningen

sikres ved bl.a. øget samarbejdet mellem medlemslandene,

udførelse af risikoanalyser (stresstests) og

forsyningssikkerhedsplaner på regionalt plan og EU-niveau.

Kommissionen forventer at ville evaluere forordningen om

naturgasforsyningssikkerhed, herunder se på definitionen af

beskyttede kunder.

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iii) at have større fokus på beskyttelsen af kritisk infrastruktur,

herunder energiinfrastruktur, blandet med fokus på IT-sikkerhed.

iv) at der arbejdes med solidaritetsmekanismer mellem

medlemsstaterne, med speciel fokus på medlemsstaterne ved

EU’s østlige grænse.

3. Energibesparelser er et centralt element i sikring af EU’s

forsyningssikkerhed med store potentialer i både boligmassen og

industrien ved energieffektiviseringer. Den private sektor har en stor

rolle at spille, men også EU’s strukturfonde kan medvirke hertil. Der

er således afsat 27 mia. euro til investeringer i bl.a. energieffektivitet.

Medlemslandene bør øge deres fokus på at nå

energieffektivitetsmålene for 2020 med fokus på bl.a. varme og

isolering af bygninger og industri gennem implementering af

Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD).

Kommissionens evaluering af EED afventes i løbet af sommeren 2014

med status for 2020-målene og en strategi frem mod 2030. Samtidig

vil Kommissionen identificere sektorer, hvor energieffektiviseringsmål

kan opnås på mellemlang og lang sigt. Derudover anfører

Kommissionen, at man gennem øget energirenovering af bygninger

kan reducere energiforbruget i bygninger med op til 75 pct.

4. En væsentlig garanti for at sikre EU’s forsyningssikkerhed er gennem

et velfungerende og fuldt integreret indre marked for el og gas.

Kommissionen foreslår først og fremmest en fuld implementering af

det indre marked for energi. Derudover skal medlemslandene

igangsætte en række initiativer, herunder styrke det regionale

samarbejde om bl.a. kapacitetsmekanismer, implementering af

netværkskoder og sammenkoblinger mellem medlemslandene.

Kommissionen skal hurtigere indlede traktatkrænkelsessager, sikre

hurtig implementering af alle projekter af fælles interesse (PCI),

forsøge at reducere olieafhængigheden fra Rusland samt udvikle

politikker, der kan medvirke til at reducere transportsektorens

afhængighed af olie

5. EU kan reducere sin importafhængighed ved at øge produktionen af

egne energikilder. Kommissionen vil fortsætte udbygningen med

vedvarende energi med henblik på at nå VE-målet på 20 pct. i 2020,

hvor VE-andelen udgjorde 14,1 pct. i 2012 for EU som helhed.

Kommissionen foreslår en målsætning på minimum 27 pct. for 2030.

Derudover henvises til kendte prioriteringer for at sikre stabile

rammevilkår for udbygning med vedvarende energi samt at øge

koordineringen af VE-støttesystemerne i EU gennem de nye rammer

for statsstøtte i energi- og miljørammebestemmelserne. Derudover

anviser Kommissionen, at selvom forbruget og produktionen af kul

samlet er faldet i EU, udgør kul stadig 27 pct. af EU’s andel af

elproduktionen. Kommissionen vil derfor sikre udnyttelsen af

eksisterende fossile ressourcer, der særligt omfatter kul og skifergas.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kul antages dog kun at have en fremtid i EU i forbindelse med C arbon

Capture and Storage. Kommissionen forventes i den forbindelse at

ville revidere CCS-direktivet.

6. Yderligere teknologisk udvikling på energiområdet. Kommissionen vil

fremhæve energiforsyningssikkerhed i implementeringen af

prioriteterne for Horizon2020-programmet for Forskning og Udvikling

og sikre, at den kommende køreplan for den Strategiske

Energiteknologiplan er i overensstemmelse med prioriteterne i

Forsyningssikkerhedsstrategien.

7. Det foreslås, at EU sikrer diversificering af eksterne forsyninger af

energi. Kommissionen og medlemslandene bør fokusere på sikring af

transparens i gasforsyningssikkerhed, støtte til udviklingen af

gasinfrastruktur med Norge, den sydlige korridor og Middelhavets

gashub, fremme vedtagelsen af direktivet om nuklear sikkerhed samt

sikre diversificering af nukleare brændselsforsyninger.

8. En styrket koordination så EU taler med én stemme i relation til den

eksterne energipolitik er en væsentlig forudsætning for EU’s

forsyningssikkerhed. Valg af energimiks er det enkelte medlemslands

kompetence, men nationale beslutninger kan have konsekvenser for

de øvrige medlemslande. Kommissionen foreslår etablering af en

mekanisme, der gør det muligt for medlemslande at informere

hinanden om vigtige beslutninger angående valg af energimiks.

Derudover foreslås det, at Energifællesskabet styrkes yderligere til

også at vedrøre spørgsmål om forsyningssikkerhed. Kommissionen

foreslår at assistere medlemslandene ved forhandlingerne om

indgåelse af kontrakter med tredjelande.

Konkret foreslår Kommissionen at revidere mekanismen for

udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem

medlemsstarene og tredjelande på energiområdet (994/2012/EU).

Kommissionen foreslår at undersøge, om der kan udvikles en

procedure for gas, der kan øge gennemsigtigheden på gasmarkedet

og have betydning for forsyningssikkerheden. Kommissionen vil

ligeledes undersøge om man på frivillig basis kan koble gasindkøb for

på den måde at øge forhandlingsstyrken, idet sådanne tiltag dog skal

være i overensstemmelse med EU-og handelslovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovmæssige konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, bør det vurderes, om det vil

medføre lovmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke ingen statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, bør

det vurderes, om det vil medføre statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser, idet der alene er tale

om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens

meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, bør det vurderes, om disse vil

medføre administrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er sendt i høring i Specialudvalget for Klima -

Energi- og Bygningspolitik.

På mødet i Specialudvalget for Klima- Energi- og Bygningspolitik den 20. maj

2014 fremkom følgende generelle bemærkninger:

Det Økologiske Råd betonede, at hvis EU’s energiforsyningssikkerhed skal

højnes, bør der være fokus på at styrke infrastruktursammenkoblingen

mellem og internt i medlemslandene.

Vedvarende Energi argumenterede for fokus på indenlandsk fleksibilitet i

stedet for udbygning. Derudover opfordrede Vedvarende Energi til, at

regeringen positivt overvejede at støtte tankerne om en energiunion .

Biorefining Alliance fremhævede, at olie udgjorde et større problem end gas

og argumenterede for, at fokus på at nedbringe olieafhængigheden bragtes

ind i drøftelserne af forsyningssikkerhed.

Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes behovet for indenlandsk

fleksibilitet. Derudover argumenterede Dansk Fjernvarme for

nødvendigheden af kapacitetsmekanismer. Det var vigtigt at sikre klare

politiske udmeldinger af hensyn til nødvendig for fremtidige investeringer fra

den private sektor.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace udtrykte støtte til regeringens generelle holdning, idet

Greenpeace dog understregede, at diversificering ikke måtte føre til

udbygning af naturgasnettet.

Dansk Energi mente, at fleksibilitet hang sammen med transmission.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande har forud for fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse

forelagt deres foreløbige positioner i form af såkaldte non-papers. Det er

generelt forventningen, at landene vil gruppere sig i to fløje. På den ene side

står de lande, der vægter forsyningssikkerhed højest og ønsker at højne

EU’s forsyningssikkerhed med fokus på kortsigtede løsninger . Heroverfor

står en anden gruppe af lande, der ønsker at højne forsyningssikkerhed

gennem vedvarende energi og energieffektiviseringer og dermed have fokus

på omstilling til en lavemissionsøkonomi. Disse lande, heriblandt Danmark,

søger at skabe et stærkt link til drøftelsen af EU’s klima- og energipolitiske

ramme for 2030.

Det kan særligt fremhæves, at et medlemsland i et non -paper har

argumenteret for oprettelse af en energiunion med fokus på fælles indkøb i

EU af gas for på den vis at øge medlemslandes forhandlingsstyrke i

indkøbsaftaler. Flere lande, herunder en række østeuropæiske lande, har

ytret støtte til dette forslag. Andre lande er skeptiske, idet de fin der at det er i

modstrid med principperne for EU’s indre energimarked. Regeringens

generelle holdning

10. Regeringens generelle holdning

Den nuværende krise i Ukraine har endnu engang henledt opmærksomheden

på, at EU er særdeles afhængig af importerede fossile brændsler. Da

afbrændingen af fossile brændsler samtidig udgør hovedkilden til udledning

af klimaforstyrrende drivhusgasser, tegner det samlet set billedet af den

udfordring, som EU’s energipolitik skal imødekomme: En balance mellem

forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og opnåelse af EU’s

klimamålsætninger.

Det er regeringens generelle holdning, at EU’s importafhængighed ikke kan

løses på kort sigt, og at den kræver et svar med mange facetter. Den

nuværende situation som følge af krisen i Ukraine kan ikke håndteres

udelukkende med hurtige indgreb, men svaret må ses i sammenhæng med

EU’s langsigtede klima- og energiklimapolitik. Det er fordi hovedredskaberne

til at sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed og –uafhængighed

efter regeringens opfattelse er sammenfaldende med hovedredskaberne til at

indfri EU’s langsigtede klima- og energipolitiske mål. Det vil sige øget

energieffektivisering, øget anvendelse af VE, udbygning af infrastrukturen og

fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked.

På den baggrund vil regeringen lægge vægt på, at der i drøftelserne af

Kommissionens meddelelse om strategi for EU’s energiforsyni ngssikkerhed

ikke tages beslutninger, der indebærer et øget incitament til

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anlægsinvesteringer med lang levetid som ikke harmonerer med EU’s

langsigtede klima- og energipolitik, fx investeringer i nye kulfyrede

kraftværker.

Regeringen vil på den baggrund lægge følgende prioriteter til grund for den

danske holdning til Kommissionens meddelelse:

Regeringen er enig i, at energieffektivisering er det mest effektive middel til

at reducere EU’s afhængighed af importerede brændsler. På den baggrund

vil regeringen arbejde for, at der sikres højere ambitioner på

energieffektivitetsområdet, herunder vil regeringen arbejde for et bindende

mål for energieffektivitet efter 2020 og nye politikker og virkemidler for

relevante sektorer. Regeringens endelige holdning vil dog først blive fastlagt

efter Kommissionens forestående evaluering af

Energieffektiviseringsdirektivet.

Fortsat udbygning af vedvarende energi er central i opnåelse af EU’s klima-

og energipolitik. Regeringen vil på den baggrund arbejde for, at det bind ende

EU-mål hæves fra 27 pct. til 30 pct. i 2030-rammen. Samtidig vil regeringen

bidrage til en effektiv og ubureaukratisk implementering i form af en ny og

effektiv governance-mekanisme, der kan skabe stabile investeringsrammer

og skabe den nødvendige private deltagelse og innovation.

Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er en forudsætning for

at øge energiforsyningssikkerheden. Regeringen vil på den baggrund lægge

vægt på, at der sikres en fuld og effektiv implementering af det indre marked

for energi. Implementeringen skal ske uden forsinkelse, således at målet om

fuld gennemførelse i 2014, som sat af Det Europæiske Råd, kan blive

indfriet.

Udviklingen af energiinfrastruktur er en central forudsætning for

forsyningssikkerhed. Regeringen støtter, at Kommissionen sammen med de

relevante lande, projektmagerne og regulatorerne søger at øge hastigheden

for implementering af projekter af særlig interesse (PCI’er), idet de regionale

grupper under infrastrukturforordningen dog også bør have en rolle i

udpegningen af kritiske projekter for at sikre en fortsat regional forankring af

beslutningerne i en velfungerende PCI-proces. Regeringen støtter endvidere,

at der for CEF-midlerne er særligt fokus på implementering af kritisk

infrastruktur. Derudover er regeringen enig i, at infrastrukturforbindelser

udbygges, når der er behov for dem. Regeringen vil i forhandlingerne kunne

støtte et mål for udbygning af energiinfrastruktur i EU . Regeringen ønsker

evt. finansiering til et sådant mål afholdt inden for lofterne i de flerårige

finansielle rammer.

Regeringen er enig i, at der sideløbende med reduktion af EU’s

importafhængighed skal arbejdes for forbedring af EU’s evne til at håndtere

store energikriser på den korte bane. Der angives relevante virkem idler i

meddelelsen, som kan føre til konkrete handlinger og gennemarbejdede

forslag, hvor bl.a. stress tests er et egnet virkemiddel. Et sådant arbejde bør

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygge på medlemslandenes egne systemer for energisikkerhed og bør på det

grundlag etablere en overbygning på EU-niveau, som i øget omfang sikrer

koordinering og fastlæggelse af minimumsstandarder for medlemslandene.

Regeringen ser i det lys bl.a. positivt på en revision af

gasforsyningssikkerhedsforordningen. Regeringens endelige holdning vil

blive fastlagt, når der foreligger konkrete forslag.

Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af

EU’s eksterne energipolitik og vil arbejde for at sikre en koordineret og

sammenhængende indsats, hvor EU taler med én stemme i forhold til en

række eksterne aktører og organisationer på energiområdet. I den

sammenhæng er multilaterale fora et nyttigt værktøj. Regeringen er dog

skeptisk over for tankerne om skabelse af en energiunion med henblik på

fælles gasindkøb, der vil være i strid med de overordnede bestræbelser i EU

på at gennemføre det indre marked for energi. Desuden kan en sådan

politisering af gasindkøbet være kontraproduktivt, idet det kan udløse et

modtræk i form af en tilsvarende øget politisering af gassalget. EU bør i

stedet fortsætte presset på tredjelande i retning af at acceptere EU’s indre

markedsregler og WTO-regelsættet.

Endelig vil regeringen støtte initiativer, der kan øge diversificeringen af EU’s

energiforsyning ved at udvikle de eksterne relationer med andre

forsyningslande end de nuværende.

KLIMA-, ENERGI- OG

BYGNINGSMINISTERIET

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg .