PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

26. maj 2014

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014

Dagsorden

Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og

energipolitikkerne i perioden 2020-2030. KOM(2014) 15

-Politisk drøftelse

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikkerne i

perioden 2020-2030

- Politisk drøftelse

KOM(2014) 15 endelig

- Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- og

energipolitikken i perioden 2020-2030. Kommissionen gør i meddelelsen status over den hidtidige

indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og foreslår følgende

konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:

- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles mellem

de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem medlemslandene.

- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende for EU,

men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.

- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering af

Energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.

Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s

klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planer for de

enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for 2030.

Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke have direkte

konsekvenser for dansk ret.

Meddelelsen var på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 3. marts, rådsmødet

(energi) den 4. marts og på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.

Det Europæiske Råd vil på mødet i juni 2014 gøre status over arbejdet med henblik på at nå

til enighed om en ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030 ikke senere end

oktober 2014.

Meddelelses forventes sat på dagsordenen for Miljørådsmødet til politisk drøftelse. Det

forventes ligeledes, at formandskabet vil opsummere drøftelserne i et brev til formand en for

Det Europæiske Råd.

2. Baggrund

EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål – udløber

i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for perioden efter 2020

præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for klima- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblik på at indhente

synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020 samt mulig udformning

af rammerne for perioden frem til 2030.

På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og det

blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima - og

energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.

På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og høringssvarene

hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem mod 2050 præsenterede

Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme for klima- og energipolitikken i

perioden 2020-2030.

Meddelelsen var på dagsordenen til politisk drøftelse på Energi- og Miljørådsmøderne den 3. og 4.

marts samt på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014. På mødet i Det Europæiske

Råd i marts blev det vedtaget at anmode Rådet og Kommissionen om at arbejde med at udvikle:



Konsekvensanalyser på medlemsstatsniveau af de overordnede mål for drivhusgasreduktioner

og vedvarende energi.

Mekanismer, der kan sikre en fair byrdefordeling.

Tiltag, der kan forhindre udflytning af energiintensiv industri til tredjelande samt forbedre den

langsigtede konkurrenceevne for disse sektorer.

Evaluering af energieffektivitetsdirektivet og fremtidige rammer for energieffektivitet.



Det Europæiske Råd vil på mødet i juni 2014 gøre status over arbejdet med henblik på at nå

til enighed om en ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030 hurtigst muligt og

ikke senere end dets møde i oktober 2014.

Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere

konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitikkerne

for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på Det

Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre en ramme

for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblik på at:



facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier

bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU og

sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsigtede

klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.

Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise, EU’s

konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioner af

drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s

klima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:



EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes at

være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.



EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige ener giforbrug og

forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.



EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætningen om

20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i 2020 forventes

ikke opnået med eksisterende tiltag.

På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissionens

grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslår

Kommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:



Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.

Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitunge

industrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de resterende

sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning af

husholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udledningerne i

de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke-kvotebelagte

sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå de krævede reduktioner i

de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor for kvoter i kvotehandelssystemet

øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer skal fordeles

mellem medlemsstaterne på baggrund af en fordelingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne

fordelingsnøgle tager hensyn til de enkelte medlemsstaters økonomier og investeringsbehov.

Kommissionen ser ikke behov for, på nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i

forbindelse med de internationale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.



Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget

Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sig selv

vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår på den

baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøres bindende

for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for dermed at give

medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasreduktioner.

Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidrag i nationale

handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en af Kommissionen foreslået ny proces for

forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for forvaltning er beskrevet

nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sektormål for vedvarende energi

efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuværende direktiv om fremme af

anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revideres for perioden efter 2020.

Vedrørende

energieffektivitet

afventer Kommissionen den kommende evaluering af

energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest den 30.

juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal foreslås yderligere tiltag til

opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for energieffektivitet eller

energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at reduktionsmålet for drivhusgasser

på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende til ca. 25 pct. i 2030. Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus på energieffektiviseringer i alle sektorer i

forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger.

Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner, som

værende vigtige for 2030-rammen:



Reform af EU’s kvotehandelssystem

Kommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, der blandt

andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil være til stede også

efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigt en og levere det nødvendige

prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier, foreslår Kommissionen en

markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft i 2021. Dette forslag er beskrevet

yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.



Gennemførelse af det indre energimarked

Gennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til et

konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæver

desuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologier, bør

udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadig kan

forekomme.



Konkurrencedygtig og prisbillig energi

Kommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceevne og

herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USA og Kina.

Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriser udsendt

parallelt med 2030-meddelelsen.



Fremme af forsyningssikkerhed

Kommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,

herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas ca.

knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold til

gennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350 mia. kr.

Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedre EU’s

forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, diversificeret

energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.

Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima -

og energipolitikker. Forslaget skal sikre højere grad af sammenhæng og koordinering mellem

de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima- og energiområdet.

Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konkurrencedygtigt,

sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive, hvordan

medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og europæiske mål på klima- og

energiområdet på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil

herefter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en iterativ

proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planerne. Yderligere vil

Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer for konkurrencedygtig, sikker

og bæredygtig energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:



Transportsektoren

Kommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til 1990

og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behov for

yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.



Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)

Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i en

fremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LULUCF,

men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.



CO2-opsamling og -lagring (CCS)

Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi for

energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvikling

og demonstration.



Innovation og finansiering

Kommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansiering

heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.

Næste skridt:

Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at

opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktioner på 40 pct. i

forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP 21 i Paris i

december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i september 2014.

Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at

tilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig

Kommissionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når

evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissionen

overveje mulige tiltag for energieffektivisering.

På Miljørådsmødet vil der være en udveksling af synspunkter om 2030-rammen med henblik

at forberede mødet i Det Europæiske Råd i juni 2014, hvor Det Europæiske Råd vil gøre

status over arbejdet med henblik på at nå til enighed om en ramme for klima- og

energipolitikken frem mod 2030 ikke senere end oktober 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Udvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og Energi

har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme for klima- og

energipolitikkerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27. marts 2013.

Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for 2030:



mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.



30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.



40 pct. energieffektivitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,

nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats situation og potentiale. Den

blev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke have

direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker

for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet .

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker

for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker

for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget for klima -,

energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, var der indkommet

13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:

Biorefining Alliance finder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken indeholder

et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen peger på, at det

er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra 2020-målet om 10

pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende investeringer i bl.a. 2.

generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udviklingen frem mod 2020 i stå.

Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for, at der også er forpligtende mål for

biobrændstof til transport i perioden 2020-2030 og til at fortsætte og styrke den hidtidige kurs

med at arbejde for et specifikt iblandingskrav for 2. generations biobrændsto ffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’s

energi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, og således

at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhandlinger. Dans k

Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i

forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nu også er kommet med

bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havde også gerne set bindende

mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30 pct. for vedvarende energi.

Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejde for bindende målsætninger –

også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommissionen bør lade fastsættelsen af et

mål for energieffektivitet afvente en evaluering af energieffektivitetsdirektivet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udledningen af

klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner inden for EU og

uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke, at et mål for

udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål for vedvarende energi

og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag for udbygning af VE for

uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriens fortsatte milliardinvesteringer

i industrialisering og innovation af næste generations VE-teknologier. Dansk Energi er enig i

Kommissionens konklusioner i meddelelsen Energipriser og Omkostninger i EU, og anfører i

den forbindelse, at EU’s klima- og energipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne.

Energiomkostningerne udgør en meget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger.

Dansk Energi noterer, at USA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret

prisniveau. Samtidigt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.

Dansk Industri (DI) er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en række

grundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem, som er

indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt incitament til

omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratiskvoter og særlige

initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerne et initiativ til

harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er tilfreds med

Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt, at

Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi - og

klimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser og

omkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har nogle mangler.

Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræsentative for EU’s

erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipriserne ikke e r

sammenlignelige EU-landene imellem.

Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- og

energipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov og

skovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan produce res

langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at den danske

regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attraktiv

arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst og u dvikling og

samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipolitik i

perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i 2030 er et

vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet må ses i

sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forpligter sig til

bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør ske på baggrund af

en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for europæisk industri

EOF finder det uheldigt, at Kommissionens udspil ikke lægger op til yderligere specifikke mål

for effektivisering af bilparken og iblanding af biobrændstoffer i benzin og dies el og mener, at

der frem mod 2030 bør fastsættes sådanne specifikke mål.

Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2 -reduktioner,

som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2 grader. Greenpeace peger på,

at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologier, som er rene og til at

betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og teknologier baseret på fossile

brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier. Greenpeace opfordrer regeringerne

til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamål for en intern reduktion af udledningen af

klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til 1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og

et energisparemål på 40 pct. (i forhold til 2005). Regeringen bør sikre, at alle mål, inklusive

målet for vedvarende energi, bliver udmøntet i bindende nationale mål.

Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt og peger

på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste udfordring,

opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspektiv. Der bør således

først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse af en global klimaaftale på

COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grøn omstilling ikke må ske på

bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke må medføre øget risiko for

udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fødevarer synes, at det er

ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt niveau, mens målet for

vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke er mål for

energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelse af det

nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvis CO2 -

reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Fødevarer anser

det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fastholdes, fordi det

vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og dermed

investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fra

transportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspecifikt

VE-mål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffer gennem

et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27 pct. VE under

alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på 40 pct. Foreningen

anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct. Landbrug og Fødevarer

tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medføre risiko for skævvridning i

implementering og dermed risiko for, at visse medlemslande helt kan undgå at øge VE-

udbredelsen.

Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, at

biobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40 pct.

intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål på mindst 30

pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den danske

vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. vedvarende

energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27 pct de facto vil

medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE-andel vil blive udbygget

med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nu blot lægger op til 7

procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Europa -Parlamentet den 5.

februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål, herunder et VE-mål på

mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt. På den baggrund opfordrer

Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af regeringen oprindeligt udmeldte

måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, at der ud fra dette måltal fastlægges

bindende, nationale VE-mål for medlemslandene. Vindmølleindustrien noterer med

tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om energipriser og omkostninger i Europa

pointerer, at industriens højere elpriser i Europa sammenlignet med prisniveauet i USA ikke

kan henføres til VE-udbygningen. Foreningen noterer ligeledes med tilfredshed

Kommissionens understregning af, at faldet i husholdningernes engroselpriser på 35 -45 pct.

over perioden 2008-2012 blandt andet kan tilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med

lave variable omkostninger, dvs. især vindkraft.

WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde for at

hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sættes et

ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, at Danmark

indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa -Parlamentet

netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2-reduktionsmål på mindst 40

pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at VE-målene ikke blot bliver

bindende for EU som helhed, men også for de enkelte medlemslande. WWF påpeger, at

energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-reduktioner på, og at det er centralt, at

der også sættes bindende energieffektivitetsmål for 2030. WWF nævner i den forbindelse, at

Kommissionen bør holdes fast på, at den senest i efteråret 2014 kommer med et konkret

forslag.

Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030-

meddelelsen.

DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionens

opfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO

-reduktioner på 40

pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for 2050.

Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct. på EU-

niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambitiøst afsæt for

de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt governance system

baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af det overordnede EU-mål,

men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer i fremtidige vedvarende

energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfrielse af målet, er det afgørende

med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser til Kommissionen. DONG Energy gør

opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer dokumenterne i ”pakken”, og at ovenstående

derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På mødet i Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 20. maj blev der yderligere

afgivet følgende høringssvar:

Det Økologiske Råd mener, det er vigtigt, at Kommissionen inkluderer beregninger af et mål

for energieffektivitet på 40 pct. i deres analyser.

92-Gruppen mener ligesom Det Økologiske Råd, at det er vigtigt, at Kommissionen inkluderer

beregninger af et mål for energieffektivitet på 40 pct. i deres analyser . 92-gruppen mener

endvidere, at analyserne for 2030-rammen også bør tage højde for et reduktionsmål på 95 pct.

i 2050. Herudover mener 92-Gruppen, at der bør være en review-mekanisme i en 2030-

ramme, der giver mulighed for at revidere mål og virkemidler, hvis forudsætningerne ændres.

Greenpeace ønsker den internationale 2-gradersmålsætning afspejlet i regeringens generelle

holdning.

Vindmølleindustrien mener, at Kommissionen anvender en meget konservativ model i vurderingen

af effektiviteten af vindkraft, særligt for Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af medlemslandes høringssvar til Kommissionens grønbog fra marts 2013

forventes der dog at være divergerende holdninger til målene for 2030. En række lande har

meddelt Kommissionen, at de ønsker et drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens

andre lande lægger vægt på, at EU bør afvente en international forpligtende klimaaftale forud

for fastsættelse af eventuelle mål. Flere lande ønsker et bindende EU-mål for vedvarende

energi, mens enkelte lande er modstandere af dette. Enkelte lander støtter, at der fastsættet et

bindende mål for energieffektivitet. Flere medlemslande er ved at udarbejde nationale

analyser af mulige effekter af Kommissionens meddelelse som grundlag for en officiel

position. Vedtagelsen af nye mål på DER i oktober kræver enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der arbejdes

for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 i god tid inden

de internationale forhandlinger ved UNFCCC-konferencen (COP21) i Paris i december 2015.

Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage til at

skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv br ug af

ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyldelse af

målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledninger

med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering af de globale

udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.

Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30 pct. i

2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål i EU for

drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.

Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for

reduktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabel

byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og mellem

kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regeringen lægge vægt

på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske instrumenter, der sikrer

incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremme teknologiudviklingen, særligt

indenfor centrale sektorer såsom transport.

Fsva. andelen af vedvarende energi, vil regeringen arbejde for, at det bindende EU-mål hæves

fra 27 pct. til 30 pct. Regeringen arbejder endvidere for en ubureaukratisk og effektiv

implementering af VE-målet – bl.a. af hensyn til investorsikkerhed.

Regeringen arbejder for et bindende mål for energieffektivisering, men endelig danske

holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og efter

fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen.

Endelig vil regeringen i forhandlingerne kunne støtte tiltag til forbedring, herunder et mål, for

udbygning af energiinfrastruktur i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 28. februar

2014.