PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Udkast til EU’s budget for 2014

- Præsentation fra Kommissionen

KOM (2014) 357

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Moder-/datterselskabsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2013) 814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske se-

mester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer samt anbefalinger til

landenes økonomiske politik og anbefalinger til euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

-Vedtagelse

KOM(2014) 430,433,434,435,436,437

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 324

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20.

juni 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse.

KOM(2013) 462

Side 3

Sagsnr.

2014 - 15920

Doknr.

141085

Dato

16-06-2014

over-

sendt

Er taget af

dagsorde-

nen

over-

sendt

over-

sendt

over-

sendt

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Udkast til EU’s budget for 2015

Resume

Kommissionen har d. 11. juni fremlagt et forslag til EU's budget for 2015.

Kommissionens forslag til EU's 2015-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbe-

villingerne på 145,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,04 pct.

af EU's BNI. I forhold til 2014-budgettet er der tale om en stigning på 2,1 pct. svarende

til 3,0 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 142,1 mia. euro. Det fore-

slåede betalingsniveau svarer til 1,02 pct. af EU's BNI og ligger 236 mio. euro over

betalingsloftet for 2015. I forhold til budgettet for 2014 er der tale om en stigning på

4,9 pct. svarende til 6,6 mia. euro.

Vedtages Kommissionens forslag uændret, er det den meget foreløbige vurdering, at

det danske EU-bidrag i 2015 vil blive ca. 21,3 mia. kr., svarende til en stigning på 0,9

mia. kr. ift. 2014.

Idet den nye ordning, der regulerer EU's indtægter endnu ikke er ratificeret i alle 28

medlemslande, skal budgettet for 2015 finansieres efter reglerne i den gamle ordning.

Det betyder, at den danske rabat på 1 mia. kr. forventes at træde i kraft i 2016. I over-

ensstemmelse med tidligere ratifikationer af en ny indtægtsafgørelse vil ikrafttræden

ske med tilbagevirkende kraft, således at Danmark vil få efterreguleret rabatten for

2014 og 2015. En række andre medlemslandes rabatter udløb i 2013. Alle nye rabat-

ordninger træder først i kraft, når den nye ordning er ratificeret.

Regeringen vil præsentere EU's 2015-budget til forhandlingsoplæg for Folketingets

Europaudvalg d. 20/6.

Baggrund

Kommissionen har d. 11. juni fremlagt sit forslag til EU's budget for 2015, der skal

behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Forslaget til EU’s budget for 2015 vil skulle behandles af Rådet inden sommeren. Eu-

ropa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2014. Hvis der er uover-

ensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage

lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en afta-

le om det endelige budget på ECOFIN-budget november 2014.

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2015 er fastlagt inden for rammerne af for-

ordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF), som der blev ind-

gået aftale om mellem Rådet og Europa-Parlamentet i sommeren 2013.

Den ordning, der regulerer indtægtsdelen af EU's budget, er endnu ikke ratificeret i

alle 28 medlemsstater. Derfor finansieres EU's budget i 2015 efter reglerne i den gam-

le ordning. Når den nye ordning formentlig træder i kraft i 2016, vil det ske med tilba-

gevirkende kraft. For finansieringen af 2015-budgettet betyder det, at Nederlandenes,

Sveriges, Østrigs og Tysklands momsrabatter ikke medregnes. Det samme gør sig

gældende for Sveriges og Nederlandenes BNI-rabatter. For Danmarks vedkommende

betyder det, at den danske rabat på 1 mia. kr. ikke træder i kraft i 2015, men først i

2016 med tilbagevirkende kraft for 2014 og 2015. Endelig betyder den forsinkede im-

plementering af ordningen for EU's indtægter, at medlemsstaterne i 2014 kan beholde

25 pct. af toldopkrævningerne, selvom denne sats i den nye aftale er nedsat til 20 pct.

Medlemsstaterne vil skulle tilbagebetale differencen, når den nye ordning træder i

kraft. Det bemærkes, at ordningen for EU's indtægter for den indeværende ramme for

2007-13 ligeledes først trådte i kraft to år efter aftalens indgåelse, og virkede med

tilbagevirkende kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionens forslag til EU's 2015-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2015-budgettet

Mia. euro,

årets priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

11,4

51,0

56,5

1,7

6,2

8,4

0,0

135,2

0,7

0,4

135,5

0,4

1,06

1,04

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

17,4

49,2

59,3

2,1

8,4

8,6

0,0

145,1

1,4

0,5

145,6

Betalin-

ger

15,6

51,6

56,9

1,9

7,3

8,6

0,0

141,9

0,0

0,2

142,1

-0,2

1,04

1,02

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

5,8

3,6

0,0

-1,9

1,1

2,5

0,0

2,1

292,9

13,0

2,1

Betalin-

ger

36,2

1,3

0,8

12,2

18,3

2,5

0,0

5,0

-101,6

-35,7

4,9

-165,4

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

1,0

1,7

0,0

0,1

0,2

0,0

2,9

1,0

0,1

3,0

Betalin-

ger

4,1

0,7

0,4

0,2

1,1

0,2

0,0

6,8

-0,7

-0,1

6,6

-0,6

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & borger

4. Globale Europa

5. Administration

6. Kompensationer

I alt

Margin

Særlige instrumenter

I alt

Margin

Pct. af BNI

16,5

47,5

59,3

2,2

8,3

8,4

0,0

142,2

0,4

0,5

142,6



Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2015 146,5

mia. euro i forpligtigelser og 141,9 mia. euro i betalinger. Herudover ligger en række

såkaldte fleksibilitetsinstrumenter

som ifølge Kommissionen kan aktiveres udover

både forpligtigelses- og betalingslofterne. En gruppe af medlemslande mener imidler-

tid, at fleksibilitetsinstrumenterne kun kan aktiveres udover forpligtigelsesloftet, men

skal afholdes inden for betalingsloftet. I sit budgetforslag for 2015 har Kommissionen

foreslået, at Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibi-

litetsinstrumentet aktiveres i 2015. Samlet set foreslår Kommissionen, at de særlige

fleksibilitetsinstrumenter aktiveres for 595,2 mio. euro i forpligtigelser og 236,3 mio.

euro i betalinger.

Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

Udgiftskategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien, herun-

der bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturfaciliteten (CEF’en). Over halvdelen af

udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtigelsesbevil-

linger for 17,4 mia. euro svarende til en stigning på knap 1 mia. euro eller 5,8 pct. ift.

2014-budgettet. Det efterlader en margin op til forpligtigelsesloftet for kategori 1a på

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

219 mio. euro. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 15,6 mia. euro svarende til

en stigning på 3,9 mia. euro eller 32,9 pct. ift. 2014,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

1.875

180

6.165

248

221

1.339

102

822

227

111

239

11.723

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

2.509

133

9.560

302

281

1.592

123

122

2.225

217

132

251

17.447

219

Betalin-

ger

1.966

158

8.970

342

316

1.390

1.452

263

184

104

249

15.583

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

3,8

2,0

6,0

5,2

10,7

2,1

0,3

3,2

12,6

6,3

-2,5

-100,0

5,1

5,8

187,7

Betalin-

ger

4,9

-12,5

45,5

37,9

42,7

3,8

-12,1

5,1

76,7

208,0

-19,0

-6,4

-45,3

4,4

32,9

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

538

249

0,0

-3

-19

963

143

Betalin-

ger

-23

2.805

-12

630

177

-43

-7

-13

3.859

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

Horizon 2020

Euroatom

COSME

Erasmus+

Social innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

2.417

130

9.022

287

254

1.559

123

118

1.976

204

136

239

16.484

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Den samlede stigning i forpligtigelser skyldes primært stigninger i udgifterne til Horizon

2020, infrastruktfaciliteten (CEF) og de store infratsrukturprojekter ITER og Coperni-

cus.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, der er ret-

tet mod forsknings- og innovationsprojekter. Horizon 2020 vil i 2015 fokusere på at

generere bedre forskning, at udvikle industrielt lederskab og på at takle sociale udfor-

dringer. Programmet står til en stigning på 9,6 mia. euro i forpligtigelser og knap 9

mia. euro i betalinger ift. 2014. Set over hele MFF-perioden 2014-2020 er der en op-

adgående bevillingsprofil således, at forpligtigelsesbevillingerne til forskning stiger

med i alt ca. 36 pct. fra 2014-2020.

En stor del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til

infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med hhv. 12,6 pct. i forpligtelser og 76,7 i

betalinger. CEF’en skal understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden-

for transport, energi og telekommunikation.

COSME-programmet, som har til formål, at hjælpe SMV’er med at blive mere dynami-

ske og internationalt konkurrencedygtige, stiger med 281 mio. euro i forpligtigelser og

316 mio. euro i betalinger sammenlignet med 2014. Programmet inddrager i højere

grad end tidligere brugen af innovative finansielle instrumenter, idet der vil være stort

fokus på at forbedre SMV’ers adgang til finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erasmus+ samler i budgetperioden 2014-2020 en række af de hidtidige programmer

rettet mod uddannelse, jobtræning, ungdom og sport i et program. Budgettet for 2015

er stort set uændret ift. 2014. Forpligtigelserne stiger med 33,4 mio. euro og betalin-

gerne falder med 51 mio. euro.

Budgettet til Euroatom-programmet stiger med 15 mio. euro i forpligtigelser og 94 mio.

euro i betalinger. Programmet er rettet mod forskningsaktiviteter indenfor atomenergi

(fussion og fission) samt radioaktiv beskyttelse.

Udgiftskategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklingsfond, Samhø-

righedsfonden samt Den Europæiske Socialfond – også kaldet EU's strukturfonde

eller EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke

økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.

I nogle mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig del af

de offentlige investeringer.

Med den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 er EU's strukturfonde blevet mål-

rettet EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden bl.a.

blevet sat et betydeligt fokus på resultatorientering, bl.a. med indførelsen af en såkaldt

resultatreserve, der tilbageholder 6 pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gen-

nemført i 2019. Der er desuden sket en simplificering af regelsættet, indført såkaldt

makroøkonomisk konditionalitet samt allokeret flere midler til teknisk assistance, der

bidrager til at hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den fornødne institutionelle ka-

pacitet m.v. Alt sammen tiltag, der skal øge effekten af EU's samhørighedspolitik, så

man fremadrettet får mere ud af hver euro, der anvendes.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2015

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede forpligtigelser til samhørighedspoli-

tikken på 49,2 mia. euro i forpligtigelser og 51,6 mia. euro i betalinger. Det svarer til en

stigning i forpligtigelser på 1,7 mia. euro eller 3,6 pct. og en stigning i betalinger på 0,7

mia. euro eller 1,3 pct. ift. 2014

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik udgør ca. 1/3 af

hele EU's budget.

Det bemærkes, at Kommissionens forslag til forpligtigelser til kategori 1b er 80 mio.

euro højere end forpligtigelsesloftet for kategori 1b i 2015. Beløbet udover forpligtigel-

sesloftet svarer til den foreslåede mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet i 2015 til at

finansiere yderligere samhørighedsmidler til Cypern. De ekstra samhørighedsmidler til

Cypern er en del af MFF-aftalen, hvor Cypern tildeles 200 mio. euro ekstra i samhø-

righedsmidler fordelt over to år. De første 100 mio. euro blev forpligtiget i 2014, mens

Kommissionen foreslår, at de resterende 100 mio. euro i 2015 finansieres af marginen

under kategori 1b (20,2 mio. euro) og ved aktivering af fleksibilitetsinstrumentet i for-

pligtigelser (79,8 mio. euro).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

2015 budgetforslag

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

Heraf til CEF

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Margin

23.264

4.698

7.403

209

7.939

983

506

189

1.804

501

47.502

30.332

260

7.606

10.434

1.307

135

450

406

50.951

24.203

4.854

7.529

213

8.347

1.217

738

193

1.407

525

49.227

-80

27.804

931

7.053

12.996

410

1.196

185

600

379

51.602

4,0

3,3

1,7

2,1

5,1

23,8

46,0

2,1

-22,0

4,7

-100,0

3,6

-189,3

-8,3

257,9

-7,3

217,7

24,6

-8,5

37,7

33,3

-6,7

-2,4

1,3

939

157

126

407

234

233

-397

-6

1.725

-169

-2.528

671

-554

2.562

410

-111

150

-27

651

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

2) Idet Kommissionens 2015-budgetforslag kun viser 2014-budgettet inkl. forslaget til ændringsbudget 3,

og da midlerne til udgiftskategori 1b i ændringsbudget 3 ikke er fordelt pr. regionstype, er det her antaget,

at ændringsbudget 3 til 2014-budgettet fordeles proportionalt på de fire regionstyper.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle ram-

me for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter. Derfor er forpligtigel-

sesbevillingerne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmålet for 2015, som er

fastlagt i den flerårige finansielle ramme. Det er ligeledes årsagen til, at marginen for

kategori 1b typisk er tæt på nul.

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Kommissionens foreslåede betalingsniveau på 51,6 mia. euro er ifølge Kommissionen

et udtryk for de forventede udbetalinger af forpligtigelser indgået i den tidligere ram-

meperiode (2007 – 2013). Hovedparten (77,9 pct. svarende til 40,2 mia. euro) af beta-

lingerne under samhørighedspolitikken vil således stamme fra den tidligere MFF-

periode. De resterende betalinger, der relaterer sig til den nye flerårige finansielle

ramme, vedrører de første udbetalinger til nye samhørighedsprogrammer, samhørig-

hedspolitikkens bidrag til CEF’en, teknisk assistance, samt såkaldte førudbetalinger,

hvor medlemsstaterne modtager 1 pct. af den globale (2014 – 2020) nationale struk-

turfondskonvolut i 2015

Fordelingen mellem regionskategorierne

Selvom midlerne til de mindst udviklede regioner

står til at blive reduceret med 2,5

mia. euro i betalinger (-8,3 pct.), udgør disse fortsat hovedparten af de samlede struk-

Dog 1,5 pct. for medlemsstater der modtager finansiel assistance.

I den flerårige finansielle ramme er EU's regioner inddelt i tre kategorier: Mindst udviklede regioner, hvis

BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennemsnittet. Transitionsregioner, hvis BNP pr. indbygger

er mellem 75 pct. og 90 pct. af EU-gennemsnittet og de mest udviklede regioner hvis BNP pr. indbygger er

over 90 pct. af EU-gennemsnittet. Medlemslande hvis BNP pr. indbygger er under 90 pct. af EU-

gennemsnittet modtager desuden støtte fra EU's samhørighedsfond. Endelig modtager medlemslandene

støtte til territorialt samarbejde, der skal bidrage til tværnational og grænseoverskridende samarbejde (f.eks.

over Øresund og Femern).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

turfondsmidler. I 2015 udgør midlerne til de mindst udviklede regioner således 49 pct.

af de samlede forpligtigelser og 54 pct. af de samlede betalinger. Til sammenligning

udgør støtten til de mest udviklede regioner (der indeholder dobbelt så mange regio-

ner og indeholder dobbelt så mange indbyggere) kun 15 pct. af forpligtigelserne og 14

pct. af betalingerne i 2015.

Udgiftskategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2015 indebærer samlede forpligtelsesbevil-

linger på 59,3 mia. euro, svarende til et fald på 13 mio. euro til EU's landbrugspolitik.

Den samlede margen er på 286,0 mio. euro,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

2015 budgetforslag

Forskel i pct.

Forskel i euro

Forpligti-

Betalinger

gelser

Landbrugsstøtte søjle 1

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

43.778

13.991

1.017

405

59.267

43.777

11.615

732

255

56.565

43.904

13.824

1.036

435

59.254

345

43.897

11.647

960

330

56.907

0,3

-1,2

1,8

7,5

-27,4

-100,0

0,1

0,0

864,9

0,3

31,2

29,4

77,6

-33,4

0,1

0,6

126

-167

-2

-19

-13

309

120

228

-9

342

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Ca. 77 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører landbrugsstøtten i søjle I (markeds-

udgifterne, afkoblet direkte støtte m.v.), mens landdistriktsstøtte med ca. 15 pct. af de

samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost. Landbrugsudgifterne i søjle I

stiger med 126 mio. euro (0,3 pct.) fra 2014 til 2015.

Selvom der i Kommissionens budgetforslag efterlades en margin på 286,0 mio. euro,

aktiverer Kommissionen, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen for finansiel disciplin,

hvorved der etableres en reserve på 433,0 mio. euro til eventuelle kriser i landbrugs-

sektoren i løbet af 2015. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøt-

te, vil kunne bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs- og fødevaresek-

tor. Eventuelt uforbrugte midler fra reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte.

For så vidt angår

markedsudgifterne

til landbrug, budgetterer Kommissionen med en

nettoudgiftsstigning på 171,0 mio. euro (7,7 pct.). Det samlede udgiftsbehov er faldet

med 43 mio. euro, men de formålsbestemte indtægter i 2015 skønnes samtidig at

være 214 mio. euro mindre end i 2014.

Den afkoblede direkte støtte

falder i 2015 med samlet 68,8 mio. euro. Dette dækker

over et signifikant fald i udbetalinger under den forenklede betalingsordning (SPS)

samt tilsvarende stigninger til den forenklede arealbetalingsordning (SAPS) og transi-

tionsordningerne vedr. sektorer med særlige udfordringer (såkaldte Artikel 68 tiltag)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses et fald i forpligtelsesbevillingerne på 167

mio. euro svarende til -1,2 pct. fra 2014 til 2015, således at der i alt afsættes 13,8 mia.

euro i 2015. På betalingssiden forventer Kommissionen udgifter til landdistriktspolitik-

ken på i alt 11,6 mia. euro, svarende til en stigning på 0,3 pct.

Med hensyn til

fiskeriområdet

øges forpligtelsesbevillingerne med 18 mio. euro, sva-

rende til 1,8 pct., mens betalingsbevillinger i 2015 stiger med 228 mio. euro, svarende

til 31,2 pct. Det øgede betalingsbehov kan primært tilskrives Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond samt partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.

Betalingsbevillingerne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 75 mio. euro fra 2014 til

2015 svarende til en stigning på 29,4 pct. Dette kan henføres til, at der under LIFE-

programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Underpro-

grammet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen af EU's målsætning

om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgifter.

Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til budgetfor-

slaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventningerne til priser-

ne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.

Udgiftskategori 3 – Sikkerhed og borgerskab

Udgiftskategori 3 indeholder forskellige programmer, hvis overordnede formål er at

styrke det europæiske borgerskabskoncept ved at skabe et rum for frihed, retfærdig-

hed og sikkerhed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 3 indebærer samlede forpligtigelsesbevil-

linger for 2,1 mia. euro svarende til et fald på 41 mio. euro eller 1,9 pct. ift. 2014-

budgettet. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 1,9 mia. euro svarende til en

stigning på 204 mio. euro eller 12,2 pct. ift. 2014,

jf. tabel 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 3 – Sikkerhed og borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2015 budgetfor-

slag

2014-budget

Forplig-

tigelser

Betalinger

146

230

219

184

163

490

1.677

Forskel i pct.

Betalinger

139,8

22,6

132,5

23,7

-10,1

-5,0

-31,7

2,7

32,3

-0,5

-9,8

-100,0

-45,4

-43,9

4,6

12,2

Forskel i euro

Forplig-

Betalinger

tigelser

-1

-3

-82

-17

-41

108

205

-6

-2

-9

-0

-18

-1

-74

-8

204

Forplig-

Betalinger

tigelser

417

415

259

178

515

2.131

115

351

282

225

166

513

1.881

3,3

2,9

2,0

4,8

3,8

3,7

-4,5

2,0

2,5

-1,6

0,0

-49,1

-100,0

4,9

-1,9

1546,5

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civil beskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed for vækst

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

403

253

181

167

490

2.172

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Den største stigning ift. 2014-budgettet ses på Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager

til at sikre en effektiv styrring af migrationsstrømme i EU. Fonden står til en stigning i

betalinger på 139,8 pct. og 3,3 pct. i forpligtigelser.

Den næststørste stigning ift. 2014-budgettet ses på IT-systemer, der skal sikre en

gnidningsfri implementering af den interne sikkerhedsstrategi i EU. Programmet finan-

sierer bl.a. udgifterne til Schengen-informationssystemerne SIS og VIS.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for kategori 3 er omfattet af det dan-

ske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer omfattet af det

retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske EU-bidrag svarende

til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

Udgiftskategori 4 – Globale Europa

Kategori 4 dækker over EU’s eksterne politikker. Udgifterne til kategorien skal sikre, at

EU spiller en sammenhængende rolle som global aktør, herunder ved at understøtte

EU's regionale ansvar, bæredygtig udvikling og ved at sikre civil og strategisk sikker-

hed.

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer et forpligtigelsesniveau på 8,4

mia. euro. I forhold til 2014 svarer det til en stigning på 88 mio. euro eller 1,1 pct. For-

slaget indeholder betalingsbevillinger på 7,3 mia. euro svarende til en stigning på

1.136 mio. euro eller 18,3 pct. ift. 2014,

jf. tabel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 4 – Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.392

1.380

1.721

120

207

785

235

6.191

2015 budgetforslag

Forplig-

tigelser

1.580

2.027

2.468

119

183

321

919

321

144

8.413

336

Betalin-

ger

1.567

1.546

2.082

151

225

919

269

144

7.327

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

0,1

-7,5

5,4

0,3

-0,7

0,8

-0,2

2,0

100,2

29,9

147,1

-13,4

16,5

3,0

-0,8

-100,0

-0,4

1,1

335,9

Betalin-

ger

12,6

12,0

21,0

153,7

25,2

8,6

17,0

14,4

8,2

42,7

147,1

119,0

234,5

27,7

58,1

-35,8

-0,4

18,3

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-165

127

-1

-3

-1

-17

326

Betalin-

ger

175

166

361

133

-7

1.136

Førtiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og menne-

skerettigheder

Humanitær hjælp

Stabilitetsinstrument

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assi-

stance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær

hjælp

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margin

1.578

2.192

2.341

119

184

318

920

314

8.325

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Kommissionens budgetforslag indebærer en margin på 335,9 mio. euro til forpligtigel-

sesloftet i MFF-forordningen.

De største poster på kategorien udgøres af Udviklingssamarbejdet, Naboskabspro-

grammet, Nødhjælpsassistance og Førtiltrædelsesstøtte. Disse er ifølge Kommissio-

nen blevet strømlignet og gjort mere fleksible.

Stabilitetsinstrumentet, som dækker over humanitær bistand, forventes i 2015 at blive

fastholdt på samme niveau som i 2014 i forpligtigelser og tilført betalinger for 133 mio.

euro. Stigningen i dette instrument skyldes, at EU fortsat ønsker at understøtte sårba-

re dele af det globale samfund, som fx er berørt af natur og/eller menneskeskabte

katastrofer.

Udgiftskategori 4 indeholder også udgifterne til partnerskabsaftalen med Grønland.

Her lægger Kommissionen op til at forpligtigelsesniveauet i den finansielle program-

mering øges fra 2015 – 2020, således at den samlede støtte til Grønland udgør 217,8

mio. euro i MFF-perioden. Kommissionen lægger samtidig op til at forøge betalingsni-

veauet med 78 pct. fra 18,9 mio. euro i 2014 til 33,7 mio. euro i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftskategori 5 – Administration

Kommissionens budgetforslag for 2015 indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillin-

gerne

på 8,6 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 2,5 pct. i

forhold til 2014,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 5 – Administration

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligtigelser /

Betalinger

2015 budgetforslag

Forpligtigelser /

Betalinger

1.719

1.559

160

6.893

3.297

1.795

542

354

134

131

531

8.612

464

Forskel i pct.

Forpligtigelser /

Betalinger

5,9

7,0

3,5

1,6

1,1

2,2

1,5

1,7

3,4

1,5

1,8

3,4

8,1

2,4

2,5

46,7

Forskel i euro

Forpligtigelser /

Betalinger

102

-6

208

148

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf Europæiske

skoler

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-

Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske

og Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjene-

sten

I alt

Margin

1.623

1.457

165

6.782

3.261

1.756

534

349

130

129

519

8.404

316



Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Kommissionen begrunder primært udgiftsstigningen med henvisning til en overførsel

af pensionsforpligtelser til Kommissionens administrationsbudget fra tidligere med-

lemmer af EU-Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsman og det eu-

ropæiske databeskyttelsescenter.

Kommissionen angiver, at budgetforslaget for 2015 tager højde for de ændringer, der

blev foretaget i forbindelse med MFF-forhandlingerne i vedtægtsforordningen.

De administrative udgifter for alle EU-institutionerne stiger med 1,6 pct. Stigningen er

sammensat af en stigning i Kommissionens budget på 1,1 pct. og en stigning i de

andre institutioner på sammenlagt 2,1 pct. Niveauet ligger nogenlunde inden for den

forventede inflation i Bruxelles (1,5 pct.) og Luxembourg (1,7 pct.), hvorfor der er tale

om en nogenlunde stabilisering af udgifterne i reale termer.

Kategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtigelsesbevillingerne i høj grad svarer til betalingsbevillingerne,

idet langt størsteparten af udgifterne er ét-årige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020 indeholder et en reduktion i

antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for 2013 - 2017, der skal indfases med en

reduktion på 1 pct. pr. år. Kommissionen har i budgetforslaget for 2015 reduceret an-

tallet af ansatte med 1,45 pct.

Europa-Parlamentet har ikke reduceret i antallet af ansatte, således som det ellers

fremgår af MFF-aftalen. EU-Domstolen og Den Europæiske Tilsynsførende for Data-

beskyttelse foreslår stigninger i antallet af ansatte. Samlet set er der dog for alle EU-

institutionerne tale om en reduktion i antallet af ansatte på 1,02 pct.,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne

Institution

Europa-Parlamentet

Rådet

Kommissionen

EU-Domstolen

Revisionsretten

Det Økonomiske og Sociale

Udvalg

Regionsudvalget

Europæiske Ombudsmand

Tilsynsførende for Databeskyt-

telse

EU's Udenrigstjeneste

I alt

2014-budget

6.786

3.101

24.781

1.991

882

720

532

1.631

40.566

2015 budgetfor-

slag

6.786

3.079

24.422

1.998

872

713

527

1.644

40.153

Forskel i antal

ansatte

-22

-359

-10

-7

-5

-1

-17

-413

Forskel i pct.

0,00

-0,71

-1,45

0,35

-1,13

-0,97

-0,94

-1,49

2,22

-1,02

Kilde: Kommissionens præsentation af 2015-budgetforslaget i Europa-Parlamentet d. 11. juni 2015.

Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelsesloftet i

den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder Danmark) er af

den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for betalingsloftet. Kommissi-

onen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres udover både forpligtigel-

ses- og betalingslofterne.

De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er særligt behov her-

for. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven, Globalise-

ringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2015. Kommissionen har foreslå-

et, at Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres både i forpligtigelser og i betalinger. Forpligti-

gelserne til Fleksibilitetsinstrumentet ligger i Kommissionens forslag udover loftet for

forpligtigelsesbevillinger i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2015-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2014-budget

Forpligti-

gelser

Beta-

linger

150

350

2015 budgetforslag

Forpligti-

gelser

303

162

595

Beta-

linger

150

236

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

100

-11

Beta-

linger

-50

-67

-32

Forskel i euro

Forpligti-

gelser

-10

Beta-

linger

-25

-100

-114

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt

297

159

p.m.

546

Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje lan-

de som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Fra

og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme ved EU's

eksterne grænser. Kommissionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet til nødhjælpsre-

serven udnyttes i 2015, og at der dermed afsættes 303 mio. euro i forpligtigelser og

150 mio. euro i betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbejde

og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i det glo-

bale handelsmønster – eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en fabrik flyt-

ter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at hele forpligti-

gelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2015, hvorved der foreslås afsat 162,4

mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan hjælpe medlemsstater, der har været

udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives støtte fra Solidaritetsfonden til EU-

medlemsstater og ansøgerlande. I løbet af 2014 blev forordningen for Solidaritetsfon-

den ændret, så der på budgetforslaget skal afsættes 50 mio. euro i forpligtigelser og

betalinger, så EU hurtigt kan reagere med finansiel støtte til medlemsstater, der har

været udsat for naturkatastrofer.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finanser-

nes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker at aktivere

fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere yderligere samhørighedsmidler til Cypern for i

alt 79,8 mio. euro i forpligtigelser og 11,3 mio. euro i betalinger.

Hjemmelsgrundlag

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2015, vil det få betydning for niveauet

for det danske EU-bidrag i 2015, der vil blive opført på finansloven for 2015.

Statsfinansielle konsekvenser

Centrale informationer om EU's indtægter i 2015 foreligger endnu ikke. Vurderingen af

konsekvensen for det danske EU-bidrag i 2015 er derfor forbundet med en vis usik-

kerhed, idet vurderingen bygger på en række antagelser. Det er Finansministeriets

foreløbige vurdering, at en vedtagelse af Kommissionens budgetforslag vil medføre et

dansk EU-bidrag i 2015 på ca. 21,3 mia. kr. Det svarer til en stigning ift. 2014 på ca.

0,9 mia. kr. Stigningen skyldes primært stigningen i EU's betalingsloft, som er på 6

mia. euro svarende til 4,4 pct.

Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

ECOFIN nåede d. 5. februar 2014 til enighed om Rådets prioriteter vedrørende bud-

gettet for 2015. Der lægges heri fra Rådets side vægt på, at EU's budget på den ene

side skal afspejle de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene, og på

den anden side skal bidrage til at øge væksten, beskæftigelsen og konkurrenceevnen

i EU.

Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres prognoser,

så medlemsstaterne har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU's bud-

get.

Det blev understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det aftalte

budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et minimum.

Endvidere blev der udtrykt bekymring for størrelsen af ubetalte forpligtigelsesbevillin-

ger på EU's budget (”RAL”) samt opfordret til, at der tages hånd om problemstillingen.

En gruppe af budgetrestriktive lande lægger endvidere betydelig vægt på, at bestem-

melserne i MFF-forordningen overholdes. Det drejer sig særligt om finansieringen af

de særlige fleksibilitetsinstrumenter inden for betalingsloftet, og muligheden for at

aktivere marginen til uforudsete udgifter til udgifter, til at finansiere udgifter, der reelt

skal være uforudsete.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er som udgangspunkt positiv over fordelingen af udgifterne i Kommissionens

budgetforslag. Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at

prioritere de områder, der giver mest europæisk merværdi. Det drejer sig ikke mindst

om udgifterne til forskning og uddannelse. Danmark er desuden positiv overfor Kom-

missionens anerkendelse af, at Grønlandsinstrumentet skal prioriteres på lige fod med

andre EU-naboskabsområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er

fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, desuden

betydelig vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for

uforudsete udgifter. Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag indeholder en

tilstrækkelig margin til at kunne tage højde for eventuelle uforudsete udgifter i løbet af

2015.

Fra dansk side lægges der også betydelig vægt på, at stigningen i EU's budget afspej-

ler de konsolideringsbestræbelser, som fortsat i betydelig udstrækning sætter ram-

merne for stigningen i de offentlige udgifter i EU’s medlemsstater.

Fra dansk side lægges der endvidere vægt på retvisende budgettering i forhold til den

store del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsformationer. Bud-

getteringen skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag, markedsforholdene

og en kritisk vurdering af muligheden for at afholde de pågældende udgifter.

Regeringen vil præsentere forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg vedr.

den mere præcise danske holdning til EU's 2015-budget d. 20/6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2013)462

Resume

Kommissionen fremsatte den 26. juni 2013 forslag til forordning om europæiske langsig-

tede investeringsfonde (European Long-term Investment Funds - ELTIF). Med forslaget

etableres de juridiske rammer for en ny type investeringsfond, der skal fremme fælles

investeringer i langsigtede aktiver som fx infrastruktur og i små- og mellemstore virksom-

heder (SMV’er) i EU. Fonden er særligt rettet mod detailinvestorer samt mindre forsik-

ringsselskaber og pensionsfonde. Forvaltere af ELTIF kan opnå et europæisk markeds-

føringspas og dermed markedsføre deres fonde på tværs af grænser i EU.

De berørte forvaltere er allerede reguleret ved direktiv om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde (2011/61/EU), som i dansk ret er implementeret i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde m.v. Vedtagelse af forslaget om ELTIF kan medføre behov for

tilpasning af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt lov om finansiel

virksomhed.

Efter forslagets fremsættelse har medlemslandene ført tekniske forhandlinger. Det græ-

ske formandskab forventer, at medlemslandene kan nå til politisk enighed under græsk

formandskab. Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende møde i ECOFIN. På

baggrund af enighed mellem medlemslandene kan forhandlingerne med Europa-

Parlamentet påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat som sendt til Folketingets Europaudvalg

den 26. august 2013.

Baggrund

Med afsæt i grønbogen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi fra

marts 2013 fremsatte Europa-Kommissionen den 26. juni 2013 forslag til forordning

om ELTIF. Forordningen skal etablere de juridiske rammer for en ny type investerings-

fond og dermed bidrage til en forøgelse af den kapital, der kan stilles til rådighed for

langsigtede investeringer i EU. En forudsætning for dette er, ifølge Kommissionen, at

ELTIF omfattes af ensartede regler i hele EU, og at investorer klart kan identificere

investeringer af denne type. Dette kan skabe større tillid til sådanne investeringer.

Formålet er samtidig at give mindre investorer og detailinvestorer adgang til at inve-

stere i ELTIF, samt at give ELTIF et ”europæisk pas” for derved at skabe et fælleseu-

ropæisk marked for sådanne langsigtede investeringsfonde.

Der findes på EU-niveau allerede regulering af en række forskellige investeringsfonde,

fx Alternative Investeringsfonde (AIF) og venturekapitalfonde (EuVECA).

Indhold

Formandskabets kompromisforslag til enighed i Rådet fastholder generelt Kommissio-

nens forslag, idet kompromisforslaget dog på nogle områder indeholder en række

vigtige ændringer i forhold til Kommissionens forslag.

Formandskabets kompromisforslag indebærer særligt ændringer vedrørende:



Betingelser for godkendelse som ELTIF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sanktioner

Investerbare aktiver

Sammensætning af ELTIF investeringsportefølje

Hensynet til detailinvestorer

Oplysningskrav i forhold til investorer

Tekniske standarder

Betingelser for godkendelse som ELTIF

En alternativ investeringsfond (AIF) skal ansøge sin kompetente nationale myndighed

om autorisation som ELTIF. Det samme skal en forvalter, der ønsker at forvalte en

ELTIF. Forvalteren skal på forhånd være godkendt som forvalter af alternative investe-

ringsfonde, jf. direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF-direktivet).

Kommissionens forslag indeholdt en række krav til ansøgningsproceduren for ELTIF,

der udpeger en ekstern forvalter. Med formandskabets kompromisforslag udvides

forslaget med bestemmelser om, hvilken procedure selvforvaltende alternative inve-

steringsfonde skal følge for at opnå autorisation som ELTIF. Bestemmelserne medfø-

rer, at selvforvaltende fonde, der ikke udpeger en ekstern forvalter, skal leve op til de

krav, som selvforvaltende fonde er underlagt i FAIF-direktivet. Dette gælder fx kapital-

krav og krav til ledelse og styring.

Sanktioner

Kommissionens forslag indeholdt bestemmelser om, at ELTIF og forvaltere af ELTIF

skal sikre, at forordningens bestemmelser overholdes, men fastlægger ikke bestem-

melser om sanktioner til medlemsstaternes håndhævelse heraf.

Kompromisforslaget præciserer ikke, hvorvidt sanktioner skal være strafferetlige eller

administrative. Det er på den baggrund vurderingen, at kompromisforslaget giver med-

lemslandene tilstrækkelig valgfrihed i forhold til, om sanktionerne skal være i form af

strafferetlige sanktioner eller administrative sanktioner. Det betyder, at der i dansk ret

kan implementeres strafferetlige frem for administrative sanktioner.

Investerbare aktiver

For at styrke den langsigtede finansiering i EU sigter forordningen på, at ELTIF skal

investere i aktiver med en langsigtet tidshorisont, fx infrastruktur.

I henhold til Kommissionens forslag kan en ELTIF investere i egenkapital- og kvasi-

egenkapitalinstrumenter (dvs. instrumenter som både har egenskab af egenkapital og

af gæld) udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, gældsinstrumenter som fx

virksomhedsobligationer, samt andele/aktier i en eller flere AIF på visse betingelser.

En ELTIF kan desuden placere sine midler i lån til en kvalificeret porteføljevirksomhed.

En kvalificeret porteføljevirksomhed kan fx være SMV’er og infrastrukturprojekter.

Kommissionens forslag fastslår, at kvalificerede porteføljevirksomheder ikke kan være

noteret på et reguleret marked, fx børser. Formandskabets kompromisforslag åbner

imidlertid op for, at også noterede SMV’er bør anses for at være kvalificerede porteføl-

jevirksomheder, og at en ELTIF dermed kan investere i sådanne aktiver.

Kompromisforslaget præciserer desuden, at en ELTIF kan investere i andele/aktier i

en eller flere AIF’er, men at dette kun må ske, så længe den enkelte AIF har foretaget

investering i en anden kollektiv investeringsordning på maksimalt 10 pct. af sine mid-

ler. Herudover skal 70 pct. af AIF-midlerne være investeret i de kategorier af invester-

bare aktiver, der gælder for en ELTIF, jf. ovenfor. Endelig skal AIF’en have en såkaldt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

depositar, hvilket i praksis betyder, at en ELTIF udelukkende kan investere i AIF’er,

som har udpeget en forvalter med tilladelse som FAIF, jf. FAIF-direktivet.

Sammensætning af ELTIF investeringsportefølje

En ELTIF skal investere mindst 70 pct. af sin kapital i investerbare aktiver, dvs. de

aktiver som er defineret i ELTIF-forordningen som værende aktiver en ELTIF kan in-

vestere sine midler i, jf. ovenfor. Resterende midler skal placeres i let omsættelige

aktiver som defineret i direktiv 2009/65/EF om institutter for kollektiv investering i vær-

dipapirer (UCITS-direktivet).

Kommissionens forslag til ELTIF adskilte sig fra UCITS-direktivet på særligt ét punkt,

da ELTIF forslaget ikke i samme grad gav mulighed for at investere i meget likvide og

værdifaste aktiver. Dette kan fx være obligationer med sikkerhed i form af pant i fast

ejendom (covered bonds, fx realkreditobligationer). Investeringer i denne type likvide

og værdifaste aktiver vil, alt andet lige, bidrage til større sikkerhed for investorerne.

Regeringen har på den baggrund arbejdet for, at en lignende mulighed indføres for

ELTIF, og at investeringsgrænsen for covered bonds bliver hævet fra Kommissionens

foreslåede grænse på 5 pct. til 25 pct., idet den af Kommissionen foreslåede investe-

ringsgrænse ikke vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for den sikkerhed, der er

forbundet med investering i denne type aktiver.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer det danske ønske. Ud af de midler,

som kan placeres i let omsættelige aktiver, kan en ELTIF nu investere op til 25 pct. af

sine aktiver i realkreditobligationer fra en enkelt udsteder, hvis udstederen er under-

lagt tilsyn. Dette er eksempelvis tilfældet med de danske realkreditinstitutter.

Hensynet til detailinvestorer

Da ELTIF skal investere i aktiver med en lang tidshorisont, vil investorer, som investe-

rer i ELTIF, fx detailinvestorer, som udgangspunkt også skulle have en tilsvarende

lang investeringshorisont.

Kommissionens forslag indeholdt en række beskyttelsesforanstaltninger for detailinve-

storer. Fordi investorer i ELTIF ikke har adgang til at indløse deres ELTIF-andele/-

aktier i løbet af fondens levetid (men skal vente til fonden udløber), foreslår Kommis-

sionen, at ELTIF-andele/-aktier skal kunne afhændes af investorerne ved sekundær

handel (på børser) i løbet af ELTIF’ernes levetid. Dette kan gøre det mere attraktivt for

detailinvestorer med en kortere investeringshorisont end en ELTIFs levetid at investe-

re i en ELTIF. Forslaget indeholdt ligeledes krav til fx udfærdigelse af prospekt og

dokument med central investorinformation, jf. nedenfor.

Formandskabets kompromisforslag indfører en række yderligere beskyttelsesforan-

staltninger for detailinvestorer. Der indføres særligt krav om, at en forvalter af en EL-

TIF, der ønsker at markedsføre en ELTIF til detailinvestorer, skal gennemføre en in-

tern evaluering af, om den pågældende ELTIF er egnet for detailinvestorer. Blandt de

kriterier, forvalteren skal evaluere, er ELTIF’ens investeringsstrategi og levetid. Desu-

den skal forvalteren bl.a. sikre, at detailinvestorer modtager tilstrækkelig investerings-

rådgivning før eventuel investering i en given ELTIF. For detailinvestorer med en por-

tefølje af finansielle instrumenter på under 500.000 EUR, dvs. godt 3.750.000 kr. ind-

føres der særligt skærpede regler for investorbeskyttelse. Fx skal forvalteren af en

ELTIF sikre, at en sådan detailinvestor maksimalt investerer 10 pct. af sin portefølje af

finansielle instrumenter i ELTIF’er.

I dansk lovgivning betegnes depositaren »depotselskab«. Danske pengeinstitutter og filialer af udenland-

ske kreditinstitutter kan være depotselskaber. En depositar skal opbevare alle finansielle aktiver og udføre

en række pligter for fx investeringsfonde.

UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities". UCITS-direktivet vedrø-

rer samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-

papirer (investeringsinstitutter). Investeringsinstitutter kan fx være investeringsforeninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningskrav i forhold til investorer

Kommissionens forslag indeholdt krav til de oplysninger, som forvalteren af en ELTIF

skal videregive til særligt detailinvestorer om den pågældende ELTIF.

Formandskabets kompromisforslag fastholder kravene i Kommissionens forslag og

udvider listen over oplysninger, som særligt detailinvestorer har krav på før en even-

tuel investering i ELTIF, herunder:



Oplysninger om investeringspolitik, herunder hvilke aktivklasser den pågæl-

dende ELTIF kan investere i og eventuel brug af derivater

Styring af likviditetsrisiko.

Tekniske standarder

Som det også var tilfældet i Kommissionens forslag, giver formandskabets kompro-

misforslag den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) beføjelse til at udar-

bejde udkast til en række reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende fx de-

rivatkontrakter og vedrørende levetiden for en ELTIF i forhold til livscyklus for de indi-

viduelle aktiver, som en given ELTIF har investeret i. De tekniske standarder vil skulle

forelægges Kommissionen til vedtagelse, som det er normal EU-procedure.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles i den almindelige lovgivningsproce-

dure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der

eksisterer ikke fælleseuropæisk eller dansk regulering målrettet denne type af fonde,

hvorfor det eksisterende marked for disse produkter er uigennemsigtigt. Der er behov

for EU-regulering til at sikre ensartede kendetegn for ELTIF’er, således at disse fonde

har samme produktprofil på tværs af EU. Dette vil forenkle investorernes tilgang til

fondene og dermed øge mulighederne for at rejse langsigtet finansiering. Det er rege-

ringens vurdering, at dette formål ikke kan opnås ved national regulering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte om Kommissionens forslag den 17. april 2014. Nedenfor

præsenteres et prioriteret uddrag af Europa-Parlamentets ændringsforslag, jf. afstem-

ningsresultatet. Europa-Parlamentets forventes bl.a. at lægge vægt på, at:



Detailinvestorer skal kunne deltage i ELTIF med henblik på porteføljediversifi-

cering, og at de sikres et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau, herunder in-

formation om muligheden for videresalg af andele på et sekundært marked

Detailinvestorer bør have mulighed for tidlig indløsning, dvs. før udløb af EL-

TIFs løbetid

ELTIF skal kunne understøtte vækst og beskæftigelse i SMV’er, idet ELTIF

skal kunne investere i noterede og unoterede selskaber

Der skal indføres mindre restriktive markedsføringsregler i forhold til semipro-

fessionelle investorer, der investerer minimum 100.000 EUR og som erklærer,

at de er bevidste om de risici, der er forbundet med investeringen. Ønsket er

at udvide antallet af potentielle ELTIF-investorer uden at gå på kompromis

med forbrugerbeskyttelsen.

Gældende dansk ret

Forordninger er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde mv. samt lov om finansiel virksomhed. Det er endnu ikke

afklaret hvor og hvordan, de relevante ændringer i dansk ret skal gennemføres. Æn-

dringerne forventes hovedsageligt at være konsekvensrettelser.

For at opfylde forordningens betingelser for at få betegnelsen ”ELTIF” skal en fond

være klassificeret som en alternativ investeringsfond (AIF). AIF’er er underlagt indirek-

te tilsyn i Danmark via deres forvaltere, idet forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF) er reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som trådte

i kraft den 22. juli 2013.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes at øge ressourcebehovet i Finanstilsynet som følge af nye krav til

godkendelse og registrering af forvaltere af alternative investeringsenheder, løbende

tilsyn med ELTIF mv. Finanstilsynet er finansieret ved bidrag fra de finansielle virk-

somheder under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at øge mængden af kapital, der er til rådighed for langsigtede inve-

steringer. Med ELTIF forordningen sikres der et effektivt og gennemsigtigt marked for

langsigtede investeringsfonde, der sikres investorbeskyttelse, samtidig med at der

sikres et effektivt og løbende tilsyn med ELTIF.

Forslaget medfører i sig selv begrænsede administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet, da forvaltere af alternative investeringsfonde allerede er underlagt FAIF-reglerne.

De kompetente nationale myndigheder vil søge at mindske omfanget af de administra-

tive byrder ved at genbruge oplysninger om forvaltere og ELTIF i det omfang, disse

indberettes i henhold til anden lovgivning eller regulering i øvrigt, fx til myndigheder i

andre lande.

Høring

Forslag til forordning var i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor med

høringsfrist den 29. juli 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises til

grund- og nærhedsnotat af 26. august 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 26. august 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet,

som vurderes at ville fremme langsigtede investeringer i EU.

Regeringen finder det positivt, at kompromisforslaget fremmer mindre institutionelle

investorer og detailinvestorers adgang til langsigtede investeringer, herunder også i

SMV’er. Regeringen finder, at mindre institutionelle investorer og detailinvestorer vil få

større diversifikations- og omkostningsfordele som følge af forslaget, i lighed med de

fordele som større institutionelle investorer allerede opnår via deres størrelse. Rege-

ringen lægger særlig vægt på, at detailinvestorer sikres tilstrækkelig investorbeskyttel-

se, hvilket formandskabets kompromisforslag vurderes at imødekomme.

Regeringen lægger vægt på, at krav vedrørende diversifikation af ELTIF-investeringer

i tilstrækkelig grad tager hensyn til visse instrumenters karakteristika som fx kredit-

kvalitet og likviditet. Dette hensyn vurderes imødekommet i kompromisforslaget og

bidrager dermed til øget investorbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget fastholdes i forhold til

spørgsmålet om sanktioner, så medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre sanktioner i

form af administrative bøder for overtrædelser af forordningens bestemmelser.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte det foreliggende kompromisforslag. Væsent-

ligste udeståender omfatter formulering af sanktionsbestemmelserne, og hvorvidt der

kan være behov for øget detailinvestorbeskyttelse i tillæg til de allerede foretagne

ændringer i Kommissionens forslag.