PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Udkast til EU’s budget for 2014

- Præsentation fra Kommissionen

KOM (2014) 357

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Moder-/datterselskabsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2013) 814

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Forberedelse af DER den 26.-27. juni 2014: Det europæiske se-

mester: Udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer samt anbefalinger til

landenes økonomiske politik og anbefalinger til euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 400-408, 410-413, 415-426, 428-429

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

-Vedtagelse

KOM(2014) 430,433,434,435,436,437

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet

-Vedtagelse

KOM(2014) 324

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 20.

juni 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse.

KOM(2013) 462

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

over-

sendt

Sagsnr.

2014 - 15920

Doknr.

141085

Dato

18-06-2014

over-

sendt

Er taget af

dagsorde-

nen

over-

sendt

Side 3

(nyt under-

punkt)

over-

sendt

over-

sendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs- og Vækstministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Opdateret teknisk metode til vurdering af landenes efterlevelse af henstillinger

under Stabilitets- og Vækstpagten (nyt underpunkt)

Resumé

En opdateret teknisk metode til måling af landenes efterlevelse af deres henstillinger

under proceduren for uforholdsmæssige underskud ventes den 18. juni at blive sat på

på dagordenen for ECOFIN den 20. juni. ECOFIN ventes at tilslutte sig den nye meto-

de.

Baggrund og indhold

Henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten, der er vedtaget efter 6-packens ikraft-

trædelse i november 2011 indeholder – udover en frist for at bringe underskuddet

under 3 pct. af BNP – dels mål for den faktiske offentlige saldo i de enkelte år i henstil-

lingsperioden og dels årlige stramningskrav til den strukturelle saldo i henstillingsperi-

oden. Herudover kan henstillingerne indeholde krav om budgetmæssige tiltag af en

given størrelse i de enkelte henstillingsår (såkaldte bottom-up krav).

Det afspejler, at der med reformerne af Stabilitets- og Vækstpagten lægges større

vægt på de strukturelle budgetforbedringer i vurderingen af landenes efterlevelse af

deres henstillinger og ikke kun vægt på efterlevelsen af målene for den nominelle

saldo, der også påvirkes af faktorer, som ligger uden for regeringernes kontrol, og

dermed ikke giver et retvisende billede af den finanspolitiske indsats.

Kommissionen foretager 3-6 måneder efter vedtagelsen af en henstilling en vurdering

af landets indsats for effektivt at bringe sit underskud under 3 pct. af BNP til fristen.

Herefter foretages disse vurderinger regelmæssigt efter hver prognose. Kommissio-

nen vurderer om landenes gennemførte og planlagte finanspolitik peger på efterlevel-

se af både de nominelle og de strukturelle saldokrav. Hvis begge krav efterleves fuldt

ud sættes proceduren i bero. Hvis kravene efterleves delvist kan proceduren også

sættes i bero pba. en samlet vurdering. Hvis den finanspolitiske stramning er på linje

med stramningskravet, men saldoen ikke er på linje med de nominelle mål på grund af

uventet lav vækst, kan der være grundlag for en eventuel fristforlængelse. Hvis saldo-

en ikke er på linje med målene, og den strukturelle stramning viser sig at være util-

strækkelig, kan proceduren derimod blive optrappet.

Kommissionens vurdering af landenes efterlevelse af stramningskravet er en helheds-

vurdering af de finanspolitiske stramninger, som hidtil i høj grad har været baseret på

ændringen i den strukturelle saldo, dvs. den offentlige saldo korrigeret for konjunktur-

udsving og engangsforhold, såkaldte ”one-off measures” (EU’s metode), men som ad

hoc også har inddraget relevant landespecifik information om gennemførte og planlag-

te finanspolitiske tiltag på indtægts-og udgiftssiden mv.

EU-Kommissionens struktursaldo har vist sig ikke altid at give et retvisende billede af

landenes aktive finanspolitik. Derfor er der med de seneste års metodedrøftelser lagt

op til, at helhedsvurderingerne af landenes indsats i højere grad og mere systematisk

inddrager supplerende mål for de finanspolitiske stramninger.

Metoden til at vurdere landenes strukturelle indsats for effektivt at bringe deres under-

skud under 3 pct. af BNP er blevet revideret i kraft af metodearbejde på teknisk ni-

veau.

Disse metodejusteringer ventes den 18. juni at komme på dagsordenen for ECOFIN

den 20. juni. ECOFIN ventes at tilslutte sig den nye metode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Helhedsvurderingerne af landenes finanspolitiske stramninger vil fremadrettet være

baseret på flg. indikatorer:

1) den strukturelle saldo (EU’s metode) (et såkaldt ”top-down” mål)

2) en korrigeret strukturel saldo, hvor den strukturelle saldo (EU’s metode) korrigeres

for ændringer i skøn for den potentielle vækst i henstillingsperioden, ændringer i

sammensætningen af skatteindtægter, samt uforudsete begivenheder og

3) et estimat for den direkte effekt på den offentlige saldo af gennemførte finanspoliti-

ske tiltag på indtægts- og udgiftssiden

(målt ved summen af de enkelte tiltags prove-

nuvirkning) opgjort efter en fælles metode (et såkaldt ”bottom-up” mål)

Bottom-up-målet baseres på Kommissionens forslag til en ny fælles metode. Budget-

forbedringerne på indtægtssiden måles ved at summere provenuvirkningen af de en-

kelte tiltag på indtægtssiden (ændringer af skatter og afgifter m.v.) målt i pct. af BNP.

Budgetforbedringerne på udgiftssiden baseres på et aggregeret mål for udviklingen i

de offentlige udgifter, der består af de offentlige udgifter renset for konjunkturfølsom-

me udgifter såsom dagpenge, renteudgifter og for udgifter til offentlige investeringer,

som er finansieret ved EU-midler. Udgiftsudviklingen belyses ved at sammenligne den

skønnede udvikling i de offentlige udgifter opgjort på tidspunktet for henstillingen (en

såkaldt ”baseline”) med den faktiske udgiftsudvikling opgjort på tidspunktet for vurde-

ringen. Hvis udgifterne på vurderingstidspunktet (fx slutningen af henstillingsperioden)

viser sig at være lavere end det skøn for udgifterne på dette tidspunkt (fx slutningen af

henstillingsperioden), som foretages på tidspunktet for henstillingen, vil dette således

tælle som en diskretionær finanspolitisk stramning på udgiftssiden.

Samtidig med udviklingen af metoden til vurdering af landenes effektive indsats er der

indført større transparens mht. Kommissionens vurderinger af landenes efterlevelse af

deres henstillinger, idet Kommissionen fremlægger mere dokumentation for sine data

af relevans for indikatorer og vurderinger for landene på teknisk niveau. Formålet er

blandt andet at kunne dokumentere ligebehandling af alle lande i forhold til reglerne.

Særligt i forbindelse med forslag om at forlænge fristen for at bringe underskuddet

under 3 pct. af BNP, lægges der stor vægt på at dokumentere, at betingelserne er

opfyldt, herunder at henstillingernes strukturelle stramningskrav er efterlevet.

Endelig er der i forbindelse med vurderingen af landenes efterlevelse af flerårige hen-

stillinger lagt op til, at man fremover skal vurdere den kumulerede effektive indsats i

hele henstillingsperioden, frem for at se på indsatsen i de enkelte år alene. Fx vil de

strukturelle budgetforbedringer for en tre-årig henstilling, der strækker sig over årene

t+1, t+2 og t+3, blive vurderet ud fra den gennemsnitlige indsats i hele henstillingspe-

rioden. Derved forhindres fx at lande, som vælger at gennemføre hele den samlede

stramning i begyndelsen af henstillingsperioden, vurderes at levere en mangelfuld

indsats i slutningen af henstillingsperioden.

ECOFIN ventes at tilslutte sig den tekniske metodeopdatering, som ventes integreret i

adfærdskodekset for Stabilitets- og Vækstpagten på et senere tidspunkt.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Den tekniske metodeopdatering ventes integreret i adfærdskodeks for Stabilitets-

og Vækstpagten, som ikke er et juridisk instrument med et hjemmelsgrundlag, men en

teknisk aftale mellem landene i Rådet og Kommissionen.

På udgiftssiden sammenlignes den skønnede ændring i de offentlige udgifter målt på tidspunktet for hen-

stillingen med den skønnede ændring målt på tidspunktet for vurderingen af den effektive indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder kon-

sistent og ensartede vurderinger af landenes efterlevelse af henstillinger, vil understøt-

te vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte den nye metode for EU-vurderinger af landenes efterlevelse af

henstillinger, herunder den nye fælles bottom-up-metode, da metoden vurderes at

være baseret på et fagligt set fornuftigt fundament og vil bidrage til bedre helhedsvur-

deringer af landenes strukturelle budgetforbedringer, som er bedre sammenlignelige

på tværs af lande. Regeringen lægger vægt på, at helhedsvurderingerne udover indi-

katorerne fortsat også giver mulighed for en økonomisk kvalitativ bedømmelse af lan-

denes finanspolitiske stramninger.

Andre landes holdning

Metodeændringen ventes støttet af alle EU-lande.