Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3329 - økofin Bilag 1
Offentligt
1380894_0001.png
B
Samlenotat vedrørende EU's budget for 2015
12. juni 2014
F5/ASBRI
1. Resume
Kommissionen har d. 11. juni fremlagt et forslag til EU's budget for 2015.
Kommissionens forslag til EU's 2015-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillingerne
på 145,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,04 pct. af EU's BNI. I
forhold til 2014-budgettet er der tale om en stigning på 2,1 pct. svarende til 3,0 mia. euro.
Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 142,1 mia. euro. Det foreslåede
betalingsniveau svarer til 1,02 pct. af EU's BNI og ligger 236 mio. euro over betalingsloftet for
2015. I forhold til budgettet for 2014 er der tale om en stigning på 4,9 pct. svarende til 6,6
mia. euro.
Vedtages Kommissionens forslag uændret, er det den meget foreløbige vurdering, at det danske
EU-bidrag i 2015 vil blive ca. 21,3 mia. kr., svarende til en stigning på 0,9 mia. kr. ift.
2014.
Idet den nye ordning, der regulerer EU's indtægter endnu ikke er ratificeret i alle 28 medlems-
lande, skal budgettet for 2015 finansieres efter reglerne i den gamle ordning. Det betyder, at den
danske rabat på 1 mia. kr. forventes at træde i kraft i 2016. I overensstemmelse med tidligere
ratifikationer af en ny indtægtsafgørelse vil ikrafttræden ske med tilbagevirkende kraft, således
at Danmark vil få efterreguleret rabatten for 2014 og 2015. En række andre medlemslandes
rabatter udløb i 2013. Alle nye rabatordninger træder først i kraft, når den nye ordning er rati-
ficeret.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 11. juni fremlagt sit forslag til EU's budget for 2015, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Forslaget til EU’s budget for 2015 vil skulle behandles af Rådet inden sommeren.
Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2014. Hvis der er
uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21
dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles
mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget november 2014.
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2015 er fastlagt inden for rammerne af
forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF), som der
blev indgået aftale om mellem Rådet og Europa-Parlamentet i sommeren 2013.
Den ordning, der regulerer indtægtsdelen af EU's budget, er endnu ikke ratificeret
i alle 28 medlemsstater. Derfor finansieres EU's budget i 2015 efter reglerne i den
gamle ordning. Når den nye ordning formentlig træder i kraft i 2016, vil det ske
med tilbagevirkende kraft. For finansieringen af 2015-budgettet betyder det, at
Nederlandenes, Sveriges, Østrigs og Tysklands momsrabatter ikke medregnes.
Det samme gør sig gældende for Sveriges og Nederlandenes BNI-rabatter. For
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0002.png
2
Danmarks vedkommende betyder det, at den danske rabat på 1 mia. kr. ikke træ-
der i kraft i 2015, men først i 2016 med tilbagevirkende kraft for 2014 og 2015.
Endelig betyder den forsinkede implementering af ordningen for EU's indtægter,
at medlemsstaterne i 2014 kan beholde 25 pct. af toldopkrævningerne, selvom
denne sats i den nye aftale er nedsat til 20 pct. Medlemsstaterne vil skulle tilbage-
betale differencen, når den nye ordning træder i kraft. Det bemærkes, at ordnin-
gen for EU's indtægter for den indeværende ramme for 2007-13 ligeledes først
trådte i kraft to år efter aftalens indgåelse, og virkede med tilbagevirkende kraft.
3. Hjemmelsgrundlaget
Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).
4. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-
les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens forslag til EU's 2015-budget er opsummeret i tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag til 2015-budgettet
Mia. euro,
årets priser
2014-budget
1)
Forpligti-
gelser
Betalin-
ger
11,4
51,0
56,5
1,7
6,2
8,4
0,0
135,2
0,7
0,4
135,5
0,4
1,06
1,04
2015 budgetforslag
Forpligti-
gelser
17,4
49,2
59,3
2,1
8,4
8,6
0,0
145,1
1,4
0,5
145,6
Betalin-
ger
15,6
51,6
56,9
1,9
7,3
8,6
0,0
141,9
0,0
0,2
142,1
-0,2
1,04
1,02
Forskel i pct.
Forpligti-
gelser
5,8
3,6
0,0
-1,9
1,1
2,5
0,0
2,1
292,9
13,0
2,1
Betalin-
ger
36,2
1,3
0,8
12,2
18,3
2,5
0,0
5,0
-101,6
-35,7
4,9
-165,4
-
-
Forskel i euro
Forpligti-
gelser
1,0
1,7
0,0
0,0
0,1
0,2
0,0
2,9
1,0
0,1
3,0
Betalin-
ger
4,1
0,7
0,4
0,2
1,1
0,2
0,0
6,8
-0,7
-0,1
6,6
-0,6
-
-
1a. Vækstpolitikker
1b. Samhørighed
2. Landbrug
3. Sikkerhed & borger
4. Globale Europa
5. Administration
6. Kompensationer
I alt
Margin
Særlige instrumenter
I alt
Margin
Pct. af BNI
16,5
47,5
59,3
2,2
8,3
8,4
0,0
142,2
0,4
0,5
142,6
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2015
146,5 mia. euro i forpligtigelser og 141,9 mia. euro i betalinger. Herudover ligger
en række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter
1
som ifølge Kommissionen kan aktive-
res udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. En gruppe af medlemslande
mener imidlertid, at fleksibilitetsinstrumenterne kun kan aktiveres udover forplig-
1
Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0003.png
3
tigelsesloftet, men skal afholdes inden for betalingsloftet. I sit budgetforslag for
2015 har Kommissionen foreslået, at Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden,
Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2015. Samlet set fore-
slår Kommissionen, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter aktiveres for 595,2 mio.
euro i forpligtigelser og 236,3 mio. euro i betalinger.
5.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier
5.1.1 Udgiftskategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,
herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturfaciliteten (CEF’en). Over
halvdelen af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon
2020.
Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtigelses-
bevillinger for 17,4 mia. euro svarende til en stigning på knap 1 mia. euro eller 5,8
pct. ift. 2014-budgettet. Det efterlader en margin op til forpligtigelsesloftet for
kategori 1a på 219 mio. euro. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 15,6
mia. euro svarende til en stigning på 3,9 mia. euro eller 32,9 pct. ift. 2014,
jf. tabel
2.
Tabel 2
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
Forpligti-
gelser
Betalin-
ger
1.875
180
6.165
248
221
1.339
102
80
822
85
227
111
28
239
11.723
-
2015 budgetforslag
Forpligti-
gelser
2.509
133
9.560
302
281
1.592
123
122
2.225
-
217
132
-
251
17.447
219
Betalin-
ger
1.966
158
8.970
342
316
1.390
90
85
1.452
263
184
104
16
249
15.583
-
Forskel i pct.
Forpligti-
gelser
3,8
2,0
6,0
5,2
10,7
2,1
0,3
3,2
12,6
-
6,3
-2,5
-100,0
5,1
5,8
187,7
Betalin-
ger
4,9
-12,5
45,5
37,9
42,7
3,8
-12,1
5,1
76,7
208,0
-19,0
-6,4
-45,3
4,4
32,9
-
Forskel i euro
Forpligti-
gelser
92
3
538
15
27
33
0
4
249
0,0
13
-3
-19
12
963
143
Betalin-
ger
91
-23
2.805
94
95
51
-12
4
630
177
-43
-7
-13
10
3.859
-
Store Infrastrukturprojekter
Nuklear sikkerhed
Horizon 2020
Euroatom
COSME
Erasmus+
Social innovation
Told, Fiscalis etc.
CEF
Genopretningspakken
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Margin
2.417
130
9.022
287
254
1.559
123
118
1.976
-
204
136
19
239
16.484
76
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Den samlede stigning i forpligtigelser skyldes primært stigninger i udgifterne til
Horizon 2020, infrastruktfaciliteten (CEF) og de store infratsrukturprojekter
ITER og Copernicus.
Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, der er
rettet mod forsknings- og innovationsprojekter. Horizon 2020 vil i 2015 fokusere
på at generere bedre forskning, at udvikle industrielt lederskab og på at takle so-
ciale udfordringer. Programmet står til en stigning på 9,6 mia. euro i forpligtigelser
og knap 9 mia. euro i betalinger ift. 2014. Set over hele MFF-perioden 2014-2020
er der en opadgående bevillingsprofil således, at forpligtigelsesbevillingerne til
forskning stiger med i alt ca. 36 pct. fra 2014-2020.
En stor del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgif-
terne til infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med hhv. 12,6 pct. i forpligtelser
og 76,7 i betalinger. CEF’en skal understøtte implementeringen af infrastruktur-
projekter indenfor transport, energi og telekommunikation.
COSME-programmet, som har til formål, at hjælpe SMV’er med at blive mere
dynamiske og internationalt konkurrencedygtige, stiger med 281 mio. euro i for-
pligtigelser og 316 mio. euro i betalinger sammenlignet med 2014. Programmet
inddrager i højere grad end tidligere brugen af innovative finansielle instrumenter,
idet der vil være stort fokus på at forbedre SMV’ers adgang til finansiering.
Erasmus+ samler i budgetperioden 2014-2020 en række af de hidtidige program-
mer rettet mod uddannelse, jobtræning, ungdom og sport i et program. Budgettet
for 2015 er stort set uændret ift. 2014. Forpligtigelserne stiger med 33,4 mio. euro
og betalingerne falder med 51 mio. euro.
Budgettet til Euroatom-programmet stiger med 15 mio. euro i forpligtigelser og
94 mio. euro i betalinger. Programmet er rettet mod forskningsaktiviteter indenfor
atomenergi (fussion og fission) samt radioaktiv beskyttelse.
5.1.2 Udgiftskategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed
Kategori 1b indeholder udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklingsfond,
Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond – også kaldet EU's struk-
turfonde eller EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik
er at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og med-
lemsstater i EU. I nogle mindre velstående medlemsstater udgør EU's struktur-
fonde en betydelig del af de offentlige investeringer.
Med den flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020 er EU's strukturfonde blevet
målrettet EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden
bl.a. blevet sat et betydeligt fokus på resultatorientering, bl.a. med indførelsen af
en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6 pct. af midlerne indtil en resultateva-
luering er gennemført i 2019. Der er desuden sket en simplificering af regelsættet,
indført såkaldt makroøkonomisk konditionalitet samt allokeret flere midler til
teknisk assistance, der bidrager til at hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den
fornødne institutionelle kapacitet m.v. Alt sammen tiltag, der skal øge effekten af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0005.png
5
EU's samhørighedspolitik, så man fremadrettet får mere ud af hver euro, der an-
vendes.
Budgettet til samhørighedspolitikken i 2015
Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede forpligtigelser til samhørig-
hedspolitikken på 49,2 mia. euro i forpligtigelser og 51,6 mia. euro i betalinger.
Det svarer til en stigning i forpligtigelser på 1,7 mia. euro eller 3,6 pct. og en stig-
ning i betalinger på 0,7 mia. euro eller 1,3 pct. ift. 2014
jf. tabel 3.
EU's samhørig-
hedspolitik udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.
Det bemærkes, at Kommissionens forslag til forpligtigelser til kategori 1b er 80
mio. euro højere end forpligtigelsesloftet for kategori 1b i 2015. Beløbet udover
forpligtigelsesloftet svarer til den foreslåede mobilisering af fleksibilitetsinstru-
mentet i 2015 til at finansiere yderligere samhørighedsmidler til Cypern. De ekstra
samhørighedsmidler til Cypern er en del af MFF-aftalen, hvor Cypern tildeles 200
mio. euro ekstra i samhørighedsmidler fordelt over to år. De første 100 mio. euro
blev forpligtiget i 2014, mens Kommissionen foreslår, at de resterende 100 mio.
euro i 2015 finansieres af marginen under kategori 1b (20,2 mio. euro) og ved
aktivering af fleksibilitetsinstrumentet i forpligtigelser (79,8 mio. euro).
Tabel 3
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
2015 budgetforslag
Forskel i pct.
Forskel i euro
Forpligti-
Forpligti-
Forpligti-
Forpligti-
Betalinger
Betalinger
Betalinger
Betalinger
gelser
gelser
gelser
gelser
Mindst udv. regioner
2)
Transitionsregioner
2)
Mest udv. regioner
2)
Perifere regioner
2)
Samhørighedsfonden
2)
Heraf til CEF
Territorialt samarbejde
Teknisk assistance
Ungdomsarbejdsløs
Støtte til socialt udsatte
Pilotprojekter
I alt
Margin
23.264
4.698
7.403
209
7.939
983
506
189
1.804
501
6
47.502
89
30.332
260
7.606
12
10.434
-
1.307
135
450
406
9
50.951
-
24.203
4.854
7.529
213
8.347
1.217
738
193
1.407
525
-
49.227
-80
27.804
931
7.053
39
12.996
410
1.196
185
600
379
9
51.602
-
4,0
3,3
1,7
2,1
5,1
23,8
46,0
2,1
-22,0
4,7
-100,0
3,6
-189,3
-8,3
257,9
-7,3
217,7
24,6
-
-8,5
37,7
33,3
-6,7
-2,4
1,3
-
939
157
126
4
407
234
233
4
-397
24
-6
1.725
-169
-2.528
671
-554
27
2.562
410
-111
51
150
-27
0
651
-
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
2) Idet Kommissionens 2015-budgetforslag kun viser 2014-budgettet inkl. forslaget til ændringsbudget 3,
og da midlerne til udgiftskategori 1b i ændringsbudget 3 ikke er fordelt pr. regionstype, er det her antaget,
at ændringsbudget 3 til 2014-budgettet fordeles proportionalt på de fire regionstyper.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Udgiftsmål
I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle
ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter. Derfor er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0006.png
6
forpligtigelsesbevillingerne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmålet for
2015, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme. Det er ligeledes årsagen til,
at marginen for kategori 1b typisk er tæt på nul.
Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken
Kommissionens foreslåede betalingsniveau på 51,6 mia. euro er ifølge Kommissi-
onen et udtryk for de forventede udbetalinger af forpligtigelser indgået i den tidli-
gere rammeperiode (2007 – 2013). Hovedparten (77,9 pct. svarende til 40,2 mia.
euro) af betalingerne under samhørighedspolitikken vil således stamme fra den
tidligere MFF-periode. De resterende betalinger, der relaterer sig til den nye fler-
årige finansielle ramme, vedrører de første udbetalinger til nye samhørighedspro-
grammer, samhørighedspolitikkens bidrag til CEF’en, teknisk assistance, samt
såkaldte førudbetalinger, hvor medlemsstaterne modtager 1 pct. af den globale
(2014 – 2020) nationale strukturfondskonvolut i 2015
2
.
Fordelingen mellem regionskategorierne
Selvom midlerne til de mindst udviklede regioner
3
står til at blive reduceret med
2,5 mia. euro i betalinger (-8,3 pct.), udgør disse fortsat hovedparten af de samlede
strukturfondsmidler. I 2015 udgør midlerne til de mindst udviklede regioner såle-
des 49 pct. af de samlede forpligtigelser og 54 pct. af de samlede betalinger. Til
sammenligning udgør støtten til de mest udviklede regioner (der indeholder dob-
belt så mange regioner og indeholder dobbelt så mange indbyggere) kun 15 pct. af
forpligtigelserne og 14 pct. af betalingerne i 2015.
5.1.3 Udgiftskategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2015 indebærer samlede forpligtelses-
bevillinger på 59,3 mia. euro, svarende til et fald på 13 mio. euro til EU's land-
brugspolitik. Den samlede margen er på 286,0 mio. euro,
jf. tabel 4.
Dog 1,5 pct. for medlemsstater der modtager finansiel assistance.
I den flerårige finansielle ramme er EU's regioner inddelt i tre kategorier: Mindst udviklede regioner, hvis BNP pr. ind-
bygger er mindre end 75 pct. af EU-gennemsnittet. Transitionsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 pct. og 90
pct. af EU-gennemsnittet og de mest udviklede regioner hvis BNP pr. indbygger er over 90 pct. af EU-gennemsnittet.
Medlemslande hvis BNP pr. indbygger er under 90 pct. af EU-gennemsnittet modtager desuden støtte fra EU's samhørig-
hedsfond. Endelig modtager medlemslandene støtte til territorialt samarbejde, der skal bidrage til tværnational og grænse-
overskridende samarbejde (f.eks. over Øresund og Femern).
2
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0007.png
7
Tabel 4
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
2015 budgetforslag
Forskel i pct.
Forskel i euro
Forpligti-
Forpligti-
Forpligti-
Forpligti-
Betalinger
Betalinger
Betalinger
Betalinger
gelser
gelser
gelser
gelser
Landbrugsstøtte søjle 1
Landdistriktsstøtte
Fiskeri
Miljø og klima
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Margin
43.778
13.991
1.017
405
-
7
19
50
59.267
36
43.777
11.615
732
255
-
3
27
50
56.565
-
43.904
13.824
1.036
435
-
5
-
50
59.254
345
43.897
11.647
960
330
-
5
18
50
56.907
-
0,3
-1,2
1,8
7,5
-
-27,4
-100,0
0,1
0,0
864,9
0,3
0,3
31,2
29,4
-
77,6
-33,4
0,1
0,6
-
126
-167
18
30
0
-2
-19
0
-13
309
120
32
228
75
0
2
-9
0
342
0
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Ca. 77 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører landbrugsstøtten i søjle I (mar-
kedsudgifterne, afkoblet direkte støtte m.v.), mens landdistriktsstøtte med ca. 15
pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost. Landbrugsud-
gifterne i søjle I stiger med 126 mio. euro (0,3 pct.) fra 2014 til 2015.
Selvom der i Kommissionens budgetforslag efterlades en margin på 286,0 mio.
euro, aktiverer Kommissionen, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen for finan-
siel disciplin, hvorved der etableres en reserve på 433,0 mio. euro til eventuelle
kriser i landbrugssektoren i løbet af 2015. Reserven, der finansieres gennem den
direkte landbrugsstøtte, vil kunne bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s
landbrugs- og fødevaresektor. Eventuelt uforbrugte midler fra reserven vil blive
tilbageført til den direkte støtte.
For så vidt angår
markedsudgifterne
til landbrug, budgetterer Kommissionen med en
nettoudgiftsstigning på 171,0 mio. euro (7,7 pct.). Det samlede udgiftsbehov er
faldet med 43 mio. euro, men de formålsbestemte indtægter i 2015 skønnes sam-
tidig at være 214 mio. euro mindre end i 2014.
Den afkoblede direkte støtte
falder i 2015 med samlet 68,8 mio. euro. Dette dækker
over et signifikant fald i udbetalinger under den forenklede betalingsordning (SPS)
samt tilsvarende stigninger til den forenklede arealbetalingsordning (SAPS) og
transitionsordningerne vedr. sektorer med særlige udfordringer (såkaldte Artikel
68 tiltag)
For så vidt angår
landdistriktsstøtten,
ses et fald i forpligtelsesbevillingerne på 167
mio. euro svarende til -1,2 pct. fra 2014 til 2015, således at der i alt afsættes 13,8
mia. euro i 2015. På betalingssiden forventer Kommissionen udgifter til landdi-
striktspolitikken på i alt 11,6 mia. euro, svarende til en stigning på 0,3 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Med hensyn til
fiskeriområdet
øges forpligtelsesbevillingerne med 18 mio. euro,
svarende til 1,8 pct., mens betalingsbevillinger i 2015 stiger med 228 mio. euro,
svarende til 31,2 pct. Det øgede betalingsbehov kan primært tilskrives Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond samt partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.
Betalingsbevillingerne til
miljø- og klimaområdet
stiger med 75 mio. euro fra 2014 til
2015 svarende til en stigning på 29,4 pct. Dette kan henføres til, at der under LI-
FE-programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Un-
derprogrammet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen af EU's
målsætning om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgif-
ter.
Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til bud-
getforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventninger-
ne til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.
5.1.4 Udgiftskategori 3 – Sikkerhed og borgerskab
Udgiftskategori 3 indeholder forskellige programmer, hvis overordnede formål er
at styrke det europæiske borgerskabskoncept ved at skabe et rum for frihed, ret-
færdighed og sikkerhed.
Kommissionens budgetforslag for kategori 3 indebærer samlede forpligtigelsesbe-
villinger for 2,1 mia. euro svarende til et fald på 41 mio. euro eller 1,9 pct. ift.
2014-budgettet. Forslaget indeholder betalingsbevillinger for 1,9 mia. euro sva-
rende til en stigning på 204 mio. euro eller 12,2 pct. ift. 2014,
jf. tabel 5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0009.png
9
Tabel 5
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 3 – Sikkerhed og borgerskab
Mio. euro
løbende priser
2015 budgetfor-
slag
2014-budget
1)
Forplig-
tigelser
Betalinger
146
230
10
36
55
30
28
219
45
22
184
1
163
18
490
1.677
Forskel i pct.
Betalinger
139,8
22,6
132,5
23,7
-10,1
-5,0
-31,7
2,7
32,3
-0,5
-9,8
-100,0
-45,4
-43,9
4,6
12,2
Forskel i euro
Forplig-
Betalinger
tigelser
14
12
0
2
2
1
-1
5
1
1
-3
-
-82
-17
24
-41
108
205
52
13
8
-6
-2
-9
6
15
-0
-18
-1
-74
-8
22
204
-
Forplig-
Forplig-
Betalinger
tigelser
tigelser
417
415
19
49
57
29
24
259
60
25
178
-
85
-
515
2.131
115
351
282
23
44
50
29
19
225
59
22
166
-
89
10
513
1.881
-
3,3
2,9
2,0
4,8
3,8
3,7
-4,5
2,0
2,0
2,5
-1,6
0,0
-49,1
-100,0
4,9
-1,9
1546,5
Asyl- og migrationsfonden
Intern sikkerhedsfond
IT systemer
Justits
Rettigheder og borgerskab
Civil beskyttelse
Europa for borgerne
Fødevareprogram
Sundhed for vækst
Forbrugerprogram
Kreativt Europa
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Margin
403
403
19
47
55
28
25
253
59
24
181
-
167
17
490
2.172
7
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Den største stigning ift. 2014-budgettet ses på Asyl- og Migrationsfonden, der
bidrager til at sikre en effektiv styrring af migrationsstrømme i EU. Fonden står til
en stigning i betalinger på 139,8 pct. og 3,3 pct. i forpligtigelser.
Den næststørste stigning ift. 2014-budgettet ses på IT-systemer, der skal sikre en
gnidningsfri implementering af den interne sikkerhedsstrategi i EU. Programmet
finansierer bl.a. udgifterne til Schengen-informationssystemerne SIS og VIS.
Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for kategori 3 er omfattet af det
danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer om-
fattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske EU-
bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.
5.1.5 Udgiftskategori 4 – Globale Europa
Kategori 4 dækker over EU’s eksterne politikker. Udgifterne til kategorien skal
sikre, at EU spiller en sammenhængende rolle som global aktør, herunder ved at
understøtte EU's regionale ansvar, bæredygtig udvikling og ved at sikre civil og
strategisk sikkerhed.
Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer et forpligtigelsesniveau på
8,4 mia. euro. I forhold til 2014 svarer det til en stigning på 88 mio. euro eller 1,1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0010.png
10
pct. Forslaget indeholder betalingsbevillinger på 7,3 mia. euro svarende til en stig-
ning på 1.136 mio. euro eller 18,3 pct. ift. 2014,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 4 – Globale Europa
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
Forplig-
tigelser
Betalin-
ger
1.392
1.380
1.721
38
120
207
785
235
56
52
58
6
3
52
45
20
20
6.191
-
2015 budgetforslag
Forplig-
tigelser
1.580
2.027
2.468
119
183
321
919
321
61
78
144
17
15
76
64
-
20
8.413
336
Betalin-
ger
1.567
1.546
2.082
95
151
225
919
269
60
74
144
13
11
66
72
13
20
7.327
-
Forskel i pct.
Forplig-
tigelser
0,1
-7,5
5,4
0,3
-0,7
0,8
-0,2
2,0
100,2
29,9
147,1
-13,4
16,5
3,0
-0,8
-100,0
-0,4
1,1
335,9
Betalin-
ger
12,6
12,0
21,0
153,7
25,2
8,6
17,0
14,4
8,2
42,7
147,1
119,0
234,5
27,7
58,1
-35,8
-0,4
18,3
-
Forskel i euro
Forplig-
tigelser
2
-165
127
0
-1
3
-1
6
31
18
86
-3
2
2
-1
-17
0
88
326
Betalin-
ger
175
166
361
58
30
18
133
34
5
22
86
7
8
14
26
-7
0
1.136
0
Førtiltrædelsesstøtte
Naboskabsprogram
Udviklingssamarbejde
Partnerskabsinstrument
Demokrati og menne-
skerettigheder
Humanitær hjælp
Stabilitetsinstrument
Fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik
Nuklear sikkerhed
Makrofinansiel assi-
stance
EU's lånegarantier
Civilbeskyttelse
Frivillig humanitær
hjælp
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Margin
1.578
2.192
2.341
119
184
318
920
314
31
60
58
20
13
74
64
17
20
8.325
10
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Kommissionens budgetforslag indebærer en margin på 335,9 mio. euro til forplig-
tigelsesloftet i MFF-forordningen.
De største poster på kategorien udgøres af Udviklingssamarbejdet, Naboskabs-
programmet, Nødhjælpsassistance og Førtiltrædelsesstøtte. Disse er ifølge Kom-
missionen blevet strømlignet og gjort mere fleksible.
Stabilitetsinstrumentet, som dækker over humanitær bistand, forventes i 2015 at
blive fastholdt på samme niveau som i 2014 i forpligtigelser og tilført betalinger
for 133 mio. euro. Stigningen i dette instrument skyldes, at EU fortsat ønsker at
understøtte sårbare dele af det globale samfund, som fx er berørt af natur og/eller
menneskeskabte katastrofer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0011.png
11
Udgiftskategori 4 indeholder også udgifterne til partnerskabsaftalen med Grøn-
land. Her lægger Kommissionen op til at forpligtigelsesniveauet i den finansielle
programmering øges fra 2015 – 2020, således at den samlede støtte til Grønland
udgør 217,8 mio. euro i MFF-perioden. Kommissionen lægger samtidig op til at
forøge betalingsniveauet med 78 pct. fra 18,9 mio. euro i 2014 til 33,7 mio. euro i
2015.
5.1.6 Udgiftskategori 5 – Administration
Kommissionens budgetforslag for 2015 indebærer et niveau for forpligtigelsesbe-
villingerne
4
på 8,6 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 2,5
pct. i forhold til 2014,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for kategori 5 – Administration
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
Forpligtigelser /
Betalinger
2015 budgetforslag
Forpligtigelser /
Betalinger
1.719
1.559
160
6.893
3.297
1.795
542
354
134
131
89
10
9
531
8.612
464
Forskel i pct.
Forpligtigelser /
Betalinger
5,9
7,0
3,5
1,6
1,1
2,2
1,5
1,7
3,4
1,5
1,8
3,4
8,1
2,4
2,5
46,7
Forskel i euro
Forpligtigelser /
Betalinger
96
102
-6
11
36
39
8
6
4
2
2
0
1
13
208
148
Pensioner og europæi-
ske skoler
Heraf pensioner
Heraf Europæiske
skoler
EU-institutionernes
administrative udgifter
Heraf Kommissionen
Heraf Europa-
Parlamentet
Heraf Rådet
Heraf EU-Domstolen
Heraf Revisionsretten
Heraf Det Økonomiske
og Sociale Udvalg
Heraf Regionsudvalget
Heraf Ombudsmanden
Heraf Databeskyttelse
Heraf Udenrigstjene-
sten
I alt
Margin
1.623
1.457
165
6.782
3.261
1.756
534
349
130
129
88
10
8
519
8.404
316
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Kommissionen begrunder primært udgiftsstigningen med henvisning til en over-
førsel af pensionsforpligtelser til Kommissionens administrationsbudget fra tidli-
gere medlemmer af EU-Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombuds-
man og det europæiske databeskyttelsescenter.
4
Kategori 5 er karakteriseret ved, at forpligtigelsesbevillingerne i høj grad svarer til betalingsbevillingerne, idet langt stør-
steparten af udgifterne er ét-årige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0012.png
12
Kommissionen angiver, at budgetforslaget for 2015 tager højde for de ændringer,
der blev foretaget i forbindelse med MFF-forhandlingerne i vedtægtsforordnin-
gen.
De administrative udgifter for alle EU-institutionerne stiger med 1,6 pct. Stignin-
gen er sammensat af en stigning i Kommissionens budget på 1,1 pct. og en stig-
ning i de andre institutioner på sammenlagt 2,1 pct. Niveauet ligger nogenlunde
inden for den forventede inflation i Bruxelles (1,5 pct.) og Luxembourg (1,7 pct.),
hvorfor der er tale om en nogenlunde stabilisering af udgifterne i reale termer.
Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014 - 2020 indeholder et en re-
duktion i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for 2013 - 2017, der skal
indfases med en reduktion på 1 pct. pr. år. Kommissionen har i budgetforslaget
for 2015 reduceret antallet af ansatte med 1,45 pct.
Europa-Parlamentet har ikke reduceret i antallet af ansatte, således som det ellers
fremgår af MFF-aftalen. EU-Domstolen og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse foreslår stigninger i antallet af ansatte. Samlet set er der dog for
alle EU-institutionerne tale om en reduktion i antallet af ansatte på 1,02 pct.,
jf.
tabel 8.
Tabel 8
Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne
Institution
Europa-Parlamentet
Rådet
Kommissionen
EU-Domstolen
Revisionsretten
Det Økonomiske og Sociale
Udvalg
Regionsudvalget
Europæiske Ombudsmand
Tilsynsførende for Databeskyt-
telse
EU's Udenrigstjeneste
I alt
2014-budget
6.786
3.101
24.781
1.991
882
720
532
67
45
1.631
40.566
2015 budgetfor-
slag
6.786
3.079
24.422
1.998
872
713
527
66
46
1.644
40.153
Forskel i antal
ansatte
0
-22
-359
7
-10
-7
-5
-1
1
-17
-413
Forskel i pct.
0,00
-0,71
-1,45
0,35
-1,13
-0,97
-0,94
-1,49
2,22
-1,02
-1,02
Kilde: Kommissionens præsentation af 2015-budgetforslaget i Europa-Parlamentet d. 11. juni 2015.
5.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter
En række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelseslof-
tet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder Danmark)
er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for betalingsloftet.
Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres udover
både forpligtigelses- og betalingslofterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380894_0013.png
13
De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er særligt behov
herfor. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven,
Globaliseringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2015. Kommissio-
nen har foreslået, at Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres både i forpligtigelser og i
betalinger. Forpligtigelserne til Fleksibilitetsinstrumentet ligger i Kommissionens
forslag udover loftet for forpligtigelsesbevillinger i 2015.
Tabel 9
Kommissionens forslag til 2015-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter
Mio. euro
løbende priser
2014-budget
1)
Forpligti-
gelser
Beta-
linger
150
50
150
0
350
2015 budgetforslag
Forpligti-
gelser
303
162
50
80
595
Beta-
linger
150
25
50
11
236
Forskel i pct.
Forpligti-
gelser
2
2
100
-11
9
Beta-
linger
0
-50
-67
-
-32
Forskel i euro
Forpligti-
gelser
6
3
50
-10
Beta-
linger
0
-25
-100
11
-114
Nødhjælpsreserven
Globaliseringsfonden
Solidaritetsfonden
Fleksibilitetsinstrumentet
I alt
297
159
p.m.
89
546
Anm.: 1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.
Kilde: Kommissionens forslag til 2015-budgettet.
Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje
lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-
se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme
ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet til
nødhjælpsreserven udnyttes i 2015, og at der dermed afsættes 303 mio. euro i for-
pligtigelser og 150 mio. euro i betalinger til nødhjælpsreserven.
Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-
de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i
det globale handelsmønster – eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en
fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at
hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2015, hvorved der
foreslås afsat 162,4 mio. euro i forpligtigelser og 25 mio. euro i betalinger.
Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan hjælpe medlemsstater, der har været
udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives støtte fra Solidaritetsfonden til
EU-medlemsstater og ansøgerlande. I løbet af 2014 blev forordningen for Solida-
ritetsfonden ændret, så der på budgetforslaget skal afsættes 50 mio. euro i forplig-
tigelser og betalinger, så EU hurtigt kan reagere med finansiel støtte til medlems-
stater, der har været udsat for naturkatastrofer.
Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-
nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker
at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere yderligere samhørighedsmidler
til Cypern for i alt 79,8 mio. euro i forpligtigelser og 11,3 mio. euro i betalinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
6. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2015, vil det få betydning for ni-
veauet for det danske EU-bidrag i 2015, der vil blive opført på finansloven for
2015.
8. Statsfinansielle konsekvenser
Centrale informationer om EU's indtægter i 2015 foreligger endnu ikke. Vurderin-
gen af konsekvensen for det danske EU-bidrag i 2015 er derfor forbundet med en
vis usikkerhed, idet vurderingen bygger på en række antagelser. Det er Finansmi-
nisteriets foreløbige vurdering, at en vedtagelse af Kommissionens budgetforslag
vil medføre et dansk EU-bidrag i 2015 på ca. 21,3 mia. kr. Det svarer til en stig-
ning ift. 2014 på ca. 0,9 mia. kr. Stigningen skyldes primært stigningen i EU's beta-
lingsloft, som er på 6 mia. euro svarende til 4,4 pct.
9. Høringer
Forslaget er ikke sendt i høring.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
ECOFIN nåede d. 5. februar 2014 til enighed om Rådets prioriteter vedrørende
budgettet for 2015. Der lægges heri fra Rådets side vægt på, at EU's budget på den
ene side skal afspejle de konsolideringsbestræbelser, der pågår i medlemslandene,
og på den anden side skal bidrage til at øge væksten, beskæftigelsen og konkurren-
ceevnen i EU.
Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres prog-
noser, så medlemsstaterne har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til
EU's budget.
Det blev understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det aftalte
budget, og at anvendelsen af ændringsbudgetter derfor bør begrænses til et mini-
mum.
Endvidere blev der udtrykt bekymring for størrelsen af ubetalte forpligtigelsesbe-
villinger på EU's budget (”RAL”) samt opfordret til, at der tages hånd om pro-
blemstillingen.
En gruppe af budgetrestriktive lande lægger endvidere betydelig vægt på, at be-
stemmelserne i MFF-forordningen overholdes. Det drejer sig særligt om finansie-
ringen af de særlige fleksibilitetsinstrumenter inden for betalingsloftet, og mulig-
heden for at aktivere marginen til uforudsete udgifter til udgifter, til at finansiere
udgifter, der reelt skal være uforudsete.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
11. Regeringens generelle holdning
Danmark er som udgangspunkt positiv over fordelingen af udgifterne i Kommis-
sionens budgetforslag. Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen
har valgt at prioritere de områder, der giver mest europæisk merværdi. Det drejer
sig ikke mindst om udgifterne til forskning og uddannelse. Danmark er desuden
positiv overfor Kommissionens anerkendelse af, at Grønlandsinstrumentet skal
prioriteres på lige fod med andre EU-naboskabsområder.
Fra dansk side lægges afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er
fastsat i den flerårige finansielle ramme.
Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, desuden
betydelig vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde
for uforudsete udgifter. Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag inde-
holder en tilstrækkelig margin til at kunne tage højde for eventuelle uforudsete
udgifter i løbet af 2015.
Fra dansk side lægges der også betydelig vægt på, at stigningen i EU's budget af-
spejler de konsolideringsbestræbelser, som fortsat i betydelig udstrækning sætter
rammerne for stigningen i de offentlige udgifter i EU’s medlemsstater.
Fra dansk side lægges der endvidere vægt på retvisende budgettering i forhold til
den store del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsformatio-
ner. Budgetteringen skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag, markeds-
forholdene og en kritisk vurdering af muligheden for at afholde de pågældende
udgifter.
Inden for oven nævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke
prioriteter.
Angående
kategori 1a vækstpolitikkerne
arbejdes der fra dansk side for, at der sikres
en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter. I det lys virker den
foreslåede betalingsstigning på 36 pct. (4 mia. euro) til dette område meget høj.
Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme, vil re-
geringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det gælder sær-
ligt forskning, energi, uddannelse og SMV’er.
Angående
kategori 1b samhørighedspolitik
arbejdes der for, at kategorien også bidra-
ger til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag. I lyset af ophob-
ningen af store ubetalte regninger (RAL) på udgiftsområdet, vil regeringen sam-
men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at niveauet for forpligtigel-
sesbevillinger reduceres.
Med hensyn til
kategori 2 landbrugspolitik
arbejdes der for, at der afsættes realistiske
betalingsbevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt hoved-
parten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte ikke kan redu-
ceres udover det i forordningen fastlagte niveau. Fra dansk vil man dog fortsat
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
arbejde for, at kategorien bidrager til reduktionen i det overordnede betalingsni-
veau.
For så vidt angår
kategori 3 sikkerhed og borgerskab
arbejdes der for, at der sikres et
råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark
prioritere RIA-området.
For
kategori 4 globale EU
arbejdes der på baggrund af tidligere års erfaringer for, at
der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter. Dan-
mark vil arbejde for, at EU’s udviklingsbistand prioriteres inden for rammerne af
kategori 4. Danmark vil arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet
søges fastholdt.
Med hensyn til
kategori 5 administration
vægtes en stram og budgetansvarlig linje.
Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s administrationsud-
gifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus
på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for de administrations-
udgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskategorier, herunder især
agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster
i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af
institutionerne og strukturelle reformer.
Fra dansk side lægger man betydelig vægt på, at alle institutioner som led i aftalen
om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5 pct. fra
2013 – 2017.
Vedrørende
de særlige fleksibilitetsinstrumenter
finder regeringen at aktiveringen af
disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i
forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum, idet det endnu er
uvist, om der bliver behov herfor. Regeringen lægger afgørende vægt på, at de
særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslofter.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.