PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3327 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlet kommenteret dagsorden til ECOFIN 8. juli 2014

Præsentation af det italienske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Skatteministeri-

et.

Evaluering af Europa 2020-strategien

Politisk drøftelse

KOM(2014) 130

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 26.-27. juni 2014

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rentebeskatning: orientering vedrørende forhandlinger med tred-

jelande.

Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014 - 17304

Doknr.

152799

Dato

25-06-2014

Side 14

Side 17

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det italienske formandskabs arbejdspro-

gram

Resumé

Italien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2014. Det italienske formandskab vil

præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 8. juli.

Baggrund

Italien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2014. Det italienske formandskab skal

præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 8. juli 2014. Præsentationen ventes

efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

De overordnede prioriteter for det italienske formandskab ventes at være i) vækst og

beskæftigelse ii) migration, Middelhavet og eksterne relationer iii) energipolitik iv) fun-

damentale rettigheder.

Centrale prioriteter for det italienske formandskab på ECOFIN’s område ventes at

være implementeringen af bankunionen og styrkelse af vækst og beskæftigelse gen-

nem øget fokus på strukturreformer. Der foreligger endnu ikke et ECOFIN-

arbejdsprogram.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Det italienske formandskab ventes at prioritere arbejdet med videreudvikling af det

økonomisk-politiske samarbejde i EU. Formandskabet ventes at fokusere på vækst-

og jobskabende strukturreformer, herunder i forbindelse med evalueringen af EU2020-

strategien, samt finansiering af vækst.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillinger

inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-

proceduren). Formandskabet ventes også at lægge vægt på arbejdet med den årlige

vækstundersøgelse, som ventes præsenteret i slutningen af 2014 og som danner

baggrund for det europæiske semester i 2015.

Bankunionen og regulering af den finansielle sektor

Implementeringen af bankunionen forventes at blive en vigtig prioritet for det italienske

formandskab. Efter vedtagelsen af det fælles tilsyn (SSM) i oktober 2013 nåede Rådet

og Europa-Parlamentet frem til en aftale om den fælles afviklingsmekanisme for kre-

ditinstitutter (SRM) i marts 2014. SSM iværksættes i november 2014. Afviklingsværk-

tøjerne i SRM kan anvendes fra 1. januar 2016. Formålet med bankunionen er at un-

derstøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negative spiral mellem svage offent-

lige finanser og svage banker i de enkelte deltagende lande.

Frem til og med efteråret 2014 foretages en omfattende gennemgang af aktiverne i de

europæiske banker og en efterfølgende stresstest af bankerne i alle EU-lande. Dette

arbejde udgør også en del af forberedelserne til etableringen af bankunionen.

Under det italienske formandskab kan der også komme en drøftelse af spørgsmålet

om brofinansiering i bankunionens overgangsordning, dvs. mulighederne for midlerti-

dig offentlig finansiel assistance i form af fx lån, hvis det måtte være nødvendigt efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelsen af bail-in (princippet om, at omkostningerne ved nødlidende banker

primært skal bæres af bankernes ejere og kreditorer) og anvendelse af den sektorfi-

nansierede afviklingsfond. Det gælder særligt den situation, hvor et land, f.eks. pga.

svage offentlige finanser ikke selv vil kunne finansiere et lån, og hvor det vil være cen-

tralt at afdække, hvordan der sikres ligebehandling af eurolande og ikke-eurolande.

Det skal ses i lyset af, at eurolande har adgang til lån mhp. rekapitalisering af banker

fra finansieringsmekanismen ESM.

Mht. den finansielle regulering ventes formandskabet bl.a at prioritere arbejdet med

Kommissionens forslag vedr. strukturreform af banksektoren (opfølgning på Liikanen-

rapporten) mhp. enighed i Rådet. Derudover kan bl.a. sagerne om forsikringsmægler-

direktivet (IMD) og forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II) blive

behandlet mhp. enighed i Rådet. Forslagene vil efterfølgende skulle forhandles med

Europa-Parlamentet. Andre prioriterede finansielle sager, hvor der er opnået enighed i

Rådet og hvor forhandlingerne med Europa-Parlamentet vil skulle pågå, er revision af

direktivet om hvidvaskning af penge (AMLD/AMLR) og forslaget vedr. regulering af

europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF).

Skatte- og afgiftssager

På skatteområdet ventes det italienske formandskab at prioritere arbejdet med at

fremme automatisk informationsudveksling af skatteoplysninger. Formandskabet

ventes således at søge at opnå politisk enighed i Rådet om Kommissionens forslag

om ændring af direktivet om administrativt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-

ramme om den styrkede automatiske informationsudveksling på europæisk og globalt

plan (på grundlag af OECD’s forslag til global standard), som det blev besluttet at

udvikle på ECOFIN d. 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013.

Formandskabet ventes også at prioritere forslaget om et forstærket samarbejde ved-

rørende en afgift på finansielle transaktioner (FTT).

Formandskabet vil endvidere muligvis fortsætte arbejdet med direktivet om et fælles

konsolideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB).

Andre sager

ECOFIN vil under italiensk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,

forberede fælles EU-input og holdninger til IMF og G20-møder for finansministre og

centralbankchefer og evt. drøfte videre reformer af IMF.

Rådet skal endvidere i løbet af 2. halvår 2014 forhandle EU's 2015-budget.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning er ikke kendt.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2014 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2014 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det italienske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer,

efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte det italienske formandskabs arbejdspro-

gram for ECOFIN i 2. halvår af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Styrkelse af det økonomiske Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer af

samarbejde i EU

det økonomiske samarbejde i EU gennem styrkelsen af Stabili-

tets- og Vækstpagten og indførelsen af en ny procedure for fore-

byggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Endvide-

re har eurolandene styrket deres økonomiske samarbejde.

Arbejdet med yderligere udvikling af ØMU’en vil fortsætte i andet

halvår 2014 med fokus på udvalgte konkrete tiltag (udover arbej-

det med det styrkede banksamarbejde). Der ventes fortsatte

drøftelser af reformkontrakter og tilhørende solidaritetsmekanis-

mer, samt om rammerne for forhåndskoordinering af væsentlige

reformer.

Det Europæiske Semester

og Europa 2020 strategien

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik.

Det Europæiske Semester 2015 ventes indledt med Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2015 i november 2014. Vækst-

undersøgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftel-

ser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase af semestret

frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2015,

hvis formål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-

landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder

finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i

april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale

reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2014 som led i ma-

kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte score-

boardrapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere ud-

viklingen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i

landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare

for at opbygge ubalancer.

Kommissionen gennemfører herefter i foråret 2015, under hen-

syntagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, en dybde-

gående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering

har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegå-

ende analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om

anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-

kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de iden-

tificerede ubalancers karakter.

Kommissionen præsenterer i anden fase af semestret i april-juni

2015 en vurdering af landenes programmer og fremlægger ud-

kast til rådsudtalelser om programmerne og landespecifikke an-

befalinger. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalel-

ser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager

landespecifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og

artikel 136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de

landespecifikke anbefalinger.

Det italienske formandskab ventes at prioritere påbegyndelsen af

det Europæiske Semester for 2015, herunder drøftelse af Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionens årlige vækstundersøgelse og scoreboardrapporten.

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om

status for Europa 2020 og har efterfølgende i maj lanceret en

offentlig høring om den videre udvikling af strategien. Den offent-

lige høring, der ventes afsluttet den 31. oktober 2014, skal ses

som et input til den planlagte midtvejsevaluering af strategien,

der forventes at løbe ind i 2015. Der foreligger endnu ingen kon-

krete anbefalinger fra Kommissionen. Der forventes drøftelser af

Europa 2020-strategien i flere rådsformationer, herunder ECO-

FIN, under det italienske formandskab.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

11 EU-lande har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2014, 2015 og

2016. ECOFIN ventes i november 2014 efter offentliggørelsen af

EU-Kommissionens efterårsprognose med skøn for den budget-

mæssige udvikling i EU-landene i 2014-2016 og eurolandenes

budgetplaner at vurdere landenes foreløbige implementering af

eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give anledning til

rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingelserne er til

stede eller om optrapning af proceduren, hvis landenes indsat

vurderes mangelfuld.

Ny forordning om EU’s be-

talingsbalancefacilitet

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt at

opdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolan-

dene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmeka-

nismer, herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

(EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for euro-

landene, samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme

(EFSM). Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i

juni 2012 foreslået, at betalingsbalancefaciliteten også skal kun-

ne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalisering af nødli-

dende finansielle institutioner i det pågældende land. Formand-

skabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens

forslag. Kompromisforslaget præciserer, at lån til et ikke-

euroland til rekapitaliseringsformål er en mulighed under facilite-

ten, såfremt problemerne i den finansielle sektor giver anledning

til betalingsbalanceproblemer. Lån til et ikke-euroland til rekapita-

liseringsformål vil ikke have en selvstændig status under facilite-

ten.

Rådet behandlede sagen under det litauiske formandskab, idet

der dog ikke kunne opnås enighed. Sagen er ikke blevet behand-

let under det græske formandskab. Forhandlingerne vil muligvis

blive videreført under det italienske formandskab.

EU’s budget

Kommissionen fremlagde sit forslag til EU's budget for 2015 d.

11. juni 2014, der bl.a. indebærer en stigning i betalingsbevillin-

gerne på 4,9 pct. ift. 2014-budgettet. Kommissionen budgetterer

også med et udgiftsniveau, der ligger 236 mio. euro udover beta-

lingsloftet for 2015.

Der stiles efter at Rådet opnår enighed om en rådsholdning til

2015-budgettet i løbet af juli, hvorefter Rådet skal forhandle bud-

gettet på plads med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret

2014. Der stiles mod en aftale med Europa-Parlamentet om EU's

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budget for 2015 på Budget-ECOFIN i november.

Kommissionen har også fremsat et forslag til ændringsbudget 3

til EU's 2014-budget, som er på 4,7 mia. euro. I forslaget ønsker

Kommissionen at de særlige fleksibilitetsinstrumenter på EU's

budget finansieres udover betalingsloftet, og Kommissionen øn-

sker, at marginen til uforudsete udgifter aktiveres til at finansiere

udestående regninger på samhørighedsområdet. Forslaget har

endnu kun været behandlet på arbejdsgruppeniveau, og det er

uvist om forhandlingerne om ændringsbudgettet vil blive koblet til

forhandlingerne om 2015-budgettet.

Decharge

Revisionsretten forventes at præsentere sin årsberetning for

regnskabsåret 2013 med tilhørende revisionserklæring på ECO-

FIN i november/december 2013. Substansbehandling af beret-

ningen forventes først at ske i begyndelsen af 2015.

Euroområdet udvidedes 1. januar 2014 til 18 medlemslande,

med Letlands indførelse af den fælles valuta.

Rådet ventes i juli 2014 – efter drøftelse i ECOFIN den 20. juni

og DER den 26.-27. juni samt efterfølgende høring af Europa-

Parlamentet – at træffe afgørelse om optagelse af Litauen i eu-

roområdet pr. 1. januar 2015.

Udvidelse af euroområdet

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forslag knyttet til et styrket

banksamarbejde (”bankuni-

on”)

Forløb/status

En vigtig del af arbejdet med opfølgning på krisen vedrører etab-

leringen af et styrket banksamarbejde (”banking union”) i EU.

Formålet er at understøtte finansiel stabilitet i eurozonen og i EU

som helhed ved at bryde den negative spiral mellem svage of-

fentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande,

som særligt har gjort sig gældende i visse eurolande.

Forordningen om etablering af et fælles banktilsyn (SSM) blev

endeligt vedtaget i oktober 2013 og skal nu implementeres frem

til den planlagte ikrafttræden i efteråret 2014. Det betyder blandt

andet, at tilsynet med de største banker flyttes til et fælles tilsyn i

ECB.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede i marts 2014 til enighed

om forslag vedr. etablering af en fælles afviklingsmekanisme

(SRM) inkl. en sektorfinansieret fælles afviklingsfond for nødli-

dende banker for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn.

Hovedreglen er, at mekanismen skal operere efter samme reg-

ler for krisehåndtering, som vil gælde ikke-deltagende lande,

herunder at hovedreglen er, at omkostninger bæres af banker-

nes ejere og kreditorer (”bail-in”) og sektoren selv, frem for skat-

teyderne.

Medlemslandene har erklæret, at der skal sikres ligebehandling

af alle deltagende lande i både overgangsperioden til den fælles

afviklingsfond (ift. såkaldt brofinansiering), og efter at afviklings-

fonden er fuldt opbygget (ift. en såkaldt fælles backstop). Det er

ikke afklaret, hvordan denne ligebehandling skal sikres.

Der foregår i øjeblikket tekniske drøftelser vedrørende bl.a. ban-

kernes bidrag til afviklingsfonden. Der afventes endvidere en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række opfølgende delegerede retsakter fra Kommissionen, som

skal godkendes i Rådet og Europa-Parlamentet, samt tilpasnin-

ger af diverse forordninger vedr. ECB mv.

Revision af direktiv om inve-

storgarantiordninger (Inve-

stor Compensation Schemes

– ICS)

Forslaget er fremsat i juli 2010. Forslaget skal øge effektiviteten

og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgaranti-

ordninger (i Danmark hører investorgarantiordningen sammen

med indskydergarantiordningen under Garantifonden for Ind-

skydere og Investorer). Forslaget reviderer det gældende direk-

tiv fsva. bl.a. dækningsniveau, finansiering og formue, udbeta-

lingsfrister, information til investorerne mv. Investorgarantidirek-

tivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod risi-

koen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som

gør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et

pengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunder

foretager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-

vere kunders værdipapirer.

Rådet nåede enighed ultimo 2011. Det italienske formandskab

ventes ikke umiddelbart at prioritere at forsøge at nå enighed i

trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Forsikringsmæglerdirektivet

(Insurance Mediation Direc-

tive – IMD)

Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget har til formål at øge

harmoniseringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttel-

sen. Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at

det er nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæg-

lere, hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af græn-

serne af forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres en

beskyttelse på et højt niveau.

Rådet har endnu ikke nået enighed i sagen. Videre forhandlin-

ger i Rådet ventes at pågå under det italienske formandskab,

som vil forsøge at opnå enighed i Rådet og evt. starte trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet.

Revision af direktivet om

hvidvaskning af penge (Anti

Money Laundering Directi-

ve/Regulation –

AMLD/AMLR)

Forslaget er fremsat i februar 2013. Forslaget har til formål at

skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget til direktiv

(fjerde hvidvaskdirektiv) skal fremme en mere målrettet risikoba-

seret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004

være et minimumsdirektiv, hvor medlemslandene har mulighed

for at fastsætte strengere krav. Den væsentligste ændring i for-

slaget til forordning er, at pengeoverførsler nu også skal inde-

holde oplysninger om betalingsmodtager, hvis det overførte

beløb fra et land uden for EU overstiger 1.000 euro (ca. 7.500

kroner).

Rådet nåede en generel indstilling under det græske formand-

skab. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ventes at blive

indledt under italiensk formandskab.

Revision af betalingstjene-

stedirektivet (PSD II) samt

forordning om interbankge-

byrer for kortbaserede beta-

lingstransaktioner (MIF)

Forslagene er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet

regulerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-, internet- og

mobilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og konkurren-

cedygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad angår in-

denlandske og udenlandske betalinger. Forslaget har til formål

at fremme den videre udvikling af et EU-marked for elektroniske

betalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nuværende

rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der forbedrer

gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbetalinger og

forbedre overensstemmelsen mellem de nationale bestemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser på området. Med forordningen indføres der grænser (mak-

simum) for interbankgebyrer ved transaktioner baseret på for-

brugernes debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse typer

kort forbydes. Forslaget søger at fremme det digitale indre mar-

ked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både hand-

lende og forbrugere.

Rådet har indledt sin behandling af forslagene under det græske

formandskab. Forhandlingerne ventes at fortsætte under det

italienske formandskab.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (Money Market

Funds – MMF)

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat i

forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-

kaldte skyggebanksystem (dvs. den kreditformidling, der omfat-

ter enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem).

Forslaget vedrører specifikt regulering af de såkaldte penge-

markedsfonde for at adressere de systemiske finansielle risici,

som sådanne fonde kan give anledning til. Forslaget har til for-

mål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pengemar-

kedsfonde. Pengemarkedsfonde tager mod investeringer af

indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget sikre,

likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er modsat

indestående i almindelige banker normalt imidlertid ikke omfattet

af nogen form for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer di-

rektivet vedrørende investeringsinstitutter (UCITS V) og direkti-

vet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. For-

handlinger ventes indledt under det italienske formandsskab.

Forslag vedr. strukturreform

af banksektoren (Banking

Structural Reform – BSR)

Forslaget blev fremsat i januar 2014. Forslaget til strukturreform

af banksektoren i EU er en opfølgning på Liikanen-

ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet med forsla-

get er at reducere de systemiske risici, der følger af de stadig

større og mere komplekse forbundne enheder i den finansielle

sektor. Forslaget omfatter de største kreditinstitutter i EU og

indeholder forbud mod handel for egenbeholdning uden sam-

menhæng til kundeaktivitet (såkaldt ”proprietary trading”) samt

regler om adskillelse af nogle handelsaktiviteter (fx investerings-

bankaktiviteter) fra kernebankforretningen (indlån og kreditgiv-

ning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder).

Forhandlingerne er påbegyndt under det græske formandskab

og ventes at fortsætte under det italienske formandskab.

Forslag vedr. europæiske

langsigtede investeringer

(European Long Term In-

vestment Funds – ELTIF)

Forslaget er fremsat i juni 2013. Formål med forslaget er at

fremme muligheden for fælles investeringer i langsigtede mate-

rielle og immaterielle anlægsaktiver ved at give mulighed for

etablering af langsigtede investeringsfonde med investorer på

tværs af landegrænser inden for EU. Målgruppen i den hen-

seende er særligt mindre forsikringsselskaber og pensionsfon-

de, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvestorer,

samt detailinvestorer. Det foreslås, at forvaltere af langsigtede

investeringsfonde skal have muligheden for at opnå et ”europæ-

isk markedsføringspas”, hvormed de kan markedsføre deres

fonde på tværs af EU-landene.

Rådet nåede under græsk formandskab til enighed om en gene-

rel indstilling. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ventes

at blive indledt under italiensk formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag vedr. regulering af

benchmarks

Forslaget er fremsat i september 2013. Benchmarks (fx LIBOR

og EURIBOR) bruges som reference for finansielle instrumenter

handlet på regulerede markeder, fx til værdiansættelse. Formå-

let med forslaget er at regulere og skabe øget tilsyn med

benchmarks, for at sikre en øget pålidelighed heraf.

Forhandlingerne i Rådet blev indledt under græsk formandskab.

Forhandlingerne ventes fortsat under det italienske formand-

skab.

Forslag vedr. revision af

pensionskassedirektivet

(Institutions for Occupational

Retirement Provision –

IORP)

Forslaget er fremsat i marts 2014. Hensigten med revisionen er

blandt andet at sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed

samt sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt øge

aktiviteten på tværs af grænserne med henblik på at styrke det

indre marked vedr. arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Forhandlingerne i Rådet er begyndt under det græske formand-

skab og ventes at fortsætte under det italienske formandskab.

Forslag vedr. rapportering og

gennemsigtighed for værdi-

papirfinansieringstrans-

aktioner (Securities Finan-

cing Transactions – SFT)

Forslaget er fremsat i januar 2014. Forslaget har til hensigt at

gøre nogle værdipapirtransaktioner, der blandt andet omfatter

såkaldte genkøbstransaktioner og værdipapirlån, mere gennem-

sigtige i lyset af risikoen for, at disse aktiviteter migrerer over i

den såkaldte skyggebanksektor (dvs. den kreditformidling, der

omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksy-

stem). Det sker ved at parter, der deltager i disse transaktioner

skal indberette oplysninger om disse aktiviteter til transaktions-

registre, der indsamler og vedligeholder data om

transaktionerne.

Forhandlingerne blev indledt under det græske formandskab og

ventes at fortsætte under det italienske formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Revision af direktivet om

administrativt samarbejde

(automatisk informationud-

veksling)

Forløb/status

Kommissionen fremsatte den 12. juni 2013 et forslag til ændring

af direktivet om administrativt samarbejde.

Endvidere offentliggjorde OECD den 13. februar 2014 en global

standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle

konti, der fik støtte fra G20-landene den 23. februar 2014. Efter-

følgende har der været et teknisk arbejde med udviklingen af

modellen. Det forventes, at den samlede standard vil være en-

deligt godkendt i OECD og G20 i efteråret 2014.

DER opfordrede den 20. og 21. marts 2014 Rådet til at sikre en

fuld overensstemmelse mellem EU-retten og den globale stan-

dard inden udgangen af 2014 gennem vedtagelse af ændringen

af direktivet om administrativt samarbejde.

Formålet med forslaget til ændring af direktivet om administra-

tivt samarbejde er således at styrke den automatiske informati-

onsudveksling og sikre EU-reglernes overensstemmelse med

den globale model.

Ændringen af direktivet ventes at medføre en udvidelse af an-

vendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysnin-

ger mellem EU-landene til bl.a. også at omfatte oplysninger om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konti ejet af selskaber.

Udvekslingen af information under det gældende direktiv om

administrativt samarbejde skal som hovedregel ske efter an-

modning, så et EU-lands myndigheder kan anmode et andet

EU-lands myndigheder om oplysninger til brug i en konkret

skattesag. Ændringen af direktivet ventes også at medføre, at

der indføres indberetningspligt for de finansielle institutioner, og

at EU-landene skal foretage

automatisk

informationsudveksling.

Alle EU-landene skal således pålægge deres finansielle institut-

ter hvert år at indberette om indeståendet på eller værdien af

finansielle konti med tilknytning til andre EU-lande ved udgan-

gen af det forudgående år, og om det forudgående års afkast,

og det enkelte land skal sende de relevante oplysninger til de

øvrige lande.

Forhandlingerne om direktivet har været udsat i en periode for

at sikre overensstemmelse med den globale udvikling på områ-

det. EU har således deltaget i OECD-arbejdet med udvikling af

en global standard for udveksling af oplysninger.

Sagen ventes behandlet af ECOFIN i 2. halvår af 2014.

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning.

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

Mellemstatslig aftale af 1.

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som

december 1997.

er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-

pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-

over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-

nemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer

pricing), administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under det italienske formandskab, dvs. vedr.

2. halvår 2014.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.

I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-

tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under

hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-

let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-

sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-

føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning

af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-

mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere

de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-

de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-

de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

En arbejdsgruppe har foretaget en teknisk gennemgang af for-

slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revision af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at et

EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af et

selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-

beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-

skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af

en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-

gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-

fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet

EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, at

betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-

tingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Revision mo-

der/datterselskabs-direktivet

Efter moder/datterselskabsdirektivet skal overskud, der udbeta-

les fra et datterselskab i en medlemsstat til et moderselskab i

en anden medlemsstat fritages for beskatning.

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag til

ændring af direktivet. For det første blev det foreslået, at en

medlemsstat kan beskatte moderselskabet for udbytte, som det

modtager fra datterselskabet, når udbyttet er fradragsberettiget

for datterselskabet. Dette er for at undgå situationer, hvor både

moder- og datterselskabet bliver skattefritaget. Denne del af

forslaget blev vedtaget under det græske formandskab.

Kommissionen foreslog derfor at indsætte en obligatorisk

værnsregel til bekæmpelse af misbrug i direktivet. Denne del af

forslaget behandles under det italienske formandsskab

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Revision af energibeskat-

ningsdirektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-emissionsindholdet i energiproduk-

terne og en energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i

energiprodukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række

arbejdsgruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat

om forslaget den 22. juni 2012. Der er i juni 2014 udarbejdet en

fremskridtsrapport. Det forventes, at det italienske formandskab

vil fortsætte forhandlingerne med udgangspunkt i denne rapport

og et kompromisforslag fra det græske formandskab.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2014.

Afgift på finansielle transakti-

oner

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen

fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde

om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.

Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle

transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande.

En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang af

forslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-

ger i tekniske og politiske drøftelser af forslaget sammen med

de deltagende lande, men ikke-deltagende lande har ikke

stemmeret.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Standardiserede momsangi-

velser

Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag om

ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssystem. Det

angår indførelse af en standardiseret momsangivelse, som

medlemsstaterne skal være forpligtet til at anvende for alle ty-

per af virksomheder.

Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række ar-

bejdsgruppemøder. Der er i juni 2014 udarbejdet en frem-

skridtsrapport. Drøftelserne ventes fortsat under det italienske

formandskab i 2. halvår 2014.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler på

området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-

lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag

er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal

behandles.

Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ventes

at fortsætte under det italienske formandskab i 2. halvår 2014.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det italienske formandskab vil fortsætte den strukturerede dia-

log om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevne-

pagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle

bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at

bekæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i juni 2014.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s årsmøde den 10.-12. oktober 2014 og

G20-møderne for økonomi- og finansministre samt centralbank-

chefer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Evaluering af Europa 2020-strategien

KOM(2014) 130

Resumé

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for EU’s vækst-

strategi, Europa 2020. Der skal gennemføres midtvejsevaluering af strategien, som

forventes at løbe ind i 2015. På det kommende ECOFIN ventes en første indledende

drøftelse om Europa 2020-strategien.

Baggrund

EU’s 10-årige vækststrategi,

Europa 2020,

blev vedtaget på Det Europæiske Råd i

juni 2010. Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Formålet

med Europa 2020 er at styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale

bl.a. ved at håndtere

de udfordringer, EU står over for i forhold til den aldrende befolkning, klimaændringer

og konkurrencen i den globale økonomi, og

sikre, at der på nationalt plan og på EU-

plan arbejdes for vækst, høj beskæftigelse, produktivitet og social sammenhørighed.

I strategien er opstillet fem overordnede EU-mål frem mod 2020 vedrørende beskæfti-

gelse, uddannelse, forskning og udvikling, klima og energi samt social inklusion og

fattigdomsbekæmpelse.

Strategien omfatter også syv flagskibsinitiativer, der skal sikre

fremskridt og forpligte EU og medlemslandene på de områder, der prioriteres under

Europa 2020, bl.a. innovation, den digitale økonomi, beskæftigelse, unge, industripoli-

tik, fattigdom og ressourceeffektivitet.

Europa 2020-strategiens mål drøftes som led i det europæiske semester, dels i for-

bindelse med fastlæggelse af prioriteterne i Kommissionens årlige vækstundersøgel-

se, dels i Kommissionens analyser af de nationale reformprogrammer, der ligger til

grund for de årlige landespecifikke anbefalinger. For at overvåge og fremme gennem-

førelsen af Europa 2020-strategien på nationalt niveau blev medlemsstaterne opfor-

dret til at fastsætte deres egne mål og afrapportere i deres nationale reformprogram-

mer om den nationale udmøntning Europa 2020-strategien, herunder de tiltag, der

bidrager til opfyldelsen af de fem overordnede mål på EU-niveau,

jf. tabel 1.

Tabel 1 EU2020-målene og målene fra det danske nationale reformprogram 2014

EU-mål i 2020

75 pct. af befolkningen mellem 20-64 år skal

være i beskæftigelse

3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og

udvikling

EU’s klimamål skal indfries, herunder en reduktion

af drivhusgasemissioner med mindst 20 pct. i

forhold til 1990-niveauet (eller 30 pct., hvis betingel-

serne er opfyldt), en forøgelse af de vedvarende

energikilders andel i det endelige energiforbrug til

20 pct. og en 20 pct. stigning i energieffektiviteten

Antallet af elever, der forlader skolen for tidligt skal

ned under 10 pct. og mindst 40 pct. af de 30-34-

årige skal have en videregående uddannelse

Mindst 20 millioner færre mennesker skal være

eller risikere at blive fattige eller socialt udstødte

Danske mål i 2020

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

3 pct. af BNP til forskning og udvikling

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det

endelige energiforbrug. Vedvarende energi i trans-

portsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de

ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres

op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til 2005.

Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de

18-24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der

har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddan-

nelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav

beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020

Indhold

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for Europa 2020

og har efterfølgende i maj lanceret en offentlig høring om den videre udvikling af stra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tegien. Den offentlige høring, der ventes afsluttet den 31. oktober 2014, skal ses som

et input til den planlagte midtvejsevaluering af strategien i foråret 2015. Der foreligger

således endnu ingen konkrete anbefalinger fra Kommissionen.

Kommissionen vurderer i sin statusmeddelelse, at Europa 2020-strategien er lige så

relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer grund-

læggende er de samme. Kommissionens analyser peger på, at erfaringerne med må-

lene og flagskibsinitiativerne i strategien har været blandede. EU er godt på vej til at

opfylde eller komme tæt på målene for uddannelse, klima og energi, men ikke for be-

skæftigelse, forskning og udvikling eller fattigdomsbekæmpelse. Kommissionen påpe-

ger, at den koordination, der gennemføres i EU hvert år inden for rammerne af det

europæiske semester, er et potentielt effektivt instrument til at forfølge de prioriteter,

som vil være nødvendige for at opfylde målene i Europa 2020-strategien.

Det italienske EU-formandskab ventes at sætte evalueringen af Europa 2020-

strategien på dagsordenen i flere rådsformationer i løbet af efteråret 2014. ECOFIN

ventes at have en første indledende drøftelse om strategien på rådsmødet den 8. juli,

bl.a. på baggrund af Kommissionens statusmeddelelse, og ventes at komme tilbage til

strategien i løbet af det italienske formandskab. Det italienske formandskab ventes at

lægge vægt på at drøfte bl.a. strategiens overordnede fokus og hvordan strategien

mere effektivt kan fremme vækst og beskæftigelse og med hvilke instrumenter; mulig-

hederne for en bedre integration med det europæiske semester; samt om der er be-

hov ændrede eller nye EU-mål.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Formålet med EU2020-

strategien er at øge EU’s vækstpotentiale.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

De overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien vurderes fortsat at være

relevante og velbegrundede.

Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan styrke EU’s vækstpo-

tentiale f.eks. gennem strukturreformer på nationalt plan og gennem videreudvikling af

det indre marked på EU-plan.

Andre landes holdning

Landenes holdning til evalueringen af Europa 2020-strategien kendes endnu ikke

nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 26.-27. juni 2014

Resumé

DER ventes den 26.-27. juni 2014 at drøfte det europæiske semester og tilslutte sig

de landespecifikke anbefalinger, som der blev opnået enighed om på ECOFIN den 20.

juni. Der ventes ligeledes en drøftelse af EU’s strategiske dagsorden for den næste

femårige periode, hvor det økonomisk-politiske samarbejde indgår som et centralt

element. Det er muligt, ECOFIN på det kommende møde vil drøfte en evt. opfølgning

på DER’s behandling af de økonomiske emner.

Baggrund og indhold

DER den 26.-27. juni 2014 ventes på det økonomiske område at drøfte det europæi-

ske semester. Der ventes ligeledes en drøftelse af EU’s strategiske dagsorden for den

næste femårige periode, hvor én af hovedprioriteterne vedrører jobs, vækst og kon-

kurrenceevne.

For så vidt angår det europæiske semester ventes DER at tilslutte sig de landespeci-

fikke anbefalinger, som der blev opnået enighed om på ECOFIN den 20. juni, og som

nu formelt vedtages af ECOFIN på det kommende møde. Derudover ventes DER at

understrege, at der er behov for en fortsat indsats for at styrke Europas kapacitet til at

skabe vækst og jobs, herunder en indsats for at reducere skattetrykket på arbejds-

kraft, reformere produkt- og servicemarkederne og den offentlige administration, for-

bedre erhvervsklimaet og betingelserne for forskning og udvikling, lette adgangen til

kapital, sikre mere velfungerende netværksindustrier og reformere uddannelsessy-

stemerne. DER ventes ligeledes at påpege, at medlemslandene, som følge af de ved-

varende høje offentlige gældsniveauer, bør fortsætte en vækstvenlig og differentieret

finanspolitisk konsolidering. DER ventes at bemærke, at implementeringen af de lan-

despecifikke anbefalinger er afgørende for at styrke vækstpotentialet.

For så vidt angår EU’s strategiske dagsorden, ventes DER at fastlægge fem overord-

nede prioriteter for den næste femårige periode, hvoraf særligt én af prioriteterne rela-

terer sig til det økonomisk-politiske samarbejde: En union af jobs, vækst og konkur-

renceevne. Denne prioritet vedrører bl.a. behovet for fortsatte strukturelle reformer;

fuld udnyttelse af potentialet ved det indre marked; fremme af entreprenørskab og

jobs; fremme af langsigtede investeringer i bl.a. transport, energi, telekommunikation,

innovation, forskning og uddannelse; færdiggørelse af forhandlingerne om de interna-

tionale handelsaftaler; samt fortsættelse af arbejdet med at styrke den Økonomiske og

Monetære Union.

Det er muligt, at ECOFIN allerede på det kommende møde den 8. juli vil drøfte en

eventuel opfølgning på DER’s behandling af de økonomiske emner.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side lægges stor vægt på, at de enkelte lande gennemfører de anbefalede

økonomiske reformer og aftalte finanspolitiske konsolideringsplaner med henblik på at

understøtte sunde offentlige finanser samt konkurrenceevne, vækst og jobskabelse.

Fra dansk side vil man tage en evt. opfølgning på DER-drøftelserne til efterretning.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne ventes generelt at ville tage en eventuel opfølgning på DER-

drøftelserne til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Rentebeskatning: orientering vedrørende forhandlinger med

tredjelande.

Resumé

ECOFIN ventes den 8. juli 2014 at få en mundtlig orientering fra Kommissionen om

status på forhandlingerne med fem tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Mo-

naco og San Marino) om revision af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande på

baggrund af de tekniske forbedringer af rentebeskatningsdirektivet, der blev endelig

vedtaget den 24. marts 2014. Målet er afslutning af forhandlingerne med tredjelande-

ne inden udgangen af 2014.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person

i et andet EU-land.

EU har rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San

Marino. Aftalerne indebærer, at disse lande skal sikre beskatningen af rentebetalinger

fra banker og andre finansielle institutter i disse lande til en person i et EU-land. Det

sker ved opkrævning af kildeskat af disse betalinger og provenudeling med modtage-

rens bopælsland.

Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændring af rentebeskatningsdirektivet med

henblik på at styrke direktivets effektivitet, og den 14. maj 2013 gav Rådet Kommissi-

onen mandat til at starte forhandlinger med de fem lande om tilsvarende tekniske æn-

dringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Ændringerne til rentebeskatningsdirektivet blev endelig vedtaget af Rådet den 24.

marts 2014 i overensstemmelse med DER’s beslutninger fra den 19.-20. december

2013 og den 20.-21. marts 2014. DER opfordrede den 20.-21. marts 2014 Kommissi-

onen til at gå hurtigt videre med forhandlingerne med de frem tredjelande med henblik

på at afslutte dem inden udgangen af 2014. Desuden opfordrede DER Kommissionen

til at aflægge rapport om situationen på DER’s møde i december. Det angives videre,

at hvis der ikke gjort tilstrækkelige fremskridt, bør Kommissionen undersøge mulighe-

derne for at sikre overholdelse af den nye globale standard. På denne baggrund ven-

tes Kommissionen at give en mundtlig afrapportering om status for tredjelandefor-

handlingerne på ECOFIN den 8. juli.

Indhold

Kommissionen ventes at give en mundtlig orientering om status for forhandlingerne

om EU’s rentebeskatningsaftaler med tredjelandene. Der foreligger ikke aktuelt nær-

mere information om status for forhandlingerne.

Seneste orientering om forhandlingerne med de fem tredjelande blev givet på ECO-

FIN den 11. marts 2014. Kommissionen gav dengang udtryk for, at man var sikker på,

at en aftale med alle fem tredjelande ville kunne opnås, og forventede, at det ville

kunne ske inden årets udgang.

Kommissionen vurderede også, at tredjelandene vil kunne acceptere, at tredjelandene

skal gå over til automatisk informationsudveksling i stedet for den nuværende ordning

med kildebeskatning og provenudeling. Det er dog samtidig vurderingen, at de fem

tredjelande ikke officielt kan tilslutte sig princippet om automatisk informationsudveks-

ling i forhandlingerne med EU, før de har tilsluttet sig den nye OECD standard om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

automatisk udveksling af oplysninger. De fem tredjelande forventes at kunne tiltræde

den nye globale OECD standard efter, at den efter planen er blevet endelig godkendt

af OECD og G20 i efteråret 2014.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om revision af rentebeskatningsaftalerne med tredjelandene er indgået i

forelæggelserne vedrørende ændringerne af rentebeskatningsdirektivet senest forud

for ECOFIN den 11. marts 2013.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter revisionen af EU’s rentebeskatningsaftaler med tredjelandene i lyset

af EU’s opdaterede rentebeskatningsinitiativ og vil tage Kommissionens orientering til

efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande støtter revisionen af EU’s rentebeskatningsaftaler med tredjelandene i

lyset af EU’s opdaterede rentebeskatningsinitiativ.