PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3333 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2014

Indholdsfortegnelse

Varemærkereformen (KOM (2013)161); (KOM (2013)162) .................... 2

- Tidlig forelæggelse

Rådskonklusioner vedr. industriel konkurrenceevne ............................... 16

- Præsentation ved Kommissionen

- Politisk drøftelse

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Midtvejsevaluering af Europa2020-strategien ......................................... 22

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS) (KOM (2013)48) ......... 25

- Tidlig forelæggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/36

Varemærkereformen

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

Det overordnede formål med ændringerne er dels at modernisere og ef-

fektivisere EF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de

nationale varemærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet.

Forslagene indeholder en lang række ændringer af både processuel og

materiel karakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærkelo-

ven og den tilhørende bekendtgørelse, ligesom forslagets eventuelle kon-

sekvenser for retsplejelovens regler om Sø- og Handelsretten vil skulle

overvejes nærmere.

Forslaget til direktiv vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forsla-

gene vil ikke have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget er ikke sat på dagsordenen for næste rådsmøde, men forventes

at være på dagsordenen for et kommende rådsmøde som a-punkt.

Baggrund

Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-

steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig fra

sine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-

mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.

Et varemærke er en eneret, som kan opretholdes i uendelighed, så længe

det anvendes af virksomheden.

Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-

varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer administreres af de

nationale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere,

som har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombine-

ret med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-

varemærkesystemet administreres af Kontoret for Harmonisering i det

Indre Marked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trade-

marks and Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for hele

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/36

Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendt

forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-

varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-

slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-

ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-

mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-

ning om nationale varemærker. Forslagene er oversendt til Rådet den 2.

april 2013 i dansk sprogversion.

Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1 og

sidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Begge for-

slag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-

Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.

Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-

ste år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a. ud-

møntet sig i rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielle

perspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-

varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revision af

varemærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.

Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen at

fremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt at

foretage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.

Gebyrerne blev nedsat i 2009, og en undersøgelse blev igangsat. Resulta-

tet af undersøgelsen kom den 15. februar 2011. Undersøgelsen konklude-

rede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EU generelt fungerer godt,

og at der alene er behov for mindre justeringer og moderniseringer for at

sikre, at der også i fremtiden er velfungerende systemer inden for EU.

Det fremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er behov for at

indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellem OHIM

og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmel for, at 50

pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-varemærker,

skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair fordelingsnøgle.

Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringen af praksis og

udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de nationale vare-

mærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er behov for at fremsætte

forslag til ændringer af både forordning og direktiv for at sikre en øget

harmonisering mellem systemerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/36

Formål og indhold

Formålet med varemærkereformen er at fremme innovation og økono-

misk vækst ved at gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU

mere effektive og lettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavere

omkostninger, større forudsigelighed og retssikkerhed.

3.1 Forslag til ændringer af forordningen

Kommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-

ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at

”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.

Dette ændres i

kompromisforslaget til ”EU-varemærker”.

En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-

rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærer

bl.a., at alene OHIM, og ikke længere de nationale kontorer skal være

modtagende myndighed for ansøgninger om

EU-varemærker.

Desuden

foreslås det, at OHIM ikke længere skal foretage søgning for eksisterende

forvekslelige varemærker, samt at der ikke længere gives mulighed for at

foretage søgninger for eksisterende kolliderende rettigheder fra de med-

lemsstater, der tilbyder dette. Baggrunden for dette forslag er, at mange

brugere selv overvåger markedet og får foretaget disse søgninger.

I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås det

at opretholde

søgningerne samt

gøre det valgfrit for ansøgere at modtage resultatet af

søgningen. Resultatet af søgningen vil stadig blive kommunikeret til in-

dehaverne af de mærker, der har været nævnt i en søgerapport, så disse

virksomheder bliver klar over, at der findes en ansøgning om et varemær-

ke, der ligger tæt op af deres,

medmindre disse virksomheder overfor

OHIM har angivet, at de ikke ønsker at modtage en sådan meddelelse.

Baggrunden for at opretholde søgningerne i kompromisforslaget er hen-

synet til de små og mellemstore virksomheder, som ikke er bekendte med

varemærkesystemet og som derfor kan have svært ved selv at foretage

sådanne søgninger og især vurdere søgeresultatet.

Herudover foreslås nye regler for varer, der indføres i toldområdet ved

handel via Internettet, hvor modtageren af varen er en forbruger, samt nye

regler for varer i transit i EU. Den del af forordningsforslaget, der handler

om varer i transit vil medføre, at varer, der blot er i transit i EU, kan stop-

pes og destrueres, hvis de krænker et varemærke i EU.

I dag kræver det-

te,

at rettighedshaver kan bevise, at der foretages en kommerciel handling

rettet mod EU.

For at tilgodese hensynet til den legitime handel samt

sikre, at internationale forpligtelser respekteres foreslås det i det seneste

kompromisforslag, at indehaveren af et varemærke i EU kan få tilbage-

holdt og destrueret varer i transit. Dog bortfalder denne ret, såfremt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/36

ejeren af varerne i transit kan bevise, at varemærkeindehaveren ikke

kan forbyde markedsføring af de pågældende varer i destinationslandet.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis varemærket ikke er gældende i desti-

nationslandet.

Forslaget indeholder ligeledes en ændring i forhold til procedurerne i Sø-

og Handelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol, som bl.a.

indebærer, at Sø- og Handelsretten skal udsætte deres behandling af sa-

gen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Baggrunden for dette forslag er

et ønske om at undgå parallel behandling, når der verserer en sag både

hos OHIM og ved varemærkedomstolene.

I seneste kompromisforslag præciseres det, at de nationale varemærke-

domstole kun skal udsætte behandlingen af sagen, hvis sagen ved

OHIM er anlagt før sagen ved Sø- og Handelsretten. Desuden tillægges

disse domstole diskretionær beføjelse til at undlade at udsætte sagens

behandling, hvis der er særlige grunde til at fortsætte.

Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring af organisati-

onsstrukturen m.v. hos OHIM, således at der sker en tilpasning til Euro-

pa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agen-

turer. Der foretages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samt

indføres et ekstra ledelsesniveau bestående af 5 medlemmer, hvoraf én er

formanden for administrationsrådet, én er fra Kommissionen og 3 andre

udpeges af administrationsrådet fra dets medlemmer fra medlemslandene.

Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmelserne, hvorefter et

eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres til EU´s budget.

I seneste kompromisforslag ændres disse bestemmelser i vidt omfang.

Blandt andet slettes bestemmelserne om det ekstra ledelsesniveau.

Der-

udover modificeres bestemmelsen om overførelse af overskud til EU´s

budget således, at dette kun kan ske under nærmere fastsatte betingel-

ser, herunder først efter afholdelse af udgifter til bl.a. medlemslandenes

samarbejde med OHIM samt landenes udgifter i medfør af EU-

varemærkesystemet i øvrigt. Endvidere præciseres det, at det er OHIM´s

budgetkomité, der kan træffe beslutning om overførelse af overskuddet

samt, at det kun omfatter overskud genereret efter ikrafttrædelsen af

forordningen.

Kommissionen foreslår desuden, at der indføres bestemmelser om obliga-

torisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for

at øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.

Samtidig foreslås en bestemmelse, der fastsætter rammen for den finan-

sielle støtte fra OHIM til de nationale kontorer for deltagelse i disse sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/36

arbejdsprojekter. Denne støtte baserer sig på op til

10 %

af OHIM´s ind-

tægter.

Det seneste kompromisforslag lægger op til,

denne procentsats

skal

udgøre minimum 10 % samtidig med, at der afsættes minimum 5 % af

OHIM´s indtægter til kompensering for landenes udgifter i medfør af

EU-varemærkesystemet efter en nærmere bestemt fordelingsnøgle.

Endvidere foreslås det, at det er OHIM`s budgetkomité, der beslutter,

hvor mange midler, der skal afsættes til dækning af landenes udgifter til

samarbejdet samt beløbet til kompensering for landenes udgifter i øv-

rigt, dog således, at det samlede loft for disse to poster udgør 20 %.

Endelig lægger det oprindelig forslag op til, at Kommissionen gives befø-

jelse til at vedtage visse regler ved en lang række delegerede retsakter

bl.a. vedrørende sprogregimet, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i

forbindelse med sagsbehandlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket

fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december

1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

40/94 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95

af 13. december 1995 om de gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget

om indførelse af delegerede retsakter begrundes med, at der sker en til-

pasning til Lissabontraktatens artikel 290.

det seneste

kompromisforslag til forordningen

er alle

beføjelserne til

Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter

slettet. I stedet

bibehol-

des

en stor del af beføjelserne som

gennemførelsesbemyndigelser,

her-

under f.eks. visse af procedurerne ved ophævelse af et varemærke,

mens

visse af de eksisterende gennemførelsesbestemmelser foreslås indsat i

forordningen.

For så vidt angår fastsættelsen af gebyrerne lægger det seneste kompro-

misforslag op til, at disse fastsættes som en del af forordningen.

Kommis-

sionen har foreslået, at ansøgningsgebyret reduceres. I det nuværende

kompromisforslag

fastholdes ansøgningsgebyret, samtidig med at gebyret

for fornyelse reduceres således, at gebyret for fornyelse kommer til at

svare til gebyret for ansøgning om et varemærke.

Endelig

foreslås det

som noget nyt i det seneste kompromisforslag vedrø-

rende forordningen, at OHIM kan oprette et Center for mægling og vold-

gift,

hvor der

lægges op til, at konflikter, der er omfattet af forordningen

og direktivet, kan behandles af dette center. P.t. kan afgørelser truffet af

OHIM påklages til OHIM´s appelkammer, hvis afgørelser om klager kan

indbringes for EU-Domstolen. Herudover har hvert land udpeget nationa-

le varemærkedomstole, som har kompetence i sager om krænkelse og

gyldighed af EU-varemærker.

I det seneste kompromisforslag forslås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/36

det, at det nye center kun kommer til at omfatte mægling, og at det kun

er konflikter dækket af forordningen, der kan behandles af centret.

3.2. Forslag til ændringer af direktivet

Kommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indfører

nye procedureregler i direktivet. Reglerne er i vidt omfang harmoniseret i

forhold til reglerne i forordningen.

Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører

forskellige procedurer,

herunder

en tilpasning af procedureregler ved klassificering af varer og

tjenesteydelser.

Ved ansøgning om et varemærke skal det angives, hvilke varer og/eller

tjenesteydelser, som varemærket skal registreres for. Varer og tjeneste-

ydelser er grupperet i 45 klasser i henhold til et internationalt klassifice-

ringssystem, hvor hver klasse består af en nærmere defineret gruppe af

varer eller tjenesteydelser (blandt andet parfumevarer og kosmetiske præ-

parater i klasse 3). I dag dækker grundgebyret for en varemærkeansøg-

ning 3 klasser. Forslaget indeholder en ændring således, at grundgebyret

fremover kun skal dække én klasse.

I det seneste kompromisforslag gøres det valgfrit for medlemslandene,

om de ønsker, at der skal betales gebyr for klasser udover den første klas-

se.

I Kommissionens forslag til ændring af direktivet findes

ligesom i forslag

til forordningen

to bestemmelser, der giver varemærkeindehavere bedre

mulighed for håndhævelse i forhold til piratkopierede og varemærkefor-

falskede varer. Der foreslås således nye regler for varer, der indføres i

toldområdet ved handel via Internettet, hvor modtageren af varen er en

forbruger, samt nye regler om varer i transit.

I direktivet omhandler disse

bestemmelser nationale varemærker, mens de i forordningen regulerer

EU-varemærker.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejde

mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-

gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-

hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 118, stk. 1 samt art. 114, stk.

1, medlovgiver på både forordningen og direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/36

Retsudvalget (JURI) udarbejdede udkast til rapporter vedrørende forslag til

ændring af direktivet og forordningen den 31. juli 2013. Den endelige rap-

port fra JURI forelå den 17. december 2013. Europa-Parlamentets ændrings-

forslag blev vedtaget den 25. februar 2014.

I forhold til bestemmelsen om varer i transit har Europa-Parlamentet fore-

slået en ændring, hvorefter anvendelsen af bestemmelsen skal ske med

forbehold for WTO reglerne og særligt artikel V i GATT vedrørende tran-

sitfrihed. Det fremgår desuden af præamblen i Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag, at varemærkeindehavers muligheder for at stoppe varer i

transit er med forbehold for den smidige transit af generisk medicin i

overensstemmelse med EU´s internationale forpligtelser.

Endvidere fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at den

finansielle ramme for støtten fra OHIM til medlemslandene i forbindelse

med samarbejdsprojekter fastsættes til 20 % af OHIM´s årlige indtægter

og ikke 10 % som foreslået af Kommissionen.

Med hensyn til de foreslåede ændringer af OHIM´s struktur kan det bl.a.

nævnes, at Europa-Parlamentet foreslår, at bestemmelserne om det ekstra

ledelsesniveau skal udgå. Herudover har Europa-Parlamentet foreslået æn-

dringer til udpegelsen af præsidenten, således at dette skal ske på baggrund

af en kandidatliste med mindst tre kandidater, der udarbejdes af administra-

tionsrådets forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræsentanter for

medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har desuden foreslået, at gebyrerne skal fastsættes i et

anneks til forordningen. Det fremgår af Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag, at gebyrerne skal fastsættes til et niveau, der blandt andet sikrer, at man

undgår akkumulering af store overskud. Samtidig udgår Kommissionens

forslag, om at betydelige overskud overføres til EU´s budget. Det kan næv-

nes, at gebyrerne svarer til Kommissionens forslag til gebyrændringer, der

medfører reducering af ansøgningsgebyret.

Derudover fremgår det af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at beføjel-

serne til delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af gebyrer samt organi-

seringen af OHIM´s appelkammer udgår. Det kan nævnes, at Europa-

Parlamentet herudover har opretholdt de øvrige bemyndigelser til delegere-

de retsakter, dog i visse tilfælde med nogle præciseringer. Europa-

Parlamentet foreslår desuden at forlænge fristen til at gøre indsigelse mod

en delegeret retsakt til 4 måneder i stedet for 2 som foreslået af Kommissio-

nen.

Europa-Parlamentet har desuden støttet Kommissionens forslag om at

OHIM ikke længere skal foretage søgning for eksisterende forvekslelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/36

varemærker, samt at der ikke længere gives mulighed for at foretage

søgninger for eksisterende kolliderende rettigheder fra de medlemssta-

ter, der tilbyder dette.

Endvidere har Europa-Parlamentet foreslået en ny bestemmelse om oprettel-

se af et mæglings- og voldgiftscenter hos OHIM.

Nærhedsprincippet

Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 final af

2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at for-

bedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-lovgiver,

der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.

Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-

dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål inden

for både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau for

tilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-

valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-

vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-

telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale proce-

duremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.

Det er regeringens vurdering, at forslagene generelt er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den gældende forordning finder direkte anvendelse i Danmark. Enkelte

bestemmelser stiller krav til dansk lovgivning. Disse bestemmelser er gen-

nemført ved lov om varemærker samt tilhørende bekendtgørelse og retsple-

jeloven.

Det gældende direktiv er i dag gennemført ved lov om varemærker, lov om

fællesmærker og tilhørende bekendtgørelse.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-

gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-

gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-

jelovens regler om Sø- og Handelsretten som EF-varemærkedomstol i

Danmark vil skulle overvejes nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/36

En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring af

varemærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

En nedsættelse af ansøgningsgebyret for et EU-varemærke kan dog bety-

de, at virksomhederne indleverer færre danske varemærkeansøgninger,

hvilket vil have begrænsede negative statsfinansielle konsekvenser. End-

videre kan en eventuel overførelse af OHIM´s overskud til EU´s budget

mod en modregning i medlemslandenes bidrag til EU-budgettet kunne

have positive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører øget harmonisering af varemærkesystemerne, hvilket

vil medføre øget retssikkerhed til gavn for især europæiske virksomheder.

Forslaget vil desuden kunne give bedre muligheder for håndhævelse i

forhold til piratkopierede varer.

Derudover vil

Kommissionens

forslag om at afskaffe søgningerne hos

OHIM kunne medføre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,

i form af øgede udgifter til håndhævelse af varemærkerettigheder, da kon-

flikter i større omfang vil kunne opstå efter registreringsprocessen.

Endvidere er det uklart, hvordan

Kommissionens forslag

med hensyn til

varer i transit vil kunne påvirke den legitime handel med ikke-forfalskede

varer,

men dette er der taget hånd om i seneste kompromisforslag.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10.

Høring

Forslagene er den 3. april 2013 sendt i høring i specialudvalget for vækst og

konkurrence med høringsfrist 16. april 2013.

Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:

Dansk Erhverv (DE) finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort

stykke arbejde for at sikre yderligere samordning mellem fællesskabsord-

ningen og de nationale ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virk-

somhederne mellem et europæisk varemærke eller et nationalt varemærke,

der alene baserer sig på behovet for den enkelte virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/36

I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurdere

patentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere om-

råder, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset af

den fælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som det

fremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”

analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-

bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellers

har vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derfor

over, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,

går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvilket

omfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.

DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-

der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-

te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidere

anmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-

lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) støtter fuldt ud en modernisering af

forordningen og direktivet og den overordnede målsætning om øget samar-

bejde mellem Harmoniseringskontoret (varemærker og designs) og de nati-

onale varemærkemyndigheder med det formål samlet set at gøre varemær-

kesystemerne inden for EU mere virkningsfulde, effektive og konsekvente.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt en række møder i rådsarbejdsgruppen for immateri-

alret (varemærker),

hvor flere kompromisforslag har været drøftet. Det

seneste kompromisforslag er behandlet på et møde i COREPER den 23.

juli 2014, hvor formandskabet opnåede mandat til at indlede trilogfor-

handlinger.

Landene har i mange henseender stået samlet i deres bemærkninger til

forslagene, og kompromisforslagene har i vidt omfang taget hensyn til

disse bemærkninger. Blandt andet kan nævnes, at et flertal af landene

udtrykte skepsis over for de af Kommissionen foreslåede ændringer af

strukturen af OHIM for at tilpasse OHIM til fælleserklæringen vedrørende

decentrale agenturer. Ændringerne i kompromisforslaget til forordningen

imødekommer i vidt omfang

landenes

bemærkninger.

Derudover har stort set alle landene generelt udtrykt bekymring i forhold til

antallet og omfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforhold

og fastsættelse af gebyrer i OHIM i forslaget fra Kommissionen. Landene er

derfor positive i forhold til, at

alle

beføjelser til delegerede retsakter

nu er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/36

fjernet

og at størstedelen er lavet om til gennemførelsesretsakter,

hvor med-

lemslandene høres igennem ekspertgrupper.

Generelt er et stort flertal af landene positive over for, at gebyrerne i kom-

promisforslaget fastsættes i et anneks til selve forordningen, idet fastsættel-

sen af gebyrerne anses for et væsentligt element i EU´s varemærkesystem.

Igennem forhandlingerne har

landene generelt

været

imod Kommissio-

nens forslag om at reducere ansøgningsgebyret for ansøgninger. Baggrun-

den for dette er bl.a., at endnu en sænkning af ansøgningsgebyret vil udfor-

dre sameksistensen mellem EU-varemærkesystemet og de nationale vare-

mærkesystemer yderligere,

da et

lavere gebyr for ansøgning om et EU va-

remærke gøre det mere attraktivt for virksomhederne at anvende EU´s va-

remærkesystem, selvom varen kun sælges i få lande. Dette bidrager til, at

varemærkeregistret oversvømmes med varemærker, der reelt ikke bruges,

hvilket kan blokere for andre virksomheders varemærker.

Landene er der-

for positive i forhold til

kompromisforslaget,

som

bibeholder det nuværende

ansøgningsgebyr samtidig med at gebyrer for fornyelse af et varemærke

sænkes således, at grundgebyret for fornyelse svarer til grundgebyret for

ansøgning om et varemærke.

Et flertal af landene ønsker fortsat, at OHIM skal foretage søgninger efter

eksisterende forvekslelige varemærker, da dette er til fordel for de små og

mellemstore virksomheder, der kan have svært ved selv at foretage disse

søgninger samt vurdere resultatet af disse.

Landene er derfor positive

overfor, at søgningerne bibeholdes i kompromisforslaget samtidig med,

at det gøres valgfrit at modtage resultatet af søgningen.

Endvidere har et flertal af landene udtrykt skepsis i forhold til den be-

stemmelse om oprettelse af et center for mægling og voldgift, der foreslås

i kompromisforslaget til forordningen. Flere lande har i den forbindelse

bl.a. påpeget, at bestemmelsen indikerer, at OHIM kan tvinge parterne til

voldgift, hvilket er i modstrid med, at voldgiftssager som udgangspunkt

beror på en frivillig aftale mellem parterne.

Landene støtter derfor det

seneste kompromisforslag, hvorefter centret kun skal omfatte mægling.

Visse områder har under forhandlingerne været genstand for omfatten-

de drøftelser i forsøget på at finde en løsning.

Her kan bl.a. nævnes

va-

rer i

transit samt bestemmelserne om anvendelsen af OHIM´s overskud.

I forhold til anvendelsen af OHIM`s overskud har

et flertal af landene

indledningsvist i forhandlingerne

påpeget, at det ikke klart fremgår, at

50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-

varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer til finansiering af

projekter vedrørende harmoniseringen af praksis og udviklingen af fælles

IT værktøjer mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer sådan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/36

som det fremgår af rådskonklusionerne af 25. maj 2010.

I løbet af for-

handlingerne har der været

forskellige forslag til, hvordan OHIM skal

finansiere medlemslandenes deltagelse i samarbejdsprojekter, og hvordan

OHIM´s overskud i øvrigt skal anvendes,

herunder om et overskud un-

der visse nærmere betingelser skal kunne overføres til EU´s budget og

herefter modregnes i landenes bidrag til EU-budgettet. I formandska-

bets seneste kompromisforslag foreslås det, at overskuddet kun kan

overføres til EU´s budget under nærmere fastsatte betingelser, herunder

efter at landene er kompenseret for deres udgifter til samarbejdet med

OHIM samt efter OHIM har kompenseret landene for udgifter i medfør

af EU-varemærkesystemet efter en nærmere beskrevet fordelingsnøgle.

I forhold til den nye bestemmelse om varer i transit har en gruppe lande

udarbejdet et non-paper til støtte for Kommissionens forslag om varer i

transit. Andre lande –

herunder Danmark

- har påpeget hensynet til den

legitime handel samt forholdet til internationale traktater såsom WTO og

GATT´s bestemmelser om freedom of transit, og disse lande

har ønsket

en mere balanceret løsning. Disse lande har således i et non-paper un-

derstreget vigtigheden af, at reglerne ikke får utilsigtede konsekvenser

for den lovlige handel. Formandskabets seneste kompromisforslag ved-

rørende varer i transit, som blev diskuteret på et møde i COREPER den

23. juli 2014, og som medfører, at indehaveren af et varemærke i EU

kan få tilbageholdt og destrueret varer i transit dog således, at retten

bortfalder, såfremt ejeren af varerne i transit kan bevise, at indehaveren

af varemærke ikke kan forbyde markedsføring af de pågældende varer i

destinationslandet, kunne accepteres af alle lande på nær et enkelt med-

lemsland.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for dansk er-

hvervsliv. Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er gene-

relt positiv over for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne,

hvor det er til gavn for brugerne af systemerne.

Regeringen er positiv over for formandskabets kompromisforslag om, at

OHIM´s gebyrer skal fastsættes i forordningen i stedet for ved delegeret

retsakt som foreslået i Kommissionens forslag. Regeringen har som ud-

gangspunkt et forbehold over for en yderligere sænkning af ansøgningsge-

byret. Det er regeringens opfattelse, at ansøgningsgebyret skal afspejle, at

der gives en eneret, herunder størrelsen af det territorium, som beskyttelsen

omfatter og dermed give virksomhederne et incitament til at søge om be-

skyttelse på de markeder, som de reelt er interesseret i at gøre forretning i.

Herved sikres, at varemærkeregistret ikke oversvømmes med varemærker,

der ikke bruges, hvilket vil være en ulempe for systemet og virksomhederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/36

Regeringen vil derudover være opmærksom på, hvorvidt andre gebyrer med

fordel kan ændres med henblik på at undgå ubrugte varemærker i registret,

give tredjemand lettere adgang til at anmode om ophævelse af varemærker

samt sikre en balancering af OHIM’s budget.

Regeringen støtter derfor det

seneste kompromisforslag, hvor indsigelses-, ophævelses- samt appelgeby-

ret reduceres.

Regeringen er positiv over for bestemmelser, der har til formål at bekæmpe

piratkopiering og varemærkeforfalskning og styrker håndhævelsen på dette

område.

Med hensyn til bestemmelsen om varer i transit er det vigtigt at reglerne

ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for den legitime handel. Fx bør

generisk medicin kunne transporteres igennem EU på sin vej til udviklings-

landene, selvom det krænker et varemærke i EU. Herudover er regeringen

opmærksom på, at forholdet til internationale frihandelsregler skal respekte-

res.

Regeringen er derfor positiv over for det seneste kompromisforslag,

idet varemærkeindehaverens ret til at stoppe og destruere varer, der blot er

i transit, bortfalder, hvis ejeren af varerne i transit kan bevise, at vare-

mærkeindehaveren ikke kan forbyde markedsføring af de pågældende

varer i destinationslandet.

Regeringen er af den opfattelse, at OHIM´s overskud som udgangspunkt

skal overføres til EU´s budget, således at overskuddet modregnes i med-

lemslandenes generelle bidrag til EU-budgettet. Relevante projekter til

fremme og optimering af OHIM’s virke, herunder støtte til at dække de na-

tionale kontorers omkostninger ved deltagelse i projekter i samarbejde med

OHIM

samt landenes udgifter i medfør af EU-varemærkesystemet,

bør

indbudgetteres på linje med andre udgifter i OHIM’s årlige budgetter.

Rege-

ringen er således positiv over for den løsning, som findes i det seneste

kompromisforslag, hvorefter OHIM`s budgetkomité, når visse betingelser

er opfyldt, kan beslutte at overføre et overskud til EU´s budget. Dette sik-

rer, at den sædvanlige beslutningsprocedure i OHIM for så vidt angår

økonomiske beslutninger respekteres.

Regeringen

støtter

kompromisforslaget, hvorefter

alle

bemyndigelser til

delegerede retsakter

er fjernet og i vidt omfang ændret til gennemførsels-

bemyndigelser, hvor reglerne udarbejdes under involvering af medlems-

landene således, som dette også sker i dag.

Regeringen deler den generelle skepsis blandt medlemsstaterne med hensyn

til artikel 137a om oprettelse af et center for mægling og voldgift, herunder

bl.a. i forhold til forslaget om, at OHIM på eget initiativ kan indlede en

voldgiftssag, som normalt beror på en frivillig aftale mellem parterne.

Rege-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/36

ringen er derfor positiv overfor kompromisforslaget, hvorefter centret kun

omfatter mægling.

Regeringen er

endvidere

positiv over for, at bestemmelsen om, at OHIM

foretager søgninger for eksisterende forvekslelige varemærker genindsættes

i kompromisforslaget, idet dette er til gavn ikke mindst for små- og mellem-

store virksomheder, der har svært ved selv at foretage sådanne søgninger

samt vurdere resultatet af disse. Regeringen er i den forbindelse positiv

overfor, at det gøres valgfrit for ansøgere om de ønsker at modtage resultatet

af søgningen, idet større virksomheder kan have et ønske om selv at foretage

disse søgninger. Regeringen er desuden af den opfattelse, at søgningerne

både bør omfatte eksisterende forvekslelige EU- samt nationale varemærker,

og at det ligeledes bør gøres valgfrit, om en indehaver af et EU-

varemærke ønsker at modtage besked fra OHIM, når deres mærke har

været nævnt i en søgerapport.

Regeringen har visse bekymringer i forhold til forslaget, om, at Sø- og

Handelsretten i deres egenskab af EF-varemærkedomstol skal udsætte

deres behandling af sagen, hvis der verserer en sag hos OHIM. Det skyl-

des, at forslaget vil betyde, at en mulig krænker ved at anlægge sag hos

OHIM kan forsinke en allerede anlagt sag ved domstolene. Regeringen er

således positiv overfor ændringen i kompromisforslaget, der medfører, at

dette kun gælder, såfremt sagen på tidspunktet for anlæggelsen af sag hos

domstolene, allerede verserer hos OHIM

samt at Sø- og Handelsretten

tillægges en diskretionær beføjelse til at undlade at udsætte sagens be-

handling, hvis der er særlige grunde til at fortsætte behandlingen.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrø-

rende OHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteter

bør være udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser, her-

under at ændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses til

tilfælde, hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effekt

for OHIM samt brugerne af systemet. Regeringen er derfor positiv over for

de ændringer, som indgår i kompromisforslaget til forordningen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

15.

maj

2014 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/36

Rådskonklusioner vedr. industriel konkurrenceevne

Nyt notat

Resumé

Det italienske formandskab vil på rådsmødet den 25.-26. september 2014

vedtage rådskonklusioner vedrørende industriens generelle konkurrenceev-

ne, integrering af industripolitiske hensyn i andre politikområder og en

styrkelse af Rådets (konkurrenceevne) og Højniveaugruppen for konkurren-

ceevne og væksts rolle generelt.

Rådskonklusionerne skal fungere som indspil til Kommissionens kommende

køreplan for fremme af industrien, samt bidrage til at integrere hensynet til

industriens konkurrenceevne i andre politikområder.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26.

september 2014 til vedtagelse af rådskonklusioner og politisk drøftelse.

Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020

flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"

(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020 strate-

gien. Industripolitikken er senest ajourført ved Kommissionens meddelelse

af den 22. januar 2014 ”En industriel renæssance i Europa” (KOM(2014)

14), hvor Kommissionen præsenterede en overordnet målsætning om, at

industrien i 2020 skal bidrage med 20 pct. af EU’s BNP, bl.a. ved at sikre, at

industriens konkurrenceevne tænkes sammen med andre politikområder.

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2014, at Eu-

ropa har brug for et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag og op-

fordrede Kommissionen til at forelægge en køreplan for, hvordan målsæt-

ningerne i meddelelsen ”En industriel renæssance i Europa” skulle nås. Det

Europæiske Råd opfordrede ligeledes til, at aspekter vedrørende industriens

konkurrenceevne systematisk integreres i alle EU’s politikområder og indgå

i konsekvensanalyser. Det Europæiske Råd vedtog med konklusionerne i

juni 2014 bilaget ”Strategisk dagsorden for Unionen i en tid med forandrin-

ger”, hvor et stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag blev fremhævet

som et vigtigt element i at styrke EU’s globale attraktivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/36

Det italienske formandskab vil på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26.

september vedtage rådskonklusioner, der skal fungere som indspil til Kom-

missionens køreplan for fremme af industrien, samt om at integrere hensy-

net til industriens konkurrenceevne i andre politikområder.

Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre overordnede

emner: Industriens generelle konkurrenceevne, integrering af industripoliti-

ske hensyn på andre politikområder (såkaldt ”mainstreaming”) samt styrkel-

se af Rådet (konkurrenceevne) og Højniveaugruppen for konkurrenceevne

og væksts rolle generelt.

Vedrørende

industriens generelle konkurrenceevne

bakker konklusionerne

op om Kommissionens meddelelse ”En industriel renæssance i Europa” og

støtter Det Europæiske Råds opfordring til Kommissionen om at fremsætte

en køreplan for at fremme industriens konkurrenceevne. Det understreges, at

industripolitikken skal bidrage til at opnå målsætningerne i Europa 2020-

strategien og opfordrer til, at konkurrenceevnehensyn integreres i det euro-

pæiske semester for at opnå balance mellem mikro- og makroøkonomiske

vækstelementer.

I konklusionsudkastet foreslås det at anbefale Det Europæiske Råd at vedta-

ge målsætningen om, at industrien i 2020 skal udgøre 20 pct. af EU’s sam-

lede BNP, ligesom Kommissionen opfordres til at undersøge, hvordan mål-

sætningen bedre kan integreres i revisionen af Europa 2020-strategien. Det

anbefales endvidere at inkludere industripolitikken i vækst- og jobpagten,

særligt vedrørende de serviceerhverv, der har størst betydning for industrien,

samt initiativer rettet mod små- og mellemstore virksomheder. Endelig op-

fordres medlemsstaterne og andre interessenter til at tage aktiv del i midt-

vejsevalueringen af Europa 2020-strategien.

Konklusionerne udtrykker opbakning til Kommissionens tilgang til indu-

stripolitik og opfordrer Kommissionen til yderligere sektorspecifikke initia-

tiver. Kommissionen opfordres til at inkludere pålidelig adgang til ressour-

cer til lave, konkurrencedygtige priser og ressourceeffektivitet som en del af

køreplanen for fremme af industripolitikken, ligesom den forestående revi-

sion af Kommissionens handlingsplan for små- og mellemstore virksomhe-

der (Small Business Act) bør føre til fremskridt i implementeringen af initia-

tiver rettet mod små- og mellemstore virksomheder.

Vedrørende

integrering af industripolitiske hensyn på andre politikområder

gentages Det Europæiske Råds opfordring til at integrere industriens kon-

kurrenceevne i andre politikområder og være en del af Kommissionens kon-

sekvensanalyser. Rådet opfordrer EU’s institutioner og medlemsstaterne til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/36

at forbedre koordinationen og skabe synergi mellem de enkelte politikområ-

der, og Kommissionen opfordres til at fokusere på at fremme konkurrence-

evne og innovation i sit strategiske arbejdsprogram fra 2015 og frem. Ende-

lig opfordres medlemsstaterne til at supplere initiativer på europæisk niveau

med nationale eller regionale initiativer, der kan styrke industriens konkur-

renceevne.

Konklusionerne peger på, at der er behov for at styrke forudgående konse-

kvensanalyser gennem øget inddragelse af interessenter. Kommissionen

opfordres til at styrke redskaberne til at monitorere EU’s konkurrenceevne,

særligt i forbindelse med den årlige konkurrenceevnerapport, blandt andet

ved i højere grad at fremhæve sektor- og værdikædespecifikke undersøgel-

ser. Kommissionen opfordres ligeledes til at afsøge mulighederne for, at

konkurrenceevnerapporten kan fungere som komplement til den årlige

vækstundersøgelse, ligesom der opfordres til at sikre en effektiv implemen-

tering af konkurrenceevnetests, der skal hjælpe medlemsstaterne til at vurde-

re konsekvenserne ved de enkelte forslag og fremlægge det for Rådet (kon-

kurrenceevne), hvis enkelte forslag påvirker en medlemsstat uforholdsmæs-

sigt.

Konklusionerne understreger betydningen af at styrke Kommissionens kon-

sekvensanalyser og særligt tillægge betydningen for industriens konkurren-

ceevne større vægt og forbedre inddragelsen af interessenter, for eksempel

ved at give interessenterne mulighed for at kommentere på forslag før de

vedtages af Kommissionen. Der opfordres ligeledes til, at Kommissionen

vurderer relevansen af at etablere nye interessentfora for industrisektoren,

der kan bistå i arbejdet med at restrukturere den europæiske industri, og

påpeger særligt et behov for et forum for energiintensive virksomheder.

Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en jævnligt opdateret liste

over EU-forslag med stor betydning for konkurrenceevnen.

Vedrørende afsnittet om at

styrke Rådet (konkurrenceevne) og Højniveau-

gruppen for konkurrenceevne og vækst

opfordres medlemsstaterne til at

fremsætte forslag til et revideret flerårigt arbejdsprogram for højniveau-

gruppen, så gruppen får bedre muligheder for at støtte op om Rådets arbej-

de. Derudover opfordres der til at iværksætte foranstaltninger med henblik

på at etablere en fast formand for højniveaugruppen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/36

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10. Høring

Rådskonklusionerne om europæisk industri har været sendt i høring i Speci-

aludvalget for Konkurrenceevne-, Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist

den 20. august 2014. I den forbindelse er der indkommet følgende bemærk-

ninger fra Dansk Erhverv og DI:

Dansk Erhverv finder det positivt, at Rådet ønsker at sætte fokus på europæ-

iske virksomheders konkurrenceevne og glæder sig særligt over initiativer,

der sigter mod bedre konsekvensanalyser af lovforslag. Organisationen hil-

ser derfor et samlet overblik over de byrder og omkostninger, der pålægges

virksomhederne, særligt velkommen.

Dansk Erhverv er imidlertid imod at opstille mål for enkelte sektorers andel

af økonomien og opfordrer kraftigt til, at sektorneutralitet bør være ud-

gangspunktet for EU’s erhvervspolitik, så udviklingen i økonomisk betyd-

ning af erhvervslivets sektorer sker naturligt og dynamisk. Dansk Erhverv

peger i den sammenhæng på, at antallet af arbejdspladser i servicesektoren

skal være på højde med industrien, hvis man alene ser på de direkte eksport-

arbejdspladser. Det påpeges, at samfundets sektorer har gavn af hinanden,

og at fremme industrien på bekostning af andre sektorer vil være en skadelig

strategi.

Dansk Erhverv finder det positivt, at der lægges op til yderligere overvåg-

ning af udviklingen i konkurrenceevnen men mener, at dette skal gælde hele

erhvervslivet og ikke kun industrien. Dansk Erhverv er meget enig i, at

Kommissionens konsekvensanalyser bør styrkes markant og støtter særligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/36

muligheden for, at interessenter kan komme med indspark i hele konse-

kvensanalysefasen.

Endelig ser Dansk Erhverv frem til revisionen af handlingsplanen for små-

og mellemstore virksomheder men understreger, at revisionen ikke kun skal

fokusere på industrivirksomheder, ligesom det særlige fokus på at nedbringe

energipriserne for industrivirksomheder er problematisk, idet det bryder

med princippet om sektorneutralitet.

DI hilser udkastet til rådskonklusioner velkomment og finder det afgøren-

de, at vækst og jobskabelse sættes øverst på den politiske dagsorden. DI

understreger, at der er brug for at skabe optimale rammebetingelser for

innovative, produktive og konkurrencedygtige europæiske virksomheder,

og at et åbent europæisk marked er et vigtigt redskab for europæiske virk-

somheder til at tiltrække nødvendige investeringer og klare sig i den glo-

bale konkurrence.

DI bifalder, at udkastet til rådskonklusioner er præget af en horisontal

tilgang til industriel konkurrenceevne og finder, at der er brug for at inte-

grere industriel konkurrenceevne i alle politikområder.

Endelig foreslår DI at styrke afsnittet om interessentinddragelse ved også

at inkludere den horisontale indsats på bedre regulerings-området, særligt

på baggrund af gode erfaringer med regeringens Virksomhedsforum. DI

finder, at et lignende forum på EU-niveau kan adressere uhensigtsmæs-

sigheder i implementeret EU-lovgivning og supplere og styrke de nationa-

le regelforenklingsindsatser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusionerne er blevet drøftet i rådsarbejdsgruppen for konkurrence-

evne og vækst den 10. juli, den 17. juli og den 25. juli 2014. En række med-

lemsstater udtrykte modstand mod at fastsætte et mål om, at industrien skal

udgøre 20 % af EU’s BNP i 2020, samt mod at inkludere industripolitik i

Europa 2020-strategien, det europæiske semester og vækst- og jobpagten.

Der var til gengæld bredere opbakning til de to øvrige emner, idet der stadig

var en del uafklarede spørgsmål.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle i forhold

til at skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode

rammer for den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejds-

pladser i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/36

Regeringen støtter ikke et mål for industriens andel af BNP på 20 pct.,

idet dette kan benyttes som løftestang til at beskytte særlige sektorer. Der

bør i stedet arbejdes for at skabe gode rammebetingelser for europæisk

industri via et velfungerende indre marked samt større fokus på at ind-

tænke, hvordan man kan fremme værdiskabelsen i industriens samlede

værdikæde til gavn for øget produktivitet og konkurrenceevne.

Regeringen er enig i, at der er behov for at integrere konkurrenceevne i an-

dre politikområder men finder, at der bør være tale om konkurrenceevne

generelt frem for specifikt for industrien. I den forbindelse støtter regeringen

særligt styrket inddragelse af interessenter, samt at Kommissionens konse-

kvensanalyser forbedres. Regeringen vil imidlertid lægge vægt på, at kon-

kurrenceevnehensyn integreres på lige fod med andre politikområder. Det er

regeringens holdning, at fokus bør være på at forbedre EU’s konkurrence-

evne generelt frem for at iværksætte sektorspecifikke initiativer.

Endelig støtter regeringen at styrke Højniveaugruppen for konkurrenceevne

og vækst gennem etableringen af en fast formand og et langsigtet arbejds-

program. Regeringen lægger dog vægt på, at en selvstændig gruppe med en

fast formand som udgangspunkt ikke skal ændre på arbejdsgangene i Rådet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/36

Midtvejsevaluering af Europa2020-strategien

Nyt notat

Resumé

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for

EU’s vækststrategi, Europa 2020. Der gennemføres en midtvejsevaluering

af strategien, som forventes at løbe ind i 2015.

I den forbindelse planlægger det italienske formandskab at sætte evalue-

ringen af Europa 2020-strategien på dagsordenen i flere rådsformationer

i løbet af efteråret 2014 med henblik på at komme med input til Kommissi-

onen.

Drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne) forventes at handle om, hvordan

strategien mere effektivt kan fremme vækst og beskæftigelse.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Sagen er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26.

september til politisk drøftelse.

Baggrund

EU’s 10-årige vækststrategi, Europa 2020, blev vedtaget af Det Europæiske

Råd i juni 2010 og afløste Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

Formålet med Europa 2020 er at styrke EU’s langsigtede vækstpotentiale,

bl.a. ved at håndtere de udfordringer EU står over for i forhold til den ald-

rende befolkning, klimaændringer og konkurrencen i den globale økonomi.

Ligeledes sikres, at der både på nationalt - og EU plan arbejdes for vækst,

beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed.

I strategien er opstillet fem overordnede EU-mål frem mod 2020:



75 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse.



3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling.



EU’s 20/20/20-klimamål skal indfries.



Antallet af elever, der forlader skolen før tid, skal ned under 10 pct.,

og mindst 40 pct. af de 30-34-årige skal have en videregående uddan-

nelse.



Antallet af fattige og socialt udstødte skal reduceres med 25 procent.

Strategien omfatter også syv flagskibsinitiativer, der skal sikre fremskridt

og forpligte EU og medlemslandene på de områder, der prioriteres under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/36

Europa 2020, bl.a. innovation, den digitale økonomi, beskæftigelse, unge,

industripolitik, fattigdom og ressourceeffektivitet.

Europa 2020-strategiens mål drøftes som led i det europæiske semester, dels

i forbindelse med fastlæggelse af prioriteterne i Kommissionens årlige

vækstundersøgelse, dels i Kommissionens analyser af de nationale reform-

programmer, der ligger til grund for de årlige landespecifikke anbefalinger.

Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om status for

Europa 2020 og har efterfølgende i maj 2014 lanceret en offentlig høring

om videreudvikling af strategien. Den offentlige høring, der ventes afsluttet

den 31. oktober 2014, skal ses som et input til den planlagte midtvejsevalue-

ring af strategien i foråret 2015. Der foreligger således endnu ingen konkrete

anbefalinger fra Kommissionen.

Kommissionen vurderer i sin statusmeddelelse, at Europa 2020-strategien er

lige så relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede ud-

fordringer grundlæggende er de samme. Kommissionens analyser peger på,

at erfaringerne med målene og flagskibsinitiativerne i strategien har været

blandede. EU er godt på vej til at opfylde eller komme tæt på målene for

uddannelse, klima og energi, mens der stadig skal tages foranstaltninger,

hvis målene for beskæftigelse, forskning og udvikling og fattigdomsbe-

kæmpelse skal opnås. Kommissionen påpeger, at den koordination, der gen-

nemføres i EU hvert år inden for rammerne af det europæiske semester, er et

potentielt effektivt instrument til at opfylde alle målene i Europa 2020-

strategien.

Det italienske EU-formandskab ventes at sætte evalueringen af Europa

2020-strategien på dagsordenen i flere rådsformationer i løbet af efteråret

2014. Drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne) forventes at handle om, hvor-

dan strategien mere effektivt kan fremme vækst og beskæftigelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/36

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Sagen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-

strategien fortsat er relevante og velbegrundede.

Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret kan styrke EU’s

vækstpotentiale, f.eks. gennem strukturreformer på nationalt plan og gen-

nem videreudvikling af det indre marked på EU-plan.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/36

Net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS)

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre et højt niveau for net- og informationssik-

kerhed i EU ved at pålægge medlemsstaterne, de offentlige myndigheder

samt en bred række markedsoperatører at foretage en række organisatori-

ske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Medlemsstaterne skal bl.a. etab-

lere en national kompetent myndighed og en it-beredskabsenhed samt sam-

arbejde med myndighederne i de andre medlemsstater, mens de offentlige

myndigheder og markedsoperatørerne bliver pålagt en række sikkerheds-

krav samt en anmeldelsespligt ved sikkerhedshændelser.

Forslaget skønnes at have lovgivningsmæssige konsekvenser samt mindre

statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det er forventningen, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske

gevinster, da det skal bidrage til øget modstandsdygtighed og færre brud på

net- og informationssikkerheden til fordel for den generelle funktion af sam-

fundet.

Forslaget er ikke sat på dagsordenen for næste rådsmøde, men forventes

at være på dagsordenen for et kommende rådsmøde som a-punkt.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 48 af 7. februar 2013 fremsendt for-

slag til et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for

net- og informationssikkerhed i hele EU. Forslaget er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen offentliggjorde i 2001 sin første meddelelse om net- og in-

formationssikkerhed (NIS), som sidenhen blev fulgt op af en række andre

initiativer på EU-plan, herunder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for

Net- og Informationssikkerhed (ENISA) i 2004.

Det seneste tiltag er den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens

Højtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om

en europæisk strategi for cybersikkerhed, der blev fremlagt den 7. februar

2013 og vedtaget på Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 25. juni

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/36

Strategiens mål er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø samtidig

med, at de grundlæggende rettigheder og værdier i EU fremmes og beskyt-

tes. Det foreslåede direktiv er et væsentligt initiativ under strategien.

Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre et højt fælles niveau for net- og

informationssikkerhed i forhold til internettet samt private netværk og in-

formationssystemer. Dette er en del af den infrastruktur for informations- og

kommunikationsteknologi (IKT), som medlemsstaterne i dag er afhængige

af både på nationalt plan og på tværs af landegrænser.

IKT-infrastrukturen er i dag – bortset fra på teleområdet – præget af med-

lemsstaternes frivillige tilgang til net- og informationssikkerhed, hvilket i

henhold til forslaget ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod hændelser og

risici i EU.

Krav til sikkerhed og integritet på teleområdet er i dag reguleret i medlems-

staterne på baggrund af artikel 13a og 13b i rammedirektivet om elektronisk

kommunikation (herefter rammedirektivet). Udbydere, der er omfattet af

rammedirektivet, er derfor undtaget i det foreliggende forslag til et NIS-

direktiv.

En hændelse er i forslaget defineret som ”enhver omstændighed eller begi-

venhed, der har en faktisk negativ indvirkning på sikkerheden” og kan opstå

som følge af menneskelige fejl, naturbegivenheder, tekniske fejl eller ond-

sindede angreb. Disse hændelser bliver stadig mere omfattende, de sker

hyppigere, og de er mere komplekse.

For at øge niveauet for net- og informationssikkerhed indeholder det fore-

slåede direktiv følgende centrale emner:

Minimumskapacitet (kapitel II)

Alle medlemsstater pålægges at sikre, at de hver har et minimum af kapaci-

teter ved at udpege én national kompetent myndighed for sikkerheden af net

og informationssystemer, oprette en it-beredskabsenhed (CERT) og vedtage

en national NIS-strategi og NIS-samarbejdsplan.

En national NIS-strategi skal angive strategiske mål og konkrete politiske og

lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå og opretholde et

højt niveau for net- og informationssikkerhed. Strategien skal omfatte den

nationale NIS-samarbejdsplan, der som minimum skal indeholde:



En plan til brug ved identifikation af risici og vurdering af potentiel-

le begivenheders (truslers) konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/36



Definition af roller og ansvarsområder for de forskellige aktører, der

er involveret i planens gennemførelse.

Definition af samarbejds- og kommunikationsprocesser, som sikrer

forebyggelse, detektion, reaktion, reparation og genopretning, og er

moduleret i forhold til alarmniveauet.

En køreplan for NIS-øvelser og praktisk uddannelse for at styrke,

validere og teste planen.

Samarbejdsnetværk (kapitel III)

De nationale kompetente myndigheder og Kommissionen skal samarbejde i

et netværk, der muliggør sikker og effektiv samordning, herunder også ko-

ordineret informationsudveksling via et sikret

informationsudvekslingssy-

stem

samt detektering og indsats på EU-plan. Inden for dette netværk ud-

veksler medlemsstaterne information og samarbejder for at imødegå trusler

og hændelser,

eksempelvis på baggrund af rundsendte tidlige varslinger.

Direktivforslaget giver desuden Kommissionen mulighed for ved gen-

nemførelsesretsakt at fastlægge, hvordan samarbejdsnetværket nærme-

re skal samarbejde samt til at vedtage en EU NIS samarbejdsplan, der

bl.a. skal indeholde køreplaner for øvelser, identifikation af roller og

ansvarsområder i forbindelse med en eventuel samordnet indsats.

Hvornår der skal ske rundsendelse af en tidlig varsling, fastlægges af

Kommissionen ved delegerede retsakter.

I relation til informationsudvekslingssystemet giver direktivforslaget

Kommissionen mulighed for ved delegerede retsakter at uddybe, hvad

medlemsstaterne skal gøre for at blive tilsluttet informationsudveks-

lingssystemet, samt ved gennemførelsesretsakt at beslutte hvilke med-

lemsstater der kan få adgang til systemet.

Krav til offentlige myndigheder og markedsoperatører (kapitel IV)

Forslaget sigter – med rammedirektivet som forlæg – mod at sørge for, at

der udvikles en risikostyringskultur, hvor information om trusler og hændel-

ser udveksles.

Markedsoperatører og offentlige myndigheder forpligtes derfor til:



at gennemføre risikostyring, dvs. foretage en vurdering af de risici,

de står overfor, og til at vedtage passende og forholdsmæssige for-

anstaltninger til at sikre net- og informationssikkerheden på deres

område, samt

at anmelde hændelser, der i alvorlig grad truer deres net- og infor-

mationssystemer, og som har væsentlig indvirkning på tjenesternes

kontinuitet.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/36

Direktivforslaget giver Kommissionen mulighed for ved gennemførsels-

retsakter at vedtage en liste over de standarder, som medlemsstaterne

kan opfordre markedsoperatørerne til at bruge.

Markedsoperatører afgrænses i direktivforslaget til særligt kritiske infra-

strukturer inden for eksempelvis bank-, energi-, transport- og sundhedssek-

torerne samt leverandører af informationssamfundstjenester såsom e-

handelsplatforme, internetbetalingstjenester, sociale netværk, søgemaskiner,

cloud computing-tjenester og applikationsforhandlere.

Kravene gælder ikke for såkaldte mikrovirksomheder. Det vil sige virk-

somheder, der beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsæt-

ning eller samlet årlig balance, der ikke overstiger 15 mio. kr.

Direktivforslaget giver Kommissionen mulighed for ved gennemførel-

sesretsakter at fastlægge proceduren og formaterne for markedsopera-

tørernes og de offentlige myndigheders indrapportering af hændelser,

samt ved delegerede retsakter at fastlægge hvornår en hændelse skal

rapporteres til den kompetente myndighed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivforslaget var til afstemning

på plenarforsamlingen den 13. marts 2014.

Ændringsforslagene kan kort opsummeres som følger:



Det skal være muligt for medlemsstaterne at udpege mere end én

kompetent myndighed, når blot der også udpeges et koordinerende

kontaktpunkt. Det ønskes også begrænset, hvilke myndigheder der

skal kunne udnævnes som kompetent myndighed.

Det skal på tilsvarende måde være muligt at have mere end én

CERT til at løse opgaverne efter direktivet – evt. fordelt efter sekto-

rer.

Direktivforslagets anvendelsesområde ønskes begrænset til de sær-

ligt samfundskritiske infrastrukturer, der nu også skal omfatte ”in-

ternet exchange points”, vandforsyning og fødevarekæden. Offentli-

ge myndigheder og informationssamfundstjenesterne tages på den

baggrund ud af direktivforslaget. Anmeldelse af hændelser på frivil-

lig basis skal dog fortsat være en mulighed.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/36



Kriterierne for hvornår en hændelse er tilstrækkeligt alvorlig til at

udløse anmeldelsespligt fastsættes nu direkte i direktivet i stedet for

at være udlagt til delegerede retsakter.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver, at målet med forslaget ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre

nås på EU-plan under henvisning til net- og informationssikkerheds græn-

seoverskridende karakter. En passende grad af samordning mellem med-

lemsstaterne vil kunne sikre, at trusler og hændelser takles effektivt i den

tværnationale sammenhæng, hvori de opstår. En tilgang baseret på frivillig-

hed har hidtil kun ført til samarbejde mellem et mindretal af medlemsstater

med højt kapacitetsniveau. Yderligere vurderer Kommissionen, at forskelle-

ne mellem de relevante lovgivninger og politikker udgør en hindring for

virksomheder, der ønsker at drive forretning i flere lande, og for opnåelse af

globale stordriftsfordele.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Ansvaret for net- og informationssikkerheden i Danmark varetages af de

respektive sektorer i henhold til sektoransvarsprincippet. Det reguleres på

nuværende tidspunkt kun i relation til telesektoren ved § 8 a og §§ 62-64

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 128 af 7. februar 2014,

og udmøntet i bekendtgørelse nr. 396 af 21.

april 2011 om rammerne for informationssikkerhed og beredskab

(som æn-

dret ved bekendtgørelse nr. 1025 af 21. august 2013)

samt bekendtgørelse

nr. 445 af 11. maj 2011 (som ligeledes ændret ved bekendtgørelse nr. 1025

af 21. august 2013) om informationssikkerhed og beredskab for elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester (informationssikkerhedsbekendtgørelsen).

Danmark har desuden siden 2011 haft en statslig netsikkerhedstjeneste

under Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste, der

hviler på lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cybersikkerhed samt

bekendtgørelse nr. 772 af 26. juni 2014 om tilslutning til Center for Cy-

bersikkerheds netsikkerhedstjeneste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/36

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser ved gennemførsel af

direktivet i dansk ret, da der indføres nye krav til alle offentlige myndighe-

der og i vid udstrækning til markedsoperatører.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekven-

ser i form af omkostninger til foranstaltninger og etableringer relateret til

implementeringen og håndhævelsen af sikkerheds- og rapporteringskra-

vene samt håndteringen af hændelser og trusler. Jævnfør den gældende

budgetvejledning afholdes omkostningerne indenfor de relevante ressort-

ministeriers eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er forventningen, at en højere net- og informationssikkerhed vil føre til

færre nedbrud og øget modstandsdygtighed i forhold til internetbaseret kri-

minalitet. Dette kan være med til at forbedre det indre markeds funktion

samt bidrage til udviklingen af et digitalt indre marked, og forslaget vurde-

res på denne baggrund at kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at få mindre administrative konsekvenser for de omfatte-

de virksomheder, der i forslaget er udpeget som markedsoperatører. De ad-

ministrative konsekvenser vurderes til dels at bestå af omstillingsbyrder,

dels at bestå af løbende byrder. Omstillingsbyrden består i at indføre et øget

niveau af informationssikkerhed, herunder med henblik på at efterleve de

sikkerhedskrav, der følger af forslaget. De løbende byrder består i at sikre en

opdateret risikovurdering og dermed sikringsforanstaltninger, der bl.a. sva-

rer til den teknologiske udvikling, samt anmelde hændelser til den nationale

kompetente myndighed.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,

Vækst- og Forbrugerspørgsmål.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Fi-

nansrådet, Ingeniørforeningen (IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO,

Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Aktionærforening og FSR–danske revi-

sorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/36

Overordnet støtter Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Ingeniørforeningen

(IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO og Rådet for Digital Sikkerhed

forslagets formål om at sikre et højt fælles niveau for net- og informations-

sikkerheden, men med visse bemærkninger. Finansrådet støtter op om initia-

tiver, der kan dæmme op for den stigende kriminalitet på IT-området, men

finder det ikke hensigtsmæssigt at bruge regulering som det vigtigste mid-

del. Dansk Aktionærforening og FSR–danske revisorer har svaret, at de

ingen bemærkninger har til forslaget.

Dansk Metal påpeger, at direktivforslagets formål er afgørende vigtig både i

forhold til enkeltindividers tillid til digitale tjenester og i forhold til at opnå

de mål for informationstjenesters anvendelse, som bl.a. skitseres i Europas

Digitale Dagsorden. Endvidere noterer Dansk Metal tilfredshed med, at di-

rektivforslaget lægger op til, at bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF

(rammedirektivet) udvides til også at gælde for vigtige udbydere af informa-

tionssamfundstjenester som defineret i direktiv 98/34/EF (informationspro-

ceduredirektivet).

Dansk Industri/ITEK anbefaler, at der tages initiativer til en grundig offent-

lig debat om net- og informationssikkerhed fremadrettet, f.eks. ved en kon-

ference. DI/ITEK fremhæver området for standarder, og pointerer, at der i

det europæiske arbejde kan inddrages materiale, som allerede foreligger fra

USA, f.eks. CIP-standarderne lavet af NERC (North American Electric Re-

liability Corporation) og NIST (National Institute of Standards and Techno-

logy), der har udviklet standarder inden for kritisk infrastruktur. DI/ITEK

anfører desuden, at grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er ved at

blive udvisket, og at EU bør tage initiativer på internationalt niveau i den

forbindelse, ligesom at NATO bør inddrages som en væsentlig spiller på

dette område i fremtiden.

DI/ITEK foreslår, at strategien og forslaget bør bringes i overensstemmelse

med hinanden i forhold til en oplistning af, hvad der er kritiske sektorer, og

at området vedrørende vand og varme medtages. Derudover peges der på, at

de indbyrdes afhængigheder mellem forskellige kritiske samfundsfunktioner

i forbindelse med NIS-strategi og risikovurdering er vigtige og bør adresse-

res (f.eks. ”uden el ingen teleinfrastruktur og betalingsinfrastruktur”).

DI/ITEK erkender, at forslaget kan medføre visse omkostninger for dele af

det private erhvervsliv, men at det er ”penge givet godt ud”, fordi det er et

vigtigt samfundsproblem, der skal løses. DI/ITEK anbefaler, at sikkerhed

gøres til en aktiv del af dansk erhvervspolitik. Sluttelig peges der på, at der

generelt bør harmoniseres så meget som muligt af hensyn til virksomheder,

der har aktiviteter på alle europæiske markeder.

Finansrådet er skeptiske overfor regulering som middel til at harmonisere

sikkerhedsforanstaltninger, idet lovgivning som oftest tager udgangspunkt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/36

en allerede eksisterende teknologi, hvilket kan virke hæmmende, da tekno-

logien hele tiden udvikler sig. Finansrådet anfører endvidere, at man må

sikre, at sikkerhedsinitiativer ikke i sig selv udgør en risiko set i lyset af, at

bankerne skal udlevere fortrolige oplysninger om sikkerhedshændelser, og

at oplysninger hos den offentlige forvaltning er underlagt offentlighedslo-

ven. Finansrådet nævner i relation til forslagets anvendelsesområde om af-

grænsningen i forhold til EU-regulering om persondatabeskyttelse, at det er

væsentligt at dele informationer om identificerede ulovlige handlinger eller

handlinger, hvor der er konkret begrundet mistanke. Databeskyttelsesretten

må ikke kunne benyttes som et skalkeskjul for kriminel aktivitet. Vedrøren-

de definition af ”risiko” bemærkes, at en privat virksomhed skal tage ud-

gangspunkt i sine egne risici, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende

med risici i offentligt regi. Slutteligt anfører Finansrådet en række forslag

vedrørende sikring af ressourcer til opklaring af it-kriminalitet.

Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at et sikkert og pålideligt digitalt miljø

er afgørende for den eksisterende brug af internettet samt for borgeres tillid

til at bruge digitale tjenester. Dette er vigtigt for det fremtidige velfærdssam-

fund, som delvist baserer sig på muligheden for, at både Danmarks og Eu-

ropas borgere bliver endnu mere digitale i adfærd end tilfældet er i dag. IDA

understreger, at der ikke må tillades adgang til at udfordre den enkeltes ret

til privatliv eller tillades adgang til private oplysninger udenom normal gæl-

dende lovgivning. Det fremhæves også, at forslaget kun er attraktivt, hvis

det faktisk medvirker til at sikkerhedsniveauet også i Danmark forhøjes eller

i det mindste bevares på det nuværende niveau. Om etablering af samar-

bejdsnetværket på EU-plan mener IDA, at der kan suppleres med nationale

enheder i form af et samarbejde mellem myndigheder og markedsoperatø-

rer.

KL peger på, at en indberetningspligt af hændelser til den statslige vars-

lingstjeneste GovCERT vil kræve ressourcer, men at standarder for indbe-

retningen vil gøre omkostningerne overskuelige. KL konstaterer, at der i dag

ikke er krav til kommunerne om anvendelse standarder og certificering af

det kommunale sikkerhedsniveau. KL har anbefalet ISO27.001-standarden,

som anvendes i vid udstrækning i kommunerne i landet. Et krav om strin-

gent anvendelse heraf må forventes at koste ressourcer i kommunerne.

Landbrug og Fødevarer henleder opmærksomheden på, at eventuelle krav

rettet mod virksomheder i relation til it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger

skal afvejes og vurderes med hensyn til deres effektivitet i forhold til de

byrder og tekniske begrænsninger, foranstaltningerne medfører.

LO anmoder om, at regeringen er opmærksom på eventuelle administrative

konsekvenser for A-kasserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/36

Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler som DI/ITEK, at der tages initiativer

til en grundig offentlig debat om net- og informationssikkerhed, samt at

indbyrdes afhængigheder mellem kritiske funktioner kortlægges. Rådet for

Digital Sikkerhed finder det i øvrigt både oplagt og nødvendigt med en

struktur, der adskiller det civile beredskab fra den nationale myndighed.

Rådet for Digital Sikkerhed gør endvidere opmærksom på, at der allerede

foregår et stort standardiseringsarbejde inden for it-sikkerhed og peger på

amerikanske organer som NERC og NIST.

11.

Forhandlingssituationen

Under forhandlingerne har diskussionerne vist sig primært at være centreret

omkring detaljeringsgraden af de nationale NIS-strategier, medlemsstaternes

mulighed for selv at tilrettelægge deres myndighedsstruktur, karakteren af

samarbejdsnetværkets arbejde, pligten til at udveksle oplysninger samt an-

vendelsesområdet for sikkerheds- og anmeldelseskravene. Stort set alle be-

stemmelserne i direktivforslaget har dog været genstand for meget langvari-

ge og tekniske drøftelser. I det følgende redegøres der for de mest væsentli-

ge:

I forhold til NIS-strategiernes detaljeringsgrad synes der at være bred enig-

hed om, at disse skal holdes så generelle som muligt, således at medlemssta-

terne ikke uforvarende kommer til at blotte nationale sårbarheder.

I relation til udpegningen af en eller flere kompetente myndigheder/

CERT’er og dermed myndighedsstrukturen i den enkelte medlemsstat, sy-

nes der at være generel opbakning til, at det skal være op til medlemsstater-

ne selv at afgøre, hvordan deres myndighedsstruktur indrettes mest hen-

sigtsmæssigt. Det diskuteres dog fortsat, i hvilket omfang direktivforslaget

skal fastlægge henholdsvis de kompetente myndigheders og CERT’ernes

opgaver, samt hvordan opgaverne konkret skal fordeles mellem dem.

I forhold til samarbejdsnetværkets

karakter ønsker flertallet af medlemssta-

terne et samarbejdsnetværk, der kun i begrænset omfang er operationelt

samt primært bruges til erfaringsudveksling samt til at sikre ensartet im-

plementering af direktivet i alle medlemsstaterne.

Det har især været plig-

ten til at rundsende varslinger og til at koordinere håndteringen af hæn-

delser, der har givet anledning til drøftelser, fordi direktivforslaget ikke

har været tilstrækkelig klart.

I relation til udvekslingen af oplysninger i samarbejdsnetværket synes

hovedbekymringen hos medlemsstaterne at være, at man ikke ønsker at

være forpligtet til at udveksle følsomme eller fortrolige oplysninger. Det

har især været oplysninger af betydning for den nationale sikkerhed, som

man har ønsket at beskytte. Flertallet af medlemsstater har således ønsket

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/36

at deling af sådanne oplysninger alene sker på frivillig basis. Det har i den

forbindelse ligeledes været drøftet, i hvilket omfang direktivforslaget bør

henvise til reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Konklusionen

synes dog at være, at det må være tiltrækkeligt at stille krav om, at deling

af personoplysninger kun sker i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende regler om persondatabeskyttelse, i det omfang de finder anven-

delse.

I relation til definitionen af markedsoperatører synes flertallet af med-

lemsstater at være for, at informationssamfundstjenesterne slettes fra an-

vendelsesområdet, og at der således alene fokuseres på de særligt sam-

fundskritiske infrastrukturer. Der er derimod ikke enighed om, hvorvidt

listen over særligt samfundskritiske infrastrukturer skal være udtømmen-

de og klart defineret eller ikke-udtømmende og bredt formuleret, således

at den kun indikerer de relevante sektorer.

I forhold til de offentlige myndigheder synes flertallet umiddelbart at

ville beholde disse som en del af anvendelsesområdet.

I relation til undtagelsen af mikrovirksomheder har flere medlemsstater

stillet spørgsmålstegn ved, om størrelsen af virksomheden samt antallet af

ansatte er de rigtige kriterier at lægge vægt på, når man skal undgå upro-

portionelle krav.

I forhold til indholdet af sikkerhedskravene er der bred enighed om, at de

skal afspejle de for telebranchen gældende krav, og at både nationale og

internationale standarder skal inddrages ved fortolkningen heraf.

I relation til anmeldelsen af hændelser synes et flertal af medlemssta-

terne at være for, at dette skal være obligatorisk ved alle alvorlige hæn-

delser uanset om de potentielt har et grænseoverskridende element.

I forhold til

henholdsvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

er der bred enighed om, at disse kun skal accepteres i det omfang, at de

lever op til traktatens krav, samt at medlemsstaterne skal sikres mest mu-

ligt indflydelse på beslutningsprocessen.

Endelig har det været diskuteret, om der er tilstrækkelig hjemmel til

direktivet i TEUF artikel 114, eller om TEUF artikel 196 om civilbeskyt-

telse skal bruges som supplerende hjemmelsgrundlag. Det er især plig-

ten til at udarbejde en national NIS-strategi, pligten til at koordinere

håndteringen af hændelser, samt det faktum at direktivet søger at dæk-

ke alle offentlige myndigheder, som Rådets Juridiske Tjeneste anser for

at kunne være problematiske i forhold til den af Kommissionen foreslå-

ede hjemmel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/36

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der er behov for regler i EU, der sikrer et ensartet og

højt niveau af net- og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne.

Dette skal ikke mindst ses i lyset af internettets og private netværks grænse-

overskridende karakter og betydning for det indre marked. Således støtter

regeringen overordnet set, at medlemsstaterne, de offentlige myndigheder

samt markedsoperatørerne gennem direktivforslaget pålægges at foretage en

række organisatoriske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Det er vigtigt, at hver medlemsstat er i stand til at forebygge og håndtere

trusler og sikkerhedshændelser i relation til net- og informationssikkerhe-

den. Regeringen støtter derfor, at medlemsstaterne forpligtes til at udarbejde

en national net- og informationssikkerhedsstrategi, hvor fremtidige tiltag for

at højne net- og informationssikkerheden overordnet præsenteres, samt til at

etablere en myndighedsstruktur, der er rustet til at forebygge samt håndtere

trusler og hændelser, når de opstår.

I relation til oprettelsen af kompetente myndigheder samt CERT’er arbejder

regeringen for, at medlemsstaterne ikke unødigt begrænses i tilrettelæggel-

sen af den nationale myndighedsstruktur. Den enkelte medlemsstat skal selv

kunne afgøre, hvilken type myndighed, der er bedst egnet til at løse opga-

ven, samt om der evt. er behov at fordele opgaverne mellem henholdsvis

flere myndigheder eller flere CERT’er.

Regeringen støtter et samarbejdsnetværk, der i relevant omfang er opera-

tionelt, og hvor udveksling af følsomme eller fortrolige oplysninger alene

sker på frivillig basis samt på en sikker måde.

Dertil kommer, at de til

enhver tid gældende regler om persondatabeskyttelse vil skulle overholdes.

Regeringen arbejder for, at sikkerhedskravene til de offentlige myndigheder

og markedsoperatørerne skal svare til de nuværende krav til udbydere af

elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, og at både internationale

og nationale standarder skal inddrages ved fortolkningen heraf. Ydermere

arbejder regeringen for, at anmeldelsen af alvorlige sikkerhedshændelser

skal være obligatorisk, som det er tilfældet for udbydere af elektroniske

kommunikationsnet- og tjenester i rammedirektivet, men der bør foreligge

en klarere afgrænsning af sikkerheds- og anmeldelseskravenes anvendel-

sesområde i relation til markedsoperatørerne.

Det er regeringens generelle holdning, at medlemsstaterne skal sikres mak-

simal inddragelse i fastsættelsen af krav i henhold til direktivforslaget,

området angår følsomme nationale spørgsmål af økonomisk og sikker-

hedsmæssig betydning. Delegerede retsakter bør kun anvendes, når der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/36

tale om ikke-væsentlige elementer, hvilket ikke vurderes at være tilfældet i

relation til de af Kommissionen foreslåede delegerede retsakter. Regerin-

gen arbejder derfor for, at de delegerede retsakter udgår, og at de pågæl-

dende forhold reguleres direkte i direktivet, i det omfang det er nødven-

digt. I relation til de foreslåede gennemførelsesretsakter, arbejder rege-

ringen for, at det er undersøgelsesproceduren og ikke rådgivningspro-

ceduren, som Kommissionen skal anvende, idet der er tale om spørgs-

mål vedrørende national sikkerhed.

Endelig arbejder regeringen for, at forslaget bør gennemføres via omkost-

ningseffektive løsninger, som ikke medfører unødvendige ekstraomkostnin-

ger for medlemsstaterne eller uproportionelle administrative byrder for de

omfattede markedsoperatører og offentlige myndigheder.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. maj

2013, 29. november 2013

samt 28. maj 2014

til orientering.