Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Det Europæiske Råd 23-24/10-14 Bilag 9
Offentligt
1413198_0001.png
Det Europæiske Råd
Bruxelles, den 24. oktober 2014
(OR. en)
EUCO 169/14
CO EUR 13
CONCL 5
FØLGESKRIVELSE
fra:
Generalsekretariatet for Rådet
til:
delegationerne
Vedr.:
Det Europæiske Råd (23.-24. oktober 2014)
- Konklusioner
Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte
møde.
_______________________
EUCO 169/14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0002.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
I.
1.
2030-RAMMEN FOR KLIMA- OG ENERGIPOLITIKKEN
Der er gjort betydelige fremskridt hen imod virkeliggørelsen af EU's mål for reduktion af
drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet, der skal nås fuldt ud senest
i 2020. På grundlag af de principper, der blev fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske
Råds møde i marts 2014, er Det Europæiske Råd i dag nået til enighed om 2030-rammen for
klima- og energipolitikken for Den Europæiske Union. EU vil i overensstemmelse hermed
senest i første kvartal af 2015 forelægge sit bidrag efter den tidsplan, der blev opnået enighed
om på UNFCCC i Warszawa med henblik på indgåelse af en global klimaaftale. Det
Europæiske Råd opfordrer alle lande til at fremlægge ambitiøse mål og politikker i god tid
inden 21. møde i partskonferencen i Paris. Det vil vende tilbage til dette spørgsmål efter
Pariskonferencen. Det Europæiske Råd vil løbende følge alle elementer i rammen og vil
fortsat udstikke strategiske retningslinjer, hvis det er relevant, navnlig for så vidt angår
konsensus om ETS, sektorer uden for ETS, sammenkoblinger og energieffektivitet.
Kommissionen vil fortsat føre en regelmæssig dialog med interessenterne.
Reduktionsmål for drivhusgasemissioner
2.
Det Europæiske Råd godkendte et bindende EU-mål for reduktion af EU's egne
drivhusgasemissioner på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990. Med henblik herpå
gælder følgende:
2.1
EU skal i fællesskab nå målet på den mest omkostningseffektive måde med en
reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis
43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005.
2.2
Alle medlemsstaterne skal deltage i denne indsats efter en afvejning af rimeligheds- og
solidaritetshensyn.
EUCO 169/14
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0003.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
EU ETS
2.3
Et velfungerende og reformeret emissionshandelssystem med et instrument til at
stabilisere markedet i overensstemmelse med Kommissionens forslag vil være det
vigtigste europæiske instrument til at nå dette mål; den årlige faktor for at sænke loftet
for de maksimalt tilladte emissioner ændres fra 1,74 % til 2,2 % fra og med 2021.
2.4
Den gratis tildeling af kvoter vil ikke udløbe; de eksisterende foranstaltninger vil
fortsætte efter 2020 for at forebygge risikoen for CO
2
-lækage som følge af
klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes en tilsvarende indsats i andre større
økonomier, med det formål at yde passende støtte til sektorer, hvor der er risiko for at
miste international konkurrenceevne. Benchmarkene for gratis tildelinger vil blive
gennemgået regelmæssigt i overensstemmelse med teknologiske fremskridt i de
respektive industrisektorer. Der vil blive taget hensyn til både direkte og indirekte CO
2
-
omkostninger i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte, så der sikres lige
vilkår. For at opretholde den internationale konkurrenceevne bør de mest effektive
anlæg i disse sektorer ikke udsættes for unødige CO
2
-omkostninger, der fører til CO
2
-
lækage. De fremtidige tildelinger vil sikre en bedre tilpasning til skiftende
produktionsniveauer i forskellige sektorer. Samtidig vil incitamenterne til, at industrien
fornyr sig, blive bevaret fuldt ud, og den administrative kompleksitet vil ikke blive øget.
Hensynet til at sikre energi til overkommelige priser og undgå uventede fortjenester vil
blive taget i betragtning.
2.5
Medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet vil i
denne sammenhæng kunne vælge fortsat at give gratis kvoter til energisektoren frem
til 2030. Den maksimale mængde, der uddeles gratis efter 2020, bør højst være på 40 %
af de kvoter, der tildeles i henhold til punkt 2.9 til bortauktionering til de medlemsstater,
der benytter denne mulighed. De nuværende retningslinjer, herunder med hensyn til
gennemsigtighed, bør forbedres for at sikre, at midlerne anvendes til at fremme
realinvesteringer til modernisering af energisektoren, samtidig med at forvridninger af
det indre energimarked undgås.
EUCO 169/14
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0004.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
2.6
Den eksisterende NER300-facilitet vil blive fornyet, herunder for CO
2
-opsamling og
-lagring samt vedvarende energi, anvendelsesområdet vil blive udvidet til
lavemissionsinnovation i industrisektorer, og den indledende pulje vil blive forhøjet til
400 mio. kvoter (NER400). Investeringsprojekter i alle medlemsstater, herunder mindre
projekter, vil være støtteberettigede.
2.7
En ny reserve på 2 % af EU-ETS-kvoterne vil blive afsat til at dække særligt høje
supplerende investeringsbehov i lavindkomstmedlemsstater (BNP pr. indbygger
1
under 60 % af EU-gennemsnittet). Den vil have følgende karakteristika:
Provenuet af reserven skal anvendes til at forbedre energieffektiviteten og til at
modernisere energisystemerne i disse medlemsstater, så de kan forsyne deres
borgere med renere og sikker energi til en overkommelig pris.
Anvendelsen af midlerne skal være helt gennemsigtig.
Kvoter fra reserven skal bortauktioneres efter de samme principper og
retningslinjer som for andre kvoter.
Reserven skal tjene til at oprette en fond, der forvaltes af de begunstigede
medlemsstater med inddragelse af EIB ved udvælgelsen af projekter. Der skal
sikres forenklede ordninger for mindre projekter. Indtil den 31. december 2030 vil
fordelingen af midler ske på grundlag af en kombination af en andel på 50 % af
verificerede emissioner og en andel på 50 % af BNP-kriterier, men det grundlag,
hvorpå projekter udvælges, vil blive taget op til fornyet gennemgang inden
udgangen af 2024.
2.8
For at fremme solidaritet, vækst og sammenkoblinger vil de 10 % af EU-ETS-kvoterne,
som medlemsstaterne skal bortauktionere, blive fordelt mellem de lande, hvis BNP pr.
indbygger ikke oversteg 90 % af EU-gennemsnittet (i 2013).
2.9
Resten af kvoterne vil blive fordelt på alle medlemsstater på grundlag af verificerede
emissioner, uden at den andel af kvoterne, der skal bortauktioneres, reduceres.
1
Alle henvisninger til BNP i 2013 i EUR i markedspriser.
3
EUCO 169/14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0005.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
Sektorer uden for ETS
2.10 Metoden til at fastsætte de nationale reduktionsmål for sektorer uden for ETS med alle
elementerne i beslutningen om indsatsfordeling for 2020 vil fortsætte frem til 2030 med
en indsats fordelt på grundlag af det relative BNP pr. indbygger. Alle medlemsstater vil
bidrage til den samlede EU-reduktion i 2030 med mål fra 0 % til -40 % i forhold til
2005.
2.11 Målene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger over EU-gennemsnittet,
vil blive justeret forholdsmæssigt for at afspejle omkostningseffektivitet på en retfærdig
og afbalanceret måde.
2.12 Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i
sektorerne uden for ETS vil blive øget væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv
kollektiv EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i
2030. Der vil blive indført ny fleksibilitet med hensyn til at nå målene - for
medlemsstater med nationale reduktionsmål, der ligger betydeligt over både EU-
gennemsnittet og et omkostningseffektivt reduktionspotentiale, og for medlemsstater,
der ikke havde gratis tildeling til industrianlæg i 2013 - gennem en begrænset
enkeltstående reduktion af ETS-kvoterne, der skal besluttes inden 2020, samtidig med,
at forudsigeligheden og den miljømæssige integritet bevares.
2.13 Det er vigtigt at reducere drivhusgasemissionerne og risiciene i forbindelse med
afhængigheden af fossile brændstoffer i transportsektoren. Det Europæiske Råd
opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at undersøge instrumenter og
foranstaltninger med henblik på en omfattende og teknologineutral tilgang til fremme af
emissionsreduktion og energieffektivitet inden for transport, til elektrisk transport og til
vedvarende energikilder inden for transport også efter 2020. Det Europæiske Råd
opfordrer til en hurtig vedtagelse af direktivet om beregningsmetoder og
indberetningskrav i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om
kvaliteten af benzin og dieselolie. Det minder også om, at en medlemsstat i henhold til
den eksisterende lovgivning kan vælge at medtage transportsektoren inden for
rammerne af ETS.
EUCO 169/14
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0006.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
2.14 De mange forskellige målsætninger for landbrugs- og arealanvendelsessektoren, med
deres mindre modvirkningspotentiale, samt behovet for at sikre sammenhæng mellem
EU's mål for fødevaresikkerhed og klimaændringer bør anerkendes. Det Europæiske
Råd opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan en bæredygtig intensivering af
fødevareproduktionen bedst kan fremmes, samtidig med at sektorens bidrag til
modvirkning af drivhusgasemissioner og kulstofbinding, herunder ved skovplantning,
optimeres. Så snart de tekniske betingelser tillader det, og under alle omstændigheder
inden 2020 vil der blive udarbejdet en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug kan medtages i 2030-rammen for modvirkning af
drivhusgasemissioner.
Vedvarende energikilder og energieffektivitet
3.
Der er fastsat et EU-mål på mindst 27 % for den andel af vedvarende energi, der forbruges
i EU i 2030. Dette mål vil være bindende på EU-plan. Det vil blive opfyldt gennem
medlemsstaternes bidrag baseret på behovet for kollektivt at nå EU-målet, uden at
medlemsstaterne forhindres i at fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål og støtte
dem under iagttagelse af retningslinjerne for statsstøtte, og idet der tages hensyn til deres grad
af integration i det indre energimarked. Integration af svingende vedvarende energiformer i
stigende mængder kræver et mere sammenkoblet indre energimarked og passende backup, der
bør samordnes i nødvendigt omfang på regionalt plan.
På EU-plan er der fastsat et vejledende mål på mindst 27 % for forbedring af
energieffektiviteten i 2030 i forhold til prognoserne for det fremtidige energiforbrug baseret
på de nuværende kriterier. Målet vil blive nået på en omkostningseffektiv måde, og det vil
fuldt ud respektere emissionshandelssystemets effektivitet med hensyn til at bidrage til de
samlede klimamål. Det vil blive taget op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-
niveau på 30 %. Kommissionen vil foreslå prioriterede sektorer, hvor energieffektiviteten kan
øges væsentligt, og metoder til at opnå dette på EU-plan, idet EU og medlemsstaterne
fokuserer deres reguleringsmæssige og finansielle indsats på disse sektorer.
Disse mål vil blive nået, samtidig med at medlemsstaternes ret til at fastsætte deres
energimiks respekteres fuldt ud. Målene vil ikke blive udmøntet i nationalt bindende mål. De
enkelte medlemsstater kan frit fastsætte deres egne højere nationale mål.
EUCO 169/14
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0007.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
Virkeliggørelse af et fuldt fungerende og forbundet indre energimarked
4.
Det Europæiske Råd noterede sig den afgørende betydning af et fuldt fungerende og
forbundet indre energimarked. Det Europæiske Råd mindede om konklusionerne fra
marts 2014 om fuldførelsen heraf og understregede, at alle anstrengelser skal sættes ind på
hurtigst muligt at nå dette mål. Det vil også fortsat være en prioritet efter 2020 at forebygge
utilstrækkelige sammenkoblinger af medlemsstater med de europæiske gas- og elnet og at
sikre medlemsstaternes synkrone operation inden for de europæiske kontinentale net som
fastsat i den europæiske energisikkerhedsstrategi. I den forbindelse besluttede det følgende:
Europa-Kommissionen, der støttes af medlemsstaterne, vil træffe hasteforanstaltninger
med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for eksisterende
elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020 i det mindste for medlemsstater, der
endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre energimarked,
dvs. de baltiske stater, Portugal og Spanien, og for medlemsstater, som er deres vigtigste
adgangspunkt til det indre energimarked. Kommissionen vil overvåge de fremskridt, der
gøres, og aflægge rapport til Det Europæiske Råd om alle mulige finansieringskilder,
herunder mulighederne for EU-finansiering for at sikre, at målet på 10 % nås. I lyset
heraf opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag, bl.a. om
finansiering, inden for rammerne af de relevante instrumenter i FFR, hvis det er
hensigtsmæssigt. Kommissionen mindede om Det Europæiske Råds konklusioner fra
marts og juni, hvori det blev understreget, at det er nødvendigt at sikre, at alle
medlemsstater deltager fuldt ud i det indre energimarked, og vil også regelmæssigt
aflægge rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at nå målet på 15 % senest i
2030 som foreslået af Kommissionen. Begge mål vil blive opnået ved gennemførelse af
projekter af fælles interesse.
EUCO 169/14
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0008.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
Medlemsstaterne og Kommissionen vil lette gennemførelsen af projekter af fælles
interesse, herunder dem, der er identificeret i den europæiske energisikkerhedsstrategi,
og som forbinder navnlig de baltiske stater, Spanien og Portugal med resten af det indre
energimarked, og sikre, at de har den højeste prioritet og vil være færdiggjort senest i
2020. Der vil blive lagt særlig vægt på de mere fjerntliggende og/eller mindre
velforbundne dele af det indre marked såsom Malta, Cypern og Grækenland. I den
sammenhæng glæder Det Europæiske Råd sig som et første skridt over
transmissionssystemoperatørernes nylige fælles strategi for etableringen af Den Iberiske
Halvøs sammenkoblinger med det indre elektricitetsmarked, herunder konkrete
projekter for at øge kapaciteten. Det Europæiske Råd opfordrer til gennemførelse af
strategien og tilskynder transmissionssystemoperatørerne og reguleringsmyndighederne
til at medtage de relevante projekter i de kommende 10-årige netudviklingsplaner.
Hvor gennemførelsen af disse projekter ikke vil være tilstrækkelig til at nå målet på
10 %, vil der blive identificeret nye projekter, der vil blive medtaget som en prioritet i
den kommende gennemgang af listen over projekter af fælles interesse og gennemført
hurtigt. Der bør stilles EU-medfinansiering til rådighed for disse projekter.
Kommissionen opfordres til at forelægge en meddelelse forud for Det Europæiske Råds
møde i marts 2015 om de bedste måder til effektivt at nå det mål, der er anført ovenfor.
EUCO 169/14
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0009.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
Energisikkerhed
5.
Det Europæiske Råd, som minder om sine konklusioner fra juni 2014, godkendte yderligere
tiltag til at reducere EU's energiafhængighed og øge dets energisikkerhed for både el og gas.
Afdæmpning af energiefterspørgslen gennem øget energieffektivitet vil også bidrage til dette
mål. Det Europæiske Råd noterede sig formandskabets rapport om energisikkerhed
1
. Det
udtrykte tilfredshed med Kommissionens rapport om øjeblikkelige tiltag for at øge EU's
modstandsdygtighed over for en eventuel større afbrydelse den kommende vinter. Rapporten
giver et fuldstændigt billede af, hvor robust Europas energisystem er (stresstestøvelse). I
denne forbindelse hilste Det Europæiske Råd bidragene fra alle medlemsstaterne,
hovedaktørerne på energimarkedet samt nabolandene og partnerne velkommen. Det
Europæiske Råd anerkendte desuden, at EU's energisikkerhed kan øges ved brug af egne
ressourcer samt sikker og bæredygtig lavemissionsteknologi.
Det Europæiske Råd nåede til enighed om følgende punkter:
at gennemføre kritiske projekter af fælles interesse i gassektoren, såsom Nord-Syd-
korridoren, den sydlige gaskorridor og fremme af en ny gashub i Sydeuropa samt
centrale infrastrukturprojekter, der kan styrke Finlands og de baltiske staters
energisikkerhed for at sikre spredning af energileverandører og -ruter og sikre
markedets funktion
at forbedre foranstaltningerne til bedre anvendelse af forgasnings- og
oplagringskapaciteten i gassystemet med henblik på bedre håndtering af nødsituationer
at opfordre Kommissionen til at intensivere sin støtte for at sikre en bedre koordinering
af indsatsen for at færdiggøre kritiske projekter af fælles interesse og udvikle målrettede
tiltag såsom teknisk rådgivning eller oprettelse af multilaterale taskforcer om specifikke
samkøringslinjer med de relevante medlemsstater for hurtigt at kunne løse problemer i
forbindelse med gennemførelsen
1
13788/14.
8
EUCO 169/14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0010.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
at strømline de nationale administrative procedurer i overensstemmelse med
Kommissionens vejledning og videreudvikle en politik til beskyttelse af kritisk
energiinfrastruktur, herunder mod IKT-risici
med henblik på at styrke EU's forhandlingsposition i energiforhandlingerne at gøre fuld
brug af afgørelsen om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger
vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på
energiområdet, navnlig med hensyn til standardbestemmelser og Kommissionens
bistand i forhandlingerne
at opfordre medlemsstaterne og de involverede virksomheder til at give relevante
oplysninger til Kommissionen og til at bede Kommissionen om støtte under
forhandlingerne, herunder om den forudgående evaluering af de mellemstatslige aftalers
forenelighed med EU-lovgivningen og deres prioriteter for energisikkerheden
yderligere at styrke Energifællesskabet, som har til formål at udvide gældende EU-ret
på energiområdet til at omfatte udvidelses- og nabolande, i lyset af EU's
forsyningssikkerhedshensyn
at anvende EU's og medlemsstaternes udenrigspolitiske instrumenter til at videregive
konsekvente budskaber om energisikkerhed, navnlig til strategiske partnere og større
energileverandører.
Det Europæiske Råd vil vende tilbage til spørgsmålet om energisikkerhed i 2015 for at
vurdere fremskridtene.
Forvaltning
6.
Det Europæiske Råd nåede til enighed om, at der skal udvikles et pålideligt og gennemsigtigt
forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når
sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld
respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Dette forvaltningssystem vil
6.1
bygge videre på de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og
nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet. Separate planlægnings- og
rapporteringsdele vil blive strømlinet og ført sammen
EUCO 169/14
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0011.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
6.2
styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for
investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt
overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem
6.3
lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde
medlemsstaterne imellem.
Det Europæiske Råd minder om sit mål om at opbygge en energiunion med henblik på
prismæssigt overkommelig, sikker og bæredygtig energi som anført i sin strategiske
dagsorden og vil løbende tage gennemførelsen af dette mål op til revision.
II.
7.
ØKONOMISKE SPØRGSMÅL
Den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation er fortsat vores højeste prioritet. Den
seneste makroøkonomiske udvikling er skuffende med lav vækst i BNP og meget høje
vedvarende arbejdsløshedsniveauer i en stor del af Europa og usædvanlig lav inflation. Dette
understreger det presserende behov for en hurtig gennemførelse af foranstaltninger til fremme
af arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne og foranstaltninger, hvis sigte er at styrke
borgerne og beskytte dem, jf. den strategiske dagsorden for Unionen i en tid med
forandringer. Strukturreformer og sunde offentlige finanser er afgørende betingelser for
investeringer. Med det formål opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen, Rådet og
medlemsstaterne til at omsætte disse retningslinjer til konkrete politiske handlinger så hurtigt
som muligt.
EUCO 169/14
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0012.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
8.
For at bane vej for en stærk og holdbar økonomisk genopretning er der behov for, at Europa
investerer i sin fremtid. Lave investeringer i dag udhuler vækstpotentialet i fremtiden. Det
Europæiske Råd støtter den kommende Kommissions hensigt om at igangsætte et initiativ, der
mobiliserer 300 mia. EUR i yderligere investeringer fra offentlige og private kilder i perioden
2015-2017. Vi er nødt til at tilskynde til fuld udnyttelse af alle eksisterende og tildelte EU-
midler. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på oprettelsen af en taskforce under ledelse af
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at identificere konkrete
foranstaltninger til at fremme investeringerne, herunder en plan for potentielt rentable
projekter af europæisk relevans, som kan realiseres på kort og mellemlang sigt. Det
opfordrede Kommissionen og Rådet til i nært samarbejde navnlig med EIB omgående at
fremme dette investeringsinitiativ og at aflægge rapport for Det Europæiske Råd i december.
9.
Fremskridt i retning af oprettelsen af bankunionen har bidraget til betydelige forbedringer af
vilkårene på de finansielle markeder. Et modstandsdygtigt, velkontrolleret og reguleret
europæisk banksystem vil bidrage til at støtte den økonomiske genopretning. I den forbindelse
hilste Det Europæiske Råd igangsættelsen af den fælles tilsynsmekanisme den
4. november 2014 velkommen.
III. ANDRE PUNKTER
Ebola
10.
Det Europæiske Råd er dybt bekymret over den fortsatte spredning af ebolavirussen i
Vestafrika og det stigende antal mennesker, der er smittet og dør af den. Det roste det arbejde,
der udføres af regeringerne i de ramte lande og af NGO'er som reaktion på en
sundhedsudfordring, der er uden sidestykke. Det Europæiske Råd udtrykte ligeledes sin dybe
påskønnelse af sundhedspersonalets uselviske opofrelse i forbindelse med denne krise og af
dets mod og professionalisme.
EUCO 169/14
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0013.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
11.
Den Europæiske Union og dens medlemsstater har i forening med De Forenede Nationer,
regionale organisationer og andre nøglepartnere stået i front for de internationale bestræbelser
på at tilvejebringe et katastrofeberedskab, der kan tilbyde centrale kapaciteter som f.eks.
eksperter, ebolasikre mobile laboratorier, behandlingscentre og transport ad såvel luft- som
søvejen som led i EU's samlede indsats. Finansieringen fra Den Europæiske Union og dens
medlemsstater er nu nået op på mere end 600 mio. EUR. Den seneste samling i Rådet for
Udenrigsanliggender og mødet mellem EU's sundhedsministre har yderligere fastlagt EU's
indsats, og Det Europæiske Råd opfordrer til hurtig gennemførelse af konklusionerne herfra.
12.
Der er behov for en vedholdende, samordnet og øget indsats for at bremse den nuværende
udvikling. Der er behov for yderligere bistand for at optrappe indsatsen lokalt, navnlig hvad
angår lægehjælp og medicinsk udstyr samt styrket udrejsescreening. Det Europæiske Råd
hilste medlemsstaternes tilsagn om at øge den finansielle bistand, hvilket vil bringe den
samlede finansiering op på 1 mia. EUR. Medlemsstaterne forpligtede sig desuden til at øge
udsendelsen af læge- og hjælpepersonale til regionen velkommen. Medlemsstaterne og
Kommissionen nåede også til enighed om at garantere passende pleje af internationalt
sundhedspersonale inden for rammerne af de tilgængelige ressourcer, så de modtager den
behandling, de behøver, herunder gennem medicinsk evakuering. Endvidere er brugen af
katastrofeberedskabskoordineringscentret som clearing house-mekanisme for udsendelse af
frivillige sundhedseksperter en prioritet.
13.
Epidemiens omfang er en trussel ikke blot for de berørte landes økonomi og stabilitet, men
også for regionen som helhed. Det Europæiske Råd opfordrer den højtstående repræsentant og
Kommissionen til at udvikle en pakke med foranstaltninger, der tager højde for de mere
generelle politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske følger af ebolakrisen i Vestafrika.
14.
At hjælpe Vestafrika med at håndtere krisen er den mest effektive metode til at hindre et
alvorligt udbrud af sygdommen andre steder. Samtidig med de første bekræftede tilfælde af
ebolainfektioner i Europa er beredskabet inden for Den Europæiske Union og det videre
arbejde med at beskytte Den Europæiske Unions lande og deres borgere af afgørende
vigtighed, navnlig sikkerhedsforanstaltninger for at reducere smitterisici, bl.a. koordinerede
forebyggende tiltag inden for EU som f.eks. udveksling af oplysninger og bedste praksis,
uddannelse af sundhedspersonale og, hvor det er hensigtsmæssigt, indrejsescreening.
EUCO 169/14
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0014.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
15.
For at styrke EU's ebolaresponskapacitet yderligere har EU udpeget den nye kommissær
Christos Stylianides til EU's ebolakoordinator. Bistået af katastrofeberedskabs-
koordineringscentret vil han arbejde sammen med EU's institutioner, medlemsstaterne, FN og
andre internationale organisationer og interessenter.
16.
Det Europæiske Råd opfordrer formanden for Kommissionen og den højtstående repræsentant
til på det næste møde at aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at reagere på
ebolakrisen.
Ukraine
17.
Det Europæiske Råd erindrede om sine konklusioner af 30. august og udtrykte tilfredshed
med Minskprotokollen af 5. september og Minskmemorandummet af 19. september, som er
skridt i retning af en holdbar politisk løsning på krisen, der skal være baseret på respekt for
Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet. Det forventer, at parterne
engagerer sig fuldt ud og hurtigt gennemfører alle forpligtelser i henhold til
Minskdokumenterne, navnlig med hensyn til fuld gennemførelse af våbenhvilen, indførelse af
omfattende grænsekontrolordninger og afholdelse af snarlige valg i regionerne Donetsk og
Luhansk i overensstemmelse med ukrainsk ret. Det mener, at afholdelsen af "præsidentvalg"
og "parlamentsvalg", som de selvudnævnte myndigheder har opfordret til, vil være i strid med
ordlyden og ånden i Minskprotokollen og ikke vil blive anerkendt. Det Europæiske Råd
gentager sin opfordring til øjeblikkelig, sikker og ubegrænset adgang til nedstyrtningsstedet
for MH17.
18.
Den Europæiske Union forventer, at Den Russiske Føderation respekterer Ukraines nationale
suverænitet og territoriale integritet og bidrager til Ukraines politiske stabilisering og
økonomiske genopretning. Det Europæiske Råd gentager, at det ikke vil anerkende den
ulovlige annektering af Krim. Den Russiske Føderation bør påtage sig sit ansvar for den fulde
gennemførelse af Minskaftalerne. De russiske myndigheder bør især forebygge enhver
bevægelse af militær, våben eller krigere fra sit område ind i Ukraine. De bør gøre deres
indflydelse gældende for at sikre, at separatisterne i god tro gennemfører de forpligtelser, de
har påtaget sig i Minsk. Den Russiske Føderation bør også støtte OSCE's kontrolindsats.
EUCO 169/14
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0015.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
19.
Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stadig fuldt engageret i at støtte en politisk
løsning på Ukrainekrisen, bl.a. gennem bidrag til at øge OSCE's overvågningskapacitet og
ved at optrappe deres humanitære bistand og tilskynde og bistå Ukraine med reformprocessen,
især decentralisering og beskyttelse af rettigheder for personer, der tilhører nationale
mindretal. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den kommende midlertidige
anvendelse af associeringsaftalen. Det understregede betydningen af, at Den Russiske
Føderation, Ukraine og Den Europæiske Union nøje overholder de forpligtelser, der fremgår
af den fælles ministererklæring af 12. september.
20.
Med henblik på parlamentsvalget den 26. oktober gentager Det Europæiske Råd, at det er
villigt til at støtte Ukraine i dets politiske og økonomiske reformer, herunder i energisektoren,
i overensstemmelse med de tilsagn, begge sider har afgivet gennem associeringsaftalen.
21.
Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med fremskridtene hen imod en løsning af den
ukrainske energikrise. Det ser frem til afslutningen på de igangværende trepartsforhandlinger
mellem Den Russiske Føderation, Ukraine og Europa-Kommissionen.
22.
Det Europæiske Råd erindrede om tidligere EU-afgørelser om restriktive foranstaltninger. Det
vil fortsat nøje følge situationen i Ukraine for at fastsætte yderligere retningslinjer, hvis det er
nødvendigt.
Republikken Moldova
23.
Det Europæiske Råd ser frem til afholdelsen af parlamentsvalg i Republikken Moldova den
30. november som endnu et vigtigt skridt på den europæiske agenda for Republikken
Moldova efter den nylige midlertidige anvendelse af associeringsaftalen. Det forventer, at det
kommende parlamentsvalg bliver frit og retfærdigt, og henstiller til de moldoviske
myndigheder, at de arbejder tæt sammen med de internationale valgobservatører. I den
forbindelse bør alle politiske kræfter føre en åben og retfærdig valgkamp.
EUCO 169/14
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413198_0016.png
Konklusioner - den 23.-24. oktober 2014
Cypern
24.
Det Europæiske Råd udtrykte alvorlig bekymring over de nye spændinger i det østlige
Middelhavsområde og opfordrede indtrængende Tyrkiet til at udvise tilbageholdenhed og
respektere Cyperns suverænitet over sit territorialfarvand og Cyperns suveræne rettigheder i
sin eksklusive økonomiske zone. Det Europæiske Råd mindede om erklæringen fra Det
Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater af 21. september 2005, herunder om, at alle
medlemsstaters anerkendelse er et nødvendigt element i tiltrædelsesprocessen. Under de
nuværende forhold fandt Det Europæiske Råd det vigtigere end nogensinde at sikre et positivt
klima, så forhandlingerne om en samlet løsning på Cypernspørgsmålet kan genoptages.
Den Europæiske Unions strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
25.
Det Europæiske Råd godkendte Den Europæiske Unions strategi for området omkring
Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) og opfordrede alle relevante aktører til straks at
gennemføre den som fastlagt i Rådets konklusioner af 29. september 2014.
Institutionelle anliggender
26.
Det Europæiske Råd vedtog afgørelsen om udnævnelse af Europa-Kommissionen.
EUCO 169/14
15
DA