PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Det Europæiske Råd 23-24/10-14
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Spørgsmål fra Europaudvalget til

udenrigsministeren af 24. november 2014.

Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober

2014 spørgsmål 3 stillet af

Mette Boch (LA)

Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 spørgsmål 3:

”Ministeren bedes – evt. med bidrag fra beskæftigelsesministeren – for henholdsvis vækst-, job-

og ungepakken redegøre for, om der på nuværende tidspunkt kan registreres konkrete resultater

af initiativerne og i bekræftende fald hvilke. I benægtende fald bedes ministeren redegøre for,

hvornår man forventer at kunne se konkrete, målbare resultater af de forskellige initiativer.

Spørgsmålet stilles som opfølgning på statsministerens afrapportering fra mødet i Det Europæ-

iske Råd den 23.-24. oktober 2014 (møde i Europaudvalget den 30. oktober 2014) og på bag-

grund af statsministerens svar på spørgsmål 2 – Det Europæiske Råd 23-24/10-14.”

Svar:

Der redegøres særskilt for resultater af hhv. vækst- og beskæftigelsespagten og ungepakken.

Vækst- og beskæftigelsespagten

Det Europæiske Råd vedtog i juni 2012 under dansk EU-formandskab Vækst- og Beskæftigel-

sespagten med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og jobskabende vækst i EU. Her-

under redegøres for resultater for hhv. det indre marked, investeringer i infrastruktur samt prio-

riteringen af europæisk forsknings- og innovationspolitik.

Det indre marked

Færdiggørelse af de to reformpakker for det indre marked, hhv. Akten for det indre marked I

og II (SMA I, II), er relativt fremskreden. Fsva. SMA I er der gjort betydelige fremskridt ift.

Kommissionens statusrapport til DER i juni 2013. Der er på nuværende tidspunkt opnået enig-

hed om 11 af de 12 prioriterede forslag på europæisk niveau (kun energibeskatningsdirektivet

udestår).

Gennemførelse af SMA II er mindre fremskreden, idet der pt. kun er opnået enighed om 3 af

de 12 prioriterede forslag. Forhandlingerne er dog fremskredne på en række sager bl.a. den tek-

niske søjle af fjerde jernbanepakke, langsigtede investeringsfonde og reform af insolvensregler.

Investeringer i infrastruktur

Der er ligeledes opnået fremskridt fsva. investeringer i infrastruktur. Med Connecting Europe

Facility gøres ca. 33 mia. euro tilgængelige fra EU’s budget for 2014-2020 til investeringer mål-

rettet transport-, energi- og telekommunikationssektoren. Der har allerede i 2014 været de før-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ste ansøgningsrunder indenfor alle tre sektorer og Kommissionen har således igangsat en pro-

ces mhp. udvælgelse af konkrete projekter. Den formelle støttetildeling forventes i 2015, hvor-

efter projekterne kan sættes i gang.

Prioriteringen af europæisk forsknings- og innovationspolitik

Fsva. prioriteringen af europæisk forsknings- og innovationspolitik er der opnået enighed om

Horizon2020, som for perioden 2014-2020 har et budget på ca. 80 mia. euro. Midlerne uddeles

primært som konkurrenceudsatte midler til forsknings- og innovationsprojekter. Kommissio-

nen har netop offentliggjort de første uddelingsstatistikker for Horizon2020, som viser, at der

frem til november 2014 er bevilget knap 2,2 mia. euro. Der er kun tale om en lille del af budget-

tet for 2014 (ca. 9 mia. euro), hvilket dog hænger sammen med, at det tager op mod 8 måneder

fra ansøgningsfrist til bevilling.

Ungepakken

I forhold til ungdomsarbejdsløshed er der to relevante initiativer på EU-niveau: 1) Den europæ-

iske ungdomsgaranti, 2) Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) som Danmark ikke er en del

af, fordi ungdomsarbejdsløsheden i Danmark var mindre end 25 % i 2012.

1) Ungdomsgarantien

Den europæiske ungegaranti skal sikre, at unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet

om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for fire måneder

efter at være blevet ledig eller at have forladt en formel uddannelse.

Alle 28 medlemslande har i løbet af første del af 2014 afleveret planer for implementering af

deres ungegaranti til Kommissionen. Danmark afleverede i april. De fleste af planerne er of-

fentliggjort på Kommissionens hjemmeside. 19 medlemslande har fået særlige landespecifikke

henstillinger vedrørende deres ungeindsats. Det gælder fx henstillinger om at styrke den tidlige

indsats, at øge uddannelser med indbygget praktik og udvide mulighederne for praktik mere

generelt, at give de unge kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og at styrke indsatsen

over for unge, der ikke er registreret som ledige. Der skal følges op på henstillingerne i de nati-

onale reformprogrammer for 2015. Herudover sker der en løbende overvågning. Senest var der

den 3. december eksaminationer (”tematisk review”) af indsatsen i de 19 lande, der har fået

henstillinger på unge-området. Opfyldelsen af ungegarantien er højt prioriteret i Kommissio-

nen, der følger de enkelte medlemslandes indsatser og resultater tæt. Udkastet til den fælles

beskæftigelsesrapport, som Kommissionen vedtog den 28. november, indeholder således flere

eksempler på konkrete reformer og tiltag, som afspejler, at vedtagelsen af ungegarantien synes

at have øvet indflydelse på flere af de reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som lande-

ne har gennemført i det forgangne år.

Som eksempler kan nævnes, at der er afsat midler til en mere ungeorienteret indsats i jobcen-

trene (fx Belgien og Rumænien) og brug af tilskud til opstart af nye virksomheder og til-

skud/skattefradrag ved ansættelse af unge (fx i Holland, Polen og Spanien). Irland planlægger at

etablere lokale entrepreneurship-kontorer, mens Portugal har iværksat særligt program til støtte

for unge, der ønsker at starte deres egen (mikro)virksomhed. Et stigende antal lande har fokus

på at understøtte overgangen fra skole til arbejde. Frankrig har fx besluttet at relancere et prak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tikprogram, der skal fremme udbredelsen af de efterspurgte kvalifikationer og understøtte ikke-

tidsbegrænset ansættelse. I Letland forsøges overgangen lettet ved brug af kortere betalte job-

træningsforløb i virksomheder, og kommuner for at give unge et bedre fundament for at vælge

uddannelse. Det afgørende vil være at se effekten på sigt, da mange af de omtalte initiativer en-

ten er under endelig udformning eller først gennemført for nylig. Indsatsen vil endvidere skulle

ses i kombination med mere grundlæggende reformer af beskæftigelsesindsatsen.

Der arbejdes på en mere systematisk monitorering af ungegarantien, der skal gøre det muligt at

følge, hvordan ungegarantien påvirker de unges situation på arbejdsmarkedet på tværs af EU-

landene. Parallelt med landenes implementeringsplaner arbejdes således med at fastlægge rele-

vante og fælles parametre at måle effekten på.

Der er foreløbig lagt følgende ramme for monitorering af ungegarantien, der omfatter 3 ni-

veauer:

1) Makroøkonomiske indikatorer som fx andelen af unge i aldersgruppen 15-24 år, som hver-

ken er i arbejde, uddannelse eller træning og ledighedsprocenten blandt de 15-24 årige.

2) Implementeringsindikatorer der fx viser, hvor stor en andel, der modtager et kvalitetstilbud

inden for fire måneder efter registrering i Jobcenteret.

3) Opfølgningsindikatorer, der skal vise den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytningen for

unge, der tidligere har modtaget et tilbud under ungdomsgarantien, fx de unges arbejdsmar-

kedsstatus 6, 12 eller 18 måneder efter at de har modtaget et tilbud.

Dataindsamling forventes påbegyndt i 2015 og Kommissionen skal rapportere på den samlede

effekt i 2016.

Ungdomsledigheden i EU er fortsat høj, men viser tegn på forbedring. I september 2014 var

ungdomsledigheden således (15-24 år) på 21,6 % mod 23,5 % året før. Der er fortsat en stor

spredning imellem landene - fra 7,6 % i Tyskland og 9,1 % i Østrig til 50,7 % i Grækenland og

53,7 % i Spanien. Spredningen synes dog ikke længere at vokse

2) Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) fokuserer for perioden 2014-2020 på regioner med

særlig høj ungdomsarbejdsløshed og på unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i beskæftigelse

eller under uddannelse. Initiativet skal yde økonomisk støtte til at hjælpe med at gennemføre

foranstaltninger, der fremmer ungdomsbeskæftigelsen, som f.eks. ungdomsgarantien.

Der afsat 6 mia. euro (2011 priser) til initiativet i form af 3 mia. euro fra en særskilt YEI bud-

getlinje og mindst 3 mia. euro fra Den Europæiske Socialfond. Forpligtelsesbevillingerne er

fremskudt til 2014 og 2015 med hhv. 3,4 mia. euro og 2,6 mia. euro. Initiativet er rettet mod

unge under 25 år (eller under 30 år, hvis medlemsstaterne beslutter det), som ikke er i beskæfti-

gelse eller under uddannelse, og som bor i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden var på over

25 % i 2012.

Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport, 28. november 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For indeværende er det franske, italienske og litauiske program vedtaget af Kommissionen med

en samlet forpligtelsesbevilling på 1,6 mia. euro. Ifølge Kommissionen forventes yderligere 25

programmer ud af i alt 34 programmer at være enten vedtaget eller klar til vedtagelse inden ud-

gangen af 2014. Med vedtagelsen af programmet kan der afholdes udgifter fra EU’s budget,

herunder refunderes projektudgifter afholdt efter den 1. september 2013. De konkrete projekter

udvælges og igangsættes på nationalt plan.

For indeværende er der ifølge Kommissionen alene udbetalt forskud til de allerede godkendte

programmer. Det er ikke usædvanligt, at der hengår noget tid fra godkendelse af programmerne

indtil projekter udvælges og begynder at generere udgifter, som derefter kan refunderes fra EU-

budgettet. Af de seneste implementeringstal fra 11. november 2014 vedrørende den særlige

YEI-budgetlinje fremgår, at der af de afsatte midler fra 2014 er implementeret 457,8 mio. euro

(25,4 %) i forpligtigelser og 8,2 mio. euro (1,8 %) i betalinger. Implementeringsgraden må for-

ventes at stige væsentligt, når de nævnte programmer inden for nær fremtid forventes vedtaget.