Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3336 - RIA Bilag 1
Offentligt
1402154_0001.png
Dato:
Kontor:
22. september 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2014-3051/01-0024
Dok.:
1314900
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. oktober 2014
Side:
4-7
Dagsordenspunkt 1
Formandskabets non paper ”Taking action
to better manage migratory flows”
-udveksling
af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Opfølgning på Middelhavstaskforcens an-
befalinger
-orientering
og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret græsk handlingsplan om asyl-
og migrationshåndtering
-status
KOM-dokument foreligger ikke
Opfølgning på gennemførelsen af EU’s
prioriteter for bekæmpelse af grov og or-
ganiseret kriminalitet
-udveksling
af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Udenlandske krigere og hjemvendte: Op-
følgning på Det Europæiske Råds konklu-
sioner af 30. august 2014
-orienterende
debat
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
8-13
Dagsordenspunkt 2
14-18
Dagsordenspunkt 3
19-21
Dagsordenspunkt 4
22-24
Dagsordenspunkt 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0002.png
KOM-dokument foreligger ikke
25-33
Dagsordenspunkt 6
Den fulde anvendelse af Schengen-
reglerne i Bulgarien og Rumænien
-status
og mulig vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Forslag til Rådets forordning om oprettelse
af en europæisk anklagemyndighed (EP-
PO)
*
-status og orienterende debat
KOM(2013) 534 endelig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (generel forordningen om data-
beskyttelse).
-delvis generel indstilling
KOM(2012) 11 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om styrkelse af visse aspekter af
uskyldsformodningen og retten til at være
til stede under sagen i straffesager*
-orienterende
debat
KOM (2013) 821 endelig
34-63
Dagsordenspunkt 7
64-152
Dagsordenspunkt 8
153-166
Dagsordenspunkt 9
167-175
Dagsordenspunkt 10 Forslag til forordning om fremme af den
frie bevægelighed for borgere og virksom-
heder gennem en forenkling af accepten af
visse offentlige dokumenter i Den Europæ-
iske Union og om ændring af forordning
(EU) nr. 1024/2012
-orienterende
debat
KOM(2013) 228 endelig
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
176-180
Dagsordenspunkt 11 Forslag til Rådets afgørelse om godkendel-
se på Den Europæiske Unions vegne af
Haagerkonventionen af 30. juni 2014 2005
om værnetingsaftaler*
-vedtagelse
KOM (2014) 46 endelig
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: Non-paper fra formandskabet om håndtering af
migrationsstrømme
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 forventes en drøftelse af det italien-
ske formandskabs non-paper om håndtering af migrationsstrømme. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og
nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
Regeringen bakker generelt op om de prioriteter, der fremhæves af for-
mandskabet, herunder at der er særligt fokus på samarbejdet med tredje-
lande og på en effektiv anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i
forbindelse med modtagelse af asylansøgere og optagelse af deres finger-
aftryk.
1.
Baggrund
På sit møde den 26.-27. juni 2014 vedtog Det Europæiske Råd konklusio-
ner om den fremtidige udvikling for området for retlige og indre anliggen-
der.
Af konklusionerne fremgår bl.a., at EU i håndteringen af migrations-
strømme skal fokusere på samarbejdet med tredjelande, herunder kapaci-
tetsopbygning af de pågældende tredjelandes migrationssystemer og sam-
arbejde om bekæmpelse af menneskesmugling. Endvidere fremgår det, at
fuldstændig og effektiv implementering af det fælles europæiske asylsy-
stem er en absolut prioritet, og at EU’s grænseagentur, Frontex, skal bidra-
ge med øget operationel støtte til de medlemsstater, der oplever et stort
migrationspres på deres ydre grænser.
Håndteringen af migrationsstrømmene er efterfølgende drøftet af EU-
ambassadørerne på to uformelle møder den 15. juli 2014 og den 11. sep-
tember 2014. På baggrund af disse drøftelser har det italienske formand-
skab udarbejdet et non-paper, som lægger op til en strategisk tilgang til
håndteringen af migrationsstrømme mod EU med særlig fokus på migrati-
onsstrømmene via Middelhavet.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0005.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes en drøftelse af det italienske formandskabs non-paper om håndte-
ringen af migrationsstrømme.
2.
Indhold
Det italienske formandskab anfører indledningsvis, at de udfordringer, som
relaterer sig til øgede migrationsstrømme og skiftende ruter til EU, bør
adresseres på EU-niveau, ligesom EU også bør blive bedre til at forudse og
håndtere nye, potentielle migrationsudfordringer som den voksende ustabi-
litet i Ukraine og Irak. Formandskabet foreslår på den baggrund, at man fra
EU's side anlægger en mere strategisk tilgang til håndteringen af nuværen-
de og fremtidige migrationsstrømme mod EU.
Den foreslåede tilgang, som bl.a. bygger på Middelhavstaskforcens anbe-
falinger, har følgende tre fokusområder:
- Øget samarbejde med tredjelande,
- styrkelse af Frontex i Middelhavet og
- opretholdelse af det fælles europæiske asylsystem (CEAS).
For så vidt angår samarbejdet med tredjelande lægger formandskabet op
til, at det geografiske fokus bør være på regionen omkring Libyen samt
landene langs de illegale migrationsruter fra Afrika mod EU, herunder Ni-
ger, Mail, Tchad, Sudan, Egypten, Algeriet Marokko, Tunesien, Etiopien
og Eritrea. Endvidere er også regionen omkring Syrien omfattet.
Inden for rammerne af samarbejdet med tredjelande oplister formandska-
bet 10 konkrete initiativer, der bør iværksættes straks. Heraf kan særlig
fremhæves, at der lægges op til en øget indsats mod menneskesmugling,
herunder gennem samarbejde med Tunesien, Egypten og Libyen om at be-
grænse menneskesmugleres adgang til skibe, bedre udnyttelse af forbin-
delsesofficer i tredjelande samt øget samarbejde og informationsudveks-
ling mellem EUROPOL og Frontex. Endvidere foreslås kapacitetsopbyg-
ning af migrationssystemerne i relevante tredjelande, samt udviklingen af
et nyt og forbedret regionalt udviklings- og beskyttelsesprogram (RDPP) i
Nordafrika og ved Afrikas Horn, ligesom det eksisterende RDPP i Mel-
lemøsten skal implementeres fuldt ud. Der opfordres endvidere til, at alle
medlemsstater deltager i UNHCR’s genbosætningsprogram for at sikre et
alternativ til de risikofyldte ulovlige migrationsruter. Endelig kan det
fremhæves, at der foreslås en øget anvendelse af pilotprojekter om udsen-
delse, herunder også frivillig udsendelse.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0006.png
Der peges endvidere på, at det fortsat er EU’s globale tilgang til migration
og mobilitet (GAMM), der skal være styrende for samarbejdet med tredje-
lande, og at de nævnte initiativer bør suppleres af mere langsigtede initia-
tiver, der kan skabe stabilitet i de relevante regioner.
For så vidt angår styrkelsen af Frontex i Middelhavet understreger for-
mandskabet nødvendigheden af en fælles operation i det centrale Middel-
hav, som skal have fokus på grænseovervågning. Frontex-operationen skal
koordineres med den eksisterende italiensk ledede Mare Nostrum-
operation og skal bidrage til udfasningen af denne. Formandskabet anfører
i den forbindelse, at Kommissionen skal sikre, at der en de fornødne finan-
sielle ressourcer til rådighed for Frontex, ligesom medlemsstaterne opfor-
dres til at bidrage til operationen gennem allokeringen af midler fra Den
Interne Sikkerhedsfond. Samtidig understreges det, at den finansielle styr-
kelse af Frontex bør gøres permanent fra 2015 og frem.
For så vidt angår opretholdelsen af det fælles europæiske asylsystem (CE-
AS) lægges der fra formandskabets side vægt på, at medlemsstater ved
EU’s ydre grænse skal sikre den fulde overholdelse af de fundamentale
principper for modtagelse af asylansøgere og optagelse af deres fingeraf-
tryk. Samtidig skal de øvrige medlemsstater i videst muligt omfang støtte
medlemsstater under pres gennem anvendelsen af Dublin-forordningens
regler om familiesammenføring og suverænitetsbestemmelsen, der gør det
muligt at behandle en asylsag i en anden medlemsstat end den, der efter
Dublin-forordningens regler er ansvarlig for behandlingen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i
formandskabets dokument.
Særligt er det positivt, at der er fokus på samarbejdet med tredjelande, her-
under anvendelsen af regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer.
Fra regeringens side er man endvidere tilfreds med styrkelsen af Frontex i
middelhavsområdet, herunder at det primære fokus er på grænseovervåg-
ning. Endelig finder regeringen det positivt, at der fokuseres på den fulde
og korrekte anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i forbindelse
med modtagelse af asylansøgere og optagelse af deres fingeraftryk.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og indvan-
dringssamarbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Opfølgning på Middelhavstaskforcens anbefalin-
ger
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 forventes en opfølgende drøftelse om
implementeringen af Middelhavstaskforcens forslag til initiativer, der kan
bidrage til at forhindre fremtidige ulykker, hvor migranter omkommer i
Middelhavet, herunder særligt Frontex’ nye operation i farvandet omkring
det sydlige Italien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen. Regeringen bakker generelt op om de initiativer,
der er identificeret i Middelhavstaskforcens rapport. Særligt er man fra
dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdet med oprindelses- og
transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og regionale udviklings-
og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædende rolle. Man er endvi-
dere tilfreds med styrkelsen af Frontex’ koordinerende rolle i operationer-
ne i farvandet omkring det sydlige Italien.
1. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-
rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvor
mindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500
personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,
hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslande
kan løses.
Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-
delhavstaskforcen), der skulle komme med forslag til, hvordan ulykker,
som den der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.
Middelhavstaskforcen blev ledet af Kommissionen. Herudover deltog alle
interesserede medlemsstater samt EU-agenturer, herunder EU’s asylstøtte-
kontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltog Justitsministe-
riet. Der blev afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den 20.
november 2013.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 4. december 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om
Middelhavstaskforcens arbejde.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 præ-
senterede Kommissionen meddelelsen og de identificerede initiativer.
På sit møde den 19.-20. december 2013 vedtog Det Europæiske Råd kon-
klusioner, hvoraf det bl.a. fremgår, at Det Europæiske Råd byder Kommis-
sionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at alle kræfter mobiliseres
for at gennemføre de foreslåede initiativer.
Kommissionen anmodede den 21. februar 2014 alle medlemsstater og re-
levante EU-agenturer om at indsende oplysninger om, hvilke af de af Mid-
delhavstaskforcen foreslåede initiativer, der er planlagt, iværksat eller alle-
rede afsluttet. Kommissionen har på den baggrund udarbejdet en konsoli-
deret liste, der skal fungere som styringsredskab for implementeringen af
initiativerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 oriente-
rede Kommissionen om den foreløbige status på implementering af initia-
tiverne. Der var enighed om, at Rådet skal monitorere gennemførelsen af
de initiativer, som er identificeret i Kommissionens meddelelse om Mid-
delhavstaskforcens arbejde.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 og på det
uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juli 2014 var
der en bred drøftelse af håndteringen af migrationspresset i middelhavs-
området. Generel er der enighed om fortsat at fokusere på samarbejdet
med oprindelses- og transitlande samt at styrke sammenhængen mellem
EU’s indenrigs- og udenrigspolitik på migrationsområdet.
På sit møde den 26.-27. juni 2014 vedtog Det Europæiske Råd konklusio-
ner, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal fokuseres på en fuldstændig im-
plementering af de af Middelhavstaskforcen identificerede initiativer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes Kommissionen at orientere om arbejdet med implementeringen af
Middelhavstaskforcens anbefalinger, herunder den nye Frontex-
koordinerede operation i farvandet omkring det sydlige Italien.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0010.png
2. Indhold
Formålet med Middelhavstaskforcen var at identificere initiativer, der kan
medvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge mod
EU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.
Kommissionens meddelelse om taskforcens arbejde indeholde initiativer
inden for følgende fem områder:
- Samarbejde med tredjelande
- Regionale beskyttelsesprogrammer, genbosætning og lovlig adgang
til EU
- Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet
- Grænseovervågning
- Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspres
Samarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgang
til migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrke
samarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-
lig interesse – f.eks. Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitets-
partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bi-
drage til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationale
standarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablere
en netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-
lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-
bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-
re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelse
med internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-
bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.
I forhold til at sikre den lovlige adgang til EU opfordrer Kommissionen
medlemsstaterne til i videre omfang at genbosætte flygtninge via UNHCR
(kvoteflygtninge), ligesom der lægges op til at se nærmere på den lovlige
adgang f.eks. for studerende og arbejdstagere fra tredjelande. Kommissio-
nen vil herudover undersøge yderligere muligheder for at skabe lovlig ad-
gang til EU, f.eks. i form af såkaldte "humanitære visa", som giver mulig-
hed for at rejse lovligt til EU og søge asyl. Dette henskydes dog til overve-
jelserne om nye strategiske retningslinjer for RIA-området.
I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet
foreslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-
den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0011.png
overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvis
ulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-
vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-
neskesmugling.
I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-
vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.
gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-
seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføre
redningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-
seovervågningssystem, Eurosur, er blevet operationelt fra den 2. december
2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-
kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-
bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-
operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-
dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe og
fiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgende
oplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.
Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-
strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,
at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-
ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-
slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-
øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-
ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-
onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rolle
i forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-
systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold og
koordinering af intern omfordeling. Endelig opfordres medlemsstaterne til
i højere grad at overveje intern omfordeling af flygtninge i EU.
Som led i arbejdet med at implementere Middelhavstaskforcens anbefaling
om en styrkelse af Frontex i det centrale Middelhav meddelte Kommissær
Malmström i en presseudtalelse af 27. august 2014, at man vil sammen-
lægge to eksisterende Frontex-koordinerede operationer i farvandene om-
kring det sydlige Italien til én samlet operation kaldet ”Triton”. Den nye
operation skal finde sted betydeligt tættere på den europæiske kyst end den
nuværende italiensk ledede operation ”Mare Nostrum” og skal primært
have fokus på grænseovervågning.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen bakker generelt op om taskforcens arbejde og de initiativer,
som er blevet identificeret. Særligt er man fra dansk side positivt indstillet
over for, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobili-
tetspartnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, til-
deles en fremtrædende rolle.
Fra regeringens side er man endvidere tilfreds med styrkelsen af Frontex’
koordinerende rolle i operationerne i farvandet omkring det sydlige Itali-
en, herunder at det primære fokus er på grænseovervågning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde den
23. september 2014.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering for-
ud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december
2013, den 3.-4. marts 2014
og den 5.-6. juni 2014
samt Det Europæiske
Råds møde den 19.-20. december 2013.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og
indvandring
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 forventes Grækenland, Kommissio-
nen, EU’s grænseagentur (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor
(EASO) at orientere om status for implementeringen af Grækenlands nati-
onale handlingsplan for asyl og indvandring. Sagen har hverken lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet
har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter det igangværende arbejde
med at genopbygge det græske asylsystem med det mål, at Grækenland på
sigt kan genindtræde i Dublin-samarbejdet.
1. Baggrund
Grækenland har i de senere år oplevet en markant stigning i migrations-
presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandrere.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011
dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen
af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af
forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-
holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandling
af vedkommendes ansøgning.
Migrationspresset på Grækenlands ydre grænser er stadig markant. Op-
lysninger fra EU’s grænseagentur, Frontex, viser dog, at antallet af per-
soner, der indrejser ulovligt i Grækenland, i 2013 faldt med 46 pct. sam-
menlignet med 2012. Faldet i antallet af ulovlige indvandrere skyldes
navnlig en række initiativer, som er blevet iværksat ved den græsk-tyrkiske
landgrænse, hvor der er konstateret et betydeligt fald i antallet af ulovlige
grænsekrydsninger fra 2012 til 2013. Faldet på landgrænsen modsvares
dog af en stigning i antallet af personer, som ulovligt krydser den græske
søgrænse.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på en
række rådsmøder (retlige og indre anliggender).
Grækenlands handlings-
plan for asyl og indvandring har således senest været drøftet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes Grækenland, Kommissionen, Frontex og EASO at orientere om sta-
tus for implementeringen af den reviderede græske handlingsplan for asyl
og indvandring.
2. Indhold
Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget
over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj
grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-
sourcer. Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-
land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 om
reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.
På baggrund af migrationspresset på de ydre grænser fremlagde Græken-
land i august 2010 en handlingsplan for asyl og indvandring. Handlings-
planen lagde op til en modernisering af procedurerne for registrering af ud-
lændinge, omstrukturering af asylsagsbehandlingen, effektivisering af ud-
sendelsesprocedurerne, modernisering af eksisterende og etablering af nye
modtagefaciliteter, herunder for sårbare grupper og mindreårige, samt op-
rettelsen af en ny asylmyndighed.
I en rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2012 konsta-
terede Kommissionen, at de hidtidige tiltag havde resulteret i en positiv
udvikling. Således har styrkelsen af kontrollen på den græsk-tyrkiske
grænse medført et kraftigt fald i den ulovlige indvandring, ligesom der er
oprettet i alt 200 nye stillinger i de tre nye myndigheder, som er involveret
i asylsagsbehandlingen. Kommissionen bemærkede dog samtidig, at der
fortsat kan peges på en række mangler. Forholdene på modtagecentrene er
således stadig under standard, der er ikke lige adgang til asylsagsbehand-
ling, og der er for få åbne modtagefaciliteter.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-
ar 2013 præsenterede den græske minister for offentlig orden og borgerbe-
skyttelse en reviderede nationale handlingsplan, som overordnet set bygger
på følgende fem principper:
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
-
-
En forbedret og effektiv udsendelsespolitik, baseret på anvendelsen
af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og gennemførelsen af
programmer for frivillig tilbagevenden
En plan for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår verserende
asylsager inden udgangen af 2013 gennem en særlig task force
Effektive modtagelsesprocedurer gennem screening og registrering
af ulovlige immigranter
Grænsekontrol i overensstemmelse med Schengen-acquiset
En reform af asylproceduren i overensstemmelse med EU-acquiset
Den reviderede handlingsplan indeholder konkrete mål samt tidsfrister for
disse, oplysninger om udgifter forbundet med de enkelte initiativer og den
bagvedliggende finansiering samt områder, hvor man har behov for støtte.
Den reviderede handlingsplan danner rammen for en ny EASO Operating
Plan Phase II for fortsat samarbejde med Grækenland. Planen, som blev
underskrevet under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.
marts 2013, dækker perioden fra den 1. april 2013 til udgangen af 2014 og
træder i stedet for EASO Operating Plan Phase I.
EASO har under Operating Plan Phase I indsat 52 asylstøttehold, som har
hjulpet de græske myndigheder med at opbygge et nyt asylsystem, herun-
der en modtageservice, en asylservice, en appelinstans samt forbedrede
modtageforhold.
Under Operating Plan Phase II har EASO indsat 56 asyl-
støttehold, som bl.a. har haft fokus på uddannelse af personalet i de tre
nye asylmyndigheder og i den task force, som skal stå for afvikling af
sagspuklerne for så vidt angår verserende asylsager. EASO yder endvidere
bistand til de græske myndigheder i forhold til nationalitetsbestemmelse,
dataindsamling, indhentning af oplysninger om situationen i oprindelses-
landene samt forvaltning af EU-midler.
EASO har den 28. juli 2014 offentliggjort en foreløbig evaluering af gen-
nemførelsen af EASO’s støtteplan for Grækenland. I rapporten sammen-
lignes situationen i marts 2011, hvor EASO begyndte sin støtte til Græken-
land, med situationen i maj 2014.
Det fremgår bl.a. af rapporten, at Grækenland med støtte fra bl.a. EASO
har taget konkrete skridt i retningen af at etablere et moderne asyl- og
modtagesystem. Grækenland har således etableret en asylprocedure i før-
ste og anden instans, men der er fortsat behov for konsolidering og kapa-
citetsopbygning. Det gælder særligt i forhold til modtageforhold og afvik-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ling af sagspukler, så man kan sikre de nye procedurers holdbarhed og
yderligere hæve standarderne i overensstemmelse med EU’s og Græken-
lands retlige forpligtelser.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage statusorienteringen om Grækenlands na-
tionale handlingsplan for asyl og indvandring til efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den
23. september 2014.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Opfølgning på gennemførelsen af EU’s priorite-
ter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Rådet på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 skal have en
generel debat om opfølgningen på gennemførelse af EU’s prioriteter for
bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politikcyklus). Sa-
gen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke
at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til sagen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet
med EU’s politikcyklus.
1.
Baggrund
På baggrund af enighed opnået i Den Stående Komité for det Operationelle
Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) vedtog Rådet den 8. novem-
ber 2010 konklusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig
EU-politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med
henblik på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler på en sammenhæn-
gende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde mellem de
relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-
agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer.
Det blev med rådskonklusionerne besluttet, at politikcyklussen skulle bestå
af fire faser:
1. Politikudvikling på grundlag af en EU-trusselsvurdering af grov og
organiseret kriminalitet (EU SOCTA), som skal give et fuldstæn-
digt og tilbundsgående billede af de kriminalitetstrusler, der berører
EU.
2. Politikudformning og beslutningstagning ved at Rådet fastlægger et
begrænset antal prioriteter. For hver prioritet skal der udarbejdes en
flerårig strategiplan.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gennemførelse og overvågning af årlige operationelle handlings-
planer, som skal tilpasses til de strategiske mål.
4. Ved afslutning af politikcyklussen en grundig evaluering, der vil
tjene som bidrag til næste politikcyklus.
På baggrund af EU’s trusselsvurdering fra 2013 af grov og organiseret
kriminalitet (EU SOCTA 2013) vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 6.-7. juni 2013 konklusioner om fastsættelsen af EU’s
prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i perioden
2014-2017. Prioriteterne vedrører følgende emner (i forkortet version og
vilkårlig rækkefølge):
-
-
-
-
-
-
-
-
-
organiseret ulovlig indvandring
organiseret menneskehandel
organiseret varemærkeforfalskning
organiseret moms- og toldsvig og karruselsvig inden for EU
fremstilling af og handel med syntetiske stoffer i EU
kokain- og heroinsmugling til EU og distributionen heraf i EU
organiseret IT-kriminalitet, herunder betalingskortsvindel og bør-
neporno
begrænsning af risikoen fra skydevåben, herunder bekæmpelse af
ulovlig handel med skydevåben
organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle
grupper
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes det, at Rådet skal have en generel debat om opfølgningen på gen-
nemførelse af prioriteterne.
2. Indhold
Det italienske formandskab har oplyst, at man på rådsmødet vil orientere
ministrene om arbejdet med gennemførelsen af EU’s politikcyklus, herun-
der arbejdet i Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om
den Indre Sikkerhed (COSI).
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover vil det italienske formandskab udarbejde et diskussionspapir til
ministrene, som imidlertid endnu ikke foreligger. Efter det oplyste vil
diskussionspapiret danne grundlaget til grund for en generel debat om op-
følgningen på gennemførelse af prioriteterne i politikcyklussen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Udenlandske krigere og hjemvendte: Opfølgning
på Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014.
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Den 30. august 2014 vedtog Det
Europæiske Råd en række konklusioner om bl.a. udenlandske krigere og
hjemvendte. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 vil tage initiativ til en drøftelse
af, hvorledes der skal følges op på disse konklusioner. Det nærmere ind-
hold af disse drøftelser kendes ikke på nuværende tidspunkt. Sagen rejser
ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har hverken lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man
positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod udenlandske kri-
gere og hjemvendte, og man forventer således at kunne tage udfaldet af
drøftelserne til efterretning.
1.
Baggrund
Den 30. august 2014 vedtog Det Europæiske Råd en række konklusioner
om bl.a. udenlandske krigere og hjemvendte. Af konklusionerne fremgår
bl.a., at Det Europæiske Råd ønsker at fremskynde implementeringen af
nye værktøjer, som kan hjælpe medlemsstaterne til at håndtere udfordrin-
gerne på området. I den sammenhæng fremhæves værktøjer til at forebyg-
ge radikalisering og ekstremisme, udveksle information, herunder med
tredjelande, opdage og forhindre mistænkelige rejser samt værktøjer til at
efterforske og retsforfølge udenlandske krigere.
Med konklusionerne opfordrer Det Europæiske Råd desuden Rådet og Par-
lamentet til at færdiggøre arbejdet med et forslag til et EU-PNR system in-
den årets udgang.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 9.-10. oktober 2014 vil tage initiativ til en drøftelse af, hvorledes
der skal følges op på Det Europæiske Råds konklusioner om udenlandske
krigere og hjemvendte.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
Det nærmere indhold af drøftelserne af, hvorledes der skal følges op på
konklusionerne af 30. august 2014 om udenlandske krigere og hjemvendte,
kendes ikke på nuværende tidspunkt.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats
mod udenlandske krigere og hjemvendte. Det forventes, at man fra dansk
side vil kunne tage drøftelserne af opfølgningen på Det Europæiske Råds
konklusioner af 30. august 2014 om udenlandske krigere og hjemvendte til
efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Beslutning om den fulde anvendelse af Schengen-
reglerne i Bulgarien og Rumænien
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 forventes en politisk drøftelse og
eventuelt vedtagelse af den fulde anvendelse af Schengen-reglerne for
Bulgarien og Rumænien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Folketinget gav den 19. september 2011 den daværende regering
mandat til at tilslutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulga-
rien og Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en to-
trinsmodel eller i form af en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på
én gang.
1. Baggrund
Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-
regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen
ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-
de ved tiltrædelsen.
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for
Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i
forhold til de to medlemsstater ophæves.
Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-
vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-
en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-
relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-
hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog
Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-
mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-
sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-
ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-
en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.
På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande
fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en
trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-
samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-
trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-
grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.
Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om
på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af
Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-
tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-
drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes
tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.
Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev
imidlertid aflyst.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var
der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havde
været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indre
grænsekontrol i forhold til de to lande. Det skyldes bl.a., at flere medlems-
stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-
rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i forhold
til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der
igen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstem-
mighed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var vil-
lig til at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formandska-
bet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangen af
2013 med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophævel-
se af den indre grænsekontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 ori-
enterede formandskabet om, at forudgående drøftelser havde vist, at der
fortsat ikke var den fornødne enstemmighed til at træffe afgørelse om den
fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien. For-
mandskabet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen ved først-
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0027.png
kommende lejlighed med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en
trinvis ophævelse af den indre grænsekontrol.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 22. januar 2014 fremlagde
Kommissionen nye CVM-rapporter for Bulgarien og Rumænien. I rappor-
ten vedrørende Bulgarien konkluderede Kommissionen, at Bulgarien kun
havde gjort få fremskridt, men at der dog var sket enkelte forbedringer
vedrørende bl.a. udnævnelsesprocedurer. I rapporten vedrørende Rumæ-
nien konkluderede Kommissionen, at Rumænien havde gjort mange frem-
skridt inden for navnlig reformer af retsvæsenet og antikorruption, men
man havde dog stadig bekymringer vedrørende eksempelvis retsvæsenets
uafhængighed. På grundlag af disse to rapporter vedtog Rådet (almindeli-
ge anliggender) den 18. marts 2014 konklusioner om mekanismen for
samarbejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 23. juli 2014 afgav Kommis-
sionen en mundtlig statusorientering for samarbejds- og kontrolmekanis-
men (CVM) for Bulgarien og Rumænien. Det var Kommissionens vurde-
ring, at Bulgarien fortsat havde problemer, navnlig hvad angik bekæmpel-
se af korruption og organiseret kriminalitet, mens Rumænien havde fortsat
de positive fremskridt.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes en politisk drøftelse og eventuelt vedtagelse af den fulde anvendelse
af Schengen-reglerne for Bulgarien og Rumænien.
2. Indhold
2.1. Generelt
Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til
Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-
proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra
de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-
trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.
Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af
Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0028.png
luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse
og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).
Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,
som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-
reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-
råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau
mv.
I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført
evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i
besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og
f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har
ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved
vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange
og personalets sprogkundskaber.
På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-
spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række
konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-
ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-
nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-
skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-
bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har
været behov for genbesøg i landene.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen
2.2.1. Politisamarbejde
For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i
marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets
organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-
tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række
besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.
2.2.2. Databeskyttelse
Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i
Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-
digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0029.png
sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.
Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-
relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.
2.2.3. Visumudstedelse
Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i
Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-
ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var
bl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-
ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af
ansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-
se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-
dannelse af personale genstand for evaluering.
2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser
Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,
luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og
i november 2010.
I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en
lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december
2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.
Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af
bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-
trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-
le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-
trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-
ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,
afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.
Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne
og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet
endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning
og uddannelse af personale.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0030.png
2.2.4.1. Rumænien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en
generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-
petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af rådskon-
klusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrækkeligt. De
mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg, er ved
et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover fremgår det
af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumænien er blevet
eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartsselskabernes an-
svar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.
For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,
situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres
med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt
niveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår
af rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på
tidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-
svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-
kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.
For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-
nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel
udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-
ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-
naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere
af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-
ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og
udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-
ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-
ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-
lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,
hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.
infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0031.png
2.2.4.2. Bulgarien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-
garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at
udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-
tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for
grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-
sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse
af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas
lufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og
gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-
følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.
For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-
sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-
fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-
sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet
rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-
vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.
For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-
fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-
trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de
anbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem
Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,
ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er
blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-
dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende
foranstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme
efter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.
2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE
Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i
forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner
om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-
lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at
SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.
I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er
en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra
den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-
rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-
get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-
digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-
taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-
meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere
anvendelsen af systemet.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet
modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-
samarbejdet på nuværende tidspunkt.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre
anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks
opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-
slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-
samarbejde.
9.
Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet
den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde den
23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 og
har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 5.-6. december 2013.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed
*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014
med henblik på status fra formandskabet samt en orienterende debat.
Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,
som skal efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Uni-
onens finansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole.
Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklage-
myndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne,
procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straf-
fesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forsla-
get, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har
afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at for-
slaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget,
idet man finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man gene-
relt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyn-
dighed.
1.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-
cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til
at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for
udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-
handles i et særskilt notat.
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort” på
forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre)
har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den 27. november
2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde dette, men at der i
lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-
lamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissionens medde-
lelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlever nærhedsprin-
cippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nød-
vendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.
Forslaget har været drøftet på rådsmødet (retslige og indre anliggender)
den 7.-8. oktober 2013. Her gav langt størstedelen af medlemsstaterne ud-
tryk for støtte til idéen om etablering af en europæisk anklagemyndighed,
ligesom der var tilfredshed med den foreslåede decentrale model, der ta-
ger udgangspunkt i nationale regler og retssystemer. Flere medlemsstater
fandt dog, at anklagemyndigheden i stedet for den foreslåede opbygning
med én europæisk anklager skulle have en kollegial opbygning, ligesom
der blev peget på en række andre problemer med forslaget.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0036.png
Forslaget blev drøftet igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender)
den 3.-4. marts 2014. Her gav et stort flertal af medlemsstaterne udtryk
for, at de ønsker en kollegial opbygning af Den Europæiske Anklagemyn-
dighed, såfremt uafhængighed og effektivitet i anklagemyndigheden kan
sikres. Et flertal af medlemsstaterne gav endvidere udtryk for et ønske om,
at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke har enekompetence på områ-
det, men at mindre lovovertrædelser kan retsforfølges på nationalt plan.
Endeligt blev det aftalt, at der skulle arbejdes videre med, hvilke retssik-
kerhedsgarantier de implicerede personer skal sikres.
Det tidligere græske formandskab udarbejdede på den baggrund et revide-
ret udkast af forslaget (de første 19 artikler), jf. nærmere under punkt 2.
Forslaget, herunder det revidere udkast af de første 19 artikler, blev drøf-
tet igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014,
hvor der var støtte til at lade det græske formandskabs reviderede udkast
danne grundlag for de videre tekniske drøftelser i arbejdsgruppen.
Endvidere blev forslaget drøftet på det uformelle rådsmøde (retslige og in-
dre anliggender) den 8.-9. juli 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover har
formandskabet lagt op til en orienterende debat. Det vides ikke endnu,
hvilke emner der ønskes drøftet.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst af forslagets første 19 artikler, som det tidligere græske formand-
skab har fremlagt den 21. maj 2014. For de efterfølgende artikler er gen-
nemgangen baseret på Kommissionens oprindelige forslag.
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det
følgende er hovedvægten lagt på forslagets bestemmelser om Den Europæ-
iske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.
2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)
I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-
hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,
herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-
nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-
le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle
personoplysninger”.
”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-
tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-
kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og
agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de
forvalter eller fører tilsyn med.
Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”
skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-
nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under
behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
2.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og grund-
læggende principper (forslagets kapitel II)
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uafhængigt EU-organ.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Myndig-
heden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfæl-
delse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger.
Den Europæiske Anklagemyndighed leder og fører tilsyn med efterforsk-
ningen og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med rets-
forfølgningen. Endelig optræder Den Europæiske Anklagemyndighed som
anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole i sager, der vedrører
de ovennævnte strafbare handlinger, indtil sagen er endeligt afgjort.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af
sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover er Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed underlagt proportionalitetsprincippet og skal
udføre efterforskningen på en upartisk måde, herunder tilvejebringe al re-
levant materiale såvel belastende som diskulperende.
Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, skal efter forslaget være undergivet forordningens bestem-
melser. National ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er
reguleret i forordningen. Medmindre andet er fastsat, er gældende natio-
nal ret lovgivningen i den medlemsstat, hvor den europæiske delegerede
anklager, der er ansvarlig for efterforskningen, udøver sin tjeneste. Når et
spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen, har sidstnævnte
forrang.
Relevant efterforskning skal indledes uden ugrundet ophold, og det skal
sikres, at efterforskningen og retsforfølgningen foregår hurtigt. For at op-
nå dette skal medlemsstaternes kompetente myndigheder bistå og aktivt
støtte den iværksatte efterforskning og retsforfølgning på Den Europæiske
Anklagemyndigheds anmodning samt afstå fra enhver handling mv., der
forsinker eller hindrer efterforskningens gang.
Desuden foreslås det, at Den Europæiske Anklagemyndighed og alle dens
ansatte er uafhængige og handler i hele Unionens interesse som fastsat
ved lov.
Den Europæiske Anklagemyndighed er ansvarlig over for Europa-
Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen for myndighedens generelle
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0039.png
virksomhed og udarbejder i den forbindelse bl.a. en årsberetning.
2.4. Den Europæiske Anklagemyndigheds status, struktur og organisati-
on (forslagets kapitel III)
2.4.1. Den Europæiske Anklagemyndigheds status og struktur
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et uadskilleligt
EU-organ med en decentral struktur.
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-
veau, der vil omfatte et kollegium og en række permanente afdelinger.
Kollegiet foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og dennes vice-
chefanklagere samt ét medlem pr. medlemsstat. Den europæiske chefan-
klager leder kollegiets møder og er ansvarlig for forberedelsen heraf. Kol-
legiet er primært ansvarligt for overvågning af det centrale kontors virk-
somhed og for at træffe afgørelser om strategiske anliggender. Medlem-
merne af kollegiet kaldes de europæiske anklagere. Den europæiske chef-
anklager udpeges blandt medlemmerne af kollegiet, jf. nærmere nedenfor
under pkt. 2.4.2.
På forslag fra den europæiske chefanklager opretter kollegiet permanente
afdelinger, der leder og overvåger Den Europæiske Anklagemyndigheds
sagsbehandling, herunder de efterforskninger og retsforfølgninger, der
finder sted i medlemsstaterne. Afdelingerne sikrer desuden koordineringen
af efterforskning og retsforfølgning i grænseoverskridende sager samt
gennemførelsen af kollegiets afgørelser om bl.a. strategiske anliggender.
Hver permanent afdeling ledes af den europæiske chefanklager eller en af
vicechefanklagerne og har yderligere to faste medlemmer fra kollegiet.
Det er endnu ikke fastlagt, hvilke vigtige operationelle beslutninger der
skal træffes af de permanente afdelinger, og hvilke der kan træffes på det
decentrale niveau.
Ud over de faste medlemmer skal den eller de europæiske anklagere, som
fører tilsyn med f.eks. en efterforskning, deltage i den permanente afde-
lings afgørelser vedrørende den pågældende sag.
Den europæiske chefanklager leder efter forslaget Den Europæiske Ankla-
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0040.png
gemyndighed, herunder tilrettelægger myndighedens arbejde, forestår
dens virksomhed og træffer afgørelser i overensstemmelse med denne for-
ordning og forretningsordenen. Chefanklageren bistås af en række vice-
chefanklagere.
Den europæiske chefanklager fordeler anklagemyndighedens sager blandt
de permanente afdelinger, hvorefter sagerne fordeles til en eller flere eu-
ropæiske anklagere fra de medlemsstater, der er berørt af sagen.
De europæiske anklagere fører tilsyn med den efterforskning eller retsfor-
følgning, som gennemføres af de delegerede europæiske anklagere. De
fungerer som forbindelsesled mellem de permanente afdelinger og de eu-
ropæiske delegerede anklagere. De europæiske anklagere overvåger gen-
nemførelsen af myndighedens opgaver i deres respektive medlemsstater.
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås endvidere etableret med et
decentralt niveau, der udgøres af de europæiske delegerede anklagere.
De europæiske delegerede anklagere foreslås således at være ansvarlige
for den efterforskning og retsforfølgning, der foretages på vegne af og ef-
ter instruks fra Den Europæiske Anklagemyndighed gennem de kompetente
europæiske anklagere. Der er mindst to europæiske delegerede anklagere i
hver medlemsstat. De delegerede anklagere kan også udøve deres funktio-
ner som nationale anklagere, i det omfang det ikke hindrer dem i at opfyl-
de deres forpligtelser i henhold til denne forordning. De underretter den
kompetente europæiske anklager om sådanne opgaver.
Når en europæisk delegeret anklager har rimelig grund til at antage, at
der begås eller er begået en lovovertrædelse, som henhører under myn-
dighedens kompetence, indleder vedkommende straks en efterforskning og
underretter det centrale kontor. De europæiske delegerede anklagere rap-
porterer om sagerne til den kompetente europæiske anklager og den per-
manente afdeling, der er ansvarlig for sagen, og udarbejder begrundede
forslag til de afgørelser, som skal træffes af den permanente afdeling.
2.4.2. Udpegelse og afskedigelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds
medlemmer
Kollegiet indstiller tre europæiske anklagere med den fornødne ledererfa-
ring og de fornødne kvalifikationer til at være kandidater til stillingen som
europæisk chefanklager. Rådet udpeger efter Europa-Parlamentets god-
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0041.png
kendelse én af de tre kandidater til europæisk chefanklager for en niårig
embedsperiode, der ikke kan forlænges. Kollegiet udvælger de europæiske
vicechefanklagere blandt de europæiske anklagere i henhold til forret-
ningsordenen.
De europæiske anklagere er aktive medlemmer af de retsforfølgende myn-
digheder eller domstolene i medlemsstaterne. De indstilles af den respekti-
ve medlemsstat for en niårig embedsperiode, der ikke kan forlænges. De
indstillede anklagere udpeges af Rådet, idet der tages hensyn til udtalelsen
fra et panel. Hvert tredje år finder en delvis udskiftning af en tredjedel af
medlemmerne sted.
De europæiske delegerede anklagere er aktive medlemmer af de retsfor-
følgende myndigheder eller tilsvarende retslige myndigheder i medlems-
staterne. Medlemsstaterne indstiller mindst to europæiske delegerede an-
klagere. Kollegiet udpeger de indstillede personer på forslag fra den eu-
ropæiske chefanklager. De europæiske delegerede anklagere udpeges for
en femårig embedsperiode, der kan forlænges.
2.4.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence
Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence med hensyn til straf-
bare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Det nærmere
omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt retsakt, jf. hertil forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig
rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (KOM (2012)
363).
En af de væsentligste ændringer i kompromisteksten i forhold til Kommis-
sionens oprindelige forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke
længere har enekompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Er der tale om en strafbar handling, der vil eller kan påføre Unionens fi-
nansielle interesser skader for mindre end 10.000 EUR, afstår Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed som udgangspunkt fra at udøve sin kompetence.
Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sin kompetence til at efter-
forske og retsforfølge strafbare handlinger, hvis lovovertrædelsen helt el-
ler delvis er begået på en eller flere medlemsstaters område eller er begået
uden for dette område af bl.a. en statsborger fra en medlemsstat.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0042.png
Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter at udøve sin kompeten-
ce, udøver de nationale myndigheder ikke deres kompetence. Hvis de nati-
onale myndigheder allerede har indledt en strafferetlig efterforskning, kan
Den Europæiske Anklagemyndighed overtage efterforskningen.
Når en lovovertrædelse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyn-
digheds kompetence, er baseret på faktiske omstændigheder, som er uløse-
ligt forbundne med faktiske omstændigheder, der efter den berørte med-
lemsstats lovgivning udgør en anden strafbar handling, har Den Europæi-
ske Anklagemyndighed efter forslaget accessorisk kompetence med hensyn
til disse andre strafbare handlinger. Dette forudsætter, at lovovertrædel-
sen, der skader Unionens finansielle interesser, vejer tungest. Hvis dette
ikke er tilfældet, er medlemsstaten ligeledes kompetent med hensyn til den
lovovertrædelse, der ellers ville være omfattet af Den Europæiske Ankla-
gemyndigheds kompetence. Det er i forordningen nærmere beskrevet,
hvornår faktiske omstændigheder må anses for at være uløseligt forbund-
ne, ligesom det er nærmere beskrevet, hvad der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, hvilken lovovertrædelse, der vejer tungest.
Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale retsforfølgende myn-
digheder konsulterer hinanden for at afgøre, hvilken myndighed der bør
udøve sin kompetence. For at lette dette valg, kan Eurojust inddrages. I til-
fælde af uenighed mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og de nati-
onale myndigheder, er det de kompetente nationale myndigheder, der af-
gør, hvem der skal udøve den accessoriske kompetence.
2.5. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling
af straffesager (Kommissionens
oprindelige
forslags kapitel III)
2.5.1. Udførelse af efterforskningen
Den europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-
de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-
ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,
er ved at blive begået eller er blevet begået.
Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-
terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsen
herfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-
nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, som
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres
foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,
hvis det er hensigtsmæssigt.
De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-
ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-
følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-
rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationale
myndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-
gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-
ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-
ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-
heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og
gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-
ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,
hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –
mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning
og retsforfølgning i sagen. Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-
dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarende
inden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de
foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til de
kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvis
en indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-
forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-
petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sag
til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-
ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbar
handling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.
Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til
at forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af den
europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-
de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selv
foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-
håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver
sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme den
europæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-
skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal de
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0044.png
europæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle i
tæt samråd, og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-
legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.
Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til en
anden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-
forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-
forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-
overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særlige
omstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-
rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat
ikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevante
medlemsstat har anmodet herom.
2.5.2. Behandling af oplysninger
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-
velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-
heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres
mellemkomst.
Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning
skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-
delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-
pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-
stemt igangværende efterforskning.
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-
ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge
de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på
dennes anmodning.
2.5.3. Efterforskningsskridt
Efter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til enten
at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal fore-
tages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anvendelse
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0045.png
af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande (edition),
beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og blokering af fi-
nansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række tilfælde an-
vender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt, hvorfor
ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes om de
tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.
De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-
grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,
der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er
medlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kan
anvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, som
Den Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andre
efterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen i
den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-
skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,
såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-
anstaltninger.
Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at en
række af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund af
en kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvor
de skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-
hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-
get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages uden
retskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-
terforskningsskridt efter dansk ret.
Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring
for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-
tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.
2.5.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-
forfølgningen
Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efter
forslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-
syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til at
fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relevante retsmidler.
Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-
ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-
ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-
lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpege
den kompetente nationale domstol:
stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere
lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,
stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,
stedet, hvor bevismidlet forefindes,
stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.
Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetence
til at henlægge sager bl.a. pga. bevismangel, hvis de handlinger, der har
været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare handlin-
ger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kan
gennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-
lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-
tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af
oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-
ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.
I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-
dighed fremsætte et bødeforelæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-
fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,
hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til
en forsvarlig retspleje. Når bødeforelægget accepteres af sigtede, og belø-
bet er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen
og underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndig-
heder og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-
institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om at
henlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-
ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelse
på bødeforelæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,
der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-
retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved en
afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-
dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-
pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation
for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0047.png
ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-
lemmer har én stemme.
2.5.5. Anerkendelse af bevismidler
Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-
myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-
erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge til
grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen
i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det
for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og
den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-
gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-
ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-
liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse
af sådanne bevismidler.
Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-
delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til
frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed under sagen.
2.5.6. Konfiskation
Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-
gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har
relation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører
under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal
værdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's
budget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.
2.6. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)
Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-
hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder
som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.
Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-
tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:
ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,
ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/13/EU, og
ret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med og
underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til ad-
gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse,
ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,
ret til retshjælp og
ret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.
2.7. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)
Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under
udøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-
onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det er
medlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen af
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finder
anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henhold
til forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation til
TEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-
judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-
tionale ret, selv om denne ifølge forordningen finder anvendelse på Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
2.8. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-
klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at
specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-
tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel
eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i
punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:
strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-
før af denne forordning,
udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,
og
samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-
bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-
tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af
sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-
digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.
Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset
tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-
slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre
personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller
de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-
stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-
ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske
Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er
strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.
Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-
ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-
lysninger bringes i anvendelse.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-
sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-
svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-
rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske
anklager.
Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang
tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som
udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-
oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:
datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-
lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,
den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået
retskraft,
tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-
ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-
forfølgningen, eller
den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,
at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-
ningen eller retsforfølgningen.
Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed
hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at
lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-
ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end
fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
herom.
Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-
gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-
digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og
den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste
vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en
fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.
Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,
slettes de automatisk efter tre år.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0051.png
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-
gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2.9. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-
delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)
2.9.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske
Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine
opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første
etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et
nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-
ningsmæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.
Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til
de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-
gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-
gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som
meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget op til, at samarbejdet med Eurojust skal
indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig af Eurojusts
administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere indhold af denne
ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten, at Eurojust
skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske Anklagemyndig-
hed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af årsbudgettet
samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstjenester, it-
tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab og revisi-
on.
For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget
udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-
lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger
er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med
Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.
Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med
Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler
om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-
handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-
lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-
nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen
med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem
de kompetente myndigheder.
For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget
etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-
onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger
navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af
forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom
Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-
digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0053.png
Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af
TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger
om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-
lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske
Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-
nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i
forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-
hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-
terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-
myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den
udfører sine opgaver.
2.9.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår
Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til
EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-
sationer.
Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller
-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-
ger herfor i medfør af denne forordning.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international
aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i
medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier
med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
læggende rettigheder og friheder.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed
kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande
mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:
det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte
Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-
pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,
det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til
forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet
eller terrorhandlinger,
det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-
pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig
samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-
kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-
slås, gøres gældende eller forsvares, eller
det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den
registreredes eller en anden persons vitale interesser.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-
dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-
se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-
stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-
nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-
telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder
og friheder.
2.10. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)
Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-
ser vedrørende personale.
Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-
nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-
nale parlamenter og Kommissionen.
Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-
ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens
ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-
ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-
klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF
artikel 86, stk. 4.
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med
EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi
og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-
slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.
Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille
spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning
her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-
gæring fra en udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven
og særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-
dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår
samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette
navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-
enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod
ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.
OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at
gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-
ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-
dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-
nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig
og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-
drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet
af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen
af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-
tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns
Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet
og Rigspolitiet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0057.png
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet
har afgivet høringssvar til for-
slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.
5.1. Generelle bemærkninger
Rigsadvokaten
bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,
hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-
ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-
klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-
katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,
hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen
mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten
bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-
holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.
Retspolitisk Forening
bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-
tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-
terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-
sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er
udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-
tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-
tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening
lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-
digheder samt domstole.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-
ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.
5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give
anledning til mange afgrænsningsproblemer.
5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser
5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0058.png
Rigsadvokaten
bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en
decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang
integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt
at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-
stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er
opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at
de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-
gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-
pæiske anklagemyndigheds mandat.
5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer
Rigsadvokaten
bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje
en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence er sub-
sidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen
mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.
5.3.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed
Rigsadvokaten
sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den
delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale ankla-
gemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det
må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5
år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i
den nationale anklagemyndighed.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,
idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-
skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.
5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-
handling af straffesager
5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser
Rigsadvokaten
bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst
muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-
vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-
ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang
for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0059.png
retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten
anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,
hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-
stille en efterforskning.
5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder forsla-
gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-
de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-
ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-
forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af
den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét
medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes
lovgivning tillader anvendelse af beviset.
5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder, at der i
forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-
dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-
let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.
5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at
forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,
f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.
5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust
(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-
side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public
Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,
hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne
om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i
det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0060.png
get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå
i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-
le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,
og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-
heden af den meget omfattende kompetence.
5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende
personale
Rigsadvokaten
bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan
måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i
fuldt tilfredsstillende omfang.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet anført, at der
er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv
har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering
af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,
der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både
Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I
overensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-
onen kun nås på EU-plan på grund af dets omfang og virkninger. Den nu-
værende situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædel-
ser, der skader Unionens finansielle interesser, alene varetages af med-
lemsstaternes myndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstræk-
kelig grad dette mål.
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-
tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse
på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale
karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-
stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nødvendigt for at nå dette mål.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult
kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet
begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet
genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-
vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-
kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at
trække forslaget tilbage eller ændre dette.
Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på natio-
nalt plan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte
medlemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i
medlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-
plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-
ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-
fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er
blevet afvist inden retssagen.
Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke er
tilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-
jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboende
begrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.
Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-
slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
svig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-
dre såkaldt ”forum shopping”.
Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for Den
Europæiske Anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndig-
hedens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete
forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle
regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øv-
rige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk ankla-
gemyndighed er forudsat i TEUF.
7. Andre landes kendte holdninger
Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-
tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,
Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder
typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-
rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes
på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres
endelig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed
vil afhænge af udformningen af den endelige model.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man
anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske
Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed
varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og
målrettet.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse.
Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport
om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-
myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-
dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt
hensyn til ved behandlingen af forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni
2014.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (generel forordning om databeskyttelse)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. På rådsmødet den 9. og 10. oktober 2014 er det forvent-
ningen, at der skal opnås enighed om en del af forslaget. Forordningsfor-
slaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en ræk-
ke væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-
res at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have
statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre
såvel administrative lettelser som administrative byrder for danske virk-
somheder. Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernise-
re de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forordningsforsla-
get indeholder imidlertid i den nuværende udformning en række elementer,
som efter dansk opfattelse bør afklares, ligesom der på visse punkter er
behov for ændringer af forslaget, hvis man fra dansk side skal kunne til-
slutte sig det.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
-
en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
-
Det italienske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning
på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. og 10.
oktober 2014. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til
enighed om forslagets kapitel 4 om den dataansvarlige og databehandle-
ren. Det er endvidere forventningen, at formandskabet vil lægge op til en
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
orienterende drøftelse om en del af forslaget. Det er endnu ikke oplyst,
hvilket emne ministrene i givet fald skal drøfte.
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven).
Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar
2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på teknisk
niveau i Rådet. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-
dringer i forhold til Kommissionens forslag.
Forordningsforslaget blev drøftet på Det Europæiske Råds møde den 24.
og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende i konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme borgernes og
virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedtagelse af nog-
le stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og direktivet om
cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre
marked senest i 2015.”
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0067.png
På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at der – i forbindelse med fore-
læggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-
lingsoplæg i december 2013 – burde udarbejdes en detaljeret gennemgang
af forslaget, som det så ud på daværende tidspunkt. Gennemgangen af for-
slaget nedenfor tager således udgangspunkt i de seneste kompromisforslag
forud for rådsmødet i december 2013.
Det bemærkes dog, at gennemgan-
gen af kapitel 4 nedenfor under pkt. 2.5. tager udgangspunkt i kompromis-
teksten, som den så ud i Rådet pr. 1. august 2014. Gennemgangen af kapi-
tel 5 nedenfor under pkt. 2.6. tager udgangspunkt i kompromisteksten, som
den så ud forud for rådsmødet i juni 2014.
Forslaget – og derved gennemgangen nedenfor – indeholder en række væ-
sentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det
bemærkes dog, at der –
bortset fra kapitel 5
– endnu ikke er opnået enig-
hed om den foreliggende tekst.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-
pitlet en række definitioner.
Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-
ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-
skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-
sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der
vedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behandling
af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på an-
den behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som er
eller vil blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,
undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:
-
Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-
betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-
kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-
ning nr. 14).
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, i
traktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik).
Behandlinger, som foretages af en fysisk person som led i person-
lige aktiviteter eller husholdningsaktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente offentlige myndigheder
med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller rets-
forfølgning af straffelovsovertrædelser, opretholdelsen af den of-
fentlige orden, når dette sker med de nævnte formål, eller fuldbyr-
delse af strafferetlige sanktioner.
-
-
Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-
handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en dataansvarligs eller databehandlers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-
handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,
som foretages af en dataansvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behand-
lingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til sådanne
registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor eller ikke,
dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt denne adfærd
finder sted i EU.
Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, som foretages af en dataansvarlig, der ikke er
etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgiv-
ning gælder i henhold til folkeretten.
I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber er
nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:
”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-
handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt
registreret person uden brug af yderligere information, så længe
denne yderligere information opbevares separat og er underlagt
tekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-
rede (nr. 2a).
”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-
de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-
handling af disse oplysninger (nr. 3a).
”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-
fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring eller
klar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ind-
villiger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-
stand for behandling (nr. 8).
”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-
den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,
ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-
deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).
”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende
de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-
get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra den
pågældende person (nr. 10).
”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-
sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en
persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne
person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).
”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig
til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-
mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).
”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil
ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk
person, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrøren-
de erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præfe-
rencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering eller
bevægelser (nr. 12a).
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for så
vidt angår den dataansvarlige – stedet for den centrale administra-
tion i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler for
behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. I det
sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træffes,
betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning om formål
med og midler for behandling af personoplysninger træffes i EU,
skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysningerne
finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en da-
taansvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.
For så vidt angår databehandleren er hovedvirksomheden stedet for
den centrale administration i EU og – såfremt databehandleren ikke
har en central administration i EU – er hovedvirksomheden den
virksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en databehandlers
virksomhed i EU.
I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-
virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i
koncernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med el-
ler midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr.
13).
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at
dette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsyns-
myndighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelse
være enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-
tel 6 og 7.
”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelse
af personoplysninger, som en dataansvarlig eller databehandler, der
er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse med en
videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysninger
til en dataansvarlig eller databehandler i et eller flere tredjelande
inden for en koncern (nr. 17).
“International organisation”, som betyder en organisation og dens
underordnede organer, som er reguleret ved offentligretlig interna-
tional lovgivning eller ethvert andet organ, som er oprettet ved eller
på baggrund af en aftale mellem to eller flere lande (nr. 21).
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0071.png
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.
Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig
med disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).
Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,
der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-
der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-
re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvert
rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter ar-
tikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne
behandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee, ske på en
måde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge artikel 5, stk. 2,
den dataansvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle be-
handlingsprincipper.
Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse regler
regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernes
indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.
Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,
bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litra
a), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt
(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig
forpligtelse, som gælder for den dataansvarlige (litra d). Dertil kan behand-
ling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave i sam-
fundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan behandling
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0072.png
finde sted, hvis den er nødvendig, for at den dataansvarlige kan forfølge en
legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor, navnlig hvis den
registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kan ikke anvendes for
behandling, som foretages af offentlige myndigheder som del i udførelsen
af deres offentlige forpligtelser (litra f).
Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-
der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,
og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-
des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den dataansvarlige er
underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-
handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandling
efter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Inden for rammerne
af forordningen kan den dataansvarlige, behandlingerne og behandlings-
procedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og rimelig be-
handling, være uddybet i lovgrundlaget.
Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den dataansvarlige i forbindelse med vur-
deringen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforenelig
med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal ind-
drage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blev
indsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skal
den dataansvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev indsam-
let i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konsekvenser,
den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og tilstedevæ-
relse af tilstrækkelige garantier (litra e).
I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,
hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-
ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-
kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).
I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, som
den registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Det
følger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-
ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0073.png
tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.
stk. 1a.
Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-
kaldelse af samtykke.
For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykke
i artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et
samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-
rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sit
samtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at et
samtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,
såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den dataansvar-
lige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet frivil-
ligt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).
Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige krav
til samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-
fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børn
under 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-
ældre eller værger.
Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler, der
fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af per-
sonoplysninger skal efterleve.
Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for en
række særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).
Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at være
følsomme, er udtømmende.
Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-
lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.
Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske af
en række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan fin-
de sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en så-
dan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-
givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for
overholdelse af den dataansvarliges forpligtelser og specifikke rettigheder
på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet i EU-
lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødne ga-
rantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den re-
gistreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den på-
gældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (litra
c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, en
sammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,
filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter og
med de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alene vedrø-
rer organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på grund
af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysningerne
ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke (litra
d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsomme oplys-
ninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger, som
tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.
Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtig
samfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-
givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvis
behandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål med
forbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81 (lit-
ra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske eller
videnskabelige formål under de betingelser og garantier, der er omhandlet
i artikel 83 (litra i).
Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger om straf-
fedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger alene
kan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed, eller
hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse, som
den dataansvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelse af en op-
gave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er autoriseret i
EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødne garantier
for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuldstændigt re-
gister over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig myn-
dighed.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den da-
taansvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således at oplys-
ninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddeles den re-
gistrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forordningen,
meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver anvendt et
klart og tydeligt sprog.
Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-
ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-
sen af en række af den registreredes rettigheder.
Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsens
stk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-
kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-
bart grundløse eller overdrevne, kan den dataansvarlige nægte at handle. I
så fald er det den dataansvarlige, der har bevisbyrden i forhold til at de-
monstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven.
Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) en
forpligtelse for den dataansvarlige til at meddele de personer, der behand-
les oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunder
formålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-
de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvor
oplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).
Det følger af artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige i forbindelse med ind-
hentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysninger
indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktoplys-
ninger for den dataansvarlige samt dennes eventuelle repræsentant og da-
tabeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den dataansvarlige altid skal
meddele den registrerede formålet med den behandling, som personoplys-
ningerne skal bruges til (litra b). Den dataansvarlige skal derudover – hvor
yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig og gennemsig-
tig behandling i forhold til den registrerede med hensyntagen til de konkre-
te omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysningerne bliver behand-
let – meddele den registrerede de legitime interesser, som den dataansvar-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lige forfølger, såfremt behandlingen baseres på artikel 6, stk. 1, litra f (litra
b), modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysningerne (litra c),
hvis det er relevant, at oplysningerne forventes at blive videregivet til en
modtager i et tredjeland eller international organisation (litra d), retten til
at anmode den dataansvarlige om indsigt i, berigtigelse, begrænsning eller
sletning af personoplysninger vedrørende den registrerede eller gøre indsi-
gelse mod behandlingen af sådanne personoplysninger (litra e), retten til at
indgive en klage (litra f), om den registreredes meddelelse af personoplys-
ninger er et krav, som følger af lovgivning eller kontrakt eller om indgivel-
se af personoplysningerne er nødvendig for at indgå en kontrakt, og i den
forbindelse også mulige konsekvenser, hvis den registrerede ikke indgiver
personoplysningerne (litra g), og tilstedeværelsen af profilering, som om-
handlet i artikel 20, stk. 1 og 3, oplysninger vedrørende denne profilering
samt betydningen af profileringen og de forventede konsekvenser heraf for
den registrerede (litra h).
I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skal
meddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysninger
hos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal medde-
les, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse betin-
gelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til oplys-
ningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, indehol-
der dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til den
registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede allerede er
i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne stammer fra
offentligt tilgængelige kilder (litra d).
Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse om
den registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registrerede
har således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få en
bekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,
der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-
dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få op-
lysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a), mod-
tagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder især
modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er muligt det
forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel 15,
stk. 1, litra d), retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller
sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse mod be-
handlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), retten til at
indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f), enhver
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0077.png
tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt oplys-
ningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra g), og
såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab til den
logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og de for-
ventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra h).
I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registreredes
ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.
Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysninger
om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret til at
fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen af
en såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter
forslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletning
af personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-
fælde foreligger en forpligtelse for den dataansvarlige til at slette oplys-
ningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis person-
oplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,
hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,
der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-
lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har været
behandlet ulovligt.
I de tilfælde, hvor den dataansvarlige har offentliggjort personoplysnin-
gerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerne om
den registrerede, skal den dataansvarlige tage rimelige skridt, herunder
tekniske foranstaltninger, til at informere andre dataansvarlige, som be-
handler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at alle link til,
kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17, stk. 2a).
Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,
stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel
17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på at
udøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandling
af oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henhold
til EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af en
opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra
b). Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behand-
ling af oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folke-
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sundhedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).
Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-
handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-
fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den dataansvarlige ikke længe-
re har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den registrerede i
forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.
Den dataansvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere alle ret-
telser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplysnin-
gerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt.
Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-
portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har ret
til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlingssy-
stem, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en form,
som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et andet au-
tomatisk behandlingssystem.
Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimelige
grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse
mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, der
er begrundet i, at den er nødvendig, for at den dataansvarlige kan forfølge
en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den dataan-
svarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilsidesætter den
registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettigheder.
Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.
Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret til
som udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-
kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvorligt
påvirker den pågældende.
Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-
seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen af
en aftale mellem den registrerede og den dataansvarlige og passende for-
anstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foretaget,
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneskelig
indgriben fra den dataansvarliges side, muligheden for at udtrykke den re-
gistreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis behandlin-
gen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som den
dataansvarlige er underlagt, og som foreskriver passende foranstaltninger,
som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) eller såfremt be-
handlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige samtykke.
Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-
lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-
der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredes
legitime interesser er til stede.
Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle databe-
handlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses ved EU-
lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgør en
nødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund. Be-
grænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), forsvar
(litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning i
straffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker med
de nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsning
kan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andre
vigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-
le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-
sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsning
finde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse og
retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede
erhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv af
midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i de
tilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvis
dette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-
tigheder og frihedsrettigheder (litra f).
Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste in-
deholde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne af
behandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet for
begrænsningerne, specificering af den dataansvarlige eller kategorier af
dataansvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragelse af ka-
rakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen for den regi-
streredes rettigheder og frihedsrettigheder.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5. Dataansvarlig og databehandler (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den dataansvarliges og
databehandlerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og regler
om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. Endvidere
fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og regler
om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den dataansvarlige og databehandleren, der ikke følger af det gældende
databeskyttelsesdirektiv.
Det følger af forslagets artikel 22, stk. 1, at den dataansvarlige under hen-
syntagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål samt
sandsynligheden for og graden af de risici, der er for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder, skal gennemføre passende foranstaltnin-
ger og kunne demonstrere, at behandlingen af personoplysninger er i
overensstemmelse med forordningen.
Såfremt det er proportionalt i forhold til den behandling af personoplys-
ninger, som finder sted, skal de foranstaltninger, som iværksættes, jf. arti-
kel 22, stk. 1, omfatte den dataansvarliges implementering af passende da-
tabeskyttelsespolitikker (artikel 22, stk. 2a). Det følger endvidere af artikel
22, stk. 2b, at den dataansvarliges overholdelse af dennes forpligtelser,
kan demonstreres ved iagttagelse af adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller
certificeringsordninger, jf. artikel 39.
Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-
tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den dataansvarlige således un-
der hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostningerne
ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karakter, om-
fang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herunder ved at
pseudonymisere
data, således at behandlingen vil opfylde kravene, som
fastlægges i
forordningen,
og beskytte den registreredes rettigheder.
Den dataansvarlige skal
endvidere
efter artikel 23, stk. 2, gennemføre pas-
sende foranstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at
det alene er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling,
der bliver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af per-
sonoplysninger, som bliver indsamlet, perioden, oplysningerne opbevares,
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og tilgængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er for-
målet med behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige,
skal der være indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver
gjort tilgængelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved
menneskelig indgriben.
Efter artikel 23, stk. 2a, kan den dataansvarlige demonstrere overholdelse
af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.
Af forordningsforslagets artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at der
er flere dataansvarlige, skal disse fælles dataansvarlige på gennemsigtig
vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne,
der følger af forordningen,
medmindre ansvaret er fordelt i henhold til EU-
eller medlemsstats lovgivning, som de dataansvarlige er underlagt. Kravet
om at fastsætte deres respektive ansvar gælder især for så vidt angår den
registreredes udøvelse af rettigheder og de dataansvarliges forpligtelser til
at meddele information, jf. forordningens artikel 14 og 14a. Ordningen
skal fastsætte, hvilken af de fælles dataansvarlige der skal fungere som
kontaktpunkt i forhold til den registrerede, når denne skal udøve sine ret-
tigheder i henhold til forordningen.
Efter artikel 24, stk. 2, har denne fordeling af ansvar mellem de dataan-
svarlige ingen indflydelse på den registreredes mulighed for at gøre sine
rettigheder
i henhold til forordningen
gældende, medmindre den registre-
rede på en gennemsigtig
vis
er blevet gjort bekendt med ansvarsfordelin-
gen.
Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den dataan-
svarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder anven-
delse på grund af dens territoriale anvendelsesområde,
jf. artikel 3, stk. 2,
skal den dataansvarlige
skriftligt
udpege en repræsentant i EU. Efter artikel
25, stk. 2, gælder det dog ikke for dataansvarlige, som er etableret i et tred-
jeland, som Kommissionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesni-
veau,
jf. forordningens artikel 41
(litra a), for virksomheder, som beskæf-
tiger under 250 ansatte, medmindre behandlingen, som den udfører, med-
fører
en høj grad af risiko for
den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder under hensyntagen til behandlingens karakter,
sammenhæng,
om-
fang og formål (litra b) eller for offentlige myndigheder og organer (litra
c).
Efter artikel 25, stk. 3, skal repræsentanten etableres i en af de medlems-
stater, hvor den registrerede, hvis personoplysninger behandles i forbin-
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse med udbuddet af varer eller tjenesteydelser eller hvis adfærd over-
våges, er bosiddende.
I henhold til artikel 25, stk. 3a, skal især tilsynsmyndigheden og den regi-
strerede kunne rette henvendelse til repræsentanten – foruden eller i stedet
for den dataansvarlige – i alle sager vedrørende behandling af personop-
lysninger med henblik på at sikre overholdelse af forordningens bestem-
melser.
Den dataansvarliges udpegning af en repræsentant berører ikke eventuelle
retslige skridt mod den dataansvarlige selv, jf. artikel 25, stk. 4.
Forslagets artikel 26 indeholder regler om databehandleren. Det følger så-
ledes af bestemmelsen, at den dataansvarlige alene skal anvende databe-
handlere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behand-
lingen opfylder kravene i forordningen.
Databehandlerens behandling af personoplysninger skal efter artikel 26,
stk. 2, ske i henhold til en kontrakt – eller en anden retsakt under EU- eller
medlemsstats lovgivning, som binder databehandleren til den dataansvar-
lige – som fastsætter genstanden for og varighed af behandlingen, karak-
teren og formålene med behandlingen, typen af personoplysninger og ka-
tegorien af registrerede. Kontrakten mv. skal endvidere foreskrive, at da-
tabehandleren alene skal behandle personoplysninger efter instruks fra
den dataansvarlige, medmindre databehandleren er forpligtet til at be-
handle personoplysningerne i henhold til EU- eller medlemsstats lovgiv-
ning. I sådanne tilfælde, skal databehandleren oplyse den dataansvarlige
om, at der er en lovfastsat forpligtelse til at behandle personoplysninger-
ne, medmindre loven forbyder en sådan information på grund af vigtige
samfundsinteresser (litra a). Kontrakten mv. skal endvidere fastsætte, at
databehandleren skal træffe alle foranstaltninger, som kræves efter artikel
30 (litra c), at databehandleren skal respektere betingelserne for at hverve
en anden databehandler, herunder krav om specifik forudgående tilladelse
fra den dataansvarlige (litra d), at databehandleren for så vidt det er mu-
ligt i betragtning af behandlingens karakter skal bistå den dataansvarlige i
at besvare anmodninger fra registrerede, som udøver rettigheder i henhold
til forordningens kapitel 3 (litra e), at databehandleren skal bistå den da-
taansvarlige i at sikre, at kravene i forordningens artikel 30-34 overholdes
(litra f), at databehandleren efter den dataansvarliges ønske skal tilbage-
levere eller slette personoplysninger ved afslutningen af databehandlings-
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ydelsen, som er uddybet i kontrakten mv., medmindre der er et krav om at
opbevare oplysningerne i henhold til EU- eller medlemsstats lovgivning,
som databehandleren er underlagt (litra g), og at databehandleren skal
stille alle informationer, der er nødvendige for at vise overholdelsen af
denne artikel til rådighed for den dataansvarlige (litra h).
I de tilfælde, hvor en databehandler hverver en anden databehandler gen-
nem en kontrakt eller en anden retsakt under EU- eller medlemsstats lov-
givning til at udføre en specifik databehandling for den dataansvarlige,
skal det være de samme databeskyttelsesforpligtelser, som er fastsat i kon-
trakten mv. mellem den dataansvarlige og databehandleren, som skal på-
lægges den anden databehandler. Det gælder især kravet om, at databe-
handleren skal give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af pas-
sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlin-
gen opfylder kravene i forordningen. I de tilfælde, hvor den anden databe-
handler ikke formår at opfylde sine forpligtelser, skal den første databe-
handler fortsat have det fulde ansvar over for den dataansvarlige i forhold
til udførelsen af den anden databehandlers forpligtelser (artikel 26, stk.
2a).
Efter artikel 26, stk. 2aa, kan de tilstrækkelige garantier, som databehand-
lerne skal gennemføre, demonstreres ved iagttagelse af en adfærdskodeks,
jf. artikel 38, eller en certificeringordning, jf. artikel 39.
Uden at det berører muligheden for en individuel kontrakt, kan kontrakten
mv. mellem den dataansvarlige og databehandleren og mellem databe-
handleren og en anden databehandler, helt eller delvist baseres på stan-
dardkontraktbestemmelser, som der henvises til i bestemmelsens stk. 2b og
2c, eller på standard kontraktbestemmelser, som er en del af en certifice-
ring, som er meddelt den dataansvarlige eller databehandleren efter arti-
kel 39 og 39a (artikel 26, stk. 2ab).
I henhold til artikel 26, stk. 2b, kan Kommissionen fastlægge standard kon-
traktbestemmelser til brug for ovennævnte aftaler mellem den dataansvar-
lige og databehandleren og mellem databehandleren og en anden databe-
handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2. Efter arti-
kel 26, stk. 2c, kan en tilsynsmyndighed endvidere vedtagestandard kon-
traktbestemmelser herom i overensstemmelse med sammenhængsmeka-
nismen i artikel 57.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kontrakten mv., som skal indgås mellem den dataansvarlige og databe-
handleren og mellem databehandleren og en anden databehandler, skal
være skriftlig, herunder i elektronisk form (artikel 26, stk. 3).
Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28, stk. 1, krav om, at den da-
taansvarlige og den dataansvarliges eventuelle repræsentant, skal opbeva-
re optegnelser over alle kategorier af behandlinger af personoplysninger,
som foregår under den pågældendes ansvar. Disse optegnelser skal inde-
holde oplysning om navn og kontaktoplysninger for den dataansvarlige,
enhver fælles dataansvarlig, den dataansvarliges eventuelle repræsentant
samt databeskyttelsesansvarlige, hvis en sådan er udpeget (litra a), formå-
let med behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges ved
behandlingen, såfremt den er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f (litra c), en
beskrivelse af kategorien af registrerede og kategorien af oplysninger, som
behandles om dem (litra d), kategorien af modtagere, som oplysningerne
er eller vil bliver videregivet til, herunder især modtagere i tredjelande
(litra e), hvor det er relevant kategorien af videregivelser af personoplys-
ninger til tredjelande eller internationale organisationer (litra f), og så-
fremt det er muligt de forventede frister for sletning af de forskellige kate-
gorier af personoplysninger (litra g).
Det følger af artikel 28, stk. 2a, at databehandleren skal opbevare opteg-
nelser over alle kategorier af behandlinger af personoplysninger, som fo-
regår på vegne af den dataansvarlige. Optegnelserne skal indeholde op-
lysning om navn og kontaktoplysninger for databehandleren eller databe-
handlerne samt alle dataansvarlige, som databehandleren behandler per-
sonoplysninger på vegne af samt den dataansvarliges eventuelle repræsen-
tant (litra a), navn og kontaktoplysninger på den databeskyttelsesansvarli-
ge, hvis en sådan er udpeget (litra b), kategorierne af behandling, som fo-
restås på vegne af de dataansvarlige (litra c), og hvor det er relevant kate-
gorien af videregivelser af personoplysninger til tredjelande eller en inter-
nationale organisationer (litra d).
Optegnelserne skal være skriftlige, herunder i elektronisk eller anden ikke
læselig form, som kan konverteres til en læselig form (artikel 28. stk. 3a).
Efter artikel 28, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren og den
dataansvarliges eventuelle repræsentant, efter anmodning stille optegnel-
serne til rådighed for tilsynsmyndigheden.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikke
for dataansvarlige, som har udpeget en databeskyttelsesansvarlig, jf. for-
ordningens artikel 35 (litra aa), virksomheder eller organisationer, der
beskæftiger under 250 personer, medmindre behandlingen sandsynligvis
vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og fri-
hedsrettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -svindel,
økonomisk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data underlagt
tavshedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller social ulempe
for den registrerede – under hensyntagen til behandlingens karakter,
sammenhæng, omfang og formål (litra b). Kravene til opbevaring gælder
heller ikke, hvis det er usandsynligt, at behandlingen på grund af dens ka-
rakter, sammenhæng, omfang og formål, vil medføre en høj grad af risiko
for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder (litra c).
Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-
ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den dataansvarlige og databehandle-
ren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-
ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behandlin-
gens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekniske
og organisatoriske foranstaltninger,
herunder ved at pseudonymisere per-
sonoplysninger, for derved at sikre et sikkerhedsniveau, som er passende
til at imødegå disse risici.
Ved vurderingen af det passende sikkerhedsniveau skal der i sær tages
hensyn til de risici, som behandlingen vil indebære, som kan medføre fy-
sisk, materiel eller moralsk skade, herunder især ved hændelig eller ulov-
lig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af personoplysnin-
ger eller ubeføjet adgang til personoplysninger, som videregives, opbeva-
res eller behandles på anden vis (artikel 30, stk. 1a).
Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den dataansvarlige eller databehandle-
ren kan demonstrere opfyldelse af kravet i artikel 30, stk. 1, ved iagttagel-
se af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificeringsordning, jf. ar-
tikel 39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at dataansvarlige og
databehandlere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler
under de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplys-
ninger, kun behandler disse efter instruktion fra den dataansvarlige, med-
mindre den pågældende i henhold til EU- eller medlemsstats lovgivning er
forpligtet til at behandle oplysningerne.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et krav
om, at den dataansvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til
tilsynsmyndigheden. Ifølge artikel 31, stk. 1, skal den dataansvarlige uden
unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den dataan-
svarlige er blevet bekendt et brud på persondatasikkerheden, som sandsyn-
ligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder el-
ler frihedsrettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -
svindel, økonomisk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data
underlagt tavshedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller so-
cial ulempe for den registrerede – anmelde bruddet til den kompetente til-
synsmyndighed. I det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 ti-
mer, skal den dataansvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig
med, at anmeldelsen indgives.
Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,
hvor den dataansvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesfor-
anstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som var
påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der har
gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang til
dem, eksempelvis ved kryptering. Kravet om anmeldelse gælder heller ik-
ke i de tilfælde, hvor den dataansvarlige efterfølgende har taget skridt, som
sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvirket.
Databehandleren skal efter artikel 31, stk. 2, uden unødig forsinkelse efter
at være blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden, varsle og
underrette den dataansvarlige.
Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, i det mind-
ste beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder –
såfremt det er muligt og passende – kategorierne og antallet af berørte re-
gistrerede og kategorierne og det omtrentlige antal af berørte optegnelser
(litra a), kommunikere identiteten og kontaktoplysningerne til den databe-
skyttelsesansvarlige eller andre kontaktpunkter, hvor yderligere informati-
on kan indhentes (litra b), beskrive de sandsynlige konsekvenser af data-
beskyttelsesbruddet, som den dataansvarlige har identificeret (litra d), be-
skrive de foranstaltninger, som foreslås eller er iværksat af den dataan-
svarlige for at afhjælpe bruddet (litra e), og hvor relevant pege på foran-
staltninger, som kan afbøde eventuelle negative virkninger af bruddet på
persondatasikkerheden (litra f).
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at meddele oplysningerne i artikel 31,
stk. 3, litra d, e og f, samtidig med oplysningerne, som skal meddeles til-
synsmyndigheden efter artikel 31, stk. 3, litra a og b, skal den dataansvar-
lige meddele denne information uden yderligere unødig forsinkelse (artikel
31, stk. 3a).
Den dataansvarlige skal efter artikel 31, stk. 4, dokumentere alle brud på
persondatasikkerheden, herunder oplysninger om bruddet, påvirkningen af
bruddet og oplysninger om, hvilke foranstaltninger er foretage for at af-
hjælpe bruddet. Dokumentationen skal give tilsynsmyndigheden mulighed
for at bekræfte overholdelsen af denne artikel.
Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes at
medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -svindel, økono-
misk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data underlagt tavs-
hedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller social ulempe for
den registrerede – skal den dataansvarlige ligeledes uden unødig forsin-
kelse underrette den registrerede om bruddet. Denne underretning skal ef-
ter artikel 32, stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikker-
heden og indeholde de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives
til tilsynsmyndigheden, jf. artikel 31, stk. 3, litra b, e og f.
Det er efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt at underrette den registrere-
de om et brud på persondatasikkerheden, hvis den dataansvarlige har
gennemført passende tekniske beskyttelsesforanstaltninger, og disse foran-
staltninger er anvendt på oplysninger, som var påvirket af bruddet, herun-
der især beskyttelsesforanstaltninger, der har gjort oplysningerne uforstå-
elige for alle, som ikke har lovlig adgang til dem, eksempelvis ved krypte-
ring (litra a), eller hvis den dataansvarlige efterfølgende har taget skridt,
som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvirket (litra b). Den re-
gistrerede skal heller ikke underrettes, hvis det vil indebære en uforholds-
mæssig indsats, herunder især med henvisning til antallet af sager, som er
påvirket. I sådanne tilfælde skal en offentlig meddelelse eller lignende fin-
de sted, således at de registrerede er informeret på en effektiv måde (litra
c). Underretning skal endvidere ikke finde sted, hvis det ville påvirke en
væsentlig samfundsinteresse alvorligt (litra d).
Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den dataansvarlige i
de tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og for-
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mål sandsynligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri
eller -svindel, økonomisk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af
data underlagt tavshedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller
social ulempe for den registrerede – forud for behandlingen af oplysninger
skal gennemføre en analyse af konsekvenserne for beskyttelsen af person-
oplysninger af den planlagte behandling (en såkaldt konsekvensanalyse).
Efter artikel 33, stk. 1a, skal den dataansvarlige i forbindelse med udar-
bejdelsen af en konsekvensanalyse søge råd hos den databeskyttelsesan-
svarlige, såfremt en sådan er udpeget.
Forslagets artikel 33, stk. 2, indeholder en liste over behandlinger, som
medfører en høj grad af risiko, og som derfor udløser kravet om en konse-
kvensanalyse. Det gælder behandlinger, hvor der indgår en systematisk og
omfattende evaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person,
som er baseret på profilering og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil
have retsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive
truffet (litra a). En konsekvensanalyse skal også udarbejdes, hvis behand-
lingen omfatter særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, bio-
metriske data eller oplysninger om straffedomme eller tilknyttede sikker-
hedsforanstaltninger, hvor oplysningerne bliver behandlet for at træffe et
stort antal afgørelser vedrørende specifikke personer (litra b). Konse-
kvensanalyser skal endvidere udarbejdes, hvis behandlingen vedrører om-
fattende overvågning af offentligt tilgængelige områder, navnlig ved brug
af optoelektronisk udstyr (videoovervågning) (litra c) eller andre behand-
linger, hvor den kompetente tilsynsmyndighed vurderer, at behandlingen
sandsynligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder, herunder især fordi behandlingen medfø-
rer, at den registreredes udøvelse af rettigheder i henhold til forordningen
bliver vanskeliggjort (litra e).
Tilsynsmyndigheden skal udarbejde og offentliggøre en liste over de be-
handlinger, som udløser et krav om konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk.
2, litra e. Tilsynsmyndigheden skal kommunikere denne liste til Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd (artikel 33, stk. 2a).
Forud for vedtagelsen af en liste over de behandlinger, som udløser et
krav om konsekvensanalyse, skal den kompetente tilsynsmyndighed iværk-
sætte sammenhængsmekanismen, såfremt listen indeholder behandlingsak-
tiviteter, der vedrører udbud af varer eller tjenesteydelser til registrerede,
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overvågning af registreredes adfærd i flere medlemsstater eller behand-
ling, der væsentligt kan påvirke den frie bevægelighed af personoplysnin-
ger i Unionen (artikel 33, stk. 2b).
En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-
nerel beskrivelse af den planlagte behandling, en evaluering af de risici,
som behandlingen forventes at medføre, de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at imødegå disse risici, herunder garantier, sikkerhedsforan-
staltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger og påvise overensstemmelse med forordningen under hensyntagen til
de registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime inte-
resser.
Efter artikel 33, stk. 3a, skal iagttagelse af godkendte adfærdskodekser, jf.
forordningens artikel 38, af de relevante dataansvarlige og databehandle-
re, inddrages i forbindelse med vurderingen af lovligheden og virkningen
af behandlinger, som foretages af disse dataansvarlige og databehandlere,
herunder især ved udarbejdelsen af en konsekvensanalyse.
Hvor behandling af personoplysninger i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c
og e, har hjemmel i EU lovgivning eller lovgivningen i den medlemsstat,
som den dataansvarlige er underlagt, og denne lov regulerer de pågæl-
dende specifikke behandlinger eller rækker af behandlinger, finder artikel
33, stk. 1 til 3, ikke anvendelse, medmindre medlemsstaterne finder det
nødvendigt at udarbejde en konsekvensanalyse forud for behandlingen (ar-
tikel 33, stk. 5).
Efter artikel 34, stk. 2, skal den dataansvarlige i de tilfælde, hvor en kon-
sekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sandsyn-
ligvis vil medføre en meget høj grad af risici, høre tilsynsmyndigheden, in-
den behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at i de til-
fælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagte be-
handling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder især hvis
risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal tilsynsmyn-
digheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive den dataan-
svarlige herom. Perioden på 6 uger kan forlænges yderligere 6 uger under
hensyntagen til kompleksiteten af den planlagte behandling. I de tilfælde,
hvor perioden forlænges, skal den dataansvarlige og databehandleren in-
den for en måned fra modtagelse af anmodningen orienteres om grunden
til forsinkelsen.
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0090.png
Når den dataansvarlige hører tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 34,
stk. 2, skal tilsynsmyndigheden efter artikel 34, stk. 6, have oplysning om
ansvarsfordelingen mellem de dataansvarlige, fælles dataansvarlige og
databehandlere, som er involveret i behandlingen, herunder især ved be-
handling af personoplysninger inden for en koncern (litra a), formålet og
midlerne for den påtænkte behandling (litra b), foranstaltninger og garan-
tier som foreslås for at sikre den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder i henhold til forordningen (litra c), en eventuel databeskyttelses-
ansvarligs kontaktoplysninger (litra d), konsekvensanalysen, som er udar-
bejdet i henhold til artikel 33 (litra e) samt enhver anden information, som
tilsynsmyndigheden anmoder om (litra f).
Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelse
med forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsyns-
myndigheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af person-
oplysninger, og behandlingen i kraft af dens karakter, omfang og formål
medfører en høj grad af risiko for den registreredes grundlæggende ret-
tigheder og frihedsrettigheder.
Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det følge af en medlems-
stats lovgivning, at en dataansvarlig skal høre og indhente forudgående
godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelse med, at den dataansvar-
lige skal behandle oplysninger ved udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse (artikel 34, stk. 7a).
Artikel 35 vedrører udpegning af såkaldte databeskyttelsesansvarlige. Det
følger, at artikel 35, stk. 1, at den dataansvarlige eller databehandleren
kan – eller skal, hvor dette er et krav i henhold til EU- eller medlemsstats
lovgivning – udpege en databeskyttelsesansvarlig.
Efter artikel 35, stk. 2, kan en koncern udpege én databeskyttelsesansvar-
lig for hele koncernen. Er den dataansvarlige eller databehandleren en of-
fentlig myndighed eller offentligt organ, kan den databeskyttelsesansvarli-
ge udpeges for flere enheder i overensstemmelse med den offentlige myn-
digheds eller det offentlige organs struktur og størrelse, jf. artikel 35, stk.
3.
Den databeskyttelsesansvarlige skal i henhold til artikel 35, stk. 5, udpeges
på baggrund af professionelle kvaliteter og især dennes ekspertviden om
databeskyttelseslovgivning og -praksis samt evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i artikel 37.
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sin embedsperiode kan den databeskyttelsesansvarlige kun afskediges,
såfremt denne ikke længere opfylder betingelserne for at varetage de op-
gaver, som fremgår af artikel 37, dog bortset fra tilfælde, hvor afskedigel-
se af en ansat eller en embedsmand i henhold til den pågældende med-
lemsstats lovgivning kan ske på baggrund af alvorlige grunde (artikel 35,
stk. 7).
Den databeskyttelsesansvarlige kan være ansat af den dataansvarlige eller
databehandleren eller udføre opgaverne på baggrund af en tjenesteydel-
seskontrakt (artikel 35, stk. 8).
Efter artikel 35, stk. 9, skal den dataansvarlige eller databehandleren of-
fentliggøre kontaktoplysningerne for den databeskyttelsesansvarlige samt
kommunikere oplysningerne til tilsynsmyndigheden.
Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle
spørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger og udø-
velse af rettigheder i henhold til forordningen (artikel 35, stk. 10).
Efter artikel 36, stk. 1, skal den dataansvarlige eller databehandleren sik-
re, at den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i
alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Den dataan-
svarlige eller databehandleren skal efter artikel 36, stk. 2, støtte den data-
beskyttelsesansvarlige i udførelsen af de opgaver, som fremgår af artikel
37 ved at tilvejebringe ressourcer, som er nødvendige i forbindelse udfø-
relsen af disse opgaver, så vel som ved at give adgang til personoplysnin-
ger og databehandlinger.
Efter artikel 36, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren sikre,
at den databeskyttelsesansvarlige kan handle uafhængigt i forbindelse med
udførelsen af dennes opgaver, og at den databeskyttelsesansvarlige ikke
modtager instruktioner om udøvelsen af disse opgaver. Den databeskyttel-
sesansvarlige skal rapportere direkte til den øverste ledelse hos den data-
ansvarlige eller databehandleren.
Den databeskyttelsesansvarlige kan i henhold til artikel 36, stk. 4, også
have andre opgaver og pligter. Den dataansvarlige og databehandleren
skal sikre, at disse andre opgaver og pligter ikke medfører en interesse-
konflikt for den databeskyttelsesansvarlige.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 37 vedrører den databeskyttelsesansvarliges opgaver, og det følger
af bestemmelsens stk. 1, at den databeskyttelsesansvarlige skal oplyse og
rådgive den dataansvarlige eller databehandleren og de ansatte, som be-
handler personoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordnin-
gen (litra a), overvåge overholdelsen af forordningen og den dataansvar-
liges og databehandlerens regler om persondatabeskyttelse, herunder for-
delingen af ansvar, bevidstgørelse og uddannelse af personale, der med-
virker ved databehandlingen og de tilhørende kontroller (litra b), give råd
angående konsekvensanalyser, jf. artikel 33, samt overvåge deres effektivi-
tet (litra f), kontrollere besvarelsen af anmodninger fra tilsynsmyndighe-
den og inden for rammerne af den databeskyttelsesansvarliges beføjelser
samarbejde med tilsynsmyndigheden på dennes anmodning eller på eget
initiativ (litra g), og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i
spørgsmål om persondatabeskyttelse, herunder i forbindelse med forudgå-
ende høring, jf. artikel 34, og efter behov rådføre sig med tilsynsmyndig-
heden om ethvert andet spørgsmål (litra h).
Efter artikel 37, stk. 2a, skal den databeskyttelsesansvarlige udføre sine
opgaver efter forordningen under hensyntagen til den risiko, som behand-
lingen medfører med inddragelse af behandlingens formål, karakter og
sammenhæng.
Kapitel 4 indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, at
medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-
ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-
torer og de specifikke behov, som små og mellemstore virksomheder har –
bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne adfærdsko-
dekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes, ændres eller udvides af
foreninger og andre organisationer, som repræsenterer kategorier af da-
taansvarlige eller databehandlere med henblik på at uddybe anvendelsen
af forordningens bestemmelser. Adfærdskodekserne kan vedrøre rimelig
og gennemsigtig behandling af personoplysninger (litra a), de legitime in-
teresser, som den dataansvarlige forfølger i særlige sammenhænge (litra
aa), indsamling af personoplysninger (litra b), pseudonymisering af per-
sonoplysninger (litra bb), information til offentligheden og til registrerede
(litra c), registreredes udøvelse af rettigheder (litra d), information og be-
skyttelse af børn og angivelse af hvordan en forælders og værges samtykke
skal indhentes (litra e), foranstaltninger og procedurer, som der henvises
til i artikel 22 og 23, og foranstaltninger, som skal sikre sikkerhed ved be-
handling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 30 (litra ee), an-
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
meldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden og
meddelelse heraf til den registrerede (litra ef) samt de fornødne garantier,
når overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisa-
tioner sker ved anvendelse af artikel 42, stk. 2, litra d.
En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som giver de organer, som
der henvises til i artikel 38a, stk. 1, mulighed for at overvåge dens over-
holdelse af de dataansvarlige eller databehandlere, der vælger at tilslutte
sig en sådan adfærdskodeks. Denne overvågning berører ikke den kompe-
tente tilsynsmyndigheds opgaver og beføjelser i henhold til artikel 51 og
51 (artikel 38, stk. 1b).
Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde mv. en adfærds-
kodeks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.
Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-
slåede adfærdskodeks, ændring eller udvidelse heraf, er i overensstemmel-
se med forordningen (artikel 38, stk. 2).
I de tilfælde, hvor udtalelsen fra tilsynsmyndigheden bekræfter, at en ad-
færdskodeks, en ændring eller udvidelse heraf, er i overensstemmelse med
forordningen, og adfærdskodeksen ikke vedrører behandling af personop-
lysninger i flere medlemsstater, skal tilsynsmyndigheden registrere ad-
færdskodeksen og offentliggøre detaljerne heri (artikel 38, stk. 2a). I de til-
fælde, hvor en adfærdskodeks en ændring eller udvidelse heraf vedrører
behandling af personoplysninger i flere medlemsstater, skal tilsynsmyn-
digheden iværksætte sammenhængsmekanismen med henblik på, at Det
Europæiske Databeskyttelsesråd kommer med en udtalelse om udkastet til
en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).
Såfremt udtalelsen fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd bekræfter, at
adfærdskodeksen er i overensstemmelse med forordningen, skal Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd videresende sin udtalelse til Kommissionen
(artikel 38, stk. 3). Kommissionen kan herefter efter artikel 38, stk. 4, ved-
tage en gennemførelsesretsakt, hvoraf fremgår, at adfærdskodeksen, en
ændring eller udvidelse heraf, skal have generel gyldighed i EU. Kommis-
sionen skal herefter sikre passende offentliggørelse af disse adfærdskodek-
ser (artikel 38, stk. 5).
Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse i artikel 38a om, at over-
vågningen af overholdelse af adfærdskodeksen kan udføres af et organ,
som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i forhold til kodeksens gen-
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stand, og som er akkrediteret til dette formål af den kompetente tilsyns-
myndighed (artikel 38a, stk. 1).
Forslaget indeholder i artikel 38a, stk. 2,
en række krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal
demonstrere dets uafhængighed og ekspertise (litra a), og at organet har
fastsat procedurer og strukturer angående håndteringen af klager over
overtrædelse af adfærdskodekser eller den måde adfærdskodekser er ble-
vet gennemført af dataansvarlige eller databehandlere på, og at disse pro-
cedurer og strukturer er gennemsigtige for den registrerede og offentlig-
heden (litra c).
Den kompetente tilsynsmyndighed skal iværksætte sammenhængsmeka-
nismen i forbindelse med akkrediteringen af disse organer (artikel 38a,
stk. 3). Uden at det i øvrigt berører forordningens bestemmelser om sank-
tioner mv. i kapitel 8, kan akkrediteringsorganet – under iagttagelse af
passende garantier – tage nødvendige skridt i forbindelse med overtrædel-
se af bestemmelser i en adfærdskodeks, herunder suspendering eller eks-
klusion af en dataansvarlig eller databehandler fra en adfærdskodeks. Or-
ganet skal orientere den kompetente tilsynsmyndighed om disse skridt (ar-
tikel 38a, stk. 4).
Efter artikel 38a, stk. 5, kan den kompetente tilsynsmyndighed trække en
akkreditering tilbage, såfremt organet, som er akkrediteret, ikke længere
opfylder betingelserne herfor eller såfremt organets handlinger ikke er i
overensstemmelse med forordningen.
Artikel 38a gælder ikke for behandling af personoplysninger, som foreta-
ges af offentlige myndigheder og organer (artikel 38, stk. 6).
Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skal
tilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-
ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker
med det formål, at dataansvarlige og databehandlere kan demonstrere
overholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som små
og mellemstore virksomheder har, skal inddrages.
Det følger af artikel 39, stk. 2, at en certificering ikke formindsker den da-
taansvarliges eller databehandlerens ansvar for at overholde forordningen
og berører ikke de kompetente myndigheders opgaver og beføjelser i hen-
hold til forordningen.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En certificering kan udstedes af et dertil særligt akkrediteret organ eller af
den kompetente tilsynsmyndighed (artikel 39, stk. 2a). En dataansvarlig el-
ler databehandler, som indgiver sin behandling af personoplysninger til en
certificeringsordning, skal give det akkrediterede certificeringsorgan eller
den kompetente tilsynsmyndighed alle oplysninger og adgang til alle be-
handlinger, som er nødvendige for at foretage en certificeringsprocedure
(artikel 39, stk. 3).
Efter artikel 39 stk. 4, skal en certificering, som er udstedt til en dataan-
svarlig eller en databehandler undergå periodisk gennemgang og skal
trækkes tilbage, såfremt betingelserne for certificering ikke længere er til
stede.
I lighed med adfærdskodekser indeholder forordningen i artikel 39a en be-
stemmelse om, at certificering og periodisk gennemgang heraf kan udføres
af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i forhold til databe-
skyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af den kompetente til-
synsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholder krav for at få
denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demonstrere dets uaf-
hængighed og ekspertise (litra a), og at
og at organet har fastsat procedu-
rer og strukturer angående håndteringen af klager over overtrædelse af
certificeringer eller den måde certificeringer er blevet gennemført af data-
ansvarlige eller databehandlere på, og at disse procedurer og strukturer
er gennemsigtige for den registrerede og offentligheden (litra c).
Tilsynsmyndigheden skal iværksætte sammenhængsmekanismen i forbin-
delse med akkrediteringen af disse organer (artikel 39a, stk. 3).
Efter artikel 39a, stk. 4, skal organet, som er akkrediteret til at certificere
mv., være ansvarlig for vurderingen af, om der kan ske certificering eller
om en certificering skal trækkes tilbage, uden at det dog berører den data-
ansvarliges eller databehandlerens forpligtelse til at overholde forpligtel-
ser, som følger af forordningen.
Akkrediteringsorganet skal meddele den kompetente tilsynsmyndighed
baggrunden for, at en certificering udstedes eller trækkes tilbage (artikel
39a, stk. 5). Kriterierne for at blive certificeret samt certificeringsdetaljer-
ne skal offentliggøres af tilsynsmyndigheden på en lettilgængelig måde
(artikel 39a, stk. 6).
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 39a, stk. 6a, skal den kompetente tilsynsmyndighed trække en
akkreditering tilbage, såfremt organet, som er akkrediteret, ikke længere
opfylder betingelserne herfor eller såfremt organets handlinger ikke er i
overensstemmelse med forordningen.
Kommissionen skal have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som
har til formål at uddybe kriterierne og betingelserne, som skal inddrages i
forbindelse med certificeringsordninger (artikel 39a, stk. 7). Det Europæi-
ske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 39a, stk. 7a, afgive en udtalelse
til Kommissionen om disse kriterier og betingelser.
Efter artikel 39a, stk. 8, kan Kommissionen fastlægge tekniske standarder
for certificeringsordninger og databeskyttelsesmærkninger og -mærker
samt ordninger, der har til formål at fremme og anerkende certificerings-
ordninger og databeskyttelsesmærkninger og -mærker.
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-
velse sted.
For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere i
tredjelande eller i en international organisation efter artikel 41, stk. 1, finde
sted, hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en
specifik sektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internatio-
nal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en såkaldt
tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke godken-
delse.
Ved vurderingen af beskyttelsesniveauet skal Kommissionen efter artikel
41, stk. 2, især tage hensyn til en række nærmere opregnede forhold i tred-
jelandet mv. Det gælder retsstatsprincippet (”rule of law”), respekten for
menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, både generel og sek-
torspecifik relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sik-
kerhedsforanstaltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af person-
oplysninger til et andet tredjeland eller international organisation, og som
efterleves i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organisation, samt om der er effektive rettigheder, der kan håndhæves ad-
ministrativt eller retsligt af de registrerede, hvis personoplysninger videre-
gives (litra a). Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet
er en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som det pågældende tred-
jeland eller den pågældende internationale organisation er underlagt, og
som er ansvarlige for og håndhæver overholdelse af databeskyttelsesregler,
herunder gennem passende sanktionsbeføjelser, som assisterer og vejleder
registrerede i forbindelse med udøvelse af deres rettigheder, og som sam-
arbejder med tilsynsmyndigheder i Unionen og medlemsstaterne (litra b).
Endelig skal Kommissionen inddrage, om der foreligger en international
forpligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældende
tredjeland eller organisation har tilsluttet sig, eller om der foreligger en an-
den forpligtelse som følge af deltagelse i multilaterale eller regionale sy-
stemer, især med hensyn til beskyttelse af personoplysninger (litra c).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal give Kommissionen en udtalelse
om beskyttelsesniveauet i et tredjeland eller international organisation i
forbindelse med Kommissionens vurdering af beskyttelsesniveauet, herun-
der også i forbindelse med vurderingen af, om beskyttelsesniveauet ikke
længere er tilstrækkeligt (artikel 41, stk. 2a).
Efter en vurdering af tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet kan
Kommissionen træffe en afgørelse om, at et tredjeland, et område, en spe-
cifik sektor i et tredjeland eller en international organisation sikrer det til-
strækkelige beskyttelsesniveau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstræk-
kelighedsafgørelsen skal fremgå af, skal specificere territorialt og sektor-
specifikt anvendelsesområde samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder.
Gennemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med procedu-
ren i artikel 87, stk. 2 (artikel 41, stk. 3).
Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet af
Kommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal
fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukket
tilbage af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 87,
stk. 2 (artikel 41, stk. 3a).
Kommissionen skal overvåge anvendelsen af afgørelserne, som er truffet
om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til ovennævnte bestemmel-
se i forordningen og i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv
(artikel 41, stk. 4a).
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ik-
ke længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for,
såfremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilba-
ge, at ændre eller suspendere den, uden at dette har tilbagevirkende kraft.
Gennemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med procedu-
ren i artikel 87, stk. 2, men kan i ekstremt hastende tilfælde vedtages efter
proceduren i artikel 87, stk. 3 (artikel 41, stk. 5).
Kommissionen skal indlede drøftelser med tredjelandet eller den internati-
onal organisation med henblik på at udbedre situationen, som har givet an-
ledning til en afgørelse efter artikel 41, stk. 5 (artikel 41, stk. 5a).
Uanset om der er truffet en afgørelse efter artikel 41, stk. 5, om at beskyt-
telsesniveauet ikke længere er tilstrækkeligt i tredjelandet mv., kan videre-
givelse ske efter bestemmelserne i artikel 42-44, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. (artikel 41, stk. 6).
Kommissionen skal offentliggøre en liste over de tredjelande mv., som har
modtaget en afgørelse efter artikel 41, stk. 3 og 5 (artikel 41, stk. 7).
Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvor
Kommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41, stk. 3 – endvi-
dere finde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de for-
nødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger eller hvor
den dataansvarlige eller databehandleren har fået forudgående tilladelse
hertil fra tilsynsmyndigheden (artikel 42, stk. 1).
Ifølge artikel 42, stk. 2, kan de fornødne garantier sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43 (litra a),
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissi-
onen efter proceduren i artikel 87, stk. 2 (litra b) eller gennem standardbe-
stemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsynsmyndighed, og som er
vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 87, stk. 2 (litra c). En
videregivelse, som baseres på et af disse instrumenter forudsætter ikke
yderligere specifik godkendelse fra tilsynsmyndigheden.
Under forudsætning af godkendelse fra den kompetente tilsynsmyndighed,
kan de fornødne garantier herudover især sikres gennem kontraktbestem-
melser mellem den dataansvarlige eller databehandleren og modtageren af
personoplysningerne (stk. 2a, litra a), gennem godkendte adfærdskodekser,
jf. artikel 38 (stk. 2a, litra b), gennem en certificering, jf. artikel 39 (stk.
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2a, litra c) eller gennem bestemmelser i administrative ordninger mellem
offentlige myndigheder eller organer, som er grundlag for videregivelsen
(stk. 2a, litra d).
Tilsynsmyndigheden skal anvende sammenhængsmekanismen i forbindel-
se med vedtagelse af standardbestemmelser om databeskyttelse efter arti-
kel 42, stk. 2, litra c, samt hvis videregivelsen sker på baggrund af stk. 2a,
litra a, og vedrører registrerede i flere medlemsstater eller kan påvirke den
frie udveksling af oplysninger inden for Unionen (artikel 42, stk. 5a).
Godkendelser fra medlemsstater eller tilsynsmyndigheder på baggrund af
det gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende
indtil de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af den pågældende til-
synsmyndighed. Afgørelser vedtaget af Kommissionen i henhold til det
gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende ind-
til de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af Kommissionen i overens-
stemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (artikel 42, stk. 5b).
Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis der
foreligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Ifølge artikel 43, stk. 1,
skal den kompetente tilsynsmyndighed godkende bindende virksomheds-
regler i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, hvis de er ret-
ligt bindende, gælder for og håndhæves af alle omfattede medlemmer af en
koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksomheder, som udøver
fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne udtrykkeligt tillægger
den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt i forbindelse med
behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de udførlige krav til
de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel 43, stk. 2, er op-
fyldt (litra c).
Af artikel 43, stk. 2, følger, at de bindende virksomhedsregler, som mini-
mum skal specificere bl.a. strukturen og kontaktoplysninger til berørte
grupper og medlemmerne heraf (litra a), videregivelserne eller kategorien
af videregivelser, herunder typen af personoplysninger, behandlinger og
formål, hvilke registrerede berøres heraf samt angivelse af tredjelandet el-
ler -landene, som videregivelse skal ske til (litra b) instrumentets bindende
karakter, både internt og eksternt (litra c), de registreredes rettigheder (litra
d), klageprocedurer (litra hh) og den passende databeskyttelsesuddannelse,
som ansatte med permanent eller lejlighedsvis adgang til personoplysnin-
ger modtager (litra m).
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere indeholder forslaget i artikel 44, stk. 1, adgang til, at der – uden
for de tilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række
konkrete tilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har
givet sit udtrykkelige samtykke hertil efter at være blevet gjort opmærk-
som på, at der kan være risici for den registrerede i forbindelse med vide-
regivelsen, idet der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller for-
nødne garantier (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til opfyl-
delsen af en kontrakt mellem den registrerede og den dataansvarlige eller
af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på den regi-
streredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra b), el-
ler hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller opfyl-
delsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mellem
den dataansvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra c). Vide-
regivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af hensyn til vig-
tige samfundsinteresser (litra d), videregivelsen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra e) eller videregi-
velsen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden per-
sons vitale interesser, hvor den registrerede ikke er fysisk eller juridisk i
stand til at give sit samtykke (litra f). Endelig kan videregivelse ske, hvis
den finder sted fra et register, der ifølge EU-lovgivning eller medlems-
statslovgivning er beregnet til at informere offentligheden, og som er til-
gængeligt for offentligheden generelt eller for personer, der kan godtgøre
at have en legitim interesse heri, men alene i det omfang de ved lov fast-
satte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke til-
fælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke er omfattende eller hyppig, er
nødvendig af hensyn til den dataansvarliges eller databehandlerens legiti-
me interesser, og den dataansvarlige eller databehandleren har vurderet
samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse eller en serie
af videregivelser af oplysninger, og på grundlag af denne vurdering yder
de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger (litra h).
En videregivelse efter artikel 44, stk. 1, litra g, skal ikke omfatte alle per-
sonoplysninger eller hele kategorier af personoplysninger i registeret. Når
et register er beregnet til at blive konsulteret af personer, der har en legitim
interesse heri, sker videregivelse kun på anmodning af disse personer, eller
hvis de selv er modtageren (artikel 44, stk. 2).
Artikel 44, stk. 1, litra a-c samt litra h skal ikke finde anvendelse på aktivi-
teter, der gennemføres af offentlige myndigheder, som led i deres myndig-
hedsudøvelse (artikel 44, stk. 4).
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den offentlige interesse, som der henvises til i artikel 44, stk. 1, litra d,
skal være anerkendt i EU- eller national lovgivning i den medlemsstat,
som den dataansvarlige er underlagt (artikel 44, stk. 5).
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller de
fornødne garantier, kan EU- eller medlemsstats lovgivning – af hensyn til
vigtige samfundsinteresser – udtrykkeligt forbyde en dataansvarlig eller
databehandler at overføre oplysninger til et tredjeland eller international
organisation (artikel 44, stk. 5a).
Den dataansvarlige eller databehandleren skal dokumentere såvel vurde-
ringen som de fornødne garantier, der henvises til i artikel 44, stk. 1, litra
h, i de optegnelser, som skal opbevares, jf. artikel 28 (artikel 44, stk. 6).
Kommissionen og tilsynsmyndighederne skal efter artikel 45 tage passen-
de skridt til at udvikle internationale samarbejdsmekanismer, som letter
den effektive håndhævelse af persondatalovgivning (litra a), yde internati-
onal gensidig bistand i forbindelse med håndhævelse af persondatalovgiv-
ning gennem ved at videresende klager, yde undersøgelsesassistance og
udveksle oplysninger, under hensyntagen til passende garantier for beskyt-
telse af personoplysninger og andre grundlæggende rettigheder og friheds-
rettigheder (litra b), inddrage relevante høringsparter i diskussioner og ak-
tiviteter, som skal fremme internationalt samarbejde om håndhævelse af
databeskyttelseslovgivning (litra c) samt fremme udveksling og dokumen-
tation af persondatalovgivning og -praksis (litra d).
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en eller
flere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-
vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidrage
til en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-
dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-
lerne herom i forordningen (stk. 1a).
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre
(artikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodens
ophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse
hverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-
videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-
der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer
samt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøve
sine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, at
tilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-
trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-
synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, og
som kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).
Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser
om, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,
regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af et
uafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-
statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal have
tilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetage
opgaven (stk. 2).
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendige
for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og
procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,
regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4
år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-
myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger og
stillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden
(artikel 49, stk. 1).
Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personale
såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør
tavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-
lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til
deres kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0103.png
Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-
svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en dataansvarligs eller da-
tabehandlers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,
og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,
stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt i
henhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.
Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-
rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-
hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skal
tildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetent
i hele EU.
Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-
deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-
denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitel
VII).
Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikke
finde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.
Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føre
tilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretager
som led i deres retspleje.
Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-
ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-
delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og ret-
tigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse parla-
ment, regering og andre politiske institutioner om forhold, som relaterer
sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettigheder i
henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fra organer,
organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre tilsynsmyn-
digheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af
information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og overvåge rele-
vant udvikling (stk. 1).
Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver være
uden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0104.png
Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.
Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighed
på dens eget territorium.
Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-
synsmyndighederne skal kunne anmode den dataansvarlige eller databe-
handleren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-
synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-
sesrevisioner (litra aa), give den dataansvarlige eller databehandleren på-
bud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de ret-
tigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den da-
taansvarlige eller databehandleren om en påstået overtrædelse af forord-
ningen og i givet fald give den dataansvarlige eller databehandleren påbud
om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenfor
under kapitel VII.
Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne fra den dataansvarlige eller databehandleren
skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at udøve
myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til alle den
dataansvarliges eller databehandlerens lokaler, herunder databehandlings-
udstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-
pitel VII.
Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en dataan-
svarlig eller en databehandler om, at en påtænkt behandling formentlig vil
overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en reprimande
til en dataansvarlig eller en databehandler, når en behandling har været i
strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra b). Dertil
kan tilsynsmyndigheden påbyde den dataansvarlige eller databehandleren
at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med forordningen, og
hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for en bestemt
tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller sletning af op-
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0105.png
lysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og med en medde-
lelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2a og artikel
17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan endvidere mid-
lertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), suspendere vide-
regivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisati-
on (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overens-
stemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor
under kapitel VII.
Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår heraf,
at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausuler,
som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standardklau-
suler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kontrakt-
klausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel 53,
stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43 (ar-
tikel 53, stk. 1c, litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitel
VII.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt
”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-
ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-
de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-
ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om et
såkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed i
visse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed i
hele EU (herefter "lead authority").
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor den dataansvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel 4,
nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel 53
i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registrerede
bosat i andre medlemsstater.
Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egen
medlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-
ty" er en undtagelse hertil.
Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysninger
behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-
ansvarligs eller databehandlers virksomhed i Unionen, og den dataansvar-
lige eller databehandleren er etableret i mere end én medlemsstat skal til-
synsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-
gende agere som "lead authority" i forhold til den dataansvarlige eller da-
tabehandlerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-
virket af behandlingen.
Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-
ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-
gisteransvarligs eller databehandlers virksomhed i Unionen, og hvor den
dataansvarlige eller databehandleren alene er etableret i én medlemsstat,
men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én med-
lemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for Unio-
nen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".
I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en
"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen
alene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreligger
der dog flere udkast til i det nuværende udkast.
I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som
"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse be-
føjelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.
Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser der
skal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighed
om, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser (ar-
tikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" tillige
skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde den
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dataansvarlige eller databehandleren at bringe en ulovlig behandling i
overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som er be-
skrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt begrænse
en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivelsen af op-
lysninger til et tredjeland eller en international organisation (artikel 53, stk.
1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstemmelse med ar-
tikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en
"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt for
dataansvarlige og databehandlere.
Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver dataansvarlig eller databehandler
kunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser deres
hovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at denne
tilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette til
de øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyn-
digheder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt
for enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål
(artikel 54a, stk. 7).
En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-
myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnå
enighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.
2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skal
den dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-
rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende et
udkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (litra
b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som disse
tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).
Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-
tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-
dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-
gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge proce-
duren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndigheder-
ne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for to
uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængsmeka-
nismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et
udkast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsme-
kanismen.
I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",
vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egen
medlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde uden
forsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden for
vedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er be-
skrevet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).
Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-
rette den dataansvarlige eller databehandleren om de afgørelser, som den
træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal underrette
klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel 54c,
stk. 2).
Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser,
som vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i
kapitel VII, være bindende i alle medlemsstater.
Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal være
adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead autho-
rity".
Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, at
der udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler om
gensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederne
udveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik på
at gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe for-
anstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Det
gensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-
synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-
ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).
Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alle
foranstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en an-
den tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-
gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen eller
håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller forby-
de behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).
Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-
myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at
imødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelse
med anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skal
iværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med
bestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-
stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighed
om bl.a. resultatet af undersøgelserne.
I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, som
den er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbig
foranstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats territo-
rium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og
Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-
kel 57.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeli-
ge regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan ud-
føre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver
og fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere in-
deholder forslaget regler om, at når en dataansvarlig, der er etableret i flere
medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berø-
res mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af disse
medlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fælles
aktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde
tilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i de
respektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skal
straks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-
terne (artikel 56, stk. 2).
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-
ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunder
undersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlem-
mer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værts-
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndig-
heden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer
eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelse
med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-
danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-
deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere
(artikel 56, stk. 3).
I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmere
regler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter at
vedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-
stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-
staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,
hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litra
c) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,
hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal være
gældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).
Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier for
akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,
igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,
der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelse
som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstaltnin-
ger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet i
artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til formål at
godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43 (litra f)
igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt den
kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til artikel
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller for-
pligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-
synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-
råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-
iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, komme
med en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet af
sammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.
Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udta-
lelse inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som
har iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet
(artikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammen-
hængsmekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det
Europæiske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden
ikke agter at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
skal den inden for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen
med begrundelsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9).
Inden for en måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsyns-
myndigheden kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal
vedtage en ny udtalelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden
fortsat ikke at følge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Databe-
skyttelsesråd dette samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel 58,
stk. 10-11).
Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-
fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiode
uden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennem
sammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytte
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden
skal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Databe-
skyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndighe-
den kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer med
en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endelig for-
anstaltning (artikel 61, stk. 2).
I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelse
af en hasteprocedure.
Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter
med et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elektro-
nisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem til-
synsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Disse
gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 87,
stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende den
registreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-
sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakter
i overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.
3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.
I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det Europæiske
Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-
sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herud-
over har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttel-
sesråds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel
64, stk. 4).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-
ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-
ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.
rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af
personoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-
vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-
fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjer
for tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelser
samt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen af
adfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-
veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).
Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål om
databeskyttelse i Den Europæiske Union.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-
punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-
retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-
mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde til
møder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skal
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-
strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.
Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-
lige.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shop
princippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-
ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-
kument fra formandskabet.
Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-
strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") eller
i den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,
at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-
gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-
lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-
ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-
rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).
Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke er
kompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til den
kompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-
gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-
myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underrette
klageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-
den for domstolsprøvelse efter artikel 74.
Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har ret
til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighed
vedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at den
registrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-
myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt eller
delvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som er
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-
ler resultatet af en klage.
En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-
lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er
etableret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågælden-
de medlemsstat.
Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-
hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til
forordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-
ninger i strid med forordningen. En sag mod en dataansvarlig eller en da-
tabehandler skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i den
medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret i
overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-
stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-
lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre
den dataansvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligretlige
beføjelser.
Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skal
have ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive en
klage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolene
samt at føre en sag mod en dataansvarlig eller en databehandler til et or-
gan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold til
lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-
skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-
skyttelse af personoplysninger
De samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-
hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-
dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet af
artikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-
vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse har
rimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling fin-
der sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel 76a,
stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette bekræf-
tet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbindelse
med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en an-
den medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen, så-
fremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a, stk.
2).
Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,
som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-
stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade
fra den dataansvarlige eller databehandleren. Ifølge artikel 77, stk. 2, skal
dataansvarlige og databehandlere være solidarisk ansvarlige for hele ska-
desbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en dataansvarlig eller databehandler
fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den dataansvarlig eller
databehandleren kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed, som har
medført skaden.
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,
at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-
tive bøder.
Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skal
være bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af
forordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-
stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, som
er nævnt i artikel 53.
Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfælde
være effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel
79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-
syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggel-
se af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde
skal være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter,
grovhed og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, om-
fang og formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karak-
ter (litra b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og gra-
den af den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den dataan-
svarlige eller databehandleren har taget for at afhjælpe den skade, som den
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
registrerede har lidt (litra d), graden af den dataansvarliges og databehand-
lerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikkerhed)
(litra e) og om den dataansvarlige eller databehandleren tidligere har over-
trådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der direkte
eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtrædelsen, el-
ler om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden overtrædelsen
kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i hvilket om-
fang – den dataansvarlige eller databehandleren har anmeldt bruddet (litra
h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel 53, stk. 1, litra b
og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed beføjelser, herunder
muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og overholdelse af god-
kendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certificeringsmærkninger, jf.
artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herudover inddrage alle andre
skærpende eller formildende forhold i den konkrete sag (litra m).
Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-
jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-
lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b, lit-
ra b.
Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-
vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvil-
ket omfang dette i givet fald kan ske.
Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrative
bøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passende
proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning og
medlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdig
rettergang.
Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-
mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-
gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor en
overtrædelse kan medføre en administrativ bøde.
Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-
løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats af
virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgående
regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt
ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal være.
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge en bøde i de tilfælde, hvor den dataansvarlige forsætligt eller
uagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for den
frist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,
stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede
(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-
veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om en
virksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge den dataansvarlige eller databehandleren en bøde i de tilfælde,
hvor den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt eller uagtsomt
undlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-
stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i en
tilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,
artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den dataansvarlige eller databehand-
leren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ikke be-
rigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i artikel
17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de dataansvarlige ikke – eller ikke i
tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med artikel 24
(litra e), eller den dataansvarlige eller databehandleren ikke opfylder kra-
vene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel 31, stk. 4
(litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det andet
niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede sig om en
virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.
Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndigheden
kan pålægge den dataansvarlige eller databehandleren en bøde i de tilfæl-
de, hvor den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt eller uagtsomt
behandler personoplysninger uden at have et lovligt behandlingsgrundlag
eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6, 7, 8 og 9 (litra
a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering i artikel 20 (litra
d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger eller ikke er i stand til
at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e), ikke udpeger en
repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller giver instrukser om
behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan tilsynsmyndigheden
pålægge en bøde, hvis den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt
eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasikkerheden til tilsynsmyn-
digheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt eller fuldstændigt anmel-
der et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter den registrerede i over-
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller hvis den dataansvarlige
eller databehandleren ikke udarbejder en konsekvensanalyse, når dette er
påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplysninger uden forudgående hø-
ring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel 34, stk. 1 (litra i). Desuden
kan den dataansvarlige eller databehandleren pålægges en bøde, hvis den
pågældende forsætligt eller uagtsomt misbruger en databeskyttelsesmærk-
ning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder betingelserne og procedurerne, der
er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k). Endelig kan den dataansvarlige eller
databehandleren pålægges en bøde, såfremt den pågældende forsætligt el-
ler uagtsomt overfører oplysninger til et tredjeland i strid med reglerne i
artikel 40 til 44 (litra l), eller hvis den pågældende ikke overholder et på-
bud, et midlertidigt eller definitivt forbud om behandling eller en suspen-
dering af en videregivelse, som er givet efter artikel 53, stk. 1, eller ikke
giver tilsynsmyndigheden adgang til lokaler mv. i strid med artikel 53, stk.
1b (litra m). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det
tredje og sidste niveau skulle udgøre op til 1.000.000 euro, eller, hvis det
drejede sig om en virksomhed op til 2 % af dens årlige globale omsætning.
Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en dataansvarlig eller
databehandler, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestemmel-
ser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde ikke
overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse. Endvi-
dere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal være
højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen af
reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke er
tilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-
synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere end
det angivne maksimum.
Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-
lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,
som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at
disse gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-
skrækkende.
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller forskningsformål.
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal forene
retten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-
ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiske
formål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.
Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle doku-
menter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besid-
delse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller med-
lemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for at
forene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til be-
skyttelse af personoplysninger, som følger af forordningen.
Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-
tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikation
kan gøres til genstand for behandling.
Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-
ninger om helbredsforhold i en række situationer.
Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordningen
og i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan behand-
les personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller med-
lemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikke for-
anstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, og som
er nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedicin,
medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af
læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger fo-
retages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til med-
lemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente nationale
organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavs-
hedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelse mod al-
vorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje kvalitets-
og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr (litra b) og
behandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser på områder
som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og rentabiliteten af
de procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger om ydelser og
tjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger af artikel 81,
stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig til historiske,
statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, der oprettes
for at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende sygdomstyper
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de betingelser og
garantier, som følger af artikel 83.
Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – under over-
holdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. i for-
bindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse, plan-
lægning og tilrettelæggelse.
Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-
oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.
Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-
storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-
ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-
gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den dataansvarlige sikrer
tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behandlet
til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltninger eller
afgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelserne for
adgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den dataansvarlige
sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som er nævnt i
stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, at oplysnin-
gerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.
Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den dataansvarlige i ar-
tikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når person-
oplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal finde an-
vendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til historiske
formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller forbundet
med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse eller offent-
liggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlemsstats-
lovgivning. I så fald skal den dataansvarlige sikre de fornødne garantier.
Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-
streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til at
blive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel
18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-
ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som er
nødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelse
forudsat, at den dataansvarlige sikrer de fornødne garantier under hensyn-
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at træffe foran-
staltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende person.
Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-
tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som
oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den dataansvarlige
sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver be-
handlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstalt-
ninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af pseu-
donyme data.
Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel
83a, stk. 3 og 4.
Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningen
kun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disse
formål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længere
tillader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvende
oplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse af
yderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,
og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).
Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-
kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den dataansvarlige, hvis offentliggø-
relsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formidle
videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offentliggjort af
den registrerede (litra b).
Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-
denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,
som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den dataan-
svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver
behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-
staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af
pseudonyme data.
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-
melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.
Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –
under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om
forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-
onale tavshedspligtsregler.
Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøse
sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende
karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at
reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvor-
ved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,
og en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighed
om, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerede
retsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke
opnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Det
bemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgået
af forslaget.
Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal
finde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-
førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)
Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-
gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-
gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunika-
tionsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser
med samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).
Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-
ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive den
første evaluering til EU-parlamentet og Rådet.
Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-
dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at det
finder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i al-
le enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-
oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning for
forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,
hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til – in-
den for rammerne af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-
handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor. Række-
vidden af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lov-
givning på disse områder, er endnu ikke afklaret.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
Herudover bemærkes det, at det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-
myndigheder skal kunne udstede administrative bøder. Datatilsynet har ik-
ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således i givet fald kræve
en lovændring, hvis der skal etableres en sådan adgang i overensstemmelse
med forslaget.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav. Lettelserne vurderes især at vedrøre virksomheder, der opere-
rer i flere EU-lande.
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om opbevaring af optegnelser for databe-
handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-
beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-
kel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget overvejes løben-
de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget med henblik
på dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels at
komme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslaget
kan reduceres.
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisati-
oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012. Det bemærkes, at det såle-
des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-
ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-
og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-
gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,
Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-
derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-
oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De
Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-
on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-
skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-
land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske
Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-
ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-
eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-
le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-
bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-
deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-
foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,
Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-
rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen
Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University
College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-
foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-
strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,
University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-
net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-
sen.
Høringssvar
5.1. Generelle bemærkninger
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,
Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0129.png
Videnskabsetiske Komité
og
Dansk Rejsebureau Forening
har ingen
bemærkninger til forslaget.
5.1.1. Valg af retsakt
Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Nets
og
DI
og
DI ITEK
finder, at der er behov for øget
harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat
et forordningsforslag frem for et direktivforslag.
Danske Regioner, Finansrådet
og
Tandlægeforeningen
finder, at det er
hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i
EU.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at en forordning til regulering af
området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen
ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-
sesniveau.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kan ikke støtte, at reguleringen af dele
af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-
tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at
der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men
på et lavere niveau.
LO
finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-
delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige
særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.
FTF
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
har ligeledes be-
tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved
en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i
Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.
Generelt finder
Datatilsynet,
at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre
en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27
EU-lande ved en generel forordning.
Danske Medier
er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et
direktiv.
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0130.png
KL
har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-
fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten
af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-
handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-
heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages
herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende
forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.
Danske Regioner
finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-
somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages
en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der
er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den
offentlige sektor.
5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
er skeptiske over for, at Kommis-
sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for
at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en
risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil
forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-
dende nationale normer og traditioner.
Kræftens Bekæmpelse
er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-
ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-
hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed
for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-
uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-
ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-
ske folkesundhed.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at delegationen til Kommissio-
nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst
bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har fastlagt.
Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører
ifølge
KL,
at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-
ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-
rådet.
DA
kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede
retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-
sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.
Finansrådet
finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-
akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.
Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse
af regelsættet, er
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske
Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK
og
Lægemiddel Industri Foreningen
af den opfattelse, at det er afgørende,
at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-
legeret retsakter.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
finder end-
videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør
overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-
ningens indhold.
Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI
og
DI ITEK
har an-
ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede
retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-
hed.
Datatilsynet
peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-
tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig
væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale
kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-
tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-
onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter
på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Forsikring & Pension
finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-
kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering
og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at
der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen
131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0132.png
af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-
ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.
Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter
forventer
Danske Regioner,
at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-
ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man
kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-
tilstande.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
opfor-
drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-
ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-
vendigt.
5.1.3. Administrative byrder
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
peger på, at
forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-
der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde
er forholdsmæssige.
Danske Medier
peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede
og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-
krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-
lingspolitik er klare eksempler herpå.
Danske Regioner
er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-
føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i
forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-
durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser
og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-
arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt
administrativt og organisatorisk merarbejde.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er bekymrede for, om forsla-
get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative
byrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.
Finansrådet
og
KL
finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og
administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale
132
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0133.png
med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-
ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at det bør overvejes, om
det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste
virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.
Rigsarkivet
finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-
ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-
ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og
autenticitet.
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser
5.2.1.1. Anvendelsesområde
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at begrebet national
sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-
reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke
gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI
og
DI ITEK
finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-
institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
Rigsadvokaten
er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,
som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen
af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område
er omfattet af forordningen.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 3, hvorefter for-
ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den dataansvarlige ikke er
etableret i EU, er meget bred.
Datatilsynet
og
Danske Medier
har anført, at der er behov for, at forord-
ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over
for virksomheder i tredjelande.
5.2.1.2. Definitioner
133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0134.png
DI, DI ITEK
og
IT-Branchen
finder, at definitionen i forslagets artikel 4,
nr. 1, er for bred.
Institut for Menneskerettigheder
og
KL
finder, at sammenhængen mel-
lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-
lighedens interesse” bør afklares nærmere.
DA
ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,
dækker over.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at definitionen af et re-
gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-
sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at det er et grundlæggen-
de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel
4, nr. 8.
Danske Medier
og
Forsikring & Pension
er enige og finder lige-
ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.
Forbrugerombudsmanden
finder, at det bør præciseres, at et samtykke
skal være særskilt for at være frivilligt.
Datatilsynet
er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-
triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.
Lægemiddel Industri Foreningen
har anført, at den foreslåede definition
af genetiske data er for bred.
KL
finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig
sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-
finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.
5.2.2. Kapitel 2: Principper
5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling
Institut for Menneskerettigheder
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-
neres.
134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Experian
har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-
lysningsbureauers virke.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-
entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.
DI
og
DI ITEK
finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-
tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som
er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.
Datatilsynet
finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,
at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-
tikel 6, stk. 1, litra f.
Anti Doping Danmark
gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-
res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-
kel 6, stk. 1, litra c.
Danmarks Idrætsforbund
gør ligeledes opmærksom
på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til
at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-
talovens § 6, stk. 1, nr. 7.
5.2.2.2. Betingelser for samtykke
Instituttet for Menneskerettigheder
finder, at der bør fokuseres på, om
samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-
seres nærmere.
Danske Regioner
har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og
brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-
videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,
forudsætter lovændringer på en række områder.
Danske Medier
finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-
tivt, ligesom
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er efterladt med
det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke
mindre fleksible.
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forsikring & Pension
finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-
lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,
og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.
Kræftens Bekæmpelse
understreger, at det er yderst centralt, at register-
forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.
Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd
lægger i den forbindelse til grund, at arti-
kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske
uden samtykke fra de registrerede personer.
RettighedsAlliancen
peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt
samtykke vil medføre mere bureaukrati for dataansvarlige og databehand-
lere.
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at der indføres skærpede krav til
samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke
konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt
anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i
ansættelsesforhold i så fald kan ske.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
mener det
bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,
hvis et samtykke tilbagetrækkes.
Anti Doping Danmark
og
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom
på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden
begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.
Forbrugerrådet
støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-
se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-
tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte
enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-
somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-
delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-
ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.
Finansrådet
og
Nets
finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.
136
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datatilsynet
gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-
taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af
bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være
mellem den registrerede og den dataansvarlige, og betragtning 34 i præ-
amblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig fortolk-
ningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.
ATP
ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og
lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-
ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning
med henblik på at få udbetalt en ydelse.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
mener, at det er problematisk,
at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller
ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.
KL
finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-
bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den
ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed
og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger
på grundlag af samtykke fra borgeren.
DA
er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør
undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse
på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at
fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-
tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-
flydelse på arbejdsevnen og trivslen.
FA
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for
i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,
hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-
elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et
ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og
indhentelse af straffeattester.
Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-
handlingsgrundlag finder
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
vil med-
føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en
137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at
undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for
forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-
anstaltninger.
5.2.2.3. Børn
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Prosa
er overordnet set positiv
over for styrkelsen af børns retsstilling.
Børnerådet
finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns
rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet
beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.
Institut for Menneskerettigheder
peger på, at et barns modenhed er indi-
viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13
år.
5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
fortolker artikel 9 således,
at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-
denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.
DI
og
DI ITEK
finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-
talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-
enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med
lov i artikel 9, stk. 1, litra b.
DA
mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal
sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-
forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger
kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.
Dansk Sygeplejeråd
finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,
stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at
de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-
følsomme oplysninger efter artikel 6.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at også oplysninger om væ-
sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel
138
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0139.png
9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private
forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.
5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder
5.2.3.1. Information til den registrerede
Danmarks Statistik
finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,
stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er
indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.
ATP
gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil
medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-
strative omkostninger.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,
litra b, bør præciseres nærmere.
5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
finder, at bestemmelsen i arti-
kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør
suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.
Finansrådet
finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,
hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-
kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-
rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-
gen.
Danmarks Statistik
peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse
til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-
sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.
5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning
Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet
og
Advokat-
samfundet
bifalder bestemmelsen.
139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lægeforeningen
finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-
bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive
glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og
3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-
ceres over for hensynene til ytringsfriheden.
Statsbiblioteket
peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er
forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.
Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af
den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-
ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-
ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
Det Frie Forskningsråd
finder principielt, at oplysninger, som ikke kan
henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-
ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.
Dansk Erhverv
og
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at ar-
tikel 17 giver anledning til uklarheder.
Finansrådet
finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den da-
taansvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at op-
bevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplysnin-
ger.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-
lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.
ATP
og
Nets
finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en
ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-
nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder
sted med jævne mellemrum.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
har anført, at
det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den
dataansvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.
140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Medier
mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den
enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at
identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-
gældende har afgivet om sig selv.
KL
finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger
som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.
Experian
har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-
lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-
miserede data eller data på backup ikke omfattes.
Microsoft
finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den
måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen
ikke forpligter den dataansvarlige til at foretage noget, der er umuligt.
5.2.3.4. Ret til dataportabilitet
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-
kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet
og
Ad-
vokatsamfundet
finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.
Dansk Erhverv
og
Nets
finder, at det er uklart, om den registrerede har
ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-
hed har tilført oplysningerne.
IT-Branchen
finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og
gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-
re.
Landbrug og Fødevarer
og
ATP
er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-
ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i
den endelige forordning.
Forsikring & Pension
gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre
visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør
tage højde herfor.
141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0142.png
Experian
finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
Microsoft
støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over
egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-
religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system
ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.
5.2.3.5. Profilering
Forbrugerrådet
støtter forslaget om forbud mod profilering.
Institut for Menneskerettigheder
og
Mastercard
finder, at det bør præ-
ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.
KL
og
ATP
finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den
offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af
personer som led i myndighedsudøvelse.
Danske Medier, DI
og
DI ITEK
finder, at anvendelsesområdet for artikel
20 er uklart.
Forsikring & Pension
peger på, at det er nødvendigt at profilere for at
kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen
ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.
Experian
har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-
anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.
Microsoft
mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver
brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.
5.2.4. Kapitel 4: Dataansvarlig og databehandler
5.2.4.1. Dokumentation
KL
anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-
kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke
skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner
undtages fra kravet om dokumentation.
142
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Erhverv
har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er
vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-
fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og
økonomisk byrde.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk
Sygeplejeråd, Nets, DA
og
Landbrug og Fødevarer
finder, at forpligtel-
sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et
stort ressourceforbrug.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
mener, at det er af væsent-
lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst
niveau.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen
knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-
de.
5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft
og
Dansk Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening
finder, at anmeldelse af brud til til-
synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af
disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold
til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-
sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.
KL, DI
og
DI ITEK
er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er
urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-
hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen
udgår.
Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-
brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen
og
Landbrug og
Fødevarer
finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-
mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er uklart, hvad der
skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-
re i artikel 31.
143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lægemiddel Industri Foreningen
finder, at kravet i artikel 31 ikke bør
gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,
medmindre nøglen brydes samtidigt.
5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Datatilsynet
er positive over for
artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en
generel godkendelses- og anmeldelsesordning.
Prosa, DI
og
DI ITEK
støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.
Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor
behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.
KL, Kræftens Bekæmpelse
og
Lægemiddel Industri Foreningen
finder,
at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ
byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.
5, om offentlige myndigheder bør slettes.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen, DA
og
Mastercard
har an-
ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-
tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.
DA
og
Danmarks Idrætsforbund
finder det vigtigt, at undtagelserne i
persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.
5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig
DA
finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-
svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske
arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at
den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.
KL
kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder
i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af
den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.
FA
finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-
skedige den databeskyttelsesansvarlige.
144
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0145.png
Danske Regioner
mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-
ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-
fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen
og
Finansrådet
har anført, at det
er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere
analyse af de administrative omkostninger herved.
Finansrådet
og
Land-
brug og Fødevarer
finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større
virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.
DI
og
DI ITEK
er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-
punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges
at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.
Institut for Menneskerettigheder
og
LO
finder det uhensigtsmæssigt, at
det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af
ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
ser positivt på den
foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,
Norge og Sverige.
Dansk Sygeplejeråd, Prosa
og
FTF
er ligeledes posi-
tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det
imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-
telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke
strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-
ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige
og præamblerne herom, som skal præciseres.
5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-
ternationale organisationer
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på
dette område.
145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0146.png
DI
og
DI ITEK
er endvidere positive over for de forbedrede muligheder
for at videreføre data til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder
instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-
ses.
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-
skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,
herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.
Anti Doping Danmark
finder det afgørende, at der etableres hjemmel til
deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for
EU.
5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Datatilsynet
peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der
berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i
tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-
meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som
forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-
synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-
cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og
myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager
for tilsynsmyndigheden.
5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng
Datatilsynet
har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-
mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-
så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,
at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-
ede foranstaltning.
Mastercard
støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder
at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-
somhederne.
146
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0147.png
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at der skal arbejdes for, at
afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-
synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-
krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-
stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.
5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner
5.2.8.1. Klageadgang
Datatilsynet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer
mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør
præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-
ves til.
DA
kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-
sesforhold.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
og
Danmarks Idrætsforbund
finder, at det er meget vidtgående, at organer,
organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af
en klage fra den registrerede.
Danske Regioner
ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer
mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.
5.2.8.2. Sanktioner
Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring
og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,
Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-
eningen
og
Dansk Erhverv
finder det betænkeligt, at der kan pålægges
administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-
destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder
det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at
udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under
domstolene.
147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0148.png
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-
serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-
vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-
lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for
den enkelte person.
Region Sjælland
finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke
ved pålæggelse af store bøder.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-
net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-
den.
5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-
tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)
Danske Regioner
er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden
for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,
om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle
samtykke.
Lægemiddel Industri Foreningen
er tilfreds med, at forslaget anerken-
der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige
data til medicinsk forskning.
Kræftens Bekæmpelse
og
Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber
er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-
de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil
begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er
indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres
rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres
fremover.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet
og
Det Frie Forskningsråd
finder det afgørende, at der fortsat er mulig-
hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-
tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende
regulering i persondataloven.
148
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medico Instustrien
finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers
oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at
forske og udvikle nye, innovative produkter.
Statsbiblioteket
anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-
digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for
vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-
synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-
skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-
veksling af personoplysninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Generel dansk holdning
Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-
dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.
Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.
Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets
forventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-
tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning er
især byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,
at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen
af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.
Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet for
medlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-
handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er der
således fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificerer
den generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfører
det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at et
kommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne sær-
regler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikke vur-
deres at give adgang til.
150
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fra regeringens side finder man
Kommissionens oprindelige
forslag inde-
holdt
en række
bestemmelser, som
ville medføre,
at de administrative om-
kostninger for myndigheder og virksomheder
blev øget,
uden at dette med-
førte, at den registrerede
blev sikret
en bedre retsstilling.
Regeringens vur-
dering
har derfor været,
at Kommissionens forslag ikke skabte den rette
balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i form af administra-
tive konsekvenser.
Regeringen har indtaget den holdning, at det er
væsentligt, at de enkelte
bestemmelser overvejes nøje med henblik på at sikre, at de administrative
omkostninger reduceres. Regeringen
har i den forbindelse deltaget aktivt i
arbejdet med at indarbejde en såkaldt risikobaserede tilgang i forordnin-
gen, herunder især i kapitel 4 om den dataansvarlige og databehandleren.
Regeringen finder, at man med denne tilgang har fundet en bedre balance
mellem merværdi og omkostninger.
Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-
holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-
de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede og
detaljerede regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konse-
kvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskue-
lig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter ned-
bringes.
Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shop
princip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-
myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i en
dansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.
Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-
landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-
re, virksomheder mv. i Danmark.
Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-
deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-
mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-
stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmålet
om det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-
melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra dansk
side finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke
skal kunne udstede administrative bøder, som i en dansk sammenhæng li-
geledes vil rejse principielle spørgsmål.
151
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige
medlemsstater.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget blev ved-
taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5. og 6. juni
2014.
152
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 9: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformod-
ningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
KOM (2013) 821 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsord-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014
med henblik på en orienterende debat. Forslaget er en del af en lovgiv-
ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsregler
for processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget fastsætter således
regler om bl.a. uskyldsformodningen, offentlige udtalelser om skylds-
spørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at inkriminere sig selv
og til ikke at udtale sig samt retten til at være til stede under retssagen. Da
forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at
foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdnin-
ger til sagen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentioner-
ne om på EU-plan at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder
i straffesager. Forslaget indeholder dog visse elementer, som rejser væ-
sentlige spørgsmål i relation til regulering af grundlæggende straffepro-
cessuelle principper.
1. Baggrund
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-
kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-
ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-
anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,
og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag
hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet
gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-
der straffesager.
I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,
fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en
grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-
153
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I
Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det
flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til
gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-
taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,
f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-
bejde på dette område.
Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det
drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-
ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-
bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om
ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-
munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-
berøvelsen.
Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den
27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen
og retten til at være til stede under retssagen i straffesager.
Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter forslag til
et direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsbe-
røves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer (KOM (2013)
824 endelig) og et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mis-
tænkt eller tiltalt i straffesager (KOM (2013) 822 endelig), der behandles i
særskilte notater.
Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-
mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-
dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 med henblik på en orienterende de-
bat om udvalgte dele af forslaget.
154
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0155.png
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i
traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-
vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser
samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-
seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-
soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-
ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som det italienske formandskab har fremlagt primo august 2014.
2.1. Generelt
Direktivforslaget fastsætter minimumsregler om visse aspekter af uskylds-
formodningen og retten til at være til stede under retssagen og har til for-
mål at fremme retten til en retfærdig rettergang.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (EU-charteret), navnlig artikel 6, 7 og 48, der
baserer sig på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrø-
rende fortolkningen heraf.
Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes
således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-
der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, andre rele-
vante folkeretlige regler, herunder EMRK, eller nationale retsregler, der
giver et højere beskyttelsesniveau.
155
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0156.png
Forslaget finder anvendelse på fysiske personer, der er mistænkt eller tiltalt
i straffesager. Juridiske personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager,
er derimod ikke omfattet af forslaget.
Forslaget finder anvendelse fra straffesagens begyndelse og indtil dens af-
slutning. Ved straffesagens begyndelse forstås det tidspunkt, hvor en kom-
petent myndighed bliver bekendt med, at et strafbart forhold er begået.
Ved straffesagens begyndelse forstås det tidspunkt, hvor der er truffet en-
delig afgørelse om skyldsspørgsmålet, herunder, når det er relevant, om
strafudmåling og anke.
2.2. Visse aspekter af uskyldsformodningen
Forslaget indeholder følgende bestemmelser om uskyldsformodningen og
visse aspekter i tilknytning hertil:
Uskyldsformodningen
En mistænkt eller tiltalt skal ifølge forslaget anses for uskyldig, indtil det
modsatte er bevist i overensstemmelse med
en afgørelse truffet af en judi-
ciel myndighed.
Offentlige udtalelser om skyldsspørgsmålet
En mistænkt eller tiltalt må ifølge forslaget ikke i offentlige udtalelser fra
offentlige myndigheder omtales som skyldig i et strafbart forhold, inden
der er sket domfældelse. Medlemsstaterne skal sikre, at der træffes passen-
de foranstaltninger, hvis dette ikke respekteres.
Ved offentlige udtalelser fra offentlige myndigheder forstås enhver udtalel-
se, hvis indhold refererer til et strafbart forhold, som stammer fra enten en
myndighed, der er involveret i straffesagen vedrørende det strafbare for-
hold, eller fra en anden offentlig myndighed, der handler under udøvelsen
af sin funktion.
Offentlige myndigheder kan dog videregive informationer om sagen, hvis
dette er strengt nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller den generel-
le offentlige interesse.
156
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0157.png
Bevisbyrde og krav til bevisernes styrke
Bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler ifølge forslaget anklagemyndighe-
den. Dette berører ikke en domstols eventuelle beføjelse til af egen drift at
oplyse sagens faktiske omstændigheder.
Bevisbyrden kan dog vendes, hvis dette ikke forhindrer en retfærdig retter-
gang, i sager om visse mindre lovovertrædelser, og i sager om visse andre
typer af lovovertrædelser, når dette er begrundet i en formodning, som er
baseret på tungtvejende generel erfaring om hændelsers årsagssammen-
hæng. Det er i disse tilfælde tilstrækkeligt for igen at føre bevisbyrden til-
bage på anklagemyndigheden, at forsvaret fremlægger beviser, som er eg-
nede til at skabe tvivl om den mistænktes eller tiltaltes skyld.
Retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig
En mistænkt eller tiltalt har ifølge forslaget ret til ikke at inkriminere sig
selv. En mistænkt eller tiltalt har endvidere i forbindelse med politiets eller
andre retshåndhævende eller judicielle myndigheders afhøringer ret til ikke
at udtale sig om den strafbare handling, som den pågældende er mistænkt
eller tiltalt for at have begået.
Dette
gælder dog ikke
i forhold til bevismateriale, der kan opnås fra den
mistænkte eller tiltalte ved anvendelse af lovlige tvangsindgreb.
Hvis en mistænkt eller tiltalt vælger ikke at inkriminere sig selv eller ikke
at udtale sig, må dette ikke på et senere tidspunkt under sagen bruges imod
den pågældende eller betragtes som
bevis for, at personen har begået den
påståede lovovertrædelse. Dette er ifølge præambelbetragtningerne til for-
slaget, dog ikke til hinder for, at en domstol eller en dommer kan tillægge
den mistænkte eller tiltaltes tavshed vægt som en bestyrkelse eller bekræf-
telse af bevismateriale, opnået på anden vis.
2.3. Retten til at være til stede under retssagen
Det følger af forslaget, at en mistænkt eller tiltalt har ret til at være til stede
under retssagen.
Dette er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed
kan beslutte, at den mistænkte eller tiltalte midlertidigt skal forlade rets-
mødet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til straffesagens gennemførelse.
Det gælder ifølge præambelbetragtningerne til forslaget f.eks., hvis den
mistænkte eller tiltalte forstyrrer retsmødet, eller hvis tilstedeværelsen af
157
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den pågældende er til hinder for, at et vidne kan afgive en uforbeholden
forklaring.
Medlemsstaterne kan
endvidere
tillade, at domstolene kan træffe afgørelse
om skyldsspørgsmålet i den mistænktes eller tiltaltes fravær, hvis den på-
gældende enten i rette tid blev tilsagt retsmødet og blev underrettet om, at
der kunne træffes afgørelse i sagen i tilfælde af udeblivelse, eller var be-
kendt med, at en straffesag var berammet, og havde givet rettergangsfuld-
magt til en advokat, som forestod dennes forsvar.
Selv om betingelserne for at afsige en udeblivelsesdom ikke er opfyldt, kan
der ske fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, hvis den pågældende efter
at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt er blevet informeret om
retten til genoptagelse eller anke, enten udtrykkeligt erklærer, at afgørelsen
ikke anfægtes, eller ikke anmoder om genoptagelse eller anker inden for en
rimelig frist.
Hvis der afsiges udeblivelsesdom, uden at de anførte betingelser er opfyldt,
har den domfældte ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende har
ret til at være til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af
sagens realitet.
2.4. Øvrige bestemmelser
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den mistænkte el-
ler tiltalte har adgang til effektive retsmidler, hvis den pågældendes ret-
tigheder efter direktivet tilsidesættes.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og ikraft-
træden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år skal ind-
sende oplysninger til Kommissionen om, hvordan rettighederne i direktivet
er blevet udmøntet.
3. Gældende dansk ret
3.1. Uskyldsformodningen
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er fra 1950, blev rati-
ficeret af Danmark i 1953. Siden er der vedtaget en række tillægsprotokol-
ler til konventionen. Enhver stat, der har ratificeret konventionen, er for-
158
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
afgørelse i enhver sag, som de er parter i, jf. konventionens artikel 53.
Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992
med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-
te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-
tolkes og ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Uskyldsformodningen, som er fastlagt i konventionens artikel 6, stk. 2, er
ikke udtrykkeligt reguleret i retsplejeloven, men er et grundlæggende prin-
cip i dansk strafferetspleje. Nogle af de af Menneskerettighedsdomstolen
udledte fortolkninger af artikel 6, stk. 2, er dog lovfæstet i retsplejeloven,
jf. bl.a. pkt. 3.2 nedenfor.
3.2. Udtalelse om skyldsspørgsmålet
Det følger af retsplejelovens § 1016 a, at ingen, som i embeds medfør er
beskæftiget med en straffesag, må udtale sig uden for retten til offentlighe-
den angående skyldsspørgsmålet, så længe sagen ikke er pådømt eller bort-
faldet.
Bestemmelsen gælder efter forarbejderne bl.a. dommere, anklagere, politi
og den valgte forsvarer. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at politiet gi-
ver pressen faktiske oplysninger, f.eks. for at rense en person for urigtige
rygter, men oplysningerne må ikke være ledsaget af en skyldbedømmelse.
3.3. Bevisbyrden og bevisbedømmelsen
I straffesager gælder principperne om bevisumiddelbarhed og mundtlig-
hed. Endvidere er grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed for straf-
feretsplejens vedkommende fastslået i retsplejelovens § 880, 2. pkt., hvor-
af det fremgår, at bedømmelsen af bevisernes vægt ikke er bundet af lov-
regler. Dommeren skal frit kunne skønne over bevisværdien af det bevis-
materiale, der lovligt er blevet forelagt under hovedforhandlingen. Dette
gælder såvel vægten af hvert enkelt bevis i sagen som den samlede afvej-
ning af alle de fremlagte beviser.
Ved beviskrav forstås efter dansk ret den grad af sikkerhed, der på grund-
lag af bevisførelsen skal være opnået, for at et bestemt forhold kan anses
for bevist. Hovedreglen i straffesager er, at tiltaltes skyld skal være sand-
synliggjort i en sådan grad, at der ikke består en rimelig tvivl herom. Hvis
159
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der efter bevisførelsen og bevisvurderingen består en rimelig tvivl om til-
taltes skyld, skal der ske frifindelse (princippet om ”in dubio pro reo”).
I straffesager påhviler bevisbyrden anklagemyndigheden, hvilket vil sige,
at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at den pågældende er skyldig.
Heri ligger også, at det er anklagemyndighedens opgave at sørge for en så
udtømmende bevisførelse som muligt. Grundsætningen om, at anklage-
myndigheden har bevisbyrden, er dog ikke uden modifikationer. Tiltalte
kan komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt rykker over på vedkom-
mende. Som det fremgår nedenfor under pkt. 3.4, kan der således opstå si-
tuationer, hvor anklagemyndigheden har fremlagt faktuelle beviser, som
indebærer, at tiltaltes undladelse af at afgive en rimelig forklaring på til-
stedeværelsen af disse beviser efter omstændighederne tillægges betydning
som bevis.
3.4. Retten til ikke at udtale sig
Forbuddet mod selvinkriminering er lovfæstet i dansk ret. Det følger såle-
des af retsplejelovens § 752, stk. 1, at sigtede – inden politiet afhører den
pågældende – udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at
vedkommende ikke har pligt til at udtale sig. Politiet kan foretage afhørin-
ger, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Ved afhøring i ret-
ten under efterforskningen finder § 752 tilsvarende anvendelse, jf. retsple-
jelovens § 754, stk. 1. Ved afhøringer i retten under hovedforhandlingen
skal rettens formand gøre tiltalte bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at
udtale sig, og spørge om tiltalte er villig til at afgive forklaring, jf. retsple-
jelovens § 861, stk. 1, og § 863, stk. 1.
Denne rettighed skal ses i lyset af, at det som anført er anklagemyndighe-
den, der har bevisbyrden i straffesager, og at sigtede eller tiltalte således
ikke har og ikke kan pålægges nogen bevisbyrde. Sigtede eller tiltalte har
ikke pligt til at udtale sig eller på anden måde frivilligt bidrage med oplys-
ninger til sagens opklaring, men udtaler den sigtede eller tiltalte sig under
sagen, kan udtalelserne bruges som bevis eller til sandsynliggørelse af sig-
tedes eller tiltaltes skyld.
Den omstændighed, at sigtede eller tiltalte vælger ikke at udtale sig, inde-
bærer ikke et bevis for skyld. I praksis vil det dog kunne skabe en formod-
ning for skyld i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har bevist et fak-
tum, som sigtede eller tiltalte naturligt ville være den eneste til at imødegå
ved at afgive forklaring eller fremlægge oplysninger.
160
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, om vidnepligt,
at der bl.a. ikke er pligt til at afgive forklaring som vidne i retten, hvis for-
klaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd.
3.5. Retten til at ikke fremlægge belastende beviser
Som anført er det et grundlæggende princip i dansk ret, at anklagemyndig-
heden har bevisbyrden. Den sigtede eller tiltalte kan således ikke tvinges
til selv at fremlægge bevismateriale, der kan skade den pågældendes sag.
Derimod er der intet til hinder for, at anklagemyndigheden fremlægger be-
viser, som er lovligt indhentet ved hjælp af tvangsindgreb, f.eks. ved hjælp
af telefonaflytning, ved legemsindgreb eller legemsundersøgelse, ransag-
ning, beslaglæggelse mv.
3.6. Tiltaltes ret til at være til stede under retssagen
Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til
stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til
dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade
tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-
tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
For så vidt angår ankesager følger det af retsplejelovens § 921, stk. 1, at
tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.
3.7. Udeblivelsessager
Som anført ovenfor har tiltalte ret til at være til stede under hovedforhand-
lingen, og udgangspunktet er, at sagen udsættes, hvis tiltalte udebliver.
Retsplejelovens § 855, stk. 2, indeholder regler om sagens delvise fremme
med bevisførelse uden tiltaltes tilstedeværelse. Heraf fremgår det, at retten
i de situationer hvor tiltalte – til trods for lovlig indkaldelse og uden oplyst
lovligt forfald – udebliver, kan bestemme, at der skal ske afhøring af vid-
ner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis det findes foreneligt med
hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig
ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhø-
ring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
I særlige tilfælde kan hovedforhandlingen fremmes til dom, selv om tiltalte
er udeblevet. Reglerne om udeblivelsesdomme findes i retsplejelovens §
161
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
855, stk. 3. Heraf fremgår det, at en hovedforhandling kan gennemføres i
tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den på-
gældende, 2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har for-
ladt retten uden rettens tilladelse, 3) når der under sagen alene er spørgs-
mål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation,
rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til
gennemførelse af hovedforhandlingen, 4) når tiltalte ikke idømmes en hø-
jere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end kon-
fiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller 5) når retten skønner,
at behandlingen af sagen utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse.
Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen alene
fremmes i de i stk. 3, nr. 4, anførte tilfælde, hvis tiltalte har været lovligt
indkaldt, og det fremgår af indkaldelsen, at udeblivelse uden oplyst lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår,
jf. retsplejelovens § 855, stk. 4.
Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, kan retten – bl.a. hvis tiltalte udebliver
uden oplyst lovligt forfald – når der ikke under sagen er spørgsmål om hø-
jere straf end bøde, og omstændigheder ikke findes at tale imod, behandle
sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er til-
talt for.
For så vidt angår ankesager kan sagen ifølge retsplejelovens § 921, stk. 2,
behandles, selv om tiltalte ikke møder, hvis anken ikke omfatter beviserne
for tiltaltes skyld. Dette gælder dog kun, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
3.8. Genoptagelse af udeblivelsesdomme
Det fremgår af retsplejelovens § 987, stk. 1, 1. pkt., at en udebleven tiltalt,
der er blevet domfældt, uden at anke til landsretten kan finde sted, kan be-
gære sagen genoptaget til ny forhandling, når den pågældende godtgør at
have haft lovligt forfald og af omstændigheder, der ikke kan tilregnes ved-
kommende, har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stæv-
ning ikke er kommet til domfældtes kundskab.
Selv om de anførte betingelser ikke er opfyldt, kan en sag endvidere begæ-
res genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte er idømt en ubetinget
fængselsstraf, der ikke er højere end 3 måneder eller andre retsfølger end
162
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, jf. retsplejelovens § 987,
stk. 3.
En ankesag, der er afvist på grund af tiltaltes udeblivelse, kan genoptages
under de i stk. 1, 1. pkt., anførte betingelser, jf. § 987, stk. 5, 1. pkt. Er en
anke afvist som følge af, at anklageskriftet eller indkaldelsen ikke på sæd-
vanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl
eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom, jf. rets-
plejelovens § 920, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse, hvis han godt-
gør, at det skyldes ham utilregnelige omstændigheder, at anklageskrift el-
ler stævning ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes, jf. § 987, stk.
5, 2. pkt.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, der er
omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-
tagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget
har været
i høring hos følgende myndigheder og organisation:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Advokatrådet,
Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske Advokater, Amnesty
International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden.
Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigs-
politiet
og
Dommerfuldmægtigforeningen
har ikke haft bemærkninger til
forslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret
og
Den Danske Dommerforening
finder,
at forslaget kan have betydning for centrale dele af retsplejen, men da det
163
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
er omfattet af retsforbeholdet, giver det ikke på nuværende tidspunkt an-
ledning til bemærkninger.
Retspolitisk Forening
har ikke bemærkninger til forslaget, idet det på
grund af retsforbeholdet ikke finder anvendelse i Danmark. Forslaget er
dog grundlæggende sympatisk i henseende til princippet om menneskeret-
tigheder og retssikkerhed. Endvidere opfordres regeringen og Folketinget
til at lade sig inspirere af direktivforslaget og gennemføre tilsvarende lov-
givning i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der i EU indføres
fælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager.
Rigsadvokaten
er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag
forslaget om på EU-plan at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle ret-
tigheder i straffesager. Visse elementer i forslaget rejser dog væsentlige
spørgsmål i relation til regulering af grundlæggende straffeprocessuelle
principper. Bl.a. bør rækkevidden af forslagets bestemmelser om retten til
ikke at inkriminere sig selv og til ikke at samarbejde samt bestemmelserne
om, at bevismateriale, der er opnået i strid med disse rettigheder, som ud-
gangspunkt ikke kan tages i betragtning, afklares i forbindelse med for-
handlingerne om direktivforslaget, herunder i hvilket omfang bestemmel-
serne går videre end praksis fastlagt af Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol. Endvidere har Rigsadvokaten vedrørende forslagets be-
stemmelser om retten til at være til stede under retssagen og retten til gen-
optagelse anført, at de danske regler herom er udformet ud fra en afvej-
ning af hensynet til en effektiv behandling af straffesager og hensynet til
den tiltalte i straffesagen, hvilket taler for i det videre arbejde med direk-
tivforslaget at sikre, at disse regler kan rummes inden for direktivets reg-
ler.
Foreningen af Offentlige Anklagere
har vedrørende forslagets bestem-
melser om retten til at være til stede under retssagen og retten til genopta-
gelse anført, at det uanset bestemmelsernes ret absolutte formulering for-
udsættes, at adgangen efter retsplejelovens regler til at beskytte særligt
udsatte vidner ved at tiltalte forlader lokalet, når disse afgiver forklaring,
kan opretholdes i samme omfang som hidtil. Hvis dette ikke er tilfældet, vil
anklagernes arbejdsvilkår blive påvirket, idet muligheden for på betryg-
gende vis at gennemføre straffesager, hvor de forurettede er særligt udsat-
te for trusler eller repressalier, herved forringes.
164
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er overordnet positivt indstillet
over for forslaget. Formuleringerne i forslagets præambelbetragtning 16
og 17 er dog uheldige, idet det heraf fremgår, at den mistænkte eller tiltal-
te ikke bør tvinges, når de anmodes om at udtale sig mv., og at enhver
tvang, der anvendes med det formål at få den mistænkte eller tiltalte til at
afgive oplysninger, bør begrænses, hvilket efterlader en vis tvivl om, i hvil-
ket omfang tvang er tilladt. Da formuleringerne kan give anledning til mis-
forståelser, bør de erstattes af klare forbud mod anvendelse af tvang.
Advokatrådet
ser positivt på intentionen bag direktivforslaget. Det er dog
en svækkelse, at direktivet kun skal kunne finde anvendelse i straffesager
og ikke i administrative sager, f.eks. på skatteområdet, da administrative
sanktioner kan være overordentligt byrdefulde. Det er positivt, at det i di-
rektivforslaget præciseres, at uskyldsformodningen og de deraf afledte ret-
tigheder, herunder retten til ikke at udtale sig, gælder på alle stadier af
processen, dvs. så snart en person mistænkes eller sigtes for en lovover-
trædelse. Formuleringen om tvang i direktivforslagets præambelbetragt-
ning 17 bør udgå, da udtrykket ikke er klart defineret og kan give anled-
ning til misforståelser. Advokatrådet har endelig vedrørende forslagets be-
stemmelser om retten til at være til stede under retssagen og retsvirknin-
gerne af tiltaltes udeblivelse anført, at såfremt domfældte er under 18 år
eller psykisk ustabil, bør fuldbyrdelse af udeblivelsesdomme alene ske,
hvis dommen er forkyndt i overværelse af en advokat.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen
har i den forbindelse bl.a. anført, at der er betydelige forskelle i medlems-
staternes processuelle regler med hensyn til retten til at blive anset for
uskyldig og visse aspekter i tilknytning hertil, hvilket fører til manglende
tillid mellem de retslige myndigheder i EU. Fastsættelse af fælles mini-
mumsregler herom vil styrke medlemsstaternes tillid til straffesystemerne i
andre medlemsstater, hvilket vil fremme gensidig anerkendelse af afgørel-
ser i straffesager. Sådanne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at
fjerne hindringer for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemssta-
ternes område. Dette mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
165
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-
plan at styrke mistænkte og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.
Forslaget indeholder dog visse elementer, som rejser væsentlige spørgsmål
i relation til regulering af grundlæggende straffeprocessuelle principper.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
166
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-
heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter
i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 228 endelig
Resumé
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 at lægge
op til en orienterende debat om forslaget. Forslaget har bl.a. til formål at
indføre en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at acceptere visse
officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse doku-
menter er legaliseret. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-
hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set posi-
tivt indstillet over for forslaget.
1.
Baggrund
Det følger af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-
gender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et velfunge-
rende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv med
henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked. I
handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010
bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages
lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-
rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.
Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om
”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-
on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-
standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere
en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige
dokumenter mellem medlemsstaterne.
Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-
blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-
ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er
167
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-
kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige
dokumenter.
Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslag
til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-
somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-
ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012.
Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december
2012 om selskabsret og ”corporate governance” i EU, der fokuserer på at
støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende
transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for
iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for
virksomheder.
Kommissionen præsenterede sit forslag på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 6.-7. juni 2013.
Forslaget har været drøftet på en række møder i den civilretlige arbejds-
gruppe, og den anden gennemlæsning af forslaget blev afsluttet på et ar-
bejdsgruppemøde den 11. juni 2014.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2014 at lægge op til en orienterende debat om forslaget.
Formandskabet forventes at fremlægge et revideret udkast til forordnings-
tekst, der er udarbejdet på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen.
2.
Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-
deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den 3. juli
2014.
2.1. Generelt
Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere og
selskaber eller andre virksomheder bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes
til at acceptere officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden
at disse er legaliserede. Forslaget har derimod ikke til formål at regulere
anerkendelsen af indholdet af sådanne dokumenter.
168
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0169.png
Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-
nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag
til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-
gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget
vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de
centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-
ked.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget
Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentlige
myndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighederne
i en anden medlemsstat.
Den foreslåede ordning omfatter dokumenter med formel bevisværdi ved-
rørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældre-
skab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, et
selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intel-
lektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest.
Forordningsforslaget i sin nuværende form skal endvidere omfatte doku-
menter vedrørende løsøre, der skal registreres, og beviser fra skolegang
og videregående uddannelse.
Forslaget skal ligeledes omfatte ovennævnte dokumenter i elektronisk
form.
Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-
ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.
2.2.2. Fritagelse for legalisering
Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at
acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle
dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-
ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen
med en bekræftet kopi. Det er ifølge forslaget tilstrækkeligt, at der frem-
169
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0170.png
lægges en ikke-bekræftet kopi, hvis det originale dokument fremlægges
sammen med en sådan kopi.
Medlemsstaterne skal endvidere acceptere ikke-bekræftede oversættelser
af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre med-
lemsstater.
Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument
fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet, kan der
fremsættes en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder i
den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.
2.2.3. Indførsel af flersprogede EU-standardformularer
Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, EU-standardformularer
vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs el-
ler et andet foretagendes retlige status og repræsentation.
Der indføres endvidere standardformularer vedrørende navn.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne efter anmod-
ning fra borgere og selskaber eller lignende skal udstede disse formularer
efter samme vilkår som de tilsvarende offentlige dokumenter i den udste-
dende medlemsstat. Standardformularerne accepteres af myndighederne i
de medlemsstater, hvor de fremlægges, uden at de skal legaliseres.
Standardformularerne vil
som udgangspunkt
have samme formelle bevis-
værdi som de tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndig-
hederne i den udstedende medlemsstat. Herudover har de ingen retsvirk-
ninger med hensyn til anerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er udstedt, ligesom
anvendelsen af dem ikke er obligatorisk og ikke forhindrer anvendelsen af
tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den
udstedende medlemsstat.
3.
Gældende dansk ret
En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-
kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at
dokumentets indhold er korrekt.
170
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-
stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-
fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et
andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-
den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske
domstole eller andre offentlige myndigheder.
Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens
§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to
konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.
Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-
felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-
lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-
nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter, der er udstedt af en administra-
tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i
en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og
velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-
rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med
henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i
Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, alene
ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.
Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961
om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-
menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den
29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for
offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller
af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der
er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift
bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-
fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der
har tiltrådt den pågældende konvention.
Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-
der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-
trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands
repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-
rigsministeriet.
171
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt
landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale
konventioner på området, som Danmark har ratificeret.
På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af
udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er
part til en af de nævnte konventioner.
Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed
i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom
det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel
26, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og
Danmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget
udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-
holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af
forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der
omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-
dre Anliggender.
Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem
for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et
nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for
det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det
nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-
kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-
kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet for det in-
dre marked, når forordningen træder i kraft. Kommissionen har anslået, at
der vil være engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddan-
nelsesaktiviteter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til
omkring 50.000 EUR.
172
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-
debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab
af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-
sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-
formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressortmi-
nisteriets egen ramme.
5.
Høring
Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Sø-
og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bap-
tistkirken i Danmark, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),
Danmarks kordegneforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advo-
kater, Danske FamilieAdvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
danske præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Den ortodokse
russiske kirkes menighed i København, Den Reformerte Menighed i Frede-
ricia, Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København, Den
til St. Albans English Church i København hørende menighed, Den tysk-
reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemands-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Of-
fentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, Fransk Reformert Kirke i København, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd, Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)
Metodistkirken i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet,
Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Ju-
ridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre
Landsret, byretterne, Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den tysk-reformerte menighed i København,
Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerombuds-
manden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i Dan-
mark og Rigspolitiet.
Rigspolitiet er generelt positivt indstillet over for forslaget, men har be-
mærket, at flersprogede EU-standardformularer ligesom danske kildedo-
173
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kumenter er uden sikkerhedsniveau og nemme at forfalske. Det er på den
baggrund Rigspolitiets opfattelse, at der tillige bør indføres sikkerhedsni-
veauer og sikkerhedsfeatures i såvel nationale kildedokumenter som EU-
formularerne.
De øvrige høringsparter har ingen bemærkninger til forordningsforslaget.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslaget har en klar
grænseoverskridende dimension og i sagens natur ikke kan løses effektivt
på nationalt plan. Kommissionen har endvidere anført, at medlemsstaterne
ikke kan tilbyde effektive løsninger på problemerne på grund af deres EU-
dimension, og at handling på EU-plan vil gøre det lettere for borgerne og
virksomhederne i EU at anvende forskellige kategorier af offentlige do-
kumenter i grænseoverskridende situationer uden uforholdsmæssigt tunge
og besværlige administrative formaliteter.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet
og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. december
2013. Europa-parlamentet støtter forslaget.
Europa-Parlamentets Retsudvalg har den 4. februar 2014 vedtaget en be-
tænkning, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for forordningen i
forhold til, hvilke dokumenter der fritages for legalisering, udvides med til-
føjelse af yderligere syv dokumenter.
174
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.
175
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på
Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005
om værnetingsaftaler.
*
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2014)46 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014 forventes en vedtagelse af forslaget
til Rådets afgørelse om godkendelse på EU’s vegne af værnetingskonven-
tionen. Værnetingskonventionen har til formål bl.a. at fremme internatio-
nal handel og internationale investeringer ved hjælp af et øget samarbejde
ved at indføre ensartede regler om domstolskompetence, der er baseret på
eksklusive værnetingsaftaler, og om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-
landske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der er truffet
af de valgte domstole i de kontraherende stater. Sagen rejser ikke spørgs-
mål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side stiller man sig overordnet
positivt til forslaget. Justitsministeriet overvejer for tiden, hvilke konse-
kvenser en eventuel undertegnelse og ratifikation af værnetingskonventio-
nen vil have for Danmark.
1. Baggrund
Konventionen om værnetingsaftaler (værnetingskonventionen) blev vedta-
get den 30. juni 2005 inden for rammerne af Haagerkonferencen om Inter-
national Privatret. Værnetingskonventionen har til formål at fremme inter-
national handel og internationale investeringer ved hjælp af et øget retligt
samarbejde ved at indføre ensartede regler om domstolskompetence, der er
baseret på eksklusive værnetingsaftaler, og om anerkendelse og fuldbyr-
delse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,
der er truffet af de valgte domstole i de kontraherende lande.
Danmark har ikke undertegnet værnetingskonventionen.
EU undertegnede værnetingskonventionen den 1. april 2009 på grundlag af
Rådets afgørelse af 26. februar 2009 om Det Europæiske Fællesskabs un-
dertegnelse af værnetingskonventionen (2009/397/EF) med forbehold af
senere godkendelse. Danmark deltog som følge af retsforbeholdet ikke i
176
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402154_0177.png
vedtagelsen af afgørelsen, som derfor ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Danmark.
EU afgav i overensstemmelse med konventionens artikel 30 en erklæring i
forbindelse med undertegnelsen, hvoraf det fremgår, at EU har kompeten-
ce på alle de af værnetingskonventionen regulerede områder, og at EU’s
medlemsstater – med undtagelse af Danmark – ikke vil blive parter til
konventionen, men vil være bundet af den i kraft af EU’s indgåelse heraf.
Kommissionen har den 30. januar 2014 fremsat forslag om, at EU godken-
der værnetingskonventionen med henblik på, at denne bliver gældende i
EU.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014 for-
ventes en vedtagelse af forslaget til rådets afgørelse om godkendelse af
værnetingskonventionen på EU’s vegne.
Det danske forbehold
Forslaget til Rådets afgørelse fremsættes med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 81, stk. 2, sammen-
holdt med TEUF artikel 218, stk. 6, litra a, og artikel 218, stk. 6, første af-
snit.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltnin-
ger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for
Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-
det”).
Danmark vil selv kunne tilslutte sig værnetingskonventionen. Efter artikel
5, stk. stk. 2, i aftalen af 19. oktober 2005 mellem EU og Danmark om ret-
ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
på det civil- og handelsretlige område, hvorefter Bruxelles I-forordningen
1
1
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områ-
de, der vil blive erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af
12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) med virkning fra
den 10. januar 2014.
177
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
også finder anvendelse i Danmark, er Danmark dog forpligtet til at afholde
sig fra at indgå konventioner, der kan berøre eller ændre anvendelsesom-
rådet for forordningen, medmindre det sker efter aftale med EU.
2. Indhold
Efter artikel 1 i det seneste kompromisforslag til Rådets afgørelse godken-
des værnetingskonventionen på Den Europæiske Unions vegne. Samtidig
bemyndiges formanden for Rådet til at udpege den eller de personer, der er
beføjet til på EU’s vegne at deponere godkendelsesinstrumentet, der er
omtalt i konventionens artikel 27, stk. 4, jf. forslagets artikel 2, stk. 1. Efter
kompromisforslagets artikel 2, stk. 2, skal deponeringen ske inden en må-
ned efter en periode på 6 måneder fra den dag, hvor rådets afgørelse er
vedtaget.
Endvidere foreslås det bl.a., at der i forbindelse med deponeringen af god-
kendelsesinstrumentet afgives en erklæring, hvorefter sager om visse for-
sikringskontrakter undtages fra konventionens anvendelsesområde, jf. for-
slagets artikel 3, stk. 1, 2. pkt., og bilag I.
3. Gældende dansk ret
Efter artikel 5, stk. 2, i aftalen af 19. oktober 2005 mellem EU og Danmark
afholder Danmark sig fra at indgå internationale aftaler, som kan berøre el-
ler ændre anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, medmindre
det sker efter aftale med EU, og der er fundet tilfredsstillende ordninger
med hensyn til forholdet mellem den mellemstatslige aftale og den pågæl-
dende internationale aftale.
I præamblen til aftalen af 19. oktober 2005 mellem EU og Danmark un-
derstreges betydningen af god koordination mellem Fællesskabet og Dan-
mark for så vidt angår forhandling og indgåelse af internationale aftaler,
der kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles I-
forordningen.
Endvidere understreges det, at Danmark bør bestræbe sig på at tiltræde in-
ternationale aftaler, som Fællesskabet har indgået, når Danmarks deltagel-
se i sådanne aftaler er relevant for en sammenhængende anvendelse af
Bruxelles I-forordningen og aftalen af 19. oktober 2005.
178
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har tilkendegivet, at man gerne ser, at Danmark tilslutter
sig værnetingskonventionen med henblik på, at reglerne i konventionen
kan træde i kraft i Danmark på samme tid som i resten af EU.
Justitsministeriet overvejer for tiden, hvilke konsekvenser en eventuel un-
dertegnelse og ratifikation af værnetingskonventionen vil have for Dan-
mark.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af Rådets afgørelse, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
Som anført ovenfor i punkt 3 overvejer Justitsministeriet for tiden, hvilke
konsekvenser en eventuel undertegnelse og ratifikation af værnetingskon-
ventionen vil have for Danmark.
5. Høring
Der er - ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor - ikke foretaget høring vedrørende forsla-
get.
6. Nærhedsprincippet
Forslaget giver ikke anledning til spørgsmål vedrørende nærhedsprincip-
pet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
179
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre an-
liggender som nævnt ikke i vedtagelsen af det foreliggende forslag, der så-
ledes ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Fra dansk side stiller man sig overordnet positivt til forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Efter den almindelige procedure i TEUF artikel 218 for indgåelse af aftaler
med tredjelande og internationale organisationer vedtager Rådet afgørelsen
om indgåelse af aftalen. Der er samtidig tale om et område, hvor Europa-
Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rådets afgørelse om
indgåelse af aftalen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Det bemærkes, at forslaget til Rådets afgørelse om EU’s undertegnelse af
værnetingskonventionen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg i for-
bindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar
2009.
180