PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3338 - Økofin Bilag 3
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 14. oktober 2014

Tiltag til fremme af investeringer i EU

Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 168

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde

til fornyet vækst

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 339

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11. okto-

ber 2014

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af DER den 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

- Politisk aftale

KOM(2013) 348

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011) 169

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Irlands førtidsindfrielse af IMF-lån

Side 3

Udgået

Sagsnr.

2014 - 19608

Doknr.

172636

Dato

07-10-2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 14.

oktober 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Energibeskatningsdirektivet

Resumé

Kommissionen fremsatte den 15. april 2011 forslag til revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning på linje

med EU’s energi- og klimamål. Forslaget indebærer bl.a., 1) at alle energiarter beskat-

tes med en energiafgift, der beregnes efter energiindholdet, og en CO2-afgift, der

beregnes efter CO2-emissionerne; 2) bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3)

væsentligt øgede minimumssatser; og 4) ens afgiftsbelastning på ensartede energi-

produkter, også når nationale afgifter overstiger minimumssatserne (proportionalitets-

princippet).

Danmark har støttet Kommissionens forslag ud fra bl.a. den betragtning, at det vil

indebære bedre konkurrencevilkår for danske erhverv. Forslaget ligger desuden tæt

op ad den danske energiafgiftsstruktur og flugter godt med Danmarks energi- og kli-

mapolitiske mål.

Forhandlingssituationen under de skiftende formandskaber har været vanskelig og en

række lande har arbejdet for at få fjernet centrale dele af forslaget. I særdeleshed har

Polen ikke ønsket CO2-beskatning.

Det italienske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som har et noget lavere

ambitionsniveau end Kommissionens forslag og ligger tættere på det gældende direk-

tiv. Med kompromisforslaget fjernes bl.a. de væsentligt øgede minimumssatser og

proportionalitetsprincippet samt beskatning med både en energiafgift og en CO2-afgift.

Der indgår både en energiafgiftskomponent og en CO2-afgiftskomponent i beregnin-

gen af selve minimumsafgiften, mens medlemsstaterne kan vælge om de vil have

både en energiafgift og en CO2-afgift i deres nationale lovgivning.

ECOFIN ventes den 14. oktober 2014 ved en orienteringsdebat at drøfte retningslinjer

for det videre arbejde med forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet. Med-

lemsstaterne forventes at fortsætte arbejdet med forslaget under det kommende for-

mandskab.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 15. april 2011 fremsendt forslag til Rådets

direktiv om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv (2003/96/EF) om beskatning af

energiprodukter og elektricitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og vil skulle vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa Parlamentet.

Forslaget udmønter af en opfordring fra det Europæiske Råd i marts 2008 om at brin-

ge energibeskatningen på linje med EU’s energi- og klimamål.

Formål og indhold

Kommissionens direktivforslag har til formål at adressere en række problemer ved det

gældende energibeskatningsdirektiv.

Det gældende energibeskatningsdirektiv fastlægger forskellige minimumssatser for

beskatningen af energiprodukter (kul, olie, gas og bio-motorbrændstoffer m.v.), der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendes som motorbrændstof eller som brændsel til opvarmning, og for elektricitet.

Biomasse-brændsel til opvarmning, som f.eks. halm og træ, er ikke omfattet af direkti-

vets anvendelsesområde, og kan beskattes eller fritages efter nationale regler.

De nuværende minimumsafgifter afspejler hverken energiprodukternes energi- eller

CO2-emissions-indhold. Det fører til forvridninger på markedet for energiprodukter og

har medført incitamenter, som er i strid med EU’s klima- og energimål. Eksempelvis

beskattes kul, som har et højt CO2-emissions-indhold, lavere end naturgas og fy-

ringsolie, som har relativt lavere CO2-emissions-indhold. Det giver incitamenter til at

bruge kul frem for energikilder, der giver mindre CO2-udledninger. Hertil kommer, at

de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i forhold til energiprodukternes energi-

indhold (målt i gigajoule (GJ)). Fyringsolie har således en minimumsafgift, som er

højere pr. GJ energi end minimumsafgiften for kul og naturgas. Det begunstiger for-

bruget af kul og naturgas i forhold til fyringsolie.

Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimumsafgifter mel-

lem diesel og benzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin og giver incitamenter til

brug af diesel, som er langt større end den naturlige fordel, som diesel har som følge

af det højere energiindhold pr. liter. De nuværende minimumsafgifter, som er fastsat

pr. liter, diskriminerer også mellem biobrændstoffer og konventionelle brændstoffer.

Minimumssatserne tager således ikke hensyn til, at biobrændstoffer har et lavere

energi- og CO2-emissions-indhold end de konventionelle brændstoffer pr. liter, hvilket

– givet samme afgiftsniveau pr. liter - medfører, at bioethanol er det hårdest beskatte-

de motorbrændstof (målt i forhold til energi- og CO2-emissions-indhold). Der kan p.t.

kun korrigeres for dette gennem statsstøttegodkendelser.

Hertil kommer, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ikke er koordineret med

EU’s CO2-kvotesystem. Det har fx givet anledning til, at visse sektorer udsættes for

dobbeltregulering, dvs. både kvoter og afgifter.

Kommissionens forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet indeholder følgende

hovedelementer, som hver især omtales nærmere i det efterfølgende:

a) obligatorisk opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-afgift og en

energiafgift;

b) bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om

EU’s kvotehandelssystem (2003/87/EF);

c) øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter, herunder indeksering

af energiafgiften og overgangsordninger;

d) ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-

emissions-indhold), selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssat-

ser (proportionalitetsprincippet);

e) diverse øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn samt

mineralogiske processer.

2011-forslaget lagde op til, at ændringerne skulle træde i kraft fra 1. januar 2013 med

undtagelse af en gradvis indfasning af de nye minimumsafgifter for motorbrændstoffer

frem til 2018. Der foreslås overgangsordninger med forlængede frister for en række af

de nye medlemslande

. En uddybende redegørelse for forslaget og dets konsekven-

ser kan læses i samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 8. november 2011.

Det foreslås, at Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet får

en overgangsperiode for efterlevelse af CO2-minimumsafgift frem til 1. januar 2021.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-afgift og en energiafgift

Kommissionens forslag indebærer en opdeling af den nuværende minimumsenergiaf-

gift (pr. liter eller kg m.v., dvs. metriske mål) i:



en CO2-afgift baseret på energiprodukternes CO2-udledninger (ton

CO2)



en energiafgift baseret på produkternes energiindhold (GJ).

CO2-afgiften

baseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en sats på 20 euro

pr. ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets art. Den CO2-relaterede

del af beskatningen vil være nul for alle biobrændstoffer og biobrændsler (der opfylder

bæredygtighedskriterierne), idet de anses for at være CO2-neutrale. Det vil give bio-

brændslerne og biobrændstofferne en naturlig fordel.

Indførelsen af et fuldstændigt konsistent afgiftsgrundlag (prissignal) i forbindelse med

CO2-emissioner uden for kvotesektoren er centralt i Kommissionens forslag. En ræk-

ke afgiftsundtagelser og lempelser vedrørende de nuværende minimumsafgifter over-

føres ikke til den foreslåede CO2-afgift. Eksempelvis gives der ikke – som for energi-

afgifterne – mulighed for at reducere CO2-afgiften for mindre kraftvarmeværker uden

for kvotesektoren eller for landbruget.

Minimumssatserne for CO2-afgiften foreslås undersøgt i lyset af udviklingen i mar-

kedsprisen for emissionskvoter hvert femte år i forbindelse med, at Kommissionen

forelægger Rådet en rapport om anvendelsen af energibeskatningsdirektivet.

En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil 2021 med

hensyn til indførelse af CO2-afgifter for især brændsler.

Energiafgiften

baseres på energiprodukternes energiindhold målt i GJ. Energiproduk-

ter med højere energiindhold pålægges højere energiafgifter. Således er der ensarte-

de incitamenter til at spare energi. Dermed sikres det, at beskatningen vil være neutral

overfor valget mellem forskellige brændsler. Denne fremgangsmåde vil udligne en

ubalance i de gældende minimumssatser, hvilket vil være til fordel for biobrændstoffer

og biobrændsler, som har et lavere energiindhold end konventionelle brændsler.

For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for elektricitet på

0,15 euro pr. GJ (1,125 kr. pr. GJ) på alle energiprodukter, der anvendes til opvarm-

ning. Herved opnås samme satser for ensartede energianvendelser.

For motorbrændstoffer, herunder biobrændstoffer, fastsættes minimumssatsen til 9,6

euro pr. GJ (72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til det nuværende afgiftsniveau for benzin.

For så vidt angår landbrugssektoren indebærer forslaget, at muligheden for at give hel

eller delvis afgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug ophæves. Der indføres dog

mulighed for at give afgiftslempelse for energiafgiftselementet, hvis de begunstigede

landbrug bliver omfattet af ordninger, som fører til øget energieffektivitet. Den øgede

energieffektivitet skal stort set svare til det, der ville være opnået, hvis EU’s mini-

mumssatser havde været gældende.

Minimumssatserne for energiafgiften af afgifterne foreslås reguleret hvert tredje år

efter det harmoniserede forbrugerprisindeks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s

kvotehandelssystem (2003/87/EF)

Alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem vil ifølge Kommissio-

nens forslag blive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltreguleringsproblem,

som findes i det nuværende direktiv, og der sikres en mere ensartet belastning af

energiforbrug inden for og uden for kvotesektoren. Det indebærer fx, at der ikke skal

CO2-afgift på større fjernvarme – og kraftvarmeværkers kvoteomfattede brændsels-

forbrug til varmeleverancer.

Energiforbrug i virksomheder uden for kvotesektoren pålægges en CO2-afgift, som

skal afspejle den kvotepris, der betales inden for kvotesektoren. Ligeledes udformes

et bundfradrag i CO2-afgiften, der skal afspejle gratiskvoterne til kvotevirksomheder

forbundet med risiko for udflytning til lande med en lempeligere CO2-regulering - så-

kaldte carbon leakage virksomheder.

c )Øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter

De nuværende minimumssatser er baseret på mængden (liter m.v.) af forbrugte

energiprodukter og afspejler således hverken energiprodukternes energiindhold eller

CO2-emissioner.

De nye samlede minimumssatser (pr liter m.v.), som fremkommer af summen af de

foreslåede minimumsafgifter for hhv. energi- og CO2-indhold, overstiger det

nuværende niveau. Stigningen fremkommer hovedsageligt som følge af introduktionen

af en minimumsafgift for CO2-emissions-indhold.

d) Ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-indhold),

selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser (proportionalitetsprincip-

pet)

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte afgiftsbe-

lastningen på tværs af de forskellige energiprodukter, så længe EU’s minimumssatser

er opfyldt. Med revisionen af energibeskatningsdirektivet foreslår Kommissionen, at

den afgiftsfaktor, der ganges på hhv. energi- og CO2-emissions-indhold, skal være

ens for forskellige energiprodukter, der anvendes til samme formål – også når der

fastsættes nationale satser over minimumssatserne. (proportionalitetsprincippet). Det

er derfor efter Kommissionens forslag ikke længere nok kun at overholde minimums-

satserne.

e) Øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn, samt mineralogi-

ske processer

Efter det nuværende direktiv fritages elektricitet, der produceres om bord på et fartøj,

herunder fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, fra beskatning. Kommissionens forslag

indebærer, at elektricitet, der føres fra land til skibe ved kaj i en havn, fritages for be-

skatning for at anspore til, at skibene undlader at producere elektricitet på egne af-

giftsfri brændsler, og i stedet anvender den renere strøm, der kan leveres fra land.

Ordningen foreslås i første omgang indført for en otte års periode.

Mineralogiske og metallurgiske processer (cementproduktion m.v.), som hidtil har

været helt uden for direktivet, er fortsat uden for direktivets anvendelsesområde for så

vidt angår energiafgifter, men ikke CO2-afgift. Brændsler til de omhandlede processer

vil herefter være omfattet af enten CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.

Orienterende

debat

på

ECOFIN

den

22.

juni

2012

Energibeskatning var senest på ECOFIN’s dagsorden den 22. juni 2012, hvor det

daværende danske formandskab havde udarbejdet en note, der havde til formål at få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabt klarhed over landenes synspunkter mht. en række spørgsmål, først og fremmest

det overordnede princip for strukturen i energibeskatningsdirektivet, herunder særligt

spørgsmålet om, hvorvidt minimumssatserne skal reflektere CO2 emissionerne og

energiindholdet i energiprodukterne.

Noten lagde bl.a. op til at opgive kravet om, at energiafgiftsbelastningen skal være ens

på tværs af energiprodukter, som bruges til samme formål, når niveauet for afgifterne

er over minimumssatserne (proportionalitetsprincippet). Langt hovedparten af landene

var imod denne del af forslaget om proportionalitetsprincippet og vurderingen var, at

en opgivelse af princippet ville være afgørende for fremdrift i det videre arbejde.

Noten søgte imidlertid at fastholde en strukturel ændring af minimumssatserne. Der

lagdes op til, at de fremtidige minimumssatser skal reflektere CO2 emissionerne og

energiindholdet i de forskellige energiprodukter. Det blev foreslået, at medlemsstater-

ne i deres nationale lovgivning kunne lægge de to afgifter sammen til en fælles afgift

baseret på en energikomponent og en CO2-komponent, der tilsammen overholder

minimumsafgiften.

Drøftelsen på ECOFIN gav disse retningslinjer for det videre arbejde:

a) Der skal være minimumssatser og ved fastsættelsen af minimumssatserne bør

tages udgangspunkt i energiindhold og CO2-emissioner, idet den konkrete ud-

møntning skal undersøges på pragmatisk vis og være i overensstemmelse med

konklusionerne fra det Europæiske Råd i marts 2008,

b) der skal være lige afgiftsmæssig adgang til reducerede afgiftssatser og –

fritagelser både, hvad angår energibeskatning og CO2-beskatning,

c) proportionalitetsprincippet og prisindekseringen for energiafgifter kan udgå og

d) arbejdsgruppen inviteres til at fortsætte arbejdet, herunder også mht. niveauet for

minimumsafgifter, afgiftslempelser, biobrændsler og visse andre energiprodukter,

statsstøtte, koordinering med CO2-kvotesystemet og overgangsregler.

Der var dog én medlemsstat, Polen, som under debatten tog et forbehold for så vidt an-

går indførelsen af en CO2-komponent i minimumsafgifterne.

Det aktuelle udkast til kompromisforslag fra det italienske formandskab

Skiftende formandskaber har arbejdet for at få medlemsstaternes modsatte interesser

til at konvergere i en fælles kompromistekst. Det italienske formandskab har fremlagt

et kompromisforslag, som indebærer en række ændringer i forhold til Kommissionens

forslag.

Følgende hovedelementer, herunder elementer fra Kommissionens forslag, som dog

ofte er modificeret eller justeret i forhold til Kommissionens forslag, indgår i det aktuel-

le udkast til kompromisforslag:

a) Der skal kun være ét sæt minimumsafgifter som hidtil – i modsætning til de to

sæt i Kommissionens forslag (energiindhold og CO2 emission). Der er dog en

implicit dobbelt afgiftsstruktur med både en energiafgiftskomponent og en

CO2-afgiftskomponent, som til sammen udgør beregningsgrundlaget for de

nye minimumsafgifter.

b) Det er frivilligt, om medlemsstaterne vil have en separat CO2-afgift i deres na-

tionale lovgivning. Summen af en energiafgift og en eventuel CO2-afgift for et

energiprodukt skal overholde den nye EU-minimumsafgift for energiproduktet.

c) Generelt beskedne stigninger – og for enkelte tilfælde ingen eller næsten in-

gen stigning - i minimumsafgifterne kombineret med en indfasning over seks

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) Minimumssatserne beregnes på grundlag af en energiafgiftskomponent og en

CO2-afgiftskomponent, der hver især ikke længere er ensartede, som i Kom-

missionens forslag. Fx er der forskellige satser for CO2-afgiftskomponenten

på forskellige energiprodukter og i forskellige anvendelser, herunder en CO2-

komponent på 12 EURO pr. ton CO2 for almindelig motorbrændstof i 2016 og

en CO2-komponent på 1,6 EURO pr. ton CO2 for almindeligt opvarmnings-

brændsel til virksomheder i 2016.

e) Minimumssatserne for brændsler vil som hidtil - i modsætning til Kommissio-

nens forslag - være forskellige for brændsler til henholdsvis erhvervsmæssigt

forbrug og ikke-erhvervsmæssigt forbrug.

f) Særligt lave minimumsafgifter for bæredygtige energiformer baseret på bio-

masse og for biogas.

g) Motorbrændstofferne LPG (Liquefied Petroleum Gas eller flaskegas) og na-

turgas får de laveste minimumssatser for motorbrændstoffer. Ifølge Kommis-

sionens forslag skulle begunstigelsen af disse produkter ellers ophøre.

h) Der indføres særlige minimumsafgifter for energiintensive virksomheder, idet

disse virksomheder ligesom i dag kan defineres mere eller mindre bredt af

den enkelte medlemsstat. Disse særlige minimumsafgifter vil dog kun gælde

for den gruppe af energiintensive virksomheder, som ikke er kvoteomfattede.

Dette punkt er nyt i forhold til Kommissionens forslag.

i) Afgiftsreglerne koordineres lidt bedre med EU’s kvotesystem (ETS). Det vil si-

ge, at der gives fritagelse for CO2-komponenten i minimumsafgiften for de

kvoteomfattede virksomheder. Minimumsafgifterne vil dog ligge tæt på oven-

nævnte minimumsafgifter for energiintensive virksomheder udenfor kvotesek-

toren (de kvoteomfattede virksomheder er typisk også energiintensive). Dette

punkt modificerer Kommissionens forslag.

j) Kommissions forslag om et bundfradrag i CO2-afgiften, der skal afspejle gra-

tiskvoterne til såkaldte carbon leakage virksomheder inden for kvotesektoren

fjernes. Mange medlemsstater har givet udtryk for, at deres virksomheder ikke

havde de oplysninger, som bundfradraget skulle beregnes ud fra, og at bund-

fradraget derfor var forbundet med store administrative problemer.

k) Muligheden for fuldstændig afgiftsfritagelse for landbrug, herunder gartneri,

fortsætter til udgangen af 2022. Inden 2023 skal Kommissionen dog forelæg-

ge Rådet en rapport om denne mulighed, og muligheden vil kun ophøre, hvis

der er enighed i Rådet herom. Kommissionen havde foreslået mulighed for

permanent fritagelse for energiafgift - men ikke for CO2-afgift - på betingelse

af, at visse krav om energieffektivisering er opfyldt for landbruget.

l) Mineralogiske processer m.v. omfattes fortsat ikke af energibeskatningsdirek-

tivet. Kommissionen havde foreslået, at der som udgangspunkt skulle gælde

CO2-afgift for disse processer.

m) Afgiftsfritagelse for elektricitet til erhvervsskibe i havne – uden tidsbegræns-

ning som i Kommissionens forslag (8 år).

n) Tilpasning af afgiftsregler for lastbilers standardtanke. Regler om standard-

tanke sikrer, at afgiftspålagt motorbrændstof i standardtanken kan medbringes

fra en medlemsstat til en anden uden at der igen skal betales afgift af brænd-

stoffet. Medlemsstaterne har haft forskelig praksis på området, hvilket har gi-

vet fx danske vognmænd problemer i Tyskland. Med tilpasningen af reglerne

afhjælpes dette problem.

o) Smøreolier i større leverancer (”bulk commercial movements”) omfattes af

krav om ledsagedokumenter m.v. i cirkulationsdirektivet (direktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/118/EC). Dette er ønsket af flere østeuropæiske lande, som dermed får

bedre mulighed for at kontrollere varebevægelser med smøreolie og undgå

svig. Det er et nyt punkt i forhold til Kommissionens forslag.

p) Mulighed for særlig lav afgift for elektricitet til eldrevne køretøjer. Det er et nyt

punkt i forhold til Kommissionens forslag.

q) En mulighed for at differentiere mellem erhvervsmæssig og ikke-

erhvervsmæssig dieselolie til anvendelse i motorkøretøjer. Dette indgik ikke i

Kommissionens forslag, som derimod fjernede denne sondring i det nuvæ-

rende direktiv. For så vidt angår denne sondring lægger formandskabets for-

slag derfor ikke op til ændringer ift. det gældende direktiv.

Delegerede retsakter

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag fastlægger det afgiftspligtige

vareområde i direktivet ved hjælp af varekoder i den kombinerede nomenklatur i

Kommissionens gældende forordning om told- og statistiknomenklaturen. Når forord-

ningen erstattes, eller når en ændring af denne kombinerede nomenklatur nødvendig-

gør en ændring af koder til fastlæggelse af det afgiftspligtige vareområde i direktivet,

vedtager Kommissionen en delegeret retsakt med henblik på, at bevare status quo

vedrørende fastlæggelsen af det afgiftspligtige vareområde i direktivet. Denne dele-

gation af beføjelser kan tilbagekaldes af Rådet. Det er dog betinget af, at nærmere

angivne procedurer og frister overholdes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

115.

Europa-Parlamentets fagudvalg for økonomiske og monetære anliggender, ECON-

udvalget, vedtog d. 4. oktober 2011 ændringsforslag til Kommissions forslag i form af

en resolution (betænkning), som udgør Europa-Parlamentets høringssvar til forslaget.

Europa-Parlamentet har endeligt vedtaget denne betænkning i forbindelse med ple-

narforsamlingen d. 14. oktober 2011.

Ifølge Europa-Parlamentets udtalelser er forslaget et fremskridt i forhold til det gæl-

dende energibeskatningsdirektiv, men det beklages, at revisionen af direktivet ikke er

mere ambitiøs og kohærent. Til uddybning heraf er anført en række generelle og spe-

cifikke bemærkninger.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et forslag om ændring af et allerede eksisterende direktiv. Ved det fo-

reslåede direktiv sikres medlemsstaterne fortsat en betydelig grad af fleksibilitet til

eksempelvis – som Danmark – at fastsætte afgifter, der overstiger minimumsafgifter-

ne. Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Den danske regering er enig heri.

Gældende dansk ret

Den danske lovgivning, som direkte eller indirekte vedrører energibeskatningsdirekti-

vet, findes i disse love:

a) Lov om afgift af elektricitet

b) Lov om afgift af naturgas og bygas

c) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

e) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

f) Lov om statsstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleord-

ning)

Denne gældende danske lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med

både Kommissionens direktivforslag fra 2011 og det aktuelle kompromisforslag. Beg-

ge forslag er således på linje med de ændringer, som gennem årene er foretaget i de

danske energi- og CO2-afgifter. Der har fx gennem mange år været en opdeling af

afgifter på energiprodukter i en energiafgift og en CO2-afgift.

De danske afgifter på motorbrændstofferne diesel og benzin er i dag indrettet således,

at der er højere afgift på benzin end på diesel i forhold til energiindhold. En vedtagelse

af Kommissionens forslag ville derfor – på grund af proportionalitetsprincippet - med-

føre tilpasning af forholdet mellem dieselafgiften og benzinafgiften i Danmark. Da

medlemsstaterne har været enige om at afvise proportionalitetsprincippet, er dette

punkt ikke relevant længere. Punktet er således heller ikke en del af det aktuelle kom-

promisforslag.

Herudover vil relevant dansk ret fremgå af afsnittet om konsekvenser nedenfor.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag vil medføre, at den danske

CO2-afgift på brændsler til varmefremstilling i de kvoteomfattede fjernvarme- og kraft-

varmeanlæg ikke længere kan opretholdes. Det indebærer ændringer i lov om kuldio-

xidafgift af visse energiprodukter.

Hertil kommer, at de nuværende bundfradrag i CO2-afgiften for drivhusgartnere uden-

for kvotesektoren ikke vil kunne opretholdes. Der vil også kunne blive tale om justerin-

ger af bundfradragene for andre energiintensive virksomheder, som er nævnt i CO2-

afgiftslovens procesliste. Endelig skal der ske justeringer i lov om statsstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift mv. (aftaleordning), for at energiintensive virk-

somheder fortsat kan få tilskud i forbindelse med indgåelse af aftaler om energieffekti-

visering. Det aktuelle kompromisforslag fjerner den af Kommissionen foreslåede bund-

fradragsordning, som Danmark har støttet, idet ordningen dog efter Danmarks opfat-

telse skulle udvides til at omfatte drivhusgartnerier. Det forudsættes, at der indenfor

rammerne af det reviderede direktiv gennemføres en kompenserende afgiftslempelse

for drivhusgartnere. Dette indebærer ændringer i fx lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

For brændsler til opvarmning af drivhusgartneres væksthuse - både indenfor og uden-

for kvotesektoren - betales i dag kun energiafgift med de nuværende minimumsafgifter

i energibeskatningsdirektivet. Kommissionens forslag vil medføre øget belastning med

afgift af gartnerne med en stigning fra 4,9 øre/Nm3 til 39 øre/Nm3 for naturgas og lidt

mindre for andre energiprodukter. De ændrede minimumsafgifter for de fleste

brændsler efter det aktuelle kompromisforslag vil medføre en meget lavere stigning fra

4,9 øre/Nm3 naturgas og lidt mere for kul. Kompromisforslaget indebærer dermed

ændringer i lov om afgift af naturgas og bygas og andre energiafgiftslove.

Der vil skulle foretages tilpasninger af regler for elektricitet til erhvervsskibe i havne,

lastbilers standardtanke og større leverancer af smøreolier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt overholder den danske lovgivning minimumsafgifterne m.v. i både Kommissio-

nens forslag og det aktuelle kompromisforslag.

Det bemærkes, at Danmark, efter Kommissionen fremsatte sit forslag i 2011, har reduce-

ret energiafgifterne på brændsler til erhvervenes produktionsprocesser ned til 4,5 kr./GJ.

Denne sats ligger over minimumssatsen for energiafgiften i Kommissionens forslag, og

den svarer til den højeste minimumsafgift efter det aktuelle kompromisforslag.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens og formandskabets forslag om at ophæve CO2-afgiften på fjernvar-

me- og kraftvarmeværkerens kvoteomfattede brændselsforbrug til varmeproduktion vil

medføre et provenutab i størrelsesordenen ¾ mia. kr. pr. år.

Herudover forventes de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser at

blive begrænsede.

Det nuværende bundfradrag i CO2-afgiften for gartnerier udenfor kvotesektoren op-

hæves – dog med nævnte kompenserende afgiftslempelse – og gartneriers belastning

med minimumsafgift øges, hvilket medfører et merprovenu på 2-3 mio. kr., hvilket er

betydeligt lavere end de ca. 50 mio. kr. efter Kommissionens forslag.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag medfører ingen nævneværdige

konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag og det aktuelle kompromisforslag skønnes ikke at berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslagene har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder.

Resumé af høringssvar blev oversendt til Folketingets orientering sammen med

grundnotat om Kommissionens forslag den 1. juli 2011.

Det aktuelle kompromisforslag har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 8. november 2011, og forud for ECOFIN 22. juni 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har hidtil støttet Kommissionens forslag, der indebærer bedre konkurrencevilkår

for danske erhverv, men har ment, at proportionalitetsprincippet skulle ophæves.

Danmark arbejder generelt for et højt ambitionsniveau mht. EU’s regler for energibe-

skatning, men kan i lyset af de delte meninger blandt landene støtte, at der arbejdes

videre med det aktuelle kompromisforslag.

Andre landes holdninger

Der er foreløbig ikke udsigt til enighed om det aktuelle kompromisforslag, idet ingen med-

lemsstater er fuldt tilfredse med forslaget og der er delte meninger om forslagets elemen-

ter, herunder niveauet for de nye minimumsafgifter.