PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3342 - miljø Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Klima-. Energi- og Bygningsmi-

nisteriet

10. oktober 2014

Rådsmøde (miljø) den 28. oktober 2014

Dagsorden

Forberedelse af FN’s klimakonference COP20/CMP 10, Lima, Peru, 1.-12. de-

cember 2014

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af FN’s klimakonference COP20/CMP10, Lima, Peru, 1.-12. december

2014

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet den 28. oktober 2014 lægger det italienske formandskab op til vedtagelse af

rådskonklusioner til forberedelse af FN’s klimakonference i Lima til december. Konklusions-

udkastet fokuserer på implementering af beslutninger fra tidligere partskonferencer. Dette

gælder især i forhold til beslutningen fra COP17 i Durban om at forhandle en juridisk bin-

dende global klimaaftale med virkning for alle parter til vedtagelse i 2015 og ikrafttrædelse i

2020, samt et arbejdsprogram for at øge ambitionsniveauet for reduktioner frem mod 2020

(Durban Platform for øget handling). Der forventes ikke større uenigheder om rådskonklusi-

onerne. Drøftelserne forventes primært at fokusere på vinklingen af EU’s budskaber om Dur-

ban Platformen for øget handling. Endvidere forventes drøftelser af, hvor stærkt et signal EU

skal sende om klimafinansiering.

En vedtagelse af rådskonklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret.

2. Baggrund

Det italienske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner som forberedelse til

FN’s klimakonference (COP20/CMP10) der afholdes i Lima, Peru, den 1.-12. december 2014.

På COP17 vedtog parterne et arbejdsprogram (Durban Platform for øget handling), der inde-

holder to konkrete mandater for klimaforhandlingerne frem til 2015: 1) vedtagelse af en glo-

bal klimaaftale med virkning for alle parter senest i 2015 med ikrafttrædelse i 2020 og 2)

iværksættelse af et arbejdsprogram fra 2012-2014 om at øge ambitionsniveauet i den globale

reduktionsindsats før 2020. Som følge heraf er klimaforhandlingerne frem til COP21, der af-

holdes i Paris i december 2015, i høj grad centreret om arbejdet med at udforme en ny klima-

aftale samt øge reduktionsindsatsen frem mod 2020. På COP19 i november 2013 vedtog par-

terne en køreplan for forhandlingerne frem til 2015 med en række milepæle, og COP20 udgør

et vigtigt skridt ift. at nå disse milepæle.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge EU’s forhandlingsposition til COP20.

Rådskonklusionerne fremhæver nødvendigheden af hurtig global handling, hvis målsætningen

om at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader (’2-gradersmålsætningen’) skal

nås. Der henvises i den forbindelse til de seneste anbefalinger fra FN´s klimapanel, IPCC. I

forhold til anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen understreges, at EU og med-

lemsstaterne agter at gennemføre ratifikation så hurtigt som muligt i løbet af 2015. I den for-

bindelse gøres opmærksom på, at EU via eksisterende lovgivning (Klima- og energipakken)

allerede implementerer sine forpligtelser under Kyotoprotokollen. Det understreges endvide-

re, at EU og medlemsstaterne vil overopfylde deres mål i første forpligtelsesperiode (2008-

2012) og forventes at ville gøre det samme i anden periode (2013-2020).

Resultat i Lima

For så vidt angår et forhandlingsresultat i Lima understreger rådskonklusionerne, at EU øn-

sker en balanceret aftalepakke, som styrker implementeringen af tidligere COP-beslutninger

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og fremmer forhandlingerne under Durban Platform for øget handling. EU ønsker, at man på

COP20 opnår enighed om en proces for fremlæggelse af parternes bidrag til den globale kli-

maaftale og rammerne for en efterfølgende analyse af disse i løbet af 2015. I den forbindelse

er det en prioritet for EU, at man på COP20 opnår enighed om den information, som parterne

skal fremlægge sammen med deres bidrag, og som skal gøre det muligt at vurdere tilstrække-

ligheden heraf inden vedtagelse af den globale klimaaftale. Herudover ønsker EU, at man på

COP20 opnår enighed om de elementer, som skal indgå i den globale klimaaftale. Det er med

henblik på at kunne fremlægge en forhandlingstekst i maj 2015, som kan danne grundlag for

indgåelse af selve aftalen på COP21. Endelig er det en prioritet for EU, at man på COP20

træffer beslutning om også efter 2015 at fortsætte det tekniske arbejde med at dele erfaringer

og information om konkrete politikker og initiativer, f.eks. inden for energi-effektivitet og

vedvarende energi, som kan bidrage til at øge det globale ambitionsniveau før 2020. Det føl-

ger af beslutningen fra COP17, at mandatet for arbejdsprogrammet for at øge ambitionsni-

veauet før 2020 udløber med udgangen af 2015.

For så vidt angår den globale klimaaftale understreges, at aftalen skal være ambitiøs, juridisk

bindende og gælde for alle parter. For EU er det afgørende, at aftalens primære fokus er re-

duktion af udledningen af drivhusgasser. EU anerkender dog samtidig, at aftalen også skal bi-

drage til at styrke især ulandenes modstandsdygtighed overfor klimaforandringerne. Herud-

over finder EU, at aftalen bør indeholde en mekanisme, som gør det muligt løbende at vurdere

og justere ambitionsniveauet i aftalen. Det er især vigtigt, da parternes bidrag til den globale

klimaaftale ikke forventes at være tilstrækkelige til at nå 2-gradersmålsætnigen, hvorfor det

skal være muligt for parterne løbende at opjustere ambitionsniveauet efter aftalens ikrafttræ-

delse. Aftalen bør endvidere indeholde robuste regnskabsregler for rapportering, måling og

verifikation af parternes forpligtelser. Der lægges op til, at rådskonklusionerne indeholder re-

ference til konklusioner fra Det Europæiske Råd om EU’s 2030 ramme for klima- og energi. I

den forbindelse understreges, at EU i overensstemmelse med beslutningen fra COP19 vil

fremlægge sit bidrag til den globale klimaaftale i første kvartal af 2015, og EU opfordrer øv-

rige parter til at gøre det samme.

For så vidt angår ambitionsniveauet før 2020 understreges nødvendigheden af, at alle parter

gør mere for at reducere udledningen af drivhusgasser før 2020. I den forbindelse bekræfter

EU, at man er klar til at samarbejde med andre parter, organisationer og den private sektor om

initiativer med et stort reduktionspotentiale, der kan bidrage til at øge det globale ambitions-

niveau, f.eks. energieffektivitet, vedvarende energi og udfasning af subsidier til fossile

brændsler.

Klimafinansiering

Det italienske formandskab forbereder særskilt konklusionstekst om klimafinansiering i

kommende ECOFIN-konklusioner. På den baggrund lægger formandskabet op til, at der i mil-

jørådskonklusionerne henvises til ECOFIN-rådets kommende konklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, ratificeret af Danmark den 21.

december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, ratificeret

af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Det kan på nuværende tidspunkt ikke forudses, om udmøntning af Lima-konferencens re-

sultater vil få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et nyt globalt klimare-

gime kan således være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for de parter,

der forpligter sig til at deltage i dette regime, herunder Danmark. Omfanget vil selvsagt af-

hænge af en sådan aftales nærmere udformning, såvel som af en intern byrdefordeling i EU af

sådanne konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En vedtagelse af rådskonklusionerne medfører ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik. Føl-

gende bemærkninger er fremkommet:

Landbrug og Fødevarer (LF) har udtrykt generel støtte til regeringens holdning og anført, at

det er afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt, hvorfor man er positive overfor, at der

arbejdes for at fastlægge mål indenfor rammerne af FN’s klimakonvention. LF har endvidere

anført, at EU’s ambitionsniveau må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste udfordring, der er

opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne set i globalt perspektiv. Grøn om-

stilling må derfor ikke ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne, medføre øget

risiko for udflagning af produktion eller CO2 lækage. Herudover har LF givet udtryk for, at

man er positive overfor vedtagelsen af en global klimaaftale med virkning for alle parter un-

der FN’s klimakonvention senest i 2015 og med ikrafttræden i 2020, samt EU’s arbejde for at

nå til enighed om elementerne i den globale aftale på COP20. I den forbindelse har LF under-

streget, at det er væsentligt, at arbejdet med at vedtage en global klimaaftale i 2015 følges af

en indsats for at øge indsatsen for at reducere de globale drivhusgasudledninger frem mod

denne aftales ikrafttræden i 2020, for derved at sikre at alle lande bidrager til reduktionsind-

satsen.

Dansk Industri (DI) har udtrykt støtte til bestræbelserne på at realisere en global klimaaftale i

Paris i 2015. DI har i den forbindelse anført, at det er afgørende, at de store økonomier ser sig

i stand til at deltage i en ny global aftale. DI har erklæret sig enig i, at man på COP20 dels

skal søge at opnå enighed om de elementer, der skal indgå i en global klimaaftale, dels med

fordel kan erfaringsudveksle om konkrete initiativer, f.eks. energieffektivisering. DI har op-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyst, at man støtter EU-Kommissionens forslag til et 40 procent ledende klimamål i 2030 sup-

pleret af mål for vedvarende energi på 27 procent og for energieffektivisering på 30 procent.

De har i den forbindelse anført, at EU’s egen indsats bør indrettes omkostningseffektivt med

hensyntagen til klimaet, forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. Derfor bør EU’s kvote-

system være en hjørnesten i indsatsen frem mod 2030, og blandt andet indeholde tilstrækkeli-

ge foranstaltninger over for CO2 lækage mv. så længe den internationale indsats er uens. DI

har erklæret sig helt enig i, at robuste regnskabsregler for rapportering, måling og verifikation

er et vigtig element i en international indsats. DI har herudover anført, at det er fornuftigt, at

regeringen støtter op om vedtagelse af de beskrevne forslag til rådskonklusioner. DI har note-

ret, at regeringen ikke umiddelbart finder grundlag for at kunne forudse effekten på de statsfi-

nansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. DI har anført, at man forstår denne melding

sådan, at der her også tænkes på, hvordan EU selv byrdefordeler i en kommende 2030 indsats

på det ikke-kvotebelagte område. DI har endvidere noteret sig, at regeringen potentielt vurde-

rer en mulighed for ”væsentlige statsfinansielle konksekvenser for de ilande, der deltager i

dette regime, herunder Danmark”. DI har i den forbindelse anført, at det er passende at gøre

opmærksom på, at tilsvarende potentielle økonomiske effekter naturligvis vil kunne berøre

erhvervslivet ud over det rent administrative. Endelig har DI anført, at regeringens vurdering

af, at beskyttelsesniveauet i Danmark ikke påvirkes af rådkonklusionerne må være af teknisk

karakter i forhold til disses juridiske status. DI har i den forbindelse anført, at beskyttelsesni-

veauet i Danmark i sagens natur vel nødvendigvis må afhænge nøje af om, de store økonomi-

er vil tiltræde en ambitiøs global klimaftale.

Verdens Skove (VS) har udtrykt tilfredshed med regeringens høje ambitionsniveau for klima-

forhandlingerne, men har efterlyst fokus på skovrelaterede klimaprojekter, i særdeleshed

REDD+ mekanismen. VS har som begrundelse anført, at denne mekanisme har potentiale til

at bidrage betydeligt til at reducere udledningerne af drivhusgasser samt yderligere fordele

som lokal udvikling og beskyttelse af biodiversitet. Dette vil især være tilfældet, mekanismen

udformes rigtigt, og der tages et politisk ansvar ved at sikre sociale og miljømæssige sikker-

hedsforanstaltninger. VS har herudover anført, at man ser sikring af oprindelige folks ret-

tigheder og hensynet til biodiversitet i REDD+ gennem et stærkt ’safeguards information sy-

stem (SIS)’ som et helt centralt emne område på COP20. VS har i den forbindelse henvist,

dels til to partsindlæg om emnet, dels fra ’The REDD+ Safeguards Working Group’, dels fra

EU. VS har i den forbindelse anført, at man støtter op om EU’s partsindlæg og håber, at

Danmark vil være med til at holde fokus på og aktivt arbejde for, at REDD+-processen bliver

bæredygtig på lang sigt.

92-gruppen er fremkommet med følgende bemærkninger:

Timing for forhandling af udkast til forhandlingstekst:

92-gruppen har anført, at det virker som en meget defensiv målsætning, at der skal forelægge

udkast til forhandlingstekst til den nye aftale senest i 2015. 92-gruppen har anført, at EU ved

at sætte en konkret deadline i maj 2015 kan risikere at medvirke til at forsinke processen, da

en sådan bagkant meget let kan ende med de facto at diktere arbejdets færdiggørelse.

Elementer i den globale klimaaftale:

92-gruppen har anført, at reduktionsindsatsen skal være et helt grundlæggende element i

2015-aftalen, men at dette ikke er tilstrækkeligt, hvorfor finansiering og tilpasning også skal

være elementer i aftalen. Herudover har 92-gruppen anført, at ’Loss and Damage’ (adresse-

ring af tab og skade som følge af klimaforandringer) er et vigtigt element, som EU bør tage

seriøst, da nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne medfører, ikke kan håndteres

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem klimatilpasning. 92-gruppen finder det positivt, at EU anerkender behovet for en me-

kanisme, der faciliterer en løbende opjustering af ambitionsniveauet i den globale aftale, samt

at det er helt afgørende, at aftalen indeholder den form for fleksibilitet. 92-gruppen har i den

forbindelse anført, at forpligtelsesperioderne i aftalen ikke bliver længere end fem år. 92-

gruppen har noteret sig, at EU fortsat forsøger at sikre en prominent plads for markedsmeka-

nismer i den globale klimaaftale og har i den forbindelse anført, at Danmark bør udfordre de

øvrige EU-lande på den position, bl.a. fordi adgangen til internationale kreditter kan risikere

at underminere reduktionsindsatsen på den hjemlige bane.

Klimafinansiering:

92-gruppen har anført, at det er nødvendigt, at EU spiller en meget mere positiv og proaktiv

rolle på finansieringsområdet, da man uden konkrete finansieringsløfter næppe vil få udvik-

lingslandene til at forpligte sig, ligesom man ikke vil kunne foretage de nødvendige reduktio-

ner før 2020 uden tilstrækkelig klimafinansiering. 92-gruppen har endvidere anført, at det i

rådskonklusionerne ikke er tilstrækkeligt med en generisk henvisning til EU’s fortsatte tilslut-

ning til målet om at mobilisere 100 milliarder USD i 2020. 92-gruppen har i den forbindelse

bemærket, at ilandene ved COP15 lovede, at de 100 milliarder ville være nye og additionelle

midler ift. den eksisterende udviklingsbistand. Endelig har 92-gruppen anført, at det er helt

afgørende, at EU ift. klimafinansiering kan spille en positiv rolle i Lima. 92-gruppen opfor-

drer på den baggrund til, at miljørådet vedtager selvstændige konklusioner om klimafinansie-

ring, hvis de konklusioner, der vedtages af ECOFIN, ikke adresser de punkter, 92-gruppen har

rejst.

Parternes bidrag til den globale klimaaftale (’INDCs’):

92-gruppen finder det problematisk, at EU alene lægger op til, at parternes bidrag skal adres-

sere reduktionsindsatser. 92-gruppen har i den forbindelse anført, at for ilandene er redukti-

onsforpligtelser og levering af klimafinansiering de to søjler, som tilsammen udgør deres ’fair

share’. Hvis EU ikke adresserer finansiering i sit bidrag til den globale klimaaftale, vil det ik-

ke være muligt, at vurdere, om EU’s bidrag til den globale indsats er tilstrækkelig eller ret-

færdig. 92-gruppen har herudover anført, at finansiering for særligt de fattige lande også er en

forudsætning for at kunne nå deres reduktionsmål, hvorfor aftalens samlede ambitionsniveau

således vil stige, hvis finansiering bliver en del af parternes bidrag. Endelig har 92-gruppen

anført, at det vil være forhandlingsmæssigt problematisk, at EU insisterer på, at parternes bi-

drag kun skal omfatte reduktioner, da en lang række udviklingslande, herunder BASIC-

landene, ønsker at bidragene også omfatter finansiering.

Reduktionsindsatsen før 2020:

92-gruppen har anført, at det er behov for en ny struktur i arbejdet med ambitionsniveauet før

2020, som kan facilitere konkrete resultater, f.eks. målsætninger for indsatsen op til 2020. 92-

gruppen opfordrer til, at man fra dansk side prøver at tænke kreativt ift., hvad man få inklude-

ret i en COP-beslutning i Lima, som kan konkretisere og forbedre reduktionsindsatsen. Ende-

lig har 92-gruppen anført, at det er vigtigt, at knytte diskussion om indsatsen før 2020 sam-

men med spørgsmålet om implementering, bl.a. gennem Den Grønne Klimafond og Klima-

teknologicentret, da det uden yderligere støtte til udviklingslandene vil blive svært at sikre de

nødvendige reduktioner op til 2020.

9. Forhandlingssituationen

Udkastet har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for miljø. Disse drøftelser har vist, at der

ikke er store uenigheder om udkastet. Drøftelserne er primært fokuseret på vinklingen af EU’s

budskaber ift. forhandlingerne om Durban Platform for øget handling. Dette gælder både den

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

globale klimaaftale og ambitionsniveauet før 2020. Dog forventes uenighed om, hvor stærkt

et signal EU skal sende om klimafinansiering i miljørådskonklusionerne, herunder om der

alene bør inkluderes en reference til ECOFIN-rådets konklusioner, eller om miljørådskonklu-

sionerne skal indeholde selvstændige budskaber om klimafinansiering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af rådskonklusionerne, idet regeringen i forhandlin-

gerne lægger vægt på, at resultatet på COP20 bør være en balanceret aftalepakke, som styrker

implementeringen af tidligere COP-beslutninger og fremmer forhandlingerne under Durban

Platform for øget handling.

I forhold til en global klimaaftale lægger regeringen vægt på, at EU på COP20 skal arbejde

for vedtagelse af en proces for fremlæggelse af parternes bidrag til den globale klimaaftale og

rammerne for en efterfølgende analyse af disse i løbet af 2015. Regeringen støtter i den for-

bindelse, at EU arbejder for en beslutning på COP20, der fastsætter den information, som par-

terne skal fremlægge sammen med deres bidrag, og som skal gøre det muligt at vurdere til-

strækkeligheden heraf. Herudover støtter regeringen, at man på COP20 enes om de elementer,

som skal indgå i den globale klimaaftale.

I forhold til reduktionsindsatsen frem mod 2020 lægger regeringen vægt på, at den nuværende

indsats skal styrkes bl.a. gennem et øget fokus på og samarbejde om initiativer med et stort

reduktionspotentiale (f.eks. energieffektivitet, vedvarende energi og udfasning af subsidier til

fossile brændsler). Regeringen støtter således, at EU på COP20 arbejder for vedtagelse af en

beslutning om fortsættelse af det tekniske arbejde med at dele erfaringer og information om

konkrete politikker og initiativer.

I forhold til klimafinansiering er det regeringens holdning, at der i rådskonklusionerne bør

være en henvisning til ECOFIN-rådets tilsagn om EU’s fortsatte tilslutning til de udviklede

landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra en række forskellige kilder til

klimafinansiering i udviklingslandene. Det bemærkes, at det er i regi af ECOFIN, at EU’s po-

sition om klimafinansiering fastlægges.

Det er endvidere regeringens holdning, at EU i rådskonklusionerne bør understrege, at den

globale klimaaftale skal fremme en udvikling mod lav-emission og modstandsdygtighed, og

at alle lande bør øge bestræbelserne på at integrere klimadagsordenen bredt i politikker samt

skabe bedre rammebetingelser for investeringer i lav-emissionsløsninger.

Endelig er det regeringens holdning, at EU i rådskonklusionerne bør anerkende den begyn-

dende ressourcemobilisering af Den Grønne Fond.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.

Side 7