PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3345 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Samlenotat vedrørende ECOFIN-Budget den 14. nov. 2014

2. EU's 2015-budget

1. Resume

3. november 2014

F5/ASBRI

Forhandlingerne i Forligsudvalget mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget for

2015 ventes tidligst afsluttet d. 14. november, hvorefter Forligsudvalgets resultat samme dag skal

til afstemning i Rådet (ECOFIN-Budget). Det er forud for forligsproceduren betydelig afstand

mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger til budgettets størrelse. Det er forventningen,

at en aftale om EU's 2015-budget vil blive koblet sammen med en række udestående ændrings-

budgetter til EU's 2014-budget.

I Rådets behandling af 2015-budgettet blev Kommissionens forslag reduceret med 522 mio. euro

i forpligtigelser og 2.140 mio. euro i betalinger. I Europa-Parlamentets behandling blev forpligti-

gelserne øget med 1.272 mio. euro og betalingerne med 6.142 mio. euro ift. Rådets holdning.

Europa-Parlamentets holdning indebærer således et udgiftsniveau, der er betydeligt højere end

Kommissionens oprindelige forslag. Europa-Parlamentet lægger også op til budgettering ud over

EU's betalingsloft i 2015 og fuld aktivering af marginen til uforudsete udgifter for godt 4 mia.

euro.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for

uforudsete udgifter. Regeringen finder ikke, at Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag

indeholder en tilstrækkelig margin til at kunne tage højde for eventuelle uforudsete udgifter i løbet

af 2015.

Regeringen finder omvendt, at Rådets forslag sikrer tilstrækkelige marginer. Regeringen vil derfor

i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at Rådets position i videst muligt omfang fast-

holdes.

2. Baggrund

Rådet fastlagde i juli 2014 sin holdning til EU's budget for 2015. Rådets holdning

indebærer en reduktion i Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillingerne på

522 mio. euro og en reduktion i betalingsbevillingerne på 2.140 mio. euro.

Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning til EU's budget for 2015 i oktober

2014. Europa-Parlamentets holdning indebærer en forhøjelse af Rådets forslag til

forpligtigelsesbevillingerne på 1.272 mio. euro og en forhøjelse af betalingsbevil-

lingerne på 6.142 mio. euro.

Det kan ikke udelukkes, at en række medlemslande samt Europa-Parlamentet vil

koble en endelig aftale om EU's 2015-budget sammen med en aftale om de seks

fremsatte forslag til ændringsbudgetter til EU's 2014-budget, som endnu ikke er

vedtaget. Det drejer sig særligt om forslaget til ændringsbudget 3, der er på 4,7

mia. euro, og som indebærer fuld aktivering af marginen til uforudsete udgifter (4

mia. euro) samt budgettering af de såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter ud-

over EU's betalingsloft i 2014 (0,7 mia. euro). Det drejer sig også særligt om for-

slag til ændringsbudget 6, der vedrører en teknisk korrektion af medlemsstaternes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-bidrag. Dette fører til, at nogle medlemslandes EU-bidrag stiger markant,

mens andres reduceres.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Tabel 1 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens budgetforslag,

Rådets behandling og Europa-Parlamentets behandling af EU's budget for 2015.

Tabel 1 - Status for forhandlingerne om EU's budget for 2014

Mio. euro, årets priser

2014-budget

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & borger

4. Globale Europa

5. Administration

6. Kompensationer

I alt

Fleks. instrumenter

I alt inkl. Fleks. Instru.

Margin til loft

Pct. af BNI

16.484

47.502

59.267

2.172

8.325

8.405

142.184

456

142.640

356

1,06%

11.441

50.951

56.459

1.677

6.191

8.406

135.155

350

135.505

361

1,01%

2015-budgetforslag

17.447

49.227

59.254

2.131

8.413

8.612

145.084

595

145.599

1.479

1,04%

15.583

51.602

56.907

1.881

7.327

8.612

141.912

236

142.137

-236

1,02%

Rådets holdning

17.124

49.227

59.183

2.100

8.343

8.585

144.562

595

145.077

2.001

1,03%

14.248

51.382

56.762

1.853

6.943

8.585

139.772

225

139.997

1.904

1,00%

Europa-

Parlamentets

holdning

17.666

49.247

59.306

2.184

8.748

8.683

145.834

615

146.349

749

1,04%

15.893

54.960

56.955

1.920

7.512

8.672

145.914

514

146.417

-4.516

1,04%

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger forkortet FB. Betalingsbevillinger forkortet BB.

Fleksibilitetsinstrumenterne er ikke inkluderet i marginen til forpligtigelsesbevillinger, men er inkluderet i

marginen til betalingsbevillinger, i henhold til gruppen af ligesindede landes fortolkning af MFF-

forordningen.

1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Rådssekretariatets oversigt samt Kommissionens forslag til EU's 2015-budget.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2015

146,5 mia. euro i forpligtigelser og 141,9 mia. euro i betalinger. Herudover ligger

en række såkaldte fleksibilitetsinstrumenter

som ifølge Kommissionen kan aktive-

res udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. En gruppe af medlemslande

mener imidlertid, at fleksibilitetsinstrumenterne kun kan aktiveres udover forplig-

tigelsesloftet, men skal afholdes inden for betalingsloftet. I sit budgetforslag for

2015 har Kommissionen foreslået, at der afsættes reserver til aktivering af Nød-

hjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstru-

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentet. Samlet set foreslår Kommissionen, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter

aktiveres for 595 mio. euro i forpligtigelser og 236 mio. euro i betalinger.

Rådet har via andre budgetlinjer etableret marginer, der væsentligt overstiger re-

serverne til de særlige fleksibilitetsinstrumenter, som Kommissionen har foreslået

afholdt udover udgiftslofterne.

I alt foreslår Europa-Parlamentet, at der tilføres 278 mio. euro mere end Kom-

missionens forslag, og 289 mio. euro mere end Rådets forslag til de særlige fleksi-

bilitetsinstrumenter.

Herudover ønsker Europa-Parlamentet at marginen til uforudsete udgifter aktive-

res fuldt ud i betalinger i 2015. Det svarer til godt 4 mia. euro. Samlet set er Euro-

pa-Parlamentets forslag dermed ca. 4,3 mia. euro højere end EU's betalingsloft i

2015,

jf. tabel 1.

Tabel 2 - Status for forhandlingerne om EU's budget for 2015

Mio. euro, årets priser

2015-budgetforslag Rådets holdning ift. EP’s holdning ift.

ift. 2014-budget

2015-budgetforslag 2015-budgetforslag

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & borger

4. Globale Europa

5. Administration

6. Kompensationer

I alt

Fleks. Instrumenter

I alt inkl. Fleks. Instru.

963

1.724

-13

-41

207

-29

2.900

139

2.959

4.141

650

448

204

1.136

206

-29

6.758

-114

6.633

-324

-71

-30

-70

-28

-522

-1.335

-220

-145

-28

-384

-28

-2.140

-11

-2.140

218

335

750

311

3.358

185

4.001

278

4.279

EP’s holdning ift.

Rådets holdning

542

123

405

1.272

1.646

3.578

193

569

6.142

289

6.420

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger forkortet FB. Betalingsbevillinger forkortet BB.

Fleksibilitetsinstrumenterne er ikke inkluderet i marginen til forpligtigelsesbevillinger, men er inkluderet i

marginen til betalingsbevillinger, i henhold til gruppen af ligesindede landes fortolkning af MFF-

forordningen.

1) 2014-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1.

Kilde: Rådssekretariatets oversigt, Kommissionens forslag til EU's 2015-budgetsamt Finansministeriets beregnin-

ger.

Det fremgår af tabel 2, at Rådet i alt har reduceret Kommissionens forslag med

522 mio. euro i forpligtigelser og 2.140 mio. euro i betalinger. Dermed har Rådet

etableret en margin til forpligtigelsesloftet på 2,0 mia. euro i forpligtigelser og 1,9

mia. euro i betalinger,

jf. tabel 1.

Europa-Parlamentet derimod har forøget Kommissionens forslag med 750 mio.

euro i forpligtigelser og 4.001 mio. euro i betalinger. I Europa-Parlamentets for-

slag er marginen til forpligtigelsesloftet 749 mio. euro, mens der er en negativ

margin til betalingsloftet på -4.516 mio. euro, som følge af aktiveringen af de sær-

lige fleksibilitetsinstrumenter udover betalingsloftet (514 mio. euro), og aktiverin-

gen af marginen til uforudsete udgifter (4 mia. euro).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdning til EU's

2015-budget er 1.272 mio. euro i forpligtigelser og 6.142 mio. euro i betalinger.

5.1 Kommissionens ændringsbrev til 2015-budgetforslaget

Kommissionen fremsatte d. 15. oktober et ændringsbrev 1 til forslaget til EU's

2015-budget. Ændringsbrevet indeholder en nedjustering af det samlede forpligti-

gelsesniveau i Kommissionens oprindelige forslag på 448,5 mio. euro, hvilket

primært kan henføres til opdaterede skøn for landbrugsudgifterne.

Kommissionens ændringsbrev 1 indeholder herudover en række omprioriteringer

i betalingsniveauet for samlet set 449 mio. euro. Betalingsbevillingerne ompriorite-

res fra landbrugsudgifterne (448,5 mio. euro) og administrationsudgifterne (0,5

mio. euro) til vækstpolitikkerne (240 mio. euro), sikkerhed og borgerskab (5,5

mio. euro) og EU's eksterne politikker (152 mio. euro).

Fsva. landbrugsudgifterne indeholder ændringsbrev 1 også forslag om aktivering

af krisereserven til finansiering af Kommissionens igangsatte kriseforanstaltninger

til landbrugssektoren som følge af det russiske importforbud af fødevarer. På nu-

værende tidspunkt beløber kriseforanstaltningerne sig til 344,3 mio. euro. I 2015

udgør krisereserven 433 mio. euro og er finansieret gennem en reduktion af den

direkte støtte til landbruget. Kommissionen har tidligere meldt ud, at kriseforan-

staltningerne ville blive finansieret vha. den eksisterende margin i landbrugsbud-

gettet og de formålsbestemte indtægter. I stedet aktiveres nu krisereserven, og de

formålsbestemte indtægter bruges til at finansiere andre tiltag i landbrugspolitik-

ken. Parallelt med tilførslen af egne indtægter, omprioriteres et næsten tilsvarende

beløb fra landbrugsbudgettet til andre dele af budgettet. Rådet og Europa-

Parlamentet skal stemme om aktivering af krisereserven efter vedtagelsen af 2015-

budgettet.

Det samlede betalingsniveau opretholdes i Kommissionens ændringsbrev 1 til

forslaget til EU's 2015-budget.

5.2 Udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget

Det er muligt, at en række af de udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-

budget også vil indgå i forhandlingerne om EU's 2015-budget.

Kommissionen har fremsat syv forslag til ændringsbudgetter til EU's 2014-budget,

hvoraf kun det første er vedtaget. Hovedelementer i de udestående ændringsbud-

getter gennemgås nedenfor.

5.2.1 Ændringsbudget 2

Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 blev fremsat d. 15. april og vedrører

overførsel af overskydende midler fra EU's 2013-budget til EU's 2014-budget på

godt 1 mia. euro. Ændringsbudget 2 er fremsat i henhold til finansforordningens

art. 18, stk. 3, hvorefter det fremgår, at mindreforbrug fra tidligere budgetår skal

overføres til det indeværende finansår som en indtægt. Overførslen af mindrefor-

bruget i 2013 bidrager således til at reducere medlemsstaternes EU-bidrag i 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med samlet set 1 mia. kr. For Danmarks vedkommende er der tale om en redukti-

on af den del af EU-bidraget, der ligger inden for udgiftsloftet, på isoleret set 135

mio. kr.

Rådet har godkendt Kommissionens forslag til ændringsbudget 2, mens Europa-

Parlamentet har foretaget en ændring i Kommissionens forslag, som Rådet ikke

kan godkende.

I Europa-Parlamentets behandling af ændringsbudget 2, er de overskydende mid-

ler fra 2013 på 1 mia. euro placeret på en reservelinje på udgiftssiden i 2014-

budgettet. Europa-Parlamentet ønsker dermed, at de overskydende midler fra

2013 skal anvendes til at øge udgiftsniveauet i EU's 2014-budget i stedet for at

bidrage til at reducere medlemsstaternes EU-bidrag.

Rådet vurderer, at dette ikke er i overensstemmelse med gældende regler i finans-

forordningen.

5.2.2 Ændringsbudget 3

Kommissionen fremlagde d. 28. maj forslag til ændringsbudget nr. 3 til EU’s

2014-budget på i alt 4,7 mia. euro i øgede betalinger. Forslaget omfatter desuden

en opjustering af skønnet for andre indtægter til EU på ca. 1,6 mia. euro. Vedtages

Kommissionens forslag uændret, vurderes det danske BNI-bidrag til EU, isoleret

set at stige med 463 mio. kr. i 2014.

Langt den største del af forslaget (72 pct.) udgøres af øgede betalinger til samhø-

righedspolitikken, hvortil Kommissionen ønsker tilført knap 3,4 mia. euro. De

resterende godt 1,2 mia. euro fordeles primært til EU's eksterne politikker og til

forskning og uddannelse.

Kommissionen foreslår, at finansieringen af ændringsbudget 3 tilvejebringes via

aktivering af den såkaldte margin til uforudsete udgifter

(4.027 mio.), samt ved at

det resterende råderum op til betalingsloftet i 2014 udnyttes fuldt ud (711 mio.

euro).

Gruppen af budgetansvarlige lande blokerer for ændringsforslaget. Det skyldes

særligt, at en vedtagelse af Kommissionens forslag vil indebære et brud med en

række centrale principper vedrørende budgetdisciplin i den nyligt vedtagne for-

ordning om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF-forordningen).

Gruppen af budgetansvarlige lande har fremsendt en erklæring til Kommissionen,

hvor det gøres gældende, at marginen til uforudsete udgifter kun kan aktiveres

som følge af reelle uforudsete begivenheder, at de særlige instrumenter på EU's

budget skal afholdes inden for betalingsloftet og at det vil være i modstrid med

Aktivering af marginen til uforudsete udgifter skal modsvares af tilsvarende reduktioner i udgiftslofterne i fremtidige

budgetår. En aktivering af marginen i 2014 vil derfor svare til en fremrykning af udgifter, der ellers ville være faldet i senere

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MFF-forordningen, hvis marginen til uforudsete udgifter aktiveres til at finansiere

udestående forpligtigelser (RAL).

Pga. blokeringen af ændringsbudget 3 i Rådet, er der endnu ikke fastlagt en råds-

position på Kommissionens forslag til ændringsbudget 3. Europa-Parlamentet har

derfor heller ikke behandlet forslaget endnu.

5.2.3 Ændringsbudget 4

Kommissionen fremlagde d. 9. juli ændringsforslag 4 til EU’s 2014-budget, der

indeholder årligt tilbagevendende tekniske korrektioner af budgettets indtægtsside,

som følge af opdaterede skøn for bl.a. toldindtægter, moms, BNI, bødeindtægter

samt korrektion af UK-rabatten. Den isolerede virkning af forslaget til ændrings-

budget 4 er en reduktion i den del af EU-bidraget, der ligger inden for udgiftslof-

tet, på 146 mio. kr.

Rådet har godkendt Kommissionens forslag til ændringsbudget 4, idet der er tale

om en årlig tilbagevendende teknisk øvelse, hvor medlemsstaternes EU-bidrag

justeres i henhold til den økonomiske udvikling.

Europa-Parlamentet har endnu ikke godkendt forslaget til ændringsbudget 4, idet

en vedtagelse af ændringsbudget 4 kobles til en endelig aftale om ændringsbudget

3 og EU's 2015-budget.

5.2.4 Ændringsbudget 5

D. 8. september fremlagde Kommissionen forslag til ændringsbudget 5 til EU's

2014-budget vedr. aktivering af Solidaritetsfonden som følge af en række naturka-

tastrofer tidligere på året i Grækenland, Kroatien, Italien og Slovenien. Det samle-

de forslag omfatter et beløb på 47 mio. euro i forpligtigelses- og betalingsbevillin-

ger.

Forslaget er ikke ledsaget af forslag om omprioriteringer og vil derfor isoleret set

indebære merudgifter på EU-budgettet på 47 mio. euro samt en deraf følgende

stigning i det danske EU-bidrag på 6,9 mio. kr. i 2014.

Ændringsbudget 5 er blokeret i Rådet, idet gruppen af budgetansvarlige lande

ønsker, at merudgifter til EU's budget som udgangspunkt skal finansieres via om-

prioriteringer og ikke via øgede EU-bidrag som foreslået af Kommissionen. Eu-

ropa-Parlamentet har derfor ikke behandlet ændringsbudget 5 endnu.

5.2.5 Ændringsbudget 6

Kommissionens forslag til ændringsbudget 6 blev fremlagt d. 17. oktober og ved-

rører en opjustering af skønnet for medlemsstaternes toldbidrag samt en bagud-

rettet teknisk justering af medlemsstaternes BNI- og momsbidrag. Den isolerede

konsekvens heraf er en reduktion af det danske EU-bidrag på 1.400 mio. kr.

Forslaget til ændringsbudget 6 er ledsaget af en bagudrettet teknisk justering af

medlemsstaternes BNI- og momsbidrag. Den bagudrettede justering fører isoleret

set til en yderligere reduktion af det danske EU-bidrag i 2014 på 936 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række af de medlemslande, som står til at få forøget deres EU-bidrag betyde-

ligt, kritiserede ifbm. med Det Europæiske Råd d. 24. oktober, at en statistisk revi-

sion kunne føre til øgede EU-bidrag i den størrelsesorden, som det er tilfældet i

forslaget til ændringsbudget 6. Det blev derfor aftalt, at forslaget til ændringsbud-

get 6 og den bagudrettede tekniske revision skulle drøftes blandt EU's finans- og

økonomiministre på et kommende møde i ECOFIN. Ændringsbudget 6 er derfor

ikke godkendt i Rådet endnu.

Europa-Parlamentet har heller ikke behandlet forslaget til ændringsbudget 6 end-

nu. Det er muligt, at Europa-Parlamentet vil betinge en godkendelse af ændrings-

budget 6 af en aftale om ændringsbudget 3 og EU's 2015-budget.

5.2.6 Ændringsbudget 7

Kommissionen fremlagde d. 17. oktober ændringsforslag 7 til EU’s 2014-budget

vedrørende aktivering af Solidaritetsfonden som følge af en række naturkatastro-

fer tidligere på året i Serbien, Kroatien og Bulgarien. Det samlede forslag omfatter

et beløb på 79,7 mio. euro i forpligtigelses- og betalingsbevillinger.

Forslaget er ikke ledsaget af forslag om omprioriteringer og vil derfor isoleret set

indebære merudgifter på EU-budgettet på 79,7 mio. euro samt en deraf følgende

stigning i det danske EU-bidrag på ca. 12 mio. kr. i 2014.

Ændringsbudget 7 er blokeret i Rådet, idet gruppen af Danmarks ligesindede lan-

de ønsker, at merudgifter til EU's budget som udgangspunkt skal finansieres via

omprioriteringer og ikke via øgede EU-bidrag som foreslået af Kommissionen.

Europa-Parlamentet har derfor ikke behandlet ændringsbudget 7 endnu.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har i sin behandling af 2015-budgettet stillet forslag om at

ophæve de fleste af Rådets reduktioner. Samtidig har Europa-Parlamentet på nog-

le områder forøget udgiftsniveauet i forhold til Kommissionens forslag.

Fsva. de udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget, har Europa-

Parlamentet ønsket, at en godkendelse af disse kobles med en endelig aftale om

EU's 2015-budget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2015, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2015, der vil blive opført på finansloven for

2015.

8. Statsfinansielle konsekvenser

Det danske EU-bidrag er på FL14 budgetteret til 20,4 mia. kr. På FFL15 er EU-

bidraget budgetteret til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 0,7 mia. kr. ift.

2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på det nuværende grundlag vanskeligt at vurdere konsekvenserne af en

endelig aftale for det danske EU-bidrag både i 2014 og 2015. Det skyldes, at der er

historisk stor forskel på Rådets og Europa-Parlamentets holdning til forslaget til

EU's 2015-budget. Dertil kommer, at de mange udestående ændringsbudgetter til

EU's 2014-budget, kan få konsekvenser for EU-bidraget både i 2014 og 2015.

På det foreliggende grundlag vurderes det dog sandsynligt, at det danske EU-

bidrag kan blive reduceret både i 2014 og i 2015 ift. budgetteringen. Størrelsen på

en evt. reduktion i EU-bidraget i 2014 og 2015 vil afhænge af udfaldet af forhand-

lingerne.

9. Høringer

Forslaget er ikke sendt i høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. 1 EU's 2015-budget

Rådet har ved sin behandling af Kommissionens forslag til 2015-budgettet reduce-

ret udgiftsniveauet, så der er skabt en margin op til lofterne i den flerårige finan-

sielle ramme på hhv. 2.001 mio. euro i forpligtigelser og 2.129 mio. euro i betalin-

ger. Rådets holdning er udtryk for et kompromis, hvor en gruppe af budgetan-

svarlige medlemsstater – herunder Danmark – har arbejdet for, at der skal være en

tilstrækkelig margin til finansiering af uforudsete udgifter under udgiftsloftet i

2015.

En del af de budgetansvarlige medlemsstater – herunder Danmark – har desuden

arbejdet for en reduktion i forpligtigelsesbevillingerne for at undgå en ophobning

af ikke-udbetalte udgifter, som det var tilfældet i indeværende finansielle ramme-

periode.

Rådets position er vedtaget med enstemmighed.

Fsva. ændringsbrev 1 til 2015-budgettet, har et flertal af medlemsstaterne udtrykt

modstand mod aktiveringen af krisereserven. En snæver gruppe af de budgetan-

svarlige medlemsstater – herunder Danmark – støtter omprioriteringerne, omend

processen findes kritisabel.

10.2 Udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget

Fsva. de udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget, har Rådet godkendt

Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 og 4, mens Rådet endnu ikke har

fastlagt sin position vedr. de øvrige udestående ændringsbudgetter (3, 5, 6 og 7).

11. Regeringens generelle holdning

11.1 EU's 2015-budget

Danmark er som udgangspunkt positiv over for fordelingen af udgifterne i Kom-

missionens budgetforslag. Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissio-

nen har valgt at prioritere de områder, der giver mest europæisk merværdi. Det

drejer sig ikke mindst om udgifterne til forskning og uddannelse. Danmark er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

desuden positiv overfor Kommissionens anerkendelse af, at Grønlandsinstrumen-

tet skal prioriteres på lige fod med andre EU-naboskabsområder.

Danmark er desuden positiv overfor Kommissionens tiltag i forslaget til æn-

dringsbrev 1 til 2015-budgetforslaget, hvor Kommissionen har reduceret det sam-

lede forpligtigelsesniveau med 448,5 mio. euro. Det støtter Danmark, idet der

herigennem frigives midler til andre politikområder.

Fra dansk side lægges afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er

fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, desuden

betydelig vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde

for uforudsete udgifter. Regeringen finder ikke, at Kommissionens og Europa-

Parlamentets forslag indeholder tilstrækkelige marginer til at kunne tage højde for

eventuelle uforudsete udgifter i løbet af 2015.

Regeringen finder, at Rådets forhandlingsposition udgør et fornuftigt kompromis,

der sikrer tilstrækkelige marginer. Regeringen vil derfor i forbindelse med forligs-

proceduren lægge vægt på, at Rådets position i videst muligt omfang fastholdes.

Fra dansk side lægges der også betydelig vægt på, at stigningen i EU's budget af-

spejler de konsolideringsbestræbelser, som fortsat i betydelig udstrækning sætter

rammerne for stigningen i de offentlige udgifter i EU’s medlemsstater.

Danmark vil så vidt muligt søge at friholde danske prioriteter fra reduktioner.

Ingen af de danske prioriteter befinder sig inden for de to mest udgiftskrævende

udgiftsområder.

Inden for oven nævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter.

Angående

kategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at der sikres

en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter. I det lys virker den

af Kommissionen foreslåede betalingsstigning på 36 pct. (4 mia. euro) til dette

område meget høj. Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set redu-

ceret ramme, vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikker-

ne. Det gælder særligt forskning, energi, uddannelse og SMV’er.

Angående

kategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at kategorien også bidra-

ger til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag. I lyset af ophob-

ningen af store ubetalte regninger (RAL) på udgiftsområdet, vil regeringen sam-

men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at niveauet for forpligtigel-

sesbevillinger reduceres.

Med hensyn til

kategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes realistiske

betalingsbevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt hoved-

parten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte ikke kan redu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ceres udover det i forordningen fastlagte niveau. Fra dansk vil man dog fortsat

arbejde for, at kategorien bidrager til reduktionen i det overordnede betalingsni-

veau.

For så vidt angår

kategori 3 sikkerhed og borgerskab

arbejdes der for, at der sikres et

råderum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark

prioritere RIA-området.

For

kategori 4 globale EU

arbejdes der på baggrund af tidligere års erfaringer for, at

der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter. Dan-

mark vil arbejde for, at EU’s udviklingsbistand prioriteres inden for rammerne af

kategori 4. Danmark vil arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet

fastholdes.

Med hensyn til

kategori 5 administration

vægtes en stram og budgetansvarlig linje.

Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s administrationsud-

gifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et betydeligt fokus

på at reducere administrationsudgifterne. Det gælder også for de administrations-

udgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftskategorier, herunder især

agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster

i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af

institutionerne og strukturelle reformer.

Fra dansk side lægger man betydelig vægt på, at alle institutioner som led i aftalen

om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5 pct. fra

2013 – 2017.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen at aktiveringen af

disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til disse i

forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum, idet det endnu er

uvist, om der bliver behov herfor. Regeringen lægger afgørende vægt på, at de

særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres inden for EU's betalingslofter.

Udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget

Fsva. de udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget arbejder regeringen

særdeles aktivt for, at bestemmelserne i MFF-forordningen overholdes, og at ud-

gifterne i Kommissionens forslag til ændringsbudgetter minimeres mest muligt.

Regeringen finder, at reelle øgede udgiftsbehov på EU-budgettet som udgangs-

punkt bør finansieres via omprioriteringer, og under alle omstændigheder inden

for udgiftslofterne.

Regeringen lægger, i lighed med tidligere, afgørende vægt på, at marginen til ufor-

udsete udgifter udelukkende kan aktiveres som følge af uforudsete begivenheder, i

overensstemmelse med bestemmelserne i MFF-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger, i lighed med tidligere, afgørende vægt på, at de særlige fleksibi-

litetsinstrumenter på EU's budget finansieres inden for EU's betalingslofter, dvs.

at de aftalte betalingslofter overholdes.

Regeringens position er fastlagt i alliance med de toneangivende lande, og der vil

løbende blive taget bestik af forhandlingssituationen.

Fsva. de ændringsbudgetter, der relaterer sig til tekniske ændringer på EU-

budgettets indtægtsside (2, 4 og 6), kan regeringen støtte Kommissionens forslag,

idet der er tale om årligt tilbagevendende tekniske justeringer, som relaterer sig til

den økonomiske udvikling.

Regeringen har dog forståelse for de medlemslande, hvis EU-bidrag stiger mar-

kant som følge af ændringsbudget 6 og den bagudrettede tekniske justering. Rege-

ringen finder det ikke rimeligt, at der uden yderligere varsel foretages så store æn-

dringer i medlemsstaternes EU-bidrag på baggrund af tekniske justeringer, som

medlemslandene ikke har nogen mulighed for at forudse.

Regeringen vil derfor arbejde sammen med andre medlemslande og Kommissio-

nen for, at der igangsættes en proces, så udsving i medlemsstaternes EU-bidrag,

der skyldes tekniske justeringer, minimeres.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik den 20. juni 2014 forelagt forhandlingsmandat ved-

rørende Danmarks holdning til forhandlingerne om EU’s budget for 2015 samt

Danmarks holdning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 3.