PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
Rådsmøde 3354 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dagsordenspunkt 18:

Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forholds ressort, der forventes behandlet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den

4.-5. december 2014.

Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af

registrerede partnerskaber, KOM(2011) 127 endelig

Revideret notat.

1. Resumé

Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-

5. december 2014 vil lægge op til en generel drøftelse af forslaget eller af udvalgte

dele af forslaget. Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-

rende retlige og indre anliggender.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union,

der indeholder regler om international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i

sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og

at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med

henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence

(kapitel II), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgø-

relser og officielt bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt de

formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber over for tredjemand (ka-

pitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til forslaget, og der er enighed

om de grundlæggende principper for international kompetence, lovvalg samt

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. En række punkter er dog fortsat

under forhandling, herunder forordningens anvendelse på registeret partner-

skab. Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig

kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig) med henblik på

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Side 1 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseoverskridende sager om for-

mueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring

formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flere lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grøn-

bogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning

bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan for-

bedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familieretten der berører et

meget stort antal EU-borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre

anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. novem-

ber 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet

vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmprogrammet anbefales det,

at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som

er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-

stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010

(KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar

og registrerede partnere) at finde oplysninger om international kompetence og lov-

valg i relation til deres formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt

herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale

aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et

ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissions-

forslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet

fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kom-

petence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber (partnerskabsformue-

forholdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unio-

nen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger,

der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige

afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds

funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem

medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf

samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes

kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført en række foranstaltninger på det civilretlige

område, der er relevante for forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rå-

dets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige

spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholder regler om internatio-

Side 2 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nal kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilret-

lige afgørelser.

Forordningen er omarbejdet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning). Efter forordningens

artikel 1, stk. 2, finder den ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller

eller mellem parterne i et forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på så-

danne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskabs.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen) bl.a. regler om international kompetence

samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separa-

tion. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.

Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse på formue-

forholdet mellem registrerede partnere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 650/2012 om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og

fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af

et europæisk arvebevis (arveretsforordningen) indeholder i relation til arvesager bl.a.

regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet neden-

for. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er

Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-

forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark og de øvri-

ge medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen

m.v., som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013

Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et

europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforslaget indeholder

bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser i relation til arvesager.

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning

om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager ved-

rørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2011) 126 endelig) (ægtefælle-

formueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse på for-

mueforholdet mellem ægtefæller. Bestemmelserne i forslaget svarer i vidt omfang til

bestemmelserne i nærværende forslag. De to forslag har været forhandlet parallelt.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Dan-

mark deltager således ikke i vedtagelsen af forordninger, der ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lis-

sabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der

foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter

Side 3 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabsformuefor-

holdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendel-

se i Danmark.

Formål og indhold

Under forhandlingerne om forslaget på arbejdsgruppeniveau har en række forslag til

forordningen været drøftet, herunder med henblik på at anvende løsninger inspireret

af Bruxelles I-forordningen og arveretsforordningen.

På rådsmødet den 6.-7. december 2012 tilsluttede medlemsstaterne sig formandska-

bets forslag om, at det under forhandlingerne af forslaget overvejes at bringe forsla-

get i overensstemmelse med forslaget til ægtefælleformueforholdsforordning.

Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for

international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formue-

retlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber og at fremme udveksling af afgø-

relser og dokumenter mellem medlemsstaterne.

Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler en sag om op-

løsning af et registreret partnerskab efter regler om international kompetence i natio-

nal lovgivning, og for de retter, der efter kommende EU-instrumenter skal behandle

en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem registrerede

partnere, således at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirkninger ved

registrerede partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give

borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra

ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen

skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af partnernes formue-

goder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet efter

en af partnernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formue-

forholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skat-

teretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke an-

vendelse på partnernes retsevne, eksistens, gyldighed og anerkendelse af et partner-

skab, underholdspligt, arveret, social sikring, visse pensionsrettigheder, arten af

tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne og registrering

af rettigheder over andre formuegoder.

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret partnerskab”. I

betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet “registreret part-

nerskab” defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater.

Side 4 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der an-

vendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger forstås eksempelvis ”samt-

lige regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes og over for

tredjemand som følger direkte af den tilknytning, det registrerede partnerskab ska-

ber”, og ved registreret partnerskab forstås ”lovreguleret samlivsform mellem to

personer på grundlag af en registrering hos en offentlig myndighed”. Herudover

defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

Det er foreslået, at betegnelsen ”ret” i forordningen også skal omfatte administrative

myndigheder m.v., når visse betingelser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og

overholder almindelige parthøringsregler, samt at deres afgørelser kan er undergivet

domstolsprøvelse og har samme effekt som en retsafgørelse.

Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med

forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager

behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der

er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de retter, der skal påkende

sager om formueforholdet i partnerskabet, og de eksisterende regler i andre EU-

instrumenter.

Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en registreret

partners arvesag i medfør af arveretsforordningen, ligeledes have kompetence til at

træffe afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindelse

med sagen.

Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis

den nationale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab. Den kompetente

ret vil derefter blive udpeget i overensstemmelse med artikel 5. Det er foreslået, at

denne bestemmelse udgår.

Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløs-

ning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om

sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne har aftalt det. En sådan aftale kan

indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale

før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge par-

ter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efter reg-

lerne i artikel 5.

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører de for-

mueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmindre sagen er omfattet

af artikel 3 og 4:

a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige

opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles sæd-

vanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted dér, eller

når dette ikke er relevant,

c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted,

eller når dette ikke er relevant,

d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået.

Side 5 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c, erklære sig

inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registrerede partner-

skaber. Det er foreslået, at denne bestemmelse slettes.

Det er foreslået, at registrerede partnere skal kunne aftale, at retterne i den medlems-

stat, hvis lov gælder for deres formueforhold, er kompetente til at behandle spørgs-

mål vedrørende deres formueforhold. En sådan aftale skal kunne indgås på et hvilket

som helst tidspunkt, også under retssagen.

Det er ligeledes foreslået at indføre kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver

møde uden at fremsætte indsigelser mod rettens kompetence.

Det er endvidere foreslået, at en medlemsstat kan afslå at behandle en sag om for-

mueforholdet mellem registrerede partnere, hvis medlemsstatens lov ikke anerkender

institutionen registreret partnerskab. I så fald kan sagen anlægges efter artikel 5 eller

efter reglerne om kompetence, fordi sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigel-

ser mod rettens kompetence.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence

i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent

efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel

8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhæn-

gende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig inde-

holder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).

Lovvalg (kapitel III)

Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirk-

ninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået.

Det har været drøftet, om lovvalget automatisk skal ændres til loven i en stat, som

parterne under ægteskabet har fået en stærkere tilknytning til.

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette gælder

alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretlige regler for registrerede

partnerskaber, uanset form og sted. Det er foreslået, at der indsættes en udtrykkelig

bestemmelse herom i kapitel III.

Den lov, der udpeges efter forordningen, finder anvendelse, selv om det ikke er en

medlemsstats lov.

Det er foreslået, at parterne skal kunne indgå en lovvalgsaftale, forudsat at den aftal-

te lov er loven i deres bopæls- eller statsborgerskabsland eller loven i det land, hvor

partnerskabet blev indgået.

Det er foreslået, at forordningen også bl.a. indeholder regler om eksistens og gyldig-

hed af en lovvalgsaftale og om anvendelsesområdet for lovvalgsreglerne.

Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præcep-

tive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende

for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og

økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder

ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse

på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold til partner-

skabsformueforholdsforordningen.

Side 6 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage

højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 17

mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen

lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis

område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens

bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov

på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den

lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende

persons partnerskabsaftale, som er indgået i en anden medlemsstat.

Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget

efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med

de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.

Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes

efter denne forordning, ikke anses for at være i strid med grundlæggende retsprin-

cipper i domslandet alene, fordi loven i domslandet ikke anerkender registrerede

partnerskaber. Det er foreslået at slette denne bestemmelse.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes

regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 19) samt bestemmelser om med-

lemsstater med mere end et retssystem (artikel 20).

Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen.

Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i

de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal

sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for

eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af doku-

menter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde

til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig

beskyttelse af sagsøgtes rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede reg-

ler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale

ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de

øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig proce-

dure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt påberåber sig

anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørel-

sen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag

ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om

anerkendelse.

Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke anerkendes,



hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper

(ordre public) i den anmodede medlemsstat,

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er

blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde,

at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte

Side 7 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde

mulighed for at gøre det,



hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de

samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truf-

fet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en

tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidli-

gere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i

den anmodede medlemsstat.

Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyr-

des dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og arti-

kel 58 i Bruxelles I-forordningen.

I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der helt

eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partnerskaber, ikke kan afvises

med henvisning til, at loven i den anmodede medlemsstat ikke anerkender registre-

rede partnerskaber, eller ikke tillægger dem de samme formueretlige retsvirkninger.

Det er foreslået at lade denne bestemmelse udgå.

Herudover indeholder kapitel IV bestemmelser om forbud mod prøvelse af internati-

onal kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden med-

lemsstat (artikel 23-25) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørel-

sen (artikel 26).

Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en

medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af

dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en sådan aner-

kendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodede

medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillæg-

ges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.

Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en

medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter

proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan

afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt

eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræf-

tede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmode-

de medlemsstat.

Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten,

skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en

berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der

behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for

eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsfor-

liget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-

lemsstat.

Det er foreslået, at de foreslåede regler om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdel-

se af retsafgørelser, autentiske instrumenter og retsforlig bringes i overensstemmelse

med og suppleres med reglerne herom i arveretsforordningen. Dette indebærer bl.a.,

at der etableres en procedure for behandlingen af anmodninger om eksigibilitetser-

klæringer.

Side 8 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er efterfølgende drøftet at indsætte en bestemmelse, hvorefter anerkendelse og

fuldbyrdelse af en afgørelse ikke må afvises alene under henvisning til, at fuldbyr-

delsesstaten ikke ville acceptere formueforholdsmæssige konsekvenser af et registre-

ret partnerskab på samme grundlag. Formålet med denne bestemmelse er at sikre

anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og formueforholdet mellem registrerede

partnere, også selvom partnerskabet ikke anerkendes i fuldbyrdelsesstaten.

Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab

for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven i den medlemsstat, hvor

partnerskabet er indgået, jf. artikel 15.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en partner

ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når partneren eller

tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når

reglerne for tinglysning eller registrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er

overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder an-

vendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejen-

dom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om

retsforholdet mellem en partner og tredjemand vedrørende denne faste ejendom.

Det er foreslået at flytte bestemmelsen til kapitel III om lovvalg og at ændre be-

stemmelsen således, at den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem

ægtefæller, ikke kan på påberåbes over for tredjemand, medmindre tredjemand var

eller burde være bekendt med den pågældende lov.

Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til

internationale konventioner (artikel 32), oplysninger om lovgivning, der skal stilles

til rådighed for offentligheden (artikel 33), revision (artikel 34) samt overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 35-36).

Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med

grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets JURI-udvalg, der den 10. september 2013

godkendte forslaget, men samtidig foreslog en række ændringer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes

i form af fælles regler om formueforholdet i registrerede partnerskaber i relation til

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne bør være identiske

for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne

opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på

EU-plan.

Side 9 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og op-

løsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov

om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to per-

soner af samme køn mulighed for at indgå ægteskab med hinanden med tilnærmel-

sesvis de samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.

Dog finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den

ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på ægteskab mellem

to personer af samme køn. Endvidere finder bestemmelser i internationale traktater

ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre med-

kontrahenterne tilslutter sig dette.

Samtidig blev lov om registreret partnerskab ophævet. Loven finder dog fortsat an-

vendelse på allerede indgåede partnerskaber, medmindre parterne har fået omdannet

partnerskabet til et ægteskab.

Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk ret

Efter § 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven)

kunne

to personer af

samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Efter lovens § 3 har registrering af

partnerskab de samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.

I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation til partnernes

formueforhold dermed reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirknings-

loven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse

(ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabslo-

ven) og lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven).

Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i dansk lovgiv-

ning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes

køn, ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab.

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under det registre-

rede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deres respektive aktiver,

vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvar og bosondring. Loven inde-

holder endvidere regler om den legale formueordning i et registreret partnerskab –

formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåel-

se af en ægtepagt om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og

for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt,

medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til

giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv

skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et

eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven og ægtefælleskifteloven indeholder

regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstø-

delse af et registreret partnerskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver

partner eller dennes arvinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo.

Side 10 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige ret-

tigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anled-

ning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.

Efter ægtefælleskiftelovens § 67 kan skifteretten bestemme, at den ene ægtefælle

skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i øko-

nomisk henseende efter separation eller skilsmisse, forudsat at førstnævnte ægtefælle

har haft særeje m.v., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og

omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det.

Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale traktater

ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre de øvrige kontraherende

stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået en aftale med de nordiske lande her-

om, finder konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og vær-

gemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) ikke anvendelse

på et registreret partnerskab.

International kompetence

Skifte af fællesbo

Efter §§ 1 og 2 i ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af

ægtefællers fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens be-

handling af et fællesbo eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo.

Anmodning om deling af ægtefællers fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skif-

teretten her i landet, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har

tilknytning til Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om

skifte kan indgives her i landet.

Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her i

landet, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehand-

ling i udlandet.

Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo, kan

efter § 5 anlægges her i landet, hvis en af ægtefællerne har bopæl her. Hvis mindst

en af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, kan ægtefællerne, når tvisten er op-

stået, aftale, at sagen kan anlægges her i landet.

Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene partner

Ved behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en registreret

partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende

partners aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovens kapitel

17, også selvom den efterlevende partner ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a.,

at reglerne i ægtefælleskiftelovens kapitel 7 (§§ 50, 51, 53 og 56-58) om fællesbode-

ling finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådigheden over alt,

hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhænde eller pant-

sætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens

bolig, eller hvis partnernes eller den anden partners erhvervsvirksomhed er knyttet til

den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.

Side 11 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og

19, kan statsforvaltningen efter § 20 på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke

findes at være skellig grund til nægtelsen.

Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser

i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at statsforvaltningen kan træffe af-

gørelse efter retsvirkningslovens § 20, hvis en af ægtefællerne bor eller opholder sig

i Danmark. Hvis ingen af dem bor eller opholder sig i Danmark, kan statsforvaltnin-

gen træffe afgørelse efter bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold.

Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås

ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partnerskabet, uden

at der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden partner ved

vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje

eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formindsket den del af fæl-

lesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldt fare for sådan formind-

skelse, eller når den anden partners bo er kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den

anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner ikke

bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det

sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnerne bopæl eller op-

hold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan

indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet i overensstemmelse

med reglerne i ægtefælleskifteloven.

Lovvalg

Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som ud-

gangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskrives først

disse regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formueforholdet mel-

lem registrerede partnere.

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicil-

lov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes

dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart fore-

tager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægte-

fællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en

person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det

mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,

ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-

hedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver

og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og hvor de befinder sig,

herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages

Side 12 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet

loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om sam-

tykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvil-

ken lov formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situ-

ationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Dan-

mark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale formueord-

ning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning om formuefor-

holdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gæl-

dende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i

Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgi vning

viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive

regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene

ægtefælle overdrager sine fremtidige erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42,

stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav,

der fremsættes under behandlingen af en separations- eller skilsmissesag her i landet,

efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet

udenlandsk ret.

Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens

domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et regi-

streret partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller i udlandet.

Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til de

senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå registreret

partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl i udlandet.

Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litteratur er

det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større omfang end

omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i parternes første

fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerskabet blev indgået.

Udenlandske ægtepagter

Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige

regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på det

registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i partnerskabsloven.

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-

ter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler knyttet op på

mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i § 53 finder derfor ikke an-

vendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et registreret partnerskab.

Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark på ulovbe-

stemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret partnerskab.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvor-

efter afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende skifte af ægte-

fællers fællesbo eller andre boer omfattet af denne lov skal have bindende virkning

og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgø-

relsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart ufor-

enelig med dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Side 13 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater

om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger.

En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovti-

dende. Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan endvi-

dere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om

ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til

anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.

Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse begrænsninger

indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og på-

drage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnere kan således give hinanden gaver,

men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige ske ved tinglyst

ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misfor-

hold til giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven,

hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine

forpligtelser.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet hen-

vises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt. 3.3.2.

7. Konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet

(Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske Advokater, Foreningen af

Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af danske dødsboadvokater,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copen-

hagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuri-

disk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation

(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kom-

munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Land-

brugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøs-

ser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk

Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Side 14 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder har anført følgende:

”Særligt for så vidt angår fastlæggelse af begrebet "registreret partnerskab"

Efter forslaget til forordningens artikel 2 b) forstås ved "registreret partnerskab":

"lovreguleret samlivsform mellem to personer på baggrund af en registrering hos en

offentlig myndighed." I betragtning 10 anføres, at begrebets nøjagtige indhold er

defineret i medlemsstaternes nationale ret. At forslaget til artikel 3, stk. 2, fremgår, at

retten kan erklære sig inkompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender

registreret partnerskab

Instituttets bemærkninger

Det fremgår af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningens kapitel Ill om

lovvalg, at ægtefællerne kan vælge hvilken lov, der skal finde anvendelse på deres

formueforhold blandt de i forslaget til artikel 16 nærmere oplistede muligheder, lige-

som ægtefællerne efterfølgende når som helst kan vælge en anden lov blandt de i

forslagets artikel 18 angivne muligheder.

Af det tilsvarende forslag til partnerskabsformueforholdsforordningen fremgår at

kapitel Ill om lovvalg, forslagets artikel 15, at "Den lov, der skal anvendes på de

formueretlige retsvirkninger at partnerskabet, er loven i den stat, hvor partnerskabet

er indgået". Der er således ikke mulighed for at fravige dette ved aftale, jf. bemærk-

ningerne til artikel 15 side 8 øverst.

Det er instituttets opfattelse, at også lovvalgsaftaler, indgået mellem registrerede

partnere, beg kunne anerkendes under visse nærmere angivne forudsætninger, her-

under at den stat, hvis lov vælges, anerkender registreret partnerskab.”

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har anført følgen-

de:

”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at medlems-

stater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under henvisning

til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette fremgår af artikel 24

om forskelle på medlemsstaternes love.

Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel ikke

findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneutralt ægte-

skab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme måde, som stater

uden registreret partnerskab skal anerkende andre staters afgørelser vedr, registreret

partnerskab, bør stater, som ikke har kønsneutralt ægteskab anerkende andre staters

afgørelser vedr. kønsneutralt ægteskab.

En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægtefællerne

skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bør i KOM 126 tilføjes

bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes af andre medlemssta-

ter. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er muligt for medlemsstaterne

at anerkende sådanne ægteskaber uden at anerkende kønsneutrale ægteskaber gene-

relt

Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende andre

landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag ægteskaber,

hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den ene ægtefælle

efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i udlandet indgåede

ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således ikke siges at stride imod

Side 15 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). Derfor bør en sådan anerken-

delse finde sted.

På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en diskus-

sion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men den sam-

me diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grundnotatet om æg-

teskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes anerkendelse af kønsneu-

trale ægteskaber.”

Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater har i et

fælles høringssvar anført følgende:

”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en lang

række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretlige lovgiv-

ning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerkendelse, som der er

behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart kan der være behov for

bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.

Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en række af

disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad af klarhed over

problemstillingers omfang og nærmere karakter.

Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på og for-

holde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de enkelte be-

stemmelser i de forslag, som er sendt i høring

På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at det

inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere og for de

danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, at Danmark står

udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har således den grundopfattel-

se, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige regler på nogle felter måt-

te indebære tilvænning til nye principper for fastlæggelsen af værneting eller lov-

valg, ses det at være et større problem for borgerne, at danske afgørelser særligt i

bodelinger og dødsboer ikke anerkendes i EU.

Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattelse, at

det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt værneting,

lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper, dels at på de om-

råder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg af at være løsrevet og

ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.

Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er uenige

om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betragter som en

sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme made indebærer

den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive regler på området og

kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at parret kun i begrænset omfang

på forhånd kan aftale sig til rette om det.

Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsætte et

arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af værneting,

lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan munde ud i for-

slag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark tilslutter sig f.eks. et

eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden for retsområdet.”

Advokatrådet (Advokatsamfundet) har anført følgende:

Side 16 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteskaber med

internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de danske international

privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder der følger heraf, dels

ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for at tilrettelægge en formue-

ordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets sociale virkelighed.

Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den nordi-

ske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med visse be-

grænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig fører til et

resultat, der opleves som rigtigt.

Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt be-

hov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovvalget, både

når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan aftale.

I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges afkla-

ret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt særeje,

særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efter andre regelsæt

end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19, pensionsrettigheder

m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellem ægtefæller og giver således

anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30, stk. 2.

Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuldbyrdel-

se (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere langstrakte,

bekostelige forløb.

Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske lovvalgs-

regler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og Advokatrådet

skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan gennemføres lig-

nende regler i dansk ret.

Ovenstående gælder også forslaget til forordning om registreret partnerskab.”

Sagen har senest været drøftet på i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 18. november 2014.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til forslaget, og der er enighed om de

grundlæggende principper for international kompetence, lovvalg samt anerkendelse

og fuldbyrdelse af afgørelser. En række punkter er dog fortsat under forhandling,

herunder forordningens anvendelse på registeret partnerskab

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen

eller anvendelsen af forordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012.

Side 17 af 17

ogram files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\3cffff0d-5994-4326-af70-ddd811e4b83f\x1423212_1_0.docx